Planstrategi 2012 - Gladsaxe i vækst

GLADSAXE

Gladsaxe i vĂŚkst Planstrategi 2012

gladsaxe.dk

Indholdsfortegnelse Hvad er en planstrategi

2

Hvordan er strategien bygget op

2

Forord

3

Storby i vækst

4

Levende Gladsaxe

6

Gladsaxe i forandring

8

Grønne Gladsaxe

10

Klima i Gladsaxe

12

Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed

14

Beslutning

15

Miljøvurdering

15

Planstrategien som paraply for temaplaner

16

Hvad er en planstrategi?

Hvordan er strategien bygget op?

En planstrategi er Byrådets politiske strategi for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Byrådet skal udarbejde en strategi hvert fjerde år, som rækker 12 år frem.

Dette er den tredje strategi i rækken.

Planstrategien indledes med afsnittet ”Storby i vækst”, der sætter fokus på det særlige ved Gladsaxe og beskriver de fordele og udfordringer, som følger med kommunens centrale placering i Hovedstadsregionen. Det er elementer, som har betydning for arbejdet med de øvrige temaer i strategien.

Gladsaxes samlede planstrategi er delt i to dokumenter. ”Status 2012” er en redegørelse for den planlægning, der er gennemført, siden Kommuneplan 2009 blev vedtaget, mens ”Planstrategi 2012” er den fremadrettede strategi for den fysiske udvikling.

Denne gang har Byrådet valgt at integrere planstrategien og den lokale agenda 21-strategi. Agenda 21-strategien skal ifølge planloven forholde sig til en række emner, som det også er naturligt at forholde sig til i planstrategien. Byrådet vil fortsat udarbejde handleplaner, der beskriver, hvordan strategien udmøntes.

Formålet med denne planstrategi er at fastlægge de overordnede visioner og strategiske valg for den kommende planperiode. Disse visioner og strategier foldes ud og konkretiseres i kommuneplanen og i en lang række temaplaner.

2

Strategien er herefter bygget op over de fire temaer, som Byrådet mener, vil få størst betydning for den kommende fysiske udvikling: ”Levende Gladsaxe”, ”Gladsaxe i forandring”, ”Grønne Gladsaxe” og ”Klima i Gladsaxe”. For hvert tema fastlægges en vision. De aktuelle udfordringer beskrives, og Byrådet udpeger de strategiske valg, som vil være i fokus i den kommende planperiode.

På bagsiden er illustreret, hvor visionerne og de strategiske valg foldes ud. Samlet set er der tale om en lang række konkrete planer og politikker.

Samarbejde bliver i stigende grad et vilkår for at kunne løse mange af de kommende udfordringer. Derfor indeholder planstrategien også afsnittet ”Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed”.

Forord Gladsaxe i vækst Gladsaxe er blevet betragtet som en fuldt udbygget kommune. Men nu ser det ud til, at kommunen vil vokse. Vi får flere borgere og arbejdspladser. Det giver nye muligheder, men også nye udfordringer. I Byrådet har vi derfor valgt at sætte vækst i Gladsaxe på dagsordenen.

Gladsaxe er allerede under forandring, og der vil komme til at ske store forandringer i de kommende år. Vi vil investere i fremtiden, samtidig med at vi sikrer en fortsat god social og miljømæssig balance. Vi skal skabe nye attraktive erhvervsområder, udvikle gode by- og boligområder samt skabe bedre og mere kollektiv trafik. Både for at udvikle Gladsaxe, men også for at styrke hele Hovedstadsregionen som en attraktiv og konkurrencedygtig storbyregion.

Flere borgere og arbejdspladser giver os udfordringer på trafikområdet, hvor der allerede er trængselsproblemer. Rejsetiden skal ned, så alle kommer hurtigere frem. Det handler ikke kun om biler. Vi skal også have flere til at cykle og benytte den kollektive trafik. Det kræver tæt samarbejde med vores nabokommuner.

Blandt de store investeringer i de kommende år er en letbane langs Ring 3, som vil sikre hurtig og fleksibel kollektiv trafik og skabe vækst og arbejdspladser i Gladsaxe. Vi vil arbejde for, at letbanen forbindes til det øvrige kollektive trafiknet i Hovedstadsregionen.

Vi skal overveje at skabe nye muligheder for boligbyggeri. Samtidig skal vi sikre, at vores eksisterende boligområder er tidssvarende og attraktive i fremtiden. En levende by med en mangfoldighed af muligheder er et vigtigt element. I Gladsaxe vil vi også gerne tilbyde rammerne om et aktivt fritidsliv.

Vi vil gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af borgernes hverdag.

Gladsaxe er en grøn bykommune, og det skal vi fortsat værne om. I takt med at bymidterne og områderne omkring stationerne udvikles til tætte byområder, stiger presset på de grønne områder i byen. Vi skal derfor have fokus på det grønne i byen og på at tænke nyt i forhold til de sundheds- og klimamæssige udfordringer.

De lokale konsekvenser af klimaforandringerne er blevet tydelige. Den voldsomme regn og de kraftige skybrud er en stor udfordring. Det er tid til at handle, og derfor sætter vi fokus både på arbejdet med at forebygge klimaforandringer og på at tilpasse os de forandringer, vi allerede oplever.

Samtidig tænker vi klima ind i vores arbejde med vækst og udvikling, så vi fremadrettet kan undgå de problemer, vi kender i dag.

I Gladsaxe har vi tradition for samarbejde med mange parter og på mange niveauer. Det vil ikke blive mindre i de kommende år. Samarbejde, også ud over kommunegrænsen, er et vilkår for at kunne løse mange af de udfordringer, vi står overfor.

Med Planstrategi 2012 sætter Byrådet fokus på de aktuelle udfordringer, vi står over for, og på hvordan vi i Gladsaxe vælger at møde dem. Vækst, sammenhæng og samarbejde bliver nøgleord i den kommende fysiske udvikling af Gladsaxe.

Karin Søjberg Holst Borgmester

I Gladsaxe vil vi udvikle tætte, bæredygtige byområder i bymidterne og omkring stationerne. Vi har allerede vedtaget de overordnede planer. Nu skal de realiseres sammen med grundejere og investorer.

3

Storby i vækst Vision

jdet ntlig aktør i arbe byen og en væse or st af l de sen ad edst Gladsaxe er udvikling i Hov skabe vækst og og e ld ho st rgere og fa bo s at for aktion ho nuværende attr es ax ds la G vikles i . ud en e region Gladsax samtidig med at , es ld ho st fa liv erhver vs sregionen. en af Hovedstad samspil med rest

Udfordringer

Gladsaxes identitet

Hovedstadsområdet, som Gladsaxe er en del af, er Danmarks eneste konkurrencedygtige region i internationalt perspektiv. Der er dog tegn på, at Hovedstadens vækst ikke svarer til andre storbyers – vi sakker bagud. Hovedstadsområdets tiltrækningskraft skal derfor forbedres, hvis Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence.

Gladsaxe - En god erhvervskommune Gladsaxe er en god erhvervskommune.

Her er over 35.000 arbejdspladser fordelt på ca. 2.500 virksomheder, der er bredt fordelt på brancher. Både antallet af arbejdssteder og beskæftigede er steget over de seneste ti år. Især serviceerhvervene og den vidensintensive del af industrien, som omfatter medicinal- og kemisk industri, er i vækst. Derimod falder den traditionelle industris andel af arbejdssteder og beskæftigede.

Udvikling af en konkurrencedygtig region Der er behov for en massiv indsats i at gøre Hovedstaden, herunder også Gladsaxe, til et mere attraktivt sted at bo og arbejde. Den kollektive infrastruktur skal opgraderes, og der skal udvikles bæredygtige, tætte og levende områder omkring stationer med stor fleksibilitet i anvendelsesmulighederne. Disse områders store potentiale for højere bykvalitet, ny bosætning og erhvervsudvikling skal udnyttes. Den udfordring kræver samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

Gladsaxe skal se både indad og udad Gladsaxe er placeret centralt i Hovedstadsregionen. Kommunens udvikling er derfor knyttet til resten af regionens.

Gladsaxe står overfor den væsentlige udfordring, der ligger i at holde fast i egen identitet, og det der gør Gladsaxe attraktiv for moderne borgere og erhvervsliv. Samtidig skal blikket vendes udad for at indgå konstruktive samarbejder og partnerskaber, der kan gavne vækst og udvikling af hele regionen.

4

Gladsaxes centrale placering i Hovedstadsregionen betyder, at virksomhederne har god adgang til kvalificeret arbejdskraft på alle vidensniveauer fra hele regionen. Der ligger flere højere uddannelsesinstitutioner i nabokommunerne. Det giver gode muligheder for sparring og input til de videnstunge virksomheder. Gladsaxes beliggenhed betyder samtidig, at vi er en del af et sammenhængende pendlernet med god adgang til trafikal infrastruktur i form af S-tog, S-busser og den kommende letbane langs Ring 3, samt regionale cykelruter, motorveje og ringveje.

Gladsaxe - En god boligkommune Gladsaxe er også en god boligkommune, især for børnefamilier. Siden 2006 er der sket en markant stigning i befolkningstallet på ca. 3.000 borgere og over de næste fire år forventes en yderligere stigning på ca. 600 borgere. Gladsaxe rummer en bred vifte af boligbebyggelser, lige fra den eksklusive palævilla

med søudsigt til det almene boligbyggeri i mange etager. Bebyggelserne fra før 1940 består primært af åben lav bebyggelse. Fra 1940 og indtil slutningen af 1950’erne er det rækkehuse, ofte som parkbebyggelser, der præger udbygningen, og fra 1950’erne og frem er det parcelhusbyggeriet og etagebyggeriet, der dominerer. Denne vekslen mellem nyt og gammelt, mellem åbent og fortættet, og mellem højt og lavt er karakteristisk for boligbyggeriet og er en af Gladsaxes væsentligste kvaliteter.

God offentlig service Byrådet lægger vægt på, at Gladsaxe er et lokalsamfund i social og miljømæssig balance. Borgerne har derfor adgang til offentlig service af høj kvalitet. Der er for nylig gennemført større omstruktureringer og renoveringer i plejesektoren og på daginstitutionsområdet. I øjeblikket er skolestrukturen under forandring. På kultur-, fritids- og idrætsområdet har borgere i Gladsaxe adgang til et varieret udbud af muligheder gennem det brede og velfungerende foreningsliv. Fremover vil der være fokus på tilbud til folk, der dyrker motion på eget initiativ. Også på sundhedsområdet har Gladsaxe en stærk profil, som løbende udvikles og omsættes i bybilledet og i naturen.

Let adgang til byliv og natur Med Gladsaxes gode beliggenhed følger god og let adgang til København og Lyngby med alle de centerfunktioner og muligheder, der ligger i at være en del af en attraktiv, international storby.

Hertil kommer, at Hovedstadsregionen er bygget på en fingerbystruktur, som sikrer, at der overalt er kort afstand til store, grønne naturområder. I Gladsaxe

ligger store naturmæssige og rekreative kvaliteter, både som skov-, sø-, park- og moseområder.

Regionalt samarbejde Gladsaxes centrale placering i Hovedstadsregionen giver en lang række potentialer for vækst og udvikling. Det indebærer også en række forpligtelser til at samarbejde og tænke på tværs af kommunegrænserne.

Massiv investering i kollektiv trafik Den trafikale infrastruktur er et af de områder, der kræver regionalt samarbejde. Tilgængelighed med kollektiv transport er afgørende for by- og erhvervsudviklingen i regionen. Det er Ringby-Letbanesamarbejdet et banebrydende eksempel på. Omdrejningspunktet for samarbejdet er den kommende letbane langs Ring 3, der med 35 letbanestationer vil forbinde Lundtofte i nord med Ishøj og Brøndby Strand/ Avedøre Holme i syd. Letbanen krydser mange steder S-togs- og busnettet og vil bidrage afgørende til at forbedre den samlede kollektive trafik på tværs af hele regionen. Potentialet i det kollektive transportnet vil blive endnu større ved at udbygge metro-systemet i København og forlænge nogle af linierne med letbaneløsninger eller andre højklassede trafikforbindelser, der kobles til letbanen i Ring 3.

byvisionen LOOP City, der er en fælles, langsigtet vision for den bæredygtige byudvikling og omdannelse, der kan ske af områderne langs letbanen. Det sætter udviklingen af forstadskommunerne ind i en helt ny sammenhæng.

Samarbejde om den grønne struktur Hovedstadsregionens grønne struktur er et aktiv, som skal fastholdes og forstærkes. Det indebærer forpligtelser til regionale samarbejder om naturen. Der er behov for samarbejde om beskyttelse og pleje af naturområder med regional betydning. Også adgangen til naturområderne kræver samarbejde, blandt andet om regionale stiforbindelser.

Samarbejde om klimaudfordringer Udfordringerne på klima- og miljøområdet går også på tværs af kommunegrænser. De helt aktuelle problemstillinger er de behov, der opstår som følge

af klimaforandringer. Især de kraftige skybrud med store mængder regn forventes at tiltage fremover. En ansvarlig håndtering af de øgede regnmængder forudsætter, at kommunerne arbejder sammen om fælles løsninger, så problemerne ikke eksporteres til naboen.

Forudsætninger for den fremtidige udvikling Byrådet betragter Gladsaxe Kommunes centrale placering i en storbyregion i vækst og kommunens særlige identitet som afgørende forudsætninger for arbejdet med den fysiske udvikling af Gladsaxe. I den kommende planperiode vil vi derfor, med afsæt i den særlige Gladsaxe identitet, have fokus på at alliere os med en bred vifte af samarbejdspartnere for at løse de udfordringer, vi står overfor. Vækst, sammenhæng og samarbejde bliver nøgleordene.

FLYFOTO AF GLADSAXE RINGBY, JAN KOFOD WINTHER

Store potentialer for byudvikling Udover at være en massiv investering i hurtig og fleksibel kollektiv transport giver letbanen samtidig enorme potentialer for at omdanne eksisterende byarealer langs med banen og tiltrække nye borgere og virksomheder. RingbyLetbanesamarbejdet har resulteret i 5

Levende Gladsaxe Vision

Udfordringer Et centralt element i arbejdet for vækst og udvikling er at sætte fokus på Gladsaxe som et godt sted at bo og arbejde.

I konkurrencen om at fastholde og tiltrække borgere og erhvervsliv er gode tilbud og attraktive omgivelser af væsentlig betydning. Udover at udvikle gode offentlige servicetilbud til alle byens borgere arbejder Byrådet med adgangen til natur og grønne områder og udviklingen af byen som helhed. Vi ser især en udfordring i at udvikle en levende og mangfoldig by, der gør Gladsaxe endnu mere attraktiv.

Fremtidens boliger Udgangspunktet for en god boligby er attraktive boliger. I Gladsaxe er ca. 80% af boligmassen opført før 1970, og 55% af boli-

Gladsaxe er en god by at bo i for alle og h være varieret ar sin styrke . Her er et br i at ed t udbud af bo et levende by liger, god serv liv med attrak ice og tive butikker. kulturelle akti En vifte af tilb viteter er med ud og til at samle fo så den indbyd lk . Byen er in er folk til at be dr et tet, væ ge sig, og sam grønne byrum tidig er der sm til ro og ophol å d.

gerne er på tre værelser eller mindre.

Gladsaxe skal også i fremtiden være attraktiv for både familier og enlige, unge og ældre. Der er derfor behov for at se på, om boligmassen passer til de krav, som borgerne stiller i fremtiden. En udfordring bliver at sikre tidssvarende boliger, så Gladsaxe også fremadrettet er attraktiv som bosætningskommune.

De rigtige tilbud En levende by kommer også af en mangfoldighed i befolkningen, der efterspørger forskellige tilbud. Der er behov for mere viden om boligudbuddet og dets betydning for befolkningssammensætningen på sigt, så Gladsaxe kan stille de rigtige tilbud til rådighed.

Knudepunkter for byliv Variation og mangfoldighed er udgangspunktet for at udvikle Gladsaxe som en levende by.

Her skal være en bred vifte af tilbud, så der er noget for enhver smag. En levende by omfatter både et attraktivt butiksliv, et bredt udbud af kulturelle tilbud, pladser og grønne pletter, der inviterer til roligt ophold eller fysisk aktivitet, samt arkitektonisk kvalitet og kunst i bybilledet. Det

6

særlige ved Gladsaxe er, at kommunen består af flere velfungerende bydele og kvarterer med hver deres kvaliteter og identitet. Det bidrager til vores styrke som en mangfoldig kommune. Der er en udfordring i at understøtte denne variation med tilbud og aktiviteter, som tager udgangspunkt i de enkelte bydeles identitet, og som kan understøtte de knudepunkter, hvor bylivet og aktiviteterne typisk foregår.

Samarbejde om byliv Kommunen kan ikke skabe den levende by alene. Det er Byrådets opfattelse, at kommunens opgave består i at skabe nogle gode rammer og stille de offentlige byrum til rådighed, så foreninger, frivillige og erhvervsliv kan fylde byrummene ud med aktiviteter og arrangementer. Byrådet ser derfor en udfordring i at understøtte og samarbejde med disse parter om arrangementer, der kan bidrage til at skabe liv i Gladsaxe.

Borgernes sundhed og trivsel Byrådet vil gerne understøtte borgernes sundhed og trivsel. Gladsaxe har en stærk profil på sundhedsområdet, som vi gerne vil omsætte i bybilledet. Mulighederne for bevægelse i hverdagen skal øges, så det sunde valg bliver det lette valg. Gladsaxe har allerede en lang række tilbud til en bred vifte af foreninger. Der ligger en særlig udfordring i at skabe tilbud til mennesker, som ønsker at være fysisk aktive på eget initiativ.

Strategiske valg Sammenhæng mellem boligudbud og tilbud i den levende by Byrådet udarbejder en by- og boligpolitik, der skal belyse, hvilke boligformer og –størrelser der er til rådighed i Gladsaxe, og hvilke der vil være behov for fremadrettet. Politikken skal samtidig belyse, hvad boligudbuddet betyder for befolkningssammensætningen og for de tilbud, der stilles til rådighed for at skabe en levende by.

Eksisterende knudepunkter understøttes Byrådet prioriterer indsatsen for en levende by ved at udvikle de områder, hvor borgere og brugere i forvejen kommer. De eksisterende knudepunkter for by- og butiksliv skal udpeges, og deres særkender skal understøttes. Samtidig ønsker vi at kombinere tilbuddene og for eksempel bruge byens rum som udstillingsområde for kulturelle tilbud. Fritidsområderne og de små grønne byrum skal prioriteres til aktiviteter, der appellerer til fysisk aktivitet, og der skal også være plads til ro og ophold.

Kvalitet i byen Byrådet arbejder for kvalitet og sammenhæng i bybilledet, fordi det har betydning for oplevelsen ved at færdes i byen. Vi ønsker en åben og konstruktiv dialog med bygherrer og tager udgangspunkt i arkitekturpolitikkens dialogredskab.

De offentlige byrum er til rådighed Byrådet vil indrette fleksible offentlige byrum, der kan bruges til forskellige formål. Vi har fokus på at udvikle de eksisterende byrum, så de fortsat er attraktive.

Foreninger, frivillige og erhvervslivet skal fylde byrummene ud Det er Byrådets opfattelse at foreninger, frivillige og erhvervsliv skal stå for aktiviteter og arrangementer i de offentlige byrum og dermed bidrage til at udvikle en levende by. I det omfang kommunen har ressourcer til det, vil vi gerne samarbejde om udviklingen af aktiviteter.

Gladsaxe Kommune samarbejder ud over kommunegrænsen for at tiltrække attraktive kulturelle tilbud.

Buddinge By som velfungerende bymidte Buddinge By er et af de knudepunkter, der skal understøttes og udvikles til en attraktiv og velfungerende bymidte med centerfunktioner. Byrådet udarbejder en helhedsplan, der skal pege på mulighederne for at udvikle hele området. Fokus vil ligge på at skabe større sammenhæng mellem det nye center ved stationen, Buddinge Centeret og de eksisterende kulturelle institutioner.

Samtidig skal de kommende letbanestationer ved Gladsaxevej, Buddinge Runddel og Buddinge Station indarbejdes.

Det sunde valg er det lette valg Byrådet har især fokus på cykelstier, motionsruter og aktivitetspladser for at øge mulighederne for bevægelse i hverdagen. Tilgængelighed og tryghed er vigtige aspekter i dette. Byrådet vil undersøge, om flere tilbud der matcher borgernes ønsker og behov, samt større åbenhed omkring de eksisterende idrætsfaciliteter også kan være en mulighed.

7

Gladsaxe i forandring Vision

og drive virksomtivt sted at bosætte sig rak att et er e sax ad Gl de bymidter og nsat sted med leven me sam et er t De . fra hed og innovative raktive boligområder att er, råd om ds sta rolige for åder og små grønne re grønne naturomr erhvervsområder, sto ønne forbindelser bundet sammen af gr byrum. Gladsaxe er adgang til og truktur, der giver let ras inf e nd ere ng lfu og ve områder. mellem de forskellige

Udfordringer Byrådet ønsker at udvikle Gladsaxe og samtidig bidrage til vækst og udvikling i Hovedstadsregionen. Et vigtigt aspekt i arbejdet for en mere konkurrencedygtig region er en væsentlig styrkelse af den kollektive trafik. Her er investeringen i den kommende letbane langs Ring 3 afgørende. Letbanen vil ikke alene øge attraktiviteten af den kollektive transport i de bynære forstadsområder, men også styrke det samlede kollektive transportnet i regionen. Samtidig skaber letbanen nye udviklingsmuligheder omkring stationerne på banen. Med den fælles byvision LOOP City tegnes

en vision for udnyttelsen af disse udviklingsmuligheder. Udfordringen ligger i at udnytte det store potentiale, som udbygningen af infrastrukturen skaber, på en måde som både kommer Gladsaxe Kommune og hele Hovedstadsregionen til gode.

Balance mellem tæt og åben Gladsaxe ligger centralt i Hovedstadsregionen. Det gør kommunen attraktiv for virksomheder og borgere, der ønsker at bosætte sig tæt på København med mange muligheder for byliv og kulturelle tilbud inden for rækkevidde og samtidig have grønne omgivelser. Gladsaxe er by og forstad i ét. Det er både en tæt by

COLLAGE FRA HELHEDSPLANEN GLADSAXE RINGBY, HASLØV & KJÆRSGAARD

og en mere åben grøn by. Det er derfor en løbende udfordring at finde den rette balance mellem de to bytyper, og de muligheder og begrænsninger de giver.

Genbrug af byareal I Gladsaxe er der ikke store ledige arealer til at bygge ny by. Her ligger udfordringen i at udnytte det store potentiale, der er for at genbruge byarealer tæt på nuværende og kommende stationer på en bæredygtig måde. Fokus er på erhvervsområderne. Det er her, forandringerne sker, og her der skal skabes sammenhæng i forhold til resten af byen og omgivelserne.

Fastholde den nuværende attraktion Byrådet har vedtaget helhedsplaner for både Bagsværd og Gladsaxe erhvervskvarterer, der lægger op til en mere intensiv udnyttelse af områderne.

Det betyder samtidig mere biltrafik og større pres på infrastrukturen. Udfordringen bliver at udvikle områderne med den intensivering af boliger og arbejdspladser, som den stationsnære

placering afføder, og samtidig fastholde vores attraktion, det grønne præg og den gode tilgængelighed.

Fremkommelighed For at undgå at udviklingspotentialet i Gladsaxe forsvinder i trængsel, bliver det nødvendigt at investere i infrastrukturen. Der er også behov for at arbejde med mobilitet og finde et acceptabelt niveau for biltrafikkens fremkommelighed, herunder at se på parkerings-

forhold. Det skal også ses i lyset af transportsektorens stigende bidrag til CO2-udledningen. Byrådet vurderer, at det er afgørende at få flere til at cykle eller benytte den kollektive transport.

En sammenhængende mobilitetsplanlægning kan være et redskab til at sikre øget passagergrundlag til letbanen, blandt andet gennem arbejde med attraktive gang- og cykelstier, der forbinder arbejdspladser med parkeringshuse, stationer og det overordnede stinet.

Udvikling af den privat ejede by Endelig er der en stor udfordring i at forandre og udvikle en by, som for langt største delens vedkommende er privat ejet. Med de værktøjer, der er til rådighed i planloven i dag, er det nødvendigt at basere omdannelsen på frivillighed.

Der er behov for at udvikle samarbejdsformer og værktøjer, der kan sætte de rigtige rammer for forandringerne, så vi kan skabe en god og sammenhængende by.

helhedsorienterede og bæredygtige perspektiv med fokus på infrastruktur og mobilitet, CO2, muligheder for vedvarende energi og klimatilpasning, samt grønne, rekreative friarealer, der både spiller sammen med naturmæssige og sundhedsmæssige hensyn.

for cyklister i arbejdet med fremkommelighed og mobilitet.

Strategiske valg Samarbejde om udvikling af Hovedstadsregionen Byrådet ønsker fortsat, at Gladsaxe Kommune skal indgå i alle facetter af Ringby-Letbanesamarbejdet. Vi vil arbejde for den fælles byvision, blandt andet ved at dyrke Gladsaxes styrker og understøtte den fælles regionale udvikling. Vi vil arbejde for en letbane i Ring 3, der skal sikre hurtig og fleksibel kollektiv trafik til gavn for borgere og erhvervsliv i Gladsaxe og i hele Hovedstadsregionen. Gladsaxe yder sin del af den fælles finansiering.

Attraktiv, tæt by omkring stationer Byrådet prioriterer arbejdet med at skabe attraktiv, tæt by omkring nuværende og kommende stationer i Gladsaxe, der lever op til visionen om mangfoldighed og variation. Områderne, der i forvejen er under forandring, skal bidrage positivt til kommunen som helhed. I planlægningsarbejdet tilstræber vi det

Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og mobilitet, hvor arbejdet for at skabe bæredygtig transport og grøn infrastruktur har særlig stor vægt. Vi vil arbejde med mobilitet i planlægningen i hele kommunen og ud over kommunegrænsen.

Verdens bedste cykelregion Byrådet ønsker med samarbejdet Cykelsuperstier at arbejde for et net af cykelpendlerruter, der skal få flere til at lade bilen stå og i stedet cykle over korte og længere afstande. Cykelsuperstier indgår sammen med de generelle forhold

Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Det er Byrådets opfattelse, at trafiksikkerhed er et væsentligt element i arbejdet for at få flere til at gå og cykle.

Byrådet igangsætter projektet Gladsaxe Trafiksikkerhedsby, hvor vi i de kommende år vil bruge 13 millioner kroner på at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. Ambitionen er at skabe en ”Gladsaxemodel” i arbejdet med trafiksikkerhed.

Omdannelsesstrategier Byrådet sætter fokus på at finde og udvikle samarbejdsformer og værktøjer, der kan sikre gode rammer for omdannelsen af de erhvervsområder, der er under forandring.

9

Grønne Gladsaxe Vision

Udfordringer Gladsaxe har mange naturmæssige og rekreative kvaliteter. Det er et godt udgangspunkt for at fastholde og tiltrække borgere og erhvervsliv. Naturen og det grønne bidrager med en lang række positive effekter for Gladsaxe. De store naturområder fungerer både som levesteder for dyr og planter og giver mulighed for rekreative naturoplevelser. De grønne byrum og stiforbindelser giver mulighed for bevægelse og plads til ophold. De private haver i boligområderne og de store kolonihaver bidrager til det samlede grønne indtryk og giver livskvalitet. Udfordringen med at fastholde og styrke den samlede grønne struktur i Gladsaxe er dermed ikke kommunens alene.

Arbejdet med de store naturområder 17% af arealet i Gladsaxe er offentlige naturområder, der ligger som skov-, sø-, park- og moseområder i kanten af kommunen. Især Hareskoven, Bagsværd Sø og Smør- og Fedtmosen er naturskønne og rekreative områder, der er kendt og benyttet af mange. Byrådet har i 2010 vedtaget en Naturplan, der indeholder mål for arbejdet med de ni store naturområder. Heri indgår både

10

Gladsaxe er en grøn bykomm une. En samm struktur af st enhængende ore naturområ grøn der, grønne fo ger, samt små rb in delser og pass parker og grøn ane byrum bin Regnvandet sk der byen sam al bruges til at m en . øg e den rekreati sige kvalitet af ve og naturm det grønne. æs-

beskyttelse og pleje af områderne med henblik på naturoplevelser, formidling af viden om naturen og benyttelse af områderne med rekreative aktiviteter.

Sammen med Naturplanen har Byrådet vedtaget en handlingsplan med en lang række forslag til mulige forbedringer af hvert område. Udfordringen ligger nu i at prioritere arbejdet og udvælge indsatsområder.

Regionalt natursamarbejde Naturområderne i Gladsaxe støder op til tilsvarende områder i nabokommunerne og indgår dermed i Hovedstadsområdets samlede grønne struktur.

Der ligger derfor et potentiale i at se sammenhænge i plejen og udviklingen af naturområderne på tværs af kommunegrænser.

Beskyttelse og benyttelse Borgernes adgang til naturen og de grønne områder er væsentlig i udviklingen af Gladsaxe som en god boligkom-

mune. I de store naturområder ligger en evig udfordring i at finde den rette balance mellem beskyttelse og benyttelse. I de små parker og grønne byrum er fokus rettet mod benyttelsen. Her består udfordringen i at finde ud af, hvordan områderne kan gøres mere attraktive for borgerne.

En grøn og tæt by I Gladsaxe udvikles bymidterne og områderne omkring stationerne til nye, tætte byområder. Det kan ses som en modsætning til visionen om en grøn by, hvis der ikke samtidig arbejdes med grønne præg i områderne. Klimaforandringerne med øgede regnmængder og stigende temperaturer i de tætte byer betyder, at der er behov for en mere grøn by. Beplantning reflekterer solens stråler, giver skygge og medvirker til at sænke temperaturen i byen. De øgede mængder regn skaber behov for nye grønne elementer i byen, der både kan fungere som rekreative oaser og som

Strategiske valg Den grønne struktur fastholdes og udvikles

led i en klimatilpasning. Nogle steder kan grønne grøfter langs vejene være en mulighed. Andre steder skal der anderledes løsninger til. Udfordringen består i at finde den rigtige balance, så Gladsaxe bliver en grøn og tæt, bæredygtig by. Samtidig ligger der et potentiale i at se på det grønne i byen på en ny måde, fordi der kan være behov for andre typer af grønne byrum og beplantning, end vi har været vant til.

Samarbejde om naturpleje Siden 2008 har Gladsaxe Kommune samarbejdet med Foreningen Lokal Agenda 21, der på frivillig basis bidrager til at bekæmpe invasive plantearter.

I erkendelse af, at der også på naturområdet er udfordringer, vi har vanskeligt ved at løse alene, ønsker Byrådet at undersøge mulighederne for at udbygge samarbejdet med frivillige og foreninger om naturpleje.

Byrådet har fokus på arbejdet med at udvikle den grønne struktur, så vi får skabt en sammenhæng mellem de store naturområder, grønne forbindelser og passager, samt små parker og grønne byrum. Regnvand skal bruges til at øge den naturmæssige og rekreative kvalitet af de forskellige naturområder og grønne områder i byen til gavn for både borgere og plante- og dyrelivet.

Dialog om potentialer i bynatur Byrådet vil undersøge hvilke potentialer, der ligger i naturen i den eksisterende by. Vi vil undersøge hvilke typer af natur, der findes i byen og hvad det er vigtigt at værne om i forhold til dyre- og planteliv. Arbejdet skal præsentere muligheder for at udvikle bynaturen og samarbejde med borgere, foreninger og organisationer om de grønne elementer i en klima- og sundhedsmæssig sammenhæng.

Grønt præg i de tætte byområder

Bagsværd Sø prioriteres Byrådet prioriterer arbejdet med Bagsværd Sø. Der udarbejdes en helhedsplan for området, der forener de naturmæssige, de rekreative, de miljømæssige og de idrætsmæssige interesser, så alle brugere kan få glæde af området. Arbejdet skal tænkes sammen med aktiviteterne på Rostadion.

Byrådet vil arbejde med en målrettet branding af området.

Naturformidling Formidling af viden om naturen i Gladsaxe er også fremover højt prioriteret. Byrådet vil udarbejde en samlet informationsstrategi for naturformidling.

Tværkommunalt samarbejde om naturplanlægning

Byrådet ønsker at sætte fokus på det grønne præg i arbejdet med udviklingen af de tætte byområder, både som rekreative, grønne elementer og som led i arbejdet med klimatilpasning.

Der er især fokus på de erhvervsområder, der i forvejen er under forandring.

Byrådet vil derfor stille krav om elementer af klimatilpasning i den kommende planlægning af områderne.

Vi vil fokusere på de løsninger, hvor regnvandet håndteres og samtidig bruges til at øge den naturmæssige og rekreative værdi i byen.

Samarbejde med frivillige om naturpleje Byrådet vil undersøge mulighederne for at indgå flere samarbejder med frivillige og foreninger omkring naturpleje, herunder mulighederne for offentlige-private partnerskaber.

Byrådet ønsker, blandt andet med afsæt i Naturplanen, at styrke samarbejdet med nabokommunerne om naturplanlægning og -pleje, herunder også klimatilpasning.

11

Klima i Gladsaxe Vision Gladsaxe er en klimavenlig ko mmune, der på klimaforeb både har foku yggelse og -tilp s as ning. Klimain i at begrænse dsatsen består CO2 -udlednin gen, øge ande energi, reduce len af vedvar re energiforb ende ruget og hån der regnvand. dtere de stor e mæng-

Udfordringer Klimaudfordringen er global og udledningen af drivhusgasser, primært CO2, vurderes at være årsag til klimaforandringerne. For at begrænse denne effekt og forebygge yderligere klimaforandringer er det nødvendigt at reducere CO2udledningen. Det kan gøres ved dels at øge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen og samtidig reducere det samlede energiforbrug.

Langsigtede løsninger Indsatsen overfor klimaudfordringerne skal ses i et langt perspektiv. Der bliver tale om store investeringer, blandt andet i infrastruktur. Byrådet ønsker fremtidssikrede løsninger, og derfor skal indsatsen og løsningerne ses i et større perspektiv. Gladsaxe er en del af Hovedstadsområdet. Det er derfor vigtigt

12

at samarbejde om klimaforebyggelse og -tilpasning på tværs af kommunegrænser og finde fælles løsninger, der holder på sigt.

Overgang til vedvarende energi I energiforsyningen består de langsigtede udfordringer i at udfase de fossile brændsler og gøre energisektoren mere effektiv. Det handler om at sikre optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning og at finde de indsatsområder, der giver størst effekt. Der er behov for at sætte fokus på, hvordan en overgang til mere vedvarende og miljøvenlig energi kan ske, samt hvor energiforbruget bedst kan reduceres.

Transportens CO2-bidrag Transport er en af de største bidragydere til den samlede CO2-udledning i Gladsaxe Kommune. Samtidig er CO2-

bidraget fra transport svagt stigende, mens det er faldende på alle andre områder. Det er derfor en stor udfordring at bidrage til at reducere CO2-udledning fra trafikken. Byrådet har med RingbyLetbanesamarbejdet forpligtet sig til at arbejde for et sammenhængende net af bæredygtige transportløsninger og infrastrukturer. Lokalt er der behov for at sætte fokus på, hvordan Gladsaxe bedst kan indrettes, så flere tilskyndes til at bruge kollektiv transport, cykle eller gå. Der er særligt fokus på de erhvervsområder, der i forvejen er under forandring. Her kan indrettes tætte, bæredygtige byområder, bygget op omkring grøn transport.

Håndtering af regnvand Konsekvenserne af klimaforandringerne er blandt andet, at vejret i Danmark ændrer sig med tendens til kraftigere regn, stærkere vind og mere varme. Den kraftige regn og de voldsomme skybrud udgør den aktuelle udfordring i arbejdet med klimatilpasning. Kloaksystemerne er ikke bygget til de store regnmængder, der kommer på kort tid. Det medfører

en overbelastning af kloaksystemet og af vandmiljøet samt oversvømmelse af udsatte veje og kældre. For at mindske denne overbelastning vil Gladsaxe Kommune adskille regnvand på veje fra andet spildevand. Udfordringen ligger i at finde de bedste løsninger, hvor regnvandet håndteres, samtidig med at

det bruges til at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet i kommunen som helhed, både i de store naturområder, i de byområder, der er under omdannelse, og i den eksisterende by. En konkret udfordring består i at få skabt plads til at håndtere regnvandet i den eksisterende by.

Nye parter i spil I erkendelse af at klimaudfordringerne skal angribes fra flere vinkler, vil Byrådet stille skarpt på det store potentiale, der ligger i at involvere borgere, boligselskaber, foreninger og virksomheder i løsningerne.

vejvandet bruges til at øge den naturmæssige og rekreative værdi i Gladsaxe.

Hvor det er muligt, må vandet gerne være synligt i bybilledet og i naturen.

klima- og energiforbedringer. Hvor det er muligt, skal kommunens ejendomme bruges som udstillingsvindue for løsninger inden for klima- og energiforbedring, der kan fungere som inspiration for grundejere og erhvervsliv.

Strategiske valg Omlægning af energiforsyningen Byrådet arbejder på lang sigt for at udfase de fossile brændsler i energiforsyningen og gøre energisektoren mere effektiv. Byrådets strategiske beslutninger samles i en langsigtet strategisk energiplan, der skal sikre optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning, som også omfatter en reduktion i det samlede energiforbrug.

Fjernvarmeforsyningen udbygges Byrådet fremmer udviklingen af en mere miljøvenlig energiforsyning, primært gennem udbygning af fjernvarmeforsyningen. Vi vil bidrage til at nedbringe CO2-udledningen ved fortsat at optimere og forbedre indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe, så størst mulige mængder genanvendelige affaldstyper ikke afbrændes.

Regnvand skal øge den naturmæssige og rekreative værdi Byrådet vil indføre separatkloakering af vejvandet i hele kommunen og fokusere på de områder og løsninger, hvor regnvandet håndteres, samtidig med at

Regionalt samarbejde om klima Byrådet prioriterer regionalt samarbejde om klimaudfordringerne. Vi har fokus på samarbejde om at øge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen, nedbringe energiforbruget til transport og på håndteringen af regnvand.

Klima- og energihensyn i byomdannelsen Klimaforebyggelse og –tilpasning bliver vigtige elementer i indretningen af Gladsaxe. Byrådet vil derfor udvikle tætte, bæredygtige byområder i tilknytning til nuværende og kommende stationer, med særligt fokus på de erhvervsområder, der er i forandring. Vi vil stille krav om klima- og energihensyn i det kommende planlægningsarbejde.

Kommunale ejendomme som udstillingsvindue

Involvering af nye parter Byrådet ser en mulighed for at opnå en stor, samlet effekt ved lokal håndtering af regnvand og energiforbedrende tiltag i de store sammenhængende boligbebyggelser. Vi prioriterer derfor en aktiv dialog med boligselskaberne.

I villakvarterne og i erhvervsområderne er grundejere og virksomhedsejere drivkraften i lokal håndtering af regnvand og energiforbedrende tiltag. Gladsaxe Kommune vil støtte med dialog, inspiration og viden, blandt andet gennem klimaklarnetværket og Grønt Idécenter.

Mulighederne for at indgå strategiske partnerskaber med erhvervslivet om klimatiltag skal undersøges.

Byrådet har fortsat fokus på kommunens egne aktiviteter i forhold til

13

Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed Vision Udfordringer Byrådet er bevidst om, at mange af den kommende tids udfordringer kun kan løses ved at samarbejde både lokalt og over kommunegrænsen. Vi lægger derfor vægt på at have en åben og konstruktiv dialog med samarbejdspartnere og frivillige.

Principper for god borgerinddragelse Som folkevalgte repræsentanter for Gladsaxes borgere træffer Byrådet beslutninger om kommunens virke og fremtid. Borgere, brugere, foreninger, erhvervsliv og andre aktører inddrages løbende i de demokratiske beslutningsprocesser på mange forskellige niveauer.

Byrådet har i marts 2010 vedtaget principper for borgerinddragelse. God borgerinddragelse i Gladsaxe Kommune skal være præget af gennemsigtighed, variation og involvering. Formålet med inddragelsen er at skabe konstruktiv kontakt mellem Byrådet og borgerne, at kvalificere de politiske beslutninger, at

gger vægt une. Byrådet læ m om sk jd be ar m vedkomGladsaxe er en sa en målrettet og på r re tø ak ge lli rske og jder både lokalt på at inddrage fo jdet. Vi samarbe be ar i t lig tid e mende måd vores mål. rænsen for at nå eg un m m ko er ov

involvere bredt og orientere godt, samt at skabe fællesskab og fælles forståelse.

Samarbejde som metode Gladsaxe Kommune bruger samarbejde som en metode til at nå vores mål.

Nogle mål er afhængige af samarbejde på tværs af kommunegrænsen, og Gladsaxe indgår allerede i mange forskellige samarbejdsfora. Andre mål afhænger i højere grad af samarbejde med forskellige lokale aktører og frivillige. Byrådet vil gerne have borgere, virksomheder og andre på banen i forhold til at skabe liv og aktivitet i byen, håndtere regnvand lokalt, reducere udledningen af CO2 og på en lang række andre områder. Vi

Inddragelse i udarbejdelsen af Planstrategi 2012 I efteråret 2011 bestod et samarbejde med 10. klassecenterets samfund-medielinje dels i undervisning om fysisk planlægning og dels i elevernes input til Levende Gladsaxe.

På mødet i Det Grønne Råd 13.09.2011 blev især forholdet mellem naturen, byen og naturen i byen diskuteret.

På Byrådets årlige møde med de almene boligselskaber 31.10.2011 var der især fokus på lokal håndtering af regnvand.

På mødet for Erhvervsrådet og repræsentanter for erhvervslivet 08.11.2011 blev især byomdannelse, mobilitet og Gladsaxes identitet diskuteret.

I forbindelse med miljøugen var der mulighed for at komme med input til planstrategien via et kort spørgeskema. Der kom dog ingen besvarelser.

14

har allerede etableret forskellige informationsplatforme, næste skridt bliver at få implementeret løsninger på privat initiativ.

Nytænkning af frivillighedsområdet Frivillighedsområdet er et af de områder, hvor Gladsaxe er i gang med nytænkning. Byrådet udarbejder en ny tværgående frivilligpolitik, der sætter fokus på udviklingen af nye former for inddragelse af frivillige. Der skal rykkes på de gængse forestillinger om, hvordan fordelingen af opgaver mellem borger og kommune kan være. En ”ny frivillighed” skal være kendetegnet ved en professionel inddragelse af frivillige i den konkrete opgaveløsning, og ved at de kommunale tilbud åbner døren for frivillige og indgår i nye former for partnerskaber og samarbejder. Selve myndighedsansvaret for de enkelte opgaver vil kommunen fortsat have. Den nye frivilligpolitik vil også indeholde konkrete forslag til inddragelse af frivillige på nogle af de områder, der er nævnt i denne strategi.

Borgerinddragelse i planstrategien Under udarbejdelsen af Planstrategi 2012 har en række forskellige parter været inviteret til at komme med bidrag til udvalgte temaer med udgangspunkt i en målrettet og vedkommende dialog.

Beslutning Fuld revision af Kommuneplanen Med Planstrategi 2012 har Byrådet ønsket at styrke de politiske visioner og strategiske valg for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe. Vi har i den forbindelse lagt stor vægt på at se de kommende udfordringer og problemstillinger i et helhedsorienteret perspektiv.

Byrådet har fokus på arbejdsdelingen mellem planstrategi, kommuneplan og temaplaner. Planstrategien skal fremad-

rettet være en strategisk paraply for de kommende temaplaner og kommuneplanen. Kommuneplanen skal i højere grad være et teknisk dokument, der kan bruges til at regulere arealanvendelsen i overensstemmelse med visionerne i planstrategien. I temaplanerne foldes planstrategiens visioner og strategiske valg ud på det enkelte fagområde.

Samlet set har Byrådet derfor besluttet at gennemføre en fuld revision af Kommuneplan 2009.

Byrådet inviterer til debat Planstrategi 2012 er sammen med Status 2012 til debat i perioden 21.02.2012 – 17.04.2012

Miljøvurdering Med henvisning til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, er det Gladsaxe Kommunes vurdering, at Planstrategi 2012 med sit overordnede og strategiske sigte ikke fastlægger bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser. Gladsaxe Kommune vurderer derfor, at Planstrategi 2012 ikke er omfattet af § 3, stk. 1, og at der derfor ikke skal foretages en screening og miljøvurdering af strategien med dertil hørende miljørapport.

I overensstemmelse med loven vil kommunen gennemføre screeninger af de kommende planer, der folder strategierne ud og fastlægger bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser.

Der er mulighed for at komme med skriftlige indsigelser eller ændringsforslag til Planstrategi 2012 frem til den 17. april 2012. Tilkendegivelser skal sendes til: Gladsaxe Byråd By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 1 2860 Søborg eller byplan-dinmening@gladsaxe.dk

Byrådet inviterer til borgermøde Byrådet ønsker en bred og åben dialog om Planstrategi 2012 og inviterer til borgermøde 26.03.2012 kl. 19.00-22.00 på Hovedbiblioteket.

Det er et åbent møde, hvor alle har mulighed for at komme med input og kommentarer.

15

Planstrategien som paraply for temaplaner Planstrategi Kommuneplan

Levende Gladsaxe

Gladsaxe i forandring

Grønne Gladsaxe

Klima i Gladsaxe

 En kommende By- og boligpolitik sætter fokus på boligudbuddet og dets betydning for befolkningssammensætningen på sigt og for de tilbud, der stilles til rådighed i en levende by.

 Byvisionen LOOP City er en fælles, langsigtet vision for den bæredygtige byudvikling og omdannelse, der kan ske af områderne langs letbanen.

 Naturplanen beskriver mål og indsatsområder for de ni store naturområder i kommunen.

 Den kommende Strategiske energiplan har fokus på at sikre et optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning på lang sigt.

 Smukke Gladsaxe er et idékatalog over indsatser for udviklingen af den grønne, bymæssige og levende by.  Arkitekturpolitikken indeholder bl.a. et dialogredskab, der skal være med til at sætte kvalitet og sammenhæng i byggeriet på dagsordenen.  Sundhedspolitikken skal gøre sundhed til en integreret del af borgernes hverdag og det sunde valg til det nemme valg. Heri ligger blandt andet mulighederne for fysisk aktivitet i hverdagen.  Kulturpolitikken og Fritids- og idrætspolitikken skal i 2012 revideres til en samlet politik. Her vil der blandt andet være fokus på at møde borgere og brugere, hvor de i forvejen kommer og på samarbejdet med foreninger og frivillige.

16

 På vej mod LOOP City 2047 er det fælles politiske charter, der oversætter byvisionen til et handlingsprogram med fokus på fem strategier.  I helhedsplaner for Gladsaxe Ringby og Bagsværd Bypark fastlægges visioner for udviklingen af de to områder med fokus på en helhedsorienteret planlægning.  En kommende plan for Fremkommelighed og mobilitet sætter fokus på mobilitet, bæredygtig transport og grøn infrastruktur.  Det kommende projekt Gladsaxe Trafiksikkerhedsby sætter fokus på metoder til at forbedre trafiksikkerheden i Gladsaxe.  Erhvervspolitikken sætter fokus på Gladsaxe som en erhvervsvenlig kommune med attraktive erhvervskvarterer og en bred sammensætning af virksomheder.

 For hvert af kommunens fredede områder udarbejdes Plejeplaner, der revideres hvert femte år. Heri fastlægges rammer for naturplejen af områderne.

 Udbygningsplan for fjernvarme i Gladsaxe revideres jævnligt efterhånden som nye områder kan tilsluttes fjernvarmenettet.

 Den kommende Klimatilpasningsplan skal opstille mål for arbejdet med klimatilpasning og prioritering af indsatsen.

 Affaldsplanen revideres i 2012 og vil blandt andet have fokus på arbejdet med at reducere CO2-udledningen fra affaldsforbrændingen.

 Kulturpolitikken og Fritids- og idrætspolitikken skal i 2012 revideres til en samlet politik. Her vil blandt andet være fokus på mulighederne for benyttelse af de grønne områder.

 CO2–handlingsplanen og Agenda 21-planen skal i 2012 revideres til en samlet plan med fokus på energibesparelser hos borgere, virksomheder og i kommunens egne aktiviteter.  Spildevandsplanen opstiller mål om at al vejvand skal være separatkloakeret inden for 50 år. Konkrete projekter udvælges i løbet af planperioden. Der udarbejdes et tillæg til planen i 2012.  Den kommende Klimatilpasningsplan skal opstille mål for arbejdet med klimatilpasning og prioritering af indsatsen.