Læringsmiljøer i fremtidens skole

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk gladsaxe.dk

Læringsmiljøer i Fremtidens Skole Juni 2018

1

Indholdsfortegnelse

Indhold Forord............................................................................................. 3 De fire pejlemærker........................................................................4 Viden om læringsmiljøer................................................................6 Litteratur....................................................................................... 10 Næste skridt I udviklingen af læringsmiljøer ............................. 10

Forord

Nogle af de forandringer, der kommer, stiller anderledes krav til elevernes muligheder for at kunne samarbejde, kommunikere, kreere, anvende teknologier og formidle. Derfor skal vi selvfølgelig også se på, hvordan vi i arbejdet med Fremtidens Skole kan forbedre de muligheder, skolernes fysiske rammer skaber for læring.

Fremtidens Skole skal skabe motiverende læringsmiljøer for alle elever, hvor eleverne kan udvikle en stærk faglighed i fagene og på tværs af fagene. Eleverne skal blive så dygtige, de kan, og vi skal i deres skoletid give dem de bedste forudsætninger for at klare sig godt og trives i fremtiden – privat og på arbejdsmarkedet.

Fire pejlemærker Der er aktuelt stor forskel på de fysiske rammer, skolerne i Gladsaxe har for det pædagogiske arbejde. Derfor har vi udarbejdet fire pejlemærker (se næste side), hvor vi kan iagttage læreres, pædagogers og elevers muligheder for at bruge rummene på skolerne til at understøtte de pædagogiske læringsprocesser.

Der er fastsat otte strategiske pejlemærker for arbejdet med Fremtidens Skole, men intet pejlemærke kan stå alene, man kan sige, at de på mange måder er indbyrdes afhængige. Sådan er det også med udviklingen af skolernes fysiske rammer. På den ene side er de vigtigste aktører for det, der foregår i en klasse eller for en gruppe børn på tværs af klasser eller årgange, de pædagogiske medarbejdere. Det er lærernes og pædagogernes arbejde med elevernes faglige, alsidige personlige og sociale læring, deres evne til at skabe gode relationer, klasserumsledelse og meget andet, der er grundstenen i ethvert læringsmiljø for eleverne i Gladsaxes skoler.

De fire pejlemærker bygger ikke alene på den forskning og litteratur, vi har beskæftiget os med i processen omkring Fremtidens Skole, men i høj grad også på de udsagn, vi har fået fra elever, forældre, pædagogiske medarbejdere og ledere gennem processen.

Udsagnene bygger på disse gruppers erfaringer med, hvad der virker og ikke virker, når der skal være lige muligheder for læring og trivsel for alle i skolen.

På den anden side har vi på skolerne nogle fysiske rammer, som på mange måder kan være fastholdende for en tænkning omkring læring. Derfor vil vi gerne udvikle skolernes fysiske rum til kreative miljøer, hvor der arbejdes i fællesskab, afprøves og udvikles, og hvor der er plads til alle. Med plads til alle mener jeg for eksempel, at elever med behov for at trække sig lidt tilbage, kan gøre det uden at skulle melde sig helt ud af fællesskabet, eller at der kan være både fordybelseszoner og aktivitetszoner på én og samme tid.

Med venlig hilsen Michael Mariendal Skolechef

De fysiske rammers betydning for læringsmiljøet har i de senere år fået en stigende opmærksomhed og bliver endda ind imellem omtalt som ”den tredje lærer”, fordi eleverne blandt andet kan hente inspiration og viden til deres arbejde i de fysiske rammer i klasselokalet eller andre steder på skolen.

Michael Mariendal

3

De fire pejlemærker

INDHOLD – det indhold, eleverne skal lære noget om.

Kort uddybning Læringsmiljøet skal anvendes til at gøre den nødvendige viden tilgængelig for eleverne.

Vi kender allerede biblioteker, faglokaler med videre, men rum kan også have viden på væggene, udstillingsområder, hvor viden gøres tilgængelig, digitale skærme, adgang til pc og meget mere. Skolerne har store arealer, der kan bruges til at gøre viden om indhold tilgængeligt for eleverne.

Relevante spørgsmål Hvilke muligheder har eleverne for selv at opsøge viden?

Hvilke muligheder giver skolen eleverne for at blive inspirerede og nysgerrige på at vide mere?

FÆLLESSKABER – de fælleskaber, eleverne skal være i for at kunne lære at generere ideer sammen, samarbejde, kommunikere og fordybe sig.

Kort uddybning Skolens læringsmiljø er sammenhængende og åben på tværs af årgange og lokaler. Alle skolens faciliteter er tilgængelige for elevernes samarbejde og læring.

Relevante spørgsmål Hvilke muligheder for fællesskaber giver skolernes møbelvalg og udnyttelse af plads?

Hvordan placeres forskellige børnegrupper i læringsmiljøet?

Har eleverne gode samarbejdsmuligheder på tværs af skolen?

AKTIVITETER – de aktiviteter, eleverne skal kunne fortage sig for at lære.

Kort uddybning Eleverne kan bruge de relevante faciliteter på skolen i deres læreproces. Der er forskellige muligheder for at tilegne sig viden gennem forskellige læringsaktiviteter og materialer.

Relevante spørgsmål Hvordan kan læringsmiljøet bruges til at skabe de bedste muligheder for, 4

at eleverne kan udføre de aktiviteter, de har brug for at lære?

Hvilke muligheder har eleverne for at kreere, undersøge, innovere, bygge, skabe og producere?

DELE VIDEN – mulighed for at dele viden og arbejde med produkter og læring, så eleverne kan give og få feedback.

Kort uddybning Dele viden for at andre kan lære, øve sig i at formidle og så videre.

Mulighed for at lave præsentationer for få og for mange, selv hænge noget op, selv lave udsendelser, hjemmesider, formidle, skrive på borde, vægge og skoleportaler.

Relevante spørgsmål Hvilke muligheder giver læringsmiljøet eleverne for at dele deres viden?

Hvilke muligheder giver læringsmiljøet for, at elever kan opsøge feedback og give feedback?

I hvilken grad er vægge, gulve og rum indrettet, så det muliggør deling af viden og projekter?

5

Viden om læringsmiljøer Vores egen viden

Ledelsesseminar I september 2016 var skoleledelserne fra alle Gladsaxes skoler på et todages seminar, hvor de arbejdede med henholdsvis det 21. århundredes kompetencer og skolernes fysiske læringsmiljøer.

Der var særligt fokus på muligheden for at inddele skolerne i læringszoner, og på, hvordan vi sikrer, at Produktion af fremtidens læringsmiljø læringsmiljøerne tager højde for en bred vifte af forskellige Ledelsesseminar, september 2016 behov, der kan omfatte samarbejde og selvstændig læring; diskussion og stille refleksion; direkte instruktion og uafhængig praksis; praktiske og abstrakte aktiviteter.

Ledelserne arbejdede, som det ses på billedet, kreativt med ideudvikling og prototyper.

Elevvisioner I november 2016 var 110 elevrådsmedlemmer fra Gladsaxe Kommunes 5.-10. klasser samlet til visionsværksted i Grønnemose Skoles festsal for at bidrage til udviklingen af Fremtidens Skole.

Eleverne kunne vælge at arbejde inden for et af følgende temaer: Fysisk læringsmiljø (inden- og udendørs), Medborgerskab, Skolen i lokalsamfundet og Elevrådsdag, november 2016 Digitalt læringsmiljø.

I grupper arbejdede eleverne sammen digitalt og analogt om at idéudvikle. De afprøvede nye metoder for, hvordan man kan arbejde med kreativ og eksperimenterede problemløsning, blandt andet med Virtual Reality, digital fabrikation og feedback som hjælpemidler. Bagefter tegnede, byggede og filmede grupperne en prototype af deres idé, som sidst på dagen blev præsenteret for resten af salen.

6

Visionsværksted for alle interesserede Et andet arrangement i november 2016 var visionsværkstedet, hvor børn, unge, forældre, medarbejdere, ledere og politikere var inviteret til at bidrage med idéer til Fremtidens Skole. Formålet var en ligeværdig dialog mellem alle interesserede.

Deltagerne arbejdede sammen om at udvikle og konkretisere deres bud på læringsmiljøer i fremtidens skole - inden for de samme Visionsværksted, september 2016 temaer som på elevdagen, (Fysisk læringsmiljø (inden- og udendørs), Medborgerskab, Skolen i lokalsamfundet og Digitalt læringsmiljø). Efter en status over de tiltag, der allerede er godt i gang, blev der udviklet nye idéer, og til sidst illustrerede deltagerne deres idéforslag med sugerør, ispinde, limpistoler, tuscher, 3D-penne og stopmotion-film.

Produktionerne gav inspiration og ideer til, hvordan vi indretter skoler og lokalområder, så de bidrager til at forme børn og unges kompetencer ud fra principperne om abstrakt kritisk tænkning og evnen til at skabe i samarbejde.

Links til yderligere info Læs mere om arbejdet med fremtidens kompetencer her Læs mere om processen og visionerne for Fremtidens Skole her KLIK HER for at læse Børne- og Undervisningsudvalgets drøftelser af Fremtidens Skole. Følgende datoer og punkter på dagsordenen omhandler Fremtidens Skole: 21.06.2016, punkt 63 30.08.2016, punkt 82 og 83 27.09.2016, punkt 103 25.10.2016, punkt 109 17.01.2017, punkt 1

7

Forskning og litteratur I Gladsaxe har vi igennem flere år haft et tæt samarbejde med ledelsen på skolen Stonefields i New Zealand.

Skolens viceskoleleder Chris Bradbeer arbejder aktuelt med en ph.d. som en del af verdens største forskningsprojekt i læringsmiljø ved Melbourne Universitet i Australien.

Få en virtuel rundtur på Stonefields her

Chris Bradbeer fra Stonefields School i New Zealand.

Wesley Imms, Benjamin Cleveland og Kenn Fisher udgav I 2016 bogen ”Evaluating Learning Environments – snapshots of emerging Issues, methods and knowledge”. Bogen er et ambitiøst forsøg på at identificere, hvad der virker i design af læringsmiljøer, herunder alle de centrale temaer, som det fysiske læringsmiljø har indflydelse på; samarbejde mellem det pædagogiske personale, hvordan læringsmiljøet kan forandres, når de fysiske rammer forandres, elevmotivation og så videre.

En af artiklerne er skrevet af Chris Bradbeer, der besøgte Gladsaxe i foråret 2017. I sit oplæg til skoleledergruppen fortalte Chris Bradbeer blandt andet om de variationer i læringsmiljøet, man ved, kan virke positivt på elevernes læring.

For eksempel et miljø, der giver gode muligheder for at vælge læringsstrategier og processer: • • • • • • • •

Én til mange (en lærer/pædagog eller elev fortæller) Elev til elev (fremmer begges læring) Grupper Uformelle læringsrum, der giver eleverne valgmulighed inden for læring – bøger, kammerater, lærer, pædagog og så videre. Tilgængelig viden digital eller analog.

Udendørs læring Kreative områder, hvor eleverne kan udvikle prototyper og eksperimentere (Læs om vores indledende arbejde med dette på side 10) Multimediestudier og digitale kreationer forøger kognitiv vækst (læs mere her) Refleksionsområder, hvor eleverne kan fordybe sig individuelt Mulighed for at prøve og udforske alene eller sammen med andre

Seneste forskning fra Melbourne-projektet fortæller blandt andet om lærernes opfattelse af, hvad et innovativt læringsmiljø er:

”Teachers define innovative learning environments as one with adaptable spaces and ubiquitous resources and technologies, which can evolve and change to suit different types of student centred learning.”

(Kilde: Innovative Learning Environment and Teacher Change)

8

Det stemmer meget godt overens med de synspunkter, der kom frem i den tværgående arbejdsgruppe, der beskæftigede sig med læringsmiljøer, de første spæde erfaringer med at arbejde med prototyper på Bagsværd Skole og erfaringerne fra Mørkhøj Skoles innovationscenter.

Winie Ricken er arkitekt og forsker i samspillet mellem arkitektur og pædagogik.

I 2010 afsluttede hun et ph.d.-projekt om folkeskolens læringsmiljøer.

Forskningsprojektet blev til i et samarbejde mellem Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Pædagogiske Universitet. I publikationen Folkeskolens læringsrum, udgivet af FOA i2013, beskriver Winie Ricken, hvad skolernes fysiske rum skal kunne nu (2013), men skitserer også den historiske udvikling af skolernes rum, der forklarer en stor del af de forskelle, vi også oplever mellem vores skoler i Gladsaxe.

Ca. 1/3 af vores skoler i Danmark er etageopdelte, 1/3 er funktionsopdelte og 1/3 er rumfleksible skoler. Hæftet giver i en dansk kulturel kontekst et godt billede af den udvikling, skolernes læringsmiljø har gennemgået, og en del af de muligheder, en modernisering kan og bør byde på.

Klik på billedet herunder, hvis du vil læse hæftet:

9

Litteratur

Et lille udpluk af de kilder, vi har arbejdet med Kloge kvadratmeter, skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer, Gitte Andersen og Christine Antorini, Forlaget Praksis, 1. udg. 2017.

Læringsrum, Rune Fjord Jensen og Bodil Hovaldt Bøjer, Akademisk forlag, 2013.

Kreative rum, Peter Holdt Christensen, Hans Reitzels forlag, 2014 (viden fra arbejdspladser).

The Design of Learning Spaces, Future Schools, Pamela Woolner, Continuuum.

Rapport: Læringsmiljøer i folkeskolen, særligt kapitel 6.3. og 6.4 - klik her Det digital understøttede læringsrum, Professor Ole Sejer Iversen - klik her Børnene som medskabere, se denne film med Ole Sejer Iversen - klik her

Videoer til inspiration Designing for a better world starts at school: Rosan Bosch at TEDxIndianapolis Sustainable Learning, Uruguay-Style Exploring a Collaborative Learning Environment Creating learning spaces Flexible class rooms

Næste skridt I udviklingen af læringsmiljøer Praksisforsøg – De fysiske læringsmiljøer

Børne- og Undervisningsudvalget har afsat 15 mio. kroner til praksisforsøg på skolerne i Gladsaxe Kommune over de kommende tre skoleår, 2018 - 2021. Der er nedsat et Praksisforsøgsudvalg med bred repræsentation af forældre, elever, pædagogiske medarbejdere og forvaltningen, som sammen har til formål at kvalificere, udvælge og bevilge midler til praksisforsøg. Bevillingen understøtter, at alle skoler i Gladsaxe Kommune får mulighed for at gennemføre et praksisforsøg:

Praksisforsøgene skal bidrage til: • At skabe et moderne og fremtidssikret læringsmiljø på alle skolerne gennem afprøvning af de strategiske pejlemærker og pædagogiske pejlemærker for Fremtidens Skole • At inddrage børn, unge, forældre og skolernes interessenter i en fælles videreudvikling af skolernes læringsmiljøer, så der kan bygges videre på den nuværende bedste viden • At kvalitetssikre kommende bygningsmæssige investeringer på skoleområdet

10

Du kan følge alle godkendte praksisforsøg på Fremtidens Skoles hjemmeside.

De erfaringer, forsøgene giver, bliver systematisk dokumenteret og indsamlet til brug for hele skolevæsenet i Gladsaxe Kommune.

Praksisforsøg – Digital dannelse og teknologiforståelse

Gladsaxe Kommune har som et led i udviklingen af Fremtidens Skole ønsket at undersøge, hvordan arbejdet med et digitalt understøttet læringsmiljø kan udvikle elevernes dybdelæring omkring det 21. århundredes kompetencer. Ønsket er at kortlægge, hvilke forandringer der skal til for at skabe autentiske læringsmiljøer, hvor eleverne kan øve og udvikle deres kompentencer.

De første praksisforsøg forløb på Bagsværd Skole i løbet af 2017. Her blev der arbejdet med forskellige læringszoner og iterative processer, hvor eleverne udviklede ideer, lavede prototyper, afprøvede og modtog feedback for derefter at gå tilbage og justere deres prototyper til det endnu bedre.

Skolens traditionelle klasserumsmiljøer blev omdannet til tre sammenhængende værkstedszoner: Kodning (alle elever får basale programmeringsfærdigheder), Medier (digital dannelse og kommunikation) og Maker (eleverne arbejder med digitale designprocesser og fabrikation).

Klik på billedet, hvis du vil læse alt om dette første, indledende praksisforsøg:

Spørgsmål?

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Kirsten Haase, teamleder i skoleafdelingen, på mail bkdkha@gladsaxe.dk Har I behov for det, kan I også invitere Kirsten til at komme ud og fortælle mere om arbejdet med Fremtidens Skole og udviklingen af skolernes læringsmiljøer.

11

kd.exasdalg kd.exasdalg

Gladsaxe Kommune Skoleafdelingen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf.: 39 57 56 40 Mail: skole@gladsaxe.dk