Kommunestrategi 2014-2018 - høring

gladsaxe.dk

H

G N I Ă˜R

Kommunestrategi 2014-18

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Otte målsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Levende by i vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Alle børn skal lære mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Unge i uddannelse og job . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Bydele i social balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Flere borgere skal leve sundere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Alder ingen hindring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Klimabevidste valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Økonomisk råderum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

3

Forord I hver valgperiode vedtager Byrådet en kommunestrategi, der udstikker den politiske retning og angiver de overordnede mål for Byrådsperioden på en række prioriterede områder. De tidligere års erfaringer med kommunestrategien har vist, at det vi sætter fokus på skaber den ønskede effekt.

Gladsaxe Kommune er en stærk velfærdskommune, der prioriterer og går foran i udviklingen af velfærden. Kommunestrategien opstiller klare mål, som vi følger op på for at se, om vi er på rette vej. Fagudvalgenes rolle er at omsætte strategien til handling, så vi opnår de rette effekter for borgerne.

Vi har løftet blikket mod de nationale dagsordener og set på tværs af den kommunale opgaveløsning. Faktum er, at Gladsaxe Kommune, står midt i en række af komplekse udfordringer, der berører den enkelte borger og lokalsamfundet, ung som gammel, private virksomheder, frivillige foreninger og mange flere.

Med Gladsaxe Kommunes vision som pejlemærke er de otte målsætninger vores bud på, hvor Gladsaxe Kommune skal fokusere strategisk og hvilke mål der skal arbejdes hen imod både på kort og langt sigt. Fokus er på de udfordringer, som kræver en særlig tværgående indsats og målsætningerne rummer derfor ikke hele den kommunale opgaveløsning.

Vision for Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet.

Det forudsætter et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt.

Det er en forudsætning for realisering Og det forudsætter en velfungerende kommune i af målsætningerne i den ny kommuneøkonomisk balance. strategi, at vi bliver bedre til at indtænke og gøre aktivt brug af de ressourcer, der findes hos den enkelte borger, hos virksomhederne og i alle lokalsamfund. Vi skal blive skarpe på, hvornår velfærd er et kommunalt tilbud, det frivillige engagement eller noget vi skaber sammen. Og det kræver faglig omstilling og nye samarbejdsformer, hvis vi skal opnå de ønskede resultater.

På Byrådets vegne

Karin Søjberg Holst

4

Otte målsætninger Levende by i vækst Gladsaxe Kommune er kendt for sin gode velfærd. For at have det økonomiske fundament til at levere velfærd på forkant, også om 10, 15 og 20 år, skal vi understøtte og styre den igangværende vækst. Gladsaxe Kommunes Vækststrategi sætter ind på tre fronter: Erhvervsudvikling og infrastruktur; udvikling af en levende og grøn by, der er god at bo i og fortsat udvikling af velfærd.

Alle børn skal lære mere En af de helt store og aktuelle dagsordener er realisering af folkeskolereformen. Gladsaxe Kommune har udarbejdet et ambitiøst forslag til, hvordan folkeskolen skal udvikle sig.

Grundlaget for børns læring lægges allerede i børnenes første år. Derfor er både folkeskolen og dagtilbuddenes fokus på børnenes trivsel og lyst til læring, en afgørende forudsætning for at indfri målsætningen om, at alle børn skal lære mere.

Unge i uddannelse og job Der er et stort lokal- og landspolitisk fokus på målsætningen om at få de unge i job og uddannelse. Forventningerne til fremtidens folkeskole er høje, men de unges uddannelsesparathed og muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere jobmuligheder afhænger i lige så høj grad af opbakningen hjemmefra og opvækstvilkår i øvrigt.

Bydele i social balance De igangværende tiltag i Værebro Park og Høje Gladsaxe er eksempler på, at det kræver en langsigtet, målrettet og helhedsorienteret indsats fra alle parter, for at komme de komplekse udfordringer som banderelateret kriminalitet og social ulighed til livs. Derfor er målsætningen om bydele i social balance stadig aktuel – også med et forebyggende sigte.

Flere borgere skal leve sundere Gladsaxe Kommune er nået langt i opbygningen og udviklingen af det nære sundhedsvæsen,

men står stadig over for store udfordringer, når det for eksempel gælder lighed i sundhed, lav middellevetid og færre raske leveår efter 60 år.

Vi ved, at en sund og aktiv livsførelse har betydning for indlæringen hos børn og unge, og at det nedbringer risikoen for kroniske sygdomme i seniortilværelsen. Målsætningen, om at flere borgere skal leve sundere, gælder derfor både børn, unge, voksne og ældre, og vi skal fremadrettet have et særligt fokus på dem, som er socialt dårligst stillet.

Alder ingen hindring Flere ældre bevarer et aktivt fysisk og socialt liv langt op i alderen. Men selvom andelen af aktive og raske ældre er stigende, omtales de ældre borgere ofte stadig samlet som en befolkningsgruppe, der har behov for megen hjælp i form af omsorg og pleje. Mange er derfor bekymrede for de nationale og kommunale budgetter. Målsætningen om alder ingen hindring handler om at se og møde kommunens borgere – uanset alder – som medborgere med ressourcer som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet.

Klimabevidste valg Gladsaxe Kommune har arbejdet med klimaudfordringerne i en lang årrække. Med CO2 og Miljøplanen har kommunen skruet yderligere op for ambitionsniveauet. Gladsaxe Kommune som virksomhed går selv forrest på klima og miljøområdet, men overfor en global udfordring er vi afhængige af at også virksomheder og borgere træffer klimabevidste valg.

Økonomisk råderum Sund økonomi er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan investere i fremtidens velfærdsløsninger og sætte ind, hvor der opstår et ekstra behov. Digitalisering er ét blandt flere midler til at realisere målene i kommunestrategien. Ledelse og styring baseret på tillid til de fagprofessionelle et andet. Der er et konstant behov for effektiv opgaveløsning for at fastholde det økonomiske råderum.

5

Levende by i vækst Hvad er udfordringen?

Væksten kommer ikke af sig selv – og den, der kommer, skal styres Øget vækst står højt på den politiske dagsorden ikke bare internationalt og nationalt, men også i Gladsaxe Kommune som forudsætning for at sikre fundamentet for velfærden på længere sigt.

Gladsaxe er kendt for at levere velfærd på forkant. Hvis vi skal fastholde vores serviceniveau over for borgerne på den lange bane, skal vi arbejde aktivt for fortsat at være en kommune i balance med en robust økonomi. Det vil vi blandt andet gøre ved at tiltrække flere borgere og arbejdspladser, der kan bidrage med ressourcer til fællesskabet og til at skabe rammen om det gode hverdagsliv.

Gladsaxe er inde i en positiv udvikling med vækst i både antal borgere og virksomheder.

Men væksten kommer ikke af sig selv. Det er en udfordring at få del i væksten, og den vækst, der kommer, skal styres for at understøtte en bæredygtig langsigtet udvikling i Gladsaxe og i regionen.

En levende by i vækst kræver bredt fokus og nytænkning i forhold til erhvervsudviklingen, byen og velfærden For at få del i og understøtte væksten i hovedstaden skal Gladsaxe være attraktiv for virksomhederne. Gladsaxe har gode forudsætninger. Vi har nærheden til København, veluddannet arbejdskraft og store erhvervskvarterer.

Det potentiale kan vi udnytte endnu bedre.

6

Infrastrukturen i Gladsaxe er god, men vi udfordres af stigende trængsel. Derfor skal vi overflytte biltrafik til cykeltrafik og kollektiv trafik samt udbygge vejnettet i byudviklingsområder, så det bliver ved med at være let at komme rundt i byen og til og fra arbejde. Ellers vil trængsel på vejnettet blive en bremse for en bæredygtig udvikling.

Byliv er vigtigt for at tiltrække både borgere og virksomheder. Men hvad er det gode byliv i en forstad? Vi skal finde og dyrke det, der er særligt for Gladsaxe, vores særlige ’Gladsaxeliv’.

Gladsaxe Kommune har gode boligområder, men vi har også mange mindre boliger, der ikke nødvendigvis matcher fremtidens efterspørgsel.

Vi skal derfor arbejde med udbuddet af boliger, så der kommer flere større boliger, som også vil være attraktive for børnefamilier.

Endelig har Gladsaxe en stærk velfærd med gode tilbud særligt til børnefamilier. Det skal vi bygge videre på og blive bedre til at få formidlet, så også borgere udenfor kommunen kender til Gladsaxes kvaliteter.

Derfor sætter Gladsaxe Kommune ind via tre indgange:

Erhvervsudvikling

Byens udvikling

Velfærd på forkant

Målsætning Vi vil fastholde velfærden ved at tiltrække flere borgere og virksomheder Gladsaxe skal opretholde og udvikle en styrke og robusthed som økonomisk bæredygtig kommune, der sætter os i stand til at fastholde velfærd på forkant – også om 10, 15 og 20 år.

Vi vil være i stand til at se ud over kommunegrænsen og tage et større ansvar. Derfor er målsætningerne at fastholde velfærden, ved:

• at få flere arbejdspladser til kommunen ved at fastholde og tiltrække virksomheder • at få flere borgere – og gerne mange, der bidrager med ressourcer til fællesskabet og til at skabe rammen om det gode hverdagsliv.

Hvad vil vi opnå på langt sigt?

Et attraktivt hjemsted for virksomheder For at få flere arbejdspladser er det vigtigt, at Gladsaxe er kendt som et attraktivt hjemsted, også for store internationale virksomheder.

Virksomhederne skal opleve, at Gladsaxe tilbyder gode rammer, blandt andet i nyomdannede erhvervskvarterer. Gladsaxe Kommune vil være en seriøs og relevant samarbejdspartner for erhvervslivet og altid arbejde for at finde de bedste løsninger.

En velfungerende infrastruktur Trafikken skal kunne afvikles uden forsinkelser, og det er nødvendigt, at mange flere vælger cyklen eller kollektiv transport. Gladsaxe Kommune skal være en drivkraft i at få Letbanen etableret. Den skal have mange passagerer og binde kommunerne langs Ring 3 tættere sammen.

En forandret og velfungerende by for alle borgere Gladsaxe skal være rammen om et godt hverdagsliv for borgerne med velfærd af høj kvalitet, attraktive grønne områder og et blomstrende ’Gladsaxeliv’.

Vi vil tiltrække flere borgere, der bidrager til at skabe rammen om det gode hverdagsliv, ved at planlægge for nye familievenlige boliger, og vi vil arbejde for, at en del af de mindre boliger omdannes til større boliger.

Byen vil gennemgå en forandring, særligt i Letbanens strækning.

7

Hvad vil vi opnå på kort sigt (2014-18)?

God service til virksomhederne

Velfærd på forkant

For at styrke Gladsaxe som attraktivt hjemsted, skal virksomhederne opleve at få en professionel myndighedsbehandling og erhvervsservice.

På kort sigt skal omdannelsen af Gladsaxe Ringby have taget yderligere fart, og vi vil være rykket tættere på vores virksomheder og have et tæt samarbejde om at udvikle attraktive erhvervskvarterer og reducere trængsel.

Gladsaxe Kommune skal være kendt for sine stærke velfærdstilbud, for eksempel ved fortsat at være forrest i udviklingen om at skabe de bedste rammer for læring og trivsel i skoler og dagtilbud.

En mere levende by med nye boliger Boligbyggeriet skal være i gang flere steder, for eksempel Lundevang, Bagsværd Bypark og Bagsværdlund. En del af disse boliger vil være større boliger, der egner sig til børnefamilier.

Vi vil se de første forsøg med midlertidige aktiviteter i byrummet. ’Gladsaxelivet’ vil være synligt i byen.

Borgerne vil være begyndt at bruge byens rum og de grønne områder på nye måder, og det gode idræts-, kultur- og fritidsliv vil være mere synligt i byen.

Effektmål

2015

2016

2017

2018

Flere virksomheder Antallet af virksomheder i Gladsaxe med over en ansat skal stige.

I 2012 var der 1.408.

1.425

1.439

1.454

1.468

38.119

38.497

38.874

39.252

79

80

79

79

Flere arbejdspladser Antallet af arbejdspladser i Gladsaxe skal stige. I 2013 var der 37.742.

Flere nye boliger Antallet af nye boliger i Gladsaxe skal stige hvert år. I 2013 var der 31.175.

8 8

Alle børn skal lære mere Hvad er udfordringen?

Større krav til børn og unge I Gladsaxe Kommune har vi gode dagtilbud og skoler. Vi skal fortsat udvikle os og blive endnu bedre. Arbejdsmarkedet er under hastig forandring, og der stilles stadig større krav til vores børn og unge i forhold til faglig dygtighed, entreprenørskab og innovativ tænkning.

Langt de fleste børn og unge i Gladsaxe klarer sig godt, og som kommune er vores resultater gode. Men der er børn og unge, som afslutter folkeskolen uden de nødvendige kompetencer.

Vi har potentiale og ambitioner om at løfte niveauet for alle børn, så hvert enkelt barn rustes til at uddanne sig så de udnytter deres fulde potentiale og bliver aktive medborgere i det danske samfund.

Kommunens folkeskoler og dagtilbud skal understøtte børns naturlige lyst til at lære og nysgerrighed på livet og derigennem lægge fundamentet for, at så mange som muligt af vores unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse.

Målsætning Alle børn skal lære mere Uanset baggrund og formåen skal alle børn udfordres på det faglige niveau, hvor de er.

Alle børn skal have de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer, så de kan mestre eget liv og klare sig i fremtidens samfund.

I Gladsaxe Kommunes dagtilbud, skoler og fritidsliv skal børnene opleve, at de er en del af et fællesskab med pligter og rettigheder, hvor den enkelte bidrager og opnår værdifuld livserfaring. Alle børn skal have medansvar og selvbestemmelse, så de trives og bliver aktive medspillere i deres eget liv. Arbejdet med at skabe de bedste læringsmiljøer for børn og unge sker i tæt samarbejde med forældrene.

9

Hvad vil vi opnå på langt sigt?

De 0-6-årige trives og har lyst til at lære Grundlaget for børns udvikling lægges i børnenes første år. Dagtilbuddene skal skabe pædagogiske udfordringer, der stimulerer børnenes naturlige lyst til at lære gennem legende lærings- og udviklingsaktiviteter, så der skabes en glidende overgang til skole.

Børn i dagtilbud skal medvirke til egen udvikling og have mulighed for at udfolde styrker og potentialer. Børnene motiveres til at indgå i fællesskaber som aktive og ligeværdige deltagere, og får mulighed for at danne relationer.

Dagtilbuddene i Gladsaxe ønsker at understøtte børnenes læring, så alle børn har evner og lyst til at lære i fællesskaber ved skolestart.

På langt sigt vil vi opnå, at de 0-6-åriges sociale og sproglige kompetencer styrkes, at de er motiverede og har lyst til at lære i fællesskaber.

Kompetente 6-15-årige På langt sigt vil vi opnå, at de 6-15-årige har øgede faglige, personlige og sociale kompetencer, at de trives og har selvtillid.

10

Ambitionen med folkeskolereformen er at give folkeskolen et fagligt løft. Denne ambition deler vi i Gladsaxe. Alle aktiviteter i skolen skal have fokus på det enkelte barns læring og evne til at mestre eget liv.

Børnenes faglige og personlige kompetencer øges ved at de oplever alsidige læringsaktiviteter, hvor bevægelse og digitale redskaber er integrerede elementer. Skolerne inddrager foreningslivet i læringsaktiviteterne og understøtter barnets muligheder for et aktivt og sammenhængende skole- og fritidsliv.

Barnets faglige fremskridt skal styrkes gennem løbende opfølgning, positiv feedback og mål for det enkelte barns læring. De faglige fremskidt og vejen dertil skal være tydelige for det enkelte barn og forældrene. Den løbende og systematiske dialog med børnene om deres trivsel og læring skal tage udgangspunkt i et værdi- og læringssyn, som bygger på ligeværd, fællesskab, styrker og potentialer.

Hvad vil vi opnå på kort sigt (2014-18)?

Et sammenhængende læringsmiljø for de 0-18-årige I vores dagtilbud tager vi udgangspunkt i en forståelse af barnet som værende aktivt lærende. Barnet forstås som socialt kompetent med en medfødt parathed til at indgå i sociale sammenhænge og til at kommunikere med og reagere på det, der sker i omgivelserne. Barnet tilegner sig viden, færdigheder og erfaringer gennem aktiv handling. Vi vil opnå, at alle børn har styrket deres sproglige og kommunikative kompetencer, der gør dem i stand til at indgå i læringsfællesskaber.

Alle skoler arbejder med fokus på at skabe bedre læring og mere trivsel for alle børn. Det skal ske gennem synlig læring, hvor børnene er med til at sætte mål for egen læring og der løbende følges op.

Børnene skal inddrages samtidig med, at de har tydelige mål for deres læring. Når børnene er med til at sætte egne mål, er der langt bedre mulighed for, at det enkelte barn motiveres, trives og gør større faglige fremskridt. Det giver mulighed for en mere effektiv læringsproces for den enkelte, og for en succesfuld læringsoplevelse, der skaber yderligere motivation for læring.

Dagen tilrettelægges så den er sammenhængende, og der sker ikke alene læring i undervisningssituationen men også i SFO og skoleklub.

Pædagogerne medvirker til at understøtte læringen og bidrage med deres særlige kompetencer. Lærere og pædagoger skal i samarbejde sørge for, at børn og unge er i meningsfulde, motiverende og udviklende miljøer hele dagen.

Effektmål

2015

Andelen af elever med gode resultater skal stige Andelen af karakterer på 10 og 12 ved 9. klasses afgangsprøve skal stige. I 2013 var den gennemsnitlige andel på 34 %.

35 %

Andelen af elever med dårlige resultater skal falde Andelen af karakterer, der ligger mellem -03 og 2 ved 9. klasses afgangsprøve skal falde. I 2013 var den gennemsnitlige andel 13 %.

12 %

Øget trivsel i folkeskolen Trivslen i folkeskolen skal stige.

De 0-6 åriges sproglige kompetencer skal styrkes Andelen af børn i kategorierne 'sikker' og 'på vej' skal stige. I skoleåret 2013/2014 var andelen 88,5 %.

2016

2017

2018

36 %

37 %

38 %

11,5 %

11 %

10,5 %

Der udmeldes indikatorer fra ministeriet i sommeren 2014. Herefter fastlægges resultatkravet.

89 %

89,5 %

90 %

90,5 %

11

12

Unge i uddannelse og job Hvad er udfordringen?

For mange unge, som ikke får uddannelse eller job På arbejdsmarkedet stilles stadig højere krav om uddannelse. Trods mange år med et velfærdssamfund er der fortsat unge mennesker, der ikke tager en uddannelse efter folkeskolen eller får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse unge er i særlig risiko for at påbegynde deres voksenliv på kontanthjælp og har en større risiko for i perioder at være afhængig af offentlig forsørgelse.

For en række unge er der en ekstra udfordring i forhold til at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad har en stor rolle, herunder opbakning hjemmefra og de unges opvækstvilkår i øvrigt. Disse unge er der en særlig opmærksomhed på i forhold til at sikre gennemførelse af en uddannelse og etablering af en varig tilknytning til arbejdsmarked.

De unge, der ønsker at forsætte på en videregående uddannelse, opnår ikke altid det nødvendige og adgangsgivende karaktergennemsnit.

Opnåelse af et tilfredsstillende fagligt niveau er blevet skærpet med erhvervsskolereformen i 2014, hvor bestået dansk og matematik er indført, som optagelseskrav til erhvervsuddannelserne.

De fleste unge starter på en ungdomsuddannelse, men mange er ikke motiverede og gennemfører ikke deres uddannelse. Frafald og omvalg er højt. Det er dyrt for samfundet og kan også være omkostningsfuldt for den unge.

De seneste år har de unge valgt gymnasiet til og erhvervsuddannelserne fra. Der er dog behov for faglærte og det er derfor nødvendigt at få flere motiveret til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Målsætning Alle unge skal have uddannelse og job I Gladsaxe har vi fokus på de unge 15-29 årige, som har brug for en ekstra indsats til at gennemføre en uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er tale om 15-29 årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heriblandt også socialt udfordret unge og unge med en psykisk lidelse/handicap.

13

Hvad vil vi opnå på langt sigt?

Flere uddannelsesparate og færre på offentlig forsørgelse På langt sigt vil vi opnå, at flest mulige unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse og herefter kommer i job og bliver selvforsørgende. Vi vil også opnå, at andelen af unge på offentlig forsørgelse falder.

14

Flere unge skal være uddannelsesparate efter folkeskolen, det vil sige, at de har gennemført folkeskolens afgangsprøver med et tilfredsstillende resultat, og at flere unge har større livsduelighed og mestrer eget liv.

Hvad vil vi opnå på kort sigt (2014-18)?

Færre omvalg, mindre frafald og flere på erhvervsuddannelser Unge, som ikke umiddelbart er klar til uddannelse, skal møde forløb, der gør dem klar så hurtigt som muligt. Når de unge starter på en ungdomsuddannelse skal de i højere grad vælge rigtigt første gang, og herved have færre omvalg og frafald. Herudover skal flere unge starte på en erhvervsuddannelse.

På erhvervsuddannelserne skyldes en del af frafaldet, at de unge ikke kan finde en praktikplads. Andelen af unge, der har en praktikplads, skal derfor øges, blandt andet via partnerskaber med lokale erhvervsvirksomheder.

Effektmål

2015

2016

2017

2018

Flere unge skal være uddannelsesparate efter grundskolen Andelen af unge , der afslutter grundskolen med en gennemsnitlig karakter på minimum fire i dansk og matematik skal stige. I 2013 var andelen 83 %.

84 %

85 %

86 %

87 %

53,5 %

54 %

54,5 %

55 %

10 %

9%

8%

7%

Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af unge (18-24 årige) der gennemfører en ungdomsuddannelse skal stige. I 2013 var niveauet 52,7 % Flere unge skal være selvforsørgede Andelen af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse (ikke SU) skal falde. I 2013 var andelen 10,9 %.

15

Bydele i social balance

Hvad er udfordringen?

Udsatte bydele med social ubalance Gladsaxe Kommune er generelt et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog bydele i kommunen, hvor der er udfordringer – hvor børn og unge har få positive rollemodeller, hvor der er bandeog rockerkriminalitet, hvor en stor andel er på offentlig forsørgelse, og hvor der er risiko for at en meget stor af de unge hverken får en uddannelse eller et job.

I Gladsaxe har vi fokus på de bydele, hvor der i dag er social ubalance og bydele, hvor der er en risiko for social ubalance i fremtiden. Der er brug for ændringer i Værebro Park og i Høje Gladsaxe, og vi skal forebygge at Gyngemosen udvikler sig i samme retning.

16

Målsætning Bydele i social balance Alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet.

Hvad vil vi opnå på langt sigt?

Balanceret beboersammensætning

Attraktive bydele

På langt sigt vil vi opnå, at de udsatte boligområder har en social balanceret beboersammensætning. Det vil sige at de udsatte områder tiltrækker og fastholder ressourcestærke familier og at socialt udsatte borgere er styrket i deres livsmuligheder.

De udsatte boligområder skal være en integreret del af kommunen og det fysiske miljø skabe tryghed og indbyde til aktivitet. De fysiske rammer skal appellere til ressourcestærke børnefamilier.

Dagtilbud og skoler i de udsatte områder skal tiltrække og fastholde ressourcestærke børn. Foreningsliv og sociale fællesskaber skal bidrage til at løfte områderne. Socialt udsatte børn, unge og voksne skal styrkes i deres livsmuligheder, så alle børn og unge har gode fremtidsmuligheder og flere unge under 30 år er i uddannelse eller job.

Fremtidig byplanlægning og boligpolitikken for den samlede kommune skal være med til at sikre, at alle bydele bliver attraktive og bæredygtige.

17

Hvad vil vi opnå på kort sigt (2014-18)?

Flere skal være ressourcestærke Socialt udsatte børn, unge og voksne skal styrkes i deres livsmuligheder. Det vil vi opnå ved at lette adgangen og styrke kontakten til ressourcestærke voksne, foreningsliv og sociale fællesskaber. Foreningsliv, civilsamfund, skoler og dagtilbud er blandt andet medskabende heri.

Ingen bandekriminalitet Målet er – i partnerskab med boligforeninger, politiet og de øvrige omegnskommuner – at

komme bandekriminaliteten til livs. Det vil vi opnå ved at imødegå kriminalitet hurtigt og med konsekvens, og ved at de relevante aktører – politi, kommune, osv. har viden om de kriminelle, deres grupperinger og adfærd.

Unge, der er i risiko for at blive tiltrukket af det kriminelle miljø, skal opleve, at der er en bedre fremtid i at vælge uddannelse og komme i job end at blive en del af det kriminelle miljø.

Effektmål

18

2015

2016

2017

2018

Social balance Styrket viden om den sociale balance i alle bydele. Måling af den sociale balance på en række socioøkonomiske faktorer skal udvikles.

Måling udvikles i efteråret 2014.

Social balance Forskellen mellem bruttoledighedsprocenten i Værebro Park og Høje Gladsaxe og den gennemsnitlige bruttoledighedsprocent i hele Gladsaxe Kommune skal falde.

Data foreligger først i efteråret 2014.

Social balance Andelen af unge fra Grønnemose Skole, Skovbrynet Skole og Enghavegård Skole, der afslutter grundskolen med mindst karakteren fire i dansk og matematik skal stige. I 2013 var andelen hhv. 89,15 %, 64,29 % og 82,22 %

90 %, 65 %, 83 %

Social balance Andelen af unge fra Skovbrynet Skole, Grønnemose Skole og Enghavegård Skole, der har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse skal stige.

Data foreligger først i efteråret 2014.

91 %, 66 %, 84 %

92 %, 67 %, 85 %

93 %, 68 %, 86 %

Flere borgere skal leve sundere Hvad er udfordringen?

Livsstilssygdomme og ulighed i sundhed Sundhed handler både om at være rask, om trivsel og livskvalitet.

Et godt mentalt helbred er vigtigt for den enkelte borgers sundhed og livskvaliteten. Sunde vaner og god mental sundhed giver et liv med mindre sygdom og mere overskud til at leve det liv, man gerne vil. Samtidig betyder det også færre udgifter til sundhedsvæsenet.

Vi ved, at sundhedsvaner grundlægges i barndommen. En sund og aktiv hverdag har betydning for indlæring hos børn og unge, og det nedbringer risikoen for kroniske sygdomme hos voksne. Målsætningen om, at flere borgere skal leve sundere, gælder derfor både børn, unge, voksne og ældre.

I Gladsaxe er der – ligesom i resten af landet – borgere, som lever usundt, borgere, der har livsstilssygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes, KOL med mere.

Samtidig er det sådan, at sundhed ikke er fordelt lige mellem borgerne. Borgere, der er socialt dårligt stillet, lever ofte usundere og har derfor større risiko for at få livsstilssygdomme.

Vi skal fremadrettet have et særligt fokus på dem, som er socialt dårligt stillet.

Gladsaxe Kommune gør allerede en indsats på sundhedsområdet, men der skal gøres mere i de kommende år.

19

Målsætning Flere borgere skal leve sundere Flere borgere skal trives og leve sundere. Det øger borgernes livskvalitet, og mindsker deres risiko for at få en livsstilssygdom.

Uligheden i sundhed skal mindskes. Det er vigtigt, at kommunen har fokus på at bedre sundheden blandt de borgere, som er socialt dårligt stillet.

Hvad vil vi opnå på langt sigt?

Flere raske borgere og større lighed i sundhed Et godt mentalt helbred er vigtigt for den enkelte borgers sundhed og for livskvaliteten.

Samtidigt mindskes risikoen for at få en livsstilssygdom, når man lever sundt.

Derfor vil vi opnå, at: • Flere borgere er mentalt sunde og trives • Færre borgere ryger • Færre borgere har en risikabel alkoholadfærd • Flere borgere er normalvægtige • Flere borgere spiser sundt • Flere borgere er mere fysisk aktive

20

Hvad vil vi opnå på kort sigt (2014-18)?

Flere tager ansvar for egen sundhed Det kan altid betale sig for den enkelte at træffe et sundere valg. På kort sigt vil vi opnå, at flere tager ansvar for egen sundhed, at flere delta-

ger i kommunens forebyggende tilbud, at flere får nemmere adgang til motion og at flere har sunde vaner.

Effektmål Bedre mental sundhed Andelen af borgere (fra 16+ årige) med et dårligt mentalt helbred skal falde. I 2013 var andelen 13 %. (Opgøres kun hvert fjerde år) Unges alder for alkoholdebut skal stige Den gennemsnitlige alder for unges alkoholdebut skal stige.

2015

2016

2017

-

-

-

2018 9%

Resultatkrav foreligger først i efteråret 2014.

Færre daglige rygere Andelen af daglig rygere (fra 16+ årige) skal falde. I 2013 er 16 %.

(Opgøres kun hvert fjerde år)

-

-

-

10 %

Flere skal leve sundere Andelen af børn og unge med normalvægt skal stige. I 2013 var andelen ved 9. klasseundersøgelse 75 %.

76 %

77 %

78 %

79 %

21

Alder ingen hindring Hvad er udfordringen?

Vi bliver flere ældre borgere i fremtiden. Den aldrende del af befolkningen vil udgøre en større del af den samlede befolkning. Bekymringen er, at denne demografiske udvikling vil presse de nationale og kommunale budgetter.

Vi lever længere. Samtidig er der en stigning i antallet af gode leveår. Det at være ældre er ved at ændre betydning og mange bevarer et aktivt fysisk og socialt liv langt op i alderen.

Men selvom andelen af aktive og raske ældre er stigende, omtales de ældre borgere stadig som en befolkningsgruppe, der har behov for megen hjælp.

22

I Gladsaxe Kommune er der omkring 11.000 borgere over 65 år. Det siger sig selv, at de mange tusinde borgere ikke er ens, hverken økonomisk, arbejdsmæssigt, sundhedsmæssigt, socialt eller på mange andre områder. I Gladsaxe Kommune ønsker vi at se og møde kommunens borgere – uanset alder – som medborgere med ressourcer som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet.

Målsætning Alder ingen hindring Uanset alder er borgere i Gladsaxe Kommune en mangfoldig gruppe, som skal mødes individuelt. Der ligger et stort potentiale i at nedbryde fokus på aldersgrænser og anerkende de ældre borgeres engagement og deltagelse som aktive medborgere i kommunen.

Det giver livskvalitet og øget frihed at kunne klare sig selv. Fastholdelse af et selvstændigt og uafhængigt liv længst muligt kræver, at den enkelte borger til enhver tid sidder for bordenden. Borgerne skal tage medansvar for eget liv, også når det er den tredje eller fjerde alder, der står for døren.

Hvad vil vi opnå på langt sigt?

Fælles om det gode ældreliv Selvom antallet af ældre borgere stiger, skal der i Gladsaxe Kommune være råderum til, at også de næste generationer kan få et godt ældreliv.

Vi vil opnå, at det gode ældreliv bliver et liv borgeren, dennes netværk, frivillige og fagprofessionelle skaber sammen i fællesskab og i respekt for hinandens styrker og bidrag. Den enkelte borger er den største ekspert i sit eget liv, i den nære relation til familie og venner eller i den frivillige indsats er der plads og tid til oplevelser, støtte og omsorg. Den fagprofessionelle indsats kan forebygge, finde og afhjælpe helbredsmæssige symptomer. Vi vil med andre ord udnytte det potentiale, der ligger i, at vi er fælles om det gode ældreliv.

Færre borgere har behov for varig hjælp

Ældre borgere er også aktive medborgere

Nutidens ældre borgere klarer daglige gøremål bedre end tidligere generationer og deres fysiske aktivitet er større. Det er muligt nu at behandle og overleve en lang række sygdomme, og samtidig skal flere lære at leve med en eller flere kroniske sygdomme. På langt sigt vil vi opnå, at flere borgere er selvhjulpne længst muligt og færre har behov for varig hjælp.

Gladsaxe Kommune vil være en levende og attraktiv by, der skaber rammen om det gode hverdagsliv i alle kommunens bydele. Kommunens ældre borgere har potentiale for at styrke kommunens sammenhængskraft på tværs af generationer, sociale skel og etnisk baggrund.

Vi vil opnå, at borgere der har ressourcerne til det, ser sig selv som en vigtig medspiller i forhold til at skabe en social bæredygtig by ved at give egne ressourcer videre til andre.

23

Hvad vil vi opnå på kort sigt (2014-18)?

Rehabilitering er for alle For at opnå flest mulige gode leveår som ældre, er et vedvarende fokus på træning og rehabilitering helt afgørende. Vi skal også være i stand til at kunne levere den rette pleje og behandling af den svage og syge borger, der måske netop er hjemvendt fra et hospitalsophold. Men i alle sammenhænge vil vi arbejde rehabiliterende.

Vi vil opnå, at borgerne mødes af de fagprofessionelle med et naturligt blik for, at der hos hver enkelt borger uanset alder er et potentiale for rehabilitering – på trods af forskellige forudsætninger for at kunne opnå et selvstændigt og uafhængigt liv.

Flere er inkluderet i sociale sammenhænge Vi vil fremme forudsætningerne for at kunne tage medansvar for eget liv. Vi vil arbejde på at flere borgere har viden om håndtering af de svære overgange der øger sandsynligheden for isolation og ensomhed for eksempel fra en aktiv erhvervskarriere til en pensionisttilværelse, ved tab af ægtefælde, fra rask til kronisk sygdom eller ved ændret boligsituation.

Vi vil opnå, at borgere i Gladsaxe Kommune uanset alder kan bidrage aktivt for eksempel via

24

tilknytning til arbejdsmarkedet, gennem frivilligt arbejde, gennem kultur- og fritidsaktiviteter og som aktiv medborger i lokalmiljøet. Vi vil under overskriften velfærd på forkant bidrage til at skabe en positiv opfattelse af ældres ressourcer til gavn for den enkelte og samfundet.

Ny teknologi – nye muligheder Velfærdsteknologi handler om at gøre noget smartere ved hjælp af teknologi. Vi vil investere i og udnytte den teknologiske udvikling og de stadig flere muligheder, den rummer. Vi vil anvende ny teknologi til at forstærke trygheden, sikkerheden og borgernes evne til at være selvhjulpen i hverdagen.

Flere og flere ældre over 65 år er digitale mens der stadig er en gruppe af de ældste borgere, der aldrig har brugt internettet. I fremtiden skal al post fra det offentlige være digital. Ud over kommunikation med det offentlige er der i de digitale sociale medier et stort potentiale for at kunne etablere og/eller opretholde et socialt netværk. På kort sigt vil vi understøtte borgernes opnåelse af digitale færdigheder, så færre borgere har behov for at blive fritaget for de digitale løsninger.

Effektmål

2015

2016

2017

2018

Færre forebyggelige indlæggelser Andelen af forebyggelige indlæggelser skal falde for borgere over 65 år. I 2013 var andelen 7,2 %.

7,2 %

7,1 %

7,1 %

7,0 %

Andelen af borgere der er indlagt med knoglebrud skal falde Andelen af borgere der har fået lavet en faldscreening skal stige.

Færre borgere har behov for varig hjælp Andelen af borgere over 65 år, der modtager varig hjemmehjælp (praktisk hjælp og personlig pleje) skal falde hvert år, selvom antallet af ældre stiger.

Der er ikke en baseline, da faldscreening først er oprettet og implementeret i foråret 2014.

0,5 %

0,5 %

0,5 %

0,5 %

Flere borgere har et socialt netværk Andelen af borgere over 65 år der har kontakt med andre (familie, Resultatkrav foreligger først i eftervenner, naboer) skal stige. I 2013 er andelen der sjældent har kontakt året 2014. til familie 10 %, venner 24 % og naboer 8 %.

25

Klimabevidste valg Hvad er udfordringen?

Vejret bliver vildere, vådere og varmere Klimaet ændrer sig. Det medfører flere meget kraftige regnskyl, vand i kældre og oversvømmelser af haver og veje. Klimaforandringerne skyldes især stigende mængder CO2 i atmosfæren, og en del af det er menneskeskabt. Selvom Gladsaxe Kommune i mange år har været frontløber på miljøområdet, så står vi fortsat overfor nogle store udfordringer.

Hovedparten af boligerne i Gladsaxe bruger meget energi til opvarmning. Hvis vi forbedrer dem, kan vi reducere behovet for opvarmning og dermed bidrage til at nedbringe udledningen af CO2 . Alt for meget regnvand løber ned i kloakkerne frem for at blive i det naturlige vandkredsløb.

Bygninger, veje og udearealer er heller ikke bygget til at klare de store regnskyl, og det medfører store gener og økonomiske tab, når de pludselig står under vand. Vi har i Gladsaxe kortlagt, hvor risikoen for gener og økonomiske tab fra oversvømmelserne er størst. Så nu ved vi, hvor der er behov for at gøre en særlig indsats.

Globalt er vi samtidig udfordret af begrænsede ressourcer. Derfor skal vi, også lokalt, udnytte ressourcerne mere effektivt og hele tiden arbejde på at finde bedre løsninger. På affaldsområdet betyder det, at vi skal se affald som en ressource.

Det belaster kloaksystemet, som ikke er dimensioneret til at klare de ekstreme regnskyl.

Men det vil være uforholdsmæssig dyrt at løse problemet alene ved at udbygge kloaknettet.

Målsætning Vi vil fremme klimabevidste valg Gladsaxe Kommune vil leve op til de nationale målsætninger om at udlede 40 procent mindre CO2 i 2020 og om at genanvende 50 procent af borgernes affald i 2022.

Vi vil både forebygge for at bremse fremtidens klimaforandringer og tilpasse byen til et forandret klima, så skaderne fra skybrud bliver færre.

Vi vil have mere vedvarende energi og bruge regnvandet som ressource.

26

Vi vil hele tiden træffe de kloge og bæredygtige klima- og miljøvalg. Og vi vil samarbejde med borgere og virksomheder og gøre det let for dem at træffe bæredygtige valg.

27

Hvad vil vi opnå på langt sigt?

Bæredygtig energiforsyning På langt sigt vil vi opnå, at energiforsyningen er ændret, så færre bruger fossile brændsler (kul, olie og naturgas) og flere anvender vedvarende energikilder (sol og vind). Fjernvarme skal udgøre en større del af forsyningen og fjernvarmen skal være baseret på vedvarende energi.

Mere genbrug På langt sigt vil vi genanvende madaffald og alle andre genanvendelige materialer i affaldet. Vi vil samtidig arbejde for at minimere mængden af affald.

Klimavenlig transport Vi vil se en ændret sammensætning af transportvalget, så mange flere vælger cyklen og den kollektive trafik som deres primære transportmiddel. Flere vælger el-biler frem for diesel eller benzinbiler.

Energirigtige huse Vi vil bruge markant mindre energi i boliger og bygninger. Flere bygninger skal være energirenoveret med ekstra isolering og lavenergivinduer. Den energi vi bruger, skal vi bruge mere

28

effektivt. De kommunale bygninger vil have lagt sig i front med markante energiforbedringer i egne bygninger.

På længere sigt vil vi anvende energibesparende LED lys til vejbelysning og trafiklys.

Færre skader efter oversvømmelser Vi vil opnå, at alle bygninger er sikret mod oversvømmelser og skybrud, og at der er etableret lokale afledninger af regnvand. De kommunale ejendomme vil indgå i større klimasikringsprojekter.

Vi vil ikke længere se oversvømmede bygninger og veje, fordi vi på langt sigt i stedet bruger parkeringspladser og grønne områder til midlertidigt at tilbageholde regnvand og ved at separatkloakere vejvand.

En grønnere by Vi vil skabe nye områder i byen, hvor regnvandet bruges og bliver synligt. Områder, som kan udnyttes rekreativt og give et spændende løft af byen med lokale grønne rekreative områder. For eksempel arbejder vi på at skabe et indbydende grønt område langs Kagsåen.

Hvad vil vi opnå på kort sigt (2014-18)?

Engagere borgere og virksomheder

Vi kan håndtere ekstreme regnskyl

Vi vil opnå et tæt samarbejde med virksomhederne for at nå klimamålsætningerne. Det gælder både energirenovering af bygninger, udbygning af fjernvarmen og øget brug af vedvarende energikilder.

Vi vil opnå, at borgere og virksomheder ved, hvordan de kan sikre deres bolig i forhold til ekstremregn. Vi vil bruge regnvand fra en del bygninger, herunder kommunale bygninger, som en ressource i stedet for at belaste kloaksystemet. Regnvandsprojekter i for eksempel Høje Gladsaxe Parken er færdige og flere vil være på vej. Gladsaxe Kommune vil fungere som udstillingsvindue for regnvandsløsninger.

Vi vil også opnå et tæt samarbejde med boligselskaber og -foreninger om energirenovering af ældre ejendomme og med lokale håndværkere om kampagner, som skal sikre, at flere boligejere energirenoverer deres bolig.

Gladsaxe Kommune er gået foran og vil have erstattet de mest energitunge ejendomme med nyt lavenergibyggeri og have energirenoveret en række andre bygninger. Flere virksomheder og boliger vil være forsynet med fjernvarme, og forudsætningerne for mere vedvarende energi vil være etableret.

Flere vælger cyklen Ny cykelinfrastruktur skal betyde, at flere vælger cyklen som deres transportmiddel.

Bedre mulighed for genanvendelse Virksomheder og borgere kan bedre sortere deres affald til genanvendelse efter udbygning af Genbrugsstationen. Ordninger til genanvendelse af mere plast, papir, madaffald, metal er blevet en del af hverdagen hos borgere og på de kommunale institutioner.

29

Effektmål

2015

Lavere energiforbrug i de kommunale Redukejendomme tion med 2.981 Reduktion af energiforbruget i de MWh i forhold kommunale ejendomme. I 2012 var til base-line forbruget 68.664 MWh.

2017

2018

Reduktion med 3.945 MWh i forhold til base-line

Reduk-tion med 4.896 MWh i forhold til base-line

Reduktion med 5.832 MWh i forhold til base-line

30 %

-

35 %

Nedbringe CO2 udledning Niveauet skal nedsættes med 40 % i 2020 set i forhold til niveauet i 2007.

Målet gælder for Gladsaxe Kommunes fysiske areal som helhed.

-

Nedbringe CO2 udledning Andelen af cykelture, som Gladsaxes borgere foretager sig skal øges med 15 % over en femårig periode.

1%

3,75 %

7,50 %

11,25 %

7,5 %

10 %

12,5 %

15 %

Mindre belastning på kloaksystemet, så der opleves færre oversvømmelser Antal husstande som helt eller delvist er koblet af det fælleskloakerede system i forhold til regnvandsbehandling skal stige. I 2013 var antallet 750 husstande.

1500

2000

2250

2500

Husholdningsaffald skal genanvendes 50 % af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes. I 2012 var andelen 22 %

28 %

30 %

35 %

40 %

Nedbringe CO2 udledning Passagerantallet i den samlede kollektive trafik skal stige 25 % over en tiårig periode i forhold til niveauet i 2012.

30

2016

Økonomisk råderum Hvad er udfordringen?

Stram økonomi Vi kan ikke forvente, at der kommer flere penge til kommunerne i de kommende år. Nye tiltag skal finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme. Når Gladsaxe Kommune skal fastholde sin nuværende position som en

af Danmarks bedste velfærdskommuner, der prioriterer og går foran i udviklingen af velfærden, skal vi værne om det økonomiske råderum.

Hvis kommunen skal fastholde sin gode økonomi, kræver det fortsat fokus på effektiviseringer og omstillinger.

Målsætning Økonomisk råderum Gladsaxe Kommune skal også i de kommende år have et økonomisk råderum, der gør det muligt at fastholde et godt serviceniveau over for borgerne, at udvikle kommunen, at investere i fremtidens velfærdsløsninger og sætte ind hvor der opstå et ekstra behov. Vi skal sikre en robust økonomistyring med et hensigtsmæssigt overskud på den strukturelle balance, et lavt

gældsniveau og en tilstrækkelig, gennemsnitlig likviditet i kommunen og ikke mindst fastholde Gladsaxes position med en skatteprocent blandt de laveste i landet.

31

Hvad vil vi opnå på langt sigt?

Effektiv opgaveløsning Vi skal sikre, at borgernes skattekroner udnyttes så effektivt som muligt. Det handler ikke kun om mere, men også om bedre velfærd for pengene. Det forudsætter, at vi hele tiden har fokus på at nedbringe de udgifter og højne den kvalitet, der er forbundet med at skabe gode løsninger til gavn for den enkelte og for samfundet.

32

Hvad vil vi opnå på kort sigt (2014-18)?

Løbende effektiviseringer På den korte bane handler det om at fastholde et lavt udgiftsniveau. Vi skal som kommune konstant fokusere på løbende effektiviseringer.

Det kan vi gøre ved at gå forrest og målrette det kommunale forbrug på kerneydelserne og ved gradvist at justere og tilpasse kommunens bygningsmæssige kapacitet. Det sidste betyder, at det skal sikres, at de betydelige ressourcer, der er bundet i kommunens ejendomme udnyttes optimalt i forhold til kommunens løbende behov og at ledig eller utidssvarende kapacitet afskaffes eller udskiftes.

Højt fagligt niveau og mindre sygefravær Effektiv opgaveløsning handler ikke kun om kroner og øre. Ledere og medarbejdere er den største ressource, vi reelt har til rådighed, hvis

vi skal lykkes med at gøre en forskel for den enkelte borger og for kommunen som helhed.

I Gladsaxe har vi de bedste forudsætninger.

Ledere og medarbejdere har et højt engagement og fagligt niveau, men vi skal også sikre en høj trivsel på kommunens arbejdspladser og nedbragt Gladsaxe Kommunes høje niveau af sygefravær.

Mod til at tænke nyt og innovativt Vi skal konstant gribe de ændrede behov i samfundet og være på forkant af den digitale og teknologiske udvikling. Vi skal finde den rette balance mellem det, som vi ved virker og modet til at tænke nyt og innovativt. Det kræver en ledelse og styring, der baserer sig på tillid, helhedsblik i opgaveløsningen og bedre dokumentation.

Effektmål

2015

2016

2017

2018

Solid likviditet Den gennemsnitlige likviditet skal årligt i 2015, 2016,2017 og 2018 være mindst 2.500 kroner pr. indbygger, svarende til cirka 160 millioner kroner. Den gennemsnitlige likviditet i 2013 var 253 mio. kr.

160 mio. kr.

160 mio. kr.

170 mio. kr.

170 mio. kr.

Overskud på den strukturelle balance Det strukturelle overskud skal være mindst 200 mio. kroner for at kommunens infrastruktur kan opretholdes og kommunens gæld kan afdrages. Den strukturelle balance var 300 mio. kroner i 2013.

220 mio. kr.

220 mio. kr.

220 mio. kr.

220 mio. kr.

Faldende sygefravær blandt kommunens ansatte Gladsaxe Kommune skal ved periodens udløb have et sygefravær, der ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner. I 2013 var det gennemsnitlige sygefravær i hovedstadsregionen på 5,6 % og i Gladsaxe 5,8 %.

-

-

-

Gladsaxe Kommunes sygefravær ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner

Effektiv opgaveløsning Medarbejdernes trivsel skal fastholdes på et højt niveau i perioden. Ved Kommunens interne trivselsmåling i 2012 var 87,6 % af medarbejderne tilfredse.

85 %

85 %

85 %

85 %

33

gladsaxe.dk Telefon: 39 57 50 00 36 E-mail: kommunen@gladsaxe.dk

Layout: Grafia • Juni 2014

Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7 2860 Søborg