Issuu eval rapport netværk 13 14

Evalueringsrapport om netværk

Område Stengård

Børnehusene Stenhøj • Blomsterhaven • Troldehøj • Elledalen Kongshvile • Østerlund • Skoleparken Nybrogård • Tjele Allé

Udarbejdet af GPV

1

Indhold 1. Indledning 3 2. Metodevalg 5 3. Analyse på evalueringsmålene 9 4. Fremtidens netværk 21 Litterarurliste 26 Plancher mm.

Kommunikationsmodel 7 Uddrag af lydfil 11 Udvikling af netværk 12 Dialog i centrum, Børnehus Østerlund 13/14 OLT, grafik 17 Netværk i fremtiden 24

Kolofon Redaktion Helle Sølvhøj, konsulent, GPV Kirsten Haase, mentor på opgaven, chefkonsulent, GPV Foto Helle Sølvhøj SatsLayout Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Februar 2014

2

1. Indledning Forord Områdeleder Sanne Kaaslev fra område Stengård er bestiller af nærværende evaluering.

Evalueringens formål er at udvikle områdets arbejde med netværk.

Området har arbejdet med netværk i 3 år og der er et stort ønske om at videreudvikle dette arbejde.

Der skal evalueres på de 5 netværk, der er i området: • • • • •

Køkkennetværk Sundhedsnetværk Teamkoordinatornetværk Pædagogisk kontinuitets netværk Sprognetværk

Områdets børnehusledere og områdelederen har i efteråret 2012 medvirket til at udarbejde en forandringsteori for udvikling af arbejdet med netværk.

På baggrund af forandringsteorien er der opstillet følgende 2 mål, som ønskes evalueret: • At netværkene kan anvendes til at dele viden, få ideer, blive inspireret og have mulighed for sparring • At netværkene fungerer som samskabende fællesskaber Derudover har områdeleder Sanne Kaarslev følgende kontraktmål med daginstitutionssouschef Ditte Iversen og daginstitutionschef Margit Gleerup • ”At område Stengård får evalueret arbejdet med netværk således at vi får viden om hvad der virker og hvorvidt netværkene giver det ønskede udbytte”(Indgået kontraktmål) Evalueringens formål Formålet er videngenerering.

Områdeinstitutionen Stengård ønsker at blive klogere på, om der rent faktisk sker en videndeling og om der udvikles samskabende fællesskaber i netværkene.

De ville gerne undersøge, hvad der er sket, og hvad der skal ske af forandringer

/tiltag for at få netværkene til at blive et sted, hvor der er videndeling og udvikling af samskabende fællesskaber.

Evalueringen har fokus på at vurdere om netværkene videndeler, og om der arbejdes med samskabende fællesskaber.

Evalueringen har både et bagudrettet perspektiv, der har fokus på målopfyldelsen - i hvilken grad blev målet nået eller ikke nået – hvorfor og hvorfor ikke?

Fokus vil være på det fremadrettede perspektiv på hvilke mål, der i lyset af de opnåede resultater skal danne grundlag for det fortsatte arbejde med at udvikle netværk i området.

Rapporten indeholder et metodeafsnit, et analyseafsnit samt et afsnit om fremtidens netværk i område Stengård.

Derudover er der udarbejdet en bilagsmappe, som indeholder undersøgelsens datamateriale, forskellige skabeloner og metodebeskrivelser til det videre arbejde samt beskrivelser af metoder udviklet i forbindelse med evalueringsprocessen.

Bilagene offentliggøres ikke sammen med rapporten, men er udleveret til områdeleder Sanne Kaarslev, souschef i BKF Ditte Iversen og leder af GPV Jens Barrit Laursen.

Evalueringen startede i efteråret 2012 og afsluttes i februar 2014. Alt datamateriale er indsamlet i 2013.

Selve beslutningen om, at evaluere netværkene har sat en spændende udviklingsproces i gang. Det gælder både for pædagogerne i netværkene og for børnehuslederne, som har arbejdet med et aktionlæringsforløb om medledelse af netværkene og for områdelederen, som får stor viden og indsigt i det pædagogiske arbejde ved at deltage i netværksarbejdet.

At blive evalueret betyder, at det arbejde man udfører bliver vurderet og stillet frem i det åbne rum. Når der kigges på praksis så vil der altid være noget, som kan forbedres – heldigvis. Det har været mit faglige udgangspunkt. Undervejs er der kommet dilemmaer frem i lyset, som stil-

3

ler nye spørgsmål og nye refleksioner om, hvordan området bedst kan udvikle deres pædagogiske praksis. Evalueringen har også haft fokus på i hvilken udstrækning de samskabende fællesskaber involverer børn. Netværksmøderne handler i høj grad om børn og udvikling af pædagogikken i områdets børnehuse.

Undervejs i processen er det tydeligt at området kommer nærmere målet om at udvikle videndeling og de samskabende fællesskaber.

4

At få øje på hvor engagerede og optagede pædagogerne er for at løse opgaverne og videndele med hinanden er en stor oplevelse. Der er så meget energi i netværksmøderne som bruges konstruktivt.

God læselyst Helle Sølvhøj Konsulent

2. Metodevalg I dette afsnit beskrives, hvad evalueringsdesignet har forudsat og hvilke ændringer / forandringer, der er foretaget undervejs, samt evaluators refleksioner af hvordan der er arbejdet med metoderne. Nogle af metoderne er videreudviklet undervejs.

Der er arbejdet med flere forskellige metoder for at få et så bredt grundlag som muligt for at kunne sige noget om, hvordan netværkene virker og hvad der skal til for at udvikle arbejdet med netværkene.

Kvantitative metoder • Spørgeskemaer • Optælling af fakta Kvalitative metoder • Forandringsteori • Observationer • Dokumentstudier • Dialogmøder • Aktionslæring

2.1 Kvantitative metoder Spørgeskema Evalueringsdesignet forudsatte oprindeligt, at der ville blive udarbejdet 2 forskellige spørgeskemaer - et til netværkene og et til børnehuslederne i området.

Spørgeskemaerne skulle udfyldes på møderne, så vi kunne være sikre på, at der var tid og at vi var sikre på at få en høj svar procent.

Det blev senere besluttet af områdeleder og evaluator, at der ikke skal udarbejdes spørgeskema til børnehuslederne, men i stedet skal sættes et aktionslæringsforløb i gang med børnehusledernes netværk områdelederteam (OLT). De selvejende institutioners ledere blev inviteret til at deltage i aktionslæringsforløbet.

Evaluator udarbejdede spørgeskema til netværkene. Spørgsmålene blev delt op efter de 3 mål som er:

2. Metodevalg

1. videndeling 2. samskabende fællesskaber 3. medledelse i netværkene.

De delmål og tegn på målopfyldelse, der er beskrevet i evalueringsdesignet er anvendt som ramme til at formulere spørgsmålene til spørgeskemaet.

Evalueringsdesignet, hvor delmålene og tegn på målopfyldelsen, er beskrevet blev anvendt som ramme til at formulere spørgsmålene (spørgeskema og hele spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt i bilagsmappen).

Spørgeskemaet er før undersøgelsen afprøvet af en lille pilotgruppe(5) og flere af deres tilbagemeldinger er anvendt til at justere på skemaet.

Optælling af fakta Evalueringsdesignet forudsatte at der fra januar 2011 og frem til juni 2013 skulle gennemlæses dagsordner og referater fra netværksmøderne og optælles og registreres, hvor mange møder der har været, hvor mange gange der ses videndeling, og hvor mange eksempler der er på de samskabende fællesskaber.

Der skulle ses efter følgende handlinger: • Faste møder • Faste procedurer – f.eks. mødeledelse, dagsorden og referat hver gang ?

• Regelmæssig møderække ?

• Mødeleder og hvem er det ?

• Om L-drev bruges til fælles dokumenter?

• Om der er oprettet mailgrupper for netværkene?

• Konkrete aktionslæringsforløb tælles op via referater I forbindelse med processen med forandringsteorien blev der fremsat ønske om at optælle fakta. Det var en af de handlinger børnehuslederteamet OLT ønskede at undersøge. For at undersøge dette systematisk besluttede evaluator at anvende en matrix som analysemetode.

5

Årstallene og bemærkningerne står i den vandrette retning og alle de emner der skal undersøges i den lodrette (eksempel på skabelon er vedlagt i bilagsmappen).

Der er udarbejdet en matrix for hvert af de 5 netværk (er vedlagt i bilagsmappen ) Alle dagsordner og referater, der ligger på Gladsaxe Kommunes fællesnet for dagområdet -det fælles L-drev, er læst igennem og analyseret.

Alle dagsordner og referater fra netværksmøderne blev læst på en systematisk måde. Det blev opdelt i kategorier og farvekoder: videndeling fik rød farve, procedure og principper fik turkis farve, aktionslæring fik grøn farve, evaluering fik orange farve og opsamling fik sort farve.

Da materialemængden er stor, udviklede evaluator et system med en mappe til hvert netværk samt mappe til OLT. Denne opgave har vist sig meget større end først antaget. Det har været svært at finde alle de relevante bilag, da de ikke altid lå der, hvor det var forventet.

Mange dagsordner og referater var der ikke sidehoved og årstal på, så det var svært at finde ud af hvor de hørte til.

Det har været meget lærerigt både for evaluator og områdeleder, og vi fik øje på at der skal arbejdes med dagsordner, referater og bilag i det hele taget.

Derfor er der udviklet skabeloner for både dagsorden og referater til netværksmøderne (Er vedlagt I bilagsmappen) Områdelederen har modtaget skabeloner til alle 5 netværk.

2.2 Kvalitative metoder Der er i efteråret 2012 udarbejdet forandringsteori hvor der er arbejdet med mål – delmål, aktiviteter og handlinger. Forandringsteorien er anvendt som baggrund for at kunne udarbejde evalueringsdesignet. (Resultatet er vedlagt bilagsmappen ) Der er arbejdet med forandringsteori i børnehusledernes netværk OLT, sammen med områdelederen og daværende konsulent Sigrid Knap fra GPV. Da Sigrid Knap fratræder sin stilling på GPV overtager konsulent Helle Sølvhøj.

Observationer Evaluering vil ske ved observation på 2 netværksmøder i hvert af de 5 netværk.

6

Det er evaluator, der foretager de systematiske observationer på møderne. Evaluator observerer ud fra en fastlagt ramme og ser efter tegn på målopfyldelse og er ikke aktiv deltagende i møderne.

Observationerne er skriftlige, struktureret og tilrettelagt ud fra et på forhånd udarbejdet observationsskema.

På netværksmøderne så evaluator efter målene, videndeling, samskabede fællesskaber og kommunikationen på møderne.

Evaluator har på forhånd udarbejdet et observationsskema ud fra de fastlagte mål og tegn (Er vedlagt bilagsmappen).

Det er meget vigtigt at kommunikationen er i orden i forhold til målene om videndeling og samskabende fællesskaber .

For at observere kommunikationen er den assertive kommunikationsmodel blevet anvendt. Der er set efter om kommunikationen er over stregen, det vil sige om det er en åben, ærlig og direkte form.

Se illustration på modstående side Det har været meget spændende at observere på netværksmøderne.

Pædagogerne er meget engagerede, så det har indimellem været svært at holde fokus på observationerne, fordi det var fagligt interessant. Det var ikke altid at evaluator var ”ikke deltagende”, da videndelingen var så spændende.

Mødets forløb og observationer blev skrevet ned og blev efterfølgende sat ind i observationsskemaet.

Der er taget fotos af eksempler på videndeling og en enkel lydoptagelse på et netværksmedlem der fortæller om egen udvikling (Alle observationerne fra netværksmøderne er vedlagt i bilagsmappen).

Dokumentstudier Det oprindelige evalueringsdesign forudsatte, at det var muligt at indsamle og udarbejde en analyse af de gode fortællinger om netværk i egen institution – hvad fortæller de om videndeling og samskabende fællesskaber?

Børnehuslederne skulle aflevere deres fortælling om netværk til evaluator som skulle læse og uddrage videndeling. Der skulle endvidere laves dokumentstudier af diverse materiale, hvor der skulle ses efter eksempler på videndeling, ideudveksling 2. Metodevalg

og sparring. Der skulle endvidere findes

KOMMUNIKATIONSMODEL ANSVARLIG KRÆVER: Selvindsigt og sociale færdigheder

MODTAGENDE

VEDHOLDENDE

Lytter Spørger Støtter

analyserer spørger målsætter

ÅBEN ÆRLIG

Acceptere Afdækker ansvar tilbageholdende

DIREKTE

beslutter tager ansvar

”HÅNDHÆVER SINE BASISRETTIGHEDER” SKABER TRYGHED OG ENGAGEMENT

SKABER TILLID OG LOYALITET

PASSIV

AKTIV OPGIVENDE

NEDGØRENDE

Medgivende Undskyldende Klynkende Fralægger ansvar Manipulerende

dikterende aggressiv sarkastisk ansvarspåpegende straffende

LUKKET

”JORDE SIG SELV”

”JORDE ANDRE”

SKABER SKYLD

SKABER VREDE

Kan skyldes: frygt, mangel på: tillid, sociale færdigheder og selvindsigt

UANSVARLIG

2. Metodevalg

7

og sparring. Der skulle endvidere findeseksempler på aktionslæring og områdets årsplan/kvalitetsrapport om videndeling og samskabende fællesskaber skulle undersøges for beskrivelser af hvordan området vil arbejde med videndeling.

Der er læst flere bilag på det fælles L – drev f.eks. deltagelse i studietur til Firenze, pædagogiske principper for bevægelse, aktionslæring, årsplan m.m.

I områdets årsplan er det nævnt at der er fokus på børnehusledernes pædagogfaglige ledelse og medledelse af netværkene. Det er også nævnt at de faglige netværk skal fungere som videndeling på projektarbejde samt at man vil anvende evaluerings resultatet til at udvikle netværkene og ledelsen af netværk.

Dokumentstudierne er tænkt som en underbygning og forstærkning af de øvrige data i denne evaluering.

De er også tænkt som udgangspunkt til at bygge bro i forhold til GPV’s konsulentskifte f.eks. ideen om at anvende ledernes fortælling om netværk.

Analysen af de gode fortællinger om netværk i egen institution, var svær at få i hus.

Flere kunne ikke huske, hvad det var for en fortælling de havde brugt i forbindelse med forandringsteorien. På denne baggrund besluttede områdeleder og evaluator, at vi i stedet vil arbejde med et aktionslæringsforløb i OLT om medledelse.

På det fælles L- drev er der produceret meget skriftligt materiale, der kan anvendes til dokumentstudier. Det er besluttet, at der ligger en liste med nye dokumenter på L drevet.

Det har været vanskeligt for evaluator at få overblik over det fælles drev, og derfor anbefales det, at få hjælp til at udvikle det fælles drev, så det bliver muligt at dele viden , udveksle skiftlige oplæg m.m. med hinanden.

8

Aktionslæring Det oprindelige evalueringsdesign forudsatte, at der skulle udarbejdes et spørgeskema til områdelederteamet (OLT) med henblik på at undersøge medledelse af netværkene. Den beslutning blev ændret så områdelederen i stedet satte et konkret aktionslæringsforløb i gang i OLT. Konkret er aktionslæringsforløbet beskrevet ved 4 forundringer og 4 aktioner (Er vedlagt bilagsmappen).

Aktionslæringsforløbet afsluttes ved at der arbejdes med de 4 R’er – Rammer, Retning, Råderum og Relationer for netværkene. (Resultatet af de 4 R’er er vedlagt i bilagsmappen).

Evaluator deltog i to møder med OLT, det ene som observatør til et konkret aktionslæringsforløb og det andet om processen med at udvikle de 4 R’er.

Afslutningen på aktionslæringsforløbet blev meget konkret da der blev udviklet beskrivelse af de 4’ R er for netværksarbejdet. Det var et delmål og et tegn som vi ønskede at se i forhold til medledelse af netværk beskrevet i evalueringsdesignet.

Dialogmøde

Det oprindelige evalueringsdesign forudsatte at der skulle afholdes dialogmøde om hvordan området kunne sikre sig at der kan ske en nedsivning fra netværkene til de enkelte børnehuse samt på børnehusledernes medledende rolle.

Dialogmøde med OLT og teamkoordinatorer udvikles og gennemføres af områdeleder og evaluator i fællesskab.

Dialogmødet blev tænkt som en slags status på evalueringen og en mulighed for at få formidlet evalueringens første resultater, men også sætte fokus på et mere fremadrettet perspektiv.

På dialogmødet deltog alle aktivt og var meget engagerede i evalueringens resultater. Der kom mange gode ideer og forslag til at udvikle netværksarbejdet ( referatet og power point fra dialogmødet er vedlagt i bilagsmappen).

2. Metodevalg

3. Analyse på evalueringsmålene Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsens resultater fortager evaluator en analyse, hvor der inddrages resultater fra observationer og matrix, således at der sættes fokus på målene på tværs af de tre metoder der er anvendt.

Evaluator har valgt at tage flere konkrete eksempler fra praksis med i analysen.

3.1. Målet om at dele viden, få ideer, blive inspireret og mulighed for sparring I alle 3 undersøgelsesmetoder er der fundet høj grad af videndeling, udveksling af erfaringer og gode ideer.

Vi har defineret videndeling som: At dele viden • Der fortælles gode historier om praksis • Der er eksempler på deling og udveksling af pædagogiske metoder • Der udveksles procedure for arbejdet • Der deles erfaringer fra praksis • Der tilrettelægges aktionslæring i børnehusene • Der arbejdes med forskellige metoder på møderne

At få inspiration • Et medlem fra netværket giver udtryk for at få lyst til at gå hjem og afprøve noget nyt i sin egen praksis • Der fremkommer en aha oplevelse Den gode fortælling Spørgeskemaet viser at 90% bidrager med en god fortælling om egen praksis Eksempelvis ses det på et sundhedsnetværksmøde, at Gua fra Østerlund fortæller, at hun har lært børnene at spare på papirforbruget. Det har hun gjort ved at købe små kladdehæfter til hele skolegruppen. Det udviklede hun videre på med inspiration fra Firenze, så børnene skulle lave deres eget penalhus, som er lavet af genbrugsmaterialer.

At få ideer • Der gives konkrete ideer til afprøvninger • Der kommer konkrete forslag til ændring af praksis At modtage/give sparring • Der italesættes et ønske om sparring • Der er sparring som punkt på dagsorden • Der er ønske om andres syn på det man laver eller mener • Der er punkt på dagsorden til sparring • Der arbejdes efter faglige metoder til arbejdet med sparring

3. Analyse på evalueringsmålene

9

Lært nye pædagogiske metoder 96 % har lært nye pædagogiske metoder ifølge spørgeskemaet.

På et møde i teamkoordinatornetværket fortæller Sigrund, at der er anvendt en metode til interview af ny medarbejder, hvor en gammel pædagog interviewer den nyansatte pædagog og den nyansatte stiller spørgsmål til den gamle pædagog.

Efterfølgende er det besluttet at denne interview metode skal benyttes ved introduktion til nye medarbejdere(Er vedlagt bilagsmappen).

På et køkkennetværksmøde fortælles om, at præsentere maden i farver hver for sig, således at børnene både kan se, at gulerødder er orange og at rødbeder er røde, men også kan være stribede, og at maden smager forskelligt.

I netværket pædagogisk kontinuitet er der udviklet en hel ny pædagogisk metode, hvor børnehusene i område Stengård samarbejder omkring børnenes besøg på skolerne. Da børn og voksne kender hinanden fra aktivitetsdagene, kan børnene følges med børn og voksne fra andre børnehuse.

Metoden fortjener at blive beskrevet med alle HV-ordene, hvem, hvad, hvorfor, hvordan og hvornår.

Vestemetoden, hvor den voksne på legepladsen har enten en grøn eller en gul vest på, så børnene ved hvem de skal henvende sig til. Den grønne vest er til praktiske opgaver såsom at rydde op og hjælpe toiletbørn. Den gule vest er til den voksne der organiserer bevægelseslegene på legepladsen.

en mindre børnegruppe, så børn med atypisk udvikling ikke ekskluderes.

Tilrettelagt aktionslæring 41% har tilrettelagt aktionslæring i eget børnehus ifølge spørgeskemaet. Det fremgår af matrix, at der er arbejdet med 3 konkrete aktionslærings forløb. Et i sundhedsnetværket, et for vuggestue pædagoger og et i OLT om medledelse i netværkene. Det er ikke undersøgt hvad det er for nogle forløb pædagogerne har sat i gang i eget børnehus.

Lært at arbejde med metoder Ud fra spørgeskemaet ses at der er 77% som har lært at arbejde med metoder i netværkene. Sprognetværket har arbejdet meget med metoden dialogisk læsning. Netværket har udvekslet erfaringer og visuelt fremvist for hinanden, hvordan de forskellige børnehuse har arbejdet med metoden. Områdelederen har blandt andet understøttet processen ved indkøb af litteratur.

Udvekslet procedure I spørgeskemaundersøgelsen kan det ses at 84% har udvekslet procedure for arbejdet. I pædagogisk kontinuitets netværket er der udvekslet procedure for samarbejdet med skolen, og især hvordan der overleveres oplysninger om børnene. Det blev slået fast, at område Stengård har én procedure, når der skal videregives oplysninger om børnene. Der har desuden været drøftet ambassadørdage, og hvordan arbejdet med skattekisten skal foregå. Erfaringerne viser at skolerne har meget forskellige procedure.

I sprognetværket anvender områdelederen situationsbestemt ledelse, hvor hun instruerer, at dialogisklæsning skal foregå i

10

3. Analyse på evalueringsmålene

Uddrag af lydfil fra sprognetværksmøde 30.09.13 Lana-pædagog fra Stenhøj Hun fortæller om sin udvikling ved at arbejde med de lærte metoder i praksis: ”Så når jeg tænker på min egen udvikling inden sprogpakken, så har jeg lavet det der med hatten, og jeg har lavet alt muligt til bogen (genstande til det visuelle). Børnene var vilde med det, når de får kurven med rødhætte og ulven.

Hvor jeg selv lavede det hele, det var før sprogpakken. Så kom pakken, hvor jeg lavede sprogposerne, og nu hvor jeg laver det med troldene, så er det børnene der bestemmer, hvad der skal være med.

Det er en rigtig god udvikling.

Det behøver ikke at være så fantastisk fix og færdig”.

Nye ideer Spørgeskemaundersøgelsen siger at 94% har fået nye ideer til at anvende i hverdagen. For eksempel ugens leg, vand- og lyssherif, pædagogik og indretning, madplaner for børnene, ideer til nye bøger til børn, og nye måder at læse bøgerne på, udveksling af forskellige bevægelseslege og ideer til genbrug. Ændring af praksis 64% har ændret egen praksis på baggrund af forslag fra netværket fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen. Der er mange ændringer i forbindelse med arbejdet med pædagogisk kontinuitet, især indhold af skattekisterne. De har også arbejdet med udformningen af samtaleskemaerne.

3. Analyse på evalueringsmålene

I sundhedsnetværket er der arbejdet meget med genbrug og miljø, og arbejdet med de fælles bevægelsesdage. Alt fra den voksnes rolle, pædagogisk aktivitet, samt organisering af dagene. Køkkennetværket har arbejdet med øko mærke, området har fået et guld mærke og fire sølv. De har også arbejdet med det pædagogiske måltid, og hvordan små børn skal lære at spise forskellig mad.

Teamkoordinator netværket har planlagt og tilrettelagt studieturen til Firenze, hvor der er lært nye pædagogiske metoder.

Sprognetværket har udviklet sprogposer og hvordan man stiller spørgsmål til børnene ved højt læsning.

11

Sparring Spørgeskemaet viser at 100% har lyst til at få sparring af netværket, at 59% har modtaget sparring i netværket og 4% har arbejdet efter en bestemt metode når der er modtaget sparring. Det viser en stor tillid til hinanden og til områdelederen, at 100% har lyst til at få sparring. Det er interessant, at netværksmedlemmerne selv oplever, at de modtager sparring, men definitionen af sparring har været uklar fra starten.

Observationerne viser ikke, at der er egentlig sparring forstået på den måde, at der ikke er tilrettelagt et feedback forløb efter en bestemt metode. For eksempel, at arbejde med reflekterende team eller forudbestemte feedback regler.

12

På den baggrund er dokumentation af læringseffekten i forbindelse med sparring usikker. Derfor er der efterfølgende udviklet en model over udvikling af netværk, hvor sparring er det højeste udviklingstrin.

Ud fra matrixen kan det læses, at der er forsøgt at sætte et sparringsforløb i gang i pædagogisk kontinuitets netværket. Der var et stort ønske om at få sparring på arbejdet med samtaleskemaerne. På netværksmødet nedsættes der makkerpar , der skal give hinanden sparring. Det kan ikke læses, hvad der mere sker.

Der er set eksempler på sparring, blandt andet på et teamkoordinatormøde, hvor medlemmerne skal fremlægge deres læring fra et kursusforløb ”Dialogen i centrum”. Der er tre medlemmer der fremlægger deres arbejde.

3. Analyse på evalueringsmålene

Her er et konkret eksempel: Dialogen i centrum 2012-2013 (Lotte Fischer fra børnehuset Østerlund) ”Vi har fået det rigtigt ind under huden, det der med at børn kan selv, og børn hjælper børn. Nu skal vi til at tænke på dialogen/sproget børnene imellem.

Lytte mere til hvad børnene siger, og at børnene rent faktisk kan lære vi voksne noget.

Gentagende oplevelse. Dialogen kan opstå, når børnene mødes om noget fælles og genkendeligt.

Aktive, men også tilbageholdende voksne – lad børnene undersøge uden voksen indblanding. Men støt der hvor der er behov og vejled i dialogen. ”Pust liv i bålet”.

Nærværende voksne, som lader børnene eksperimentere, kopiere og efterligne hinanden.

De mindste vuggestuebørn er nødt til at være i bevægelse i dialogen. Dialogen for de mindste, er ofte ikke sproget, men at pege, ansigtsudtryk og røre.

Når vi vælger et tema/projekt, skal man overveje om der overhovedet er nok at bygge videre på og nok læring for børnene, samt behandle temaet fra mange forskellige vinkler. Man fremmer dialogen bedst, ved at temaet/projektet giver mening for børnene.

Eksempler på at fremme dialogen børnene imellem: Sæt en ting fra projektarbejdet fra samme dag på bordet eller gulvet, hvor børnene sidder rundt om.

Hvert barn har hver deres dækkeserviet med billeder af f.eks. barnets forældre, søskende, hund osv.

Fast bamse til bords eller til samling, med en lille forandring hver dag f.eks. en hat på, en ny kjole osv.

Plastik flasker, hvor børnene selv skal finde ting og putte i – både ude og inde.

Overhead på stuen, til at give og lege med skygger f.eks. dyr på overheaden.

Små børn som sidder på gulvet med forskellig slags papir.

Lidt større børn går rundt på forskelligt papir.

Papir kastes op i luften og ned igen af barnet.

Små dukker, badekar til hver, skum og vand. Stort håndklæde som er klippet til flere små, og små skumvaskeklude.

Sanglege med bevægelse f.eks. ”Der kommer en mand i bilen”.

Helst arbejde i små grupper.

Tænke over sammensætningen af gruppen og herved dynamikken i gruppen.

Aktiviteten skal være alders rettet.

Men vigtigst – Børn lærer mest, ved at være aktivt deltagende.

De voksne skal blot skabe rammerne for dem.”

3. Analyse på evalueringsmålene

13

14

3. Analyse p책 evalueringsm책lene

3.2 Målet om samskabende fællesskaber Alle 3 undersøgelsesmetoder viser eksempler på samskabende fællesskaber.

Samskabende fællesskaber er defineret som: • Der tages initiativ til fælles aktiviteter • Der træffes beslutning om at gøre noget sammen • Der er fælles arrangementer • Noget der involverer børn • Børnene mødes i område • Netværket løser opgaver sammen • Medarbejdere der kontakter hinanden angående opgaveløsning Initiativ og planlægning af aktiviteter Spørgeskemaet viser at 90 % siger der er taget initiativ til aktiviteter og 73% har bidraget aktivt med at planlægge aktiviteter. Der er f.eks. i pædagogisk kontinuitet planlagt ugentlige bevægelsesdage i foråret, hvor alle børnehusene mødes med deres skolegruppe. Der er 3 pædagoger der sidder i planlægningsgruppen, som tilrettelægger forløbet. Sundhedsnetværket har tilrettelagt 3 bevægelsesdage i juni, her er ligeledes 2 pædagoger der har tilrettelagt forløbet. Sprognetværket har udviklet sprogposer og arbejdet med metoden om dialogisk læsning.

Involvere børn Ifølge spørgeskemaet svarer 68% at de fælles planlagte aktiviteter involverer børn. Det er en succeshistorie, at børnene mødes på tværs af børnehusene, og pædagogerne i netværkene ønsker at udvikle arbejdet. Spørgeskemaet viser at 27% svarer at aktiviteterne fungerede meget tilfredsstillende, 68% svarer at aktiviteterne fungerede tilfredsstillende og 5% svarer at aktiviteterne fungerede rimeligt.

Fra observationerne fremgår det tydeligt, at aktiviteterne kræver planlægning, og beskrivelse af de voksnes rolle, det pædagogiske indhold og pædagogiske principper. F.eks. de voksne skal være aktivt deltagende, og børnene skal forberedes, det vil sige de kender legene og sangene. (evaluering af bevægelsesdage er vedlagt bilagsmappen)

3. Analyse på evalueringsmålene

Opgaveløsning Ud fra kommentarerne fra spørgeskemaerne og observationerne ses der flere eksempler på, at der efterspørges kollegers viden eller erfaring vedr. En opgaveløsning. For eksempel efterspørger Linda fra Stenhøj materiale om gamle dage til brug for hendes projektplanlægning.

3.3 Målet om medledelse af netværkene Medledelse af netværkene er defineret som konkrete delmål: • At vi i OLT arbejder med ledernes ansvar for at være medledende af netværkene i områdeinstitutionen • Børnehusleder og netværksmedarbejder samarbejder om nedsivning i børnehuset • At nogle af børnehuslederne deltager i møderne i nogle af netværkene • At udvikle netværksmedarbejdernes kompetencer i at varetage det faglige arbejde i husene • At der i netværkene arbejdes med 4020-40 læringsbegrebet eksempelvis aktionslæring det vil sige at de tager ansvar for at igangsætte tiltag/aktioner og laver iagttagelser af deres aktioner/praksis • At inddrage de øvrige medarbejdere i netværkenes opgaver – eksempelvis omkring fælles aktiviteter og målene for netværks arbejdet • At arbejde med at implementere forventninger til netværksarbejde i alle børnehusene Medledelse Spørgeskemaundersøgelsen viser en høj grad af målopfyldelse, når det gælder samarbejdet mellem børnehuslederne og netværksmedlemmerne.

• 90% svarer at børnehuslederne kender til indholdet af netværksarbejdet • 77% svarer at der er dialog før/efter møderne mellem netværksmedlem og børnehusleder • 77% af netværksmedlemmerne har punkter på dagsorden til møder i børnehusene • 59% tror at deres kollegaer kender forventningerne til netværksmedlemmerne • 96% har kendskab til de opgaver der skal løses i netværkene

15

• 93% svarer at der har deltaget en børnehusleder på netværksmøderne.

Uddrag fra spørgeskemaet: Har du punkter om dine netværksmøder på dagsorden til møder i dit børnehus?

Nævn eksempler på indhold • Referat fra pædagogisk kontinuitets møde • Organisering af ambassadør dagen - skattekisteaflevering - bevægelsesdag • Vi har i Stenhøj et fast punkt der hedder netværk – kursus - uddannelse i vores teammøde - jeg er også i dialog med mine kollegaer før netværksmødet, hvis vi er i gang med aktionslæring i netværket også ift. fælles bevægelsesdag i området.

• Informationer om bevægelsesdage og hvad der forventes af alle.

Information om nyt på legepladsen og dets betydning.

Information om miljø m.m.

• Hvordan vi har planlagt bevægelsesdage - hvad laver børn i andre huse - vi får besøg af andre børnehaver • Har på sidste p-møde fortalt om sprogmøder/sprogposer • Efter hvert møde i sprognetværket kommer der punkter om det på dagsordnen til teammøde om tirsdagen i mit eget børnehus.

• Jeg har fortalt om dialogisk læsning på teammøde og pædagogmøde.

• Information om bogen "Huset" - ny viden om mundmotorik - fortællerkuffert - fortælleposer - gode børnevenlige bøger - sprog ind i projekter • Hvordan vi/jeg kan formidle min viden til resten af huset - hvad har jeg lært.

• Vi har altid tilbagemeldinger på dagsordnen på vores fredags møder i vores eget hus.

• Firenze projektet.

• Oplæg om kurset "Dialogen i centrum" på vuggestue teammøde • Firenze turen.

DAP metoden og måden de bliver udmøntet på • Nye tiltag - digitalisering

16

• Køkkennetværksmødet bliver taget op på køkkenmødet i mit børnehus -implementering af det økologiske spisemærke -fordele og ulemper ved omlægning til sølvmærket, hvilke ændringer skal der laves.

Udvikling af kompetencer Ifølge spørgeskemaundersøgelsen svarer 94%, at de har udviklet deres kompetencer. Målet var, at netværksmedlemmerne skulle varetage det faglige arbejde i børnehusene, ud fra eksemplerne ovenover kan det ses, at netværksmedlemmerne varetager opgaverne i forhold til pædagogisk kontinuitet, i forhold til sprogudvikling, i forhold til bevægelse og sundhed.

Teamkoordinatorerne har udviklet metoder efter studiebesøg i Firenze. Køkkennetværket har arbejdet med "fra jord til bord", hvordan formidler pædagogerne måltidet til børnene på den bedst mulige måde.

Læringshistorier Det ses ud af spørgeskemaet at 76% har arbejdet med læringshistorier. Det er usikkert om de svarer på læringshistorier i forbindelse med DAP eller om det henviser til målet med at arbejde med læringsbegrebet 40-20-40.

Aktionslæring i OLT Evalueringsdesignet forudsatte, at der skulle udarbejdes et spørgeskema til områdelederteamet OLT med henblik på at undersøge medledelse af netværkene. Den beslutning blev ændret, så områdelederen i stedet satte et konkret aktionslæringsforløb i gang i OLT. Et af delmålene i forhold til medledelse er, at tydeliggøre de 4R’er for netværkene, så alle medarbejderne er kendt med målet for netværkene (rammer, råderum, retning og relationer).

Evaluator så nogle meget engagerede børnehusledere, der ønskede at tage medledelse for netværkenes udvikling.

Alle deltog aktivt og bidrog med spørgsmål og kommentarer i refleksionen. Forløbet udviklede sig, så der hele tiden blev stillet nye spørgsmål om medledelse af netværket.

Dilemmaer i den måde netværkene og OLT er organiseret på bliver tydlige. For eksempel det dilemma, at de selvejende 3. Analyse på evalueringsmålene

institutioner er inviteret ind i netværkene, men at områdelederen ikke har ledelsesretten over de selvejende børnehuse.

For at synliggøre dette dilemma udarbejder evaluator et områdediagram for netværkene.

Områdediagram

Områdeinst. Stengård Områdeleder S K

OLT Områdelederteam BØRNEHUSE

KOMMUNALE

Kongshvile

Troldehøj

Blomsterhaven

Østerlund

Stenhøj

Elledalen

NETVÆRK:

Sprog

Kongshvile Blomsterhaven Troldehøj Østerlund Stenhøj Elledalen Skoleparken Tjele alle Nybrogård

Køkken Kongshvile Blomsterhaven Troldehøj Østerlund Nybrogård

SELVEJENDE BØRNEHUST

PÆD. Kontinuitet

Kongshvile Blomsterhaven Troldehøj Østerlund Stenhøj Elledalen Skoleparken Tjele alle Nybrogård

Skole Ͳ parken

Tjele Alle

Nybro Ͳ gård

3. Analyse på evalueringsmålene

Sundhed og miljø

Team koordinatorer

Kongshvile Blomsterhaven Troldehøj Østerlund Stenhøj Elledalen

Kongshvile Blomsterhaven Troldehøj Østerlund Stenhøj Elledalen

17

Evaluator har observeret følgende i forbindelse med aktionslæringsforløb i OLT Status juni 2013 for netværket i OLT: • Medlemmerne møder mere forberedte • De har mere at byde ind med • At børnehuslederne forbereder deres pædagoger betyder at de er med til at gøre en forskel • De kender hinanden • De har fælles udgangspunkt for opgaveløsningen • De hjælper hinanden • Fælles lege har gjort at de har noget sammen i praksis Vi skal udvikle den organisatoriske ramme: • Hvad skal vi?

• Hvem har ansvaret?

• Tage lederskabet på sig , hvad indebærer dette?

• Usikkerhed på børnehuslederens rolle som medledende • Der skal ske en kontekstafklaring Udviklingsopgave: • Videndele om opgaven • At være netværksarbejder hvad indebærer dette?

• Fokus på rollen som netværksarbejder og ikke så meget indholdet • At kunne netværke – det skal blive en kompetence – så man kan løse alle netværkets opgaver Rollen om at være medledende skal afklares: • Tydelighed i dagsorden • Forventninger til rollen • Få andre øjne på rollen Der er en fælles refleksion om, Skal vi undersøge om, det overhovedet er en god ide, at børnehuslederne er medledende af netværkene?

Har vi tænkt os godt nok om inden vi igangsatte, at børnehuslederne skulle deltage som medledere af netværkene?

Det er modigt, at stille det spørgsmål ud i det åbne rum, og det viser, at teamet er klar på at kunne reflektere højt sammen uden at der træffes beslutning. Det giver OLT mulighed for eftertanke og refleksion for at skabe den bedste udvikling af netværkene.

18

Aktionslæringsforløbet afsluttes med en proces hvor der arbejdes med de 4R’er.

Områdelederen arbejder videre med det(Det endelige resultatet er vedlagt i bilagsmappen.)

3.4 Evalueringens samlede resultater og konklusion

Målene om videndeling, samskabende fællesskaber og medledelse af netværkene er nået i høj grad.

Evalueringen viser, at der er et godt grundlag for at udvikle og arbejde mere målrettet i netværkene. Det vil give rigtig god mening, at udvikle netværksmedlemmernes kompetencer målrettet til netværkenes opgaver, herunder at sikre en kontinuitet, så udskiftning af netværksmedlemmerne mindskes mest muligt. Dynamikken i hele gruppen ændrer sig, og der ligger en opgave, når man ofte skal oplære nye medlemmer. Det store kendskab til hinanden og hinandens kompetencer gør det muligt at udvikle netværkene til at bruge egentlig sparring som metode, herunder en sidegevinst, også at udvikle sig personligt.

Videndeling • Høj grad af videndeling - tilbyder ny kollega hjælp - iPad kursus - køkkenmedarbejder fortæller om samarbejdet med pædagogerne om Halloween - konkrete eksempler fra 3 børnehuse om kurset ”Dialogen i centrum”- modtagelse af børnenes skattekister på skolerne - pædagog fortæller om hvordan der læses historien om ” Muldvarpen der havde en lort på hovedet” • Mange gode fortællinger fra praksis - erfaringsudveksling og drøftelse af pædagogiske metoder - modtagelses af skattekister, skolerne har meget forskelig praksis • Ideudveksling -kompetence portræt (netværksmedlemmer og forældre inddragelse) -efterspørger ideer til nyt projekt om gamle dage - forslag om fælles møde: ”Pædagogik kan ses, duftes og smages” - forslag om at anvende video til fælles faglig refleksion 3. Analyse på evalueringsmålene

• Aha oplevelser – eksempel Lana personlig udvikling • Indkøb af litteratur - udarbejdelse af litteraturliste - der er indkøbt meget fælles litteratur til området • Udveksling af faglige metoder - dialogisk læsning (udvikling af, at stille de rigtige spørgsmål til børnene) - evaluering – godt/hvad skal forbedres - udvikling af sprogposer (arbejde inkluderende med børnene) - interviewguide (nye medarbejdere) - skriftlig tilbagemelding på udbytte af kursusdialogen i centrum - aktionslæring - vestemetoden (legeplads) - boganmeldelser – Bakkemetoden (med inspiration fra Firenze) - principper for pædagogik og indretning - børnenes eget krus med farver - lav selv bøger/film –skattekiste –genbrugsmaterialer - genbrug og affaldssortering -egen bog og penalhus, energibesparelser og inddragelse af børn (lyssherif og vandsherif) - det pædagogiske måltid - hvordan børn skal lære at spise forskellige ting (Madmod) - giv børnene smagsoplevelser –samme grøntsag serveret på forskellige måder og udtryk.

- video som metode til faglig refleksiontil sig selv og til kollegaer

• flere fælles dage og dele børnene op i mindre grupper –skolerelateret (mulighed for at knytte nye venskaber) • dokumentation (til forældre, hjemmesiden, stemningsbilleder, små fortællinger) Medledelse af netværkene Det er tydeligt at børnehuslederne har taget opgaven til sig i forhold til at medlede i netværkene. Børnehuslederne vil gerne investere tid i udvikling og læring i netværkene. Det er vigtigt, at børnehuslederne ser netværkene som en mulighed for at udøve ledelse af pædagogikken, så den tid der investeres i netværkene kommer både børn og børnehuse til gode. Nogle af opgaverne kan løses i netværkene i stedet for i de enkelte børnehuse. Medarbejderne står ikke alene, men løfter i flok(se bilag om de 4R’er vedlagt bilagsmappen).

Illustration: Forside lånt fra BUPL-pjece om aktionslæring i dagtilbud, november 2009

AKTIONSLÆRING I DAGTILBUD FORSKNING

Samskabende fællesskaber Der foregår mange aktiviteter i område Stengård, som understøtter målet om at udvikle de samskabende fællesskaber.

Aktiviteter, som planlægges og tilrettelægges af netværkene: • bevægelsesdage, besøg på Bagsværd Fort (sundhed) • legedage og skolebesøg (pæd. kontinuitet) • pædagogiske metoder fra Firenze • producere fortælleposer (som man kan låne af hinanden) • udvikle fælles goddag sang (Michael deltager med sin guitar) • Liste over alle ideer på det fælles L-drev • god planlægning og at pædagogikken skal overvejes og præsenteres

3. Analyse på evalueringsmålene

1

19

Kommunikationen i netværkene Observationerne har også haft fokus på kommunikationen. Der er anvendt den assertive kommunikationsmodel, observationsskemaet indeholder følgende punkter: (ved lagt i bilagsmappen) • Bliver der lyttet?

På alle netværksmøder bliver der lyttet, deltagerne er meget engagerede og tager flittigt noter.

• Stilles der spørgsmål?

På alle netværksmøderne stilles der spørgsmål, det er både afklaring af procedure og til videndeling om praksis. Eksempelvis udveksling af erfaringer med DAP, børns medbestemmelse og de voksnes rolle.

• Bliver der analyseret?

På de fleste netværksmøder bliver der analyseret for eksempel ved at der tænkes højt. For eksempel udtrykker områdelederen, i forbindelse med dialog om implementering af årsplan, på et teamkoordinatormøde: ”jeg skulle have overvejet didaktiske metoder inden det kom ud i børnehusene” eller ”at der er flere forskellige måder man kan arbejde med metoderne på”.

• Bliver der truffet beslutninger?

På alle netværksmøderne tages der beslutninger. Ind imellem er det uklart hvad der besluttes, om det er ideudveksling eller erfaringsudveksling.

• Bliver der opstillet mål?

Det har været svært at observere tydelige målformuleringer. For eksempel i arbejdet med de samskabende fællesskaber, i forbindelse med bevægelsesdagene, hvor de pædagogiske mål og principper vil blive tydeligere, hvis det skriftlig gøres, og ikke kun i italesættes.

• Tages der ansvar?

Der ses ansvarsfølelse, men ikke alle netværksmedlemmer møder forberedt.

20

Det er svært at skaffe tid til netværksmedlemmernes forberedelse. Desuden ses der forskel på hvordan børnehusene organiserer sig.

• Udvises der accept?

Der er et accepterende klima på netværksmøderne. Der er observeret meget lidt uenighed. For eksempel et netværksmedlem der ikke har nået at løse en aftalt opgave, mødes ikke af kritik, men med accept.

• Hvordan er stemningen?

Stemningen er rigtig god på alle netværksmøder, der vises stor lyst og engagement, både i opgaveløsningen og i forhold til relationerne indbyrdes. Der observeres ingen synlige konflikter, men det er tilladt at stille spørgsmål til at forbedre opgaveløsningen.

• Er der anerkendelse?

Der opleves anerkendelse, for eksempel er kulturen at det er tilladt at stille spørgsmål og det er tilladt at spørge efter kompetencer. For eksempel spørges der: ”Er der nogen der er gode til at arbejde med pædagogisk dokumentation?”

Der tages udgangspunkt i netværksmedlemmernes kompetencer.

Kommunikationen på alle netværksmøder ligger over stregen. Det er godt for læringen, at være i et anerkendende klima, hvor det er tilladt at lave fejl og det giver mulighed for at øve sig. På den anden side er det et dilemma, at de vanskelige og lidt mere kritiske spørgsmål måske ikke bliver stillet i pænhedens navn.

På den anden side ses det tydeligt at i OLT netværket kender lederne hinanden og de mødes oftere. Det giver rum til at turde gå tættere på med kritiske og reflekterende spørgsmål. Der bliver indimellem anvendt lidt ironi i kommunikationen. Der er overvejende en god stemning, og der bliver grinet. Der er en livlig debat og alle deltager.

3. Analyse på evalueringsmålene

4. Fremtidens netværk Med implementering af DAP i alle børnehuse i Gladsaxe er det en forudsætning, at det pædagogiske personale arbejder professionelt.

I DAP hæftet er der formuleret, hvad det betyder at være professionel, og hvilke kompetencer, man skal beherske som pædagog.

At være professionel betyder, at man som pædagog behersker fire former for kompetencer : • At man for det første kan indgå i et aktivt liv med børnene, at man kan udforme en pædagogisk praksis.

• At man er i stand til at beskrive og begrunde sine pædagogiske handlinger, det vil sige at man arbejder målrettet didaktisk.

At • man ved hjælp af teoretiske tilgange kan analysere, vurdere og videreudvikle sin egen praksis.

•

At man har lyst til at være sammen med børn, at man er i stand til at bruge sig selv som et levende og engageret menneske.

Kilde: DAP hæftet: Det pædagogiske landskab i et teoretisk perspektiv

En måde at styrke pædagogernes faglige kompetencer er blandt andet at arbejde i netværk, hvor det er muligt at videndele, samt planlægge og gennemføre aktiviteter for de samskabende fællesskaber.

En måde at videreudvikle netværksarbejdet kan være, at OLT inddrager teoretiske overvejelser om at kompetence udvikle netværket.

OLT kan for eksempel arbejde med Dales didaktiske kompetenceniveauer 1):

Dale’s 3 kompetenceniveauer K 1 – niveauet Den konkrete handling Fx gennemførelse af en pædagogisk aktivitet med 5-6 årige drenge K 2 – niveauet Planlægningen af handlingen Fx planlægning, tilrettelæggelse og organisering af den pædagogiske aktivitet K 3 – niveauet At frembringe begreber om handlingen og uddrage læring gennem refleksion Fx kunne se sammenhænge om hvordan og hvorfor aktiviteten gik som den gjorde, og ikke mindst uddrage læring af den gennemførte aktivitet gennem refleksion med sig selv og andre Forudsætninger: • At organisationer udvikler og anvender teori i relation til organisationens aktiviteter • At der udvikles en indre (selvfølgelig) relation mellem de 3 niveauer • At K 3 – niveauet betragtes som selve professionsgrundlaget Kilde: Erling Lars Dale ”Pædagogik og professionalitet” (1998)

1)

Erling Lars Dale, norsk professor i pædagogik

4. Fremtidens netværk

21

Fremtidens netværk vil yderligere kvalificere det voksenpædagogiske arbejde ved, at arbejde med at beskrive og begrunde deres pædagogiske handlinger. Det vil give netværkene det faglige løft og det vil opkvalificere dialogen netværksmedlemmerne imellem. Det anbefales at bruge fælles faglige metoder så der skabes et fælles sprog i netværket. For eksempel kan netværket anvende planlægningsskema 2 fra DAP, eller den dynamiske projektmodel med inspiration fra Firenze, når der skal planlægges aktiviteter i forbindelse med de samskabende fællesskaber.

Evalueringen viser, at pædagogerne i netværket opleves meget engagerede, aktiv deltagende og de viser stor lyst til at løse de faglige opgaver.

At sætte fokus på arbejdet med læring i netværket, er med til at skabe nogle gode udviklingsmuligheder for netværksmedlemmerne Forudsætningen for at skabe et godt læringsklima er, at netværksmedlemmerne føler tillid og tryghed til ledelsen og til hinanden.

Det er vigtigt, at være anerkendende overfor hinanden og at tænke positivt om hinanden, netværkene, områdeinstitutionen, og områdets fælles fremtid.

For at kunne lære noget som voksen er det afgørende at man selv ønsker at ville lære noget. Det er vigtigt, at kunne lære sig selv noget.

For at sikre en optimal udvikling af netværkene er der desuden nogle forudsætninger, der skal være til stede: • Mødeledelse For at sikre en god mødeledelse, er der udarbejdet skabeloner til dagsordner og referater til hvert netværk. Områdeleder og evaluator har haft fokus på mødeledelse, og områdeleder har god mødeledelse som indsatsområde i 2014.

• Effektive beslutninger Tydelighed på beslutninger i referaterne, samt opfølgning. Referaterne skal indeholde hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Det giver mulighed for, at uddelegere opgaver til netværkene og til børnehuslederne.

22

Børnehuslederne skal sikre tid til netværksarbejdet. Det er helt nødvendigt, at netværksmedlemmerne får tid til at forberede sig, opgaveløsning og videndele.

Netværksmedlemmerne skal være tæt på beslutningerne for, at styrke ansvarsfølelsen. OLT har formuleret beslutningskompetence i bilaget om de 4R’er.

• Kontinuitet i netværkene Det er vigtigt for at opnå kontinuitet i netværkene, at der sikres at netværksmedlemmerne uddannes og opkvalificeres til opgaverne. For at få den bedste ressourceanvendelse er det optimalt, at fastholde de samme medlemmer over en længere periode. Det er sårbart med stor udskiftning, og derfor skal det planlægges, hvordan oplæringen af nye sker kontinuerligt.

• Kommunikation over stregen Det er vigtigt fortsat, at sikre at kommunikationen er over stregen, men samtidig turde stille de ”frække” spørgsmål og reflektere højt sammen. Det skaber mulighed for at lære sig nyt. At der bliver mulighed for selvrefleksion og personlig udvikling.

• Arbejde med faglige og pædagogiske metoder For at sikre optimal udvikling skal netværkene arbejde med faglige og pædagogiske metoder. Evalueringen viser, at der arbejdes med mange metoder, men at de ikke er tydelige og formuleret på skrift, så mål og metode er uklare. Ved at anvende skriftlige metoder kan de tages fra netværkene med ind i børnehusene, og derved blive en del af områdets værktøjskasse.

Evalueringen peger på, at det vil give god mening, hvis der udarbejdes et metodehæfte, både på det voksenpædagogiske plan og det børnepædagogiske plan.

• Tydelige mål og skriftlighed Der vil være en stor gevinst i, at tydeliggøre de pædagogiske mål og principper for netværkenes arbejde. For eksempel i de samskabende fællesskaber såsom bevægelsesdage, besøgsdage på skolerne og det musiske.

• Dokumentation Dokumentation i en pædagogisk sammenhæng, betyder ikke nødvendigvis at

4. Fremtidens netværk

føre bevis. Men snarere at gøre noget synligt, med det formål at dele viden, læring, de pædagogiske processer og oplevelser med andre. Pædagogisk dokumentation, er at fortælle en faglig historie. Dokumentationen skal kunne fortælle historien, så de der ser på, enten kan genkende sig selv i den eller kunne reflektere over det som de ser.

Evaluator peger på, at det arbejde, der udføres i netværkene skal dokumenteres i fremtiden. Den pædagogiske dokumentation skal udvikles både skriftligt, men også via billeder. For eksempel: • Sprognetværket kan udgive en lille bog, om hvordan man stiller spørgsmål til børnene, når man arbejder med dialogisk læsning.

• Sundhedsnetværket kan udgive et hæfte med alle deres fælles bevægelseslege, hvor de både beskriver metoder og principper.

• Vuggestueteamet kan udgive en bog om vuggestuepædagogikken, herunder modtagelse af børnene i området.

• Pædagogisk kontinuitet kan udgive en bog med deres fælleslege, og beskrive metoden om besøgsdagene på skolerne.

• Køkkennetværket kan udgive en kogebog med alle deres opskrifter.

• Fra dialogmødet er der ønske om kursus i formidling • Udvikling af Personaleintra, så det kan anvendes som værktøj i netværksarbejdet.

• Evaluering Netværkene kan udvikle flere evalueringsmodeller alt efter, hvad der skal evalueres på. Erfaringerne med evalueringerne ”godt/skidt” kommer der ikke så meget læring ud af, og beslutningerne om ændring af praksis i forhold til evaluering bliver uklar. Det anbefales, at der udvikles konkrete evalueringsskemaer, der passer til opgaveløsningen inetværkene. Der kan også evalueres på netværkenes læring.

• Fremtid På dialogmødet peger børnehuslederne og teamkoordinatorerne derudover på: • Områdeleder skal fortsat sætte rammen for netværkene, men at børnehuslederne skal tage mere ansvar og deltage i netværkene mere kontinuerligt.

• Ønske om pop up netværk efter ”behov” og således at netværkene matcher de krav der ligger i årsplanen, ikke opfinde eller bibeholde netværk som børnehusene ikke kan honorere.

Gladsaxespillet er udviklet af: Tale-hørelærer: Jeanne Lentz m.fl.

4. Fremtidens netværk

23

NETVÆRK I FREMTIDEN

OMRÅDELEDER: LEDELSE AF LEDERE DELTAGER I MØDERNE – FEEDͲBACK TIL LEDERNE FÅR VIDEN OM DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE.

OLT: LEDELSE AF NETVÆRK LEDERE AF PÆDAGOGIKKEN

BØRNEHUS

BØRNEHUS

BØRNEHUS

BØRNEHUS

BØRNEHUS

BØRNEHUS

NETVÆRK: ETABLERES EFTER INDSATSOMRÅDER

SELVEJENDE BØRNEHUS

KØKKEN

PÆDAGOGFAGLIGT NETVÆRK

SELVEJENDE BØRNEHUS

VUGGESTUE

SELVEJENDE BØRNEHUS

MILJØ, SUNDHED OG BEVÆGELSE

BØRNEHAVE

DET GODE SPROG OG DIGITALISERING

24

PÆDAGOGFAGLIGT NETVÆRK

PÆDAGOGISK KONTINUITET

4. Fremtidens netværk

Fremtidens netværk etableres efter kommunale indsatsområder

På bagrund af forslag fra dialogmødet og de kommunale indsatsområder for 2014 har områdeleder og evaluator og udviklet følgende model for kommende netværk: (Indsatsområder i 2014 er : Inklusion, digitalisering, det gode sprog og børn i bevægelse) Vuggestue pædagogfagligt netværk skal arbejde med indsatsområde inklusion.

Derudover kan de arbejde med videndeling og mere systematisk brug af skema 1+2+3, arbejde med modtagelse af nye børn og overgang fra vuggestue til børnehave, samt udvikling af vuggestuepædagogikken.

Børnehave pædagog fagligt netværk skal arbejde med indsatsområde inklusion.

Derudover kan de arbejde med videndeling og mere systematisk brug af skema 1+2+3 og udvikle børnehavepædagogikken.

Køkkennetværket skal arbejde med udvikling af maddannelse og madmod og med øko mærker. Derudover kan de arbejde med at udgive en kogebog, arbejde med det pædagogiske måltid og udvikle pædagogiske principper for hvordan maden skal serveres.

Miljø, sundhed og bevægelsesnetværket skal arbejde med miljøugen, affaldssortering, genbrug og ressourcebevidsthed.

Derudover kan de udvikle de samskabende fællesskaber med bevægelsesaktiviteter, udvikle det pædagogiske arbejde med det musiske.

4. Fremtidens netværk

Det gode sprog og digitaliseringsnetværket skal udvikle indsatsområdet med digitalisering og indsatsområdet det gode sprog. De kan fortsat udvikle metoder omkring dialogisk læsning og drøftelse af hvordan børn med atypisk udvikling inkluderes.

Pædagogisk kontinuitetsnetværk skal følge konceptet for pædagogisk kontinuitet. De kan fortsat udvikle arbejdet med de samskabende fællesskaber i områdets skolegruppe. Netværket kan udvikle egentlig sparring på samtaleskemaerne og arbejdet med skattekisterne. Desuden skal metoden om besøgsdage på skolerne beskrives.

Børnehuslederne skal i fremtiden have ledelsesansvar for et netværk hver, opgaven består i at varetage det organisatoriske og at sikre kompetenceudvikling i netværkene. De skal fastholde videndeling og de samskabende fællesskaber. De skal have fokus på at være leder af pædagogikken. Der skal beskrives nye profiler for netværkene, som også skal indeholde mål og kompetenceudvikling for netværkene.

Områdelederen skal deltage i netværksmøderne med fokus på ledelse af børnehuslederne. Områdelederen skal observere og give børnehuslederne feedback på deres ledelse af netværk. Desuden bringe fælles temaer tilbage til OLT, til fælles drøftelse og udvikling.

25

PrĂŚsentation af metoden dialogisk lĂŚsning

26

Litteraturliste titel Innovativ evaluering i dagtilbud Dialogisk læsning En introduktion til begrebet evaluering Aktionsforskning og aktionslæring i barnets i centrum Notat Evaluering og læring – vejen til en evalueringskultur Den logiske model – et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser Den gode vurderingspraksis Systematisk evaluering af lærernes kompetencer DAP-hæfte Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv Håndbog i virkningsevaluering – indenfor beskæftigelsesområdet Oplæg på konference for Undervisningsministeriet Om formativ evaluering Kursusmateriale fra EVA Om evaluering i uddannelsessektor Evalueringsguide – til inspiration for evaluering og effektmåling BUPL’s pjece om aktionslæring i dagtilbud Teamarbejde og teamlæring – fra kapitel 4 Artikel om samskabelse fra Wikipedia

Forfattere Redaktion Tanja Miller m.fl.

forlag Dafolo

Stig Brostrøm m.f.

Dafolo Undervisningsministeriets hjemmeside

Stig Brostrøm KREVI

KREVI 2008

Lene Skovbo Heckmann

Dafolo

Claus Madsen

Dafolo

Niels Erslev m.fl.

Gladsaxe kommune

Forskningscenter for evaluering – FCE Ålborg universitet

Beskæftigelse region Nordjylland - 2011

Torben Spanget Christensen

EVA Temahæfte fra erhvervs og byggestyrelsen

Erhvervs og byggestyrelsen

BUPL November 2009 Publikation fra UVM fra teamarbejde til teamlæring kapitel 4 Hentet fra nettet ”http://wikipedia.org/w/ind ex.php?title=Samskabelse& oldid=7319472

27

GPV

28