Fremtidens Skole Praksisforsøg 1

gladsaxe.dk gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

Fremtidens skole ligger i Gladsaxe 21. århundredes innovative læringsmiljøer og iterative læringsprocesser

Indholdsfortegnelse

Kære samarbejdspartner........................................3 Indledning.............................................................. 4 Innovative læringsmiljøer og iterative...................5 processer - udvikling i samarbejde med................5 ekstern samarbejdspartner....................................5 Projektets mål........................................................ 6 21. århundredes kompetencer............................... 7 Stilladsering og progression............................... 10 Teknologierne....................................................... 11 Dataopsamlings- og analyseteknologier ............ 11 Roller..................................................................... 13

2

</> </> </>

</>

Kære samarbejdspartner Værsgo, her har du en beskrivelse af det første praksisforsøg om udvikling af et fremtidigt digitalt understøttet læringsmiljø i Gladsaxe Kommune. Når vi siger fremtidigt, så mener vi et læringsmiljø, hvor alle skolernes elever kan trives, øve sig i og udvikle de nødvendige kompetencer for at blive livsduelige borgere, der deltager aktivt både på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Hvis du har flere spørgsmål om dette første praksisforsøg eller andre spørgsmål om, hvordan vi arbejder med læring i Gladsaxe Kommune, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til mig.

Jeg vil også kunne hjælpe med kontakt til skoleleder Merete Hytting fra Bagsværd Skole, hvis du vil vide mere om dette første praksisforsøg, eller til skolechef Michael Mariendal, hvis du har spørgsmål vedrørende den overordnede strategiske udvikling af hele skoleområdet i Gladsaxe Kommune.

Rigtig god læsning - feedback modtages med glæde.

Venlig hilsen

gladsaxe.dk

Kirsten Haase Skoleafdelingen, Læring og kommunikation Gladsaxe kommune Telefon: 30 54 07 77 Mail: bkdkha@gladsaxe.dk

Mere viden: Du kan følge udviklingen af fremtidens skole her Du kan følge arbejdet med synlig læring her Vi pinner vores baggrundsviden her

3

</> </>

</

</>

</

</>

>

</>

</>

</>

</>

</> </>

</

>

</>

Indledning Baggrund Gladsaxe har iværksat en meget ambitiøs udviklingsproces, der skal danne rammen om Fremtidens folkeskoler i Gladsaxe Kommune. Robotter, selvkørende biler, deleøkonomi og kunstig intelligens er blot nogle af de ting, der bliver en mere almindelig del af hverdagen inden for fem, ti, tyve år, og dermed inden at de børn, der netop er startet i 0. klasse, er færdige med deres vej gennem uddannelsessystemet. Dette betyder blandt andet, at mange af vores børn i børnehusene og skolerne rundt om i Gladsaxe vil få job, der slet ikke findes i dag. Det stiller andre krav til udviklingen af elevernes kompetencer og skaber derfor et behov for også at nytænke folkeskolernes struktur, bygninger og sammensætning.

Gladsaxe Kommune har som et led i udviklingen af Fremtidens Skole ønsket at undersøge, hvordan arbejdet med et digitalt understøttet læringsmiljø kan udvikle elevernes dybdelæring omkring det 21. århundredes kompetencer (se side 7). Ønsket er at kortlægge, hvilke forandringer der skal til for at skabe autentiske læringsmiljøer, hvor eleverne kan øve og udvikle deres kompentencer.

Derfor blev det besluttet at iværksætte en række praksisforsøg, der sammen med en stor kompetenceudviklingsindsats for skolernes pædagogiske medarbejdere og ledere skulle danne grundlag for udvikling af skolernes digitale understøttelse af eleverne i det 21. århundredes læring.

Arbejdet med dette bygger på Gladsaxe Kommunes ambition om, at alle elever skal lære at lære mere, der er funderet på en styrkebaseret pædagogik, tydelige og differentierede progressionsmål (solo-taxonomiske rubric) og feedback. Gladsaxe Kommune arbejder desuden med Synlig læring, der udover de førnævnte elementer indbefatter, at børn og unge bliver synligt lærende elever (de ved, hvad de skal lære, hvordan de skal lære det, og hvad deres næste skridt er og har desuden et læringssprog, læringsstrategier mv.) Det indbefatter også, at skolernes professionelle opbygger en læringskultur, hvor man på alle organisatoriske niveauer arbejder med formativ feedback og med at kende sin virkning på elevernes læring.

Innovative læringsmiljøer og iterative processer - udvikling i samarbejde med ekstern samarbejdspartner Med udgangspunkt i ovenstående har Bagsværd Skole i et samarbejde med skoleforvaltningen og teknologivirksomheden Hippomini gennemført det første af en række af praksisforsøg på fire uger på fjerde årgang. Lærere og pædagoger på årgangen har omlagt undervisningen i fire uger og arbejdet med digital understøttet problemløsning og kommunikation gennem elevformulerede projekter om medborgerskab. Hippominis opgave som ekstern samarbejdspartner har været at bibringe den nødvendige teknologiske viden for prøveforsøget samt at facilitere iterative læringsprocesser, hvor elevernes læring udgår fra et elevbaseret udgangspunkt. Med andre ord er det elevernes egne ideer, der forfølges helt frem til, at eleverne står med prototyper - analoge eller digitale - på løsningen af de problemer, elevernes idéer skulle løse. Lærerne og lederne på årgangen har endvidere udarbejdet fire rubrics for forløbet med udgangspunkt i Fælles mål. Det har været nødvendigt at hente mål fra fx 9. klasses matematik for at finde mål, der svarer til den måde, eleverne tilegner sig viden på, når de arbejder med fx geometriske figurer i designprogrammer.

Formål for Praksisforsøg 1 Der er fire overordnede formål for Praksisforsøg 1, nemlig at opnå: 1. Viden om, hvilke forandringer, der er behov for at skabe i skolernes fysiske læringsmiljø for at kunne skabe autentiske og digitalt understøttede læringsmiljøer. Herunder også viden om, hvordan de læringsteknologier, der anvendes i praksisforsøget sammen med eksisterende platforme og indkøbte løsninger kan indgå i en læringsstrategi, der fremmer den digitale dannelse.

2. Viden om, hvordan arbejdet med et digitalt understøttet læringsmiljø kan udvikle elevernes dybdelæring omkring det 21. århundredes kompetencer.

3. Kapacitetsopbygning af medarbejdere og ledere ift understøttelse af læring og læringsprocesser med digitale medier og teknologier - digital uddannelse og dannelse.

4. Viden om, hvad en prototype på et makerspace, der understøtter Gladsaxe Kommunes målsætninger om læring, indeholder.

De fire formål evalueres efter hvert praksisforsøg og bliver således til den viden, som det næste praksisforsøg skal udvikles videre på. Der forventes gennemført ialt 12 praksisforsøg, hvoraf nogle af disse gennemføres på hhv. daginstitutions- og ungeområdet. Den eksterne samarbejdspartner deltager i de første praksisforsøg og har til opgave at kapacitetsopbygge nøglemedarbejdere og elever, der på sigt kan gennemføre de videre praksisforsøg.

Projektets mål Projektet indeholder faglige mål, læringsmål og selvevaluering (se side 15).

Eleverne tilegner sig basale færdigheder omkring bl.a. programmering, 3D-design og fremstilling, men mest afgørende lærer de at samarbejde om innovative processer fra idé til produkt. Igennem projektet bliver eleverne trænet i selv at være idegenererende og at kreere. En del af læringsprocesserne er altså baseret på elevernes egne ideer om, hvad der skal læres og produceres, og hvordan dette kan gribes an. Nøgleordene er elevbaseret læring og det fællesskabende arbejde.

Lærere og pædagoger øver sig ligeledes i at facilitere, vejlede og guide eleverne i læringsprocesserne og i det at arbejde fra idegenerering gennem alle faser af produktudvikling, indtil de står med det endelige produkt.

Metodisk og didaktisk arbejdes der med læringszoner, roller, opgaver og ansvar. Både individuelt og kollektivt, i egen klasse og på tværs af årgangen.

</> 6

</>

</>

Se filmen her

</

21. århundredes kompetencer “Det 21. århundredes kompetencer” er et begreb, der beskriver de kompetencer, fremtidens borger skal have, for at klare sig godt og bidrage positivt til samfundsudviklingen.

OECD’s definition er følgende: “De færdigheder og kompetencer, unge mennesker vil få brug for for at blive effektive arbejdere i det 21. århundredes vidensamfund”. En del vestlige landes regeringer har beskrevet og indarbejdet disse i deres uddannelsesstrategier. Professor Michael Fullan, University of Toronto, er en af hovedkræfterne bag skoleudviklingen i Ontario, og Fullan har også beskæftiget sig med, hvilke kompetencer, det er nødvendigt at udvikle. Michael Fullan knytter 6 kompetencer til begrebet “deep learning”, der skaber dybdeforståelse og lærer eleverne at lære:

• Character: Karakter (etik, social og alsidig personlig udvikling, styrker, tænkemåder, vedholdenhed mm.)

• Citizenship: Medborgerskab • Communication: Kommunikation • Critical thinking & problem solving: Kritisk tænkning og problemløsning • Collaboration: Kollaboration (samarbejde) • Creativity: Kreativitet

I dette bud på de kompetencer, vi skal sikre fremtidens borgere, er det væsentligt at bemærke, at kompetencerne både indeholder det, der skaber dybdelæring, men også at alle kompetencerne er både analoge og digitale. Således kan ingen af de ovennævnte kompetencer forstås uden at iagttage digitaliseringens præmisser og muligheder.

Stilladsering og progression Som en del af projektet er der placeret tre projektopgaver, som vi kalder designudfordringer. Den første af én dags varighed med grupper i klasseformation. Den næste af to dages varighed i grupper på tværs af klasser, og den sidste af fire dages varighed. Alle designudfordringer opererer inden for temaet “medborgerskab” i en tænkt progression, fra individuelle/lokale problemer, til identificering af problemer i et nationalt perspektiv for til sidst at give eleverne muligheden for at reflektere over nogle af nutidens globale udfordringer i deres opgaveløsning. Alt sammen set igennem 4. klasses øjenhøjde.

Hackathon Et “hackathon” er en legende workshop, som kan vare fra én time til flere dage, hvor der arbejdes med at finde innovative måder at bruge teknologi på. I Praksisforsøg1’s hackaton danner produktet QuirkBot ramme om elevernes læring. Quirkbot er en microcomputer, som kan bygges sammen med sugerør og bruges til at opfinde og programmere små robotter. Robotterne kan derefter dyste mod hinanden. Hvilken robot er hurtigst, stærkest, mest fjollet osv. I praksisforsøget fungerer dagen også som et afbræk fra projektarbejdet, hvor der kan nørkles med programmeringen i grupper.

Zoner I Praksisforsøg1 er læringsmiljøet på årgangen blevet omdannet fra traditionelle klasserumsmiljøer til tre sammenhængende værkstedszoner. De tre zoner har altså forskellige formål og giver eleverne forskellige handlemuligheder, som igen bringer forskellige læringsteknologier i spil.

Ud over elevernes iPads og interaktive tavler i klasserummene, er der et bredt udvalg af læringsteknologi, som fx bitware, robotter, LittleBits, QuirkBot mm. Teknologierne tages i brug efterhånden som elever og medarbejdere har brug for dem. Aktiviteterne i zonerne er tilpasset elevernes viden, alder mv.

10

</> </>

</>

</>

</> </>

</

</>

>

</>

</>

</>

</>

</> </>

</

>

</>

Teknologierne Nedenstående teknologier udgør tilsammen et læringsmiljø til digital fabrikation (Makerspace).

Dataopsamlings- og analyseteknologier I Praksisforsøg1 har vi anvendt en række teknologier til dataopsamling med medhørende platforme til analyse.

Fællestræk for teknologierne er, at de er mobilt kompatible med tablets og telefoner og er meget intuitive i brug.

Platformene understøtter analyse, sammenligning af data, gps tracking samt systematisk fremstilling af datasæt (big/small data).

CAD/CAM design & fabrikationsteknologier Computer Aided Design og Computer Aided Manufacturing, fabrikationsteknologier som 3D-print, laserskærere, CNC-fræsere mv. er teknologier, der kan omsætte digitalt designede 2D & 3D modeller til fysiske produkter. Design af modeller og betjeningen af maskiner foregår via design og konstruktionssoftware på computer eller tablet. Der arbejdes iterativt med designprocesser, hvor der veksles mellem fysisk og digital materialitet i prototypefremstilling. Eleverne bruger forskellige typer af materialer i maskinerne og kan producere en række forskellige produkter.

Robotteknologi & programmerbar Bitware & engines Enkeltdele (dekomponerede modulære hardwarebiblioteker), som kan sammensættes, programmeres og bruges som byggesten i en kreativ teknologiunderstøttet læringsproces. Progressionen går fra programmering af fysiske produkter som droner, Ozobot, Littlebits, Quirkbot og Bricks over Samlabs og til Sparkfuns mere avancerede Arduino-biblioteker, alt sammen med afsæt i blokprogrammering og med hurtig prototyping for øje. Når eleverne har opnået flere færdigheder, kan de fortsat eksperimentere med mere avanceret software, fx game engines med virtuel programmering.

Film, medie og informationsteknologi Disse teknologier er helt centrale for at kunne kommunikere, samarbejde og udøve medborgerskab i et digitalt vidensamfund. Derfor kræver det særlig opmærksomhed på både medarbejderes og elevers viden om medier og informationsteknologier. Et godt pædagogisk greb om gængse informationsteknologier kan føre til innovativ brug.

Der er tale om digitale goPro & 3D-kameraer, flipped learning produkter, skærmteknologier, green screen, lys & lyd mv. - alt sammen til mobilt brug. I tillæg til dette er der tale om diverse redigeringsværktøjer, som muliggør didaktisk design af læringskurver og progression.

11

Kodning Programmerings- eller kodeværkstedet er kendetegnet ved læringen med programmering af bitware og robotter. Fra konstruktion og taktil programmering med LittleBits til arbejdet med blokprogrammering på computer med QuirkBot og Bare Conductive. I løbet af projektets tre første uger tilegner alle elever sig basale programmeringsfærdigheder i værkstedet og lærer, hvordan computerkode afvikles via input og output.

Medier I medieværkstedet arbejdes der med elevernes digitale uddannelse og dannelse på flere niveauer. Eleverne lærer at bruge film, medie- og informationsteknologier og forskelle onlineplatforme i deres læring. Der arbejdes fx med billede, film og lydredigering, oprettelse af wiki-artikler på projektets eget site, fildeling på OneDrive mv.

Der arbejdes også med, hvordan man færdes, samarbejder og agerer online, og hvordan teknologierne kan bruges til dokumentation af eget og andres arbejde. Ikke mindst hvordan medie-og informationsteknologier anvendes til informationssøgning og videndeling.

Maker I makerværkstedet, eller “makerspace”, som det også kaldes, arbejder eleverne med digitale designprocesser og fabrikation. Både traditionelle værktøjer, som papir, tusch saks og lim - og 3D-tegneprogrammer, 3D-printere, laserskærer, folieskærer og broderimaskine tages i brug.

gla

Elever arbejder især med 3D-fremstilling og betjening af både software og hardware. Som projektet skrider frem begynder de at kunne bruge udstyret i innovationsprocesser og i sammenhæng med de to øvrige værksteder i deres projektarbejde.

Tester Kvalitet Testning Feedback

· · ·

Medie Kommunikation Dokumentation Formidler

Planlægger Planlægning Samarbejde Afslutter

Tekniker Programmering Udvikling Retter

· · · · · ·

· · ·

Designer Idéudvikling Visuelt

· · · Designer

Roller

adsaxe.dk

Et vellykket samarbejde i projektarbejdet fremmes af klare roller og opgaver. Jo bedre man forstår sin egen og andres rolle i sammenhæng med en given opgave, des bedre kan et projekt udvikle sig. I innovative og kollaborative arbejdsprocesser, hvor målet endnu er ukendt, kan roller flyde sammen. Jo tættere man kommer på at nå målet med et projektarbejde, des klarere bliver rollerne. Igennem de fire uger skal eleverne lære at indtage og udforske forskellige roller, som tester (se nedenfor) og som en, der i den i sidste uge kan finde sig tilrette i en eller flere roller i et gruppearbejde med fire til seks elever. Rollerne er fleksible og kan fortolkes og tilpasses af både lærere og elever. Ingen roller er vigtigere end andre.

Tester Ved iterativt projektarbejde med design, innovation og entreprenørskab, skal en person holde styr på testing og feedback i forskellige faser. Kvalitetssikring i designprocesser er en grundlæggende disciplin, som kræver stor empati og tålmodighed.

Planlægger En planlægger holder overblikket, fordeler opgaver og hjælper gruppen med at samarbejde. Planlæggeren er en afslutter og hjælper gruppen på vej med opmuntring og gode spørgsmål.

13

Designer Idéer skal udvikles og bearbejdes visuelt af en, der har flair for at tegne, designe, lave grafik, animationer og layout. En visualiserende rolle, som holder af at udvikle idéer sammen med andre med blyant og papir eller digitalt på computer. En designer forklarer med skitser og leverer det visuelle til gruppens projekt.

Medie En medieansvarlig er en dokumenterende og kommunikerende rolle, som kan interagere med omgivelserne. En slags historiefortæller, der kan styre sociale medier, redigere tekst, billeder og lyd og formidle viden til omverdenen.

<

</>

</>

</>

<< />/>

/>

Tekniker En teknisk ansvarlig, fx en programmør, der går konkret og systematisk til værks med problemløsning. En logisk tænkende specialist, som evner at arbejde tålmodigt med løsning af de tekniske problemer, der uundgåeligt opstår undervejs i læringsforløbet.

ROLLER & GRUPPER

ROLLER & GRUPPER

EMPATHY TOY

KODE

MEDIE

MAKER

EMPATHY TOY

HACKATHON

DESIGNUDFORDRING 3 GLOBALT MEDBORGERSKAB

ROLLER

BRAIN BREAKS

GRUPPEDANNELSE

MAKEROPGAVE 3

MEDIEOPGAVE 3

KODEOPGAVE 3

BRAIN BREAKS

PRÆSENTATIONER BRAIN BREAKS

SELVEVALUERING

SELVEVALUERING

</>

</> </

>

</>

</>

<< />/>

Eksempler på ugeoversigter

</>

</>

</

</

</ >

>

>

</

>

</> </ >

</ >

UGE 4

UGE 3

</>

</>

</>

</>

</>

</>

</> </>

<

<

/>

</> > </> / < </> ></> </> > > </> </ / <

/>

< </> < /> </> > </

</>

> <</ />

</>

>

</

>

</

</>

</>

</>

</>

</

gla ARBEJDSMODEL ENTREPRENØRSKAB

ANALYSE

· Lytte til · Fortælle om · Evaluering

TEST

FE

EDBACK

TEST

FE

TEST

PRODUKTION

· · ·

Planlægning Hvordan laver man det?

Hvad skal vi bruge?

ZONER KODE

FE

EDBACK

· Finde problemer · Finde løsninger · Lege med løsninger

EDBACK

TEST

FE

EDBACK

INNOVATION

· Samarbejde · Udvikle prototyper · Vælge og fravælge

ROLLER TESTER

· Kvalitet · Testning · Feedback PLANLÆGGER

MAKER

· Planlægning · Samarbejde · Afslutter

DESIGNER

· Idéudvikling · Visuelt · Designer

gla

/>

</> </>

</>

</>

</> </>

</

>

</>

adsaxe.dk Rubric

En Rubric er en matrice, i hvilken der indsættes differentierede læringsmål og evalueringskriterier.

I Gladsaxe Kommune bruges der en af to typer rubric med enten fire eller fem niveauer. I dette eksempel er de markeret med farverne gul, grøn, blå og rød. Ved brug af en rubric bliver læringsmål og evalueringskriterier synlige, hvilket giver den enkelte elev mulighed for at selv at vælge niveau. Rubricen skal sikre dybdeforståelse i læringsprocesser og vil være opbygget omkring en struktur, fx Solo-taksonomiens sidste fire niveauer. At vælge mellem differentierede læringsmål betyder, at eleven oplever autonomi samtidig med, at læringen tilpasses den enkelte, så muligheden for flow i læringen øges. Eleven har yderligere mulighed for selvevaluering og er dermed i stand til at dokumentere læring og progression.

Innovation og entreprenørskab Jeg er nysgerrig på mit emne, og viser interesse for det.

Jeg kan arbejde med analyse i gruppen.

Jeg undersøger mit emne, og spørger andre til råds.

Jeg undersøger mit emne så grundigt, og spørger andre til råds, så at det giver mening.

Jeg undersøger mit emne grundigt, og hjælper med at inspirere gruppen.

Jeg kan arbejde med flere måder at lave analyse på i gruppen.

Jeg tænker i analysen, om idéerne kan blive til noget i virkeligheden, og hvem kunne få glæde af dem.

Jeg kender til flere måder at analysere i en gruppe. Dem bruger vi i min gruppe.

Jeg er med til at udvælge idéer i gruppen ved at lytte og tænke mig grundigt om.

Jeg fortæller, hvilke idéer jeg bedst kan lide og begrunder hvorfor.

Jeg er med til at udvælge idéer i gruppen.

Jeg er med til at udvælge idéer i gruppen. Jeg lytter, og jeg tænker også over, hvem det er til - og hvad det skal bruges til.

Jeg er med til at arbejde på vores produkt og med til at præsentere det for andre.

Jeg arbejder med produktet og præsentationen. Jeg sørger for hele tiden at lytte til de andre i gruppen undervejs for at vide, at jeg bruger tiden rigtigt.

Jeg er med til at arbejde på at præsentere vores produkt på en måde, så alle i gruppen kan være med.

Jeg er med til at arbejde på at præsentere vores produkt på en måde, så alle i gruppen kan være med. Jeg tænker over, hvem der skal bruge produktet også.

Jeg er med til at evaluere produktet.

Jeg er med til at evaluere produktet, og jeg tænker over, hvad jeg har lært, og hvad jeg kan gøre anderledes.

Jeg bruger evalueringen til at forbedre vores produkt.

Jeg er med til at lave en evaluering af produktet, hvor der også bliver lavet en plan for, hvad vi gør anderledes næste gang.

adsaxe.dk

17

/>

<

> </ > </

</>

>

</

>

</

< >

</

> </

</>

>

</

>

</

>

</

>

</

It og medier Jeg kender forskellen på 2D & 3D og kan tegne simple modeller på papir og bygge dem i pap.

Jeg kan designe 3D modeller på computer og fremstille prototyper på en 3D printer.

Jeg kan modtage feedback og forbedre mine prototyper på computeren og tage stilling til materialer og størrelsesforhold.

Jeg kan designe 3D modeller på computer og løse problemstillinger fra hverdagen. Jeg kan hjælpe andre godt i gang med at lære om 3D fremstilling.

Jeg øver mig i at programmere og opfinde med elektroniske byggeklodser.

Jeg kender til blokprogrammering og jeg kan bruge programmering til at kode en robot.

Jeg kan programmere en microcomputer og søge viden om programmering på nettet.

Jeg kan bruge programmering i projekter til at løse problemer og hjælpe andre godt i gang med at lære om programmering.

Jeg bruger film, foto, computere og tablet til at lave artikler hvor jeg præsenterer og dokumentere projekter og idéer.

Jeg kan klippe, redigere film, lyd og billeder.

Dele filer. Jeg kan uploade film og indsætte links i artikler når jeg præsenterer mine projekter.

Jeg kan give og modtage feedback på mine og andres tekster, billeder, film- og lydoptagelser og lave præsentationer sammen med min gruppe.

Jeg kan søge og dele viden om forskellige medier på internettet, som kan hjælpe mig og andre med at lære mere.

Jeg ved at teknologier kan kombineres på forskelige måder og jeg øver mig i at bruge mulighederne.

Jeg kan samarbejde med andre om at udvikle projekter der kombinerer teknologier. Jeg kan dokumentere og dele viden på internettet.

Jeg ved at vi arbejder med flere forskellige teknologier.

Jeg ved at de forskellige teknologier kan bruges til forskellige ting og kan komme med eksempler.

18

19

Redaktion: Kirsten Haase • Layout: Hippomini • Tryk: GPV • (Trykt på miljømærket papir) • 1. udgave • november 2016

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

Gladsaxe Kommune Skoleafdelingen, Læring og Kommunikation Rådhus Allé 7 2860 Søborg gladsaxe.dk/fremtidensskole Telefon: 30 54 07 77 Mail: bkdkha@gladsaxe.dk