Page 1

gladsaxe.dk

Synlig lĂŚring Dit barns skoledag


Kære forældre Vi er netop ved at afslutte år to af den største fælles uddannelsesindsats, Gladsaxe Kommune nogensinde har gennemført på skoleområdet. Alle skolernes medarbejdere og ledere har gennemført uddannelse omkring de centrale elementer, som vi beskriver her i hæftet. Og vi fortsætter med at uddanne. I det kommende skoleår vil vi dog lægge vægt på at lave størstedelen af uddannelserne i tæt tilknytning til den daglige undervisning ude på skolerne. Vi tager med andre ord et fordybelsesår, hvor vi ikke tager nyt ind, men arbejder sammen for at få det, vi har lært de sidste år, til for alvor at virke i praksis. Arbejdet med synlig læring er godt i gang ude på alle vores skoler. Skolerne er ikke startet med det samme udviklingsområde alle sammen, så I kan godt opleve, at én skole fokuserer på, at eleverne bliver synligt lærende elever - det vil sige, at de får et sprog, hvor de kan beskrive deres egen læringsproces og ved hvad, hvordan og hvorfor de skal lære et givent emne - mens naboskolen fokuserer på et andet område.

Da I og jeg gik i skole, havde vi både gode og dårlige erfaringer med den undervisning, vi modtog. De fleste af os havde lærere, der kom og talte til os, som var vi en homogen gruppe med ens og fælles forudsætninger for at tage i mod det sagte. Hvis budskaberne ikke blev modtaget, var det i bund og grund hos os elever, årsagen skulle findes. Det ved vi nu, er et alt for smalt syn på læring, og vi ved, at den form for undervisning ikke er en effektiv måde at sikre alle børn de bedste læringsmuligheder. Læring skal tilrettelægges af professionelle voksne, der behersker deres stofområde, er dygtige til at lære fra sig og motivere, i stand til at målrette undervisningen til den enkelte elev, og vi ved, at elever ikke skal være passive modtagere, men aktive deltagere i deres egen læringsproces. Vi har rigtig mange dygtige engagerede medarbejdere ude på vores skoler, og de gør hver dag en stor indsats. Nu går vi et skridt videre og begynder systematisk at arbejde med læringscyklusser for hele skolen. Alle skolerne har netop igangsat deres første lokale læringscyklus. Det vil sige, at skolen har igangsat


et eller flere læringsforløb for de voksne på skolen, hvor de med udgangspunkt i nogle elevresultater, de gerne vil forbedre, har beskrevet en indsats, som de vil gennemføre, for eksempel for at skabe bedre læseresultater. Efter en periode indsamles data, der holdes op mod de data, man havde som udgangspunkt. Er den positive forandring skabt? Hvad virkede? Hvad virkede ikke? Vi har altid lavet mange læringsforløb på skoleområdet, men vi har ikke tidligere fokuseret så skarpt på de professionelle voksnes betydning for den enkelte elevs læring, lavet interventioner omkring læringsforløb og udvirket fælles professionel læring af forløbene. Nu ser vi systematisk på, hvordan vores fælles og individuelle undervisning eller indsatser virker på elevernes læring. Hvorfor lykkes nogle lærere og pædagoger bedre end andre med enkelte eller grupper af børn? Og hvordan kan vi lære af det og brede det ud? Hvilken betydning har skoleledelsens daglige arbejde og prioritering på elevernes læring? Forvaltningens? Skolechefens? Vi har længe talt om lærende

fælleskaber i folkeskolen, nu betyder det også, at vi med førog eftertest sikrer os, at det vi gør virker, og vi giver hinanden feedback og deler vores viden aktivt, der hvor det behøves. Vores mission er, at vi hver især bidrager mest muligt til at give jeres børn og unge de læringsmuligheder, de behøver i skolen, og at vi sørger for, at de trives og får det bedst tænkelige afsæt til ungdomsuddannelserne og et videre liv som livsduelige voksne. Venlig hilsen Michael Mariendal Skolechef

Michael Mariendal


Indholdsfortegnelse Forord

2

Aktuelt nyt

5

Tydelige læringsmål - Rubric

8

Læringsudfordring - "Pitten"

11

Feedback

13

Skoleportalen

17

Hvad kan du som forælder gøre? - 6 gode råd

19


Aktuelt nyt 100 læringsagenter uddannes i synlig læring Gladsaxe Kommunes vision er, at alle børn skal lære mere. For at det lykkes, skal pædagoger og lærere på skolerne have de rette kompetencer til at løfte opgaven, og der er derfor en stor uddannelsesindsats i gang i kommunen, hvor 100 lærere og pædagoger uddannes som læringsagenter til egne skoler (i daglig tale LA100). De nye læringsagenter bliver efter endt uddannelse klar til at støtte, vejlede, motivere og give feedback til deres kolleger hjemme på skolerne med det videre arbejde omkring læringsmål, digitalisering & læring, feedback og styrkebaseret pædagogik. Det er Skoleafdelingens læringsagenter, der i samarbejde med Gladsaxe Kommunes uddannelsesleder står for udvikling af uddannelsen og gennemførelse af selve undervisningen. De stod desuden for undervisning af kommunens 1000 lærere og pædagoger i synlig læring.

5


Fire kommuner samarbejder I august 2015 påbegyndte Gladsaxe Kommune i samarbejde med Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune den omfattende udviklingsindsats ”Alle elever skal lære at lære mere”. Målet er, at alle børn skal lære at lære mere, og for at realisere det, får alle lærere, pædagoger og ledere i de fire kommuner et stort kompetenceløft inden for synlig læring, så de kan støtte eleverne i at gøre størst mulige fremskridt i skolen. Indsatsen er godt i gang på skolerne, hvor alle medarbejdere løbende uddannes i at implementere synlig læring i undervisningen. Blandt andet lærer de at bruge metoden “Impact Cycle” (på dansk læringscyklus), hvor elevernes læringsbehov analyseres og afdækkes gennem indsamling af evidens. Med andre ord undersøger læreren/pædagogen, hvad eleverne har brug for at lære inden for et bestemt fag eller område. Der formuleres læringsmål og succeskriterier, enten individuelt eller for klassen; arbejdsprocessen gennemføres og til sidst evalueres forløbet.

6

Aktuelt nyt


En Læringscyklus bruges til at afdække den enkelte elevs læringsbehov

I 4kommunesamarbejdet uddannes desuden en lille håndfuld lærere og pædagoger fra hver skole som Local Impact Coaches - i daglig tale LIC. LIC’erne har en særlig viden om synlig læring og klædes på til at vejlede og støtte kollegerne på skolerne i arbejdet med synlig læring. Sammen med deres skoleledere har LIC’erne undersøgt og afdækket, hvor deres respektive skoler er i forhold til at arbejde med synlig læring. Se mere om ”Alle elever skal lære at lære mere” på: 4kommuner.dk

7


Tydelige læringsmål - Rubric I Gladsaxe Kommune arbejder alle lærere og pædagoger med at udvikle tydelige læringsmål og succeskriterier for deres elever til de forskellige forløb, der arbejdes med i skole, SFO og klub. Dette synliggøres i en rubric, der opdeler læringsmålene i fire niveauer, hvilket giver mulighed for undervisningsdifferentiering. Eleverne målsætter sig for hvert emne, hvor der følger en rubric. Eleven kan i rubricen følge med i, hvor de er i deres udvikling i forhold til målet. Efter endt arbejde kan eleven nu enten selv eller i samarbejde med en lærer eller pædagog vurdere, om målet blev nået, om der blev opnået mere end forventet og hvad der er elevens næste udviklingsskridt.

Rubric fra Gladsaxe Skole (af Tina Barbara Pryds)

8

Rubric


For at sikre, at der sker en udvikling i elevernes læring, har vi brug for at kunne identificere de stadier, eleverne befinder sig på. Til dette bruger lærere og pædagoger blandt andet SOLO-taksonomien, der er en model for læring. I SOLO-taksonomien udvikler læringen sig fra overfladeforståelse til dybdeforståelse:

Læringsudbyttet viser, at eleven ikke har nogen idéer om emnet

Ingen idé

Læringsudbyttet viser, at eleven ved én ting om emnet (kan definere, identificere, huske og genkende)

En enkelt idé

Læringsudbyttet viser, at eleven ved flere ting om emnet (kan beskrive, nævne, forbinde, skitsere og opdele)

Læringsudbyttet viser, at eleven ved flere ting om emnet og kan forklare deres sammenhæng (kan forklare årsag, klassificere, drage parallel, argumentere og organisere)

Læringsudbyttet viser, at eleven ved flere ting om emnet og kan forklare deres sammenhæng og kan anskue sammenhængene på en ny måde (kan teoretisere, generalisere, antage, reflektere, bevise ud fra og fremføre ny påstand)

Mange løse idéer

Relaterede idéer

Udvidede idéer

Niveauer, symboler og håndtegn er inspireret af Pam Hooks bog "SOLO-Taksonomien i praksis" 2016 (illustration: Mette Hørlyk Friis)

I rubricen arbejdes der med SOLO-taksonomien på alle niveauer (gul, grøn, blå og rød), således at alle børn kommer til at arbejde med alle forståelsesniveauer. Det præstrukturelle niveau er aldrig et mål, men mere et udgangspunkt – derfor fremgår det ikke i en rubric.

9


Inspiration til forældre Du kan som forælder bruge de rubrics, dit barn arbejder med i skolen, som inspiration til at tale med barnet om, hvad han eller hun er i gang med at lære lige nu. Her er forslag til, hvordan du kan spørge ind til indholdet i rubric’en: • hvad er dit mål? • hvad skal du kunne for at nå dertil? • hvorfor er præcis det dit mål? • hvad er din strategi for at nå målet? Når dit barn arbejder med en opgave, kan du også vælge at gå SOLO-taksonomisk til værks efter nedenstående model:

Inspireret af Pam Hooks bog "SOLO-Taksonomien i praksis" 2016 (Illustration: Mette Hørlyk Friis)

Alle børn skal lære så meget, de kan, og skal udfordres på det niveau, de er på. Det er vigtigt, at børnene lærer at målsætte og evaluere sig selv, så de bliver kloge på deres egen læring og udvikling. 10 Rubric


Læringsudfordring - "pitten" Det kan være svært og udfordrende at lære nyt. At gå i skole handler jo netop om at lære, og de fleste skoleelever kender derfor til den forvirring, der opstår, når de går i gang med nye opgaver. Læringsudfordring, også kaldet ”pitten”, er en metode, der giver elever mod på at lære nye ting samt strategier til at tackle de udfordringer, de støder på undervejs. Pitten er udviklet af den engelske foredragsholder James Nottingham. At ”være i pit” betyder, at man er stødt på et problem. Man sidder fast og bliver forvirret, og som vist på illustrationen herunder bruges pitten til at lære eleverne, hvordan de bringer relevante løsningsstrategier i spil, så de med ny viden og en dybere forståelse kan komme ud af pitten, klar til nye udfordringer.

Læringsudfordringen - "Pitten"

11


En tegning af pitten hænger typisk i klasseværelset som et billede på elevernes læringsproces. Læreren eller pædagogen bruger pitten til at forklare eleverne, hvordan de kan gå til nye opgaver: 1. Man møder en udfordring og kan ikke umiddelbart se løsningen 2. Man oplever det som en indre konflikt og bliver usikker (her er man i pit) 3. Man vælger de løsningsstrategier, der kan hjælpe en videre (forinden har klassen arbejdet med løsningsstrategier) 4. Man kommer op af pitten med ny viden, dybere forståelse og klar til nye udfordringer Når eleverne lærer at forholde sig åbent til usikkerheden og finde strategier til at komme igennem udfordringerne, oplever de succes og glæde ved at lære. Pitten danner grundlag for et fælles sprog i klassen, der styrker læringsfællesskabet og minder eleverne om, at det er naturligt at være i pit og at tvivle og fejle.

Inspiration til forældre Du er en god støtte for dit barn, når du ved, at det at være i pit ikke er ensbetydende med, at der er noget galt. Det betyder derimod, at dit barn er i fuld gang med at lære noget nyt. Når dit barn er i pit, kan du for eksempel hjælpe med spørgsmål som: 1. Skal vi se, om du har haft lignende oplevelser før og hvad du gjorde? 2. Hvad plejer I at gøre i klassen, når det bliver svært? 3. Er der en af dine venner, vi kan ringe til? Husk at rose og fejre dit barns indsats, når han/hun er kommet op af pitten og tal med dit barn om, hvilke strategier der skulle til for at løse problemet. 12 Læringsudfordring


Feedback Synlig læring er en gennemgående metode på Gladsaxe Kommunes skoler, og helt centralt i synlig læring er anvendelsen af feedback. I følge den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie kan effektiv feedback fra enten lærer eller klassekammerater tæt på fordoble elevernes udbytte af undervisningen. Feedback gør eleverne skarpe på, hvor de er i deres læringsproces og det hjælper dem med at løse deres opgaver bedre. Bevidstheden om, hvordan man lærer, er mindst lige så vigtig som at vide, hvad man skal lære, og feedback får eleverne til at reflektere over deres egen faglige udvikling.

Elever fra Gladsaxe Skole giver hinanden feedback

13


Fastlåst eller udviklende tankesæt Folkeskolens ambition er at hjælpe eleverne til et åbent og udviklende mindset, hvor de tør være i proces og tro på, at selv om en opgave er svær, kan de med hårdt arbejde løse den og nå i mål. Feedback støtter børnene i at have et udviklende mindset, hvor de med hjælp til at justere retningen undervejs får en oplevelse af at blive dygtigere og rykke tættere på målet, også selvom det indimellem er svært. Inden for psykologien taler man om to typer mindset/tankesæt: det fastlåste og det udviklende. Med et fastlåst tankesæt er tanker som “jeg kan ikke” og “jeg kan lige så godt lade være med at prøve” dominerende, hvorimod du med et udviklende tankesæt møder nye udfordringer med en overbevisning om, at måske kan du ikke endnu, men du kan lære det, hvis du holder fast og prøver forskellige strategier af.

Klik her og se filmen, hvor to elever fra Gladsaxe Skole fortæller om de to typer tankesæt.

14 Feedback


Inspiration til forældre Alle synes, det er dejligt at nå i mål med en opgave: man bliver stolt af sig selv og fortjener ros og anerkendelse. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at målet kun er en lille del af det store arbejde, der har ligget forud. Husk derfor at rose børnenes fremskridt og indsats og ikke kun deres resultater. Her er et par eksempler på, hvordan du kan give dit barn feedback: • Når du fortæller om det, du har lært i skolen, så lyder det som om, I har været gode til at samarbejde. Er det rigtigt? • Jeg kan se, at du arbejder hårdt på at nå målet i din rubric • Det er dejligt at se, du ikke giver op, selvom du synes, det er svært? • Er du færdig med opgaven? Hvilke strategier brugte du til at løse den? • Jeg kan se, at du er gået i stå med opgaven. Kunne du forsøge med en anden strategi? • Jeg er imponeret over den måde, du delte ordet på, da du havde svært ved at læse ordet. Hvad kunne du ellers gøre, når du har svært ved at læse et ord? • Dit mål var at lave en tydelig indledning, midte og slutning i historien. Din indledning og midte er meget tydelig med en rød tråd, men din slutning blev uklar for mig. Kunne du prøve at skrive din slutning om, så den hænger bedre sammen med resten af historien?

15


Den amerikanske psykolog Carol Dweck har undersøgt, hvordan ros for henholdsvis intelligens og arbejdsindsats påvirker børns motivation og præstation. Scan QR koden, hvis du har lyst til at se en lille tankevækkende film om, hvilken forskel de to former for ros spiller for dit barn. Du kan se filmen ved at klikke her

Målet (toppen af isbjerget) er kun en lille del af det store arbejde (under vandet), der har ligget forud (illustration: Nina Camilla Nielsen)

16 Feedback


Skoleportalen Skoleportalen er Gladsaxe Kommunes nye digitale læringsplatform, hvor du som forælder kan følge med i dit barns læring. Ved hjælp af en fast skabelon kan lærere og pædagoger udfylde rubrics og opbygge læringsog evalueringsforløb. Inden et læringsforløb udformes, vælger læreren de Fælles Mål, forløbet skal opfylde, og sikrer dermed, at undervisningen lever op til Undervisningsministeriets krav. På Skoleportalen vælger eleverne deres individuelle mål, og lærere/ pædagoger kan på baggrund af elevernes valg give feedback løbende og afslutningsvis. I løbet af efteråret 2016 er det hensigten, at forældre kan finde elevplaner og klassens årsplaner på Skoleportalen. Skoleportalen erstatter ikke Intra, der fortsat skal bruges til kommunikation mellem hjem og skole. Man kan betragte Skoleportalen som elevernes læringsplatform.

17


Sådan logger du ind på Skoleportalen For at logge ind på Skoleportalen skal du gå ind på hjemmesiden skoleportal.gladskole.nu. Dit barn logger ind med sit UNI-Login. Brugernavn: “unilogin”@gladskole.nu (for eksempel thom1238@gladskole.nu). Adgangskode: Den samme kode som dit barn bruger til UNI-Login, for eksempel abc12def. Som forælder kan du vælge at logge ind med dit nemid, og du kan også bruge dit barns UNI-Login.

18 Skoleportalen


Hvad kan du som forælder gøre? - 6 gode råd Spørg, hvad dit barn har lært i dag, i stedet for hvad han/hun har lavet

Tal med dit barn om de læringsmål, han/hun arbejder med i de forskellige fag

Få dit barn til at forklare, hvorfor han/hun har sat sig netop det valgte læringsmål

Ros dit barn for arbejdsprocessen frem for resultatet

Vær nysgerrig på synlig læring - bed gerne lærere, pædagoger og skolens ledelse om information

Orienter dig på Skoleportalen, hvor du kan se dit barns læringsmål, opgaver og feedback

19


gladsaxe.dk/skole Telefon: 39 57 62 93 Mail: skole@gladsaxe.dk

Læs mere om synlig læring i Gladsaxe Kommune her

Redaktion: Kirsten Haase (ansvarshavende) / Catrine Guillouët / Skoleafdelingens læringsagenter | Foto: Colourbox / Catrine Guillouët | Illustration: Nina Camilla Nielsen / Mette Hørlyk Friis | Layout: Catrine Guillouët / Thomas Larsen | Juni 2016

Gladsaxe Kommune Skoleafdelingen Rådhus Allé 7 2860 Søborg

Foraeldrehaefte  

Synlig læring - Dit barns skoledag Gladsaxe Kommune