Fase 1 Fremtidens Skole

gladsaxe.dk gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

Fremtidens skole ligger i Gladsaxe TemahĂŚfte - Fase 1

August - december 2016

Indholdsfortegnelse

Fremtidens skole........................................................................3 Læring og kreativ problemløsning ........................................... 4 Faserne i Fremtidens Skole....................................................... 6

gladsaxe

Arbejdsgrupperne.....................................................................10 To inspirationsdage om Fremtidens Skole.............................. 18 Visionsseminarer..................................................................... 20 Ungdomsuddannelser og erhvervslivet...................................22 Praksisforsøg .......................................................................... 24 Presse....................................................................................... 26

Redaktion: Kirsten Haase (ansvarshavende) / Catrine Guillouët Layout: Catrine Guillouët Februar 2017

Fremtidens skole Vi lever i en tid med utrolige opfindelser og vækst i informations-, kommunikations- og produktionsteknologier. Viden er den centrale drivkraft for innovation og for økonomisk vækst, og når viden bliver en central vækstfaktor, gør læring det også. Mine ambitioner på elevernes vegne bygger først og fremmest på at give den enkelte mulighed for at trives og være en aktiv del af samfundet, men de bygger også på, at både den enkelte og fællesskabet har brug for, at flest muligt kan bidrage aktivt til både vores lokale og det globale samfunds positive udvikling.

Evnen til at blive ved med at lære nyt har aldrig været mere afgørende. Vores afgangselever skal være motiverede for livslang læring, fordi de forbereder sig på job, der endnu ikke eksisterer, til at bruge teknologier, der endnu ikke er opfundet og løse problemer, som vi endnu ikke opfatter som problemer. Dygtige videnmedarbejdere, selvstændige og ledere, der kan håndtere komplekse informationer, tænke systematisk og kritisk, er kreative, kan innovative, kommunikere og samarbejde på et højt niveau om at finde løsning på komplekse problemer, er allerede og vil blive endnu mere efterspurgt i fremtiden. Mennesker, der har kompetencer, der kan løse de opgaver, der er i det 21. århundredes samfund, vil være de, der bliver efterspurgt. Det stiller krav til vores skoler, og derfor skal vi fortsat udvikle de rammer, vi arbejder med læring i.

Hvordan skaber vi de bedste rammer for elevernes læring? Det er vi i gang med at finde ud af, og i efteråret tog fire arbejdsgrupper hul på arbejdet. En gruppe har arbejdet med det ”21. århundredes kompetencer”, en anden med ”Skolernes fysiske læringsmiljøer”, en med ”Skolestruktur” og en med “Økonomi og drift”. Arbejdsgrupperne fik undervejs input fra en lang række underarbejdsgrupper, mødefora og fra visionsseminar og elevrådsdag.

Formålet med at arbejde med det 21. århundredes kompetencer er at finde ud af, hvordan vi i Gladsaxe skal forstå og beskrive det kompetencesæt, afgangseleverne skal have med sig ud af skolen. Vores ambitionsniveau for det faglige niveau er ikke faldet og lovgivningen ikke ændret, men afgangseleverne skal i høj grad også mestre det kompetencesæt, som vi kalder det 21. århundredes kompetencer.

Derudover har grupperne ”Læringsmiljø” og “Skolestruktur” beskæftiget sig med, hvordan det fysiske miljø og strukturer kan støtte læringen optimalt. Den sidste gruppe – økonomigruppen – skal først i gang, når der kommer konkrete forslag, de kan lave beregninger på.

Det er vigtig for mig at understrege, at når vi taler om læringsmiljø, taler vi om hele vores lokalområde og det omgivende samfund. Skolen i det 21. århundrede skal lære eleverne at forholde sig til den virkelige verdens udfordringer, og god skole laves derfor også sammen med foreninger, erhvervsliv og organisationer, der på den måde bliver centrale samarbejdspartnere i skabelsen af et fremtidigt læringsmiljø.

Jeg vil gerne takke alle for de bidrag, I har givet indtil nu, og håber, I alle vil deltage i det videre arbejde med at sikre, at vores gode skoler fortsat udvikler sig og fremtidssikres til gavn for vores elever og til gavn for Gladsaxe.

Med venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester

3

Læring og kreativ problemløsning Forskningen og - måske lige så væsentligt - erhvervslivet fortæller os, at vi ud over folkeskolens fag også skal lære vores børn og unge at løse komplekse problemer, hvis vi vil sikre dem en plads på fremtidens arbejdsmarked. Det er jeg enig i. Derfor tænker jeg, det er helt centralt, at vores daginstitutioner, skoler og ungdomstilbud påtager sig at give børn og unge de alsidige personlige, sociale og faglige kompetencer, de behøver i det 21. århundrede. I en digitaliseret verden har vi en central opgave i at give børn og unge digitale færdigheder og den digitale dannelse, de behøver for at få indsigt i, hvordan teknologier og medier virker og påvirker os. Ikke alle kommer fra hjem, hvor forældre sikrer deres børn den viden, der kan blive afgørende for, om de klarer sig godt i et videre uddannelsesforløb eller på arbejdsmarkedet. Det skal folkeskolen sikre.

Fremtidens kompetencer På Gladsaxes skoler er vi langt i udviklingen af kritisk tænkning, kreativitet, problemløsning og projektarbejde. Noget, der er tradition for, og som desuden er elementer i arbejdet med visionen, at ”alle børn skal lære at lære mere”. Vi giver eleverne læringsstrategier, til at analysere, relatere og perspektivere, men vi er kun lige begyndt og arbejder endnu ikke systematisk med at lære børn og unge det 21. århundredes kompetencer og udnytte det, teknologierne kan i den forbindelse. Det skal vi arbejde på, og det kræver, at teknologierne og deres muligheder flytter ind i læringsrummet, ikke kun som søge- og spillemaskiner, men som multimodale, produktions- og illustrationsværktøjer og medier, der understøtter og motiverer læring.

gladsaxe

Skal vi opfylde vores kommunale målsætning om, at alle unge skal have en uddannelse og et job, skal vi være opmærksomme på, hvad der efterspørges af ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Her efterspørges faglige og personlige kompetencer og måske især, at de unge er i stand til og motiverede for at samarbejde, kommunikere, analysere, reflektere, perspektivere og være kreative i deres problemløsning.

Lige nu har vi sat en række praksisforsøg i gang, der har fokus på kreativ problemløsning. Praksisforsøgene indeholder mindst lige så meget analog som digital produktion, og min pointe er, at ingen af delene kan undværes. Vi skal skabe endnu mere rum for, at eleverne kan bruge mere skoletid på at løse komplekse problemer kreativt.

Digital dannelse Der er megen snak om programmering og robotter, men det er mindst lige så vigtigt at lære børn og unge at kreere og innovere – analogt og digitalt. Teknologier og medier skal ikke indgå i alle læringsforløb eller for enhver pris, men jeg tænker, at de skal være tilgængelige og en meningsfuld del af skolernes læringsmiljø og læreprocesser. Vi skal bruge dem, hvor de giver mening og bidrager til elevernes

læring. Det er noget, vi må diskutere for at sikre, at det faglige niveau og vores ambitionsniveau for både analog og digital læring er helt i top.

Skolerne har en opgave i at lære eleverne at færdes og kommunikere digitalt. De skal vide, hvornår det, de møder på nettet, kan være særligt udvalgt til dem, hvordan de kan skaffe sig et mere nuanceret billede af det, de ønsker at blive klogere på, og sammen med forældrene skal vi lære dem, hvordan de bør handle og behandle andre på nettet. Vi skal lære dem at leve i et digitaliseret samfund.

Omfavn forandringerne Positivt set giver digitaliseringen og efterspørgslen af det 21. århundredes kompetencer os muligheder for, at vi kan videreudvikle vores skoler, men det betyder også, at vi skal omfavne digitaliseringen og gå med udviklingen. Med andre ord, skal vi udvikle fremtidens skole sammen, hvilket uundgåeligt vil udfordre vores ”plejer”. Det håber jeg, I er med på.

Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde om at udvikle vores fælles fremtidige skoler.

Med venlig hilsen Thomas Berlin Hovmand Børne- og kulturdirektør

e.dk

Faserne i Fremtidens Skole Af skolechef Michael Mariendal

Fase 1 Skolevæsenet er blevet stillet en opgave af vores politikere. En ambitiøs opgave om at skabe den bedst tænkelige fremtidens skole, der kan sikre den enkelte og vores velfærd. Det gør, at vi må have øjnene rettet mod det, der vil være behov for, vores afgangselever skal kunne mestre, når de forlader skolen. Derfor har vi i Fase 1 af Fremtidens Skole nedsat en række arbejdsgrupper, der skal give vores politikere indspark til indholdet. Fase 1 har været forholdsvis kort og intensiv, hvor formålet var at skabe et udgangspunkt for den videre debat og udvikling af fremtidens skole. Arbejdsgrupperne har arbejdet fra august til december 2016, og deres oplæg skal indgå i en række møder i Børne- og Undervisningsudvalget i foråret 2017.

Det er altså en politisk bestræbelse på at være på forkant med fremtidens skole, der er motivationen for at sætte arbejdet i gang. Skolerne skal fortsat være fag-faglige, ambitiøse og opfylde folkeskolelovgivningen og lokale målsætninger, men netop nogle af de lokale målsætninger og betingelserne for at opfylde dem vil vi gerne udvikle yderligere. Det beskæftiger arbejdsgrupper og underarbejdsgruppers sig med - grupperne er beskrevet her i hæftet.

De kommende faser Efter arbejdsgrupperne har afleveret deres bud på foreløbige pejlemærker, vil der være en proces, hvor programsekretariatet foretager en udvælgelse af arbejdsgruppernes anbefalinger af strategiske pejlemærker og en videre bearbejdning. Dette arbejde vil danne grundlag for de pejlemærker, som Børne- og Undervisningsudvalget får forelagt 25. april 2017. På baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning af strategiske pejlemærker vil Børne- og Kulturforvaltningen arbejde med at konkretisere pejlemærkerne til konkrete forslag om for eksempel skolestruktur og organisering. De konkrete forslag til fremtidig skolestruktur og organisering forventes godkendt af Byrådet i september 2018, efter at der er foretaget høring af de relevante parter.

Det videre arbejde med udviklingen af Fremtidens Skole er i skrivende stund til politisk behandling. Derfor kan jeg kun opfordre til at følge med i disse drøftelser, der formentlig vil fortsætte resten af 2017. Det betyder dog ikke, at udviklingsarbejdet ligger stille. Vi lægger op til, at skolerne gennemfører en række små praksisforsøg, som kan give os mere viden om, hvordan vi skaber endnu bedre læringsmiljøer, der kan understøtte udviklingen af elevernes kompetencer.

6

På Gladsaxe kommunes hjemmeside kan man finde alle referater fra møder i Børne- og Undervisningsudvalget, hvor Fremtidens Skole er behandlet - klik her Følgende datoer og punkter på dagsordenen omhandler Fremtidens Skole: 21.06.2016, punkt 63 30.08.2016, punkt 82 og 83 27.09.2016, punkt 103 25.10.2016, punkt 109 17.01.2017, punkt 1

Styregruppen for Fremtidens Skole: Thomas Berlin Hovmand, børne- og kulturdirektør (Formand) Nanna Krog-Meyer, økonomidirektør Ingelise Damm, vicedirektør Michael Mariendal, chef for Skoleafdelingen Margit Gleerup, chef for Dagtilbud og Sundhed Steen Knuhtsen, økonomichef

Arbejdsgruppernes arbejde fra august til december 2016 Det vi skal lære Mere end halvdelen af eleverne i nuværende 0. klasser vil få job, som ikke findes i dag. Eleverne skal i fremtiden mestre det 21. århundredes kompetencer, hvor samarbejde, kreativitet og innovation vil være nogle af de centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og som derfor også skal præge skoledagen på lige fod med fag og læring af fagenes færdigheder. Især digitaliseringen – lokalt og globalt – medfører mange forandringer og stiller stigende krav til elevernes digitale og kommunikative kompetencer. Derfor skal vi som kommune arbejde for, at vores elever opnår de kompetencer og de færdigheder, de har brug for for at kunne trives og klare sig godt i samfundet og på arbejdsmarkedet.

7

Social balance, tilflytning og alliancer I Gladsaxe Kommune arbejdes der på, at alle elever skal have lige muligheder for at få et skoletilbud i social balance. Det skal forstås på den måde, at den enkelte elev ikke skal være afhængig af, hvor hun bor og vokser op, eller hvilke job hans forældre har eller ikke har, eller om der ligger attraktive virksomheder lige i lokalområdet for at kunne udvikle det 21. århundredes kompetencer. Derfor skal skolen åbnes op ved at flytte læringsrammer og aktiviteter ud i byen og ved at skabe alliancer og partnerskaber, så skolen bliver integreret i samfundet. Mange kompetencer læres nu engang bedst i læringsmiljøer, hvor det er muligt at øve sig og træne i praksis. Det kan vi blive meget bedre til, men hvordan gør vi det, så vores dygtige medarbejdere og ledere på skolerne ikke bare får en opgave, tiden ikke rækker til?

Gladsaxe kommune er en attraktiv kommune, og derfor må vi regne med en yderligere befolkningstilvækst, hvilket betyder, at behovet for skolekapacitet vil være stigende de kommende år. Lige nu har vi skoler, hvor lokalekapaciteten er udnyttet ud over det antal spor, skolen oprindeligt er planlagt til, men vi har også skoler hvor der er ledig kapacitet. Hvordan bruger vi den ledige kapacitet til fællesskabets bedste? Det har arbejdsgruppen “Skolestruktur” set på.

Faser i arbejdet med Fremtidens Skole Arbejdet med at udvikle fremtidens skole er planlagt til at ske i flere faser. I Fase 1 har vi set nærmere på, hvilke forandring i samfundet, der skaber behov for ændringer i det, vi lærer eleverne, måden vi lærer dem det på og måden, vi indretter vores skoler på og udnytter de strukturelle muligheder, vi har i vores kommune.

Fire arbejdsgrupper De fire arbejdsgruppers opgave har været at drøfte, hvad vi forstår ved det 21. århundredes kompetencer, hvilke overvejelser vi skal gøre os, hvis vi vil indrette skolerne, så indretningen af læringsmiljøer og udnyttelsen af skolestruktur og kapacitet støtter læring bedst muligt, og hvilke økonomiske konsekvenser, der vil være af konkret tiltag i forhold til dette. Økonomigruppen kommer først i arbejde i de senere faser, når der skal laves beregninger på nogle af de konkrete forslag.

De tre ud af fire arbejdsgrupper har hen over efteråret 2016 holdt møder, drøftet forskellige temaer inden for emnerne og diskuteret de mange input fra de underarbejdsgrupper, der er knyttet til hver arbejdsgruppe.

Arbejdsgrupperne har fundet frem til en række pejlemærker for Fremtidens Skole, der præsenteres for politikerne i Gladsaxe i foråret 2017. Pejlemærkerne er udtryk for, hvortil arbejdsgruppen kom i arbejdet og forventes derfor bearbejdet yderligere i forbindelse med den politiske behandling.

Pejlemærkerne bliver først retningsgivende, når og i den form de bliver politisk vedtaget.

Hvad er et pejlemærke?

Et pejlemærke er en vision, der udtrykker den forandring, der stræbes efter.

For eksempel: Alle børn skal have et skoletilbud i social balance.

8

Kommissorier for arbejdsgrupperne

Som i alle gode processer er vi blevet klogere undervejs. Vi forsøgte i starten af processen at udarbejde nogle kommissorier, der skulle give arbejdet i arbejdsgrupperne retning. Det har de gjort, men vi har også været nødt til at forandre dem undervejs. Vi havde nok en forestilling om, at vi kunne arbejde sideløbende med de enkelte områder, men det viste sig hurtigt, at det ikke gav mening at adskille samtalen om, hvad det 21. århundredes kompetencer er fra samtalen om, hvordan de læringsmiljøer eller strukturer, der skal understøtte læringen af kompetencerne, ser ud.

9

Arbejdsgrupperne Arbejdsgruppen Læringsmiljø Arbejdsgruppens medlemmer Næstformand i Gladsaxe Lærerforening Lone Hegn Faglig sekretær i BUPL Randi Tielbo Skoleleder Annette Smidt Jørgensen, Enghavegård Skole AC fuldmægtig Emil Bagger Nielsen, Økonomi og Analyse Formand: Teamleder Kirsten Haase, Skoleafdelingen Koordinator: Konsulent Dorte Mondrup, UK Gladsaxe Koordinator: Teamleder Maj-Brit Frisk Sørensen, Skoleafdelingen Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen har udarbejdet en række strategiske pejlemærker for, hvordan skolestrukturen kan udvikles, så den understøtter folkeskolereformen, synlig læring og arbejdet med det 21. århundredes kompetencer. Der arbejdes med, hvordan skolernes fysiske læringsmiljø kan udvikles, så det understøtter elevernes læring og udvikling af det 21. århundredes kompetencer. Læringsmiljø skal i denne forstand opfattes bredt og kan både være på skolen, men også i alliancer med lokalsamfund, virksomheder, foreninger og de faciliteter, lokalområdet byder på. Læringsmiljøet skal i denne forbindelse også opfattes som både det fysiske og det digitale læringsmiljø, digitaliseringen i samfundet har medført.

Læringsmiljøet skal bidrage til, at eleverne kan lære at lære mere, at de kan lære på en måde, så de udvikler 21. århundredes kompetencer, og sidst men ikke mindst, så de vedholdende er motiverede for at lære.

Proces Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i de seks kompetencer, som arbejdsgruppen ”Det 21. århundredes kompetencer” arbejder med og stillet spørgsmålet: ”Hvordan kan det fysiske læringsmiljø på eller uden for skolerne bidrage til, at elever får de bedste betingelser for deres læring?”. Gruppen har desuden diskuteret, hvordan et ændret læringsmiljø kan skabe bedre rammer for medarbejdernes arbejde med elevernes læring.

En skole for alle Arbejdsgruppen har i sine diskussioner lagt vægt på at lave pejlemærker, der dækker alle skolens elever. I vil derfor ikke finde pejlemærker, der specifikt retter sig mod bestemte elevgrupper, men derimod pejlemærker, der sigter mod at skabe et læringsmiljø for alle. Der skal blandt andet være valgmuligheder for den enkelte elev (hvad enten valget træffes alene eller med en voksen), således at eleven for eksempel får mulighed for at skifte mellem forskellige arbejdspladser efter behov. Nogle har brug for ro og at sidde på en stol, mens andre ønsker at være tæt på andre og at kunne bevæge sig uden af forstyrre, for eksempel ved at ligger på gulvet.

Arbejdsgruppen har nedsat underarbejdsgrupper og inviteret underarbejdsgrupperne til at bidrage med deres viden, erfaringer og synspunkter i forhold til, hvilke kompetencer de har set som nødvendige at udvikle, hvis vores elever skal trives og klare sig godt i et fremtidigt samfund.

Se bidrag til arbejdsgrupperne fra underarbejdsgrupper og diverse fora her Arbejdsgruppen skal støtte udviklingen i Gladsaxe Kommunes skolevæsen, så børn og unge tilegner sig de kompetencer, som vil blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Det gør arbejdsgruppen ved at bidrage til grundlaget for de strategiske pejlemærker, som Børne- og Undervisningsudvalget skal vedtage i april 2017.

10

Arbejdsgruppen Skolestruktur Arbejdsgruppens medlemmer Formand for GLF Thomas Agerskov Faglig sekretær BUPL Randi Tielbo Formand for skolelederforeningen Johan Rønne Vicedirektør Ingelise Damm Ungechef Brian Brønd Teamleder Økonomi & Analyse Thomas Gjedde Formand: Skolechef Michael Mariendal Koordinator: Konsulent Kirsten Tuxen Romsdal, Kultur, Fritid og Unge Koordinator: Konsulent Vibeke Schneider, Børne- og Kulturforvaltningen Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen har udarbejdet en række strategiske pejlemærker for, hvordan skolestrukturen kan udvikles, så den understøtter folkeskolereformen, synlig læring og arbejdet med det 21. århundredes kompetencer. Der arbejdes blandt andet med, hvordan skolerne kan blive fagligt og socialt bæredygtige og økonomisk robuste. Arbejdsgruppen vil også se på, hvordan skolernes og skoleklubbernes fysiske rammer kan hænge bedre sammen, så de samlede kompetencer og faciliteter udnyttes tværgående.

Arbejdsgruppen har nedsat underarbejdsgrupper og inviteret underarbejdsgrupperne til at bidrage med deres viden, erfaringer og synspunkter i forhold til, hvilke kompetencer de ser som nødvendige at udvikle, hvis vores elever skal kunne trives og klare sig godt i et fremtidigt samfund.

Proces Arbejdsgruppen har drøftet forskellige temaer og fremlagt data, som har ført til de strategiske pejlemærker. I begyndelsen følte gruppens medlemmer hinanden noget på tænderne i forhold til valg af temaer, men det lykkedes at udarbejde en række strategiske pejlemærker, som er gennemdrøftet i arbejdsgruppen og som alle medlemmer er enige i.

Feedback fra de andre grupper, input fra elevrådsdag og visionsværksted med mere har indgået i gruppens arbejde.

12

Arbejdsgruppen Det 21. århundredes kompetencer Arbejdsgruppens medlemmer Formand for skolebestyrelse Torsten Laursen, Søborg skole Skoleleder Carsten Bott, Grønnemose Skole Områdeleder Marianne Milbo, Dagområdet Faglig leder Henning Neerskov, Ungeområdet Leder Kristina Velser, Gladsaxe Pædagogiske Videncenter Formand: Teamleder Kirsten Haase, skoleafdelingen Koordinator: Konsulent Marie Fjordside, skoleafdelingen Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen støtter udviklingen i Gladsaxes skolevæsen i forhold til, at børn og unge tilegner sig de kompetencer, som vil blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Det gør arbejdsgruppen ved at bidrage til grundlaget for de strategiske pejlemærker, som Børne- og Undervisningsudvalget skal vedtage i april 2017.

Arbejdsgruppen skal understøtte, at børn, unge, ledere og medarbejdere er med til at udvikle skolevæsenet i lyset af det 21. århundredes kompetencer. Gruppen skal indarbejde de input, de får fra underarbejdsgrupperne, i en række strategiske pejlemærker.

Arbejdsgruppen har nedsat underarbejdsgrupper og inviteret underarbejdsgrupperne til at bidrage med deres viden, erfaringer og synspunkter i forhold til, hvilke kompetencer de ser som nødvendige at udvikle, hvis vores elever skal kunne trives og klare sig godt i et fremtidigt samfund.

Se bidrag til arbejdsgrupperne fra underarbejdsgrupper og diverse fora her Arbejdsgruppens leverancer •• Pejlemærker til udviklingen af den pædagogiske praksis i forhold til at imødekomme 21. århundredes kompetencer, herunder forståelsen af et digitalt understøttet læringsmiljø •• Beskrivelse af de problemstillinger, der kan være i forhold til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer og Folkeskoleloven •• Oplæg til projektgruppen om opstilling af et pejlemærke i forhold til arbejdet med den pædagogiske praksis •• Oplæg til projektgruppen om opstilling af et pejlemærke i forhold til at udvikle et digitalt læringsmiljø 13

21. århundredes kompetencer Det 21. århundredes kompetencer er et begreb, der bliver brugt til at beskrive de kompetencer, fremtidens borger skal have for at kunne klare sig godt og bidrage positivt til samfundsudviklingen.

OECD’s definition er følgende:

“De færdigheder og kompetencer, unge mennesker vil få brug for for at blive effektive arbejdere i det 21. århundredes videnssamfund.

En del vestlige landes regeringer har beskrevet og indarbejdet disse i deres uddannelsesstrategier. De fleste lande og organisationer bruger begrebet kompetencer, men der ligger implicit en forståelse af, at der også arbejdes med elevens mod og vilje til at turde begå fejl, lære noget nyt, samarbejde og deltage.

Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i et kompetencesæt, som skolevæsenet i Ontario, Canada, har arbejdet med, fundet frem til beskrivelser af seks centrale kompetencer, som vi vægter udviklingen af:

•• Medborgerskab •• Personlig karakter •• Kommunikation •• Samarbejde •• Kreativitet (Både skabende og innovativ) •• Kritisk tænkning

Næste side: Medlemmerne af arbejdsgruppen “21. århundredes kompetencer“ gav hver især deres bud på essensen af de forskellige kompetencer - her Kommunikation.

14

Skoleledelsesseminar september 2016

16

17

To inspirationsdage om Fremtidens Skole Før-kick-off for ledere og konsulenter Den 17. august 2016 blev der holdt et opstartsarrangement for skoleledelser, medarbejdere og ledere i Børne- og Kulturforvaltningen. Dagen bestod af en indledende rammesætning af og visioner for forløbet samt en beskrivelse af de kommende opgaver i Fremtidens Skole.

Formålet var at give deltagerne det bedst mulige afsæt for at kunne fortælle om visionerne for Fremtidens Skole, og hvordan processerne omkring udviklingen er tænkt og tilrettelagt.

Mødet blev indledt af Børne- og kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand, der fortalte om de forandrede vilkår på fremtidens arbejdsmarked og det deraf kommende behov for at uddanne vores elever til bedst muligt at kunne trives og klare sig godt på dette.

gladsaxe

18

Kick-off for politikere, samarbejdspartnere, medarbejdere og ledere Inspirationsdagen blev afholdt den 7. september 2016 i festsalen på Grønnemose Skole. Der var inviteret en række centrale aktører i skolen og Børne- og Kulturforvaltningen, blandt andet skoleledere, Lokale Impact Coaches (LIC), læringsagenter, områdeledere, Økonomi- og Ejendomscenteret, de faglige organisationer og Børne- og Undervisningsudvalget.

Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen Thomas Berlin Hovmand fortalte om visionerne for Fremtidens Skole, hvorefter Ole Sejer Iversen, professor MSO fra Aarhus Universitet, tog over og fortalte om det 21. århundredes kompetencer. Han gav desuden et lille indblik i, hvordan de teknologiske forandringer og muligheder vil påvirke vores fremtid.

Se klip fra Ole Sejer Iversens oplæg her

Efterfølgende fortalte indehaver af Konsulenthuset Autens Lene Jensby Lange, hvordan man kan arbejde med skolernes læringsmiljø, så det understøtter elevernes læring bedst muligt, og til inspiration præsenterede hun et eksempel på en anderledes indretning af læringsmiljøet, hvor medarbejderne på Høsterkøb skole i Rudersdal Kommune havde indrettet et nyt læringsmiljø inddelt i zoner.

Se video fra Høsterkøb Skole her

Dagen sluttede med et oplæg om læringsmiljøer og arkitektur i fremtidens skole ved Søren Nielsen, der er arkitekt på Tegnestuen Vandkunsten.

e.dk

Visionsseminarer Elevvisioner Tirsdag den 15. november 2016 var 110 elevrådsmedlemmer fra Gladsaxe Kommunes 5. – 10. klasser samlet til visionsværksted i Grønnemose Skoles festsal for at bidrage til udviklingen af Fremtidens Skole.

Eleverne arbejdede sammen på tværs af skoler og årgange med en udfordring, de selv havde valgt. Der var på forhånd præsenteret nogle overordnede temaer, eleverne kunne vælge imellem; Fysisk læringsmiljø (inden- og udendørs), Medborgerskab, Skolen i lokalsamfundet og Digitalt læringsmiljø.

Eleverne arbejdede sammen digitalt og analogt om at idéudvikle, og de afprøvede nye metoder for, hvordan man kan arbejde med kreativ og eksperimenterede problemløsning. De forskellige grupper af elever cirkulerede mellem forskellige værksteder og fik blandt andet prøvet Virtual Reality (at få digitale briller på, så man oplever at være tilstede i en anden, virtuel virkelighed), digital fabrikation, at ”pitche” idéer og give feedback. Bagefter tegnede, byggede og filmede eleverne en prototype af deres idé, som sidst på dagen blev præsenteret for resten af salen. Til sidst blev dagens bedste idé kåret gennem en ballonafstemning.

Se video fra Elevrådsdagen her

20

Visionsværksted Den 5. november 2016 var børn, unge, forældre, medarbejdere, ledere og politikere inviteret til visionsseminar på Grønnemose Skole for at bidrage med idéer til Fremtidens Skole. Formålet var at skabe et rum, hvor politikere og borgere – voksne som børn og unge – kunne mødes i en ligeværdig dialog.

Dagen var planlagt som et praksis-fremtidsværksted, hvor deltagerne skulle arbejde sammen om at udvikle og konkretisere deres bud på fremtidens skole og læringsmiljøer. De forskellige grupper arbejdede med temaerne Medborgerskab, Skolen i lokalsamfundet, Digitalt læringsmiljø og Fysisk læringsmiljø (indendørs og udendørs). Der blev først lavet en slags status over de tiltag, der allerede er godt i gang, og der blev udviklet nye idéer til skolen i fremtiden. Til sidst skulle grupperne med sugerør, ispinde, limpistoler, tuscher, 3D-penne og stop-motion-film illustrere deres forslag.

Gruppernes produktioner gav inspiration til og bud på, hvordan vi kan indrette skolerne og lokalområderne, så de kan bidrage til at forme børn og unges kompetencer ud fra principperne om abstrakt kritisk tænkning og evnen til at skabe i samarbejde.

Efterfølgende har der været delte meninger om visionsværkstedet, hvor nogen mente at der var for stor overrepræsentation af medarbejdere og ledere fra kommunen, samt at det ikke levede op til nogle forældres forventninger om også at kunne få lejlighed til at drøfte ønsker til forandringer på deres børns skole.

21

Ungdomsuddannelser og erhvervslivet Ungdomsuddannelser I december 2016 deltog Gladsaxe Gymnasium, Technical Education Copenhagen (TEC) og SOSU-uddannelsen i Gladsaxe i et møde med skolechef Michael Mariendal om Fremtidens Skole.

På mødet lagde TEC særlig vægt på, at det 21. århundredes kompetencer - medborgerskab, livsduelighed, kommunikation, samarbejde, kreativitet og kritisk tænkning - er særdeles relevante. Studerende på TEC skal efter 20 uger i praktik på en virksomhed, hvor de har brug for de seks kompetencer. Ofte er det mangel på disse, der gør, at eleverne ikke lykkes, og det vil hjælpe eleverne på deres ungdomsuddannelse, hvis de i højere grad behersker kompetencerne.

Det kan være alt lige fra at være dygtigere til at samarbejde og kommunikere med andre til det at have selvtillid, gode arbejdsvaner og digitale arbejdsfærdigheder. Eleverne oplever, at det at komme til en teknisk erhvervsuddannelse er meget anderledes end folkeskolens trygge rammer, hvorfor det er relevant at styrke overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse.

På samme måde er der også indsatser, der kan gøre overgangen til gymnasiet mindre udfordrende, for eksempel fokus på at kunne studere, samarbejde og fordybe sig.

Samarbejde med erhvervslivet Erhvervslivet og samarbejdet med lokale virksomheder spiller en stor rolle i Fremtidens Skole.

Virksomhederne har stor viden om, hvilke kompetencer unge mennesker skal have med videre i livet, og som dermed er afgørende for udviklingen af en folkeskole, der klæder børn og unge på til at klare sig godt i deres kommende arbejdsliv.

Eksempelvis fremhæver virksomhederne i Fremtidens Skole evnen til at begå sig i en omskiftelig og digital fremtid, hvor evnen til at tænke kritisk, samarbejde og kommunikere på forskellige medier er af stor betydning. Desuden er evnen til at lære nyt og omstille sig afgørende, fordi arbejdsmarkedet er under konstant udvikling. En udvikling, der vil fortsætte og tage fart.

Skolernes samarbejde med erhvervslivet giver eleverne indblik i, hvordan man arbejder i virksomhederne, og det at løse virkelige problemer for andre og se frugten af arbejdet har stor betydning for de unges motivation.

Møde om fremtidens kompetencer Gladsaxe Kommunes Erhvervsråd holdt møde i midten af januar 2017. Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen Thomas Berlin Hovmand deltog i mødet for at drøfte fremtidens kompetencer med det lokale erhvervsliv.

Thomas Berlin Hovmand holdt oplæg om den proces og de pejlemærker, kommunen var kommet frem til på daværende tidspunkt i forhold til 21. århundredes kompetencer . Efterfølgende fik virksomhedernes repræsentanter mulighed for at komme med deres indspark til pejlemærkerne.

22

Praksisforsøg Gladsaxe Kommune har som led i udviklingen af Fremtidens Skole ønsket at undersøge, hvordan arbejdet med et digitalt understøttet læringsmiljø kan udvikle elevernes dybdelæring omkring det 21. århundredes kompetencer. Ønsket er at kortlægge, hvilke forandringer der skal til for at skabe autentiske læringsmiljøer, hvor eleverne kan øve og udvikle kompetencerne.

Derfor blev det besluttet at iværksætte en række praksisforsøg, der skal danne grundlag for udvikling af skolernes digitale understøttelse af eleverne i det 21. århundredes læring.

Det første praksisforsøg blev hen over efteråret 2016 gennemført på Bagsværd Skoles fjerde årgang i et samarbejde med skoleforvaltningen og teknologivirksomheden Hippomini.

Lærere og pædagoger omlagde undervisningen i fire uger og arbejdede med digital understøttet problemløsning og kommunikation gennem elevformulerede projekter om medborgerskab.

Det var elevernes egne idéer, der blev forfulgt helt frem til, at de stod med prototyper - analoge eller digitale - på løsningen af de problemer, deres idéer skulle løse. Medarbejdere og ledere på årgangen havde udarbejdet fire rubrics for forløbet med udgangspunkt i Fælles mål.

Formål med praksisforsøgene Der er fire overordnede formål for rækken af praksisforsøg, nemlig at opnå: •• Viden om hvilke forandringer, der er behov for at skabe i skolernes fysiske læringsmiljø for at kunne skabe autentiske og digitalt understøttede læringsmiljøer. Herunder også viden om, hvordan de læringsteknologier, der anvendes i praksisforsøget sammen med eksisterende platforme og indkøbte løsninger, kan indgå i en læringsstrategi, der fremmer digital dannelse.

•• Viden om, hvordan arbejdet med et digitalt understøttet læringsmiljø kan udvikle elevernes dybdelæring omkring det 21. århundredes kompetencer.

•• Kapacitetsopbygning af medarbejdere og ledere i forhold til understøttelse af læringsprocesser med digitale medier og teknologier - digital uddannelse og dannelse.

•• Viden om, hvad en prototype på et makerspace, der understøtter Gladsaxe Kommunes målsætninger om læring, indeholder.

De fire formål evalueres efter hvert praksisforsøg og bliver således til den viden, som det næste praksisforsøg skal udvikles ud fra. Der forventes gennemført i alt 12 praksisforsøg, hvoraf nogle gennemføres på henholdsvis daginstitutions- og ungeområdet.

Første praksisforsøg skulle kapacitetsopbygge nøglemedarbejdere og elever, der på sigt kan gennemføre de næste praksisforsøg.

Næste praksisforsøg forløber i foråret 2017 på Bagsværd Skole.

Læs meget mere om Praksisforsøg 1 her

24

25

Presse

Gladsaxe Bladet 20. september 2016

26

Gladsaxe Bladet 18. oktober 2016 Gladsaxe Bladet 29. november 2016

27

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

Gladsaxe Kommune Skoleafdelingen, Læring og Kommunikation Rådhus Allé 7 2860 Søborg gladsaxe.dk/fremtidensskole Telefon: 30 54 07 77 Mail: bkdkha@gladsaxe.dk