Digital dannelse og teknologiforståelse

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

Digital dannelse og lĂŚring med teknologi - om lĂŚring i fremtidens skole April 2018

Indholdsfortegnelse

Indledning........................................................................................... 3 Det 21. århundredes kompetencer..................................................... 6 Læring med teknologi......................................................................... 9 At færdes digitalt i verden.................................................................. 13 Eksempel fra praksis.......................................................................... 17 Rejsen til Planet Darkhill Eksempel fra praksis.......................................................................... 21 Åben skole - samarbejde med foreningsliv og erhvervsliv Eksempel fra praksis.......................................................................... 23 Biotech og science på Gladsaxes skoler Eksempel fra praksis.......................................................................... 24 Idræt og digital formidling Eksempel fra praksis.......................................................................... 27 Hour of Code Eksempel fra praksis.......................................................................... 30 Workshops på biblioteket Gladsaxe Læringsmesse..................................................................... 34 Samarbejde om teknologiforståelse og dannelse.............................. 36

Redaktion:

Kirsten Haase (ansvarshavende) / Catrine Guillouët

Skribenter:

Mads Brink Müller / Kirsten Haase / Catrine Guillouët

Layout:

Catrine Guillouët

April 2018

Indledning Kære nye og nuværende forældre I Gladsaxe har vi valgt at kalde den forandringsproces, vi vil gennemføre i vores folkeskoler i de kommende år, for ”Fremtidens skole”, selvom en del af de forandringer, vi taler om, allerede er godt i gang og dermed nutidige. Navnet

Børne- og Kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand

er en påmindelse om, at medarbejdere og ledere på alle skoler og i vores forvaltning hver dag skal holde sig for øje, at vi har til opgave at sikre, at jeres børn og unge bliver klædt godt på i forhold til deres fremtid i uddannelse, på arbejdsmarkedet og privat.

I Gladsaxe Kommune har Børne- og Undervisningsudvalget truffet beslutning om at anvende en række strategiske pejlemærker, som tilsammen skal skabe de nødvendige forandringer på vores skoler.

Det tredje pejlemærke lyder:

”Det er vigtigt, at børn og unge kan begå sig digitalt. Børn og unge skal både have digitale færdigheder samt indsigt i og forståelse for, hvordan digitale medier, digitale redskaber med mere fungerer. Børn og unge skal også have indsigt i, hvordan de digitale medier påvirker vores hverdag, og hvordan de kan udøve deres medborgerskab gennem disse medier.

Læringsmiljøet skal give børn og unge mulighed for at beherske det 21. århundredes kompetencer digitalt.”

Klik her for at læse alle pejlemærkerne

3

Lige så hastigt som teknologiernes muligheder og digitaliseringens indtog forandrer vores daglige liv, vores arbejdsmarked, sociale mediers udvikling og brug af data på godt og ondt, lige så hastigt vil behovet for, at skolernes pædagogiske medarbejdere kan inddrage digitale medier og redskaber, perspektivere brugen af dem og uddanne eleverne til at forstå sociale medier, stige.

Derfor har vi allerede taget fat på arbejdet i Gladsaxe, og der er mange små praksisforsøg i gang rundt om på skolerne. Flere skoler har indrettet eller er i gang med at indrette læringsmiljøer med teknologier, alle elever har et device, og vi har taget hul på at uddanne både ledere og medarbejdere i brug af digitale redskaber/teknologier og teknologiforståelse.

Vi har et udbygget partnerskab med Københavns Professionshøjskole (tidligere UCC og Metropol), hvor vi i fællesskab ønsker at blive klogere på, hvordan vi bedst uddanner Gladsaxe Kommunes ledere og medarbejdere til opgaven.

Spørgsmålet er altså ikke, om vi skal arbejde med og lære om digitale medier og teknologier på vores skoler, men hvordan, hvor, hvor meget og hvornår.

Svaret er både simpelt og komplekst. Det skal vi, når det giver mening og bidrager til udviklingen af det, vi kalder for det 21. århundredes kompetencer.

I dette hæfte kan I læse om det arbejde, som foregår på vores skoler netop nu.

God læselyst.

Med venlig hilsen Thomas Berlin Hovmand Børne- og Kulturdirektør

4

Det 21. århundredes kompetencer Arbejdet med det 21. århundredes kompetencer fortsætter i Gladsaxe.

De første skridt, vi tog, var fokuseret på læringsstrategier, tænkemåder og det at lære at lære, som er nogle af de elementer, der indeholdes i begrebet kritisk tænkning. Nu er vi igang med at

SOLO-taksonomi er oprindelig udviklet af den australske læringsteoretiker John Biggs, og modellen er siden udviklet til brug i undervisnings- og læringssituationer af Pam Hook fra New Zealand.

indarbejde SOLO-taksonomi.

Kritisk tænkning SOLO-taksonomien er en model, der hjælper eleverne til at arbejde systematisk med at reflektere, evaluere, retfærdiggøre, forudsige, lave en hypotese, argumentere, bevise, designe, konstruere, formidle viden og beherske mange andre centrale discipliner, der tilsammen udgør begrebet kritisk tænkning.

Samlet set kan man sige, at SOLO-taksonomien, som den er udviklet af Pam Hook (se tekstboks ovenfor), giver eleverne en metode til at tilegne sig kendt eller ukendt viden.

Klædes på til læring i fremtiden “Det 21. århundredes kompetencer” beskriver de kompetencer, vi lige nu forestiller os kan klæde børn og unge godt på til deres læringsliv efter folkeskolen, uanset hvilken ungdomsuddannelse, de vælger.

Det er et kompetencesæt, hvor man ikke alene ser på, hvad den enkelte har brug for at mestre for at klare sig godt, men også, hvordan man som individ

6

kan bidrage til fællesskabet. En del vestlige landes regeringer har beskrevet og indarbejdet det 21. århundredes kompetencer i deres uddannelsesstrategier, og i Gladsaxe Kommune tager vi afsæt i seks kompetencer, der skaber dybdeforståelse og lærer eleverne at lære.

Det 21. århundredes kompetencer: •

Medborgerskab

•

Kreativ og innovativ tænkning

•

Kommunikation

•

Kritisk tænkning og problemløsning

•

Samarbejde

•

Personlige, alsidige, sociale kompetencer

I Gladsaxe ønsker vi at give eleverne en oplevelse af, at det 21. århundredes kompetencer er en del af alle fag og al læring, der finder sted. At kompetencerne er et fundament for den måde, læringsforløb struktureres og udføres. For at give eleverne de bedste forudsætninger for at lære kompetencerne, bestræber vi os på at bruge dem så meget som muligt.

Derfor vil det ændrede fokus påvirke elevernes skolegang. De skal samarbejde, kommunikere og løse problemer og udfordringer, og de skal lære at turde fejle og lære, at de kan lære af deres fejl. De skal også lære at arbejde med innovative og kreative metoder, hvor de ofte skal lave flere udkast og flere tilretninger, før de er i mål.

8

Læring med teknologi Den teknologiske udvikling går hurtigt – meget hurtig.

Vi ved ikke præcis, hvilke teknologier der kommer til at være styrende i fremtiden, men vi ved, at vi skal være klar til konstante forandringer.

Omstillingsparathed og evnen til at lære nyt er vigtige kompetencer, som vores børn og unge får brug for, uanset valg af uddannelse og senere arbejde.

Uddannelse handler i stigende grad også om kreativitet, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde, og om at udnytte potentialet i nye teknologier.

Vi skal stadig have faglig viden og færdigheder, men det kan ikke stå alene.

I et hurtigt udviklende samfund er det ikke længere nok at have en stor faktuel viden, for den kan man finde på søgemaskiner som Google. Man skal også kunne omsætte sin viden til handling, hvad enten det er en idé, der ”bare” kan søsættes, eller om det er et produkt, der skal udvikles, sættes i produktion og sælges.

For at vores børn og unge kan lære at tilegne sig nye kompetencer, skal de kunne arbejde og lære på nye måder. Når vi inddrager ny teknologi i skolen, får elever, pædagoger og lærere mulighed for at eksperimentere, samarbejde og problemløse, og de lærer at forholde sig til: •• Hvordan teknologi virker, og hvordan den påvirker os.

•• Hvilke problemer, der opstår, og hvordan de løses.

•• Hvad teknologi kan bidrage med i læringen, men også hvad den ikke kan bidrage med.

•• Hvilke teknologier, der er velegnede til hvilke projekter.

9

Praksisforsøg med teknologi I Gladsaxe Kommunes folkeskoler arbejde vi målrettet på at styrke fremtidens kompetencer og teknologiforståelsen hos vores elever. Vi afprøver forskellige læringsforløb, og der er allerede afviklet praksisforsøg med teknologi på flere skoler.

Det er tydeligt, at inddragelse af teknologi i undervisningen motiverer elever og medarbejdere til at eksperimentere og være undersøgende. Teknologierne kan være med til at understøtte kreativitet og innovation, og de giver nye muligheder for produktudvikling og kommunikation.

Erfaringerne viser også, at arbejdet med innovation og problemløsning med teknologi er nyt for de fleste og kræver mere øvelse og erfaring.

Derfor er vi i Gladsaxe Kommune gået i gang med at uddanne vores ledere og medarbejdere til bedre at kunne forstå muligheder og udfordringer ved at inddrage teknologi i læringen.

Vi har blandt andet et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole (tidligere UCC) om kompetenceudvikling af ledere og pædagogiske medarbejdere. Læs mere om samarbejdet på side 36.

Samarbejdet har allerede ført til flere konkrete undervisningsforløb med teknologi, som er ved at blive afviklet på skolerne. Du kan læse et eksempel fra Mørkhøj Skole på side 17.

10

Disse forløb handler om problemløsning med inddragelse af teknologi, og eleverne prøver kræfter med programmering af Micro;Bits, kodning med Lego WeDo, 3D design og Virtual reality.

På skolerne ser vi frem til flere spændende læringsforløb, som kan give os større erfaring med teknologier og gøre os klogere på, hvilke muligheder, de giver, og hvilke udfordringer, vi skal være opmærksomme på.

Eksempler på teknologier vi inddrager i skolen i dag •• 3D-print og design: Bruges til at udvikle idéer, producere prototyper, designe ting med mere.

•• Lego WeDo: Det kendte Lego-univers tilsat programmering. Her kan bygges og skabes nyt gennem leg, kreativitet og samarbejde.

•• Micro;Bits: Micro;Bit er en mikro-computer med mange sensorer, som kan programmeres til at styre andre ting, for eksempel lamper, små biler eller sensorer.

•• Ozobots: Små robotter, der programmeres ved at tegne farvekoder på papir eller med blokprogrammering på iPad eller computer.

•• Virtual Reality: Rejser ud i verden.

11

Læringsmiljøer På skolerne indretter vi fleksible læringsmiljøer, som understøtter læringen gennem samarbejde, eksperimenter og fordybelse – både med og uden teknologi. I læringsmiljøerne er der indrettet læringszoner med forskellige formål og muligheder, blandt andre: •• En præsentationszone indrettet til at præsentere en idé, fremvise et produkt eller lave en fremvisning.

•• En produktionszone indrettet med materialer til at designe modeller, skabe prototyper eller andet. Produktionszonen indeholder både analoge og digitale materialer og maskiner for eksempel 3D printer, folieskærer, pap og legoklodser.

•• En feedbackzone med mulighed for kortere samtale mellem enkelte elever eller i grupper.

12

At færdes digitalt i verden Historisk set har børn og unge altid søgt anerkendelse, venskaber, fællesskaber og identitet hos hinanden. Med internettet og de sociale medier har betingelserne for dette ændret sig.

Helt fra barnsben har børn og unge i dag hele verden med sig i deres smartphone, iPad eller bærbare computer. Venner, underholdning, viden og måske også skoleopgaver er altid lige ved hånden, og børn og unge skelner sjældent mellem den digitale og den ”virkelige” – analoge – verden.

Skal kende konsekvenserne Man har i mange år talt om, at den nuværende generation af børn og unge er ”digitalt indfødte”, fordi de er vokset op med teknologien og derfor er superbrugere af den.

Vi skal imidlertid være opmærksomme på, at selvom børn og unge er flittige forbrugere af teknologi, forstår de ikke altid konsekvenserne af deres handlinger på internettet, når de for eksempel kommunikerer med andre eller lægger billeder ud på sociale medier.

Dialog frem for forbud I Gladsaxe Kommunes skoler har vi som udgangspunkt en åben og tillidsbaseret tilgang til børn og unges opdragelse, herunder deres digitale dannelse.

Vi vil gerne undgå forbud og restriktioner, men vælger i stedet at gå i dialog med dem og vejlede og støtte dem i at blive digitalt dannede.

13

”I en digitaliseret verden har vi en central opgave i at give børn og unge digitale færdigheder og den digitale dannelse, de behøver, for at få indsigt i, hvordan teknologier og medier virker og påvirker os.”

- fra de strategiske pejlemærker for Fremtidens Skole

Et godt og sikkert liv på de sociale medier Børn og unge skal lære at færdes i onlinefællesskaber som Facebook, Instagram og Snapchat, præcis som de skal lære at færdes i andre fællesskaber.

Når vores børn og unge skal ud i nye, ukendte situationer, for eksempel til den første fest, snakker vi med dem om alkohol og laver aftaler om, hvordan og hvornår de kommer hjem.

Vi bør give det præcis lige så megen opmærksomhed, når de melder sig ind i virtuelle sociale fælleskaber. Børn, unge og voksne kommunikerer og interagerer online det meste af dagen, både i skolen og på arbejdet, men også socialt med familie og venner gennem sociale medier og spil.

I Gladsaxe Kommune forsøger vi at lære eleverne at forstå deres egen onlineadfærd såvel som andres indflydelse på deres hverdag, men den samlede

14

opgave med at lære børn og unge at færdes sikkert og fornuftigt, må vi – skole og hjem – være sammen om.

Vi har udarbejdet en række inspirations- og vejledningssider til dig som forælder. Her kan du blive klogere på, hvad du kan gøre, og hvordan du forholder dig, hvad enten du har børn i indskoling, på mellemtrin eller i udskolingen.

På siderne finder du også en række nyttige links omkring dit barns digitale liv.

Klik her for at gå til vejledningerne på vores hjemmeside

15

Kritisk informationssøgning De informationer, vi finder på internettet, kan være af meget varierende kvalitet. Derfor lærer vi eleverne i vores skoler at forholde sig kritisk til det, de læser og søger frem på hjemmesider og søgemaskiner.

Behovet for at være kildekritisk er i dag større end nogensinde, fordi informationer er så let tilgængelige, og hvem som helst kan lægge dem ud på nettet.

På skolerne i Gladsaxe arbejder vi med digitale værktøjer, blandt SøgSmart, der støtter eleverne i at være kritiske over for det, de støder på online.

Klik her for at gå til SøgSmart

16

Eksempel fra praksis Rejsen til Planet Darkhill I foråret 2018 arbejdede 2. og 3. klasseselever fra Mørkhøj Skole med projektet “Planet Darkhill” i skolens digitale innovationscenter.

- Det er første gang vores yngste elever prøver at arbejde i skolens digitale innovationscenter, og vi har derfor fokuseret ekstra meget på processen og mindre på det færdige produkt, fortæller Mikkel Buntzen, der er lærer i indskolingen.

Mørkhøj vs. Darkhill I projektet har eleverne været et forskerhold, der rejste til planeten ”Darkhill” (ifølge Mikkel Buntzen ikke helt uden reference til skolens navn), hvor nogle

17

nybyggere havde slået sig ned.

Forskerholdets opgave var at løse nogle konkrete problemer, nybyggerne var stødt på oppe på deres nye planet.

Vandrobot af gule Kinderæg Emil og Magnus (se billedet på forsiden) fremviser stolt deres prototype af en robot, der kan hente vand.

- Det er en slags kørende spand, forklarer Emil, der sammen med sin forskerkollega Magnus havde fået til opgave at løse et problem for en kvinde, der havde brug for at hente en masse vand til sine afgrøder. Der var lang vej til den nærmeste sø, vandet var tungt, og det problem løste drengenes vandrobot, der var lavet af ispinde og gule skaller fra Kinderæg.

6. klasses feedbackeksperter Eleverne gav hinanden løbende feedback på deres ideer, og en ”ekspertfeedback-gruppe” bestående af elever fra 6. årgang, der har erfaring med at arbejde på denne måde, var også indkaldt.

- Det var både sjovt og meget givende for eleverne at få feedback fra nogle ældre elever, siger Mikkel Buntzen.

De små forskere lavede skitser og byggede prototyper på deres idéer, og nogle

18

nåede også at snuse til, hvordan man inddrager teknologi som for eksempel Virtual Reality.

Samarbejde og feedback - Målet med projektet har været at øve samarbejde og at give og modtage feedback, siger Mikkel Buntzen og fortsætter: - Det er en fordel for eleverne, at de allerede i de små klasser bliver fortrolige med designprocesser, hvor de får en given problemstilling, skal ideudvikle, modtage feedback, gå tilbage og forfine og bygge prototyper både digitalt og analogt.

Lærerens rolle ændrer sig Mikkel Buntzen og kollegerne på Mørkhøj Skole har erfaret, at mange ældre elever finder denne arbejdsform svær, fordi de igennem mange års skolegang har vænnet sig til, at læreren fortæller dem, hvad de skal og hvordan.

Når de arbejder med designprocesser har de friere rammer, skal tænke kreativt og kritisk, og læreren har ikke lige løsningen, når de støder på problemer.

Lærerens rolle er i dag mere en sparringspartner end tidligere, og det skal eleverne vænne sig til.

- Vi forventer, at når eleverne får denne arbejdsform ind under huden allerede i indskolingen, bliver det langt nemmere for dem at være i… det bliver spændende at følge deres udvikling de næste år, siger Mikkel Buntzen.

19

Mikkel Buntzen sammen med et par af de små Darkhill-forskere

Træner det 21. århundredes kompetencer Mikkel Buntzen forklarer, at når eleverne arbejder i det digitale innovationscenter, træner de det 21. århundredes kompetencer (læs mere på side 6). Kompetencer, som de får brug for efter folkeskolen, i det videre uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet.

Men det er ikke kun senere i livet, disse kompetencer kommer eleverne til gode.

- De kan allerede nu bruge dem, for eksempel evnen til at samarbejde og give og modtage feedback, i de øvrige fag her i skolen, siger Mikkel Buntzen og fortsætter: - Og når de kommer i 9. klasse og skal lave projektopgave, får de fordel af at kunne forholde sig kritisk til opgaven, gå tilbage, finjustere og prøve igen som en naturlig del af arbejdsprocessen.

20

Eksempel fra praksis Åben skole - samarbejde med foreningsliv og erhvervsliv I Gladsaxe Kommune arbejder vi på at styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og lokalsamfundets foreningsliv og erhvervsliv – det, vi kalder åben skole. Et eksempel på åben skole findes på Mørkhøj Skole, der har indgået et samarbejde med malingsvirksomheden Dyrup. Her har elever fra valgfaget Teknologiforståelse hen over skoleåret 2017/2018 arbejdet med løsninger på virkelighedsnære problemstillinger fra Dyrups malingsproduktion.

Samarbejdet startede et års tid tidligere, da Dyrup bevilgede penge til indkøb af teknologi til Mørkhøj Skoles digitale innovationscenter og i øvrigt også donerede gratis maling og vejledning omkring farver til centeret.

Den gode relation udviklede sig herefter til et samarbejde, hvor eleverne fra valgfaget Teknologiforståelse besøgte virksomheden på Gladsaxevej.

21

Her fik de en rundvisning på fabrikken og blev præsenteret for en konkret problemstilling med et pallebånd, der har indflydelse på, hvor meget der produceres.

I grupper skulle eleverne arbejde med en løsning på et konkret problem fra Dyrups produktion; et problem med et pallebånd, der har indflydelse på, hvor meget der produceres.

Forløbet blev på festligste vis rundet af i Mørkhøj Skoles digitale innovationscenter, hvor repræsentanter fra Dyrup og skolens ledelse overværede gruppernes bud på løsninger af pallebånds-problemet, som de præsenterede ved hjælp af blandt andet Virtual Reality.

To af eleverne fra Mørkhøj Skole deltog desuden på Danmarks Læringsfestival 2018 hvor de, i forbindelse med elevkonkurrencen CRAFT, præsenterede deres løsning på problemerne med pallebåndet og samtidig beskrev samarbejdet med Dyrup set fra et elevperspektiv.

Lars Thomsen fra Dyrup får via Virtual Reality en levende præsentation af Mathilde og hendes gruppes løsning på pallebånd-problemet.

22

Eksempel fra praksis Biotech og science på Gladsaxes skoler Et andet eksempel på åben skole er samarbejdet med den danske bioteknologiske virksomhed Novozymes, der har adresse i kommunen. Indtil nu har to skoler haft glæde af folkene fra Novozymes’ store viden om blandt andet naturvidenskab.

Naturvidenskab på Vadgård Skole Hvad er en svamp? Hvad lever den af, og vidste du, at verdens største svamp vokser under jorden og er på størrelse med 2000 fodboldbaner? I efteråret 2017 havde 6.B. på Vadgård Skole besøg af Thomas Videbæk, der er vicedirektør i den danske bioteknologiske virksomhed Novozymes – og emnet var svampe i alle afskygninger. Oplægget havde også fokus på biotech og på, hvordan naturvidenskaben gør en forskel i vores samfund.

Biotech på Skovbrynet Skole Skovbrynet Skole havde i januar 2018 besøg af studentermedhjælper fra Novozymes Marie Blatt Bendtsen, der fortalte om sit valg af studieretning; Science. Marie brugte sine hverdagserfaringer til at inspirere udskolingseleverne, og hendes fokus i oplægget var på biotech, og hvordan man kan arbejde med science og naturvidenskab, når man skal ud på arbejdsmarkedet.

23

Eksempel fra praksis Idræt og digital formidling På Gladsaxe Skole har 8. årgang i januar 2018 gennemført et projekt i idræt, hvor formålet var at kombinere kropsbasis med en digital dannelsesproces.

Eleverne har designet en platform, der kan bruges til at formidle teori i emnet kropsbasis, og som samtidig viser deres egne fysiske færdigheder inden for dette. Et krav til platformen var, at den kunne danne grundlag for undervisning af andre i faget idræt.

Alle kan være med I projektet har Sofie, Emilie, Helena og Maria lavet en hjemmeside med titlen “Bevægelse på den sjove måde - sammen eller alene”. Hjemmesiden indeholder en række idræts- og yogaøvelser, som skal inspirere til bevægelse både i skolen og i fritiden sammen med venner og veninder.

- Vi har taget billeder af alle øvelserne og beskrevet dem grundigt, og hver øvelse er kategoriseret efter niveauerne “let”, “mellem” og “svær”, fortæller Sofie og forklarer, at de på den måde har villet sikre, at alle, uanset fysisk form, kan være med.

Fra venstre: Sofie, Emilie, Helena og Maria

24

Eleverne har i forløbet også skullet tænke over deres valg af emne og platform, og hvordan deres platform understøtter den stillede opgave.

De fire veninder har valgt at lave en hjemmeside for at gøre øvelserne så tilgængelige som muligt.

- Alle har jo en mobiltelefon, og så er det nemt at slå op på hjemmesiden og blive inspireret til at lave sjove øvelser, når man er sammen med sine venner, siger Emilie.

Sjov måde at lære på Sofie, Emilie, Helena og Maria har med hjemmesiden ønsket at præsentere en anderledes læringsmetode.

- Jeg synes nogle gange, det er lidt kedeligt, når læreren bare står og fortæller, hvad vi skal lave, og dette kan være en anden måde at lære nyt på, siger Sofie.

Emilie er enig i, at det har været en god måde at lære på, fordi de inden for rammerne selv har fået lov at definere deres projekt.

- Det har været rigtig sjovt selv at få lov at udvikle sin idé, siger hun.

Når man går død i PowerPoint - Projektet har lært os en masse om at samarbejde, at lave en hjemmeside og beskrive øvelserne, så alle kan forstå dem, fortæller Emilie, og Helena supplerer:

25

- Det har været fedt med en anderledes måde at lave idrætsprojekt på, fedt at prøve noget nyt og kreere sin egen hjemmeside.

- Vi er gået lidt døde i Powerpoint, griner Sofie og fortæller, at de i alt har brugt cirka ti timer på hele projektet. Veninderne er enige om, at det har været sjovt og relativt nemt at lave en flot hjemmeside.

- Og lige her til sidst lavede vi også en QR kode, så nu ved vi også, hvordan man gør det, siger Maria.

Dygtige elever Lærer på 8. årgang Mikkel Sandbak er yderst tilfreds med elevernes indsats, og om Sofie, Emilie, Helena og Maria siger han: - Denne gruppe har formået at koble teori og praksis sammen i en platform, der også er let at navigere rundt på, og som i særdeleshed formidler det idrætsfaglige kompetenceområde til alle, der måtte have lyst til at lære mere om kropsspænding, hoved- og håndstand, akrobatiske opstillinger med afsæt i yoga og meget mere.

Klik her for at se pigernes hjemmeside

26

Eksempel fra praksis Hour of Code I december 2017 var læringscenteret på Skovbrynet Skole omdannet til kodningsværksted. Anledningen var ”Hour of Code”, som er en del af den årligt tilbagevendende Computer Science Education Week. Hour of Code giver eleverne en introduktion til kodning, hvor de gennem en spilbaseret tilgang arbejder med at programmere og samtidig får en oplevelse af, at alle kan lære de grundlæggende kodningsprincipper.

Kodning styrker de øvrige fag Fordi teknologi i stigende grad er en præmis i børn og unges liv, skal eleverne ikke kun sidde med en iPad eller computer og være forbrugere af diverse apps, spil og programmer. De skal desuden vide, hvilke elementer teknologien er bygget op af, så de kan gennemskue, hvordan forskellige kodninger og algoritmer påvirker hverdagen. Når eleverne lærer, at der bliver lagt koder ind og indsamlet data, så snart vi er online, kan de begynde at tage kontrol over teknologien i stedet for at være styret af den – og det understøtter et projekt som Hour of Code.

27

Derudover er der en såkaldt sekvenstænkning i kodning, hvor man hele tiden tænker over sit næste skridt og hvilke muligheder, dette skridt lukker op og ned for. Den samme tænkning bruger man i for eksempel faglig læsning, hvor man systematisk bevæger sig fremad, ét skridt ad gangen, og på den måde kan arbejdet med kodning og programmering være med til at styrke eleverne i skolens øvrige fag.

Sandwich og kakaomælk Man kan sige, at kodning er computerens sprog, og for at give eleverne et konkret billede af, hvor præcise de skal være, når de koder, havde skolens bibliotekar Ann Marie Eilersen i anledning af Hour of Code lavet workshoppen ”Analog kodning”. Her skulle eleverne instruere eller ”kode” hinanden til at lave en kop kakao og bagefter en sandwich.

Ann Marie Eilersen demonstrerede opgaven ved at agere computer, som tre elever skulle programmere til at lave en kop kakao. Det var sværere, end man skulle tro, og da en elev sagde ”læg nu kanden med vand på bordet”, opfattede ”computeren Ann Marie” anvisningen meget bogstaveligt og lagde kanden ned, så der, til elevernes store morskab, var vand over hele bordet.

28

- Jeg ønsker at vise dem, at computere faktisk er ret dumme, de har ingen hjerne, og vi skal derfor være utrolig konkrete og præcise, når vi koder, fortæller Ann Marie Eilersen, der klog af skade havde taget forklæde på under seancen.

Efter ugen med Hour of Code havde elever, pædagoger og lærere mulighed for at arbejde videre med kodning og programmering i skolens læringscenter.

29

Fotograf: Thomas Vilhelm / Photographic Nordic

Eksempel fra praksis Workshops på biblioteket På Gladsaxe Hovedbibliotek afholder bibliotekarerne Lotte Pedersen, Helle Brødsgaard og deres kolleger løbende undervisningsforløb for kommunens 7., 8. og 9. klasser, hvor eleverne lærer at navigere sikkert på internettet og de sociale medier.

- Med folkeskolereformen blev IT og medier obligatorisk i alle fag, og desuden fik alle elever i Gladsaxes skoler en iPad. Her så vi en oplagt mulighed for at samarbejde med skolerne og byde ind med det, vi er gode til, nemlig informationssøgning og kildekritik. Det blev til en række workshops, som handler om digital dannelse og består af både undervisning og debat eleverne imellem, siger Lotte Pedersen.

30

Understøtter og inspirerer lærerne Der er i dag stor efterspørgsel på undervisningsforløbene, og undervisningsopgaven deles mellem flere bibliotekarer. Ud over at undervise eleverne i digital dannelse, ønsker de at inspirere lærerne til at fortsætte arbejdet hjemme på skolerne.

- Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke overtager lærernes arbejde, men derimod understøtter og inspirerer deres indsats ude på skolerne, fortæller Helle Brødsgaard.

Digitale fodspor Når eleverne på 7. årgang besøger Hovedbiblioteket i Buddinge, får de guidelines og gode værktøjer til at færdes sikkert på nettet. Eleverne bliver præsenteret for konkrete dilemmaer fra de sociale medier, som de skal tage aktivt stilling til gennem debatter og øvelser.

Målet er, at de unge bliver bevidste om deres og andres adfærd på sociale medier, og at de lærer at forholde sig kritisk til de informationer, de finder på nettet, både i skolen og fritiden.

Informationssøgning Fake news og kildekritik er på programmet, når eleverne fra kommunens 8. klasser er på workshop. Gennem en sjov og lærerig quiz introduceres eleverne til bibliotekets databaser og mulighederne for litteratur- og informationssøgning. De får viden og praktisk erfaring med søgning på nettet og lærer at forholde sig kritisk til kilder og de informationer, de søger frem.

Kickstart din projektopgave I 9. klasse skriver eleverne den obligatoriske projektopgave, og i den forbindelse introducerer biblioteket dem til relevante databaser, der kan være

31

en hjælp i opgaveskrivningen. Eleverne arbejder i deres projektgrupper og får tips og tricks til at søge information på nettet og forholde sig kildekritisk til det, de finder.

Forældrene inddrages Ud over forløbene i digital dannelse for udskolingseleverne har biblioteket afholdt et par arrangementer for alle elever og deres forældre, der handlede om børn og unges færden på nettet, og hvor det blandt andet var intentionen at sætte gang i en debat mellem forældre og børn.

- Det var en kæmpe succes, og der kom virkelig mange, siger Lotte Pedersen og forklarer, at forældrene fik mange ahaoplevelser og lærte meget om deres børns internetvaner, de ellers ikke kendte til.

Fotograf: Thomas Vilhelm / Photographic Nordic

Gode råd til forældre Hvordan taler du med dit barn om hans eller hendes færden på internettet?

Hvordan spørger du, så dit barn faktisk har lyst til at fortælle? På næste side finder du et par gode råd fra biblioteket.

32

Tal med de unge om deres onlineliv. Interessér dig for dit barns liv på nettet.

Ligesom du spørger ind til, hvad dit barn har lavet i skolen, og hvor mange mål, han/hun har scoret i håndboldkampen. Fremhæv det positive – drop de løftede pegefingre!

Hjælp med privatindstillingerne. Det er SÅ vigtigt at vide, hvem der kan se med! Er det hele verden eller bare venner? Og husk at fortælle, at det er en præmis på så godt som alle de sociale medier, at vi afgiver retten til vores eget indhold.

Tal om billeddeling. Husk at spørge om, lov inden du deler billeder af dit barn (flere unge giver udtryk for, at de føler sig intimideret af, at deres forældre lægger billeder ud af dem, uden at spørge om lov først.)

Tal om dét at være kritisk med, hvad der deles på nettet - tænk på, om det kan tåle at blive råbt i en megafon eller vist i TV-avisen. Tænk på det digitale eftermæle - kan det tåle at blive set af en kommende arbejdsgiver?

Acceptér ikke venneanmodninger fra fremmede. Tal med dit barn om, at han/hun skal vide, hvem der lukkes ind - ligesom det ikke er hvem som helst, der lukkes ind i jeres hus.

Tal om ikke at dele personfølsomme oplysninger på nettet, CPR-nummer, telefonnummer, password osv.

Brug flere og gode passwords - passwords er ligesom nøglen til et hus.

Klik her for at se Huskekongens tips til gode passwords Vær en god rollemodel!

33

Gladsaxe Læringsmesse Gladsaxe Læringsmesse, der afholdes én gang om året, giver både elever og medarbejdere på skolerne anledning til at inspirere og blive inspireret til at arbejde med teknologi og fremtidens kompetencer.

På læringsmessen præsenterer elever, pædagoger og lærere spændende projekter og undervisningsforløb, hvor de har arbejdet projektorienteret og innovativt med problemløsning.

Gladsaxe Læringsmesse 2018 blev afholdt den 30. januar i festsalen på det gamle Blaagaard Seminarium – beliggende ved siden af Enghavegård Skole.

Her viste elever fra 6., 7. og 8. klasse eksempler på, hvordan de hjemme på skolerne har arbejdet projektorienteret med teknologi, problemløsning og innovation.

34

Her er nogle eksempler på de undervisningsforløb, elever og medarbejdere præsenterede på messen: •• En 3D-prototype på et nyt læringscenter på Søborg Skole •• Et computerspil, programmeret af børn fra 4. klasse på Buddinge Skole •• Elever fra Bagsværd Skole havde designet en app om online kommunikation, som kunne bruges i arbejdet med digital dannelse •• Elever fra Gladsaxe Skole arbejdede med at inddrage teknologi i idrætsundervisningen og udviklede derfor en digital platform til deling af idrætsforløb. Du kan læse om forløbet på side 24.

35

Samarbejde om teknologiforståelse og dannelse I den danske folkeskole har vi tradition for at arbejde med dannelse, som lærer børn og unge at forstå og agere i samfundet som demokratiske medborgere.

Men i takt med, at samfundet i stigende grad påvirkes af teknologi, ændres den måde, vi arbejder på i skolerne. I dag må vi tænke digitalisering og teknologiforståelse ind som en væsentlig del elevernes dannelse, og vi fokuserer mere på elementer som overvågning, menneskerettigheder, demokrati og digitale fællesskaber end tidligere.

Gladsaxe Kommune samarbejder med Københavns Professionshøjskole (tidligere UCC) om to projekter, der klæder lærere og pædagoger på til arbejdet med teknologiforståelse og digital dannelse i vores skoler.

36

Lærere og pædagogers teknologiforståelse styrkes Det ene projekt, ”Nye teknologier, det 21. århundredes kompetencer og lærerfaglig teknologiforståelse” skal styrke lærernes teknologiforståelse på nye måder. I projektet deltager lærere og faglige ledere fra fire skoler i Gladsaxe samt konsulenter fra Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole.

Future Classroom Lab I Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole arbejder man på at finde nye veje til at forstå og arbejde med teknologier i undervisningssammenhænge.

Klik her for at læse mere

Konkret udmøntede projektet sig i en fem-dages udviklings-camp i Future Classroom Lab, hvor lærerne arbejdede med teknologiforståelse gennem leg og eksperimenter med konkrete undervisningsrelevante teknologier. De tilrettelagde en række undervisningsforløb med fokus på læring med teknologi og det 21. århundredes kompetencer, som efterfølgende skal prøves af i praksis på de fire skoler. Her arbejdes blandt andet med kodning af robotter, 3D design af prototyper og formidling med Virtual Reality.

På side 17 kan du læse om et af læringsforløbene.

Digitalt handlingsrepertoire og dannelse I det andet projekt var udvalgte pædagoger, lærere og ledere fra alle Gladsaxes skoler på workshop i Future Classroom Lab, hvor de sammen med undervisere fra Future Classroom Lab og konsulenter fra Medierådet talte om

37

problematikker og udfordringer i den digitaliserede hverdag på skolerne.

Formålet med projektet er: •• At lærere, pædagoger, ledere og konsulenter sammen udvikler forslag til, hvordan vi arbejder med digital dannelse i vores skoler.

•• At udvikle, afprøve og dele undervisningsforløb til elever fra 0. til 10. klasse.

•• At opbygge viden og strukturer for arbejdet med digital dannelse.

Pædagoger og lærere bliver klædt på til at arbejde med elevernes dannelse i en teknologipræget og digitaliseret hverdag. De har alle udviklet læringsforløb om digital dannelse, som bliver afprøvet på skolerne i løbet af foråret 2018.

Erfaringerne fra forløbene bliver delt og evalueret lokalt og nationalt. I Gladsaxe Kommune bruger vi erfaringerne til at klæde medarbejdernes på med kompetencer, der kommer elevernes digitale dannelse til gode.

38

kd.exasdalg

kd.exasdalg

Gladsaxe Kommune Skoleafdelingen, Læring og Kommunikation Rådhus Allé 7 2860 Søborg gladsaxe.dk/fremtidens_skole Telefon: 30 54 07 77 Mail: bkdkha@gladsaxe.dk