Budget 2012

Budget 2012 og budgetoverslag 2013-2015

Forord Budget 2012 er en investering i fremtiden I september blev der indgået budgetforlig for 2012 i Gladsaxe Kommune, og den 12. oktober blev budgettet vedtaget. Forligspartierne bag budgettet er Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Hermed står 24 ud af byrådets 25 medlemmer bag budgettet.

2

frastruktur, skolestruktur, ældre, handicappede og sundhed samt klima.

De overordnede rammer for budgetlægningen har været præget af de senere års opbremsning i den økonomiske vækst og en stram økonomiaftale mellem den forrige regering og Kommunernes Landsforening (KL). Det har lagt snævre rammer for kommunernes økonomi.

Blandt de store investeringer de kommende år er en letbane langs Ring 3. Letbanen skal sammen med andre investeringer i infrastruktur og byudvikling sikre udvikling og vækst. En ny skolestruktur skal sikre et højt fagligt niveau, en bedre integration og en bedre udnyttelse af kommunens bygninger. Tilbud og aktiviteter for ældre og handicappede samt på sundhedsområdet skal følge med tiden og sikre en hverdag for borgerne med så høj livskvalitet som muligt. Investeringerne i klima drejer sig om, at vi skal mindske CO2-udledningen og kunne håndtere de kraftige regnskyl.

Gladsaxes økonomi er stram i 2012 og 2013 som følge af meget store anlægsinvesteringer.

Men på længere sigt er den økonomiske balance fornuftig. Vores flerårige arbejde med at effektivisere driften har sammen med højere skatteindtægter skabt et godt grundlag for investeringer i fremtiden. Skatteprocenten og grundskyldspromillen holdes i ro samtidig med, at kassebeholdningen styrkes.

For at skabe rum til de store investeringer i 2012 og 2013 er det nødvendigt fortsat at effektivisere. Vi reducerer blandt andet i udgifterne til administration og gennemfører rationaliseringer på rengøringsområdet. Vi sparer også penge som følge af en bedre kapacitetsudnyttelse på skoler og daginstitutioner. Endelig udskyder vi en række anlægsprojekter til slutningen af den fireårige budgetperiode.

Den fremtidige udvikling i konjunkturerne er dog meget usikker. Vi må derfor udvise stor forsigtighed i de kommende år. Vi står samtidig overfor en række store udfordringer. I Gladsaxe skal vi være med til at løse udfordringerne ved at opfinde og skabe fremtiden. Det gør vi med de rigtige investeringer. Her er nøgleordene at skabe social balance, miljømæssig balance og balance i fællesskabet. I budgettet for 2012 har vi derfor blandt andet sat ekstra penge af på følgende fire vigtige områder: in-

Du kan læse mere om de forskellige initiativer her i budgettet. På gladsaxe.dk/budget2012 kan du få mere deltaljerede oplysninger om budgettet.

God læselyst!

Karin Søjberg Holst Borgmester

Indhold

Indhold

Borgmesterens forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2

Gladsaxe Byråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Budgettet kort fortalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Økonomiudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Børne- og Undervisningsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Seniorudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

23

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

27

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

32

Trafik- og Teknikudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35

Miljøudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37

Kultur-, Fritids- og Idrærtsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Takster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

42

Hovedoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

44

Bevillingsoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Beslutningsnoter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

52

3

Gladsaxe Byråd

Karin Søjberg Holst (A) Borgmester

Trine Græse (A) 1. viceborgmester

Erling Schrøder (A)

Peter Nielsen (A) (orlov)

Eva Nielsen (A) (suppleant)

John Brown Brabant Althoff-Andersen (A)

Ole Skrald Rasmussen (A)

Tom Vang Knudsen (A)

Katrine Skov (A)

Bent Greve (A)

Lars Abel (C)

4

4

Cheri-Mae Marlena Williamson (B)

Eva Michaelsen (C)

Kristoffer Beck (C)

Gladsaxe Byråd Susanne Palsig (F)

Serdal Benli (F)

Kristian Niebuhr (O)

Klaus Kjær (O)

Ebbe Skovsgaard (V) 2. viceborgmester

Kim Wessel-Tolvig (V)

Thomas Monberg (F)

Poul Reher Jensen (F)

Lone Yalcinkaya (V)

Pia Skou (V)

Gunnar Svendsen (F)

Partier A Socialdemokraterne B Det Radikale Venstre C Det Konservative Folkeparti F Socialistisk Folkeparti O Dansk Folkeparti V Venstre Ø Enhedslisten Trine Henriksen (Ø)

5

Indledning

Budget 2012 giver et overblik over kommunens økonomi de næste fire år, og nye aktiviteter og tilpasninger bliver præsenteret.

Det indledende kapitel – Budgettet kort fortalt – tegner det overordnede billede af kommunens økonomi. Kapitlet beskriver, hvordan udgifterne og indtægterne udvikler sig de næste fire år, og hvad det betyder for udviklingen i kassebeholdningen. Det opridser de overordnede rammer for prioriteringerne i budgetaftalen for 20122015, og hvilke temaer der særligt er i fokus.

Endvidere beskrives de væsentligste nye tværgående initiativer.

De efterfølgende kapitler retter fokus mod de væsentligste konkrete nye tiltag og ændringer, som Gladsaxes borgere vil opleve i kommunen.

Kapitlerne er inddelt efter de politiske udvalg, som har ansvaret for de forskellige dele af kommunens bredtfavnende aktivitetsområder. Desuden giver de enkelte kapitler også indblik i områdernes samlede økonomiske ramme og i de mål og resultatkrav, der er fastsat for aktiviteterne det kommende år. Kapitlerne afsluttes med de vigtigste nøgletal på områderne. Efter de udvalgsopdelte kapitler følger en oversigt over udvalgte takster på alle kommunens områder.

6

6

Herefter følger en hovedoversigt over budgettet og en bevillingsoversigt. Alle kommuner skal offentliggøre netop disse oversigter efter en fast skabelon. Det betyder, at oversigterne kan sammenlignes fra år til år og fra kommune til kommune.

Budget 2012 afsluttes med en oversigt over beslutningsnoter til budgettet. Beslutningsnoter er en oversigt over analyser, undersøgelser med videre, som det politisk er besluttet at sætte i gang, så Gladsaxe Kommune fortsat kan være i udvikling.

Der findes også en bilagssamling til Budget 2012. Bilagssamlingen indeholder en detaljeret gennemgang af budgettet på alle udvalgsområder, herunder en oversigt over samtlige mål- og resultatkrav. Bilagssamlingen findes ligesom budgettet på gladsaxe.dk/budget2012.

Budgettet kort fortalt

Budgettet kort fortalt

Budgetaftalen Budget 2012 er et budget med investeringer i fremtiden. Investeringer, der skal sørge for vækst og udvikling, en faglig stærk folkeskole, aktiviteter for ældre, handicappede og på sundhedsområdet, der følger med tiden og endelig investeringer, der kan imødegå klimaudfordringerne. For at finansiere investeringerne indeholder budget 2012 en række effektiviseringer og administrative besparelser.

De overordnede rammer for budgetlægningen har været præget af de senere års opbremsning i den økonomiske vækst og en stram økonomiaftale mellem den forrige regering og Kommunernes Landsforening (KL), der har lagt snævre rammer for kommunernes råderum. I økonomiaftalen indgår, at de samlede kommunale udgifter i 2012 skal holdes uændrede i faste priser sammenlignet med 2011. Der er indført sanktioner, hvis regnskabet viser, at udgifterne ligger over det aftalte niveau. Samtidig må skatten ikke sættes op.

De snævre økonomiske rammer har også påvirket økonomien i Gladsaxe Kommune og vil fortsat påvirke den. Derfor har kommunen i flere år arbejdet med at effektivisere driften. Resultatet heraf er sammen med øgede skatteindtægter, at forholdet mellem Gladsaxe Kommunes driftsudgifter og løbende indtægter nu er i en fornuftig balance. Udgifterne ligger inden for rammerne af økonomiaftalen. Samtidig holdes skatteprocenten og grundskyldspromillen i ro, og kassebeholdningen styrkes. Økonomien er dog meget stram i 2012 og 2013.

Dette skyldes især de store anlægsprojekter.

Forudsætningen om, at udgifterne ikke må stige de kommende år, betyder samtidig, at hvis der skal blive mulighed for at skabe udvikling og fornyelse af kommunens aktiviteter, vil der være brug for fortsat at have fokus på, hvordan vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Ikke mindst på det administrative område og ved effektiviseringer. Hertil kommer den betydelige usikkerhed, som udsving i konjunkturerne kan skabe om økonomien.

Budgettet i kroner og ører De budgetterede udgifter og indtægter i 2012 til og med 2015 er vist i resultatopgørelsen på næste side:

7

Resultatopgørelse i millioner kroner (løbende priser) 2012

2013

2014

2015

3.143

3.243

3.417

3.548

845

821

777

773

Indtægter i alt

3.988

4.064

4.195

4.321

Driftsudgifter (netto)

I. Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning

3.749

3.842

3.921

4.017

Driftsresultat

239

222

273

304

Anlægsudgifter (netto)

205

217

193

161

Drift- og anlæg i alt

33

5

80

143

Renteudgifter (netto)

22

24

25

24

Resultat af det skattefinansierede område

12

-19

55

119

217

198

249

280

Strukturel balance (driftsresultat – renteudgifter) II. Forsyningsområdet (renovation og fjernvarme) Driftsresultat (netto)

-3

-1

3

4

Anlægsresultat (netto)

-84

-52

-15

0

Resultat af forsyningsområdet

-87

-53

-12

4

Årets resultat i alt

-75

-72

43

123

Det fremgår af resultatopgørelsen, at der er budgetteret med samlede skatteindtægter på 3.988 millioner kroner i 2012. Det forventes, at skatteindtægterne stiger til 4.321 millioner kroner i 2015. Dette svarer omtrentligt til stigningen i den almindelige prisudvikling.

8

8

Der er budgetteret med nettodriftsudgifter på 3.749 millioner kroner i 2011. Nettodriftsudgifterne er driftsudgifterne fratrukket eksempelvis forældrebetaling til dagtilbud og statslige refusioner til overførselsydelser. Frem mod 2015 er der budgetteret med, at nettodriftsudgifterne vil stige til 4.017 millioner kroner Stigningen dækker over stagnerende nettodriftsudgifter i perioden, når der ses bort fra prisudviklingen.

Budgettet kort fortalt Som det fremgår af nederste linje i resultatopgørelsen, viser årets resultat i 2012 og 2013 et underskud på henholdsvis 75 og 72 millioner kroner, mens der forventes et overskud på henholdsvis 43 og 123 millioner kroner i 2014 og 2015. Underskuddene i 2012 og 2013 afspejler de stor anlægsinvesteringer disse år. Både på det skattefinansierede område og på forsyningsområdet er anlægsbudgettet højt i 2012 og 2013. Der er i hele budgetperioden et overskud på mellem 198 og 280 millioner kroner, når man

udelukkende ser på den strukturelle balance, som er driftsresultatet fratrukket renteudgifterne på det skattefinansierede område. Disse forhold viser, at økonomien grundlæggende er sund.

Også låneoptagelse og afdrag på lån med videre påvirker kommunens kassebeholdning. Opgørelsen af likviditetsforbruget og den likvide beholdning, det vil sige kassebeholdningen, fremgår af nedenstående finansieringsoversigt.

Finansieringsoversigt i millioner kroner (løbende priser) Årets resultat

2012

2013

2014

2015

-75

-72

43

123

Låneoptagelse

98

95

27

0

Afdrag på lån

-49

-51

-54

-96

Øvrige finansforskydninger

21

55

-8

-1

Likviditetsforbrug i alt

-4

27

8

26

Likvidbeholdning, ultimo året

68

95

103

129

Som det fremgår af finansieringsoversigten, styrkes den likvide beholdning fra at udgøre 68 millioner kroner i 2012 til at udgøre 129 millioner kroner i 2015.

Låneoptagelsen er i budget 2012-2015 forudsat til 220 millioner kroner. Heraf udgør 149 millioner kroner lån til den planlagte udbygning af fjernvarmenettet i 2012-2014. 38 millioner kroner vedrører lån til finansiering af energiforbedringer og pensionisters indefrosne ejendoms-

skatter i 2012-2014. 31 millioner vedrører låntagning i 2013 til ombygningen af Nybrogård.

Der er ikke budgetteret med låntagning i 2015.

Hvad bruger vi pengene til?

Samlet set er der i budget 2012 afsat 5.424 millioner kroner til de løbende bruttodriftsudgifter.

Når driftsindtægter fra eksempelvis forældrebetaling til dagtilbud og de statslige refusioner til overførselsydelser trækkes fra, har kommunen nettodriftsudgifter på 3.749 millioner kroner i 2011.

9

Miljø Anlæg 295 Renovation og fjernvarme 148 3 Kultur, Fritid og idræt 148

Administration 617 Trafik og infrastruktur 108

Dagtilbud og klubber 529

Undervisning 723

Sundhed 302

Ældre 701

Sociale opgaver 1.403

Beskæftigelse 742

Figur 1. Gladsaxes samlede brutto drifts- og anlægsudgifter i 2012. I alt 5.720 millioner kroner.

På anlægsbudgettet er der afsat bruttoudgifter på 295 millioner kroner i 2012. Når indtægterne fratrækkes, er der nettoanlægsudgifter på 205 millioner kroner.

Samlet for drift og anlæg er der afsat bruttoudgifter på 5.720 millioner kroner i 2012. Fordelingen af brutto drifts- og anlægsudgifterne fremgår af figur 1.

Nye drifts- og anlægsaktiviteter I budgetårene 2012 til 2015 er der prioriteret i alt 39,4 millioner kroner til nye driftsaktiviteter.

På anlægssiden er der afsat 196,2 millioner kroner til nye anlægsinvesteringer og 100 millioner kroner til en fortsættelse af puljerne til almindeligt vedligehold. Herudover er der afsat 32,3 millioner kroner ekstra på driftsbudgettet som følge af, at befolkningstallet – særligt børnetallet – forventes at stige mere end tidligere forudsat.

De 39,4 millioner kroner, der er afsat ekstra på driftsbudgettet, går blandt andet til forløbsprogrammer for kronikere, kræftrehabilitering, vel-

færdsteknologi, en styrket social indsats i Høje Gladsaxe og forsøg med intensive samtaleforløb for ledige.

På anlægsområdet går de nye midler på 196,2 millioner kroner til medfinansiering af den nye letbane, udbygning af infrastrukturen langs letbanen, anlægsinvesteringer i forbindelsen med ny skolestruktur i Høje Gladsaxe området, energirenoveringer og solceller, cykelsuperstier, trafiksikkerhed med videre.

For at sikre balance i budgettet er der fundet besparelser og effektiviseringer for i alt 134,5 millioner kroner på driftsbudgettet og 2,2 millioner kroner på anlægsbudgettet i budgetperioden 2012 til 2015.

Forventet befolkningsudvikling Der er afsat 32,3 millioner kroner ekstra på driftsbudgettet som følge af den forventede befolkningsudvikling. De befolkningstal, der er forudsat i budget 2012-2015 fremgår af tabellen nedenfor. Befolkningstallet i 2010-prognosen er gengivet nederst i tabellen.

Befolkningsudviklingen i Gladsaxe Kommune 0-5 år

10

10

2012

2013

2014

2015

5.072

5.027

4.925

4.740

6-16 år

8.940

8.875

8.948

9.069

17-64 år

40.650

40.764

40.795

40.798

65-99 år

10.623

10.785

10.925

11.013

2011-prognosen i alt

65.285

65.451

65.593

65.620

2010-prognosen i alt

64.462

64.417

64.432

64.302

Tilskud og udligning 845

Øvrige indtægter 49 Indkomstskat 2556

Ejendomsskat 415

Budgettet kort fortalt

Drifts- og anlægsindtægter 1681

Selskabsskat 172

Figur 2. Gladsaxes samlede bruttoindtægter i 2012. I alt 5.719 millioner kroner.

Den ændrede demografiske udvikling betyder blandt andet flere udgifter på skole og dagtilbudsområdet, fordi der er flere børn i 2011prognosen end i 2010-prognosen.

udligningsbeløbet, og at der er sket en omlægning af refusionsreglerne på beskæftigelsesområdet, hvilket i begge tilfælde medfører et højere tilskud fra staten.

Hvor kommer pengene fra?

Gladsaxe Kommunes samlede indtægter er budgetteret til 5.719 millioner kroner i 2012. Fordelingen af indtægterne i vist i figur 2.

Den sidste indtægtspost ’Øvrige indtægter’ udgør 49 millioner kroner i 2012. Den består af nettolåneoptagelse, nettorenteindtægter, nettofinansforskydninger mellem årende samt forbrug af kassebeholdningen.

Den største indtægtskilde er skatterne. Skatteindtægterne er i 2012 budgetteret til i alt 3.143 millioner kroner. Heraf består 81 procent af indkomstskatter, godt 5 procent af selskabsskatter og 13 procent af ejendomsskatter.

En anden stor indtægtskilde er drifts- og anlægsindtægter, som er budgetteret til 1.681 millioner kroner i 2012. De består blandt andet af brugerbetaling for dagtilbudspladser, betaling for renovation, entreindtægter fra svømmehaller, betaling for pensionistkurser, salg af bygninger og ikke mindst refusioner fra staten, som fx dækker en del af udgiften til førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige.

Indtægter fra tilskud og udligning udgør 845 millioner kroner i 2012. Indtægterne fra tilskud og udligning er steget med omkring 180 millioner kroner i forhold til 2011. Stigningen skyldes blandt andet at udgifterne til grundbidrag til medfinansieringen af sundhedsudgifterne fra og med 2012 ikke længere indgår i tilskuds- og

Nye tværgående initiativer i budget 2012-2015 De væsentligste nye initiativer i budgettet er nærmere beskrevet i de udvalgsopdelte kapitler.

Nogle af initiativerne går på tværs af udvalgene.

De væsentligste tværgående aktiviteter beskrives i det følgende.

Infrastruktur og erhvervsudvikling Byrådet har vedtaget helhedsplaner for den fremtidige anvendelse af Bagsværd og Gladsaxe erhvervskvarter, som lægger op til en mere intensiveret udnyttelse. Det betyder mere trafik og større pres på infrastrukturen.

For eksempel skitserer helhedsplanen for Gladsaxe Ringby en byudvikling med op til 40.000 ekstra arbejdspladser. Helhedsplanen bygger på at der etableres en letbane langs Ring 3. Herudover vil kommunen arbejde med en sammenfattende plan for mobilitet, som skal være med til at sænke antallet af bilister til et niveau, hvor fremkommeligheden er acceptabel. Byrådet vur-

11

derer, at det blandt andet kan blive nødvendigt at opføre fælles parkeringshuse i områdets periferi. Til letbanens kunder skal der anlægges attraktive gang- og cykelstier, der forbinder arbejdspladser med parkeringshuse, letbanestationer og det overordnede stinet.

Byrådet vil fremlægge planer for områdernes omdannelse og foreslå infrastrukturanlæg, som grundejere og investorer skal medvirke til at etablere.

Der er fra og med 2013 afsat 14,2 millioner kroner årligt i budgettet til medfinansiering af letbanen. Herudover er der afsat en pulje på i alt 5 millioner kroner fordelt over årende 2014 og 2015 til udbygning af infrastrukturen i forbindelse med byudviklingsprojekterne. Øget digitalisering Gladsaxe Kommune vil i perioden 2012-2015 sætte yderligere fokus på arbejdet med at høste gevinster ved digitalisering. Dette behov er blevet aktualiseret gennem økonomiaftalen for 2012 mellem den daværende regering og KL. Her er der forventninger om effektiviseringer i størrelsesordnen 2 mia. kroner på landsplan via digitalisering fra 2015.

Forventninger til effektiviseringer og tiltag via digitalisering fremgår blandt andet af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 – ’Den digitale vej til fremtidens velfærd’ som er udarbejdet af Regeringen, KL og Danske Re-

12

12

gioner samt i KL’s handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015.

Gladsaxe Kommune vil følge udviklingen i disse projekter og implementere løsningerne i takt med de er klar. Det er forventningen, at projekterne kan lede til omkostningsreduktioner og effektiviseringer eller produktionsgevinster.

Gladsaxe Kommune går allerede nu i gang med at analysere, om der er muligheder for yderligere digitaliseringstiltag. Der iværksættes analyser af kommunens nuværende digitaliseringsniveau for at kunne identificere områder og arbejdsgange, hvor digitalisering kan medvirke til en nytænkning af arbejdsgange og heraf følgende effektiviseringer.

Helt konkret er der i budget 2012 reserveret en del af anlægspuljen ‘Puljen til it på skolerne‘ til at understøtte denne udvikling, for eksempel ved afprøvning af forskellig hardware herunder tablets. Desuden gennemføres i 2012 et forsøg, hvor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer hver især udstyres med en iPad og får erfaringer med ‘papirløst‘ udvalgsarbejde.

Gladsaxe er blevet frikommune I april 2011 blev Gladsaxe Kommune sammen med Gentofte Kommune udnævnt til frikommuner. Det betyder, at de to kommuner får mulighed for at søge om fritagelse for konkrete lovkrav, som udgør en forhindring i forhold til at løse en række opgaver på en mere hensigtsmæssig måde. De opgaver, som Gladsaxe og Gentof-

Budgettet kort fortalt te Kommune ønsker at fokusere på som frikommuner, er inden for psykiatri, børn og forenklet sagsbehandling.

Frivilligpolitik Byrådet i Gladsaxe skal i 2012 vedtage en ny tværgående frivilligpolitik.

På psykiatriområdet ønsker Gladsaxe og Gentofte Kommuner at sammenlægge distriktspsykiatrien (som i dag er Regionens ansvar) og socialpsykiatrien (som i dag er kommunernes ansvar), så der i stedet bliver én indgang for borgerne, og så man i højere grad sikrer en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Formålet med den ny politik er at få et fælles, tværgående udgangspunkt i kommunen for at styrke samarbejdet mellem kommunen og den frivillige sektor. Politikken skal støtte og bakke op om kommunens rige kultur-, fritids- og idrætsliv med mange aktive, frivillige foreninger.

På børneområdet søges om mulighed for at kunne tilbyde nye bedre rammer for undervisning og vejledningstilbud. Skolerne skal blandt andet kunne etablere nye faglige læringsmiljøer, inddrage andre faggrupper i undervisningen og yde en mere sammenhængende vejledning. Ligeledes skal undervisningen tilpasses den enkeltes forudsætninger, så flere børn kan inkluderes i den almene undervisning.

Den ny politik skal særligt sætte fokus på, hvordan frivillige kan inddrages på nye måder og være en del af opgaveløsningen i kommunen.

Den skal derudover have fokus på at understøtte de frivillige foreninger, og på at foreningerne inden for det frivillige sociale område kan søge økonomisk støtte.

Herudover indeholder Gladsaxe og Gentoftes ansøgninger en række ønsker til regelforenklinger, som vil lette de administrative byrder i kommunerne.

13

Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Gladsaxe Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er også ansvarligt for den fysiske planlægning og administrationen.

Den overordnede opgave for administrationen er betjening af Byrådet og kommunens borgere og virksomheder.

Nye tiltag og budgetmæssig betydning for 2012 Digital kommuneplan Alle landets kommuner skal revidere deres kommuneplan minimum hvert fjerde år. Forud for dette udarbejder Byrådet en planstrategi, der er Byrådets program for den fremtidige fysiske udvikling af kommunen. I strategien peger Byrådet på de temaer, der vil få størst betydning i den kommende planperiode. Arbejdet med planstrategien er i gang. Strategien forventes i offentlig høring i starten af 2012, hvor der også vil blive holdt et borgermøde.

Efter den endelige vedtagelse af planstrategien i foråret 2012 går arbejdet med at revidere kommuneplanen i gang. I Gladsaxe vil en stor del af revideringen foregå i 2012.

Som noget nyt bliver kommuneplanen digital. Det betyder, at den ikke bliver trykt som en samlet bog men i stedet præsenteres på kommunens hjemmeside. Det sker for at styrke den digitale kommunikation med borgerne.

Den digitale kommuneplan bliver et brugervenligt redskab, der giver flere og mere målrettede valgmuligheder end den trykte plan. Borgerne kan for eksempel vælge at få oplysninger om kommunens mål og regler på et bestemt område. For eksempel trafik, detailhandel, boligområder eller lignende. Borgerne kan også ud

14

14

fra et kort på hjemmesiden få oplysninger om, hvad der gælder i et kvarter eller for en specifik adresse. Dermed bliver det lettere at finde præcis de oplysninger, der er interessante og relevante for den enkelte. Samtidig får kommunen en plan, der altid er ajourført med Byrådets beslutninger på området.

Oplæg til den næste kommuneplan forventes at kunne ses på kommunens hjemmeside ved udgangen af 2012.

God borgerbetjening Fra 1. oktober 2011 er der indført nye regler for, hvornår borgere kan møde op på rådhuset.

Hvor det er muligt henvises borgerne til at søge deres svar på kommunens hjemmeside og bruge selvbetjeningsløsningerne. Ændringerne skal give borgerne en mere målrettet hjælp samtidig med, at det er en mere effektiv måde for medarbejderne at løse opgaverne på. Hvis medarbejderen vurderer, at sagen bedst løses ved et personligt møde med borgeren, aftales et møde, som finder sted på Gladsaxe Rådhus.

Tidligere på året indførte Borgerservice en lignende ordning for folke- og førtidspensionister, der har spørgsmål til deres pension. Ordningen er en succes, som både borgere og medarbejdere er tilfredse med.

Økonomiudvalget Flytning af opgaver til Udbetaling Danmark En ny myndighed overtager en række udbetalingsopgaver på områderne folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser. Opgaver og medarbejdere flytter til fem centre i landet, som har fået navnet Udbetaling Danmark.

Råd og vejledning til borgerne forbliver i kommunerne sammen med enkelte opgaver af administrativ karakter.

For Gladsaxe Kommunes vedkommende flytter cirka 20 medarbejdere fra Borgerservice til Udbetaling Danmark. Flytningen af medarbejdere sker i perioden oktober 2012 til februar 2013 i takt med at opgaverne overføres.

Besparelser i administrationen For at bidrage til nye aktiviteter – herunder finansiering af letbanen – gennemføres en række besparelser i 2012-2015 i administrationen og på driftsbudgettet. Besparelserne er dels aftalt i forbindelse med sidste års budget 2011-2014 og dels i forbindelse med budget 2012-2015. I det følgende omtales besparelserne samlet.

I 2012 gennemføres en personalereduktion på i alt fire procent i kommunens administration.

Det årlige provenu vil være på godt 12 millioner kroner. Hertil kommer en årlig besparelse på to millioner kroner, der gennemføres med baggrund i borgernes stigende brug af digitale selv-

betjeningsløsninger og administrationens brug af nye og forbedrede IT-systemer. Så vidt det er muligt, vil personalereduktionen ske ved naturlig afgang.

På driftsbudgettet gennemføres også besparelser. Budgettet til en række forskellige aktiviteter reduceres med knap 12 millioner kroner årligt med virkning fra 2012.

Herudover effektiviserer rengøringsområdet for henholdsvis 2,5 og 4,5 millioner kroner i 2012 og 2013, uden at kvalitet og arbejdsmiljø berøres.

Administrationen samles på rådhuset Moderniseringen og ombygningen af den ældste del af rådhuset bliver færdig ved udgangen af 2011. Bygningerne har herefter fået en tidssvarende indretning. De tidligere gangarealer er inddraget til kontorer, og der er skabt et moderne åbent kontormiljø. Efter ombygningen samles hele kommunens administration på rådhuset.

By- og Miljøforvaltningen flytter derfor fra de nuværende lokaler på Rosenkæret til rådhuset i foråret 2012. Indflytning af de medarbejdere, der blandt andet har været genhuset i pavilloner ved Rådhuspassagen, forventes at ske i begyndelsen af 2012.

15

Rengøringsservice 58,9

Boligstøtte 56,0

Byrådsmedlemmer, valg m.m.

8,5

Ejendomsdrift og -vedligeholdelse 31,4

Administrative udgifter og indtægter 435,5

Figur 3. Økonomiudvalgets nettodriftsbudget er på 590,3 millioner kroner i 2012.

Udvalgte målsætninger og resultatkrav for 2012 Målsætning

Resultatkrav

Borger- og erhvervsservice

Kommunens hjemmeside

Kommunen løser sine opgaver effektivt og brugervenligt

Gladsaxe Kommune skal være blandt de 10 bedste kommu-

blandt andet ved at stille gode selvbetjeningsmuligheder til

ner i landet på selvbetjeningsområdet.

rådighed på gladsaxe.dk eller borger.dk.

Borger- og erhvervsservice

God erhvervskommune

Gladsaxe Kommune ønsker at være blandt de 10 bedste er-

Gladsaxe Kommune skal være blandt de 10 bedste erhvervs-

hvervskommuner i landet. Kommunen skal tiltrække nye

kommuner.

virksomheder.

Virksomheden Gladsaxe Kommune

Likviditet

Gladsaxe Kommune lægger vægt på langsigtet økonomisk

Den gennemsnitlige likviditet skal i 2012 være mindst 2.000

planlægning, der sikrer balancen mellem udgifter og ind-

kroner pr. indbygger, svarende til 125 millioner kroner. På

tægter.

grund af store anlægsinvesteringer kombineret med de økonomiske vilkår skal likviditeten i 2013 og 2014 være mindst 1.500 kroner pr. indbygger, svarende til 100 millioner kroner.

Anlæg Der er afsat 46,3 millioner kroner til anlæg på Økonomiudvalgets budget i 2012.

Anlæg (netto) millioner kroner

5,6

Takstfinansierede tilbud, energiforbedring

0,4

IT-køb

5,4

Beboelsesejendomme, ombygning

0,2

Forurening i Mørkhøj Erhvervskvarter

0,4

Salg af grunde

-5,0

Pulje til periodisk og planlagt bygningsvedligeholdelse og energiforbedringer

38,5

Byfornyelse

0,1

Solceller/solpaneler på rådhusets tag

0,7*)

I alt *)

16

16

2012 i alt

Takstfinansierede tilbud, bygningsvedligeholdelse

Nye anlægsmidler i 2012.

46,3

Økonomiudvalget

Forudsætninger og nøgletal Antal personlige henvendelser i Borgerservice

Resultat 2010

Forventet 2011

46.799

45.000

Skøn 2012 -

Oversigt over antal medarbejdere, deres sygefravær og personaleomsætningen Område

Personaleomsætning3 i procent

Sygefravær i procent 2010

20111

Administration

3,2

3,4

-

Træning og Pleje

5,9

6,1

Daginstitution

7,1

7,3

Psykiatri og Handicap

6,3

Skoler

5,0

Rengøring Øvrige driftsområder Gladsaxe Kommune i alt

20122

Antal årsværk

2009

2010

2009

2010

20114

15,2

13,9

671

679

658

-

21,1

16,2

1.112

1.204

1.167

-

23,9

21,7

1.101

1.145

1.216

6,4

-

15,8

13,8

538

517

513

5,1

-

12,2

11,9

1.232

1.214

1.150

4,9

5,6

-

8,3

7,2

197

191

189

4,7

5,0

-

13,7

12,3

857

798

818

5,6

5,81

17,9

15,3

5.708

5.748

5.711

5,7

2

1 Sygefraværsprocenten for 2011 er beregnet ud fra de første tre kvartaler i 2011 plus fjerde kvartal 2010. Måltallet for syge fravær i kommunestrategien er på 15,1 arbejdsdage, hvilket svarer til 5,8 procent.

2 Der foreligger ikke sygefraværsdata for 2012. Måltallet for sygefravær i kommunestrategien er på 14,8 arbejdsdage, hvilket svarer til 5,7 procent.

3 Personaleomsætningen er beregnet som gennemsnittet af tilgangen og afgangen i forhold til gennemsnitlig antal ansatte i starten og slutningen af året. Populationen er månedslønnet ekskl. medarbejdere i løntilskudsjob.

4 Opgjort juli 2011.

17

Børne- og Undervisningsudvalget Området omfatter undervisning af børn og unge, skolefritidsordninger, dagtilbud, dagpleje og klubber, udsatte børn og unge, samt specialtilbud til børn og unge.

Nye tiltag og budgetmæssig betydning for 2012 Ny skolestruktur I 2012 arbejdes der videre med et forslag om tilpasning af skolestrukturen i Gladsaxe Kommune. Forslaget indebærer, at Marielyst Skole og Høje Gladsaxe Skole nedlægges og der oprettes en ny femsporet skole i det bygningskompleks, der udgøres af Høje Gladsaxe Skole, 10.

Klassecentret og Grønnemosecentret. Derudover ligger det i planen, at samle de to tilhørende fritids- og ungdomsklubber, Piraten og Høje Gladsaxe, i én klub i tilknytning til den nye skole. Klubben bliver samlet i den nuværende SFO Svinget, der udbygges. Ungdomsskolen og 10.

Klassecentret sammenlægges på Marielyst Skole, med fokus på at videreudvikle et særligt ungdoms- og udskolingsmiljø med plads til mangeartede aktiviteter.

18

Byrådet skal i februar 2012 træffe endelig beslutning om nedlæggelsen af Lundevang Skole.

Der er afsat 5,5 millioner kroner i 2012 og 0,5 millioner kroner i 2013 til oprettelse af lokalefaciliteter til gruppeordningen på Buddinge Skole.

Der vil være en driftsbesparelse på 1,1 millioner kroner i 2012 og 2,7 millioner kroner årligt fra og med 2013.

Byrådet skal i februar 2012 træffe endelig beslutning om den nye skolestruktur.

Ny struktur for fritids- og ungdomsklubber 1. januar 2012 får klubområdet ny struktur og samles under ét med det fælles navn Klub Gladsaxe. Alle klubber formaliserer et juniorklubtilbud for 6. og 7. klassetrin, som en del af den nye struktur. Klubberne organiseres i fire pædagogiske distriktsfællesskaber, som skal sikre et tættere samarbejde om især junior- og ungdomsklubmedlemmerne.

Der er i budgettet afsat anlægsmidler på i alt 93 millioner kroner over årene 2012-2014 til bygningsændringer i forbindelse med skole- og klubsammenlægningerne. Der vil være en årlig driftsbesparelse på 5,6 millioner kroner fra 2014.

Tidligere har klubområdet været struktureret efter princippet én klub – én skole. Klub Gladsaxe bygger videre på dette princip, der sikrer den forløbsmæssige sammenhæng mellem den enkelte folkeskole og den tilhørende fritids- og ungdomsklub.

En sammenlægning af Høje Gladsaxe og Marielyst skoler skal styrke integrationen og giver en række faglige og pædagogiske fordele og muligheder.

18

Nedlæggelse af Lundevang Skole Lundevang Skole er Gladsaxe Kommunes skole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Lundevang Skole foreslås nedlagt som selvstændig skole og oprettet som en gruppeordning på Buddinge Skole for samme målgruppe.

Formålet er at etablere et samarbejde mellem det specielle og det almene område.

Børne- og Undervisningsudvalget Som noget nyt får klubberne et fælleshus. Dette etableres på Grønnegården, der lukker som klub i forbindelse med sammenlægningen af Gladsaxe og Egegård skoler. Fælleshuset skal udvikles og drives af klubberne i fællesskab med en høj grad af inddragelse af brugerne. Det er det ambitionen at tilbyde aktiviteter og fællesskab, der rækker på tværs af ungdomsårgangene og lokalområderne. Målet med fælleshuset er at styrke en tværgående ungdomskultur, der bidrager til at fastholde især ungdomsklubmedlemmerne i et klubmiljø med adgang til rådgivning, vejledning og aktiviteter, som den enkelte klub ikke kan tilbyde.

Styrket social indsats I Værebro og Høje Gladsaxe fortsætter arbejdet med at gennemføre en styrket social indsats for at skabe tryggere og mere attraktive boligområder. Gladsaxe Kommune har tidligere fået tildelt 9 millioner kroner fra Socialministeriet i forbindelse med projektet. Der er herudover ved vedtagelsen af budget 2011-2014 afsat 8,8 millioner kroner årligt til fortsættelse af projektet fra 2013. I budget 2012 er der yderligere afsat 1,1 million kroner i 2012 til den forventede medlemstilgang i Høje Gladsaxe Klub.

Høje Gladsaxe Skole og fritids- og ungdomsklubben Høje Gladsaxe har nu et helhedstilbud, hvor fritidstilbud og undervisning understøtter hinanden, og hvor den sociale indsats er en del af det samlede tilbud. Hvis den foreslåede ændring af skolestrukturen besluttes udvides det gratis klubtilbud med eleverne fra Marielyst Skole. I budgettet er der afsat 0,5 millioner kroner i 2012 og 1,1 millioner kroner i 2013 og fremover til at kompensere for forældrebetalingen.

Høje Gladsaxe Skole, SFO, Klub og børnehusene Lundegården og Hyldegården er etableret som henholdsvis profilskole og profildagtilbud med fokus på idræt og bevægelse. Hvis den foreslåede ændring af skolestrukturen besluttes udvides profilskolen med eleverne fra Marielyst Skole.

I budgettet er der afsat 0,3 millioner kroner i 2012 og 0,8 millioner kroner i 2013 og fremover til ekstra idrætstimer.

19

Sundhedspleje og tandpleje 33,0 Dagtilbud 374,4

Skoler 521,3

Støttekrævende børn og unge 269,7

Familie og rådgivning 61,4

Figur 4. Børne- og Undervisningsudvalget samlede nettodriftsudgifter udgør 1.259,8 millioner kroner i 2012.

Udvalgte målsætninger og resultatkrav for 2012 Målsætning

Resultatkrav

Børne- og ungeområdet

Uddannet personale i dagtilbud

Dagtilbuddene skal fremme børnenes trivsel, udvikling og

Andelen af pædagogisk uddannet personale var i 2009 58

læring gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte

procent. Målet i 2012 er, at 63 procent af personalet skal

aktiviteter, og sammen med forældrene skal de sikre en god

være pædagogisk uddannet. I 2014 skal 70 procent af perso-

overgang til skolen. Professionelt uddannet personale er af

nalet være pædagogisk uddannet.

stor betydning for kvaliteten af lærings- og udviklingstilbuddene.

Børne- og ungeområdet

Unge i ungdomsuddannelser

Undervisningen skal være med til at øge den enkelte elevs

Andelen af unge, der fortsætter i ungdomsuddannelse efter

lyst til og mulighed for at fortsætte sin uddannelse efter fol-

folkeskolen, skal stige. I 2012 skal andelen af unge, der fort-

keskolen f.eks. i et gymnasialt tilbud eller en erhvervsuddan-

sætter i ungdomsuddannelse være 88 procent.

nelse. Det er vigtigt at motivere elevernes lyst til at uddanne sig i fortsættelse af skolen.

Børne- og ungeområdet

Sprogvurdering

At tale og forstå dansk er en væsentlig forudsætning for vel-

Andelen af tosprogede skolestartere, der har behov for sup-

lykket integration. En tidlig sprogstimulering og særlig ind-

plerende undervisning i dansk som andetsprog, skal reduce-

sats i dagtilbuddene skal bidrage til, at tosprogede børn får

res. I 2010 er andelen af skolestartere, der har behov for sup-

en bedre skolestart. Det er et mål, at alle børn skal kunne

plerende undervisning i dansk som andetsprog, 56 procent. I

tale og forstå dansk, når de kommer i skole.

2012 skal andelen være faldet til 54 procent.

Tværgående målsætning

9. klasseelevers helbred

Gladsaxe Kommune lægger vægt på forebyggende arbejde

Andelen af 9. klasseelever, som angiver at have et godt eller

på børne- og ungeområdet og iværksætter indsatser, der har

virkelig godt selvvurderet helbred, skal være stigende over de

et forebyggende og sundhedsfremmende sigte. Det forebyg-

kommende år. I 2012 skal andelen være 81 procent.

gende arbejde skal betyde, at færre unge er daglige rygere og at en stadig større andel af de unge i Gladsaxe Kommune har godt eller virkelig godt selvvurderet helbred.

20

20

Børne- og Undervisningsudvalget

Anlæg Der er afsat 131,2 millioner kroner til anlæg på Børne- og Undervisningsudvalgets budget i 2012.

Anlæg (netto) millioner kroner

2012

IT til skolerne

1,8

Pulje til udearealer, skoler

1,0

Pulje til funktionsændringer, faglokaler, skoler

8,0

Ny Bagsværd Skole

91,3

Pavilion, Stengård Skole

0,5

Renovering af ældre dagtilbud

2,3

Pulje til udearealer, dagtilbud

1,0

Units til tandplejen

0,4

Pulje til funktionsændringer, takstfinansierede tilbud

0,5

Nyt tag Bakkeskole

9,4

Dagtilbud Oktobervej

5,1

Enerirenovering Oktobervej

1,5*)

Ny skolestruktur, Høje Gladsaxe/Marielyst

8,0*)

Flytning af ADHD og obs-grupper til Søborg Skole

1,8*)

Udvidelse af klub 4 med en årgang

0,5*)

Etablering af Lundevang grupper på en folkeskole

5,5*)

Udvidelser af kapacitet på dagtilbudsområdet

2,0*)

I alt *)

131,2

Nye anlægsmidler i 2012.

Forudsætninger og nøgletal Figur 5. Prognose over antallet af 0-6 årige i Gladsaxe Kommunes institutioner 3.000 2.500

Antal 3-6 årige børn i Gladsaxe Kommunes institutioner

2.000 1.500

Antal 0-2 årige børn i Gladsaxe Kommunes institutioner eksklusiv dagplejen

1.000 500

20 11 20 12 20 13 20 14 20 15 20 16 20 17 20 18 20 19 20 20 20 21 20 22 20 23 20 24 20 25 20 26

0

Figuren viser, at antallet af de 0-2 årige børn falder. Antallet af 3-6 årige stiger derimod frem til 2012, hvorefter de begynder at falde. Prognosen er mest usikker længst ude i fremtiden.

21

Forudsætninger og nøgletal Nøgletal

Resultat 2010

Forventet 2011

Skøn 2012

Antal indskrevne børn 0-2 årige

1.463

1.480

1.378

Antal indskrevne børn 3-6 årige

2.400

2.512

2.619

Antal indskrevne børn Fritidsklub

2.231

2.276

2.285

Antal indskrevne børn Ungdomsklub

1.007

1.035

1.000

1

Dækningsgrad for 0-2

årige1

57,6 %

57,6 %

57,0 %

Dækningsgrad for 3-6 årige

73,5 %

72,9 %

74,8 %

Dækningsgrad for Fritidsklub

69,8 %

69,9 %

71,0 %

Dækningsgrad for Ungdomsklub

29,2 %

29,8 %

29,1 %

Klassekvotient bh. klasse til 9. klasse Andel af privatskoleelever Antal anbragte børn uden for hjemmet, heraf:

21,6

21,7

22,1

20,8 %

21,2 %

20,9 %

122

121

120

- Antal børn i familiepleje

55

55

58

- Antal børn i andre anbringelser

67

66

62

Folkeskoleelev

-

-

60.640

Dagplejen

-

-

153.410

0-2 årige børn

-

-

145.539

3 år til skolestart

-

-

94.926

SFO

-

-

57.957

Fritidsklub

-

-

26.328

Ungdomsklub

-

-

18.101

Samlede bruttoudgifter pr. barn, kroner pr. år2

1. Eksklusive 2.

22

22

dagplejen Er opgjort efter en ny metode fra og med 2012.

Seniorudvalget

Nye tiltag og budgetmæssig betydning for 2012 Styrket indsats for borgere i den erhvervsaktive alder med hjerneskade Gladsaxe Kommune har siden 2010 styrket sin indsats på hjerneskadeområdet markant. Det er sket via ekstra midler på budgettet og en ny målrettet organisering af arbejdet. Forbedringen af indsatsen fortsætter i 2012. Genoptræningscenteret er i gang med at etablere et højt kvalificeret genoptrænings- og rehabiliteringstilbud, særligt målrettet borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet hjerneskade. Gladsaxe Kommune er også ved at etablere en systematisk hjemmevejledning, der skal følge op på genoptræningen, så borgeren kan fortsætte en aktiv tilværelse i eget lokalmiljø. Øget indsats for arbejdsfastholdelse og opnåelse af arbejdsevne vil ligeledes være et fokusområde.

Til at varetage genoptræningen og rehabiliteringen ansætter Genoptræningscenteret en talepædagog og en neuropsykolog som supplement til de ergoterapeuter, fysioterapeuter og det plejepersonale, der allerede arbejder med rehabilitering. Tidligere blev en væsentlig del af disse træningsforløb købt hos eksterne leverandører.

Teknologi gør borgere selvhjulpne Velfærdsteknologi er et højt prioriteret indsatsområde. De nye teknologier skal understøtte Gladsaxes fokus på at bevare ældre borgeres selvhjulpenhed, uafhængighed og livskvalitet.

I 2011 afprøver hjemmeplejen et intelligent tryghedssystem, der automatisk kan sende alar-

Seniorudvalget

Området omfatter træning og pleje til Gladsaxe Kommunes borgere. Herunder driften af kommunens seniorcentre, genoptræningscentret og ældrevenlige boliger samt udgifter til hjælpemidler.

mer, hvis en hjemmehjælpsmodtager er faldet i sin bolig og har brug for hjælp. Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen vil bruge iPhone og iPad til at forbedre arbejdsprocesserne. De gode erfaringer med robotstøvsugere fra tidligere pilotprojekter vil blive brugt på seniorcentrene.

Derudover vil Gladsaxe Kommune arbejde med teknologier og enkle hjælpemidler som redskaber til at hjælpe ældre borgere til at forblive selvstændige og uafhængige.

I budgettet er der fra og med 2012 afsat ekstra 0,5 millioner kroner årligt til det strategiske arbejde med velfærdsteknologi, så der nu er i alt 2 millioner kroner om året til at afprøve nye innovative teknologier. Derudover indgår Gladsaxe i et samarbejde med Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal om afprøvning af velfærdsteknologi.

Bedre rengøring og flere forebyggende besøg Fra 2012 vil hjemmehjælpsmodtagere, der i dag modtager rengøring hver tredje uge, modtage rengøring hveranden uge. Denne gruppe af hjemmehjælpsmodtagere vil derfor opleve en hyppigere og dermed bedre rengøring af boligen.

Derudover er der afsat 200.000 kroner om året fra 2012 til en udvidelse af kommunens tilbud om forebyggende hjemmebesøg. På de forebyggende hjemmebesøg vejledes de ældre borgere i at udnytte deres egne ressourcer, bevare de dagligdags færdigheder samt at holde sig fysisk aktive og spise sundt. Med udvidelsen bliver det muligt for Gladsaxe at gennemføre flere forebyggende besøg end tidligere.

23

Hjælpemidler og vederlagsfri fysioterapi 49,6 Sundhed og frivilligt socialt arbejde 4,0

Pensionistrejser 6,5 og kurser

Seniorcentre og hjemmepleje 506,0

Figur 6. Seniorudvalgets samlede nettodriftsudgifter udgør 566,2 millioner kroner i 2012.

Udvalgte målsætninger og resultatkrav for 2012 Målsætning

Resultatkrav

Ældre

Seniorcentre

Kommunens seniorcentre skal yde en service af høj kvalitet.

Forholdene på Gladsaxe Kommunes seniorcentre skal vurde-

Brugere og pårørende skal opleve, at den faglige kvalitet er i

res som tilfredsstillende ved samtlige social- og sundheds-

orden, og at der hele tiden arbejdes på at udvikle kvaliteten

faglige tilsyn.

af den service kommunen yder. Ældre

Hjemmehjælp – personlig pleje

Der skal være høj tilfredshed med Gladsaxe Kommunes

Brugernes tilfredshed med hjemmehjælp (personlig pleje)

hjemmehjælp til hjemmeboende pensionister, hvad angår

skal stige i perioden. Tilfredsheden skal være på mindst 83%

kvalitet og service. Gladsaxe Kommune undersøger derfor

i 2012.

brugernes tilfredshed for at få viden om i hvor høj grad, tilbuddene lever op til forventningerne.

Sundhed og forebyggelse

Sygehusliggedage

Gladsaxe Kommune ønsker at medvirke til at borgerne kom-

Antallet af sygehusliggedage om året for færdigbehandle-

mer hurtigt hjem, når de er lægeligt færdigbehandlede på

de patienter over 65 år i Gladsaxe, skal falde i forhold til ni-

hospitalet.

veauet 2007-2009, som i gennemsnit pr. år var 0,18 dage pr. borger over 65 år i kommunen. Resultatkravet for 2012 er 0,15 dage.

24

24

Seniorudvalget

Anlæg I 2012 er der afsat 0,6 millioner kroner på Seniorudvalgets anlægsbudget.

Anlæg (netto) millioner kroner

2012

It-omsorgssystem

0,6

Forudsætninger og nøgletal Figur 7. Forventet udvikling i antallet af ældre borgere fra 2012 til 2026.

14.000 12.000 10.000

1364 1619

8.000

85+ år 6.000 4.000

10936

65-84 år

9004

2.000 0 2012

2026

Kilde: Befolkningsprognosen Gladsaxe pr. 1. januar 2011 (samlede befolkning =64.951).

Den samlede andel af borgere over 65 år forventes at stige i perioden fra 2012 til 2026. I 2012 udgør denne aldersgruppe 16 % af den samlede befolkning i Gladsaxe Kommune. I 2026 vil borgere over 65 år udgøre 19 %. I perioden frem til

2026 forventes antallet af borgere mellem 65-84 år at stige med 24 %. Til sammenligning forventes antallet af borgere 85+ årige at falde med 15 % i perioden. Der bliver flere, men også yngre, ældre i de kommende år.

25

Forudsætninger og nøgletal Nøgletal Antal modtagere af hjemmepleje1

Resultat 2010

Forventet 2011

Skøn 2012

1.810

1.729

-

Gennemsnitlig timer pr. modtager

4,0

4,5

-

Antal plejeboliger, heraf

663

653

653

- Permanente boliger

583

573

573

80

80

80

1.316

1.220

-

1.077

1.050

-

239

170

-

18 %

14 %

-

- Personlig pleje og praktisk hjælp, dag

352

353

349

- Personlig pleje og praktisk hjælp, aften og weekend

459

415

431

- Midlertidige pladser og genoptræningspladser Antal genoptræningsforløb efter hospitalsindlæggelse i alt, heraf 2 - Antal almene genoptræningsforløb udført på genoptræningscentret - Antal specialiserede genoptræningsforløb udført af regionen for kommunens regning - Andel specialiseret genoptræning Timepris for hjemmehjælp 3

Antal modtagere af hjemmepleje er opgjort som det faktiske antal borgere i uge 38 i henholdsvis 2010 og 2011.

Tallene for 2011 er baseret på data fra første halvår og opregnet til helårsniveau.

3.

Timepriserne er gældende for 1. april året før til 31. marts i det angivne år.

1.

2.

26

26

Forebyggelses-, Sundhedsog Handicapudvalget

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Området omfatter kommunens opgaver for voksne borgere med psykiske og fysiske handicaps og psykisk syge, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud samt sundhed og frivilligt socialt arbejde.

Nye tiltag og budgetmæssig betydning for 2012 Fremtidssikring af det specialiserede socialområde Gladsaxe Kommune oplever lige som mange andre kommuner et stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde. Kommunen vil derfor i 2012 sætte fokus på, hvordan vi kan få mest mulig kvalitet for pengene. For at fremtidssikre serviceniveauet for borgerne skal der udarbejdes en analyse af, hvilke udgifter vi har i dag og forventer at få fremadrettet, samt hvilke muligheder kommunen har for at styre udgifterne.

I budgettet er der afsat henholdsvis 5 millioner kroner ekstra i 2012 og 3 millioner kroner ekstra i 2013 til et løft af budgettet til køb af pladser i botilbud for at imødegå den nuværende udgiftsstigning. Fra og med 2014 er det målet, at budgettet ikke stiger udover den almindelige prisregulering. Budgettet udgør i alt 176,5 millioner kroner i 2012.

På Kellersvej er der samlet en række forskellige bo- og aktivitetstilbud til borgere med handicap. I 2012 igangsættes en analyse af, hvordan området bliver fremtidssikret. Tilbuddene skal gøres konkurrencedygtige, både hvad angår pris og faglig kvalitet.

Analysen skal munde ud i en investeringsplan for området.

Strategi for forebyggelse af social ulighed i sundhed Gladsaxe Kommune fremlægger i foråret 2012 en strategi for forebyggelse af social ulighed i sundhed. Jo dårligere man er stillet socialt set, desto større sandsynlighed er der for, at man har et dårligt helbred og udvikler en sygdom.

Ved at sætte ind overfor social ulighed i sundhed bliver det muligt i højere grad at forebygge sygdom hos de dårligst socialt stillede borgere.

Der er fra og med 2012 afsat 0,5 millioner kroner årligt til en strategi for forebyggelse af social ulighed i sundhed.

Handleplan for borgere med kroniske sygdomme Gladsaxe Kommune har vedtaget en handleplan for borgere med kronisk sygdom. Handleplanen omfatter KOL (rygerlunger), type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, muskel-skeletsygdomme, demens, kræft og hjerneskade.

Handleplanen skal sikre, at borgere med en kronisk sygdom får den rette indsats af høj kvalitet på det rette tidspunkt og i den rette sektor (kommune, praktiserende læge eller hospital).

Ved hjælp af såkaldte forløbsprogrammer bliver der blandt andet sat rammer for en tværfaglig, koordineret og målrettet indsats, så borgerne oplever et sammenhængende behandlingsforløb og støttes i at håndtere deres sygdom.

27

Der er fra og med 2012 afsat to millioner kroner årligt til handleplanen for borgere med kronisk sygdom.

Kræftrehabilitering I 2010 vedtog den daværende regering Kræftplan III. Hovedfokus i aftalen er blandt andet bedre efterbehandling med et løft af den kommunale kræftrehabilitering. For at sikre kvaliteten har Gladsaxe Kommune i 2010 ansat en kræftkoordinator. Koordinatoren blev ansat i foreløbig tre år som et forsøgstilbud i kommunen. Kræftkoordinatoren udarbejder sammen med borgeren en handleplan for borgerens rehabiliteringsforløb, herunder hjælp til koordination af indsatsen mellem hospital, praktiserende læge og kommune. Gladsaxe Kommunes kræftrehabiliteringstilbud omfatter også samtaler med kræftkoordinatoren, fysisk træning, afspænding og en kræftskole, hvor der er undervisning i forskellige problemstillinger for borgere med en kræftsygdom.

28

28

På baggrund af gode erfaringer med ordningen er midlerne til kræftrehabilitering nu gjort permanente, og der er fra og med 2013 afsat 876.000 kroner årligt hertil.

Helbredstillæg m.m.

9,4

Psykosocial indsats 34,7

Medfinansieringsbidrag 231,2

Fysisk handicappede 41,7

Forebyggelses-, Sundhedsog Handicapudvalget

Psykisk handicappede 102,0

Specialundervisning 4,0

Beskyttet beskæftigelse 41,1

Sundhed og frivilligt socialt arbejde 32,8

Figur 8. Forebyggelses-, Sundheds og Handicapudvalgets samlede nettodriftsudgifter udgør 497,0 millioner kroner i 2012.

Udvalgte målsætninger og resultatkrav for 2012 Målsætning

Resultatkrav

Voksne med særlige behov

Sociale tilbud til voksne

Gladsaxe Kommune har en række sociale bo- og dagtilbud

Forholdene på Gladsaxe Kommunes sociale tilbud til voksne

til handicappede og sindslidende, der benytters af borge-

skal vurderes som tilfredsstillende ved samtlige social- og

re fra både Gladsaxe og andre kommuner. Tilbuddene skal

sundhedsfaglige tilsyn.

være af høj kvalitet. Bo- og dagtilbuddene skal med et udviklende perspektiv løbende tilpasses borgernes behov og ønsker.

Voksne med særlige behov

Brugertilfredshed med de sociale tilbud på handicapområdet

En brugerundersøgelse i 2008 viste gennemgående en høj

Brugernes tilfredshed med de sociale tilbud på handicapom-

grad af tilfredshed. Kvaliteten af de lokale bo- og dagtilbud

rådet skal være mindst 90 procent i 2012.

skal udvikles for at tilgodese flere borgeres behov.

Voksne med særlige behov

Brugertilfredshed med de sociale tilbud på det psykosociale

En brugerundersøgelse i 2008 viste gennemgående en høj

område

grad af tilfredshed. Kvaliteten af de lokale bo- og dagtilbud

Brugernes tilfredshed med de sociale tilbud på det psyko-

skal udvikles for at tilgodese flere borgeres behov.

sociale område skal være mindst 80 procent i 2012.

Sundhed og forebyggelse

Borgere i Forebyggelsescenteret

Forebyggelsescentret skal understøtte borgernes bevidsthed

Antallet af borgerkontakter i Forebyggelsescentret skal fast-

for at styrke den igangværende positive udvikling.

holdes over den kommende fireårige periode. I 2008 var der i alt 4.970 borgerkontakter i Forebyggelsescentret.

Målet for 2012 er 5.000 borgerkontakter.

29

Anlæg I 2012 er der afsat 9,1 millioner kroner på Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalgets anlægsbudget.

Anlæg (netto) millioner kroner

2012 i alt

Funktionsændringer mv. i sociale institutioner

0,1

Pulje til ny- og ombygning af botilbud, takstfinansieret område (Hjørnehuset og Nybrogård)

9,0

I alt

9,1

Forudsætninger og nøgletal Figur 1: Forekomst af kroniske sygdomme blandt borgere i Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden.

16,0 14,0

14,0

13,0

13,0

12,0

12,0

10,0 8,0 6,0 4,0

4,5 4,3

4,3 4,5

4,0

Gladsaxe Kommune

3,0

Region Hovedstaden

2,0

m

m sy e isk kr on >3

H

je rte

ka rs y

gd

gd

om

om

om gd Ry

gs y

D

e*

e

e m

te s be ia

KO

L

0,0

*) Andelen af borgere der har tre eller flere kroniske sygdomme Kilde: Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed samt Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden.

30

30

Forebyggelses-, Sundhedsog Handicapudvalget

Forudsætninger og nøgletal Nøgletal

Resultat 2010

Forventet 2011

Skøn 2012

Antal unge og voksne i behandling for afhængighed af stoffer og alkohol1 Behandling i Gladsaxe Kommunes rusmiddelcenter - Stofmisbrugsbehandling 18-29 årige - Stofmisbrugsbehandling 30+ år - Alkoholbehandling 18-29 årige - Alkohol 30+ år

59

46

56

149

158

190

7

4

5

55

87

105

178

13

10

200

180

Behandling andre steder - Alkohol 18-29 årige - Alkohol 30+ år Antal borgere med støtte i eget hjem og i botilbud2 - Antal borgere med støtte i eget hjem

212

199

200

- Antal borgere i botilbud

234

237

235

48

48 (21%)

48

Pladser på udvalgte bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov, herunder i parantes andel pladser købt af Gladsaxe i 2011 Udviklingshæmmede - Kellersvej 8-9, botilbud - Kellersvej 10, botilbud

60

60 (14%)

60

122

122 (13%)

122

23

23 (26%)

23

- Hjørnehuset, botilbud

13

13 (8%)

24

- Hjørnehuset, dagtilbud

6

6 (17%)

8

- Skovdiget, botilbud

5

5 (0%)

5

40

30 (21%)

24

20

20 (20%)

20

- AktivitetsCenter Kellersvej, dagtilbud - Cathrinegården, botilbud Autister

Sindslidende - Nybrogård, botilbud Hjemløse misbrugere - Tornehøjgård, botilbud 1.

Tallene for 2011 på misbrugsområdet angiver forventet antal borgere på helårsniveau opregnet på baggrund af udviklingen januar - september 2011.

2. 2010 tallene er opgjort ved udgangen af 2010. Tallene for 2011 er antal modtagere pr. september 2011.

31

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Området omfatter aktivering, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension, integration af flygtninge og indvandrere samt visse sociale udgifter.

Nye tiltag og budgetmæssig betydning for 2012 Forstærket indsats overfor udsatte grupper Gladsaxe Kommune ønsker at forstærke indsatsen overfor gruppen af ledige, der er i risiko for ikke at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Gladsaxe har derfor søgt og fået bevilliget midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje ’svage grupper i kanten af arbejdsmarkedet’. Med disse bevillinger kan Gladsaxe Jobcenter gennemføre projekterne ’På plads i fleksjob’ og ’Parat i job’.

Projekterne skal hjælpe ledige Gladsaxeborgere med at finde tilbage på arbejdsmarkedet gennem en tværfaglig og rehabiliterende indsats, blandt andet i Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter.

Projekt ’På plads i fleksjob’ er for ledige borgere med en fleksjobbevilling, der ikke har fundet job. Projektet er startet 1. maj 2011 og slutter 31. oktober 2012. Arbejdsmarkedsstyrelsen har bevilliget 837.617 kroner til projektet, og Gladsaxe bidrager selv med 56.640 kroner.

Projekt ’Parat i job’ henvender sig til borgere med andre problemer end ledighed, der har brug for hjælp for at kunne finde ind på arbejdsmarkedet igen. Projektet er startet 1. oktober 2011 og løber frem til 31. marts 2013. Arbejdsmarkedsstyrelsen har til dette projekt bevilliget 4.945.760 kroner og Gladsaxe bidrager selv med 1.234.308 kroner fordelt over 2011, 2012 og 2013.

32

32

Virksomhedsrettet beskæftigelsesstrategi Den mest effektive måde at hjælpe ledige tilbage i arbejde er ved at skabe kontakt mellem de le-

dige og arbejdspladserne. Det kan ske gennem praktik eller ved ansættelse med løntilskud. For at forstærke den aktive virksomhedsrettede indsats, som jobcenteret allerede udfører, har Gladsaxe oprettet et projektsekretariat, der systematisk skal udvide og vedligeholde det netværk af virksomheder, som jobcenteret har aftaler med.

Målet er at skabe endnu flere praktikpladser og løntilskudsstillinger for de ledige i Gladsaxe, så de kan bevare konktakten med arbejdsmarkedet.

Gladsaxe Kommune har sat et ambitiøst mål om, at antallet af fuldtidspersoner i løntilskudsjob og virksomhedspraktik i 2012 skal stige til 464. I 2010 var der 284 fuldtidspersoner i løntilskud og virksomhedspraktik. Der skal ske en stigning på 63 procent fra 2010 til 2012. Det er i foråret 2011 beregnet, at udgifterne til den nye, mere virksomhedsrettede strategi fra 2011-2013 vil beløbe sig til 3,5 millioner kroner, mens der over den samme periode forventes besparelser og forøgede refusionsindtægter i Gladsaxe Kommune på godt 20 millioner kroner.

Intensive samtaleforløb En forskningsbaseret evaluering af Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøg ’Hurtigt i Gang 2’ har vist, at intensive samtaleforløb, der gennemføres med borgere kort efter, at de er blevet ledige, i gennemsnit forkorter deres ledighedsperiode med 1,3 uge. Gladsaxe Kommune har på denne baggrund valgt at tilføre Jobcenteret i alt 3½ medarbejdere på forsøgsbasis i 2012 og 2013.

Medarbejderne skal målrettet gennemføre intensive samtaleforløb med nyledige dagpengemodtagere. Forsøget forventes at give en besparelse på cirka 2,7 millioner kroner årligt til forsørgelsesudgifter. Forsøget skal evalueres, når projektperioden udløber.

Øvrige driftsudgifter

inkl. det takstfinansierede område 17,7

Aktivering af ledige 32,7

Førtidspension 198,1

Dagpenge til forsikrede ledige 90,4

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Integration af flygtninge og indvandrere 5,4 Kontanthjælp og forrevalidering 118,5 Udgifter til ansatte med løntilskud 63,5

Sygedagpenge 85,9

Revalidering 3,4

Figur 9. Beskæftigelses- og integrationsudvalgets samlede nettodriftsudgifter udgør 615,6 millioner kroner i 2012.

Udvalgte målsætninger og resultatkrav for 2012 Målsætning

Resultatkrav

Beskæftigelsesområdet

Udgifter til forsørgelse

Gladsaxe Kommune vil arbejde for at flest mulige af kom-

Kommunes udgifter til forsørgelsesydelser pr. indbygger i al-

munens borgere er selvforsørgende og at kommunens ud-

deren 16 - 66 år skal i 2012 ligge under gennemsnittet blandt

gifter til forsørgelse ikke stiger i de kommende år. Samtidig

sammenlignelige kommuner. I 2010 var Gladsaxes udgifter

vil der være fokus på at nedbringe antallet af lange sygefra-

til forsørgelsesydelser 10.588 kroner pr. borger 16-66 år. For

værsforløb.

de sammenlignelige kommuner var tallet 11.113 kroner

Beskæftigelsesområdet

Selvforsørgende unge under 30 år

Gladsaxe Kommune vil øge andelen af selvforsørgende unge

Jobcenter Gladsaxe skal ligge i den bedste fjerdel blandt sam-

under 30 år, da denne gruppe har mange år foran sig på ar-

menlignelige jobcentre målt i forhold til den laveste andel

bejdsmarkedet. Gladsaxe Kommune vil derfor arbejde for at

unge ledige (18 - 29 år) i forhold til den samlede befolkning i

unge kommer i ordinær uddannelse eller job.

alderen 18 – 29 år. I oktober 2009 var Gladsaxe placeret som nr. 6 ud af 15 i forhold til sammenlignelige jobcentre.

Tværgående målsætning

Indvandreres beskæftigelsesfrekvens

En af de vigtigste forudsætninger for vellykket integration er

Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem etniske dan-

tilknytning til arbejdsmarkedet. I Gladsaxe Kommune er det

skere og indvandrere fra ikke-vestlige lande skal falde. I 2008

målet, at indvandrere og efterkommere har den samme grad

var forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem etniske

af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere.

danskere (80,9 procent) og indvandrere (60 procent) på 20,9 procentpoint. Resultatkravet for 2012 er en forskel på 18 procentpoint.

Beskæftigelsesområdet

Antallet af virksomhedspraktikker og løn-tilskudsjob

Ledige borgeres arbejdsmarkedsparathed øges ved en ak-

Antallet af borgere i virksomhedspraktikker og løntilskud skal

tiv beskæftigelsesindsats. Derfor skal Gladsaxe Kommune

i en treårig periode frem til 2014, stige til 479. I 2010 var der

fortsat arbejde for, at en stor andel af ledige deltager i en re-

284 fuldtidspersoner i virksomhedspraktik og løntilskud. Der

levant beskæftigelsesindsats, der kan hjælpe den ledige til-

søges etableret flest mulige pladser i det private erhvervsliv.

bage i arbejde.

Anlæg I 2012 er der afsat 0,1 millioner kroner på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets anlægsbudget.

Anlæg (netto) millioner kroner

2012 i alt

Funktionsændringspulje, takstfinansierede institutioner

0,1

I alt

0,1

33

Forudsætninger og nøgletal Nøgletal

Resultat 2010

Forventet 2011

Skøn 2012

Modtagere af forsørgelsesydelser, helårspersoner - Dagpengemodtagere

1.130

1.352

998

- Kontanthjælpsmodtagere

1.407

1.523

1.274

58

76

58

- Sygedagpengemodtagere

- Revalidender

768

730

768

- Løntilskud

406

429

435

- Ledighedsydelse

116

132

116

- Integrationsydelse - Førtidspensionister

10

12

31

2.503

2.486

2.438

Udgifter til forsørgelsesydelser pr. borger 16-66 år, kroner - Dagpenge1

1.204

2.187

1.767

- Kontanthjælp

2.308

2.968

2.336

67

249

84

1.852

1.958

1.968

404

438

364

- Revalidering - Sygedagpenge - Ledighedsydelse

4.754

4.553

4.375

Samlede udgifter

- Førtidspension

10.588

12.353

10.853

Sammenligningsgrundlag2

11.113

Ledighedsprocent3

1.

Gladsaxe Kommune

8,0 %

8,7 %

7%

Kommuner med samme rammevilkår

7,5 %

8,0 %

-

Region Hovedstaden

8,4 %

9,1 %

-

Hele landet

9,0 %

9,4 %

-

Antallet af uger, hvor Gladsaxes Kommune får 100 procent refusion fra staten, er i 2011 på 12, mod 18 i 2010. I 2012 forventes Gladsaxe Kommune at få 100 procent statsrefusion i 8 uger.

2. Sammenligningsgrundlaget består af Arbejdsmarkedsstyrelsens klynge af Jobcentre med sammenlignelige rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. Der foreligger ikke budgettal for sammenligningskommunerne for 2011 og 2012.

3. Ledighedsprocenten angiver hvor stor en andel, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere udgør af arbejdsstyrken. Den anførte procent medtager alle kontanthjælps- og dagpengemodtagere og afviger derfor fra andre offentliggjorte opgørelser, som alene medtager for eksempel de mest arbejdsparate ledige. Tallene for 2011 er for første halvår af 2011.

34

34

Trafik- og Teknikudvalget

Nye tiltag og budgetmæssig betydning for 2012 Årets trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune er udnævnt til Årets Trafiksikkerhedsby 2011.

Kommunen ønsker at udvikle en samlet plan for arbejdet med trafiksikkerhed, som landets andre kommuner kan lade sig inspirere af. Målsætningen er at skabe en ambitiøs ’Gladsaxemodel’, hvor kernen er fysiske tiltag og trafiksaneringer, og med solide samarbejder og kampagner. Formålet er at opnå den bedste effekt af det samlede trafiksikkerhedsarbejde, og udvikle nye metoder i trafiksikkerhedsarbejdet.

Trafiksaneringerne vil både omfatte ombygning af udvalgte kryds og strækninger, hvor der er mange uheld samt tiltag på større dele af vejnettet. Der suppleres med kampagner og metoder til udpegning af steder med risiko for trafikuheld.

Herudover vil både kommunens egne medarbejdere og eksterne eksperter blive inddraget for at diskutere ideer og løsninger med hinanden.

Målsætningen i projektet er et fald på 221 trafikuheld de kommende 10 år sammenlignet med en forudgående 10-årig periode.

Projektet omfatter investeringer i trafiksikkerhedsfremmende tiltag – såvel fysiske tiltag som metodeudvikling – og der er i budgettet afsat i alt 13 millioner kroner over de næste tre år.

Trafik- og Teknikudvalget

Området omfatter vejvedligeholdelse, trafiksikkerhed, kollektiv trafik, vedligeholdelse af offentlige parker og grønne arealer, genbrugsstationen, byggesagsbehandling, digitale kort på Gladsaxes hjemmeside samt skadedyrsbekæmpelse.

Cykelsuperstier Det skal være hurtigere, mere behageligt og tryggere at komme frem på cykel i myldretiden. Målet er at cyklen gerne må blive det foretrukne transportmiddel i hovedstadsområdet også på ture over fem kilometer. Derfor er Gladsaxe sammen med Københavns Kommune i gang med at etablere cykelsuperstien Farumruten. Denne rute skal gå fra Kongens Nytorv i det centrale København gennem Gladsaxe langs Hillerødmotorvejen og fortsætte til Hareskoven og Farum.

Ruten indgår i et net af vigtige cykelruter, der skal få flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Der er lagt op til, at cykelsuperstierne er brede, at der er en jævn belægning, at snerydningen er god, hvilket medfører at transporttiden er kort.

Staten har givet tilskud til Farumruten og Gladsaxes udgift vil derfor være omkring 1 millioner kroner. I projektet indgår etablering af en sikker stikrydsning ved Klausdalsbrovej.

Byens Arena I september 2011 indviede Gladsaxe Kommune ‘Byens Arena‘, som er et nyt byrum på de kommunale parkeringsarealer foran højhusene i Høje Gladsaxe. Byens Arena er indrettet med en række arenaer, der inviterer til leg og bevægelse.

I de kommende år vil samarbejdet fortsætte. Byens Arena skal udvikles yderligere over de kommende år. Der er i budget 2012 afsat 500.000 kroner til en udbygning med en mastearena.

35

Byggesagsbehandling og øvrige områder -2,5 Grønne områder 23,1

Veje og Trafik 76,8

Figur 10. Trafik- og Teknikudvalgets samlede nettodriftsbudget er på 97,4 millioner kroner i 2012.

Udvalgte målsætninger og resultatkrav for 2012 Målsætning

Resultatkrav

Miljø og trafik

Invasive arter

Miljømæssig bæredygtighed handler om at sikre miljøet og

Udbredelsen af Bjørneklo skal i 2012 reduceres med 20 pro-

beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed. Kommu-

cent, i 2013 med 30 procent og i 2014 med 40 procent. Re-

nen vil bekæmpe invasive arter.

duktionen sker i forhold til den registrerede mængde Bjørneklo i vækstsæsonen 2009.

Miljø og trafik

Etablering af ramper og overkørsler

Tilgængeligheden for handicappede øges.

Der etableres ramper og overkørsler svarende til årligt yderligere 15 procent (19 stk. pr. år) af de steder, som tilgængelighedsplanen har peget på.

Anlæg Der er afsat 14,5 millioner kroner på Trafik- og Teknikudvalgets anlægsbudget for 2012.

Anlæg (netto) millioner kroner

2012 i alt

Køretøjer og maskiner

0,8

Trafikforbedringer for cyklister og handicappede *)

1,5

Fremkommelighed for bustrafik

0,3

Renovering af broer

0,2

Vejvedligeholdelse

11,1

Byens arena, udvidelser

0,5*)

Afmærkning af motionsruter

0,1*)

I alt *)

14,5

Nye anlægsmidler i 2012.

Forudsætninger og nøgletal Nøgletal

36

Forventet 2011

Skøn 2012

Ny asfalt på kørebaner, km og % af samlede km kørebaner

11,9 (7,0%)

8,4 (4,9%)

8,0 (4,7%)

Ny asfalt på cykelstier, km og % af samlede km cykelstier

4,7 (5,0%)

2,2 (2,3%)

2,5 (2,7%)

Renovering af fortove, km og % af samlede km fortove

8,0 (2,6%)

7,5 (2,5%)

6,0 (2,0%)

Antal modtagne byggesager

911

1.000

1.000

Antal rotteanmeldelser

765

696

700

14.500

15.000

15.000

Gennemsnitlig antal passagerer på hverdage i kommunale buslinjer

36

Resultat 2010

Miljøudvalget

Nye tiltag og budgetmæssig betydning for 2012 Udbygning af fjernvarme I 2012 fortsætter Gladsaxe Kommune sin massive udbygning af fjernvarmenettet. De nye forbrugere, som får mulighed for at omstille til fjernvarme, er boligselskaber, virksomheder og kommunale ejendomme. Der er tale om forbrugere, som i dag opvarmer med olie, el, eller gas.

Ved at omstille til fjervarme bidrager de nye kunder til at opfylde kommunens mål om at nedbringe CO2- udledningen.

I 2012 vil endnu flere borgere få mulighed for at blive tilsluttet fjernvarmen. Der arbejdes med at der skal graves 2 km fjernvarmerør ned om måneden.

Der er afsat i alt 250 millioner kroner til udbygningen, deraf de 84 millioner kroner i 2012.

CO2-handlingsplan Gladsaxe Kommune har sat sig et mål om at reducere CO2-udledningen med 25 procent over 10 år. I 2012 er der afsat 2 millioner kroner til indsatsen. Der er et stort potentiale for at mindske energiforbruget i bygninger, og der er opnået fine resultater med energibesparelser i kommunens egne bygninger.

Almene boliger og erhverv udgør en meget væsentlig del af bygningsmassen i Gladsaxe. Derfor

Miljøudvalget

Området omfatter miljø, vandløb, vandforsyning, spildevand, renovation og fjernvarme.

Kommunen fungerer som myndighed på de pågældende områder, mens Nordvand A/S står for drifts- og anlægsopgaverne på vandforsynings- og spildevandsområdet. Desuden udføres vedligeholdelsesarbejde på fjernvarmenettet.

vil Gladsaxe Kommune samarbejde med både boligselskaber og virksomheder om at nedsætte deres forbrug af energi. Det vil blandt andet ske ved at sætte fokus på erfaringsudveksling, information og vejledning om de praktiske, økonomiske og miljømæssige muligheder, der er ved at nedsætte energiforbruget.

Håndtering af store mængder regnvand De kraftige skybrud, som der kommer flere og flere af, er et eksempel på, at klimaet er på vej til at ændre sig. Det bliver varmere, vådere og mere ekstremt i fremtiden.

Der skal derfor ske tilpasning til det ændrede klima. I Gladsaxe har der indtil videre været fokus på regnvandet ved at opfordre borgerne til at hjælpe med at håndtere regnvandet på egen grund i stedet for, at det løber i kloakken. For at mindske belastningen på kloakkerne er det også besluttet at etablere et separat regnvandssystem til at lede regnvandet væk fra vejene, således at regnvandet ikke kommer ned i kloakkerne. Det er et projekt som løber over de næste 50 år.

I 2012 vil Byrådet blive præsenteret for en samlet Klimatilpasningsplan. Planen kan komme til at indeholde tiltag, der for eksempel handler om, at udsatte områder beskyttes bedre via lokalplaner eller eksempelvis kantstensforhøjelser udvalgte steder, der vil betyde, at vandet i forbindelse med skybrud kan transporteres til steder, hvor det gør mindre skade end i dag.

37

I budgettet er der fra og med 2013 afsat en pulje på 1 millioner kroner om året til håndtering af ekstrem regn.

Herudover har Miljøudvalget i forbindelse med vedtagelse af Spildevandsplan 2011-2014 besluttet at udarbejde et tillæg, der tager højde for de

kraftigere regnskyl. Der skal derfor udarbejdes en analyse, der tager sigte på at intensivere indsatsen for håndtering af ekstremregn. I den forbindelse vil der blive set på muligheden for at fremrykke investeringer fra Spildevandsplan 2011-2014. Tillægget til spildevandsplan 2011 -2014 sendes i høring inden udgangen af 2012.

Udvalgte målsætninger og resultatkrav for 2012 Målsætning

Resultatkrav

Tværgående målsætning

Reduktion af CO2-udledningen

Gladsaxe Kommune vil nedbringe CO2 -udledningen blandt

Den årlige CO2 -udledning på 430.000 tons for kommunen

andet ved energibesparelser og en renere varmeforsyning.

som helhed skal nedbringes med gennemsnitligt 2,5 procent om året. Kravet i 2012 er en reduktion på 21.500 tons.

Miljø og trafik

Naturformidling til borgerne

Kommunen lægger vægt på at formidle viden om naturom-

Der udarbejdes en strategi for naturformidlingen i 2010. Der

råderne, så flere borgere opsøger naturoplevelser og får ny

gennemføres en særlig formidlingsindsats på gladsaxe.dk ud

indsigt i, hvordan man skal passe på naturværdierne. Kom-

fra strategien, så de ni største naturområder i Gladsaxe er

munen vil styrke naturformidlingen til borgerne gennem

beskrevet i 2014. Resultatkravet i 2012 er, at der ligger infor-

kortmateriale og information om blandt andet naturtyper,

mation om mindst fem naturområder på gladsaxe.dk

beskyttede arter og styrke mulighederne for gode naturoplevelser i kommunen.

Miljø og trafik

Genanvendeligt affald

Affaldshåndteringen prioriteres, så mest muligt af affaldet i

Den andel af affald fra kommunens indsamlingsordninger,

Gladsaxe Kommune genanvendes, og mindst muligt affald

der genanvendes, skal vise en årlig fremgang. I 2012 skal

bliver deponeret.

mindst 32 procent af affaldet genanvendes.

Miljø og trafik

Håndtering af regnvand

For at reducere de regnvandsmængder, der belaster kloak-

Antallet af grundejere, der vælger at håndtere regnvand på

nettet, vil Gladsaxe Kommune tilbyde grundejere at få tilba-

egen grund, skal stige i byrådsperioden. I 2012 skal mindst

gebetalt en del af tilslutningsbidraget til kloakken mod, at

250 grundejere håndtere regnvand på egen grund.

borgeren håndterer regnvandet på egen grund.

Tværgående målsætning

Tilslutning til fjernvarme

CO2 -udledningen i kommunen reduceres.

For at bidrage til målet om en CO2 -reduktion, skal flere virksomheder og borgere tilsluttes fjernvarmeforsyning som alternativ til gas eller olieopvarmning. I 2012 skal mindst 75 nye kunder tilsluttes fjernvarme.

38

38

Miljø 2,9

Miljøudvalget

Fjernvarme 70,9

Renovation 77,0

Figur 11. Miljøudvalgets samlede bruttodriftsbudget er på 150,2 millioner kroner i 2012.

Udgifterne til fjernvarme og renovation balancerer over tid med indtægterne fra brugerne.

Anlæg Der er afsat 86,0 millioner kroner til anlæg på Miljøudvalgets budget for 2012.

Anlæg (netto) millioner kroner

2012 i alt 2,0*)

CO2 handlingsplan Udbygning af fjernvarmenettet

84,0

I alt

86,0

*)

Nye anlægsmidler i 2012.

Forudsætninger og nøgletal Nøgletal

Resultat 2010

Forventet 2011

Skøn 2012

Udførte virksomheds-, jord- og natursyn, herunder antal påtaler/påbud

120

130

140

Antal borgere, der har søgt om tilladelse til at etablere faskine

120

500

1.000

19.885 (68,2%)

19.000 (65,2%)

18.000 (59,7%)

9.103 (31,2%)

10.000 (34,3%)

12.000 (39,8%)

10 (0,03%)

10 (0,03%)

10 (0,03%)

Affald i ton og procentvis fordeling - Affald til forbrænding - Affald til genanvendelse - Affald til deponering - Affald til specialbehandling Affald i alt

138 (0,5%)

140 (0,5%)

150 (0,5%)

29.136 (100%)

29.150 (100%)

30.160 (100%)

39

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Området omfatter Gladsaxe Bibliotekerne, Bibliografen, Musik- og Billedskolen samt en række andre kulturtilbud inden for billedkunst og teater, idrætsanlæg, Telefonfabrikken (Gladsaxe Kulturhus), øvrige fritidsbygninger samt tilskud til foreninger og aftenskoler.

Nye tiltag og budgetmæssig betydning for 2012 Bagsværd Fort Som et led i revitaliseringen af Københavns Befæstning, der ligger som en ring rundt om hele hovedstaden, skal Bagsværd Fort gøres tilgængelig. Bagsværd Fort ligger i dag gemt væk i Bagsværd og ikke mange har kendskab til fortet som det historiske mindesmærke, det er.

Der skal fjernes hegn og fældes en del af beplantningen, så fortet kan ses fra Buddinge Hovedgade. Stedets historie vil blive formidlet via skiltning og smartphones og ved forskellige aktiviteter.

Mod Møllemarken bliver der anlagt en forhindringsbane, der kan inspirere til bevægelse og bygger på datidens militære træningsbaner for at skabe sammenhæng til de historiske rammer.

Bagsværd Fort forventes klar ved udgangen af 2012.

40

40

Der er i budget 2011 afsat 3 millioner kroner til etablering af anlægget, hvoraf 2 millioner kroner indskydes af parterne bag revitaliseringen, som er Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Real Dania. Derudover er afsat 0,2 millioner kroner til den løbende drift af området fra 2012 og frem.

Pulje til idrætsområdet Der er i budget 2012 oprettet en pulje til idrætsområdet. Puljen skal anvendes til mindre funktionsændringer på idrætsanlæggene og vil dermed imødekomme ønsker til mindre ændringer og nye tiltag på de forskellige anlæg. Puljen vil medføre, at mindre ændringer hurtigt kan effektueres.

Det er planlagt at puljen stiger i beløbsmæssig størrelse henover de kommende år, hvilket vil give hele området et løft.

Der er afsat 0,2 millioner kroner til formålet i 2012 voksende til 1,5 millioner kroner i 2015.

Folkeoplysning 17,6

Fælles Formål 2,9

Fritid 12,6

Idræt 35,9

Kultur-, Fritidsog Idrætsudvalget

Biblioteker 47,9

Kunst og Kultur 3,7

Figur 12. For Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget udgør nettodriftsbudgettet 120,7 millioner kroner i 2012.

Udvalgte målsætninger og resultatkrav for 2012 Målsætning

Resultatkrav

Kultur, fritid og idræt

Beøgende på biblioteket

Gladsaxe Bibliotekerne skal levere service af høj faglig kvali-

Det årlige antal besøgende på Gladsaxe Bibliotekerne skal

tet. Bibliotekets tilbud skal være præget af kvalitet, alsidig-

fastholdes på skal fastholdes på 690.000 i perioden.

hed og aktualitet og det skal afspejle medieudviklingen.

Deltagere i bibliotekets undervisning Det årlige antal deltagere i Gladsaxe Bibliotekernes brugerundervisning skal minimum være på 600 i perioden.

Kultur, fritid og idræt

Brugertilfredshed med aktivitetshuse og idræftsanlæg

Gladsaxe Kommunes aktivitetshuse og idrætsanlæg danner

Brugertilfredsheden med rammer og faciliteter i aktivitets-

ofte rammerne for fritidslivet. De skal derfor være funktio-

huse og idrætsanlæg skal minimum være 86 % i perioden.

nelle, tidssvarende og omstillingsparate, så de kan rumme de aktiviteter, som der er interesse for. De skal motivere til og give mulighed for oplevelser og aktiviteter for borgere både inden og uden for foreningslivet.

Anlæg Der er afsat 1,4 millioner kroner til anlæg på Kultur, Fritids- og Idrætsudvalget budget for 2012.

Anlæg (netto) millioner kroner

*)

2012 i alt

IT på biblioteksområdet

1,2

Pulje til fuktionsændringer mv. på idrætsområdet

0,2*)

I alt

1,4

Nye anlægsmidler i 2012.

Forudsætninger og nøgletal Nøgletal

Resultat 2010

Forventet 2011

Skøn 2012

Antal besøgende i svømmehallen

375.316

425.000

425.000

Antal solgte billetter i Bibliografen

46.162

65.000

80.000

9.394

9.410

9.402

Antal tilskudsberettigede fritidsbrugere

41

Kroner

2011

2012

600 / 350 / 115

600 / 350 / 115

260/30

260/30

Pas, kørekort og sundhedskort Pas, voksen, pensionist, barn Kørekort (dog fra det fyldte 70. år) Sundhedskort (tidligere sygesikringskort)

170

175

Heldagstilbud 0-2 årige

2.885

2.950

Heldagstilbud 3-6 årige

1.950

1.980

Skolefritidsordning

1.415

1.495

Fritidsklub

395

400

Ungdomsklub

115

120

Morgenmad pr. måltid

22

23

Middag pr. måltid

51

52

Institutioner, pr. måned

Serviceydelser på plejehjem

Aftensmad pr. måltid

31

31

Vask af eget tøj pr. måned

137

140

Vask og leje af linned pr. måned

219

224

380

388

Pensionister Pensionistsvømning og -gymnastik pr. sæson Sommeridræt

83

84

3.387

3.462

Vask af privat tøj pr. måned

137

140

Linnedservice til hjemmehjælpsmodtagere pr. måned

219

218

46

47

Billedskole pr. måned

217

223

Musik og bevægelse pr. måned

208

214

Leje af instrumenter pr. måned

81

83

20

21

Pensionistrejser / Danmark pr. tur

Varm mad, hjemmeboende pr. portion Musik- og billedskole

Svømmehal og motionscenter Svømmehalsbillet, barn/pensionist Svømmehalsbillet, voksen

40

42

Svømmehal, barn/pensionist, 10-turskort

160

170

Svømmehal, voksen, 10-turskort

320

340

75

75

425

425

Motionscenter, pr. time Motionscenter, 10-turskort

42

Takster

Kroner

2011

2012

2.262,50

2.290,00

Fjernvarme

165,91 pr. GJ

se gladsaxe.dk

Vandafgift

19,83 pr. m³

se gladsaxe.dk

Vandafledningsafgift

21,90 pr. m³

se gladsaxe.dk

Gebyr, private fællesveje, A-aftale

1.142,50

se gladsaxe.dk

Gebyr, private fællesveje, B-aftale

494,50

se gladsaxe.dk

Garager, carporte, udhuse og lignende under 50m²

1.500

se gladsaxe.dk

Garager, carporte, udhuse og lignende over 50m²

4.000

se gladsaxe.dk

Nybyggeri og tilbygninger af enfamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse

4.000

se gladsaxe.dk

Mobilantenner

8.000

se gladsaxe.dk

Mindre enkeltstående ombygninger af erhvervs- og etageboliger under 150 m²

3.000

se gladsaxe.dk

5.000

se gladsaxe.dk

20.000

se gladsaxe.dk

Private fællesveje1

Takster

Renovation

Hovedoversigt over budget 2011-2014

Forsyningsvirksomhed

Byggesagsbehandling2

Nybyggeri, ombygning og tilbygning af erhvervsbyggeri 0-99 m² Nybyggeri, ombygning og tilbygning af erhvervsbyggeri 100-999 m² Dispensationer der ikke samtidig kræver tilladelse eller anmeldelse

3.000 pr. matr.

se gladsaxe.dk

Diverse gebyrer Gebyr for adresseforespørgsel

52

52

Gebyr for vurderingsattester

60

60

Gebyr for BBR-meddelelser

60

60

133

136

Indbringelse af sag for beboerklagenævn Indbringelse af sag for huslejenævnet Hegnsynsforretning

133

136

1.125

1.125

1.

Takster for 2012 bliver vedtaget i løbet af 2012.

Byggesagsgebyrerne er omlagt i 2011 på grund af ændret lovgivning. I 2010 er kun angivet de takster, der direkte kan sammenlignes med de andre år.

2.

43

1.000 kr

Regnskab 2010 udgifter

A

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

indtægter

udgifter

indtægter

20.617

1.506

118.745

22.568

117.644

34.160

01

Forsyningsvirksomheder

141.842

138.080

144.935

142.801

163.195

163.449

Trafik og infrastruktur

119.213

18.596

52.654

1.277

53.619

1.333

03

Undervisning og kultur

897.339

264.652

830.946

228.167

825.908

118.893

04

Sundhedsområdet

66.311

2.056

68.125

2.338

75.025

3.048

05

Sociale opgaver og beskæftigelse

3.413.226

1.235.892

3.450.874

1.193.441

3.601.967

1.298.561

06

Administration mv.

558.434

123.667

565.555

102.713

587.024

55.743

5.216.980

1.784.441

5.231.837

1.693.307

5.424.382

1.675.186

heraf refusion B

552.132

476.974

611.713

ANLÆGSVIRKSOMHEDEN 00

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

01

Forsyningsvirksomheder

02

Trafik og infrastruktur

03

Undervisning og kultur

80.848

58.371

04

Sundhedsområdet

12.435

602

05

Sociale opgaver og beskæftigelse

59.080

06

Administration mv.

22.763

ANLÆGSVIRKSOMHED IALT PL

32.970

14.861

23.761

3.186

453

59.672

4.775

25.181

8.021

6.120

47.000

86.041

0

31.487

15.703

64.416

15.162

3.500

139.965 409

2.660

9.896

37.976 7.360

270.954

45.270

235.533

21.322

295.475

6.120

34.656

34.614

43.902

18.456

34.926

10.460

1.412.165

1.370.725

1.436.390

1.383.953

1.444.887

1.453.673

49.233

0

48.798

0

48.687

0

6.983.988

3.235.050

6.996.460

3.117.038

7.248.357

3.145.439

150.572

837.228

166.912

831.073

62.118

907.218

-314.914

2.602.789

13.626

3.057.828

0

104.743

0

Pris- og lønstigning vedrørende hovedkonto 0-6

C

07

RENTER

D

08

ØVRIGE FINANSFORSKYDNINGER

E

08

AFDRAG PÅ LÅN A+B+C+D+E+ PL IALT

F

FINANSIERING

F

07

Tilskud og udligning

F

07

Refusion af købsmoms

F

07

Skatter

F

08

Forbrug af likvide aktiver

F

08

Optagne lån (kreditsiden på 08.55) FINANSIERING IALT BALANCE

44

udgifter

02

DRIFTSVIRKSOMHED IALT

44

indtægter

Budget 2012

DRIFTSVIRKSOMHEDEN 00

F

Budget 2011

589

0

40.425

3.143.016

48.036

16.601

123.023

98.200

-163.753

3.585.185

180.538

4.059.960

62.118

4.165.035

6.820.235

6.820.235

7.176.998

7.176.998

7.310.475

7.310.475

Budgetoverslag 2014

Budgetoverslag 2015

udgifter

udgifter

indtĂŚgter

udgifter

indtĂŚgter

indtĂŚgter

116.422

34.160

116.271

34.160

116.261

34.160

186.648

192.992

192.215

204.640

200.255

215.441

53.625

2.033

53.624

2.033

53.624

2.033

825.323

114.304

817.307

114.503

818.455

114.503

75.214

2.313

74.010

1.211

74.048

1.211

3.602.605

1.300.110

3.604.594

1.299.933

3.603.553

1.299.582

581.704

53.750

571.638

53.418

568.926

52.818

5.441.542

1.699.663

5.429.661

1.709.898

5.435.122

1.719.749

611.423

614.863

10.795

6.120

11.606

750

52.000

0

15.690

0

33.143 193.896

44.015 50.000

89.681

14.460

4.299 333.661

31.753

0

100.124

198.667

8.478

750

1.237

0

59.569

0

415 0

5.507 70.580

615.794

47.594

415 39.529

27.238

0

5.488 750

198.333

150.018

750

297.155

42.187

11.057

47.180

11.851

48.892

12.624

1.465.821

1.441.911

1.444.887

1.438.238

1.444.887

1.438.276

51.701

0

54.326

0

96.073

0

7.435.036

3.223.211

7.373.054

3.160.737

7.472.147

3.171.399

54.800

876.060

60.991

838.325

65.271

838.265

0 0

0 3.243.152

0

51.971

9.265

95.435

Hovedoversigt over budget 2012-2015

Budgetoverslag 2013

Hovedoversigt over budget 2011-2014

Hovedoversigt over budget 2012-2015

0 3.417.247

0

3.548.129

0

20.377

0

27.000

0

54.800

4.266.618

70.256

4.282.572

85.648

4.386.394

7.489.836

7.489.836

7.443.310

7.443.310

7.557.795

7.557.795

45

A. DRIFTSVIRKSOMHEDEN

Budget 2012 udgifter

Budgetoverslag 2013

indtægter

udgifter

indtægter

ØKONOMIUDVALGET Politiske og administrative organisation

600.928

Forsyningsvirksomheder og overførselsindkomster

202.734

145.578

202.733

145.577

Økonomiudvalget i alt

803.662

213.331

798.341

211.337

Refusion i alt

67.753

595.608

122.336

65.760

122.336

TRAFIK- OG TEKNIKUDVALGET Veje, trafik, grønne områder og byggesager

107.887

10.453

106.852

11.153

Trafik- og Teknikudvalget i alt

107.887

10.453

106.852

11.153

MILJØUDVALGET Miljø Renovation Fjernvarmeforsyning Miljøudvalget i alt

2.944

579

2.763

579

77.020

74.271

77.110

74.271

70.856

73.859

94.219

103.402

150.819

148.710

174.092

178.253

1.533.840

284.142

1.530.410

278.562

110.927

113.321

110.927

113.321

BØRNE- OG UNDERVISNINGSUDVALGET Børn, unge og familier Takstfinansierede tilbud Overførselsudgifter mv.

Børne- og Undervisningsudvalget i alt

30.431

17.905

29.886

17.632

1.675.199

415.367

1.671.226

409.516

Refusion i alt

17.673

17.096

KULTUR-,FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET Bibliotek, kultur, idræt, fritid og folkeoplysning

148.375

27.640

148.375

27.640

Kultur-,Fritids,- og Idrætsudvalget i alt

148.375

27.640

148.375

27.640

SENIORUDVALGET Tilbud til ældre

649.391

132.824

648.372

132.796

Hjælpemidler mv.

51.698

2.096

51.642

2.096

Seniorudvalget i alt

701.090

134.920

700.014

134.892

Refusion i alt

148

148

FOREBYGGELSES-, SUNDHEDS- OG HANDICAPUDVALGET Voksne med særlige behov og sundhed

248.336

Beskyttet beskæftigelse og medfinansieringsbidrag Takstfinansierede tilbud Personlige ydelser Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget

13.205

246.258

12.102

274.407

305

281.342

305

219.049

232.249

219.049

232.249

23.735

22.724

23.735

22.724

765.528

268.484

770.380

267.381

Refusion i alt

22.130

22.130

BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Aktivering Forsørgelse Øvrige udgifter Takstfinansierede tilbud Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i alt

62.733

30.034

62.750

30.033

939.033

373.941

939.453

377.152

53.830

35.381

53.830

35.381

16.226

16.926

16.226

16.926

1.071.822

456.282

1.072.261

459.492

Refusion i alt

46

46

DRIFTSVIRKSOMHED I ALT

378.970 5.424.382

1.675.186

385.661 5.441.542

1.699.668

Budgetoverslag 2014

Budgetoverslag 2015

udgifter

udgifter

indtĂŚgter

582.829

202.734

145.577

202.733

145.577

788.275

211.006

785.563

210.406

122.336

64.828

122.336

106.818

11.154

106.808

11.154

106.818

11.154

106.808

11.154

2.645

579

2.645

579

76.300

74.271

76.366

74.271

100.596

115.050

108.570

125.851

179.541

189.900

187.581

200.701

1.514.257

277.150

1.510.514

277.150

110.927

113.321

110.927

113.321

29.542

17.461

29.312

17.346

1.654.727

407.932

1.650.754

407.817

16.660

16.224

148.368

27.640

148.368

27.640

148.368

27.640

148.368

27.640

645.130

132.762

642.330

132.729

51.642

2.096

51.642

2.096

696.772

134.858

693.972

134.825

148

242.165

148

10.997

242.115

289.485

305

296.843

305

219.049

232.249

219.049

232.249

10.994

23.735

22.724

23.735

22.724

774.430

266.271

781.738

266.268

22.130

22.130

62.750

30.033

62.750

30.033

947.921

378.794

947.531

378.594

53.829

35.381

53.829

35.381

16.226

16.926

16.226

16.926

1.080.728

461.137

1.080.338

460.937

385.599 5.429.661

1.709.898

Bevillingsoversigt over budget 2012-2015

65.428

Sammendrag af budget

585.541

indtĂŚgter

Bevillingsoversigt over budget 2012-2015

385.599 5.435.122

1.719.749

47

B. ANLÆGSVIRKSOMHEDEN

Budget 2012 udgifter

Budgetoverslag 2013

indtægter

udgifter

indtægter

ØKONOMIUDVALGET Den politiske og administrative organisation

52.393

6.120

65.914

6.120

Økonomiudvalget i alt

52.393

6.120

65.914

6.120

Veje, trafik, grønne områder og byggesager

14.549

0

17.792

0

Trafik- og Teknikudvalget i alt

14.549

17.792

0

TRAFIK- OG TEKNIKUDVALGET

MILJØUDVALGET Miljø, herunder varmeværker

2.041

0

1.000

0

52.000

0

117.887

172.590

50.000

12.440

963

Fjernvarme

84.000

Miljøudvalget i alt

86.041

51.000

BØRNE- OG UNDERVISNINGSUDVALGET Skoler Dagtilbud, dagpleje og klubber Familie og rådgivning

409

Takstfinansierede tilbud

508

Børne- og Undervisningsudvalget i alt

131.244

173.553

50.000

KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET Kultur, fritid og idræt

1.378

Kultur-, Fritids,- og Idrætsudvalget i alt

1.378

0

1.474 1.474

0

SENIORUDVALGET Tilbud til ældre, herunder øvrige sociale tilbud

626

Seniorudvalget i alt

626

0

1.749

Voksne med særlige behov

9.127

0

21.179

14.460

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget

9.127

0

21.179

14.460

1.749

0

FOREBYGGELSES-, SUNDHEDS- OG HANDICAPUDVALGET

BESKÆFTIGELSE- OG INTEGRATIONSUDVALGET Aktivering

117

0

Beskæftigelse- og integrationsudvalget

117

0

B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT

48

48

295.475

6.120

333.661

70.580

Bevillingsoversigt over budget 2012-2015 Budgetoverslag 2014

Budgetoverslag 2015

udgifter

udgifter

indtĂŚgter

750

67.547

750

71.002

750

67.547

750

28.573

0

32.163

0

28.573

32.163

1.690

1.237

14.000

0

0

1.237

0

56.185

35.036

0

8.401

6.301

15.690

0

415

415

10.372

524

75.373

0

42.276

2.677

3.763

2.677

3.763

2.785

1.662

2.785

1.662

2.333 2.333

0

1.253 0

1.253

234

117

234

117

198.667

Bevillingsoversigt over budget 2012-2015

71.002

Sammendrag af budget

indtĂŚgter

750

150.018

750

49

Budget 2012 udgifter

indtægter

Budgetoverslag 2013 udgifter 100.124

PRIS- OG LØNSTIGNING VEDRØRENDE HOVEDKONTO 0-6 BO ÅRENE 16.601

Forbrug af likvide aktiver

indtægter 0 51.971

Forøgelse af likvide aktiver SAMLET FINANSIERING Renter Finansforskydninger Afdrag på lån

34.926

10.460

42.187

11.057

1.444.887

1.453.673

1.465.821

1.441.911

48.687

Lånoptagelse

51.701 98.200

95.435

Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud

45.612

Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Grund- og udviklingsbidrag

Tilskud og udligning i alt

37.819

22.417 8.002

Sektorspec. udligningsordn.

Særlige tilskud

764.931

708.123 23.128

8.175 101.466

125.927

8.504

18.404

8.806

18.882

62.118

907.218

54.800

876.060

Skatter Indkomstskatter

50

2.674.436

Selskabsskatter

172.228

124.240

Grundskyld

415.230

444.476

Skatter i alt

50

2.555.558

0

3.143.016

0

3.243.152

SAMLET FINANSIERING I ALT

1.590.618

5.612.567

1.614.509

5.719.586

BALANCE

7.310.475

7.310.475

7.489.836

7.489.836

Bevillingsoversigt over budget 2012-2015 Budgetoverslag 2014

Budgetoverslag 2015

udgifter

udgifter

0

9.265

297.155

indtĂŚgter 0

20.377

47.180

11.851

48.892

12.624

1.444.887

1.438.238

1.444.887

1.438.276

54.326

96.073 27.000

43.464

Bevillingsoversigt over budget 2012-2015

198.333

indtĂŚgter

666.103

0

47.289

23.774 8.349

661.571 24.516

8.511 129.076

132.302

9.178

19.373

9.472

19.877

60.991

838.325

65.271

838.265

2.798.721

2.885.474

142.937

156.628

475.589

506.027

0

3.417.247

0

3.548.129

1.607.384

5.732.661

1.655.123

5.837.294

7.443.310

7.443.310

7.557.795

7.557.795

51

Beslutningsnoter

1. Skatteprocenten og grundskyldspromillen forudsættes uændret på henholdsvis 24,1 procent og 23 promille.

2. Strukturen på skoleområdet ændres i disse år. Det medfører bedre udnyttelse af kommunens bygninger, og frigør blandt andet gamle Gladsaxe Skole, Ungdomsskolen, Lundevang Skole og Bagsværd Skole til salg.

Udover de nævnte skoler arbejdes der videre med mulighederne for at udbyde andre kommunale ejendomme til salg jf. beslutningsnote 15 i budget 2011. Ejendomsmarkedet er fortsat præget af usikkerhed, og bortset fra salget af Bagsværd Skole er der ikke budgetteret med disse mulige salgsindtægter. Kommer der salgsindtægter udover de budgetterede på 50 millioner kroner for Bagsværd Skole vil et ungdomsspillested have første prioritet. Salg af Borgernes hus vil indgå som delvis finansiering jf. budgetnote 18 i budget 2011. En ny kunstgræsbane på Skovdiget har anden prioritet. Hvis der herudover er salgsindtægter aftaler budgetforligspartierne, hvordan midlerne skal disponeres til allerede planlagte eller nye anlægsprojekter fra 2014. For alle projekter er det en forudsætning, at driftsudgifter afholdes inden for de eksisterende rammer.

3. Forligspartierne er enige om, at det forslag til skolesammenlægninger i Høje Gladsaxe/ Marielystområdet, som Børne- og Undervisningsudvalget har vedtaget med henblik

52

52

på høring, udsendes til høring. Når svarene foreligger besluttes eventuelle ændringer af det udsendte forslag i enighed mellem forligspartierne.

4. Forligspartierne er enige om, at Lundevang Skole placeres som en gruppeordning på en almindelig folkeskole. Det er forudsat, at flytning og indretning kan holdes indenfor henholdsvis den samlede driftsramme og den samlede anlægsramme for Børne- og Undervisningsudvalget.

5. Ved kommunalreformen overtog kommunerne en række opgaver på sundhedsområdet, herunder på genoptræning. Kommunerne har nu varetaget opgaverne i en årrække. I samarbejde med andre kommuner vil der blive foretaget en sammenligning af standarder og udgiftsudvikling på området.

I den forbindelse vil mulighederne for styring i relation til medfinansieringen blive undersøgt, herunder virkningen af udgiftsfordelingen.

6. Gladsaxe Kommune oplever et stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde for voksne. Det skyldes blandt andet en stigende tilgang af unge med autisme, der overgår fra børne- til voksenområdet. Der tilføres derfor 5 millioner kroner i 2012 og 3 millioner kroner i 2013 til købsbudgettet til botilbud. I forlængelse heraf udarbejdes en analyse af udgiftsudviklingen på områ-

Miljø og forsyning Beslutningsnoter det og mulighederne for at styre udgifterne.

I den forbindelse skal de nye styringstiltag, der indgår i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2012 vurderes nærmere. Det vurderes desuden, hvordan et eventuelt stadig større forventningspres kan imødekommes på en måde, så det ikke i sig selv giver anledning til større udgifter på området. De forslag, som beslutningsnoten giver anledning til, vil ligge i forlængelse af og supplere den allerede igangværende omlægningsstrategi vedrørende aktiviteterne på voksenområdet. Tiltagene forventes først at have fuld virkning fra 2014 og frem. Fra 2014 er det målet, at købsbudgettet ikke stiger udover den almindelige prisregulering.

7. Gladsaxe Kommune er en stor udbyder af tilbud på det specialiserede socialområde, både til egne og andre kommuners borgere.

Kommunens tilbud skal være konkurrencedygtige både hvad angår pris og fagligt indhold. Der udarbejdes derfor en samlet analyse af den fremtidige tilbudsstruktur på Kellersvejområdet. Først vurderes mulighederne for at reducere taksterne, f.eks. ved at samle administrationen på Kellersvejområdet. Dernæst udarbejdes – blandt andet på baggrund af en vurdering af den fremtidige efterspørgsel fra såvel Gladsaxe Kommune som andre kommuner – en samlet plan for udviklingen af området ved Kellersvej. Udviklingsplanen skal bygge på de ideer og visioner, der fremgår af den kommende plan

2020 for handicapområdet. Endelig udarbejdes en konkret investeringsplan for området, hvor en samlet tidsplan og plan for finansiering af omlægningen vil fremgå. Investeringsplanen vil blive udarbejdet i 20122013 og vil indgå i udarbejdelsen af budget 2014-2017.

8. Letbanen bliver efter planen en realitet i 2020. Gladsaxe bidrager med 14 millioner kroner om året til selve Letbanen. Herudover er der i budgettet foreløbig afsat 2 millioner kroner i 2014 og 3 millioner kroner i 2015 til byudviklingsprojekter, herunder Gladsaxe Ringby. I samarbejde med borgere og erhvervsliv undersøges behovet for udbygningen af infrastrukturen for Letbanens passagerer. Virksomheder placeret tæt ved Letbanen vil få stort udbytte af udbygningen med hurtigere og mere fleksibel kollektiv transport. Virksomhederne kan også have ønsker om for eksempel at forbedre adgangen for biler, sikre grønne løberuter eller andre grønne arealer i tilgængelig afstand af deres virksomhed. Mulighederne for at inddrage virksomhederne i planlægningen og finansieringen af byudviklingen i området undersøges.

9. Gladsaxe Kommune vil sammen med andre kommuner søge et samarbejde med Københavns Kommune om en samordning og videreudvikling af den kollektive trafik i den indre hovedstadsregion.

53

10. Det undersøges, hvordan der kan gøres en ekstra indsats for at tiltrække børn til Værebro Skole. Mulighederne for at skabe en bedre balance i beboersammensætningen i Værebro Park afdækkes ved at undersøge mulighederne for ændringer i reglerne og ansvaret for boliganvisningen. Beboerne i Værebro området og særligt børnene og de unge skal mødes af alsidige fritids- og kommunale tilbud, hvor der arbejdes aktivt for at skabe en god balance i den sociale sammensætning. Behovet og mulighederne for omlægninger af tilbuddene i området undersøges.

11. Brugen af tablet computere er i hastig udvikling. I det kommende år undersøges mulighederne for at intensivere brugen af iPads eller lignende produkter i skoler og i Byrådet. Brugen af IT og digitale medier på skolerne er konstant i udvikling, og erfaringer høstet i udvalgte projekter kan blive til gavn for alle. I Budget 2012 reserveres en del af anlægspuljen ‘Puljen til IT på skolerne‘ til at understøtte denne udvikling, for eksempel ved afprøvning af forskellig hardware herunder tablets. Desuden undersøges de tekniske muligheder for, at byrådets medlemmer hver udstyres med en iPad eller et tilsvarende produkt, der kan afløse de nuværende hjemmearbejdspladser, og hvorpå det er muligt at modtage al information fra kommunen, dagsordner med bilag, og som bl.a. kan anvendes under møderne i udvalg

54

54

og Byråd, så byrådsarbejdet bliver ‘papirløst‘.

Som et led heri gennemføres i 2012 et forsøg, hvor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer udstyres med en iPad og får erfaringer med ‘papirløst‘ udvalgsarbejde.

12. Det blev sidste år besluttet at udarbejde en analyse af rengøringsområdet, herunder GKR's konkurrencedygtighed. Analysen er færdig til fremlæggelse for Økonomiudvalget i december 2011. Når analysen foreligger, beslutter forligspartierne i hvilket omfang rengøringsopgaven skal i udbud. GKR skal have mulighed for at byde, og udbuddet skal indeholde samme krav til kvalitet, arbejdsmiljø og miljø, som i dag stilles til GKR.

13. Mulighederne for administrative effektiviseringer og besparelser forfølges fortsat. I dette og de seneste års budgetter er de administrative udgifter reduceret med en stigende profil frem til 2014. Kommuneaftalen for i år peger på potentiale for besparelser på indkøb og digitalisering. Fremadrettet afdækkes mulighederne for besparelser vedrørende digitalisering, indkøb og organisering. Indkøbsbesparelser realiseres i takt med at de konstateres.

Mulighederne for besparelser ved digitalisering konkretiseres når KL kommer med et udspil. Reorganisering af udvalgte administrative opgaver vil kunne medvirke til større effektivitet og besparelser.

Beslutningsnoter 14. Der er med budget 2010-2013 forudsat, at regelforenklinger vil give besparelser på 4,2 millioner kroner i 2012 og yderligere 4,2 millioner kroner i 2013. Puljen for 2012 udmøntes i budgetoplægget her. Der arbejdes videre med udmøntning af puljen for 2013 i forbindelse med budget 2013, hvor der også forventes nye initiativer fra statens side.

15. Gladsaxe og Gentofte Kommuner har ansøgt om og fået status som frikommune.

Forsøget løber fra 1.1.2012 til udgangen af 2015. Målsætningen med forsøget er at skabe modeller for nye måder at styre og tilrettelægge den kommunale service, som både er mere effektive og som højner kvaliteten.

Gladsaxe og Gentofte Kommuner har sendt forsøgsansøgninger i tre spor: et administrations- og regelforenklingsspor, et psykiatrispor og et ungespor. Kommunerne har mulighed for at indsende forsøgsansøgninger på andre områder i forsøgsperioden.

Det er forudsat, at eventuelle udgifter afholdes indenfor det afsatte budget, inklusiv eventuelle overførte midler fra andre myndigheder. Det undersøges, om der som led i frikommuneforsøget kan og bør gives tilbud om fritidsjob til unge.

16. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag anvendes som grundlag for beregning af skatteprovenuet i 2012.

17. Det er forudsat, at der optages lån til finansiering af indefrosne ejendomsskatter og energiforbedringer på i alt 12 millioner kroner i 2012 og 13 millioner kroner i 2013 og 2014, herudover optages i 2012 lån til energirenoveringer for 1,5 millioner kroner på Oktobervej og 0,7 millioner kroner til opsætning af solceller/solpaneler på rådhusets tag. I årene 2012 til 2014 er der samlet set forudsat låntagning på 149 millioner kroner til fjernvarmeudbygningen og i 2013 31 millioner kroner til Nybrogård. Det forudsættes, at der ikke vil være nogen låneoptagning i 2015.

55

Budget- og analyseafdelingen

Rådhuset

Rådhus Allé

2860 Søborg

gladsaxe.dk

Layout: Grafia • Forsidefoto af letbane: Hasløv & Kjærsgaard, byplankonsulenter, arkitekter maa • Tryk: Grafia • Oplag: 200 • Oktober 2011 • Svanemærket tryksag 541-757

Gladsaxe Kommune