Broen september 2014

Medarbejderbladet Broen 3 • September 2014

Ny vækststrategi  skal styre og styrke væksten gav køkkenmedarbejdere  Træning færre smerter nytår er det slut med røg i  Fra arbejdstiden – hvad siger rygerne?

Læs også: Idrætsanlæggene har skåret 25 procent af energiforbruget på tre år  Jobrotation er et hit  Medarbejderne i ISG, Rengøring, har styr på digital post  Kom med til Gladsaxedagen Vind fire billetter til Bibliografen

Tværfaglige kurser oktober-december 2014 Ny medarbejder – introduktionskursus for nyansatte 6. november, kl. 13-16, Byrådssalen

Ny leder i Gladsaxe Kommune 8.-9. oktober, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Fagsystemer: Profile Borgersag – intro 30. oktober, kl. 8.30-16, GPV 18. november, kl. 8.30-16, GPV 16. december, kl. 8.30-16, GPV

Stress – lær at forebygge stress 5. november + 19. november, kl. 8.30-16, Højgården

Førstehjælp: Førstehjælp – grundkursus 4.-5. november, kl. 8.30-15.30/12, Bagsværd Stadion

Førstehjælp – opfrisk 3. november, kl. 8.30-13, Bagsværd Stadion

Profile Emnesag – intro

It- system: Øs – intro for nye brugere

1. oktober, kl. 8.30-16, GPV 3. november, kl. 8.30-16, GPV 9. december, kl. 8.30-16, GPV

8. oktober, kl. 9-15.30, GPV 6. november, kl. 9-15.30, GPV 4. december, kl. 9-15.30, GPV

Kommunikation: Skriftlig kommunikation

ØS- intro for nye ledere

6.-7. oktober + 27. oktober, alle dage kl. 8-16, Bagsværd Stadion 24. november, kl. 8-16, Bagsværd Stadion

Arbejdsmiljø/MED/Trivsel: MED-uddannelsen-grundmodul 11. november, kl. 8.30-15.30, Højgården

MED-udvalg og budgetlæring

Folkeuniversitets efterårsprogram

29. oktober, kl. 9-15.30, GPV

Gladsaxe Personaleforum og Folkeuniversitetets efterårsprogram byder igen i år på et bredt udvalg af foredrag og undervisningstilbud.

Personaleforum er glade for, at så mange ansatte benytter tilbuddet. Af samme årsag er der derfor kun én tilmelding pr. medarbejder.

Tilmeldingen er åben indtil alle pladser er besat.

Sådan gør du: • Gå ind på www.fuau.dk og vælg hovedmenu punktet ’Specialaftaler’ • Benyt aftalekoden ’Gladsaxe’ • Gennemfør tilmeldingsproceduren Har du spørgsmål, så kontakt Personaleforum.

10. november, kl. 8.30-13, Bagsværd Stadion

Arbejdsmiljøuddannelsen 3.-4. november + 3. december, kl. 8-16.30, Villa Blide

Brug jobrotation

Arbejdsmiljø – Trusler og vold

– og få en vikar, mens du er på kursus

1.oktober, kl. 8.30-16.30, Bagsværd Stadion

At arbejde med frivillige i institutioner og projekter 28. oktober, kl. 8.30-16, Højgården

2 Broen 3 • September 2014

Med en jobrotationsaftale kan arbejdspladsen ansætte en eller flere vikarer, når de faste ansatte er på efteruddannelse.

Er du eller din arbejdsplads interesserede i at høre mere, så kontakt Jobcenter Gladsaxe, Birger Tribler, telefon 39 57 38 15, eller Ronny Smietana, telefon 39 57 49 50.

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196

jesnic@gladsaxe.dk

Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186

i Kommunikationsafdelingen lokal 5038

petken@gladsaxe.dk

Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret lokal 5984

jarera@gladsaxe.dk

Therese Monrad, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen themon@gladsaxe.dk

Layout: Anna Vesterlyng, Grafia ApS

Foto:

er hinandens forudsætninger

annali.rytter@gladsaxe.dk

Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder

lokal 5125

Vækst og velfærd

Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: Grafia ApS Papir: Cyclus Print.

Oplag: 4.862 Svanemærket tryksag Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller med post til: Gladsaxe Kommune Att: Jesper Nicolajsen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg senest 15. november 2014 Broen nr. 3 • September 2014

Gladsaxe er en populær kommune at bo, arbejde og drive erhverv i. Mange nye virksomheder slår sig ned i vores erhvervskvarterer og boligområder skyder frem med kvalitetsboliger til moderne familier.

Det skyldes i høj grad det flotte arbejde, der bliver gjort i alle hjørner af vores kommune. I er med til at skabe rammerne om et godt hverdagsliv med velfungerende skoler og dagtilbud og en kærlig omsorg for vores borgere. I skaber også gode rammer for virksomhederne, foreningerne og fritidslivet. Derfor er Gladsaxe Kommune et tilvalg for mange.

Vækst kræver hårdt benarbejde, og vi skal fortsat arbejde for den. En vækst i antallet af arbejdspladser og i befolkningen er en forudsætning for en sund økonomi, der gør os i stand til at levere gode velfærdsydelser.

Med byrådets nye vækststrategi ’Levende by i vækst’ skærper vi fokus på, hvordan vi fremmer væksten i Gladsaxe og samtidig arbejder med den vækst, vi allerede har, så den bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Og vækststrategien er spændende af flere grunde.

For det første kobler den erhvervsudviklingen, byens udvikling og velfærden sammen. Vi får nemlig mest ud af at skabe løsningerne på tværs af organisationen. Det vi gør et sted har en direkte effekt et andet. Gode velfærdsydelser, interessante byrum, god infrastruktur og gode vilkår for erhvervslivet. Det er i samspillet mellem vores fagområder at nøglen til væksten ligger. Vi skal levere sammentænkte og hele løsninger. Det er det borgerne og virksomhederne forventer, når de møder os.

For det andet er vækststrategiens direkte koblingen mellem velfærd og vækst spændende. Netop den kobling er der andre kommuner der så småt er begyndt at pusle med. Men i Gladsaxe er vi en af de

første kommuner, der har gjort velfærd til en helt central del af vores vækststrategi.

Velfærd og vækst er nemlig hinandens forudsætninger. Velfærd skaber vækst – og vækst skaber forudsætningen for velfærd.

Vækststrategien peger også ud over kommunegrænsen. Vi kan nemlig ikke skabe væksten alene i Gladsaxe. Derfor skal vi sammen med andre kommuner spille en aktiv rolle i at skabe gode rammer for vækst i hovedstadsregionen, som vi for eksempel har gjort i letbane-samarbejdet. Vi skal også arbejde målrettet med at omsætte regionale, nationale og internationale vækstudfordringer til lokale mål og initiativer.

Vækststrategien ændrer ikke meget i vores daglige arbejde. Vi skal fortsat levere velfærd på højt niveau og skabe gode rammer for virksomhederne og livet i vores by. Men på lang sigt vil den i kombination med det brede samarbejde på tværs af kommunegrænser skabe grundlaget for at tiltrække nye borgere, skabe nye arbejdspladser og derigennem sikre den fremtidige økonomi og velfærd – ikke bare i Gladsaxe, men i hele hovedstadsregionen.

Bo Rasmussen

Kommunaldirektør Broen 3 • September 2014

3

Ny strategi Fra venstre ses kommunaldirektør Bo Rasmussen, borgmester Karin Søjberg Holst og erhvervschef Mille Stilling.

skal vise vejen for væksten

Gladsaxe er bedst til

vækst

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Revisions- og konsulentfirmaet EY har udnævnt Gladsaxe til årets vækstkommune.

EY, tidligere Ernst & Young, har netop taget pulsen på vækstmiljøet i de danske kommuner, og kåret Gladsaxe Kommune til årets vækstkommune 2013. EY’s undersøgelse viser, hvor entrepreneurerne og deres vækstvirksomheder vælger at drive deres virksomhed og dermed hvilke kommuner, der er bedst til at tiltrække og fastholde disse virksomheder.

Gladsaxe har taget et spring fra en 19. plads i 2012 og indtager nu førstepladsen.

– Det er netop kommuner som Gladsaxe, der dokumenterer, at det målrettede arbejde for at skabe optimale rammer for erhvervslivet, herunder underskoven af vækstvirksomheder, skaber resultater. Et arbejde vi tror, vil udmønte sig i flere virksomheder og arbejdspladser i kommunen og dermed skabe yderligere vækst i de kommende år, siger Carsten Collin, direktør i EY’s program for virksomhedsvækst.

4 Broen 3 • September 2014

Byrådet har vedtaget en vækststrategi ’Levende by i vækst’, der kobler erhvervsliv, byliv og velfærd sammen. Strategien udpeger retningen for væksten i Gladsaxe og skal være et spejl, medarbejderne holder op foran kerneopgaverne og nye projekter.

Gladsaxe er en by i vækst. Nye borgere flytter ind i nye boligkvarterer, og nye virksomheder flytter ind i nyomdannede erhvervsområder. Og indenfor en overskuelig fremtid vil en letbane langs Ring 3 trække ny dynamik langs dens spor, og skabe ny mobilitet på kryds og tværs af hovedstadsregionen.

Men som med alt andet, har intet godt af at vokse uden en styrende hånd. Det nye skal hjælpes på vej og spire i harmoni med det eksisterende – og sammen udgøre en bæredygtig enhed. En by, hvor det fortsat er attraktivt at bo og arbejde.

En rummelig strategi Derfor har byrådet vedtaget en ny vækststrategi, Levende by i vækst, inddelt i tre indsatsområder; erhvervsudvikling, byens udvikling og velfærd på forkant. Tre centrale omdrejningspunkter, der kan skabe stor værdi, hvis de tænkes og udvikles sammen.

– Det er en anderledes og rummelig strategi i den forstand, at den anviser, hvad vi gerne vil opnå og en måde at arbejde, mere end den

fakta mere aktivt i spil overfor borgerne, virksomhederne og andre aktører. Vi skal trække dem endnu tættere ind i skabelsen af velfærden, siger Maj Green.

giver en facitliste til, hvordan vi skal komme derhen. Vi skal kunne favne de muligheder, der opstår i dialogen og samspillet med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere. Strategien er en slags baggrundsmusik for vores arbejde overalt i kommunen, og den giver os et fælles afsæt for at diskutere vores kerneopgaver og de projektet, vi sætter i gang, siger Maj Green, vicedirektør i By- og Miljøforvaltningen.

Vi skal levere velfærd på forkant Gladsaxe er den første kommune, der laver en kobling mellem vækst og velfærd i vækststrategien. I strategien kaldt ’Velfærd på forkant’. Tanken er, at Gladsaxe skal være en drivkraft i skabelsen af velfærd og være god til at tænke nye tanker om velfærd. Virksomhederne skal kunne få noget ud af at være lokaliseret i en stærk velfærdskommune.

– Både i vores erhvervspolitik og i udviklingen af byen skal vi tænke velfærd ind i et større perspektiv.

Finde måder at bringe velfærden

Det kan for eksempel ske gennem kommunale-private partnerskaber, der udvikler ny velfærdsteknologi, nye serviceydelser eller løsninger, der effektiviserer kommunale opgaver. Virksomhederne kan også tænkes at kunne profitere på en god effektiv beskæftigelsesindsats, gode skoler og dagtilbud eller et mangfoldigt kultur- og foreningsliv.

Det vil Gladsaxe opnå med vækststrategien ’Levende by i vækst’: Erhvervsudvikling: Flere arbejdspladser og flere innovative virksomheder i vækst Gladsaxe Kommune – en aktiv del af en stærk, konkurrencedygtig region Attraktive og præsentable erhvervskvarterer Målrettet kommunal service for virksomheder som betyder, at Gladsaxe Kommune opleves som en seriøs og relevant samarbejdspartner Byens udvikling: Gladsaxe Kommune – en moderne og levende forstad udviklet med afsæt i Gladsaxes særlige kvaliteter Et fremtidssikret butiksliv Attraktive grønne boligområder med varierede og tidssvarende boliger Velfærd på forkant: Gladsaxes stærke velfærdstilbud skal være kendt af borgere og virksomheder Gladsaxe Kommune er forrest i udviklingen af velfærd på forkant og rammer om det gode hverdagsliv Kultur- og fritidsliv skal være et synligt aktiv i byen.

Se mere på: FOKUS / Om kommunen / Politikker og planer / Vækststrategi 2014

Broen 3 • September 2014

5

Af Therese Monrad, kommunikationsmedarbejder, themon@gladsaxe.dk

Træning gav køkkenmedarbejdere færre smerter

6 Broen 3 • September 2014

Køkkenmedarbejdere fra daginstitutioner og skoler fik fysisk træning for at forebygge og behandle arbejdsskader. Efter bare 12 gange en times træning oplevede deltagerne markant færre smerter, særligt ben- og lændesmerter.

I 2009 blev der indført varm mad til alle børn i kommunens vuggestuer og børnehaver.

Tidligere var det kun alle vuggestuebørn, der fik mad når de var i institution. Så fra kun at skulle lave mad til 20-25 vuggestuebørn skulle køkkenmedarbejderne nu lave mad til 80 eller hundrede børn.

– I løbet af foråret har køkkenmedarbejderne i dagtilbud og skolekantiner derfor kunnet deltage i et træningsforløb i fritiden. Lønnen til træneren, fysioterapeut Casper Palmvig, blev dækket af midler fra Puljen til forebyggelse og behandling af arbejdsskader.

Øget belastning gav flere gener

Der startede cirka 20 på træningsholdene.

– Vi var en fast kerne på otte til ni stykker, andre kom bare når de kunne. Der var nogen, der synes at træningen var for hård, så de stoppede efter et par gange, siger Jenni Ragnvald, der var en af de faste deltagere på holdet. Når hun kom hjem fra sit arbejde som køkkenmedarbejder i Børnehuset Troldehøj kunne hun næsten ikke bruge sin skulder. Hun deltog på træningsforløbet sammen med Helle Leth fra Børnehuset Egeparken.

– Det er hårdt for skulder og håndled at stå og skrælle ti kilo gulerødder. Det er den samme bevægelse, og det er en belastning, siger Dorte Færgemann Sørensen, sundhedskonsulent for Dagtilbud og Sundhed.

– Køkkenmedarbejderne begyndte for alvor at mærke den ekstra belastning. Mange fik smerter i nakke, skuldre og lænd, nogle blev sygemeldt og én blev opereret. Det førte til, at der i 2012 kom et ønske fra lederne og køkkenmedarbejderne i de forskellige dagtilbud og skoler om et træningstilbud, som skulle afhjælpe nogle af de smerter og gener køkkenmedarbejderne oplevede.

Et fælles ønske om træning

Træningen målrettet den enkelte Inden de startede blev deltagerne bedt om at udfylde et skema, der beskrev deres gener og vurderede, hvor ondt de havde. Herefter tilrettelagde fysioterapeuten træningen, så alle på holdet blev tilgodeset.

–Efter de 12 træningsgange vurderede deltagerne igen deres smerter, og resultatet var overraskende. De oplevede markant færre smerter særligt i ryg, ben og lænd.

Helle Leth (til venstre) og Jenni Ragnvald deltog ivrigt i træningsforløbet.

fakta

Mere og mere motiverede

Ansøg om midler til forebyggelse og behandling af arbejdsskader

– I begyndelsen skulle vi lige tage os sammen og tage af sted til træning. Vi vidste, at det blev rigtigt hårdt. Men efterhånden blev vi mere og mere motiverede. Vi kunne mærke, at vi fik det bedre, og at vi blev stærkere. Hvis træneren var lidt længe om at sætte musikken på, stod vi og hoppede. ’Skynd dig lidt, vi har kun en time, og der er allerede gået fem minutter’, gengiver en grinende Helle Leth.

– Det blev også sådan, at hvis vi ikke svedte eller havde ømme muskler dagen efter, syntes vi ikke at træningen havde været hård nok, fortsætter Helle Leth.

Kunne fortsætte træningen hjemme Træningen bestod af både styrketræning, cirkeltræning, elastiktræning, balancetræning og pilates. Deltagerene har fået et katalog over øvelserne og et link til fysioterapeutens video på YouTube. På den måde kan de fortsætte træningen hjemme. Nogle har faste træningsrytmer andre går ture eller svømmer.

Men fælles for dem er, at de får mindre ondt, når de holder sig i gang.

– Min yndlingsøvelse var ’planken’. Jeg troede ikke at jeg kunne med min skulder. Men efterhånden som jeg blev stærkere gik der sport i, hvor længe jeg kunne holden den, siger Jenni Ragnvald.

– Jeg var ikke glad for den, hvor vi skulle ligge på ryggen og langsomt sænke benene. Jeg kunne simpelt hen ikke. Så kom jeg til at grine, og så kunne jeg slet ikke. Ja, vi har grinet rigtigt meget, fortæller Helle Leth.

Der er ansøgningsfrist 15. oktober for efterårets pulje.

I kan højst søge om 15.000 kroner Hvis din afdeling har brug for træning i forbindelse med behandling eller forebyggelse af arbejdsskader, kan din leder ansøge om midler fra puljen Initiativet skal godkendes af MED-udvalget, inden ansøgningen sendes til Personaleafdelingen Ansøgningsskemaet ligger på Fokus/Personale/Arbejdsmiljø/ Arbejdsrelaterede skader – forebyggelse og behandling

Broen 3 • September 2014

7

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

Snart er det slukketid i Gladsaxe Kommune

1. januar 2015 bliver Gladsaxe Kommune til en røgfri arbejdsplads. Det betyder, at der ikkelængere må ryges i arbejdstiden.

Broen har spurgt et par af vores rygende kollegaer, hvad de har tænkt sig at gøre efter nytår.

Navn: Katrine Rotne Ansættelsessted: Ejendomscenteret Har røget siden: Jeg var 14 år Dagligt forbrug: Cirka 15 styk

Navn: Bo Manicus Ansættelsessted: Enghavegård Skole Har røget siden: Jeg var 13 år Dagligt forbrug: Cirka 15-20 styk

Hvad vil du gøre fra 1. januar 2015, når du ikke længere må ryge i arbejdstiden?

Jamen så vil jeg da selvfølgelig stoppe med at ryge i arbejdstiden, når nu reglerne er, som de er.

Hvad vil du gøre fra 1. januar 2015, når du ikke længere må ryge i arbejdstiden?

Jeg tror at jeg vil ryge alligevel, hvis jeg fortsat er dybt afhængig. Jeg vil dog gøre et forsøg på at stoppe.

Hvad syntes du om den nye rygepolitik?

Ja, hvad synes jeg. Jeg synes ikke det er sjovt at få kastet det sådan ned over hovedet, og skal tvinges til at stoppe. Jeg ved godt rygning ikke er sundt, men derfor er det stadig svært at stoppe. Og så tænker jeg jo også ’Hvad bliver det næste?’

Ingen kaffepause, ingen kage eller hvad.

Hvad syntes du om den nye rygepolitik?

Jeg har to holdninger til den. Det er på den ene side en god motivation til at forsøge at holde op. På den anden side er det vildt unfair. Bliver det næste, at vi ikke må spise et stykke kage på lærerværelset?

Har du overvejet at stoppe med at ryge?

Ja, i hvert fald i arbejdstiden. Men mon ikke jeg stopper helt også.

Hvad kan få dig til at stoppe?

Jamen altså nu er der jo en regel om, at jeg ikke må ryge mere fra 1. januar, så det får mig i hvert fald til at stoppe i arbejdstiden.

Har du overvejet at benytte dig af kommunens rygestopkurser?

Jeg har prøvet kommunens rygestopkurser for over tre år siden, og jeg ryger stadig. Så ved ikke om det vil hjælpe, men måske jeg vil prøve igen.

8 Broen 3 • September 2014

Har du overvejet at stoppe med at ryge?

Jeg har overvejet og prøvet, flere gange uden held.

Hvad kan få dig til at stoppe?

Den største motivation er mit helbred.

Har du overvejet at benytte dig af kommunens rygestopkurser?

Jeg har overvejet det, men klarer det selv.

fakta Få hjælp til at kvitte tobakken Navn: Preben Christensen Ansættelsessted: Mørkhøj Bibliotek Har røget siden: I 22 år Dagligt forbrug: Cirka 20 styk Hvad vil du gøre fra 1. januar 2015, når du ikke længere må ryge i arbejdstiden?

Jeg vil holde op.

Hvad syntes du om den nye rygepolitik?

Jeg synes at den er restriktiv. Hvorfor skulle man ikke kunne tage en enkelt smøg, når man har pause?

Har du overvejet at stoppe med at ryge?

Ja. Hvad kan få dig til at stoppe?

Man er blevet tvunget til at stoppe, hvilket er en god ting. Jeg tager det som en invitation til, at det er på tide at stoppe.

Har du overvejet at benytte dig af kommunens rygestopkurser?

Jeg tager selv en kold tyrker.

Du og de af dine kollegaer, der ryger, har mulighed for at lave et rygestop, sammen eller alene.

Rygestop efter arbejde – på Forebyggelsescentrets åbne hold Som medarbejder i kommunen kan du gå på de almindelige borgerkurser på lige fod med borgerne i kommunen. Det eneste, du skal gøre, er at skrive ’medarbejder i Gladsaxe Kommune’, når du tilmelder dig online på gladsaxe.dk/rygestop Kontakt evt. Forebyggelsescentret på 39 57 57 57 og hør om dine muligheder.

Rygestopkursus på jeres arbejdsplads Kan I samle mellem 10-15 medarbejdere/kollegaer, der ønsker at holde op med ryge, så kan I få en uddannet rygestopinstruktør ud til jeres arbejdsplads og afholde et kursus. Kurset består af fem mødegange á to timers varighed.

Læs mere om konceptet i det elektroniske kursuskatalog på FOKUS / PERSONALE / INTERNE KURSER / TVÆRFAGLIIGE KURSER Rygestop i din egen bopælskommune Hvis du ikke bor i Gladsaxe Kommune og du hellere vil tage dit rygestop i din bopælskommune, kan du kontakte STOPLINIEN ved at skrive en sms til 1231 ’rygestop’. Så vil de ringe dig op og finde det tilbud, der passer dig bedst.

Fælles rygepolitik for Gladsaxe Kommune pr. 1. januar 2015 Gladsaxe Kommunes medarbejdere er røgfri i arbejdstiden. Dette betyder, at medarbejdere i Gladsaxe Kommune ikke ryger på noget tidspunkt i løbet af arbejdsdagen, hverken i forbindelse med arbejdet, under transport eller i betalte pauser.

Medarbejdere, der måtte opholde sig på arbejdspladsen uden for arbejdstid, henvises til at ryge uden for arbejdspladsens matrikel. Rygeforbuddet omfatter både traditionelle tobaksprodukter og e-cigaretter. Den røgfri arbejdstid omfatter samtlige medarbejdergrupper i kommunen.

Broen 3 • September 2014

9

1

5

2

3

1) Årets musikalske hovednavne samlede masser af mennesker foran hovedscenen.

2) Børnene kunne prøve kræfter med mange foreningsaktiviteter. Her bue og pil.

3) Medarbejderne var klar til at svare på spørgsmål om de prioriterede områder i Gladsaxe Kommune.

4) Opfindsomheden var stor, når borgerne skulle dirigeres rundt blandt aktiviteterne på pladsen.

5) Cirka 600 borgere fik en tur med tivolitoget på dagen.

10 Broen 3 • September 2014

4

Super stemning Gladsaxedagen Gladsaxedagen bød i år på både sol, skyer og enkelte byger, men det lod hverken folkene fra foreningerne, i temateltene eller de tusindvis af besøgende sig mærke af. Stemningen var helt i top på en dag, hvor børn og voksne traditionen tro kunne opleve smagsprøver på Gladsaxes rige foreningsliv, få en snak med politikerne fra Byrådet og høre musik i topklasse.

Basim, der har rødder i Høje Gladsaxe, satte gang i festen fra hovedscenen, mens Nabiha lukkede ned for aktiviteterne med et brag af en koncert i Rådhushaven. Bagefter var Master Fatman DJ til efterfesten på Rådhuspladsen, hvor han sørgede for at sende publikum ordentligt hjem.

Letbanetoget rullede ud Som noget helt nyt var der i år mulighed for at køre en tur med tivolitoget, der kørte i rutefart på pladsen for at markere den letbane langs Ring 3, som vi efter planen får at se i Gladsaxe i 2021. Toget nåede op på 600 passagerer og var med til at sætte smil på læberne hos både togførere, tilskuere og alle dem, der fik en tur.

8

9

6

10

7

på

7) En tidligere og en nuværende borgmester i Gladsaxe. Tove Smidth og Karin Søjberg Holst tog en tur med letbanen.

Borgermesteren:

Tak for indsatsen på Gladsaxedagen Selvom solen ikke skinnede helt så meget, som den plejer, så blev Gladsaxedagen en forrygende succes. Og et par regnbyger sendte ikke tilskuerne hjem, men ind i teltene til en aktiv og informativ oplevelse. Alt sammen takket være jeres kreativitet og arbejdsmæssige kraftpræstation i månederne op til og på selve Gladsaxedagen. Så tak til alle jer der løftede og bar og derigennem gav borgerne en fantastisk Gladsaxedag.

Mange venlige hilsner Karin Søjberg Holst

8) Basim charmerede både de store og små, da han sang Gladsaxedagen i gang fra hovedscenen, og efterfølgende skrev han autografer.

9) Hurtigt fodskifte og god balance under kampsportsopvisning på Søborg Hovedgade.

10) Hos spejderne kunne man prøve et bud på et miljørigtigt transportmiddel, en sæbekassebil.

Foto af Flemming Schiller og Kim Malmquist.

Broen 3 • September 2014

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

6) Skønne Nabiha trak mange mennesker til scenen.

11

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Idrætsanlæggene i front med at spare på energien Siden 2011 har idrætsanlæggene skåret 25 procent af el-forbruget. Gamle lyskilder er erstattet med LED-belysning, og samtidig har medarbejderne konstant fokus på nye energieffektiviseringer.

Og brugerne, ja de er begejstrede for de nye lyskilder.

12 Broen 3 • September 2014

Når andre kommuner og institutioner skal finde inspiration til, hvordan de kan spare på energien i den daglige drift, så henvender de sig ofte til Idrætsanlæggene i Gladsaxe. Og ofte ender det med, at stadioninspektør Lars Køhler viser de nysgerrige gæster rundt på anlæggene i Gladsaxe og deler ud af de erfaringer, som han og hans medarbejderne har gjort sig efter tre års arbejde med energieffektiviseringer.

Et arbejde, der har gjort Idrætsanlæggene i Gladsaxe til Danmarks førende indenfor belysning og energibesparelser.

Fik øjeblikkelig gevinst Det startede i 2011, hvor belysningsarmaturerne i Gladsaxe Svømmehal blev skiftet ud med LED lys. Med et sværdslag halverede det udgiften til belysningen.

– Jeg har tidligere arbejdet med LEDlys på Bagsværd Stadion, og da idrætsanlæggene i Gladsaxe blev sammenlagt organisatorisk i 2011 kiggede vi som et led i en spareøvelse på muligheden for at sætte LED-lys op i svømmehallen. Vi fik en øjeblikkelig besparelse. Det gav os straks mod på mere, fortæller Lars

Køhler, stadioninspektør på Idrætsanlæggene i Gladsaxe.

Bedre belysning Herefter gik det stærkt. Idrætshal 1 og den udendørs belysning fik nye LED lys i 2012.

– I 2013 blev det Skøjtehallens og Bowlinghallens tur. Og i år er der kommet nye LED lys i badmintonhallerne og omklædningsrummene, og en række andre mindre belysningsprojekter rundt omkring på anlægget. Siden 2011 har idrætsanlæggene reduceret driftsudgifterne med 750.000 kroner, svarende til 25 procent.

– Nu kan vi også justere belysningen alt efter om der skal være hyggebelysning for morgensvømmerne, for børn og babyer, eller stærkere belysning, når der for eksempel skal være live streaming af svømmestævner. Det giver endda endnu større el-besparelser, når vi ikke altid kører med fuldt blus på lyset, fortæller Lars Køhler, der ikke kun glæder sig over en mindre elregning, for også brugerne af anlæggene er begejstrede.

Lars Køhler (til højre) og Jørgen Vienberg under LED-lyset i Gladsaxe Skøjtehal.

– Det vi får af vide er, at det nye lys er rarere at være i. Det er sjovt at arbejde med energiforbedringer, når brugerne bagefter kommer ind på mit kontor og takker for det forbedrede lys, smiler han.

Får viden via netværk – Det er klart, at vi har brugt noget tid på at sætte os ind i teknologien. Vi har

fakta Her kan det ofte betale sig at skifte til LED-lys: På steder, hvor det eksisterende lys ikke er tilstrækkeligt På steder, hvor lyset er tændt i længere tid af gangen, for eksempel klasseværelser, kontorer og gangarealer Hvis gamle armaturer er defekte og skal skiftes alligevel Hvor der er gamle glødepærer med E27 og E14 sokler Sådan kommer du i gang med energiløsninger: Kortlæg din bygning, så du ved hvilke lys enheder (gamle lysstofrør, gamle lyskilder med almindelig sokkel) der er, og hvor mange brændetimer de har Søg inspiration enten på internettet eller/og hos enheder, som har driftserfaringer med LED belysning Fremskaf regneark (kan fås af Lars Køhler) så du kan lave en beregning af energibesparelsen Kontakt kommunens leverandør DBS og bed dem om at aflægge et besøg

brugt vores netværk som certificeret Green Key anlæg og også haft et rigtig godt samarbejde med Ejendomscentret omkring de nye løsninger. Når man prøver ny teknologi, er det ikke altid det lykkes første gang. De første nye belysningsarmaturer, der blev sat op i Gladsaxe Svømmehal, gav desværre ikke lys nok. Så de blev erstattet af nogle nye. Men intet gik til spilde, for de ’gamle’ armaturer blev brugt til at opfylde et stort ønske fra brugerne om at få bedre lys på petanquebanen og ved cykelparkeringerne, fortæller Lars Køhler.

Grønne antenner Arbejdet med LED-belysning har skabt en sparekultur blandt medarbejderne på idrætsanlæggene. De grønne antenner er ude i det daglige, og energieffektiviseringer er også blevet et fast punkt på medarbejdernes P-møde.

– Det er simpelthen en fornøjelse, når medarbejderne af egen drift kommer til mig med innovative projekter og forslag til effektiviseringer. Og jeg giver med stor velvillighed penge til at afprøve de ideer, som jeg kan se noget fornuft i, siger Lars Køhler.

En sådan medarbejderdrevet løsning stod driftsmedarbejder Jørgen Vienberg bag, da han udtænkte en ny metode til at skylle filteret i svømmehallerne. Den nye metode betyder, at man sparer 2000 m3 vand om året, svarende til cirka 120.000 kroner om året. Et andet eksempel er, at tykkelsen på isen i skøjtehallen er sat ned til fire centimeter, uden det går ud over kvaliteten af isen. Alene det er en besparelse på 70.000 kroner om året.

Og på toiletterne kører udsugningen kun i åbningstiden, ligesom sensorer

på lyset sørger for at det ikke brænder unødigt.

Penge bliver geninvesteret Gladsaxe har økonomisk rammestyring, hvilket betyder at når idrætsanlægget har udgiften, så beholder de også besparelsen, som kan dække investeringen. Det giver langsigtede besparelser af energi og penge. Hvad der er sparet, er tjent.

– Det er enormt motiverende, og det gør, at vi får et råderum til at kunne lave flere investeringer i gode energiløsninger. Altså, når jeg fortæller min kollegaer i andre kommuner om vores forhold, så kigger de meget misundeligt på mig. For de har ofte ikke det samme økonomiske incitament, og derfor bliver det ikke prioriteret i deres daglige arbejde, siger Lars Køhler.

Idrætsanlæggene i Gladsaxe deler gerne ud af deres viden og erfaringerne med at skifte til LED belysning.

Er I interesserede i at høre mere, så kontakt stadioninspektør Lars Køhler, telefon 39 57 62 01.

Broen 3 • September 2014

13

Stigende interesse for jobrotation

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

Jobrotation er på få år blevet en succeshistorie i Gladsaxe Kommune.

Et stigende antal arbejdsgivere i kommunen bruger det, og mange arbejdsløse har skiftet overførselsindkomsten ud med et rigtigt arbejde igennem ordningen.

Marijanne Lindberg har været glad for at få chancen for at træde ind i en jobrotation.

14 Broen 3 • September 2014

Jobrotation er en ordning, hvor arbejdsløse kan vikariere for medarbejdere, der er i gang med at blive efteruddannet. Arbejdsgiveren får en stor del af udgiften til lønnen dækket, og den arbejdsløse får en overenskomstmæssig løn.

Man optjener ikke dagpengeret under ansættelsen, men bruger heller ikke af sin dagpengeperiode.

Marijanne er kommet i arbejde Træningscenter Gladsaxe, der blandt andet tilbyder genoptræning og rehabilitering til Gladsaxes ældre borgere, har haft tre medarbejdere i jobrotation i år.

Ifølge leder Inge Fraenkel, der har haft Marijanne Lindberg i jobrotation på sin afdeling, er det gået over al forventning.

– Jeg synes det er en god ordning, der har været en win-win-situation for både os og hende. Det koster jo lidt at lære nye medarbejdere op, men Marijanne kom forbløffende hurtigt ind i arbejdet, fordi hun rigtigt gerne har villet det, siger Inge Fraenkel.

Marijanne Lindberg har også været rigtigt glad for ordningen, fortæller hun. Ikke mindst fordi hun er blevet fastansat i Træningscenteret fra oktober på grund af den, men også fordi hun mener at det har været ligesom at starte i et almindeligt job, hvor hun har fået lov til at bruge sin faglighed, og prøve en masse ting af.

Hun er 59 år gammel, uddannet Social og Sundhedsassistent, og havde været arbejdsløs i et år inden hun kom i jobrotation.

– Jeg havde ikke fået den faste stilling, hvis jeg ikke havde været her i jobrotation først, og de havde set at jeg passede ind og kunne mine ting, siger Marianne Lindberg.

Alle vinder på jobrotation Jobcenter Gladsaxe ser jobrotation som noget, alle vinder på. Den enkelte arbejdsløse kan få et midlertidigt job til en rigtig løn, og udvider samtidigt sit netværk og forbedrer sine muligheder for et fast job. Arbejdsgiveren får mulighed for at efteruddanne og opkvalificere sine medar-

bejdere, samtidigt med at de får en billig vikar.

Og kommunen får mulighed for at skaffe flere i arbejde.

Ifølge Inge Marie Kærgaard, som er Leder af den Tværgående Support på Jobcenter Gladsaxe, er ordningen derfor noget som kommunen har valgt at satse på i fremtiden.

– Det er forholdsvis nyt, at Jobcenter Gladsaxe satser så meget på jobrotation. Dette er muligt fordi det politisk blev vedtaget at bevilge midler til ansættelse af to jobrotationskoordinatorer i 2014 og 2015. Denne satsning skyldes de gode erfaringer, der er med ordningen, siger Inge Marie Kærgaard.

Ifølge en ny undersøgelse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, kommer ledige, der ansættes i en stilling som jobrotationsvikar, 2-3 uger hurtigere i beskæftigelse.

Ændringer på vej Jobrotation blev en del af beskæftigelsesindsat-

sen allerede i 1994, men ordningen er blevet ændret flere gange siden. Ikke mindst i forhold til at sikre, at ordningen er så billig og fleksibel for brugerne som muligt.

Regeringen vil med en ny beskæftigelsesreform ændre den yderligere, blandt andet gennem krav om minimum seks måneders ledighed for at kunne benytte sig af ordningen, samt krav om øget medfinansiering.

Sådan gør du: Er du eller din arbejdsplads interesserede i at høre mere, så kontakt Jobcenter Gladsaxe, Birger Tribler, telefon 39 57 38 15, eller Ronny Smietana, telefon 39 57 49 50. Du kan også læse mere på www.brugjobrotation.dk

Broen 3 • September 2014

15

Af Therese Monrad, kommunikationsmedarbejder, themon@gladsaxe.dk

Medarbejdere i ISG har fået en hånd til digital post

16 Broen 3 • September 2014

Ane Randleff har hjulpet nogle af medarbejderne i gang med at bruge den digiale post.

Fra 1. november 2014 kommer al post fra det offentlige digitalt. I ISG, Intern Service Gladsaxe, Rengøringsservice, har de medarbejdere der havde brug for det fået hjælp af deres leder til at oprette og bruge den digitale postkasse.

I december 2013 overgik Personaleafdelingen til at sende al post digitalt.

Det betød, at nogle af medarbejderne i ISG, Intern Service Gladsaxe, i slutning af hver måned, kom til Ane Randleff, administrativ rengøringsleder i ISG, for at få printet deres lønseddel.

– Jeg blev opmærksom på, at nogle af vores medarbejdere ikke var helt trygge ved at bruge e-Boks eller slet ikke havde en e-Boks, fortæller Ane Randleff.

– Det var blevet besluttet, at al post fra personaleafdelingen skulle komme digitalt. Vi prøver hele tiden at gøre det bedste for vores medarbejdere, derfor er det også vores ansvar som ledere, at alle vores medarbejdere kan modtage denne post. Og hvis der var nogle medarbejdere, som ikke kunne modtage posten, skulle de have den nødvendige hjælp.

Spurgte sine medarbejdere

der havde e-Boks, og hvor mange der var fortrolige med at bruge e-Boks.

87 procent af medarbejderne svarede på spørgeskemaet. 10 procent svarede, at de ikke havde e-Boks, og at de ikke kunne finde ud af at bruge det. Og syv procent svarede, at de havde e-Boks, men at de ikke vidste, hvordan de skulle bruge den.

Mødte den enkelte Da Ane Randleff fik et overblik over, hvor mange medarbejdere, der havde brug for hjælp til at bruge e-Boks, arrangerede hun et møde med hver enkel medarbejder. Her gennemgik de i fællesskab den enkeltes problemer.

Måske havde de en e-Boks, men var ikke helt trygge ved at bruge den. Eller måske havde de ikke nogen e-Boks og havde brug for at blive oprettet som bruger og få en gennemgang af, hvordan de skulle bruge e-Boks.

Ane Randleff foretog en spørgeundersøgelse blandt medarbejderne. Her spurgte hun, hvor mange medarbejdere

De skal selv gøre arbejdet Det er medarbejderne, der sætter sig ved computeren. Ane Randleff står ved siden af og guider dem, når der er brug for det.

– Hvis jeg gør det for dem, lærer de jo ikke noget, siger Ane Randleff. Køen ved mit bord er ikke så lang mere, der kommer dog stadig nogle en gang i mellem. Det er helt OK. Personalet får at vide, at de bare kan henvende sig til mig, hvis der er noget, de har brug for hjælp til. De kommer, hvis de for eksempel skal have printet noget. Det giver en tryghed blandt medarbejderne, at de ved, de bare kan komme og spørge om hjælp. Jeg ved, at flere af vores medarbejdere bruger computerne på bibliotekerne.

– Langt de fleste af vores medarbejdere er rigtigt godt med på det digitale område – de er meget bedre end mig.

Det sker tit at, de kommer og viser mig en ny smart App til mobilen, eller giver mig tips til nyttige genveje, siger Ane Randleff.

fakta Digital Post fra 1. november 2014 Fra 1. november 2014 skal du kunne modtage digital post fra det offentlige, hvis du er over 15 år og har et CPR-nummer.

De sikre hjemmesider, hvor du kan læse Digital Post, er borger.dk eller e-Boks.dk. Den digitale postsendes krypteret. Det betyder, at sikkerheden er meget høj – også højere end ved almindelig papirpost eller e-mails.

Digital Post fra offentlige myndigheder er den samme slags breve, som du allerede modtager i din fysiske postkasse. Private virksomheder, som forsikringsselskaber og banker, sender også digital post til deres kunder.

Du tilmelder dig Digital Post fra det offentlige enten på borger.dk eller i e-Boks.dk, alt efter hvad du foretrækker.

Når du er tilmeldt, behøver du kun tjekke din post ét sted. Uanset om du logger på borger.dk eller e-Boks.dk, er det den samme indbakke og den samme post, du ser.

Broen 3 • September 2014

17

Personalefest 2014 holdes

, Høje Gladsaxe i Grønnemose Skoles festsal

Torv 4

fredag den 31. oktober 2014

Alle tiders fest Alle tiders fest ☺ Gladsaxe Byråd inviterer alle, som er beskæftiget i kommunen, til stor fest fredag 31. oktober 2014 kl. 17-02 i Grønnemose Skoles festsal, Høje Gladsaxe Torv 4.

Festen starter med en middag kl. 17.45, hvor der serveres en buffet – placeret på de enkelte borde. I forbindelse med middagen vil der være underholdning og derefter musik til dans.

Drikkevarer kan købes i baren Læs programmet, udfyld kuponen og køb din billet 2. oktober 2014 i Borgerservice.

Billetpris: 200 kr.

Det er muligt at holde billetprisen på et rimeligt niveau takket være Byrådets ikke uvæsentlige tilskud.

Menu Underholdning og musik Fra Claus Tingstrøm a/s Forret • Lakserillette med kapers, dild og rødløg • Hjemmebagt foccacia brød Hovedret • Økologisk kylling overlår • Kylling ragout med gulerødder • Okse ragout med svampe • Himmerland oksefilet • Stampede Kartofler med krydderurter Dessert • Brownie med vaniljecreme • Græskarkage med ostecreme • Kaffe og te Til menuen serveres en halv flaske hvideller rødvin pr. person.

Yderligere drikkevarer: vin, øl, drinks, vand, sodavand og et mindre udvalg af spirituøse drikke kan aftenen igennem købes i baren. Alt sammen til rimelige priser.

18 Broen 3 • September 2014

MC Einar Danmarks første dansksprogede rap-gruppe, bredt anerkendt som pioner i dansk hiphop.

Med sange som ’En af den slags dage’, ’Arh Der’ og ’Jul Det Cool’ præsenterer vi et af landets mest energiske live acts.

TENNISBAND giver dig cremen af de sidste fire årtiers hit-musik i et halsbrækkende, hæsblæsende, velspillet og sporty show med energien og følelserne uden på de stramme tennisshorts.

Kodeordet er underholdning, så kast dig ind i kampen og gå fuldstændig McEnroe sammen med alle de andre.

Master Fatman vender ’plader’!

Billetsalg Billetter kan købes i festudvalgets bod i Borgerservice på Rådhuset: Torsdag 2. oktober 2014 kl. 8-9

Vigtigt •

•

•

•

•

Det er en røgfri fest! Rygning må kun ske udendørs på forpladsen Der er fri garderobe – på eget ansvar – tag din gamle frakke på!

Der vil være vagtmandskab og brandvagter til stede under hele festen Vi sætter pris på, at I er på jeres pladser senest kl. 17.45, hvor spisningen begynder Der er kun adgang til festen med gyldigbillet.

Køber du billetter for en gruppe, skal der være en kupon for hvert enkelt gruppemedlem med CPR nr. og underskrift af hver enkelt festdeltager. Denne procedure skal sikre, at kun ansatte i Gladsaxe Kommune får glæde af Byrådets tilskud til festen.

Kl. 21 billetter Når festen er udsolgt vil der være mulighed for at købe et vist antal billetter til festen efter kl. 21.

Billetter

Festkomité 2014

Festkomitéen gør opmærksom på, at der er et begrænset antal billetter.

Alle billetter har et nummer, som hører til et bestemt bord. Bordene er til enten 8 eller 16 personer.

Brian Brønd, Thomas Kirsmeier og Dorte Thorsen

Når du køber en billet, skal tilmeldingskuponen afleveres til festkomitéen i udfyldt stand.

Billetbestilling

Kom venligst med optalte kontanter.

Salg af eventuelt resterende billetter vil blive offentliggjort på FOKUS. Rådhuset er åbent fra kl. 7 og en eventuel kø før kl. 7 starter udenfor og flytter ind i den gamle rådhushal, når Rådhuset åbner.

Glemte ting Hvis du kommer fra festen uden din jakke, din pung, et smykke eller noget andet, er du velkommen til at ringe til Thomas Kirsmeier på 40 20 98 75 og høre om netop det, som du mangler er blevet fundet. Glemte ting gemmes til og med 1. december 2014.

Personlig billet til Gladsaxe Kommunes personalefest fredag 25. oktober 2013 kl. 17-02 udleveret til:

Cpr-nummer og navn:

Ta’ med

Nogle borde vil være placeret på dansegulvet, og de vil blive fjernet efter middagen.

Obs!

Arbejdssted: Underskrift: Broen 3 • September 2014

19

Solen strålede over årets Bevæg dig GLAD

Der blev svedt, mens deltagerne forsøgte at følge med zumba-instruktøren.

Der var kamp til stregen på både 3,1 km og 6,4 km ruten.

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Efter dagens motion var der dømt kollegial hygge med madpakker i det grønne.

Der var sol, smil og sved på programmet, da motionsglade medarbejdere en lun tirsdag aften i juni indtog Byens Arena i Høje Gladsaxe til Bevæg dig GLAD

Rigtig mange havde valgt at prøve kræfter med Tai Chi. Andre svingede hofterne til zumba-rytmerne eller fik gang i musklerne under cirkeltræningen, mens andre løb eller gik de cirka 3.1 kilometer eller 6.4 kilometer lange ruter. Efter de sjove, og for nogle hårde, udfoldelser i og omkring Byens Arena var der masser af sol, hygge og kollegial afslapning i det grønne område bag Høje Gladsaxe.

DHL med løb og hygge Humøret var højt og det samme var aktivitetsniveauet tirsdag 26. august til DHLstafetten i Fælledparken.

Gladsaxe stillede op med 115 hold, og med supportere var der cirka 700 glade mennesker i Gladsaxeteltet. Efter løbet var der hygge med mad og drikke ved kommunens telt.

20 Broen 3 • September 2014

De blå Glads axefeltet, og der va trøjer fyldte godt i r langs den fem masser af opbakning kilometer lang e rute.

an et ud. M er pakk tion. v li b e n o ger nm Forsynin sulten af al de å s r e v li b

Da mørk e fakler til t faldt på var de r heldigv at holde is varmen – og hyg gen.

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

 1: At planlægge deres arbejdsdag  x: Digital Post  2: Deres netbank

9.

Hvilken dato er Personalefesten 2014?

 1: Gladsaxe vokser  x: Levende by i vækst  2: Det gror, hvor vi bor

 1: Fredag 24. oktober  x: Fredag 31. oktober  2: Fredag 7. november

3.

10. Hvor mange deltog fra Gladsaxe i årets

DHL-stafet?

 1: Køkkenmedarbejdere  x: Pædagoger  2: Lærerne

 1: Cirka 500  x: Cirka 700  2: Cirka 1.000

4.

11. Hvad er GXU?

Hvor mange skal I samle for at få et rygestopkursus ude på arbejdspladsen?

 1: 0-5 medarbejdere  x: 5-10 medarbejdere  2: 10-15 medarbejdere

5.

Hvor mange nåede at få en tur med tivolitoget på Gladsaxedagen?:

 1: Cirka 400  x: Cirka 600  2: Cirka 800

6. Hvor meget har Idrætsanlæggene i

Gladsaxe skåret af elforbruget siden 2011?

 1: 15 procent  x: 20 procent  2: 25 procent

7.

Hvor mange har Træningscenter Gladsaxe haft i jobrotation i år?

 1: 0 medarbejdere  x: 3 medarbejdere  2: 6 medarbejdere

 1: Et nyt uddannelsescenter for unge i Gladsaxe  x: En ny metode til at få unge i arbejde  2: En ny måde at organisere det pædagogiske arbejde

12. Gladsaxe Kommune har flyttet

aktivitetskalenderen. Hvorhen?

 1: Til Fokus  x: Til KulturNaut  2: Til Gentofte

13. Hvor lang tid var Lillan Sindahl Glümer

om at gennemføre Ironman konkurrencen?  1: 8 timer og 15 minutter  x: 9 timer og 54 minutter  2: 10 timer og 45 minutter

E-mail:

Svar på Fokus eller send dit svar senest 25. november til: Jesper Nicolajsen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

Telefon:

Hvilken medarbejdergruppe fik fysisk træning for at undgå arbejdsskader?

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

Afdeling / institution:

2. Hvad hedder Gladsaxes nye vækststrategi?

Hvad har medarbejderne i ISG, Rengøringsservice, fået hjælp af deres leder til?

Titel:

 1: Højgården  x: Rådhuset  2: Bagsværd Stadion

8.

Navn:

1. Hvor holdes kurset ’Stress – lær at forebygge stress’?

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen er René Andersen, håndværker i Gårdmandsordningen.

Broen 3 • September 2014

21

GXU

– Nyt stort centrum for de unge i Gladsaxe Mandag 11. august blev det nye uddannelsescenter GXU, Gladsaxe Ungdoms- og Uddannelsescenter, indviet af borgmester Karin Søjberg Holst. Det er 10. Klasse-centret og Ungdomsskolens mange tilbud for unge, der er slået sammen i flotte nyrenoverede bygninger på Gladsaxevej 198 i det tidligere Marielyst Skole.

– Med det nye uddannelsescenter, GXU, får de unge i Gladsaxe et nyt stort samlingssted, der vil være åbent fra tidlig morgen til sen aften med uddannelsestilbud, cafe, dramasal og værksteder.

– Hvis vi vil have flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, så skal bygninger og tilbud også være i orden. Det handler om, at alle unge bliver så dygtige som muligt.

At gennemføre en ungdomsuddannelse, er det bedste kort at have på hånden for at få flest mulige chancer her i livet. Og vi skal gøre alt for at sende de unge mennesker i Gladsaxe godt videre i livet. Og det er derfor at vi har bygget dette nye samlings- og uddannelsessted for vores unge, sagde borgmester Karin Søjberg Holst ved indvielsen.

Skolestien er åbnet i Værebro Når børnene i Værebro skal fra hjem til skole, fra skole til klub, og senere hjem igen, så kan de let og trygt cykle eller gå på den nye skolesti, som får området til at hænge sammen. Borgmester Karin Søjberg Holst (A) og Jytte Jensen, formand for Gladsaxe Almennyttige Boligselskab, klippede sammen den røde snor over ved den officielle indvielse.

– Den nye sti er endnu et skridt i vores fælles store projekt om at gøre Værebro Park til et godt sted at bo og vokse op. Vi arbejder målrettet sammen om projektet Social Balance i DAB, afdelingsbestyrelsen, og Gladsaxe Kommune. Og det gode arbejde fortsætter, sagde borgmesteren i sin tale til åbningen.

– Der var rift om de mange juicebrikker og frugt, der blev uddelt til skolebørnene, der kørte på stien på vej til skole, og de kan nu trygt og sikkert komme til og fra skole på den nye skolesti. Til september kommer der lamper på stien, som lyser den op og gør den tryg at færdes på, selv når det er mørkt. Men det er ikke bare helt almindelige lamper. Det er helt unikke Værebro-lamper, der er skabt af områdets unge og beboerne i Værebro i en fælles proces.

22 Broen 3 • September 2014

Gladsaxe er gået over til KultuNaut Gladsaxe Kommune har flyttet aktivitetskalenderen over i den landsdækkende kalender KultuNaut. Det betyder, at de aktiviteter du arrangerer, kan ses over hele landet, og borgerne har mulighed for at søge på specifikke typer af aktiviteter, for eksempel festivaler eller sommeraktiviteter til børnene.

– Arrangementerne bliver stadig vist på gladsaxe.dk/detsker. Borgerne kan også søge på arrangementer direkte på kultunaut.dk og dermed få et overblik over lignende arrangementer i andre kommuner.

– Det er til gengæld en ny måde at taste aktiviteterne på. Du skal være oprettet som bruger af KultuNaut for at kunne taste i kalenderen. Du kan blive oprettet som bruger på www.kultunaut.dk – Hvis du som arrangør eller en klub eller forening vil oprette aktiviteter i KultuNaut, skal du oprettes som bruger.

Du kan blive oprettet som bruger på gladsaxe.dk/detsker. Her kan du også finde en guide til, hvordan du indtaster en aktivitet i KultuNaut.

– Hvis du får tekniske problemer kan du kontakte Mette Høgfeldt, Gladsaxe Hovedbibliotek, på telefon 39 57 63 04.

Er din efterårsferie på plads?

Der er stadig enkelte ledige huse i ugerne 39 til 42 i Feriefondens boliger. Find oversigten over alle ferieboligerne på Feriefondens hjemmeside www.gkferiefond.dk Klik på ’se alle lejemål’ øverst på siden. Her kan du søge på alt, der er ledigt i en given periode – eller du kan klikke på et bestemt lejemål og se hvornår det er ledigt. Du kan betale online eller få fremsendt faktura pr. mail.

Er du ikke oprettet i bookingsystemet, kontakt administrationen på telefon 39 57 61 96.

25-års jubilæer 1. oktober

3. oktober

15. oktober

1. november

8. november

23. november

1. december

1. december

Dorte Gade, Sygehjælper, Seniorcenter Bakkegården Henriette Charlotte Jacobsen, Social- og sundhedshjælper, Seniorcenter Egegården/Møllegården Thor Benno Johansen, Pædagog, Kellersvej 8 og 9 Benna Rosschou, Social- og sundhedshjælper, Hjemmeplejen Annette Smidt Jørgensen, Leder, Enghavegård Skole Anita Ellen Lerche, Leder, Børnehaven Novo Inge Fraenkel, Daglig leder, Træningscenter Gladsaxe Lise Lotte Lysgaard, Ergoterapeut, Visitatorer

40-års jubilæer 16. november

Hildur Gunborg Pedersen, Dagplejer, Dagplejen Syd Broen 3 • September 2014

23

Lillan er europamester i Ironman

Man skal være en målbevidst kvinde for at være en Ironman i europæisk topklasse. Ikke mindst når man samtidigt har to børn og et job som inklusionskonsulent i Gladsaxe Kommune.

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

fakta – Det kræver at man er indstillet på at vide hvad man skal time for time for både at have tid til træning, arbejde, og børn, siger Lillan Sindahl Glümer.

Hun ser derfor stort set aldrig fjernsyn, fortæller hun, og hun styrketræner ofte derhjemme mens pastagryderne koger.

Lillan er konsulent i Videnscenter for Inklusion i Gladsaxe Kommune, hvor hun til dagligt arbejder med at skabe inklusion, sammenhæng, og helhed for Gladsaxes børn. Men hun er også nykåret Europamester på Ironman-distancen i sin aldersklasse, de 40 til 44-årige kvinder.

Resultat af fire års træning For at vinde måtte hun svømme en time, cykle fem timer, og løbe i tre en halv time, før hun kunne krydse målstregen som vinder.

– Det var vildt at jeg blev europamester. Jeg var superglad da jeg passerede målstregen, selvom jeg var meget

Broen 3 • September 2014

træt. Men det føltes også uvirkeligt.

Jeg forstod først omfanget af hvad jeg havde præsteret senere, fortæller Lillan Sindahl Glümer om det foreløbige resultat af fire års Ironman-træning.

Bruger erfaringerne i sit arbejde Lillan mærker en stor støtte og interesse for hendes sport og præstationer på hendes arbejdsplads, fortæller hun, og hun mener at hun sagtens kan bruge nogle af erfaringerne fra sportsverdenen i sit arbejde.

– Der er mange paralleller. Man må definere det man vil, sætte sig mål for det, evaluere og justere på processen undervejs, og så gå efter det. Det handler mit job også meget om.

Lillans næste sportslige mål er VM i Ironman på Hawaii i oktober, som hun kvalificerede sig til igennem sin sejr til EM. Her går hun efter en top ti-placering i hendes aldersklasse.

En Ironman består af 3,8 km svømning, 180 km cykling, og 42,2 km løb. Den første Ironman blev løbet i 1978 på Hawaii.

Lillan sluttede i tiden 9:54.

Hun blev nummer et i sin aldersklasse, nummer 15 blandt alle kvinderne inklusive de professionelle, og nummer 287 sammenlagt ud af de over 3000 der deltog i EM i Ironman i Frankfurt.