Broen december 2013

Medarbejderbladet Broen 4 • December 2013

Budget 2014

godt budget – også for  Et medarbejderne indsats for nyledige  Hurtig sætter gang i svingdøren  Tyvstart på skolereformen

NB: Kursustilbud side 12-13

Læs også: Demokratiets dag  Ny enhed skal sætte velfærdsteknologi på dagsordenen  Ordet på bordet  Kor, kolleger og krydderkage  Vind fire billetter til Bibliografen

Abonner på medarbejderbladet Broen digitalt Hvis du gerne vil modtage Broen digitalt, skal du tilmelde dig abonnementsordningen på gladsaxe.dk/ Job/ Medarbejderbladet Broen Yderligere oplysninger: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, mail: annali.rytter@gladsaxe.dk

Tag på tur med Siriuspatruljen Tirsdag 4. februar 2014 kl. 16.15 i Gladsaxe Hovedbibliotek store sal Foredraget er kun for medarbejdere. Asger Fredslund har tilbragt over 1000 dage i tjenesten ved Siriuspatruljen. Han fortæller om sine oplevelser i det 160.000 kvadratkilometer store område, som Siriuspatruljen overvåger i Nordøstgrønland.

I foredraget beskrives slæderejserne, naturoplevelserne, anstrengelserne og ikke mindst det helt specielle fællesskab, der opstår mellem slædekuske og hunde. De ekstreme forhold – kulde, isolation og ensformigheden – får både det bedste og det værste frem i mennesker. Der stilles således exceptionelle krav til samarbejde, tillid, omstillingsparathed og tolerance.

Yderligere oplysninger: Keld Stig Hemmingsen, Lager og Teknik, Gladsaxe Hjælpemiddeldepot, kelhem@gladsaxe.dk

Modtager I for få eller for mange eksemplarer af Broen?

Så giv besked til Peter Wain, Kommunikationsassistent, mail: petwai@gladsaxe.dk

Firmaaftale med FitnessWorld ophører Kommunens rabatkode kan derfor ikke benyttes efter 31. december 2013. Medarbejdere, som i dag har et firmamedlemskab via Gladsaxe Kommunes aftale, kan fortsætte på samme vilkår som hidtil.

Yderligere oplysninger: Kaare Tendal, Personaleafdelingen, mail: kaaten@gladsaxe.dk

Massageordning for seniorer stopper

Tak til Personaleforum Den 10. oktober overrakte Hovedudvalget med borgmesteren i spidsen medlemmerne af personaleforum en gave som tak for deres store og engagerede indsats med at arrangere og gennemføre aktiviteter for medarbejderne. Personaleforum har blandt andet arrangeret foredrag, kor, mindfulness, stresshåndtering, yoga og bankospil.

Morten Skov Jensen, Keld Stig Hemmningsen, Bo Jørgensen, Borgmester Karin Søjberg Holst, Jannick Konge, Sofie Berggren Hansen.

2 Broen 4 • December 2013

Ordningen med 10 gange gratis massage årligt til seniorer slutter med udgangen af 2013.

Pengene til ordningen stammer fra trepartsmidler fra 2008, og der er blevet udbudt gratis massage til alle interesserede seniorer siden 2010. Pengene er nu ved at være brugt, og det er derfor ikke muligt at fortsætte ordningen i 2014.

Yderligere oplysninger: Dorte Lind Seidel, personalekonsulent, mail: dolise@gladsaxe.dk

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Nicolaj Augustinus, Kommunikations­afdelingen lokal 5125 nicaug@gladsaxe.dk Heidi Bøeg, kommunikationsassistent Kommunikations­afdelingen lokal 5038 heiboe@gladsaxe.dk Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret lokal 5984 jarera@gladsaxe.dk Thine Buch Laursen, Internationalt Sekretariat lokal 5014 lialch@gladsaxe.dk Lisbeth Alcover Chulvi, Personaleafdelingen lokal 5078 lialch@gladsaxe.dk Dorthe Lynge Aabel, Træning og Rehabilitering lokal 4759 dolyaa@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker i Kommunikationsafdelingen lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk Foto: Nicolaj Augustinus, Gladsaxe Kommune med flere Tryk: Grafia ApS. Papir: Cyclus Print.

Oplag: 5.850 Svanemærket tryksag Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen sendes til: Gladsaxe Kommune Att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg annali.rytter@gladsaxe.dk senest 15. februar 2014 Broen nr. 4 • December 2013

Bredt budgetforlig styrker vækst og velfærd Gladsaxe Byråd fortsatte en lang tradition for et bredt samarbejde om økonomien, da budgettet for 2014 blev vedtaget den 9. oktober 2013. Forligspartierne bag budgettet er Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, og Dansk Folkeparti.

Dermed står 24 af byrådets 25 medlemmer bag budgettet.

Budget 2014 indeholder en lang række initiativer, som fastholder Gladsaxe som en stærk velfærdskommune med en robust økonomi. Gladsaxe er i vækst. Indbyggertallet stiger og det samme gør antallet af nye erhvervsvirksomheder og arbejdspladser. Den udvikling skal vi understøtte. Vi vil styrke den kollektive trafik og har afsat penge til den kommende letbane langs Ring 3. Vi vil fortsætte udbygningen af cykelstier og skabe byrum og rekreative områder, som opfordrer til bevægelse og et aktivt byliv.

Vi skal indføre den nye folkeskolereform, som skal styrke fagligheden, så alle elever bliver så dygtige som muligt.

Det bliver en stor udfordring for alle, og derfor prioriterer vi efteruddannelse til lærere, pædagoger og ledere højt.

Samtidig skal hele netværket på skolerne opgraderes, så vi kan udnytte de digitale muligheder i undervisningen bedst muligt.

Vi fortsætter indsatsen for at sikre den sociale balance i kommunen. Vi har blandt andet sat penge af til at få flere ledige i arbejde eller uddannelse. Vi fortsætter den unikke sociale indsats for at gøre Høje Gladsaxe og Værebro til gode steder at bo og vokse op. Endelig vil vi gøre en ekstra indsats overfor

de ældre, de psykisk syge og på sundhedsområdet.

I 2014 hæver vi ambitionerne indenfor CO2-reduktion og klimatilpasning, hvor fokus er på en langsigtet bæredygtighed og grøn omstilling, både i Gladsaxe som helhed og i kommunens egne institutioner.

Vi vil også fortsætte arbejdet med at effektivisere med fokus på indkøbsaftaler, arbejdsgange, kørselsudgifter og digital selvbetjening. Og så skal vi have nedbragt vores sygefravær Vi skal gennemføre tre analyser: Vi skal undersøge, hvordan vi bruger vores ressourcer bedst muligt i vores Jobcenter. Vi skal finde ud af, hvordan vi sikrer et positivt resultat af omlægningen af hjemmeplejen til gavn for borgere og medarbejder. Og så skal vi se på, hvordan vi kan organisere vores befordringsordninger mere effektivt.

Alt sammen med det mål at sikre, at vi fortsat har en sund økonomi, høj velfærd og rum til fortsat udvikling af Gladsaxe Kommune.

Alt dette kan selvfølgelig kun gennemføres med jeres hjælp. Derfor er jeg glad for, at vi i Gladsaxe har dygtige medarbejde, og jeg har fuld tillid til, at vi sammen vil nå vores mål til gavn for borgere og virksomheder i Gladsaxe.

Karin Søjberg Holst Borgmester Broen 4 • December 2013

3

Et godt budget – også for medarbejderne Økonomien er god, så medarbejderne kan føle sig trygge.

Men der er også udfordringer, blandt andet skal vi nedbringe sygefraværet, og vi får flere ansatte på særlige vilkår. Sådan svarer kommunaldirektør Bo Rasmussen på spørgsmålet om, hvilke konsekvenser Gladsaxe Kommunes budget 2014 får for medarbejderne.

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Kommunaldirektør Bo Rasmussen

4 Broen 4 • December 2013

Hvis du skal give et helt overordnet billede på budgettet, hvordan ser det billede så ud?

– Det budget, vi har nu, er et rigtig godt budget.

Det hænger sammen, både økonomisk og med de ambitioner og visioner, som politikerne har for Gladsaxe Kommune. Prioriteringerne i budgettet taler fuldstændig ind i, at Gladsaxe stadig vil være en velfærdskommune, der er på forkant, siger Bo Rasmussen.

ret, vi skal have indkørt skolereformen og vi skal rumme flere ansatte på særlige vilkår, siger Bo Rasmussen.

Sygefraværet skal ned I budgettet står der, at vi skal spare 9,6 millioner kroner ved at nedbringe sygefraværet til højst 13,2 dage om året pr. medarbejder. Hvordan skal det gribes an?

– Og så er der et overskud, som giver mulighed for at investere i kommunens ydelser, for eksempel at udbygge plejesektoren. Det giver en god stabil udviklingsmulighed for kommunen, og det er noget, vi skal holde fast i. Det er ikke sådan, at vi vælter os i penge, men der er heller ikke smalhals.

– Det er meget besynderligt, at vi har et højere sygefravær end de kommuner, vi sammenligner os med. Vi har en arbejdsplads med trygge ansættelsesvilkår, nogle gode medarbejdere og ledere, og et serviceniveau, som er rigtig godt.

Der er ikke nogen objektiv forklaring, så vi vil fortsætte med at se på, hvor sygefraværet er meget højt og tage fat der, siger Bo Rasmussen.

Som borgmester Karin Søjberg Holst fortæller i lederen (side 3, redaktionen.) handler hovedpunkterne i budgettet om fortsat vækst og udvikling, optimale rammer for indkøring af skolereformen, social balance, klima og miljø og om at effektivisere varetagelsen af kommunens opgaver.

– Overskriften er social kapital, altså arbejdet med at opbygge tillid, retfærdighed, gode relationer og et godt samarbejdsklima på vores arbejdspladser. Vi har netop holdt temamøde i Hovedudvalget, hvor vi drøftede, hvordan vi kan bruge social kapital – ikke kun til at nedbringe sygefraværet, men som en måde at arbejde på.

Hvilke punkter på budgettet får især direkte konsekvenser for medarbejderne?

– Set ud fra medarbejdernes synsvinkel er der tre udfordringer, som kommer til at fylde i det kommende år: Vi skal have nedbragt sygefravæ-

– Men når det er sagt, så er det en ledelsesopgave at vise vejen frem til, hvordan vi kan få sygefraværet bragt ned. Derfor tager vores konsulenter ud for at give lederne sparring og hjælp, og de kan måske få øje på noget, som

Tema: Budget 2014

= social kapital lederne ikke selv kan se. Erfaringer fra andre organisationer viser, at det hjælper at få friske øjne på, hvordan en arbejdsplads fungerer. Man skal ikke se det som en negativ kontrol, men som en positiv håndsrækning til at få nedbragt sygefraværet på en god måde.

– Kommunen er jo medarbejderne. 90 procent af omkostningerne går til medarbejderne, og både ledere og medarbejdere skal være med til at skabe og vedligeholde en ansvarlig kultur.

Folkeskolereformen Kommunen skal sikre optimale rammer for indkøring af folkeskolereformen. Hvordan skal det ske?

–For at få en så god proces som muligt inddrager vi de faglige foreninger og MED-udvalgene i udviklingsarbejdet, og vi gør os umage for at få en god dialog med dem. Reformen kan kun realiseres, hvis der er en god og tæt dialog mellem de parter, der er involveret. Og så har vi jo et godt forbillede i Gladsaxe Skole, som har været igennem en stor forandringsproces og har vist, at man kan komme helskindet ud på den anden side.

medarbejdere oplever, at det er svært hele tiden at skulle lære nye op og samtidig nå sine egne opgaver. Hvad vil I fra ledelsens side gøre for også at passe på de, som er ansat på almindelige vilkår?

– Kommunen er en vigtig aktør i at få så mange i arbejde som muligt. Vi skal både være effektive og producere, og så har vi et socialt ansvar. Og de to ting skal kunne gå hånd i hånd. Så vi har en dobbelt bundlinje.

– Det er et komplekst og svært problem at løse - også ledelsesmæssigt. Men Hovedudvalget har nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan vi bedst løser det. Vi ved endnu ikke, hvad der konkret skal ske, men et bud kunne være, at afdelinger, der har mange ansatte på særlige vilkår får nogle særlige tilbud, for eksempel mentorer, så de får hjælp til for eksempel at håndtere medarbejdere med psykiske problemer eller medarbejdere, som har svært ved at fungere på arbejdspladsen.

Læs mere om budgettet på gladsaxe.dk/budget2014

Flere ansatte på særlige vilkår Vi skal gøre kommunen som arbejdplads endnu bedre til at rumme ansatte på særlige vilkår, for eksempel løntilskud, fleksjob og seniorjob. Nogle Broen 4 • December 2013

5

Hurtig indsats

overfor nyledige sætter gang i svingdøren

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

En hurtig, intensiv indsats med individuelle samtaleforløb sender mange nyledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentrets ’Hurtigt i gang’ forløb overfor nye ledige er så stor en succes, at der på budgettet er afsat 1,35 millioner kroner årligt til at forsætte og forstærke indsatsen.

6 Broen 4 • December 2013

Nyuddannet, netop fyret eller tilbage fra barsel eller sygdom. Når man som nyledig træder ind i Gladsaxe Jobcenter bliver man allerede efter tre uger, og senest efter ti uger, sluset ind i jobcentrets ’Hurtigt i gang’-forløb, som er et 13 uger langt samtaleforløb. Og resultaterne taler for sig selv.

– Nogen har måske en urealistisk forventning om at få et job med samme høje løn, som de fik i det forrige job, mens andre forventer at finde et job med samme prestige eller position, som de forlod. Det kan vi drøfte og få justeret, så borgeren ikke render panden mod muren fra start, siger hun.

Af de borgere, som jobcentret havde gennem forløbet i 2012, fik lidt over 50 procent fast arbejde. Og erfaringer viser, at deltagerne i forløbene generelt har halvanden uges kortere ledighed end andre. Det giver i kolde tal en årlig besparelse på små to millioner kroner – og uvurderlig værdi for den enkelte borger.

Fordomsfri tilgang

Intensive samtaleforløb Forløbene starter med 14 dages mellemrum, og hvert forløb har plads til op til 24 ledige fordelt på tre jobkonsulenter. Borgeren bliver kaldt til individuel samtale hver anden uge, og de får opgaver fra gang til gang, som for eksempel at skrive en ansøgning og deltager i fælles møder med de andre deltagere i forløbet.

– Vi skal finde den korteste vej for dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det handler dels om hurtigt at bygge videre på den selvtillid og motivation, som de nyledige har, men også om at få afstemt forventningerne til et fremtidigt job med, hvad der er realistisk for dem at søge nu og her, fortæller arbejdsmarkedskonsulent Lisbeth Kristensen, tovholder på ’Hurtigt i gang’ forløbene.

Alle borgere kommer med deres unikke historik og livssituation, så ikke to forløb er ens. Det stiller store krav til den enkelte jobkonsulent.

– Vi skal have en stor viden om arbejdsmarkedet, så vi har overblik over mulighederne.

Samtidig skal vi have en stor psykologisk føling og empati med det menneske, vi sidder overfor.

Vi skal kunne tilpasse kommunikationen til den enkelte, analysere os frem til mulighederne sammen med den ledige og have en fordomsfri tilgang til den enkelte. Det sidste kan godt være svært, men det skal være en del af vores professionalisme, siger Lisbeth Kristensen, der har stor gavn af at sparre med de andre konsulenter, for eksempel, hvis nogle borgere er særligt skrøbelige eller kommer med en stor negativitet.

– Langt de fleste borgere har en positiv tilgang til forløbet, og giver udtryk for, at samtalerne giver dem rigtig meget. Det giver også mig rigtig meget både personligt og fagligt at være en del af et forløb, der er hjælper så mange i arbejde, siger Lisbeth Kristensen.

Tema: Budget 2014

Arbejdsmarkedskonsulent Lisbeth Kristensen er tovholder på ’Hurtigt i gang’ forløbene.

fakta Budgettiltag på beskæftigelsesområdet Der er i 2014-17 afsat i alt 11,15 millioner kroner til en øget beskæftigelsesindsats.

Indsatserne er: Forlængelse af ’Hurtigt i gang’, 3 årsværk 1,35 millioner kr. årligt til forlængelse af intensivt samtaleforløb for nyledige.

Jobkonsulent til ledige udfaldstruede borgere over 50 år 0,5 million kr. årligt til at fortsætte den forebyggende indsats, blandt andet med at oprette seniorjobs.

Konsulenter til jobrotationsordningen, 2. årsværk 0,9 million kr. årligt til to jobrotationskonsulenter.

Forstærket ungeindsats, 0,5 million kr. til ansættelse af en ungepraktikkoordinator, der skal hjælpe unge med at finde en læreplads.

Konsulent til etablering af job på særlige vilkår, 1 årsværk 0,45 million kr. årligt i 2014 og 2015 til en konsulent, der skal etablere blandt andet skånejob og beskyttet beskæftigelse til borgere med behov for job på særlige vilkår.

Flere kroner til jobrotationer Jobcenter Gladsaxe oplever en stærkt stigende interesse hos både private og offentlige arbejdsgivere for at benytte den såkaldte jobrotationsordning, og indtil videre er hele 70 borgere via ordningen flyttet fra overførselsindkomst til beskæftigelse. Byrådet har afsat 0,9 millioner kroner årligt i perioden 2014-16 til yderligere to konsulenter, der skal sikre en årlig besparelse på knap tre millioner kroner.

Ved jobrotation får virksomheden tilskud til at ansætte ledige som vikarer, mens de faste medarbejdere er på uddannelse. Tilskuddet er på 160 procent af dagpengebeløbet og skal dække lønudgifterne til vikaren og finansiering af medarbejderens uddannelse. Jobcentret kan fungere som et slags vikarbureau. Også kommunale arbejdspladser kan benytte ordningen.

Ring til jobcentrets virksomhedsservice på telefon 39 57 38 00 for yderligere information.

Broen 4 • December 2013

7

Tyvstart på skolereformen Under mottoet ’Motivation og mestring’ har Gladsaxe Skole allerede indført mange af principperne i skolereformen. De har mere fokus på det enkelte barn, har blandt andet indført længere skoledage og brainbreaks i stedet for frikvarterer. De fleste lærere og pædagoger er glade for den nye måde at arbejde på.

– Da vi hørte, hvad skolereformen går ud på, var vi bare så lettede her på skolen, fordi vi allerede har arbejdet i den retning, fortæller konstitueret skoleleder Wenche Fogsgaard.

Men historien starter et helt andet sted. For to år siden blev Egegård og Gladsaxe Skoler lagt sammen. De to skoler lå ikke ret godt præstationsmæssigt, der var ikke ret stor søgning til skolerne, og økonomien skulle strammes op.

– Så det stod os klart, at vi skulle lave store forandringer – og at det skulle ske ret hurtigt.

Så vi valgte at starte helt forfra, siger Wenche Fogsgaaard.

Vi skal uddanne livsduelige børn

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Målene for den nye skole er formuleret ud fra en snak om menneskesyn, og om hvad det er skolen uddanner børn til.

8

– Vi blev enige om, at vi skal uddanne livsduelige børn, som kan skabe kvalitet i livet - som ikke bliver passive tilskuere til deres eget liv. Vi blev også enige om nogle ikke-ord: Vi uddanner for eksempel ikke børn til at arbejde på en fabrik, hvor klokken ringer efter 45 minutter og ikke til at løse opgaver, som er fast defineret på forhånd, siger Wenche Fogsgaard.

Konstitueret skoleleder Wenche Fogsgaard, lærer Anders Ogstrup og pædagog Bjarke Andersen er enige om at sætte fokus på at lære børn at tage ansvar for deres eget liv.

Broen 4 • December 2013

Tema: Budget 2014

Det betyder blandt andet, at eleverne undervises i at tage ansvar for deres handlinger.

– Jeg har talt med mine elever om, hvordan man tager ansvar og bruger blandt andet en tegning af et rat i en bil som et billede på at tage styring, så når en elev siger, at han ikke nåede at lave sin opgave, fordi han skulle til håndbold, så viser jeg ’at dreje på rattet’ med hænderne og spørger: Hvad kunne du have gjort i stedet? Og det virker, fortæller Anders Ogstrup, som er lærer i 8. klasse.

Motivation og mestring – Skolen lægger også vægt på, at alle elever skal udfordres på det niveau, hvor de er – også de dygtigste - og vi fokuserer meget på at motivere eleverne, blandt andet ved, at de selv er med til at vælge deres egne læringsmål – og dermed får medansvar og selvbestemmelse, siger Wenche Fogsgaard.

Alle disse overvejelser og mål endte med, at skolen valgte at have en længere skoledag.

Lærerne lægger selv pauser ind, når koncentrationen daler, eller når det passer ind i undervisningen. Det sker ofte i form af såkaldte brainbreaks – for eksempel discodans til en Youtubevideo, en løbetur, massere sidemandens skuldre eller spille matematik-spil på en IPad. – Det er en stor fordel, at vi kan lægge pauserne, når det passer – det er så ærgerligt at skulle afbryde, hvis der lige er et godt flow i undervisningen, fortæller Anders Ogstrup, som understreger, at brainbreaks er en god investering.

– Jeg elsker, når vi skal ud og lege, og min klasse synes også, at det er fedt.

Det giver tryghed at fjolle sammen, fordi de får set nogle andre sider af hinanden, og så giver det en masse energi, som de tager med tilbage til undervisningen.

Gå til det med åbent sind Har I nogen gode råd til de øvrige skoler i Gladsaxe, som skal indføre skolereformen fra næste skoleår?

– Gå til det med åbent sind, stil konstruktive spørgsmål og gør opmærksom på, hvis noget ikke fungerer, eller hvis noget kan gøres på en anden måde. Det har været vigtigt for vores proces, at ledelsen har været åben for at ændre beslutninger, hvis vi har gjort opmærksom på, at noget ikke fungerer eller har foreslået andre løsninger, siger Anders Ogstrup.

– Stjæl fra hinanden og del med hinanden – opbyg et katalog med ideer til lege og brainbreaks, som alle kan bruge af. Og så er det vigtigt, at ledelsen er åben om hele omstillingen og uddelegerer opgaver og har tillid til, at vi kan klare dem, supplerer Bjarke Andersen. ...forsættes næste side

Flow og brainbreaks I stedet for lektioner på 45 minutter er undervisningen lagt i to samlede forløb formiddag og ftermiddag med en times frokost.

Pædagogikken på Gladsaxe Skole tager udgangspunkt i elevernes ressourcer. Her har børnene i 3. klasse lavet deres egne ’styrkeblomster’.

Broen 4 • December 2013

9

forsat...

Pædagoger inddrages mere I arbejdet med sociale kompetencer og brainbreaks kommer pædagogernes kompetencer også mere i spil. De fungerer som ’ekstralærere’ i de små klasser og laver understøttende undervisning fra kl.

13-14 i SFO’en.

– Man kan for eksempel tage en gruppe børn ud af klassen, så der ikke er så meget larm, eller hjælpe elever, som har svært ved at følge med. Vi kender jo også børnene fra SFO’en, fortæller pædagog Bjarke Andersen.

Lærerne er mere ’på’ Med det nye skema har lærernes arbejdsdag ændret sig. De har ikke fælles pauser i løbet af dagen, hvor de lige kan snakke med lærere fra de andre teams.

– Det er gået lidt ud over det sociale, men det prøver vi at indhente til temadage og fester, siger Anderes Ogstrup, og tilføjer, at lærerne er meget mere sammen med eleverne.

– Vi er mere ’på’, fordi vi ikke har frikvarterer som før, men til gengæld har vi en times pause midt på dagen, hvor vi spiser frokost og har tid til for eksempel at svare på mails eller få ordnet andre ting, fortæller Anders Ogstrup.

Så hvis man spørger til den nye måde at arbejde på – som jo indeholder mange af de samme principper, som folkeskolereformen - er Anders Ogstrup og Bjarke Andersen enige: – Det, vi har indført her på skolen er super positivt.

– Vi synes, de er lidt kloge inde i undervisningsministeriet - de har ramt plet, slutter Wenche Fogsgaard med et glimt i øjet.

10 Broen 4 • December 2013

fakta Skolereformens formål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Indsatsområder En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring.

Kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere.

Få klare mål og regelforenkling.

Det er afsat en statslig pulje på 1,8 mia. kr. til at indføre skolereformen. Fra denne pulje får Gladsaxe Kommune i 2014 1,128 million kr. og i 2015 1,125 million kr.

Kommunen har frem til 2020 afsat 1,18 millioner kr. årligt til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen.

Hvad skal der ske i Gladsaxe?

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til, hvordan reformen skal realiseres i Gladsaxe Kommune på sit møde i december.

Mødet var ikke afholdt ved redaktionens slutning.

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen. Send dit svar senest 25. februar 2014 via FOKUS / Personale – du må også sende denne side, hvis det kniber.

man vil abonnere på Broen digitalt?

 1: På Rådhuset  x: I trykkeriet  2: På gladsaxe.dk

3.

Hvad skal sygefraværet bringes ned på?

 1. Højst 13,2 dage om året pr. medarbejder  x: Højst 10,1 dage om året pr. medarbejder  2: Højst 7,2 dage om året pr. medarbejder

4.

Hvad kaldes Jobcentrets forløb for nye ledige?

 1: Hurtigt i arbejde  x: Hurtigt i gang  2: Hurtigt i job

5.

Hvilket billede bruger Gladsaxe Skole blandt andet som symbol på at tage ansvar for sit liv?

 1: Et kompas  x: Et rat fra en bil  2: Et cykelstyr

6.

Hvor holdes kurset i Indkøbssystemet?

 1: I 10. klasse-centret  x: På Biblioteket  2: På Søgård

7.

Hvornår holdes kurset Førstehjælp – hjertestarter?

 1: 18. januar  x: 18. maj  2: 18. september

 1: Burkina Faso  x: Swaziland  2: Lesotho

9.

Hvilken uddannelse har Astrid Bjerg Caspersen?

 1: Etnolog  x: Geograf  2: Biolog

10. Hvad er en god ide, hvis man

skal holde trivselsmøder?

 1: At betragte uenighed som en katastrofe  x: At sørge for så meget uenighed

som muligt  2: At betragte uenighed med nysgerrighed

Marie J. Jensen Kubmedarbejder, Klub 315

Hun vandt fire billetter til Bibliografen i Bagsværd.

Svar på Fokus eller send dit svar senest 25. februar 2014 til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé, 2860 Søborg

11. Hvor mange medlemmer er

der i det nye byråd i Gladsaxe?

 1: 21  x: 23  2: 25

12. Hvad var et af emnerne for

lederseminaret 28.-29. november?

 1: Tillid og produktivitet  x: Tillid og kreativitet  2: Tillid og kriminalitet

13. Hvem synger i Gladsaxekoret?  1: Børn fra skolerne i Gladsaxe  x: Medarbejdere i Gladsaxe Kommune  2: Borgere i Gladsaxe Kommune

E-mail:

2. Hvor skal man tilmelde sig, hvis

Til kommunalvalget fik Gladsaxe besøg af valgobservatører.

Fra hvilket land kom de?

Telefon:

 1: Fredag 3. januar kl. 19.15  x: Tirsdag 4. februar kl. 16.15  2: Lørdag 22. marts kl. 10.15

8.

Afdeling / institution:

Hvornår kan medarbejdere høre Asger Fredslund fortælle om Siriuspatruljen?

Titel:

Navn:

1.

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Broen 4 • December 2013

11

Tværfaglige kurser 2014

Introduktionskursus for nyansatte Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads Sted: Rådhuset, Byrådssalen 16. januar Kl. 13.00-16.00 13. marts Kl. 13.00-16.00 19. juni Kl. 13.00-16.00 21. august Kl. 13.00-16.00 25. september Kl. 13.00-16.00 27. november Kl. 13.00-16.00

Kurser for ledere: Den vanskelige samtale Sted: MBK 14. og 15. maj Kl. 8.30-16.00 God feedback Sted: MBK 20. januar og 6. marts Kl. 8.30-16.00 Håndtering af stress Sted: Søgård 3. og 17. februar Kl. 8.30-16 Håndtering af sygefravær Sted: Højgård 24. april Kl. 8.30-12.30 Ny leder i Gladsaxe Kommune Sted: Bagsværd Stadion 3. og 4. april Kl. 8.30-16 8. og 9. oktober Kl. 8.30-16 SD / Personalesag – for ledere og administrative medarbejdere Sted: 10. klasse-centret 16. januar Kl. 8.30-12.30 20. februar Kl. 8.30 -12.30

Juridiske kurser Forvaltningsret – brush up i aktindsigt Sted: Rådhuset, Byrådssalen 11. marts Kl. 14.30-16 16. september Kl. 14.30-16 Personaleadministration og jura Sted: Højgård 24. marts Kl. 8.30-15.30 Læs og forstå overenskomsterne Sted: Højgård 5. maj Kl. 8.30-15.30

Fagsystemer ProFile Borgersag – intro Sted: 10. klasse-centret 14. januar Kl. 9.00-12.00 11. februar Kl. 9.00-12.00 11. marts Kl. 9.00-12.00 15. april Kl. 9.00-12.00 13. maj Kl. 9.00-12.00 10. juni Kl. 9.00-12.00 8. juli Kl. 9.00-12.00 12. august Kl. 9.00-12.00 ProFile Emnesag – intro Sted: 10. klasse-centret 14. januar Kl. 12.30-15.30 11. februar Kl. 12.30-15.30 11. marts Kl. 12.30-15.30 15. april Kl. 12.30-15.30 13. maj Kl. 12.30-15.30 10. juni Kl. 12.30-15.30 8. juli Kl. 12.30-15.30 12. august Kl. 12.30-15.30 Indkøbssystemet – intro Sted: 10. klasse-centret 5. februar Kl. 8.30-12.00 8. april Kl. 8.30-12.00

ØS- intro Sted: 10. klasse-centret 9. januar Kl. 9-15.30 6. februar Kl. 9-15.30 6. marts Kl. 9-15.30 3. april Kl. 9-15.30 20. maj Kl. 9-15.30 17. juni Kl. 9-15.30 ØS- tastebar / workshop Sted: 10. klasse-centret 28. januar Kl. 9.00-12.00 25. februar Kl. 9.00-12.00 28. februar Kl. 9.00-12.00 25. marts Kl. 9.00-12.00 29. april Kl. 9.00-12.00 27. maj Kl. 9.00-12.00

Kommunikation Skriftlig kommunikation 1 Sted: Bagsværd Stadion 27. og 28. januar og 24. februar Kl. 8.30-16.00 17. og 18. marts og 25. april Kl. 8.30-16.00 25. og 26. august og 17. september Kl. 8.30-16.00 6. og 7. oktober og 27. oktober Kl. 8.30-16.00

Øvrige Effektiv læsning Sted: Bagsværd Stadion 29. og 30. april Kl. 08.30-16.00 18. og 19. november Kl. 08.30-16.00 Præsentationsteknik Sted: MBK 20. og 21. januar Kl. 8.30-16.00 Motiverende samtaler Sted: Højgård 27. februar Kl. 8.30-16.00

12 Broen 4 • December 2013

Strategi og HR

Arbejdsmiljø / MED / trivsel

Rygestop

Arbejdsmiljøuddannelsen Sted: Ville Blide kursuscenter 27. og 28. januar + 20. februar Kl. 8-16.30 24. og 25. marts + 24. april Kl. 8-16.30 5. og 6. maj + 11. juni Kl. 8-16.30 25. og 26. august + 22. september Kl. 8-16.30 1. og 2. oktober + 29. oktober Kl. 8-16.30 3. og 4. november + 3. december Kl. 8-16.30

1. januar 2015 bliver Gladsaxe Kommune helt røgfri. Hvis I på din arbejdsplads ønsker et fælles rygestop hold (for op til 12 medarbejdere), så kontakt Personaleafdelingen. Vi laver gerne hold. Kursuskoordinator@gladsaxe.dk

MED-uddannelsen – grundmodul Sted: Højgård 4. februar Kl. 8.30-16.00 13. ma Kl. 8.30-16.00 9. september Kl. 8.30-16.00 11. november Kl. 8.30-16.00 Førstehjælp – grundkursus Sted: Bagsværd Stadion 4. og 5. februar Kl. 8.30-16.00 3. og 4. juni Kl. 8.30-16.00 4. og 5. november Kl. 8.30-16.00 16. og 17. september Kl. 8.30-16.00 Førstehjælp – hjertestarter Sted: Bagsværd Stadion 18. september Kl. 8.30-15.30 Førstehjælp – opfrisk 6. juni Kl. 8.30-15.30 19. september Kl. 8.30-15.30 Positiv psykologi i arbejdet Sted: Højgård 8. maj Kl. 8.30-12.30 25. september Kl. 8.30-12.30 Stress- lær at forebygge stress Sted: Søgård 7. april Kl. 8.30-16.00 23. april Kl. 8.30-16.00

Diplomuddannelse i Ledelse Gladsaxe Kommune tilbyder Diplomuddannelsen i Ledelse til alle institutionsledere, der har ledelse som primær jobfunktion. For nye ledere er det målet, at lederuddannelsen skal være påbegyndt senest 5 år efter ansættelse i stillingen.

Følgende kan tilmelde sig Diplomuddannelsen med fuld finansiering fra Strategi og HR: • institutionsledere, herunder børnehusledere • souschefer på forvaltningsniveau

Fokus på tværgående IT systemer I 2014 er der øget fokus på at styrke anvendelsen af de it-systemer, som bruges på tværs i Gladsaxe Kommune – i første omgang specielt Profile, ØS og Silkeborg Data. Hvis du arbejder i et eller flere af disse systemer, kan du læse mere på Fokus bl.a. om hvilke forventninger, der er til dig som bruger, og du kan finde vejledninger til systemerne – se mere på FOKUS/ Personale/Kompetenceudvikling/ Digital Kompetenceudvikling.

Medfinansiering fra Strategi og HR Det er muligt at søge medfinansiering fra Strategi og HR til visse former for kompetenceudvikling.

• Længere lederuddannelsesforløb (50% af kursusudgiften, hvis uddannelsen udløser ECTSpoint) – ordningen gælder kun specialister og ledere, • Uddannelse i it-/fagsystemer – gælder alle medarbejdere, • Fleksibel Master i Offentlig Ledelse (50% af kursusudgiften refunderes), • Masteruddannelse og andre lederuddannelser – ordningen gælder kun Gladsaxe Kommunes øverste ledelseslag med strategiske og tværgående ledelsesopgaver (50% af kursusudgiften refunderes).

For at modtage refusion fra Strategi og HR skal medarbejder og leder udfylde og indsende ”Ansøgningskema - ansøgning om midler til kompetenceudvikling 2014”, som ligger på FOKUS / Personale / Kompetenceudvikling.

Alle tværfaglige kurser er gratis (med undtagelse af ganske få længerevarende forløb).

Tilmelding til alle kurser via det elektroniske kursuskatalog på Gladsaxe Kommunes intranet: FOKUS / Personale / Interne Kurser / Kursuskataloget – Tværfaglige kurser Vi udbyder løbende kurser – husk at hold øje i det elektroniske kursuskatalog Broen 4 • December 2013

13

Demokratiet dag 19. november var der valg til byråd og regionsråd På valgstederne i Gladsaxe Kommune sørgede 263 tilforordnede for, at alt forløb efter bogen.

Om aftenen hjalp cirka 100 medarbejdere med optællingen.

Tekst og fotos: Nicolaj Augustinus,Kommunikationsmedarbejder, nicaug@gladsaxe.dk

på Hovedbibliotil valgstederne åbner, og 3) Der er nu få minutter tomme valgnu end ved at klargøre de ersøges, at teket er de valgtilforordede und det l ska st Før i. tes skal put e selv gøre, kasser, som valgsedlerne ikk ede rdn t må de valgtilforo alle kasserne er tomme. De ne. ser kas alle se nem gen at ger om og de beder derfor en bor

14

l vælge nyt byråd tid til at borgere ska 1) Det er valgdag, og e er i dag omdøbt ag dbibliotekets stueet ve Ho d. srå ion reg og t, at cirka 3.600 , og her for ventes de til Buddinge valgsted bi og sætter kryds ved deres kandifor borgere lægger vejen . rti dat eller pa

i store e ankommer af de rn le ed es m 2) Stem der opsyn bevares un op og er ss ka dnede. valgtilforor

5) Det er slut med at sidde med tykke bøger og bruge tid på at lede efter vælgernes navne for derefter at strege dem ud. Et nyt digitalt system skal stå sin prøve i dag, og derfor skal der køres et par syste mprøver, inden dørene åbnes for vælgerne.

Broen 4 • December 2013

står t tidligt op og Annie) er mød merg og bo di ei ed (H m e vælger sammen 4) De første to ken lidt i ni. Her ses de kommunaldirektøren ok kl ed m ar kl en m de m re alle m sa en’ begynunen og ’tour jberg Holst, so ster Karin Sø til alle valgsteder i komm tur skal på rund biblioteket. ed ov der på H

ts 10) Det n ye tid. Valgk digitale system spa ortet bliver re registrere laserscan r en masse s, a net sine stemm t borgeren har fået , og det esedler.

9) Helle Nielsen er klar til at sætte sine kryds.

6) Klokken er nu blevet ni, og valgstyreren har meddelt, at valget kan begynde. Heidi og Annie er de første borgere på Hovedbiblioteket, der får deres stemmesedler og skal ind og sætte kryds.

8) Samtidig et an Skole – i dag va det sted i kommunen. På Bu dd lgstedet Kildeb Helle Nielsen akken er sygehj inge fra Træningsc æ lper enter Gladsax med sin mand e, sam La deres stemmer rz Mads, på vej op for at af men . give

dagens rordnede har til 11) De valgtilfo , som er nd pi æ tr d ng fla begivenhed en la edler es m de store stem god til at mase flere. til s ad pl er så der ned i kasserne,

besøg. ket får fornemt i Afrika 7) Hovedbibliote nd ila az ører fra Sw t de To valgobservat rbi for at lære om har lagt vejen fo . m ste sy ti og valg danske demokra

14) Så er det tid til at tælle stemmerne op.

(Foto: Kaj Bonne) 12) De tilforordnede dirigerer borgerne hen til en ledig stemmeb oks.

valger klokken 20, og 13) Valget lukk e) nn Bo j . (Foto: Ka urnerne tømmes Broen 4 • December 2013

15

Trioen i Enhed for Velfærdsteknologi. Astrid Bjerg Caspersen, Lisbeth Rygaard Duedahl og Camilla Lynge Ellitsgaard.

Af Nicolaj Augustinus, kommunikationsmedarbejder, nicaug@gladsaxe.dk

Ny enhed skal sætte velfærdsteknologi på dagsordenen En ingeniør, en etnolog og en udviklingskonsulent skal sørge for, at spisemaskiner, virtuel genoptræning, automatiske toiletter, QR-koder og andre teknologiske vidundere skal gøre livet lettere for handicappede og ældre borgere – og for medarbejderne.

16 Broen 4 • December 2013

I januar blev der oprettet en enhed for velfærdsteknologi med en leder og tre medarbejdere i Social- og Sundhedsforvaltningen. De har til opgave at sætte robot- og velfærdsteknologi på dagsordenen, så borgerne bedre kan klare sig selv, og så medarbejderne får et bedre arbejdsmiljø. Det skal samtidig være med til at løse nogle arbejdsopgaver mere effektivt, fordi der i fremtiden vil være færre medarbejdere til flere ældre.

Forskellige fagligheder Social- og Sundhedsforvaltningen ønskede, at enheden skulle bestå af medarbejdere med forskellige fagligheder, der kunne spille sammen og supplere hinanden.

– Vi ville gerne have en, der har kendskab til teknologi og en med analytisk baggrund, men vi var ikke fastlåste på at finde medarbejdere med bestemte uddannelser – personligheden er vigtigere – vi ville gerne finde nogen, der har en åbenhed overfor borgerne og et smil på læben, fortæller udviklingskonsulent Lisbeth Rygaard Duedahl, som

har arbejdet med træning og pleje af ældre i mange år. Hun varetager blandt andet de kommunikative opgaver i enheden.

Ingeniør Camilla Lynge Ellitsgaard, som har arbejdet i Nokia, blev ansat i marts, og hun er et friskt pust i en forvaltning, hvor ingeniører er et sjældent syn. Hun fungerer blandt andet som bindeled mellem forvaltningen og borgeren. Det er hende, borgeren kan ringe til, når en teknologi ikke virker.

– Camilla har det borgernære med hvordan teknologien fungerer og som etnolog ser jeg på, hvordan teknologi og mennesker spiller sammen, når jeg ser på de projekter, vi har i gang. Vi taler meget om, hvordan vi kan bruge hinandens faglighed, siger Astrid Bjerg Caspersen, som er uddannet etnolog og har arbejdet med innovation. Hun arbejder blandt andet med, hvordan fremtidens plejeboliger kan se ud.

Anne Skjoldan er leder af enheden og har det strategiske og økonomiske overblik.

En testudgave af det nye låsestem afprøves med en smartphone – og virker!

’Mobil-nøgle’ og QR-koder Selvom enheden stadig er i sin spæde opstart, har de gang i over 30 projekter på forskellige områder.

– Vi arbejder for eksempel med et nyt låsesystem, som gør, at hjemmeplejen kan låse sig ind til borgeren med deres smartphone i stedet for en almindelig nøgle - det giver borgeren mere tryghed, og medarbejderen slipper for at skulle ned i en kælder og hente en nøgle, der er låst inde i et nøglerør, og gå op igen for at låse sig ind, fortæller Astrid Bjerg Caspersen.

– Vi arbejder også med at guide borgere med handicap via QR-koder i opgaver, hvor de ellers skulle have støtte – som for eksempel at vaske tøj,

og medarbejderne kan få informationer om borgernes rutiner – også via QR-koder, fortæller Camilla Lynge Ellitsgaard.

Værdiskabende samarbejde – Det er det værdiskabende samarbejde med mine kollegaer, der giver mening – vi kan se, at det vi gør, har en effekt for borgere og medarbejdere, og det gør godt, siger Astrid Bjerg Caspersen.

– Det giver værdi for mig, at noget, der bare var en tanke, bliver realiseret og er med til at flytte noget – både barrierer for medarbejdere, og flytte borgere til at kunne klare nogle ting selv, fortæller Camilla Lynge Ellitsgaard.

– Det, der driver mig er, at jeg er meget nysgerrig og har brug for ny viden.

Med velfærdsteknologi er der hele tiden noget nyt, jeg skal sætte mig ind, siger Lisbeth Rygaard Duedahl, som ser mange fordele ved den måde, som den nye enhed arbejder på.

– Det kan godt være, at vi har et stykke teknologi, som er vældig interessant, men det er faktisk al det udenom, der er spændende. Vi får ikke bare sparring med hinanden og resten af socialforvaltningen, men også afdelinger i andre forvaltninger og helt ud i det udførende led. Man kommer altid med en god sag, for når man ringer og siger, at man kommer fra Enhed for Velfærdsteknologi, er folk altid positive og siger: ”Det lyder spændende – kom!”

Broen 4 • December 2013

17

Af Heidi Bøeg, Kommunikationsmedarbejder, heiboe@gladsaxe.dk og Annali Rytter Christensen, Kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Få ordet på bordet

Souschef Camilla Norby Larsen

I Aktivitet og Træning på Seniorcenter Bakkegården holder medarbejderne trivselsrunde en gang om måneden.

Her er det psykiske arbejdsmiljø i fokus.

18 Broen 4 • December 2013

Trivselsrunde i Aktivitet og Træning. Den, der har kuglepennen har ordet.

Der er kaffe på kanden og lidt kage på bordet i aktivitetsrummet på Bakkegården. En gruppe medarbejdere holder morgenmøde. Efter en halv time med praktiske punkter ændrer stemningen sig. De er nået til trivselsrunden.

Aktivitet og Træning består af to fysioterapeuter, en ergoterapeut og tre aktivitetsmedarbejdere. Afdelingen står for aktivitets- og træningstilbud til de ældre, for eksempel gymnastik, bankospil eller it-undervisning.

Der er trivselsrunde en gang om måneden og alle medarbejdere er til stede, så vidt det er muligt. Mødelederen indleder og sætter rammen og temaet, for eksempel samarbejdet i gruppen. De bruger en ’talking-stick’, som regel en kuglepen, så en ad gangen taler. Man taler til man er færdig, så går kuglepennen videre.

Ros og ris I den sidste tid har omstrukturering været et tema.

– Der har været flere medarbejdere, der under trivselsrunden har givet udtryk for, at de føler sig presset på grund af travlhed i forbindelse med omstrukturering af arbejdsopgaverne, fortæller souschef Camilla Norby Larsen og tilføjer, at det førte til, at ledelsen tog nogle individuelle samtaler, hvor de pågældende medarbejdere fik hjælp til at prioritere opgaverne.

Men trivselsrunderne giver også anledning til ros, for eksempel til en kollega, som har givet sig tid til at hjælpe, selvom det ekstra arbejde ikke hører under ens arbejdsområde.

– Jeg har for eksempel fået ros, fordi jeg har hjulpet nogen med it, som nogle har svært ved. Og jeg har rost en kollega for at hjælpe med kontakt til vores leverandører, fortæller Lau Packness Hinrup, fysioterapeut og koordinator i gruppen.

At lytte til hinanden Nogle af de samarbejdsproblemer, der er i grupper, handler oftest om misforståelser, og at man glemmer at lytte til hinanden.

– På trivselsmøderne bliver folk ofte overraskede – ’Nå, er det sådan du oplever det? Påvirker det dig på den måde? Det havde jeg ikke tænkt. Men jeg kan godt se det, hvis jeg prøver at sætte mig i dit sted’, siger Camilla Norby Larsen.

– Det er rigtig godt, at vi alle sammen bliver hørt. Også de, som til dagligt ikke giver så meget udtryk for, hvordan de har det, og som måske ikke vil ulejlige kollegerne med deres problemer, tilføjer Lau Packness Hinrup.

– Og så har vi fået et tættere forhold til vores leder, hun er blevet mere opmærksom på, hvordan vi har det.

Det er en positiv ting. Hvis vi har meget at se til i hverdagen, så har hun helt sikkert også.

Hop ud i det

fakta Tips til trivselsmøder

Det virker De to er enige om, at trivselsrunden bidrager til et godt arbejdsmiljø.

– Man bliver opmærksom på, hvordan ens kolleger har det – på en anden måde end man lige når at få set i løbet af dagen, siger Lau Packness Hinrup.

– Jeg kan se, at det gør en forskel.

Oftest går medarbejderne fra en trivselsrunde med en ’ahh’-følelse, og den viser sig jo i vores evne til at løse vores opgaver, fordi det hænger så meget sammen med arbejdsmiljøet – især i en tid, hvor vi ændrer mange ting, og hvor der er fokus på økonomi og effektivisering, får det rigtig stor betydning, siger souschef Camilla Norby Larsen.

Det er vigtigt at få afrundet trivselsrunden ordentligt. Overhold den tidsramme der er sat. Og følg op på de problemer, der er kommet frem, for eksempel med individuelle samtaler med de berørte, råder Camilla Norby Larsen, som anbefaler konceptet til andre arbejdspladser.

– Hop ud i det, vær ydmyg i forhold til konceptet, hvis det virker kunstigt, så grin og mind hinanden om, hvorfor vi gør det. Nogle gange skal effekten vise sig på lang sigt.

Formål: At alle får fortalt, hvordan de trives.

At alle får lyttet til hinanden.

At skabe en arbejdsånd, der oser af åbenhed, robusthed og stolthed.

At få udryddet ”skyllerums snak”.

Spilleregler: Man må ikke afbryde den, der taler.

Man kan kun tale om det, man selv oplever.

Man kan ikke tale om folk, der ikke er til stede.

Kritik/feedback gives altid ud fra, hvad det har gjort ved den enkelte og gerne med et ønske rettet mod fremtiden.

En god ide: At betragte uenighed med nysgerrighed.

At holde fokus på, hvorfor vi er her.

Fysioterapeut Lau Packness Hinrup

Camilla Nordby Larsen fortæller, at Bakkegården har kopieret konceptet med trivselsrunderne fra Seniorcenter Egegården/Møllegården.

Læs det samlede koncept på www.forebygmobning.dk/Saadan-goer-andre/ Enhedsplejen-Egegaarden

Broen 4 • December 2013

19

Gladsaxes nye byråd Til kommunalvalget 19. november blev otte nye valgt ind i Gladsaxe byråd. Fra 1. januar 2014 ser byrådet således ud.

Karin Søjberg Holst (A) Borgmester

Katrine Skov (A)

Trine Græse (A)

Ole Skrald Rasmussen (A)

Tom Vang Knudsen (A)

Eva Nielsen (A)

Camilla Pedersen (A)

Jakob Skovgaard Koed (A)

Kristine Henriksen (A)

Peter Berg Nellemann (A)

Claus Wachmann (B)

20

20

Broen 4 • December 2013

Lars Abel (C)

Gladsaxe Byråd Serdal Benli (F)

Susanne Palsig (F)

Michele Fejø (I)

Kristian Niebuhr (O)

Mogens Camre (O)

Klaus Kjær (O)

Ebbe Skovsgaard (V)

Pia Skou (V)

Lone Yalcinkaya (V)

Kim Wessel-Tolvig (V)

Partier A Socialdemokraterne B Det Radikale Venstre C Det Konservative Folkeparti F Socialistisk Folkeparti I Liberal Alliance O Dansk Folkeparti V Venstre Ø Enhedslisten Trine Henriksen (Ø)

Flemming Holst (Ø)

Susanne Yazdanyar (Ø)

Broen 4 • December 2013

21

Ny strategi- og hr-chef Tine Vedel Kruse tiltrådte 1. december, som chef for den nye Strategi- og hrafdeling. Hun er 48 år, cand.scient.pol. og kommer fra en stilling som kontorchef for HR og ledelse i Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet.

I sine ni år i Finansministeriet, har Tine Vedel Kruse blandt andet været kontorchef for Personalepolitik og Ledelse i Personalestyrelsen, og for Administrationspolitisk Center. Tidligere har hun været chefkonsulent i KL og direktionssekretær i Ballerup Kommune.

En af de første opgaver bliver at udvikle en ny HR-strategi, som blandt andet skal styrke lederudvikling, kompetenceudvikling, arbejdet med social kapital og nedbringe sygefraværet.

Hovedudvalget sætter social kapital på dagsordenen Arbejdspladser med gode relationer, stor tillid og retfærdighed – også kaldet social kapital - er bedre til at løse opgaver effektivt, har mindre sygefravær og større arbejdsglæde. Derfor har Hovedudvalget besluttet at sætte social kapital på dagsordenen.

31. oktober holdt udvalget temadag om social kapital. Formålet med mødet var at drøfte, hvordan det står til med den sociale kapital i Hovedudvalget, og om det giver mening at arbejde med social kapital i hele organisationen.

Under det første punkt drøftede udvalget, hvad det er for en kerneopgave, som Hovedudvalget er sat sammen for at løse. Hvordan står det til med tilliden, retfærdigheden og samarbejdsevnen når de mødes om at løse denne opgave?

Under punkt 2 var der bred enighed om, at arbejdet med social kapital med fordel kan bredes ud til arbejdspladserne i kommunen, blandt andet fordi der er stor sandsynlighed for, at det kan medvirke til at nedbringe sygefraværet og bidrage til at højne både tillid og produktivitet på arbejdspladserne.

Se opsamlingen på temamødet og gruppearbejdet på Fokus/ Personale/ MED-organisationen/ Hovedudvalget/ Dagsordener og referater/ 2013/ Temadag 2013-10-13

22 Broen 4 • December 2013

Ny Whistleblowerordning i Gladsaxe Kommune Økonomiudvalget har vedtaget en Whistleblowerordning. Som ansat i kommunen kan du med ordningen indgive information om ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder i Gladsaxe Kommune. Du kan vælge at indgive informationerne anonymt, og uden at frygte for ansættelsesmæssige reaktioner.

Ordningen har til formål at sikre, at ansatte altid kan føle sig trygge ved at komme med oplysninger, der kan forhindre, at ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder finder sted i Gladsaxe Kommune.

Alle henvendelser til Whistleblowerordningen er fortrolige og behandles af Byrådssekretariatets jurist Benjamin Svendsen.

Henvendelser kan ske pr. telefon, e-mail eller papirpost til Byrådssekretariatet: Telefon 39 57 51 01 E-mail: whistleblower@gladsaxe.dk Post: Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg Att. Benjamin Svendsen Mærk kuverten ”WHISTLEBLOWER – MÅ IKKE ÅBNES” Læs mere om ordningen på Fokus.

Lederseminar om tillid og produktivitet 28.- 29. november var alle større ledere – i alt cirka 80 - fra Gladsaxe Kommune på lederseminar i Roskilde, hvor de hørte oplæg om og drøftede, hvordan produktivitet gennem tillid kan gå hånd i hånd på vores arbejdspladser, diskuterede kommunestrategi og vækst.

Kommunaldirektør Bo Rasmussen ridsede linjerne op i arbejdet med den kommende kommunestrategi for de næste fire år, som det nye Byråd skal vedtage i marts 2014.

Lederne var desuden på inspirationsbesøg på Musicon, et byudviklingsområde i Roskilde, som skal være motor for udvikling af Roskilde til en by med mere fokus på kultur, kulturerhverv, uddannelse, events og boliger og innovative virksomheder.

Bliv frivillig mentor for en ung Er du en person med ekstra overskud i hverdagen, som gerne vil stille din livserfaring og viden til rådighed for en ung? – Så er det dig vi leder efter, til at blive en del af vores super engagerede frivillige mentorkorps.

20 % af en ungdomsårgang får ikke taget en ungdomsuddannelse. Erfaringen viser, at en mentorordning kan være dét som gør, at de unge bliver fastholdt i deres uddannelse.

Derfor søger Jobcenter Gladsaxe flere mentorer til at styrke den frivillige mentorindsats for de unge i kommunen.

En frivillig mentor kan blandt andet hjælpe den unge med at få en god start på uddannelsen, at støtte i perioder hvor motivationen er nedsat, med opgaver, fremlæggelse og lektier eller hjælpe den unge med at begå sig i nye sammenhænge.

Læs mere på gladsaxe.dk/frivilligmentor eller ring mentor koordinator Bettina Jantzen på telefon 30 10 31 44. Skriv til os på mail frivilligmentor@gladsaxe.dk

Rygepolitik 2015 På Hovedudvalgsmødet 22. oktober vedtog et enigt Hovedudvalg den nye rygepolitik, som træder i kraft 1. januar 2015.

Kommunaldirektør Bo Rasmussen, at ledelsen har været lydhør overfor medarbejdernes ønske og derfor ændret punktet om, at ansatte kan pålægges et krav om ikke at ryge på vej til og fra arbejde, hvis de er iklædt arbejdstøj med Gladsaxe Kommunes logo.

Udvalget ændrede kravet til en henstilling til medarbejdere om ikke at ryge til og fra arbejde, hvis de er iført arbejdstøj med Gladsaxe Kommunes logo. Med hensyn til medarbejdere på lejrtur eller koloni, appellerede Bo Rasmussen til medarbejderens sunde fornuft og diskretion, for eksempel ved at gå afsides fra børn/de unge/klienterne, hvis der skal ryges.

25-års jubilæum I anledning af vicekommunaldirektør og direktør for Center for Service Hans H. Jensens 25 års jubilæum indbyder Gladsaxe Kommune til reception onsdag 8. januar 2014 kl. 14.30 til 17.00 på Rådhustoppen på Gladsaxe Rådhus. Alle er velkomne.

25-års jubilæer 1. februar

6. marts

9. marts

1. april

1. april

1. april

René Laurits Daugaard, Pædagog, SFO Enghavegård John Veiglin Hansen, Specialarbejder, Grønne områder Pædagogisk assistent, Annette Mikkelsen, Børnehaven Hyldegården Anders Bender, Pædagog, Skolen ved radiomarken Lene West Pedersen, Social- og sundhedsassistent, Center Egegården/Møllegården Birgitte L. Mikkelsen, Socialpædagog, Kellersvej 8&9

40-års jubilæer 1. februar

4. marts

14. marts

21. marts

1. april

Poul-Erik Weiss, Pædagog, Familie og Ungecentret Gitte Puggaard Meier, Pædagogmedhjælper, Børnehaven Stjernen Jakob Reimers, Sygehusportør, Center Egegården/Møllegården Joan Sine Cortzen, Kontorassistent, Tale-Høre småbørn Irene Nina Larsson, Hjemmehjælper, Hjemmeplejen

Broen 4 • December 2013

23

Kor, kolleger og krydderkage nnnnnn Fem ud af seks mulige noder til Gladsaxekoret’s flotte vinterkoncert Hver fugl synger med sit næb – og i Gladsaxe Kommune har alle ansatte muligheden for at lade triller og toner få frit løb i Gladsaxekoret.

Af Jan René Rasmussen, arkitekt i ejendomscentret, jarera@gladsaxe.dk

Torsdag efter torsdag finder korleder Kristian Skårhøj den indre Whitney, Pavarotti eller Birthe Kjær frem hos en flok af vores kollegaer – og der skabes masser af harmonier og glæde under parolen: ’En dag uden sang, er en dag uden solskin’.

Både sang og solskin blev der delt rundhåndet ud af til Gladsaxekorets vinterkoncert, torsdag 21. november på Telefonfabrikken, hvor de to professionelle sangere Morten Moesgaard og Anders Graae fik deres egne sange tolket sammen med det store kor.

Der var alt, hvad hjertet kunne begære

Broen 4 • Oktober 2013

af hjemmebag, kaffe og stearinlys på bordene. Så der var altså lagt op til en hyggelig aften i Fællesrummet, hvor de sortklædte korsangere tog imod kollegaer, familie, venner, og hvem der ellers havde fundet vej til Telefonvej 8.

Og det blev en både intim, hyggelig, smuk og ikke mindst sjov aften i selskab med en række sange, man aldrig havde hørt før; men som fik liv og mening, når de veloplagte sangere fortalte historien bag og sammen med koret indhyllede lokalet i vellyd.

Det var finurlige tekster om ’Den anden pige, min kæreste siger jeg har’ eller om at være ’Husholdningshøj’, den sjove sms-sang ’Nokia 3210’, der pludseligt kunne synges, som var det en kærlighedserklæring. Rørende og smukt var det også, da koret selv tog scenen og

sang ’En stille dag’ – hvor de viste, at de også kan selv uden hjælpende stemmer!

At koret ikke når de attraktive seks noder i bedømmelsen, skyldes i virkeligheden, at de professionelle musikere og sangere tog for meget af opmærksomheden fra dem, så vi vil glæde os til den næste koncert med koret ’on the rocks’…

Men der var fuldt hus, og stemningen var i top denne mørke novemberaften - og det kan kun anbefales at tage imod sådan et tilbud, hvis det dukker op igen.

Eller endnu bedre: Tag imod korlederens opfordring og mød op torsdage kl. 16.15 på Telefonfabrikken og gi’ den gas sammen med kollegaer på tværs af hele vores kommunale arbejdsplads.