Issuu on Google+

Medarbejderbladet Broen 4 • December 2011

Budget 2012

Effektivisering og udvikling arius Ibsen om  M budget 2012 millioner til  8velfærdsteknologi i gang  HHurtigt  urra, det regner ...

Læs også: Tag borgerne med på råd  Forandringer behøver ikke at være farlige  Fnidder   forbudt  Tomme reoler i byggesagsafdelingen  Moderne indretning møder arkitekturens guldalder  En hverdag styret af symboler Konkurrence: Læs bladet og vind en middag for to!


Kursustilbud forår 2012 Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads

Førstehjælp

26. januar, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen 29. marts, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen

Præsentationsteknik

20. februar, kl. 8.30-15 og 5. marts, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion 13. april, kl. 8.30-15 og 27. april, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion

16-18. januar, kl. 9-16, MBK, Admiralgade 22, st. th., København

Førstehjælp - opfriskning 21. marts, kl. 8.30-13, Bagsværd Stadion

Indkøb fra A-Z 19. januar, kl. 9-12, Højgård

Lær at håndtere stress 9. januar, kl. 8.30-15.30 og 23. januar, kl. 12.30-15.30, Højgård

Kollegial coaching 30.-31. januar og 5. marts, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st. th., København

Kollegial coaching 2 16. april, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st. th., København

Tilmelding til kurserne via det elektroniske kursuskatalog på: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog eller på www.gladsaxe.plan2learn.dk

Jobdating Har du lyst til nye kompetencer, faglig udvikling og nye oplevelser i dit arbejde, så er jobdating måske noget for dig. Jobdating er en ordning, hvor du i en periode bytter arbejde med en anden medarbejder i Gladsaxe Kommune.

Inspiration og udvikling Selvtillid og gennemslagskraft 9.-10. januar, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st. th., København

Skriftlig kommunikation 5.-6. marts og 4. april, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Effektiv læsning 21.-22. februar, 8.30-16, Bagsværd Stadion

Jobdating giver dig mulighed for faglig og personlig udvikling. Du bytter job i en begrænset periode med en kollega, der har et lignende job i en anden afdeling i Gladsaxe Kommune. Du får mulighed for at løse opgaver, som du har erfaring og ekspertise inden for, men i en anden faglig og kollegial ramme og i nye omgivelser. Du lærer derfor nye værktøjer og samarbejdsmetoder uden at skulle læres op i et helt nyt område.

Tilpasset til dig Indkøbskursus i Gladsaxe Kommunes elektroniske indkøbssystem 16. januar, kl. 9-11, Buddinge Skole

Arbejdsmiljøuddannelsen 1.-2. februar og 28. februar, kl. 8-16.30, Villa Blide, Tvendagervej 15, Ballerup 16.-17. april og 10. maj, kl. 8-16.30, Villa Blide, Tvendagervej 15, Ballerup

Arbejdsmiljøuddannelsen 2 - opfølgende kursus 12. januar, kl. 11.30-15.30, Søgård

MED-Grundmodul 6. februar, kl. 8.30-15.30, Pædagogisk Videns- og Dokumentationscenter

2   Broen 4 • December 2011

Jobdating er en fleksibel ordning, som bliver tilpasset dine behov og forudsætninger. Perioden er derfor ikke fast, men vi anbefaler en længde på tre til seks måneder for at få et ordentligt udbytte og et godt samarbejde med dine midlertidige kolleger.

Det er lige til Alle medarbejdere i alle fagområder kan være med til jobdating. Du skal ikke først bede om tilladelse af din leder. Når du melder dig, sørger vi for at finde et match med en anden medarbejder, hvis det er muligt. Derefter laver vi en aftale, som både fungerer for dig, din kollega og jeres ledere. Er du blevet interesseret i at høre mere, kan du kontakte Lene Vinholt, telefon 39 57 60 13, e-mail: lenvin@gladsaxe.dk eller Lisbeth Alcover, telefon 39 57 50 78, e-mail: lialch@gladsaxe.dk, fra Personaleafdelingen.


Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Christina Perticai, specialkonsulent i Ledelsessekretaritatet lokal 5574 sofchp@gladsaxe.dk Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Personaleafdelingen lokal 6011 dobjje@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen lokal 5802 tmfgno@gladsaxe.dk Jesper Nicolajsen, kommunikations­ medarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Thine Buch Laursen, fritidskonsulent i Kultur, Fritid og Idræt csftbl@gladsaxe.dk Peter Wain, kommunikations­­medarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5125 petwai@gladsaxe.dk Layout og grafik: Mette Edlers Foto: Gladsaxe Kommune med flere Tryk: Grafia ApS Papir: Cyclus Print Oplag: 5.700 Svanemærket tryksag

541-757

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller: Gladsaxe Kommune Att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé 2860 Søborg senest 17. februar 2012

Broen nr. 4 • December 2011

Effektiviseringer og investeringer i fremtiden Så er budget 2012 på plads, og det lykkedes at forhandle et meget bredt budgetforlig i hus med seks af byrådets syv partier, hvilket svarer til 24 af Byrådets 25 medlemmer. Partierne bag forliget er Socialdemokraterne, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale. Budgettet byder på store investeringer i fremtiden, herunder i en letbane langs Ring 3, skoler og klima. Skat og grundskyld holdes i ro, kassebeholdningen styrkes, og budgetaftalen overholder den økonomiske rammeaftale mellem regeringen og kommunerne. De mange nye investeringer skal sikre fremtidig vækst i Gladsaxe. Investeringerne skal finansieres gennem de løbende effektiviseringer af alle kommunens opgaver. Store dele af denne proces er allerede besluttet og sat i værk. Men der er også enkelte nye besparelser og effektiviseringer, især i administrationen. Mange af besparelserne sker på konti med mindreforbrug, og en beskæring af lønbudgettet i administrationen på en procent kan klares ved naturlig afgang. Så der bliver ingen fyringsrunder. På rengøringsområdet har det vist sig muligt at effektivisere og omstrukturere, så det ikke bliver nødvendigt med fyringer. Der er også stor opmærksomhed på, at rengøringsmedarbejderne fortsat får den samlede ugentlige arbejdstid, de har på nuværende tidspunkt. Da der er tale om en omorganisering, vil det ske uden, at det går ud over kvaliteten af rengøringen. Når Gladsaxe Kommune trods den økonomiske krise har en sund økonomi

og har undgået fyringsrunder, så skyldes det i høj grad ledere og medarbejderes daglige indsats med at prioritere og effektivisere på en fornuftig og økonomisk måde. Det har gjort det muligt at sikre en stram økonomistyring, som igen betyder, at vi både kan holde et godt serviceniveau og samtidig investere i fremtiden. Derfor kan vi også være stolte af, at Gladsaxe netop af forskningsinstitutionen Anvendt Kommunal Forskning er blevet fremhævet som en af de ti kommuner, der er bedst til økonomistyring. Tak til alle ledere og medarbejdere, der har bidraget til budgetprocessen i de seneste måneder. I har en stor del af æren for, at Gladsaxe Kommune fortsat er en sund og veldrevet kommune, som vi kan være stolte af.

Venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester (A)

Broen 4 • December 2011  

3


Budget 2012:

Effektivisering, vækst og udvikling

Af Marius Ibsen, kommunaldirektør

Budgettet for 2012 er i nogle henseender en fortsættelse af de senere års tendens, men indeholder også en ny tone.

4   Broen 4 • December 2011

Det velkendte er, at vi skal holde igen på udgifterne. Det nye er, at vi tror på, at kommunen kommer til at vokse, hvilket giver nye muligheder og nye udfordringer. Udgiftsudviklingen har vi heldigvis styr på. Serviceudgifterne – altså udgifterne til skoler, dagtilbud, omsorg for ældre og handicappede samt administration – ligger pænt under den ramme, der er aftalt mellem KL og regeringen. Derfor behøver vi ikke frygte sanktioner. Det sikrer, at vi kan fastholde vores økonomistyring, så de institutioner og afdelinger, der sparer op, kan regne med at få lov at bruge pengene. Det er godt for institutionerne, men det er også godt for kommunen, for på den måde tilskynder vi lederne til at holde hus med ressourcerne.

Mere effektiv med ny teknologi De kommende års effektiviseringer vil i høj grad være et spørgsmål om ny teknologi. Der arbejdes med robotter og nyt overvågningsudstyr indenfor trænings- og plejeområdet. Brugen af digital teknologi skulle gerne udbygges på skolerne. Og der bliver mere selvbetjening. Kåringen som Danmarks bedste online-kommune viser, at vi allerede er godt på vej.

Forhåbentlig vil både borgere og medarbejdere opfatte det som en forbedring, ikke bare som en kedelig rationalisering.

Fordele ved indkøbsaftaler Derudover må vi gøre en indsats for at udnytte de stordriftsfordele, der måtte være, også på indkøbsområdet. Decentraliseringen skal fastholdes, for det giver de bedste beslutninger. Men det udelukker ikke, at hjælpefunktioner klares centralt eller at fælles indkøbsaftaler udnyttes. På det punkt er der nok behov for at gentænke arbejdsdelingen enkelte steder.

Gladsaxe vil måske vokse Imens er der grund til at glæde sig over, at der er håb om, måske endda udsigt til, at Gladsaxe kommer til at vokse. Der er i disse år en klar tendens til, at erhvervsudviklingen sker i de forholdsvist tæt befolkede byområder. Vores store nabo København regner med en betydelig vækst i både befolkning og erhverv. Der er udsigt til, at det smitter af på os. Byrådet har jo også besluttet at stimulere udviklingen ved at gå foran i bygningen af en letbane langs Ring 3 og ved at vedtage et kom-


Budget 2012

Ud s i g t til drif tso v e r sku d .. .

ser? ceydel e servi

Styrket kasseb eholdning?

red Forbed

? ud ilb et

? rne lse ive mg eo nn skø For

l rel ltu Ku

Gladsaxe Kommune har muligheder, fordi vi holder hus med ressourcerne.

muneplantillæg, der giver mulighed for en omdannelse af Gladsaxe Erhvervskvarter med mange nye arbejdspladser. Vi har også set folketallet vokse og et af temaerne i den planstrategi, der arbejdes på, er nye boligområder.

Omstrukturering af skoler Men hov – vil nogen sige – er der ikke planer om en betydelig omstrukturering på skoleområdet med den begrundelse, at vi har for stor kapacitet. Svaret er, at det hænger godt sammen. Antallet af elever er faldet til næsten det halve over en årrække, og vi har budgetteret med, at nedgangen ville fortsætte. På grund af væksten i folketallet reduceres børnetallet langsommere, end vi hidtil har regnet med. Derfor er der stadig grund til omstruktureringerne. Og så skal det tilføjes, at omstruktureringen også tager sigte på at sikre social balance på alle skoler og at modernisere bygningerne. Bliver der vækst, vil der være brug for gode og moderne skoler, for det vil borgerne efterspørge.

Tid til at tænke i fremtid Endelig vil jeg gerne fremhæve, at den seneste prognose for vores økonomi viser, at vi kan se

frem til et driftsoverskud. Når de store planlagte investeringer er gennemført, vil det give plads til tanker om, hvad Gladsaxe skal være på længere sigt. Hvis der faktisk kommer et overskud, hvad kan pengene så bruges til: At styrke kassebeholdningen. At forbedre vore serviceydelser? At forskønne omgivelserne? At udbygge de kulturelle tilbud? De muligheder har vi netop, fordi vi har effektiviseret. Det er naturligvis først og fremmest et politisk anliggende, hvordan der prioriteres. Men jeg er sikker på, at politikerne gerne vil overveje gode ideer fra medarbejderne. Og det er da spændende at arbejde et sted, hvor effektivisering og nyudvikling kan følges ad.

fakta Se budget 2012 på gladsaxe.dk Du kan læse budget 2012-2015 på gladsaxe.dk / Om kommunen / Fakta og historie/ Økonomi / Budget / Budget 2012

Broen 4 • December 2011  

5


8 millioner til velfærdsteknologi Velfærdsteknologi skal gøre ældre mere selvhjulpne i hverdagen. Det betyder, at personalet får en ny rolle, og at ressourcerne udnyttes bedre. Gladsaxe Kommune afsætter i alt otte millioner kroner over de næste fire år til projekter og forsøg inden for velfærdsteknologi til kommunens ældre borgere.

Af Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Personaleafdelingen, dobjje@gladsaxe.dk

Fra støttestrømper til alarmer Projekterne spænder vidt – fra forsøg med at udvikle nye redskaber, der kan hjælpe den ældre med at tage støttestrømper af og på til teknologi, der kan alarmere personalet, hvis en borger med demens forlader seniorcentret om natten. Et andet eksempel er interaktivt tv, hvor borgeren og kommunens medarbejder kan se hinanden, så borgeren for eksempel kan træne hjemme eller til at overvåge og vejlede syge borgere. Et tredje er en såkaldt ’intelligent ble’, der kan sende sms, når den skal skiftes. Endelig er der metoder under udvikling, hvor borgere derhjemme kan måle for eksempel blodtryk eller iltning af blodet og sende informationerne via en computer til sygeplejersken eller lægen.

Nye kompetencer Velfærdsteknologien kommer også til at betyde, at medarbejderne får nye kompetencer og erfaring med at arbejde med teknologi, at de får en ny rolle i forhold til de ældre, og at de skal sætte sig ind i de ældres behov og ønsker til nye teknologier.

Fire-kommune-samarbejde Gladsaxe har også et samarbejde med nabokommunerne Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal om udvikling og afprøvning af velfærdsteknologi. Dette samarbejde barsler også med forslag til nye projekter i starten af 2012.

6   Broen 4 • December 2011

fakta Kuffert med smarte ting En kuglepen, der sidder bedre fast i hånden, eller en silikoneklud til at gribe om besværlige skruelåg - teknologi, der ikke er hverken elektrisk eller digital. Det er eksempler på indholdet i kufferten ’Smarte Ting’ som det svenske hjælpemiddelinstitut har udviklet. Kufferten er lige ankommet til Gladsaxe Kommune og skal inspirere til at opbygge en tilsvarende dansk kuffert. Det er tanken, at kufferten både skal med medarbejdere på besøg hos borgere, men også at den kan distribueres i ældreklubber og dagtilbud for ældre. Kufferten skal både bruges til demonstration og til at informere borgerne om, hvor hjælpemidlerne kan købes.


Budget 2012

Hurtigt i gang En tidlig indsats hjalp nye ledige med at komme hurtigt i arbejde. For medarbejderne i Jobcenter Gladsaxe betød det ekstra tilfredshed.

Et venligt skub Som ledig over 30 år kan der normalt gå op til tolv uger, før jobcentret indkalder til samtale og op til ni måneder, før man kommer i egentlig aktivering. ’Hurtigt i gang’ gik ud på at indkalde til et informationsmøde inden to ugers ledighed og derefter fem individuelle samtaler med en til to ugers mellemrum. – Ved at sætte i gang så tidligt, får vi folk i gang med jobsøgningen hurtigere. Folk vil rigtig gerne have det næste job, mange arbejder hårdt på det, men måske på den forkerte måde, siger arbejdsmarkedskonsulent Lisbeth Kristensen fra Jobcenter Gladsaxe. Jobcentrets erfaring var, at tolv uger inden samtaler og ni måneder inden aktivering muligvis var for lang tid at vente. – Forløbet giver folk et venligt skub fra starten, så de kan profitere af de erfaringer eller den uddannelse, de lige kommer med. Man bygger videre på den selvtillid, folk står med, inden de når at vænne sig til at være ledige, forklarer Lisbeth Kristensen.

Afkast begge veje Det seneste forløb førte gode resultater med sig. Lisbeth Kristensen og kollegerne er derfor allerede ved at overveje nye tiltag for de ledige. Og det er nemmere at yde en ekstra indsats, når man ser et projekt lykkes. – Fremover tror jeg, det bliver en opgave med spændende faglig udvikling at køre forløb med ’Hurtigt i gang’, måske i samarbejde med virksomhedskonsulenter. Så det glæder vi os til, fortæller Lisbeth Kristensen. Og man forstår godt, det kan være givende at arbejde med projekter for ledige, selvom arbejdsmarkedet fremstilles som en trist historie i medierne for tiden. – Det er super dejligt at se folk komme hurtigt i job, at se folk komme ud og bruge deres kompetencer. Den generelle holdning blandt kollegerne er, at ’Hurtigt i gang’ har været godt. Jeg ser i praksis, at der hele tiden er omsætning på arbejdsmarkedet. Og jeg synes da, det er sjovt, hvis jeg har en andel i det, afslutter Lisbeth Kristensen.

Arbejdsmarkeds­ konsulent Lisbeth Kristensen

fakta I budget 2012-2015 tilføres Jobcenter Gladsaxe 3,5 medarbejdere, som blandt andet skal bruges til særlige tiltag for nye ledige, som ’Hurtigt i gang’.

Broen 4 • December 2011  

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

For at hjælpe nye ledige, har Jobcenter Gladsaxe haft særlige forløb under navnet ’Hurtigt i gang’, som med tidlig sparring allerede efter en til to ugers ledighed og hyppige samtaler skulle få folk videre til næste job. Det sidste forløb, som sluttede i sommer, var en succes – og for jobcentrets medarbejdere gav indsatsen også ekstra tilfredshed.

7


Af Thine Buch Laursen, fritidskonsulent, kultur, fritid og idræt, csftbl@gladsaxe.dk

Opsamling af regnvand er en af metoder til at håndtere regnvand på egen grund. Her tester Kathrine Stefansen en af tønderne.

8   Broen 4 • December 2011

Borgerne er trætte af lukkede veje på grund af oversvømmelser og ødelagte tæpper, møbler og andet i deres våde kældre. Gladsaxe Kommune har også selv haft uønsket vand mange steder. Arkivet på Rådhuset blev i sommeren 2009 vådt til knæene, og 142 flyttekasser med våde, gamle men vigtige dokumenter blev sendt til professionel tørring. Dyrt, tungt, besværligt og ærgerligt. Flere skoler og institutioner har også været ramt. Allerede for år tilbage blev det derfor klart for Forsyningsafdelingen, at det ikke ville være nok at renovere kloakker og udvide forsinkelsesbassinerne i Gladsaxe for at klare de store vandmasser, som af og til vælter ned fra himlen. Kathrine Stefansen, Kristoffer Ulbak og Keld Rehder i Forsyningsafdelingen har derfor arbejdet på en langsigtet plan for at få private til at håndtere deres regnvand på egen grund. Gladsaxe var en af de første kommuner, som besluttede, at private kan få op til 21.000 kroner i hånden, hvis de sørger for, at deres regnvand ikke løber i kloakken. Nu har flere kommuner den ordning. Gladsaxe er så gået skridtet videre og tilbyder også økonomisk støtte, hvis man

klarer 75 procent eller bare eller bare 50 procent af regnvandet. Alt tæller.

Borgermøde med 500 fremmødte Mange borgere har det sidste år ringet og skrevet til kommunen for at få helt konkrete råd til at håndtere regnvand. Folk spørger: ƒƒ Hvordan laver man selv en faskine? ƒƒ Hvor stor skal en faskine være? ƒƒ Hvor finder jeg en vvs’er, som ved noget om afkobling fra kloaksystemet? Der ligger masser af information på kommunens hjemmeside, men Kathrine Stefansen og de andre i Team Vand oplevede borgerens behov for personlig kontakt. I foråret fik de den geniale ide at invitere relevante fagfolk på området og borgere til et møde, hvor borgerne ville kunne få direkte svar på deres spørgsmål. De informerede via lokalavisen og hjemmesiden for at gøre opmærksom på mødet, men brugte også en mailliste på folk, som for nogle år siden havde deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om oversvømmelse af kældre.


Budget 2012

Hurra, det regner De sidste års mange kraftige regnskyl har gjort det let for medarbejderne i forsyningsafdelingen at få borgerne til frivilligt at hjælpe til med at løse problemerne med for meget vand i kloakkerne. Deres fornemmelse var, at der ville komme mange, så de havde lejet Gladsaxe Gymnasiums festsal for at være sikre på at have plads til alle. At ideen var så god, blev alligevel en overraskelse. Der kom 500 borgere! – Vi var helt høje efter det borgermøde, og nu skylder jeg en luksus hjemmebagt kage til de andre, fordi vi væddede om, hvor mange der mon kom, og jeg tabte, fortæller Katrine Stefansen.

Foregangskommune Da Forsyningsafdelingen indførte ordningen med, at borgerne kunne få 21.000 kroner retur, brugte vi Københavns Kommune som inspiration, men Team Vand må også udenlands for at finde inspiration til nyudvikling – for Gladsaxe er forgangskommune på området. Det er sjovt, men det fungerer samtidig som bremse. – Det betyder jo, at vi hele tiden skal udvikle selv og afprøve selv, siger Kathrine Stefansen.

skybrud. Der er i forvejen afsat 606 millioner kroner til udbygning og renovering af kloaksystemet de næste otte år, som en del af den nye spildevandsplan, som Byrådet vedtog i september. Kommunerne skal lave nye spildevandsplaner hvert fjerde år. Men politikerne har bedt om, at der allerede i 2012 skal laves et tillæg til planen. Samtidig skal forvaltningen også i gang med en klimatilpasningsplan, som skal være færdig i 2012. Den skal give nye og alternative løsninger på, hvordan Gladsaxe forbereder sig til, at der bliver endnu mere regn i fremtiden. – Det bliver en udfordring, og det er super godt at blive udfordret. Det giver gejst og arbejdsiver, siger Kathrine Stefansen. 500 borgere mødte op på Gladsaxe Gymnasium for at høre om håndte­ ring af regnvand.

Flere penge til håndtering af regnvand Fra 2013 afsættes en million kroner om året på kommunens budget til at håndtere de kraftige Broen 4 • December 2011  

9


En lidt bedre jul

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

To medarbejdere fra socialforvaltningen har hvert år op mod jul en lidt usædvanlig opgave: At fordele julehjælp og julehilsner til familier og enlige. Hvert år i december uddeler Julekomiteen af 1968 økonomisk hjælp og julekurve til familier og enlige, der har et særligt behov. Det kan være familier, der er ramt af sygdom eller har økonomiske problemer af forbigående art. Det kan også være familier med mange børn. Komiteen giver også en personlig julehilsen til ældre medborgere, der af forskellige grunde fejrer julen alene,

men som ikke har økonomiske problemer. Den lille julehilsen har en værdi af cirka 100 kroner og overbringes personligt af den medarbejder, som har indstillet personen, et par dage før jul. Fordelingen foregår ved, at sundhedsplejersker, rådgivere, pædagoger og andre ansatte, der i det daglige har kontakt med borgere, indstiller familier og enlige til komiteen, som så udvælger de mest trængende.

Ikke alle glæder sig til jul Kirsten Schmidt fra Boligformidlingen har været med i julekomiteen i syv år, Camilla Maria Vindfeldt fra Familieafdelingen er med for første gang i år. Og det er en opgave, der gør indtryk. – Hver ansøgning er jo en lille fortælling om, at der sidder familier i Danmark, for hvem julen ikke er en tid de ser frem til, siger Camilla Maria Vindfeldt. – For dem er julen fyldt med bekymringer om, hvordan de kan give deres børn den jul, de drømmer om. Hvordan de får råd til gaver, julemad og hygge og samtidig have råd til at betale januars regninger. Mange af disse familier har også et spinkelt netværk og må derfor tilbringe julen alene. Men samtidig er det også en tilfredsstillelse. – Det er rart at være med til at gøre en forskel. Pengene kan jo betyde, at familier, der er økonomisk trængt får råd til at holde en bedre jul, siger Kirsten Schmidt.

fakta Fakta om julehjælpen Midlerne kommer fra Gladsaxe Kommune, Lions Søborg, Sankt Georgs Gilderne og en række kirkelige foreninger. I år var der i alt 130.000 kroner til rådighed.

Kirsten Schmidt (tv.) og Camilla Maria Vindfeldt fra Socialforvaltningen til møde i julekomitéen.

10   Broen 4 • December 2011

Medarbejderne havde indstillet 200 pensionister til julehilsen og 170 børnefamilier til økonomisk hjælp.


Tag borgerne med på råd

       

 

By- og Miljøforvaltningen ville forbedre kommunikationen til borgerne og bad derfor borgerne om at kommentere nogle af de breve, forvaltningen sender ud til dem. Det gav brugbar feedback.

Miljømedarbejder Pernille Bramstrup.

For fire år siden oprettede By- og Miljøforvaltningen, BMF, et kommunikationsteam, som skulle gøre den skriftlige kontakt til borgerne bedre. Arbejdet fortsætter i dag, hvor en følgegruppe med én deltager fra hver afdeling i BMF mødes tre til fire gange årligt.

Ud over skranken Det var især standardbreve til borgerne, der havde brug for forbedringer. Kommunikationsteamet mente, at brevene måske var for prægede af skrankesprog og tekniske termer, og at de kunne være både mere personlige og forståelige. – Det er sundt en gang imellem at stoppe op. Man har et billede af sig selv, men det er ikke altid det samme billede, som modtageren har, forklarer Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe, der er klimamedarbejder i BMF og med i kommunikationsteamet. Når ønsket var at skrive bedre til

rer    . Chif Hr. D rogen 10 lk e Krink øborg   S 2860

om  .  une s omm verholdt  k e x  o sa er n m l Glad temmels tage    e a k m  s 1 re es ndom 4 stk.   lovens b jere, at fo .: Eje e ns § 7 Vedr slove oranledig mmenes e e ls e skytt ndighed f m ejendo   y turbe o Jf. Na ørende m ode jer, s rhold …  f s m  fo tilsyn derfor an e tilladte l  kk Vi ska relse af i gø lovlig

borgerne, så var det oplagt at invitere netop dem med på råd. Teamet annoncerede blandt andet i lokalaviserne og inviterede borgere til at hjælpe med at forbedre de breve, de selv modtager. – Vi havde 20 deltagere, som hver fik tre breve udleveret, og vi fik i høj grad brugbar feedback. Vi fik at vide, der var for meget passiv tale og generalisering i brevene, siger Pernille Bramstrup, der er koordinator for kommunikationsteamet BMF. Deltagerne nævnte blandt andet, at man godt kan være direkte, uden det bliver uformelt, og at sproget skal være klart, tydeligt og personligt. Der var også kritik af det kringlede sprog med omvendte ordstillinger, og en enkelt borger nævnte, at hvis man ikke selv forstår budskabet, bliver man i tvivl om, hvorvidt sagsbehandleren har forstået det.

0iz 

r. 2 atr. n

gerne blandt andet et brev fra Vej- og Parkafdelingen med en lille forklarende tegning, siger vicedirektør i BMF Maj Green. gladsaxe.dk

Gladsaxe Kommune

Kommunikationsafdelingen Rådhus Allé

2860 Søborg

gladsaxe.dk

Telefon: 39 57 50 18

godt sprog

E-mail: kommunikation@gladsaxe.dk

Vis, hvad du mener Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe understreger, at forbedringerne stadig er i gang, og at borgernes kommentarer med til at overbevise om, at man kan skabe større forståelse med enkle midler, uden at være jovial. Nogle gange kan vejen til forståelse være så enkel som at vise borgeren, hvad man mener. – På fokusgruppemødet roste bor-

– Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune

fakta I folderen ’Godt Sprog’ kan du kan læse mere om Gladsaxe Kommunes retningslinjer for god kommunikation. I et svar til en borger, som har ansøgt om noget, skal du eksempelvis sørge for at skrive det vigtigste for borgeren først – nemlig afgørelsen. Læs mere på FOKUS under Værktøjskassen / Kommunikation, layout og grafik / Sprogpolitik / Godt sprog

Broen 4 • December 2011  

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

 

11


Forandringer behøver ikke at

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Medarbejderne i Borgerservice var ikke begejstrede, da de fik at vide, at en stor del af dem skal flytte til Udbetaling Danmark. Men efter en god proces med fokus på, hvordan man tackler orandringer, meldte 17 medarbejdere sig frivilligt. Dalad Jirakupt og Lene Vienberg har en ting tilfælles. De har begge skullet tage en beslutning, hvor de skulle vælge mellem det kendte og det ukendte – mellem trygheden og udfordringerne. De har valgt forskelligt, men er begge godt tilfredse. I forsommeren 2009 fik medarbejderne i Borgerservice at vide, at en del af deres opgaver og dermed også en del medarbejdere skal flyttes til Udbetaling Danmark i Hillerød. – Jeg blev trist, fordi vi har en god arbejdsplads, og jeg synes, at det var ærgerligt, at der skal laves om på det. Man har det godt, der hvor man er, fortæller Dalad Jirakupt, assistent i boligstøtteteamet. Vi snakkede meget om de ting, som var uvisse. Om utrygheden: Hvad skal vi nu lave? Hvilke opgaver skal flytte? Hvor mange skal flytte? De praktiske spørgsmål fyldte meget, fortæller Lene Vienberg, overassistent i familieydelsesteamet. Stemningen i afdelingen var præget af modstand. Det virkede ikke som om, der var nogen, der havde lyst til at flytte, siger Dalad Jirakupt.

Åbenhed og informationer Leder af Borgerservice Lotte Sigvardt vidste godt, at en så stor forandring medfører utryghed, så hun og de øvrige ledere har lagt mange kræfter i at skabe en positiv proces, hvor medarbejderne blev informeret og inddraget, så de

12   Broen 4 • December 2011

selv aktivt kunne tage stilling til, om de vil flytte eller blive. De fik blandt andet mulighed for at tale med ledelsen af Udbetaling Danmark og besøge arbejdspladsen. – Vi gjorde meget for at informere medarbejderne, så snart vi vidste

noget. Målet har været at minimere den usikkerhed og utryghed, der ofte følger med så store forandringer, fortæller Lotte Sigvardt.

Træf valget selv Ledelsen inddrog også forandringskonsulent Ulrik Lynge, som holdt et oplæg om, hvordan man tackler forandringer. Et af hans budskaber er, at man aktivt skal vælge selv i stedet for at være afventende. Og dette oplæg blev afgørende. Allerede dagen efter meldte flere medarbejdere sig.

Hver sin vej: Lene Vienberg har valgt at blive i Borgerservice ...


være farlige Lene Vienberg valgte at blive i Borgerservice. Hendes opgaver med familieydelser flytter til Hillerød. – Jeg så det som en mulighed for at prøve noget nyt. Og da der kom en ledig stilling i Folkeregistret, sagde jeg ja til den, fordi det kan give mig kompetencer til de nogle af de opgaver, som bliver tilbage, fortæller Lene Vienberg. På trods af betænkeligheder ved afstanden, valgte Dalad Jirakupt at flytte med sine opgaver til Hillerød. – Jeg var den sidste i mit team, der sagde ja. Jeg tænkte meget frem og til-

bage, for og imod, men den sidste dag blev jeg enig med mig selv om at prøve noget nyt, fordi jeg kunne se mig selv arbejde der. Jeg får mine opgaver med – der, hvor jeg har mine kompetencer. Og fire af mine kolleger skal med, så det giver også en tryghed, siger Dalad Jirakupt. Så det er lykkedes at få vendt et skrækscenarie, hvor ingen ville flytte, til en lærerig proces. – Hele processen er endt med, at alle de medarbejdere, der flytter til Hillerød, selv har taget beslutningen. Det er det bedste afsæt, man kan ønske.

Ingen er blevet tvunget til at flytte, siger Lotte Sigvardt, som nu blandt andet vil bruge kræfter på de medarbejdere, der bliver tilbage, for de går også en foranderlig tid i møde, eftersom Borgerservice skal slås sammen med Arbejdsmarkedsafdelingen.

Hvem flytter? En række opgaver indenfor folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser flytter til fem centre i landet, som har fået navnet Udbetaling Danmark.

fakta Sådan håndterer du forandringer – Mennesker vil gerne bevare tingene, som de er. Vi har behov for forudsigelighed. Frygten for forandringer kan få nogen til at holde vejret, lukke øjnene og håbe på, at det går over, siger forandringskonsulent Ulrik Lynge. Men den bedste måde at håndtere forandringer på, er at se dem i øjnene og tage et aktivt valg, siger Ulrik Lynge, som har følgende råd til mennesker, som står overfor store forandringer:

... mens Dalad Jirakupt flytter med sine opgaver til Udbetaling Danmark i Hillerød.

1. Tag frygten ’i hånden’, og synliggør den for dig selv. 2. Vær bevidst om, at er også kommer tryghed i det nye. 3. Tænk langsigtet og se muligheder fremover. 4. Arbejd konstruktivt med de udfordringer, der opstår 5. Husk, at du altid kan lave tingene om - du har altid et valg. 6. Fokusér på det du vil opnå, i stedet for det du vil undgå. 7. Lad dig inspirere af, hvordan andre tackler forandringer.

Broen 4 • December 2011  

13


Fnidder      forbudt Medarbejderne i fritidsklubben Club 222 er så glade for deres leder, Rasmus Christensen, at de har indstillet ham til Den Kommunale Lederpris 2011. Rasmus Christensen var blandt de tre nominerede. Iris Engelund har været ansat som pædagog i Club 222 i seks år og er initiativtager til indstillingen af Rasmus Christensen. I de to år Rasmus har været leder, har han medvirket til, at både samarbejdet og omgivelserne har fået et løft. Og det i sådan en grad, at forældre til børn i Club 222 spøger med, at hvis de skulle have nyt arbejde, så skulle det være i Club 222.

Af Christina Perticai, specialkonsulent i Ledelsessekretariatet, sofchp@gladsaxe.dk

Vi går gladere hjem, end vi kom For Rasmus Christensen er de ansatte det vigtigste, for når de har det godt, kan de gøre et godt stykke arbejde til glæde for de 450 børn, der går i Club 222. – Rasmus sætter nogle tydelige rammer for vores samarbejde. Blandt andet slog han som det første fast, at han ikke tolererer bagtaleri. Det nytter ikke, at de voksne opfører sig

som børn. I stedet er der uddannet fem konfliktmæglere. Det skaber gode betingelser og en tryg ramme for os ansatte, fortæller Iris Engelund. – Rasmus Christensen er en karismatisk og energifyldt person. Han elsker at lave fis og ballade med børnene, og der sker altid en masse, hvor han er. Samtidig med, at han har overblik og arbejder strategisk med udviklingsplaner. Det giver overskud, fortsætter Iris Engelund.

Væk med ’surstråler’ Kreativiteten blomstrer i Club 222, og der arrangeres en lang række aktiviteter for børnene. Fx var der positive tilbagemeldinger fra den seneste sommerfest, hvor 400 mødte op. Børnene optrådte med dans og band, og både tøj og scene var lavet i samarbejde med børnene. – Vi får en god synergi, når vi altid

Nye omgivelser Også de fysiske rammer har fået at mærke, at Rasmus Christensen er kommet til. Både inde og ude har gennemgået en gennemgribende renovering. Indenfor fremstår lokalerne lyse og imødekommende, indrettet i ungdommelig stil. Her er der for eksempel et syværksted, en boldsal og et musikstudie, og udenfor er der på et stort areal anlagt kunstgræs, og der er endda etableret en lille golfbane. – Vi er så stolte af huset og over at arbejde her. Det er Rasmus’ fortjeneste. Han gør virkelig en forskel, fortæller Iris Engelund glad.

Vil være Danmarks bedste klub Rasmus Christensen er stolt over indstillingen til årets lederpris. – Jeg er meget stolt over, at medarbejderne har indstillet mig. Og det er et skridt på vejen til at blive Danmarks bedste klub, som er vores vision for Club 222, siger en glad Rasmus Christensen. – Det er dejligt at være værdsat, men det kunne nu lige så godt have været hele medarbejdergruppen, der var indstillet, lyder det fra den anerkendende leder, Rasmus Christensen. Iris Engelund og Rasmus Christensen afprøver Club 222’s golfbane.

14   Broen 4 • December 2011

er anerkendende over for hinanden og hinandens ideer. Vi spilder ikke tiden på fnidder, og er man en dag i mindre godt humør, får man at vide, at man kan gå udenfor med sine ’surstråler’. Den gode stemning giver glade og motiverede medarbejdere, som både børn og forældre nyder godt af, beretter Iris Engelund.


Lederprisen har lavet en tegne­ serie om hver af de nominerede ledere.

fakta For andet år i træk er Center for Offentlig Kompetenceudviking gået sammen med en række fagforbund om at uddele en lederpris inden for tre kategorier: kommunale topledere, kommunale ledere

af en faglig afdeling eller sektion i en forvaltning eller institution og ledere af kommunale institutioner. Der var i alt 354 indstillinger fra 78 kommuner. Vinderne blev kåret 9. november 2011. I kategorien

ledere af kommunale institutioner vandt Birgitte Sonsby, skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense Kommune. Læs mere på lederprisen.dk Broen 4 • December 2011  

15


Tomme reoler i byggesagsafdelingen

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

Byggesagsbehandler Søren Suhr-Virranniemi.

En længere forandrings­proces har gjort byggesags­ afdelingens hverdag digital. Løbende implementering og en følelse af ejerskab gjorde processen positiv. Nu høstes frugten.

16   Broen 4 • December 2011

Byggesagsafdelingen gik i foråret 2006 i gang med at skrotte papirbunkerne og de store arkiver fulde af plantegninger og bilag. Det blev siden til et samarbejde med fem andre kommuner og KL om pilotprojektet Digital Offentlig Byggesagsbehandling, DOB, der skal digitalisere byggesagsbehandlingen i kommunerne. Siden første september har afdelingen officielt været digital.

Fra carporte til kontordomiciler Hver gang en borger eller en virksomhed vil bygge til eller bygge nyt, skal der være styr på byggetilladelsen. Her kommer Byggesagsafdelingen ind i billedet. Deres opgaver spænder lige fra en borger, der ansøger om at bygge en ny carport eller en tilbygning til sit hus til Novo Nordisk, der vil bygge nyt kontordomicil i Bagsværd. Fremover

skal disse tilladelser søges via gladsaxe.dk. Afdelingen fører også tilsyn med, at alt byggeri i Gladsaxe overholder bygningsreglementet, byggeloven og de krav, der er til sikkerhed, miljø, kvalitet og energi.

Små skridt er vejen frem Når man laver store omlægninger af arbejdsrutiner og værktøjer, er der altid risiko for at tabe nogen på vejen. Det tog man hensyn til i byggesagsafdelingen ved at tage nye processer i brug løbende i stedet for på én gang. – Det er stadig en løbende proces, hvor vi justerer de ting, vi har implementeret, forklarer byggesagsbehandler Søren Suhr-Virranniemi, der har været med hele vejen på projektet. Afdelingen startede med at rydde


op i de gamle mapper og sende dem til Dansk Scanning, der scannede dem ind til et digitalt arkiv, som giver 100 procent overblik over byggesagerne, så man nemt og hurtigt finder oplysningerne. Og det lader til, at den trinvise fremgangsmåde har været en positiv oplevelse for medarbejderne. – Vi startede jo med nogle enkelte processer, og vi har hele tiden kunnet givet feedback til vores arbejdsprocesser og tilpasse løsningerne, lyder det fra ingeniør Dorte Dahlquist Mortensen, der er tilfreds med omstillingen.

Ejerskab giver kvalitet Muligheden for at give feedback og blive hørt var også med til at give medarbejderne en følelse af, at de var en del af projektet – og ikke bare udsat for forandringer. – Udfordringen er altid at få alle med på vognen, og det er de nu, forkla-

rer Søren Suhr-Virranniemi. Han peger også på, at det hjælper, når medarbejderne kan se fordelene af forandringen. – Vi medarbejdere ser det som en service- og kvalitetsforbedring af vores arbejde. Vi er faktisk begyndt at høste de første frugter, fordi vi ikke længere skal bruge tid på at lede i gammeldags arkiver.

Fra storformat til skærmformat Selvfølgelig har overgangen til papirløst arbejde ikke været uden udfordringer. Oprindeligt var planen, at afdelingen skulle være papirløs 1. januar 2011, men tekniske udfordringer forsinkede arbejdet. Og så er der naturligvis en tilvænningsperiode til nye rutiner og redskaber. – Det er en udfordring med meget store byggetegninger, som vi før havde på papir. Nu bruger vi en computerskærm. Det giver lidt mindre overblik,

men også mulighed for at fokusere på enkelte områder. Og vi har en storskærm til at hjælpe i nødstilfælde, forklarer Dorte Dahlquist Mortensen. Hun har også har bemærket, at arbejdet kan blive en anelse mere stillesiddende, når der er skåret ned på de ellers så faste ture til printeren. Men helt væk er de nu ikke. – Man skal heller ikke være fanatisk, så vi har ingen regler om, at man ikke må printe en tekst for at læse den igennem, og på nogle punkter er en notatblok jo effektiv, siger Søren SuhrVirranniemi.

fakta Foruden Gladsaxe var Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Vejle og Århus en del af pilotprojektet Digital Offentlig Byggesags­ behandling, DOB. DOB har netop fået anerkendelse i form af Innovationsprisen 2011 fra KTC, foreningen af tekniske chefer i landets kommuner.

Ingeniør Dorte Dahlquist Mortensen.

Gladsaxe Kommune indgår fra årsskiftet i Center for Byggesag sammen med Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Samarbejdet skal ensrette sagsbehandlingen og udnytte fælles ressourcer og kompetencer. Medarbejderne bliver i de enkelte kommuner.

Broen 4 • December 2011  

17


Moderne indretning møder arkitekturens guldalder Ombygning af Gladsaxe Rådhus:

Af Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomsafdelingen, jarera@gladsaxe.dk

Bag den kendte – og bevaringsværdige – rådhusfacade er der nu skudt et moderne kontormiljø op. Medarbejderne flytter ind i slutningen af januar 2012. En periode på en snes år midt i sidste århundrede betegnes i arkitektkredse ofte som den danske arkitekturs guldalder. Nye byggetekniske tiltag og moderne materialer og ønsker om en mere åben og funktionel arkitektur muliggjorde byggerier som rådhuset i Århus, lufthavnen i Kastrup, Louisiana-museet i Humlebæk og SAS Royal hotellet i København foruden en perlerække af andre bygningsværker. Arkitekt-koryfæer som Arne Jacobsen, Jørn Utzon, Bo & Wohlert, Kaj Fisker og Vilhelm Lauritzen og mange andre huserede i disse år, og Gladsaxe Kommune kan bryste sig over at have en række byggerier fra denne periode, for eksempel Marielyst og Mørkhøj skole.

Bevaringsværdige bygninger En af arkitekterne, Vilhelm Lauritzen, står bag en række af kommunens fineste byggerier og fungerede en periode som kommunens stadsarkitekt. Og så er han arkitekten bag de to første etaper af Gladsaxe Rådhus. På hver sin side af anden verdenskrig blev det, vi i dag kalder rådhusets Fløj 1 og 2 samt Fløj 3, opført som den moderne forstadskommunes hovedsæde. Disse bygninger er et vigtigt varetegn for vores kommune og derfor kategoriseret som bevaringsværdige i det såkaldte kommuneatlas. Dette

18   Broen 4 • December 2011

stiller særlige – og strenge – krav til udvendige ændringer af bygningerne. Men interiøret, som ikke længere lever ikke op til de krav, vi i dag stiller til en moderne arbejdsplads, må man godt ændre på. Så med fokus på høj arkitektonisk kvalitet har Ejendomsafdelingen forestået den gennemgribende ombygning af de tre fløje, så der inde bag de gamle ydervægge i dag er skabt et åbent og tidssvarende kontormiljø.

Kontormiljø med masser af lys Storrumskontorer – alene navnet kan skabe billeder af dårligt indeklima, støjgener og stress. Og op gennem 70’erne, 80’erne og 90’erne kan man finde hårrejsende eksempler. Det er derfor vigtigt at understrege, at det nye åbne kontormiljø ikke kan sammenlignes med disse; men er et nutidigt bud på en indretning, hvor lokalerne er gennemlyste med dagslys fra begge sider, kombineret med mødelokaler, mindre enheder og hyggelige nicher. De nye lofter, gulve, solafskærmning, vægisolering med videre er alle gennemtænkt, så akustik, indeklima og arbejdsmiljø – foruden æstetikken – har fået maksimal opmærksomhed. De involverede afdelinger er blevet hørt om særlige behov og ønsker - og i samarbejde med Ejendomsafdelingen er det afspejlet i det nye kontormiljø.

Alle forvaltninger samles under ét tag I de nye lokaler vil man i fremtiden også kunne møde By- og Miljøforvaltningen (BMF) i de to nederste etager. Hermed opfyldes et gammel ønske om at samle alle rådhusets forvaltninger og centre under ét tag. Foruden BMF vil Center for Økonomi og Center for Service have til huse i de ’nye, gamle’ rådhusfløje. Indflytningen vil ske i weekender i fire etaper – begyndende 21. januar 2012 og med afslutning 3. marts 2012. Selvom den enkeltes arbejdsplads stort set vil stå klar, når medarbejderne møder om mandagen, kan der være begyndervanskeligheder. Bygningsmaterialerne vil i begyndelsen – lige som en ny bil – afgive (uskadelig) lugt, og der vil være arbejder udenfor rådhuset, der endnu ikke er afsluttet.

Rumregler Noget ganske andet er den mentale barriere, det kan være at flytte fra cellekontorer til et mere åbnet kontormiljø, hvor afdelingerne er samlet på en ny måde. Man skal lære at færdes i et åbent kontor, og man skal måske udarbejde sine egne ’regler’, så man kan opnå synergi, videndeling og kollegial hygge uden at genere hinanden. Kontormiljøet er åbent med en række nye fælles faciliteter. Der vil være fællestorve med tekøkken, flexrum, som kan bruges til specialopgaver og loungeområder, og i forbindelse med de nye toiletter er der baderum. Det kan godt være at det ikke altid gælder, at forandring fryder – men mon dog ikke vores kollegaer glæder sig til at også omgivelserne signalerer en driftig, moderne og dynamisk arbejdsplads.


Rådhusets bevaringsværdige facade set fra Søborg Hovedgade.

Håndværkerne er ved at lægge sidste hånd på det nye åbne kontormiljø, som får masser af dagslys ind fra begge sider.

Gangarealet i fløj 3 som det så ud før ombygningen. Broen 4 • December 2011  

19


Vil du synge i rytmisk kor ?

Hjælp os med at gøre din arbejdsplads mere digital Har du en god ide til, hvordan vi kan lette arbejdsgange for dig, dine kolleger eller borgerne? Det kan være ved at digitalisere den eller ved at skære overflødige arbejdsgange væk. Og det kan både være inden for dit eget område, eller hvis du har bidt mærke i overflødige arbejdsgange på andre områder. Kommunerne skal, som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, tilsammen spare to milliarder kroner, og det betyder, at Gladsaxe skal spare cirka 23 millioner kroner om året. Du kan være med til at sikre, at der bliver sparet de rigtige steder. Hvis ikke pengene bliver fundet ved at forenkle arbejdsgange, skal de 23 millioner kroner nemlig findes andre steder. Et godt eksempel er digitalisering af byggesagsbehandlingen. Læs mere om det på side 16 her i bladet. Vi glæder os til at se dine forslag. Alle idéer er velkomne: Du udfylder blot formularen på FOKUS / Om kommunen / Digitalisering. Venlig hilsen Ledelsessekretariatet

Gladsaxe Personaleforum indbyder til at synge i rytmisk kor. Det er hver torsdag kl. 16.15 i aulaen på Marielyst Skole. Vi synger, lave rytmiske udfoldelser og glæder os over samværet. Tilbuddet er til alle medarbejdere, og der er ingen krav til, hvordan du synger, bare du har lysten. Tilmeld dig på FOKUS / Personale / Med-Organisation / Sang tilmelding. Klik på ’Svar på denne undersøgelse’. Yderligere oplysninger: Keld Stig Hemmingsen, Gladsaxe Hjælpemiddeldepot, telefon: 30 12 30 14 (undtagen onsdag) eller e-mail: kelhem@gladsaxe.dk.

100 deltagere i cykelkampagne Meget er sket siden Gladsaxes kampagne på Endomondo startede i maj. Kampagnen har rundet 100 deltagere, som ved en fælles indsats har nået en CO2-reduktion på fire ton, fordi vi cykler! Selvom vinteren er over os, vil mange forhåbentlig vælge cyklen som transportmiddel. Husk, at dine cykelture både gavner krop og klima og blandt andet kan virke sygdomsfo-rebyggende i vinterhalvåret! Vinderen af Endomondos oktober-konkurrence er Mette Vallebo fra Genoptræningscenteret. Mette har taget et sjovt billede af sig selv og sin cykel og beskrevet den med følgende: – Min cykel kan bruges på mange måder og vi følges ad i tykt og tyndt og al slags vejr. Adskillelse er svært og dage føles som år, når cyklen en sjældent gang er til service eller reparation – men gensynsglæden er altid stor. Til de nysgerrige og nye deltagere: I kan følge med i kampagnen og tilmelde jer på www.endomondo.com/campaign/gladsaxe.

Fodboldholdet rykker op i 1. division Det blev et succesfuldt efterår for Gladsaxe Kommunes Idrætsforenings 7-mands fodboldhold i 2. division under Lyngby Taarbæk Firma Idræts Union. Det blev til seks sejre og et enkelt nederlag. Holdet scorede i alt 32 mål og lod kun 16 slippe ind i eget mål. Denne præstation sikrede holdet oprykning til 1. division, med sæsonstart i foråret 2012. Topscorer på fodboldholdet i efteråret blev Jakob Karter, Tommy Bjerregaard og Nicolaj Madsen alle med fem mål. Udover topscorerne består holdet af:

20   Broen 4 • December 2011

25- og 40-års jubilæer Har en af dine kolleger jubilæum? Og skal det fejres med en reception? Hold øje på FOKUS.

Brian Petersen, Hans H. Jensen, Jørn B. Petersen, Kaare Tendal, Mark Korshøj Jensen, Nicki Aagesen, Sacha ’Sas’ Popovic, Sebastian Sommerberg, Serdal Benli og Thomas Evander.

Invitationer til receptioner i anledning af 25- og 40-års jubilæer ligger på: FOKUS / Personale / Løn- og ansættelsesforhold (A-J) / Jubilæum samt receptioner


Har du husket foto til den interne telefonbog ?

Er I tolv, laver vi et hold !

Der skal være foto af alle medarbejdere i den interne telefonbog, Netwise. Er der ikke foto af dig, skal du maile et til fotopostkassen, så det kan blive lagt på. Det er heldigvis nemt selv at ordne: � Tag et billede med eget kamera eller mobiltelefon. Gerne op ad en ensartet væg/mur i godt lys. � Send billedet til foto@gladsaxe.dk. Oplys dit fulde navn, så sørger omstillingen for, at billedet kommer på den elektroniske telefonbog. � Vedhæft billedet i selve mailen. Du skal ikke sætte det ind i et Word-dokument eller lignende. � Der er ikke krav om billedets størrelse. Omstillingen justerer det og skriver tilbage til dig, hvis det er nødvendigt at prøve igen. Du kan også få taget foto i omstillingen ved at møde op i lokale 1460 den første torsdag i måneden mellem klokken 14.15 og 15.00. Hvis en hel gruppe skal fotograferes, skal I aftale tid ved at sende en mail til foto@gladsaxe.dk. Yderligere oplysninger: Vicky Lykke Pedersen, Omstillingen, telefon 37 59 51 15, e-mail: csfvlp@gladsaxe.dk.

Personaleafdelingen tilbyder i samarbejde med Forebyggelsescentret gratis rygestopkurser til medarbejderne. Kurserne holdes, når en gruppe på tolv medarbejdere, for eksempel fra samme arbejdsplads, viser interesse for kurset ved at henvende sig til kursuskoordinator Lisbeth Alcover Chulvi på telefon 39 57 50 78 eller e-mail: lialch@gladsaxe.dk.

Bowling til en favorabel pris Gladsaxe Personaleforum og Gladsaxe Sportscenter tilbyder alle ansatte at leje en bowlingbane i en time for kun 100 kroner inklusive leje af sko. Du kan booke baner inden for centrets åbningstid med op til seks spillere. Du kan medbringe familie og venner, blot der minimum er én ansat pr. bane. Du kan også booke flere baner á 100 kr. til et samlet arrangement, når du som medarbejder selv er med i arrangementet. Medbring svømmekort, lønseddel eller id-kort. Se åbningstider på gladsaxe.dk/bowlinghal. Yderligere oplysninger: Morten Skov Jensen, Vagt, Betjent og Bygningsdrift, telefon: 51 30 51 31, e-mail: moskje@gladsaxe.dk.

Oversigt over Gladsaxe Kommunes interne motionshold Hold

Hvornår

Hvor / instruktør

Gymnastik

Hold 1:  Onsdag kl. 16-17

Telefonfabrikken, Dansesal 1 ved Anne K. Hansen

Pilates og afspænding

Hold 2:  Onsdag kl. 17-18.30

Telefonfabrikken, Dansesal 1 ved Anne K. Hansen

Yoga

Hold 3:  Torsdag kl. 15.45 -17.15

Telefonfabrikken, Dansesal 1 ved Morten Ryan

Løb

Hold 4:  Mandag kl. 16-17 Hold 5:  Torsdag kl. 16-17

Rådhuset, ved Sebastian Sommerberg

Zumba

Hold 6:  Torsdag 16-17

Bagsværd Skole, Gymnastiksal B ved Mette Skakon

Læs mere om motion på FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed - Motion.

Til pilates, gymnastik og zumba møder man bare op. Til løb eller yoga skal man tilmelde sig ved at kontakte Sebastian Sommerberg på sebsom@ gladsaxe.dk. Hvis du vil have motionsnyheder direkte i din mailboks, så send en kort mail til sebsom@gladsaxe.dk, så kommer du på maillisten. Det kan være praktisk for eksempel i tilfælde af aflysning og tilmelding til yoga og løb. Broen 4 • December 2011  

21


Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind en middag for to på Restaurant Bolden ved Gladsaxe Sportscenter, www.restaurantbolden.dk. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

3. Hvad hedder den kuffert, som det svenske hjælpemiddelinstitut har udviklet?  1: Smarte ting  x: Hjælpemidler til ældre  2: Sære ting

4. Hvor mange medarbejdere tilføres Jobcenteret i budget 2012-2015?  1: 2,5  x: 3,5  2: 4,5

5.

Hvad står Katrine Stefansen i?

8. Hvad er det første råd, som Ulrik Lynge giver folk, som står overfor forandringer?  1: Hold vejret og håb på, at det går over  x: Tag frygten ’i hånden’ og synliggør den for dig selv  2: Lad andre beslutte for dig

9. Hvilke stråler skal medarbejderne i Club 222 gå udenfor med?  1: Surstråler  x: Solstråler  2: Vandstråler

Præmien er traditionen tro en lækker middag for to på Restaurant Bolden på Gladsaxe Sports­ center. Send dit svar senest 25. februar 2012 til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé, 2860 Søborg

 1: Kontorerne  x: Kaffekopperne  2: Reolerne

11. Hvad er Gladsaxe Rådhus facade?  1: Nymalet  x: Bygget om  2: Bevaringsværdig

12. Hvad gør Mette Vallebo

6. Hvad uddeler Julekomitéen af 1968?

 1: Holder pause om vinteren  x: Følges ad i tykt og tyndt i al slags vejr  2: Cykler så lidt som muligt

22   Broen 4 • December 2011

Sosuhjælper, Afdeling B Seniorcenter Bakkegården

10. Hvad er tomt i byggesagsafdelingen?

 1: Vand til knæene  x: En faskine  2: En tønde til opsamling af regnvand

 1: Julehjælp og julehilsner til familier og enlige  x: Nissehuer til kommunens medarbejdere  2: Godteposer til børn i kommunens børnehuse

Louise Olsen

og hendes cykel?

13. Hvad gør du, hvis der ikke er et foto af dig i den interne telefonbog?  1: Mailer et foto til foto@gladsaxe.dk  x: Lader som ingenting  2: Venter på, at der er nogen, der kommer og tager et billede af dig

E-mail:

 1: Hos boghandleren  x: I kommunekassen  2: På gladsaxe.dk

 1: Dansk Sprognævn  x: Miljøministeriet  2: Borgerne

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Telefon:

Kommunes budget for 2012-2015?

med på råd, da de ville forbedre deres standardbreve?

Afdeling / institution:

2. Hvor kan man finde Gladsaxe

7. Hvem tog By- og Miljøforvaltningen

Titel:

Hvad er Jobdating?

 1: Et medarbejderarrangement, hvor man kan finde en kæreste med samme job som en selv  x: En ordning, hvor du i en periode kan bytte job med en anden medarbejder i Gladsaxe Kommune  2: En side på FOKUS, hvor man kan lægge sin profil ind og håbe det bedste

Navn:

1.


Gladsaxe kåret til Bedste Online Kommune 2011 Den 7. november blev Gladsaxe kåret til Bedste Online Kommune 2011. Gladsaxe fik blandt andet prisen for sin gode hjemmeside, sin Facebookside og sin kommunikationsstrategi. Netop kommunernes aktiviteter på Facebook har i år vægtet højt i dommernes bedømmelse, og her er Gladsaxe godt med, med en aktiv side, som følges af flere end 1000 borgere. Dommernes begrundelse lyder:

’Gladsaxes hjemmeside er i top, den er kommunikativ stærk, overskuelig og enkel. Let tilgængelig for enhver – uanset it-kompetencer. Brugeren finder let rundt på sitet. Farverne er gode og farveskemaet giver et meget positivt indtryk for brugerne af hjemmesiden. Gladsaxe har ikke integreret de sociale medier på hjemmesiden, men Gladsaxe er meget aktiv på Facebook, hvor kommunen siden maj måned har opbygget

en stor brugerflade. Herudover har Gladsaxe Kommune en meget gennemarbejdet kommunikationsstrategi, som kommunikationsafdelingen sikrer implementeringen af.’ Bedste Online Kommune blev indstiftet i 2010 i et samarbejde imellem KommuneNyt.dk, Institut for Offentlig Information og Forbundet Kommunikation & Sprog.

Marius Ibsen går på pension Gladsaxe Kommunes kommunaldirektør gennem 20 år Marius Ibsen går på pension 1. juni 2012. Marius Ibsen, som fylder 65 år i foråret 2012, er en af de kommunaldirektører, der har siddet længst i embedet. Han kom til Gladsaxe Kommune 1. januar 1992 med en fortid som kontorchef i Finansministeriet og i Indenrigsministeriet. Kommunal virksomhed og kommunal økonomi har altid optaget ham meget, og han har stor viden og indsigt i byrdefordeling, bloktilskud, udligning og alle de andre fordelingspolitiske tiltag i samspillet mellem stat og kommuner, og kom-

munerne imellem. Blandt andet derfor er han kendt og højt respekteret blandt kollegaer og politkere i hele den kommunale verden. Om Marius Ibsens afgang siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A): – Marius Ibsen har gjort en fantastisk indsats for Gladsaxe, og kan tage en stor del af æren for, at Gladsaxe Kommune er en sund og veldrevet kommune, både på det økonomiske og det administrative område. Han og jeg har haft et godt og tillidsfuldt samarbejde, og han har betydet meget for den positive udvikling, ikke kun i

Gladsaxe, men for alle de tværkommunale projekter, vi har taget del i gennem årene. Senest kan jeg nævne letbanesamarbejdet mellem kommunerne langs Ring 3, Region Hovedstaden og Staten. Det, at det lykkedes at få forhandlet alle brikker på plads, så borgerne i hovedstadsområdet fra 2020 kan tage letbanen rundt om hovedstaden, er i høj grad Marius Ibsens fortjeneste. Hvordan processen med at finde Marius Ibsens efterfølger skal foregå, afgøres af Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg på et møde i december. Broen 4 • December 2011  

23


En hverdag styret af symboler

Af Jesper Nicolajsen, kommunikations­medarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Skovdiget, et botilbud for mennesker med autisme, har deltaget i et projekt med håndholdte PDA’er til beboerne.

– Jeg skal i bad. Jeg skal spise. Jeg skal i seng. Som en del af et tværkommunalt projekt har tre beboere på botilbuddet Skovdiget i Bagsværd siden august 2010 haft mulighed for at bruge håndholdte PDA’er ’Memo Active’ til at holde styr på deres dagstruktur. Det er små skærmenheder som minder beboeren om de daglige gøremål med enkle, tydelige beskeder, bakket op af visuelle symboler.

Erstatter tavler Mennesker med autisme har brug for en stramt skemalagt dag med stor forudsigelighed. Hidtil har beboerne haft tavler med printede symboler, eller fået gennemgået dagens aktiviteter af personalet. På PDA’en kan beboeren selv holde øje med dagens aktiviteter og få læst dagens gøremål op.

Mere selvhjulpen – PDA’en er en succes for en af beboerne, som er blevet mere selvhjulpen Broen 3 • September 2011

og uafhængig. Han kan læse og har derfor aldrig brugt symboler, men forstod straks symbolerne på skærmen. Han kommer for eksempel af sig selv, når vi skal spise, hvilket var utænkeligt før. Desuden kan han nu selv holde styr på, hvornår han skal på weekend hos sin mor. Derudover sletter han og tilføjer nye aktiviteter i samarbejde med pædagogerne. Den giver ham et bedre overblik over dagen og dermed større ro, fortæller socialpædagog på Skovdiget, Betina Skovby, der kan berette om endnu en gevinst. – Han er jo blevet introduceret til en ny teknologi, og det gør, at han nu også bedre kan bruge en computer og gå på nettet, fortæller Betina Skovby.

En PDA røg ud af vinduet Betina Skovby betegner projektet, som også Rødovre og Københavns kommuner deltager i, som en delvis succes, som er lidt hæmmet af tekniske problemer med skærmen. – Indfører man ny teknologi til den

målgruppe, så skal det altså bare virke. Og der har været problemer med skærmene. En af beboerne smed hurtigt PDA’en ud af vinduet, fordi skærmen frøs, så den lå ude i regnen og blev ødelagt. Af samme grund bruger en anden beboer den kun delvist.

På vej i den rigtige retning Projektet skulle desuden afdække, om personalet kunne spare tid. – Det har ikke givet den tidsbesparelse, man håbede, fordi vi skal hjælpe beboerne med at bruge PDA’erne. Men jeg er helt sikker på, at vores erfaringer kan bidrage til at udvikle teknologi, som kan gøre hverdagen lettere for autister. Vi er i hvert tilfælde på vej i den rigtige retning, siger Betina Skovby. Fra Gladsaxe har også botilbuddene Hjørnehuset og Kellersvej 8-9 deltaget i projektet.


Broen 4 - 2011