Broen 3 - 2011

Medarbejderbladet Broen 3 • September 2011

Sat i bås?

– som offentligt ansat

Mærsk  Fra til Gladsaxe Kommune til forskel  Tiden lever men ...  Fordommene  Med erhvervslivets øjne

Læs også: Kellersvej – en humanistisk oase fylder 125 år  Gladsaxedagen – en solbeskinnet succes  Jobudveksling med udbytte  Invitation til den store personalefest 28. oktober  Som et gammelt ægtepar Konkurrence: Læs bladet og vind en middag for to!

Kursustilbud oktober-december 2011 Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads

ØS – den gode afstemning

27. oktober kl. 13-16. Byrådssalen på Rådhuset

5. oktober kl. 9-12, Buddinge Skole 14. november kl. 9-12, Buddinge Skole 12. december kl. 9-12, Buddinge Skole

Lær at forebygge og håndtere dine medarbejderes stress 4. november 2011, kl. 8.30-16 og 11. januar 2012 kl. 8.30-12.30 (2 dage), Højgård

MED-Grundmodul 31. oktober kl. 8.30-15.30, Gladsaxes Pædagogiske Videns- og Dokumentationscenter

Præsentationsteknik 24.-26. oktober, kl. 9-16, MBK, Admiralgade 22, 1066 København K

Førstehjælp

Økonomistyring i Gladsaxe

Førstehjælp – opfrisker

16.-17. november, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

3. oktober kl. 8.30-13, Bagsværd Stadion

Personaleadministration og -jura

Tilmelding til kurserne via det elektroniske kursuskatalog på: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog eller på www.gladsaxe.plan2learn.dk

4. oktober 8.30-16, Bagsværd Stadion

Lær at håndtere din stress (4 dage), begynder 24. oktober 2011, Bagsværd Stadion

Kollegial coaching 5.-6. oktober og 16. november (3 dage) kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, 1066 København K

Skriftlig kommunikation – Klagebreve 21.-22. november kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Webredaktør 12.-13. oktober kl. 8.30-16, Gladsaxes Pædagogiske Videns- og Dokumentationscenter 8.-9. december kl. 8.30-16, Gladsaxes Pædagogiske Videns- og Dokumentationscenter

Introduktion til Profile Borgersag 17. oktober kl. 9-12, Hovedbiblioteket 21. november kl. 9-12, Hovedbiblioteket 19. december kl. 9-12, Hovedbiblioteket

Introduktion til Profile Emnesag 17. oktober kl. 12.30-15, Hovedbiblioteket 21. november kl. 12.30-15, Hovedbiblioteket 19. december kl. 12.30-15, Hovedbiblioteket

ØS – introduktion til Økonomisystemet 12. oktober kl. 9-15.30, Buddinge Skole 2. november kl. 9-15.30, Buddinge Skole 5. december kl. 9-15.30, Buddinge Skole

2 Broen 3 • September 2011

14. og 28. november kl. 8.30-15, Bagsværd Stadion

Kurserne på Folkeuniversitet blev igen i år revet væk Blandt de tilbud til medarbejderne som Personaleforum i år har valgt at satse på, var gratis kurser på Folkeuniversitet. Det viste sig igen at være en god satsning – på kun to dage blev pladserne fyldt op. Der er blevet plads til i alt 297 tilmeldinger. De mest populære kurser er ’Positiv psykologi’ og ’Mindfulness’.

Proceslederuddannelsen I samarbejde med COK udbyder vi denne vinter proceslederuddannelse for kommunens udviklingskonsulenter samt andre medarbejdere, der leder procesforløb internt i kommunen og eksternt rettede processer med inddragelse af borgere og øvrige interessenter.

Der er tale om en praksisnær uddannelse med ti undervisningsgange plus eksamen. Uddannelsen er opbygget som indbyrdes uafhængige moduler, som samlet har et omfang svarende til syv ECTS-point.

Datoer: 2.-3. november, 12.-13. december, 18.-19. januar, 6.-7. februar, 28.-29. februar, 13.-14. marts (eksamen). Undervisning og eksamen foregår på Bagsværd Stadion

Flere kurser på side 20.

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Christina Perticai, specialkonsulent i Psykiatri- og Handicapafdelingen lokal 5574 sofchp@gladsaxe.dk Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Center for Personale og Udvikling lokal 6011 dobjje@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen tmfgno@gladsaxe.dk lokal 5802 Jesper Nicolajsen, kommunikations­ medarbejder i Kommunikationsafdelingen jesnic@gladsaxe.dk lokal 5196 Thine Buch Laursen, venskabsbykoordinator i Internationalt Sekretariat csftbl@gladsaxe.dk Peter Wain, kommunikationsmedarbejder petwai@gladsaxe.dk lokal 5125 Layout og grafik: Mette Edlers Foto: Gladsaxe Kommune med flere Tryk: Grafia Tryk Papir: Cyclus Print Oplag: 6.300 Svanemærket tryksag

541-757

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune. Det udkommer fire gange om året.

Deadline for indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller: Gladsaxe Kommune att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé 2860 Søborg senest 17. oktober 2011

Broen nr. 3 • September 2011

Hvad er attraktivt ved at være kommunalt ansat ?

Der er nok rigtig mange forskellige grunde til, at ansatte finder det attraktivt at arbejde i en kommune. Jeg vil fremhæve nogle af dem.

Jeg tror, at mange finder det af stor betydning at arbejde for almenvellet, en højere sag, et højere formål. Det kan lyde lidt højttravende, men er ikke desto mindre centralt. Hvad enten du er folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver, gartner, arbejder i administrationen eller noget andet, så arbejder du for almenvellets skyld og skal varetage det fælles gode. For nogle kan det være luftige tanker, for andre er det selve kernen af det at arbejde i det offentlige.

Du er centralt placeret i diskussionen om, hvorfor det offentlige er til, og på hvilken måde det skal indrettes i folkets tjeneste.

En anden indgangsvinkel er, at du som kommunalt ansat groft set enten arbejder med myndighedsudøvelse eller serviceproduktion. Og for en hel del af de, der arbejder med serviceproduktion, tror jeg at det er af stor betydning at arbejde på et område, hvor bløde værdier er helt centrale.

En tredje væsentlig ting er, at du er med til direkte at forme hvordan dit lokalsamfund indrettes. Du kan fortælle børn, familie, venner med mere, at dette har jeg været med til at forme og så pege på det i lokalsamfundet.

En fjerde ting er tryghed i ansættelsen. Der er et større organisatorisk apparat bag din ansættelse; aftaler, overenskomster, organisationer med mere, som sikrer rimelige og trygge ansættelsesforhold. Sebastian indrammede det engang med sangen ’Du

er ikke alene’, og det er vel også en af kernerne ved det at være ansat i det offentlige.

En femte ting, som jeg tror, er væsentlig, er, at opgaverne er definerede på forhånd. Uanset om det er myndighedsudøvelse eller serviceproduktion, så kommer opgaverne næsten af sig selv, de er der og skal varetages. Du skal ikke ud og finde dem på samme måde, som det ofte er tilfældet, hvis man er privat ansat.

En sidste ting, jeg tror, er af stor betydning, er, at der ofte er tale om en væsentlig uddelegering af ansvar for arbejdet, man følger ofte arbejdsopgaverne fra vugge til grav, arbejdet er ofte meget varieret, der er gode muligheder for kompetenceudvikling og så videre.

For andre igen er det centralt at arbejde i en politisk styret organisation.

Dette er ikke udtømmende, men jeg tror at det er nogle af de centrale emner.

Philip Hartmann

By- og miljødirektør Broen 3 • September 2011

3

leger. Og de fremhæver, at det i en kommune er mere legalt at tale om stress, og at jobbet bedre kan kombineres med at have tid til familien.

Endelig har vi spurgt nogle private virksomheder, som løser opgaver for Gladsaxe Kommune om, hvordan de oplever vores virksomhedskultur. De siger, at vi bruger lang tid på at planlægge og at få hørt alle, der skal høres. Men fremhæver også fordelene – nemlig at forventningerne til en opgave er afklaret, når man går i gang.

Læs de spændende artikler side 4-11.

Tegning: Wulffmorgenthaler

Tema: Sat i bås ?

Som offentligt ansat støder man af og til på fordomme om 'den evige hvile', grå kontormus, kedelige opgaver og bureaukratiske arbejdsgange – især ansatte, som arbejder på kontor.

Nogle privatansatte undrer sig over, at man overhovedet gider arbejde i en kommune.

BROEN har spurgt en række medarbejdere, som har arbejdet både i det private erhvervsliv og en kommune, om fordommene passer.

Svarene peger mest i retning af et nej. Flere af de interviewede fortæller om alsidige arbejdsopgaver, indflydelse på arbejdet og dygtige kol-

Fra Mærsk til Gladsaxe Kommune Da Lisbeth Alcover skiftede job fra det private erhvervsliv til det kommunale, var hun bange for at blive en del af den grå kommunemasse. Men i dag nyder hun, at opgaverne er dejligt konkrete og byder på både udvikling og forandring.

Lisbeth Alcover har haft job i Mærsk og i et it-firma, hvor hun var med til at starte filialer i Afrika. Hun fik hurtigt en flot karriere med mange rejser, mange penge på bankkontoen – men også med meget lidt fritid.

Så da it-branchen kom på slankekur i 90’erne, mens Lisbeth Alcover holdt barsel,

4 Broen 3 • Oktober 2011

valgte hun at sadle om. Hun ville gerne have et mere sikkert job, i et stort firma, og gerne forholdsvis tæt på sin bopæl. For ti år siden blev hun så ansat i Arbejdsmarkedsafdelingen i Gladsaxe Kommune. Efter nogen tid der flyttede hun til Personaleafdelingen, hvor hun nu er kursusorganisator.

Bange for kommunemassen – I begyndelsen var jeg bange for at blive en del af ’kommunemassen’, bange for ikke mere at se resultatet af det jeg lavede, og for at blive lidt usynlig, fortæller Lisbeth Alcover.

Sådan oplever hun det heldigvis ikke i dag.

Især i hendes nuværende stilling er opgaverne dejligt konkrete med masser af kontakt til både medarbejdere og ud af huset. Lisbeth Alco-

Sat i bås? ver står blandt andet en gang om måneden i byrådssalen og fortæller nye medarbejde om de mange gode fordele og muligheder, der er ved at arbejde i en kommune – Gladsaxe Kommune.

– Jeg kan rigtig godt lide at være en del af en kæmpe organisation med mange funktioner, for det giver mulighed for udvikling og forandring, smiler Lisbeth Alcover. Hun kan lide at skifte job ’med sikkerhedsnet’ og at få kendskab til nye områder.

Vi sætter ord på

Prestigetab Ulemperne ved at arbejde i det offentlige er først og fremmest andres fordomme.

– Noget af det værste ved at arbejde i en kommune er, at der absolut ikke er prestige i det. Forskellen på andres interesse for mit job før og nu er stor. Folk gider knap nok høre, hvad jeg laver. For at få lyttetid siger jeg nogle gange, at jeg arbejder i et firma nord for København med 7000 ansatte. Så hører de efter, lige indtil jeg afslører, at det er i en kommune, fortæller Lisbeth.

– Der er mange fordomme om, at vi er grå, dovne, langsomme og meget bureaukratiske.

Fælles ånd I de tidligere job brugte Lisbeth Alcover rigtig meget fritid sammen med sine kollegaer – og de betalte selv. Der var der tit byture, bowling, skovture, biografture og alt mulig andet.

– Vi arbejder jo en smule mindre her, og har mere faste arbejdstider, og flere får fri samtidig, så det undrer mig, at vi ikke finder på mere sammen, siger Lisbeth Alcover og tilføjer:

– Men ved nærmere eftertanke er det måske fordi, folk her har andre værdier. Nogle arbejder måske netop i en kommune, fordi de så har mere tid til familien og venner. Men det er lidt ærgerligt, at det er sådan, for de mange fælles oplevelser i fritiden er med til at give en fælles ånd, som giver god energi.

fakta Lisbeth Alcover Uddannelse Akademimerkonom i HR og coaching Merkonom i markedsføring Bachelor i erhvervssprog (spansk og engelsk) Job Prokurist- og afdelingssekretær i Maersk Line Teamkoordinator i it-firmaet Digiquant Afdelingssekretær i Arbejdsmarkedsafdelingen, Gladsaxe Kommune Kursuskoordinator i Personaleafdelingen, Gladsaxe Kommune Lønmedarbejder i Personaleafdelingen, Gladsaxe Kommune Kommunikationsmedarbejder hos Den Spanske Stats Turistkontor Lisbeth Alcover er 39 år og har to drenge på henholdsvis 10 og 7 år.

Broen 3 • September 2011

Af Thine Buch Laursen, venskabsbykoordinator, csftbl@gladsaxe.dk

Lisbeth Alcover oplever, at samtaleemnerne er forskellige i det private og i en kommune. Der hvor hun var før, blev der ikke talt om travlhed og stress. Man passede bare sit arbejde. Måske fordi man var bange for at blive fyret. Her er det meget mere legalt at tale om problemer og stress.

– Det synes jeg er godt, så længe det ikke bliver til brok, siger hun.

5

Af Christina Perticai, specialkonsulent i Psykiatri- og Handicapafdelingen, sofchp@gladsaxe.dk

Tiden til forskel

Konsulent i det kommunale, konsulent i det private og nu igen konsulent i det kommunale. Nicolai Stenbo Nielsen har oplevet forskelle, men også ligheder på de forskellige arbejdspladser. Og så er der fordommene.

De lever i fuldt flor.

Nicolai Stenbo Nielsen skiftede i 2008 sit job i Gladsaxe Kommunes Udviklingssekretariatet ud med et job i revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte. I Gladsaxe Kommune arbejdede han blandt andet med brugerundersøgelser og arbejdsgangsanalyser. I Deloitte havde han kommuner som kunder og løste opgaver indenfor blandt andet økonomistyring. Efter tre år i Deloitte er han tilbage i kommunalt regi. Denne gang i Albertslund Kommune.

Bundlinjen

Det er en udbredt fordom, at folk i det private er dygtigere.

6 Broen 3 • September 2011

Den største forskel på de to job har for Nicolai Stenbo været den tid, han må bruge på den enkelte opgave. I Gladsaxe blev hans arbejde først og fremmest målt på kvaliteten. I Deloitte er det ikke en succes, hvis der er brugt for meget tid på en opgave.

– Det er ikke fordi, det er spændende at tidsregistrere, men det er givende, og det har været sjovt at prøve. Det har gjort mig mere effektiv.

Jeg arbejder ikke hurtigere, men jeg tror, at jeg er blevet bedre til at fokusere på det væsentligste, fortæller han.

Succeser skal da fejres I det private fejrer man i langt højere grad succeserne. Nicolai Stenbo blev ofte inviteret på middage og til andre arrangementer.

– Større kendskab til kollegaerne gør, at man vil yde lidt ekstra for dem. Det betaler sig at spendere penge på teambuilding. Også fordi, den enkelte medarbejders bonus er afhængig af, at kollegaerne gør deres del. Fokus på tid skærper folk og stiller store krav til samarbejdet om projekterne, fortæller Nicolai Stenbo.

Kommunale erfaringer åbner døre Nicolai oplevede, at en del af kollegaerne i Deloitte ikke havde helt den samme forståelse for det politiske system. Men fordommene går begge veje, for som ekstern konsulent bliver man også mødt med forventningen om, at man er mere kynisk – især i forhold til effektiviseringer og besparelser. Og her kom tiden i Gladsaxe Kommune ham til gode.

– Jeg indledte altid dialogen med at fortælle om min fortid i Gladsaxe Kommune. Det har virket som en isbryder, fortæller Nicolai Stenbo.

Sat i bås?

Nicolai Stenbo Nielsen på sin nye arbejdsplads, Albertslund Rådhus.

Dygtige kolleger begge steder – Det er en udbredt fordom, at folk i det private er dygtigere. Det er en myte! Jeg har altid både haft mindre dygtige og meget dygtige kolleger begge steder, slår Nicolai Stenbo fast.

Men hvad så med fordommen om, at man arbejder meget mere i det private?

– Jeg fik barn, mens jeg arbejdede i Deloitte, og jeg mødte fuld accept af, at der ikke længere var plads til de lange arbejdsdage. Ja faktisk havde jeg bedre barselvilkår i Deloitte, end jeg har nu, hvor jeg igen snart skal på barsel, smiler han.

Fordommene lever Det er kun et par måneder siden, at Nicolai Stenbo begyndte på sit nye job i Albertslund Kommune. Og det har været svært at forklare venner og familie.

– Da jeg skiftede fra Gladsaxe til Deloitte kunne alle forstå det. Men det er godt nok svært at forklare de samme mennesker, hvorfor jeg har søgt tilbage til en kommune. Jeg får rigtig mange spørgsmål. Men når jeg så fortæller, at vi

venter barn, bliver jeg mødt med et blik, et nik og et ’Nåååh, det er derfor!’. Og ja, den betalte frokostpause sætter da arbejdsdagen ned med en halv time. Men det er absolut ikke den eneste årsag. Det er der bare ikke nogen, der tror på, sukker Nicolai Stenbo.

På spørgsmålet om, hvad der så har lokket ham tilbage til det kommunale, svarer han: – Det er primært, fordi jeg ønsker større forankring og kontinuitet i forhold til de opgaver, jeg løser. Det kan godt komme til at føles en anelse løsrevet, når man arbejder som ekstern konsulent.

Men beslutningen vækker alligevel undren.

– En tidligere kollega siger, at jeg er kommet tilbage til ’den evige hvile’ i kommunerne. Så ja, fordomme er der masser af, men jeg har nu været glad for både at være i det private og i det kommunale, slutter Nicolai Stenbo.

I det private fejrer man i langt højere grad succeserne.

… jeg har nu været glad for både at være i det private og det kommunale.

Broen 3 • September 2011

7

Tre medarbejdere med uddannelser, som også kunne have ført til et job i det private erhvervsliv, fortæller om, hvordan de oplever det at være ansat i en kommune, og om hvilke fordomme de støder på blandt venner og bekendte.

Jeg ligger ikke på det samme værksted og skruer i biler hver dag.

Allan Degn, ejendomsassistent.

8 Broen 3 • September 2011

Egentlig kan de godt være lidt misundelige Allan Degn er oprindeligt udlært pladesmed, men er i dag ejendomsassistent i Gladsaxe Kommune i Vagt, Betjent og Bygningsvedligehold (VBB). Han har også været skolebetjent på Bagsværd Skole og biblioteksbetjent.

Møder du negative fordomme, når folk hører du arbejder i kommunen?

Nogle tror, vi sidder og drikker kaffe hele dagen, men det var måske mest førhen, at der blev sagt sådan om kommunefolk. Jeg har arbejdet mange steder, og den fordom holder ikke.

Men når du er på et bilværksted, så vil kunden måske have, at bilen er færdig til i morgen, og her kan vi bedre selv planlægge arbejdet.

Folk er ofte nysgerrige, og jeg fortæller, at jeg laver alt fra at feje efterladenskaber op udendørs til at reparere vandrør i kommunens bygninger.

Gamle venner fra tiden som pladesmed, hvad siger de?

Egentlig kan de være lidt misundelige på, at jeg har fundet et godt job i kommunen. De synes det lyder som et alsidigt job. Jeg ligger ikke på det samme værksted og skruer i biler hver dag.

..

.

Af Dorte Bjerregaard Jensen, specialkonsulent i Personaleafdelingen, dobjje@gladsaxe.dk

Fordommene lever men …

Jeg blev positivt overrasket Jesper Fog er oprindeligt uddannet anlægsgartner og der gik ti år, inden han læste videre til landskabsarkitekt. Han laver blandt andet plejeplaner for de fredede naturområder i Gladsaxe Kommune og har en del med forvaltningen af naturområderne ved Bagsværd Sø at gøre.

Havde du forestillet dig at skulle arbejde i en kommune?

Nej, jeg havde regnet med at skulle arbejde på en privat tegnestue, og jeg var på en tegnestue i halvandet år, inden krisen slog ned, og jeg mistede mit job. Så fik jeg job her i By- og Miljøforvaltningen. Jeg havde ikke set mig selv som ansat i kommunalt regi. Min og de andres fordom under studiet var, at der nok ikke sker så meget i en kommune, og at det ville være svært at sætte sit aftryk på tingene.

Sker der så noget i kommunen?

Jeg kan kun sige, at jeg er blevet positivt overrasket. Dels over variationen i mine arbejdsopgaver, og så er der bedre mulighed for at tilrettelægge min egen arbejdsdag, end der var på tegnestuen. Jeg laver alt muligt. Jeg modtager henvendelser fra borgere om noget, der bør beskæres, jeg er med til at planlægge cykelruter.

Jeg tegner og projekterer ikke selv, det gør vores rådgivere, og jeg kan godt savne det lidt. Men så får jeg mulighed for at udleve det ved for eksempel at være bygherre – lige nu er jeg det på Byens Arena ved Høje Gladsaxe.

Møder du nogle fordomme om at arbejde i en kommune?

Jeg mødte en gammel kollega, som sagde, at jeg skulle sørge for ikke at være i kommunen for længe, fordi det så ville være svært at komme tilbage på en privat tegnestue.

Sat i bås?

Vi skal synliggøre vores arbejde Hans H. Jensen er uddannet jurist og er vicekommunaldirektør. Han er chef for afdelingerne i Center for Service.

?

er vi blå mænd

Min og de andres fordom under studiet var, at der nok ikke sker så meget i en kommune.

Havde du forestillet dig at skulle arbejde i en kommune, da du uddannede dig?

Nej, det havde jeg ikke. Dengang forestillede jeg mig, at jeg enten skulle være dommerfuldmægtig eller ansættes i et ministerium.

Hvad siger du, hvis folk spørger, hvad du laver??

Det kommer an på i hvilken sammenhæng.

Nogle gange siger jeg, at jeg er direktør i en virksomhed med cirka 7000 ansatte og en årsomsætning på omkring fem milliarder. Og at jeg er stedfortræder for den administrerende direktør. Så fortæller jeg bagefter, at det er en kommune.

Jeg har oplevet, at folk lukker ørerne mentalt, når jeg siger ’ansat i en kommune’. Så bliver det uinteressant, fordi de har meget faste forestillinger om, hvad en kommune er. Men når jeg starter med antal medarbejdere og omsætning, så siger de ’hold da op – er en kommune så stor en organisation?’ Og så kan vi tale om de mange forskellige aktiviteter, vi har ansvaret for.

Mange tror, at en kommune er det samme som et rådhus.

Nogle gange siger jeg, at jeg er direktør i en virksomhed med cirka 7000 ansatte og en årsomsætning på omkring fem milliarder.

Møder du fordomme om dit job?

Jeg har oplevet, at folk tror, at et job i en kommune er som at komme ind til ’den evige hvile’.

Men mange ved godt, at der er rigeligt at se til og mange udfordringer.

Da jeg i 1979 var i justitsministeriet, fik jeg job i amtsrådssekretariatet i Københavns Amt. Det kunne de andre slet ikke forstå, for de mente, at det fineste for en jurist var at være i justitsministeriet. Men jeg havde andre prioriteringer, jeg ville gerne arbejde med politik og have mere tid til familien. Og så ønskede jeg at få mere selvstændigt ansvar for opgaverne.

Jesper Fog, landskabsarkitekt.

Er der behov for at skabe respekt om det at arbejde i en kommune?

Jeg mener ikke, det handler om respekt, men i stedet om at tænke på rekruttering. Vi har som kommunal arbejdsplads brug for at trække kvalificerede unge mennesker til vores sektor.

Vi skal markedsføre os og synliggøre, hvilket arbejde der laves her.

Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør.

Broen 3 • September 2011

9

Med erhvervslivets øjne Kommunen bruger længere tid end private firmaer på at planlægge og at få hørt alle, der skal høres. Men det er der også fordele ved, siger nogle af Gladsaxes samarbejdspartnere i det private erhvervsliv.

Gladsaxe Kommune arbejder sammen med mange forskellige private virksomheder om for eksempel byggeprojekter eller it-projekter.

BROEN har spurgt nogle af dem, hvordan de oplever kulturen og arbejdsgangene i en kommune.

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

Ansvar over for borgerne Dorthe Walther Brogård, chefkonsulent hos rådgivningsvirksomheden Niras, som blandt andet har arbejdet sammen med Gladsaxe Kommune om Gladsaxes arkitekturpolitik og projektet ’Byens Arena’, peger på en afgørende forskel på en kommune og en privat virksomhed.

– Kommunen skal jo stå til ansvar for flere end et privat firma, heriblandt borgerne. Det er en politisk organisation, så der er høringsfrister og udvalg, som også skal høres. Det betyder, at der ikke må laves fejl, og man bruger mere tid på at gøre alt rigtigt fra starten. Som driftig bygherre, kan man synes, at det tager længere tid. Men som borger, er det jo rart at vide, siger Dorthe Walther Brogård.

Der er meget ofte flere, der skal høres i det offentlige.

10 Broen 3 • September 2011

Indpakningen til forskel Når først aftalen om et projekt eller en opgave er indgået, er der ikke markante forskelle i selve det faglige arbejde. Det er alt det, der foregår uden om projektet, der gør, at kulturen er anderledes i en kommune, mener Thomas Cordth, der er patner i it- og forretningskonsulenthuset Netcompany, som har leveret medarbejderportalen FOKUS til Gladsaxe Kommune.

– Møder og det daglige arbejde er meget ens.

Det er mest indpakningen, eksempelvis imple-

Dorthe Walther Brogård og Niras samarbejdede med Gladsaxe Kommune om den nye arkitekturpolitik og Byens Arena.

mentering og efteruddannelse, når produktet er færdigt, der er forskellig.

Netop arbejdet med at give medarbejdere kompetencer til at tage sig af en opgave, er man ifølge Thomas Cordth dygtige til i det offentlige.

– Der er meget fokus på efteruddannelse og forankring af projekterne – det med, at der er en, der skal holde projektet i luften efterfølgende, forklarer han.

En kompleks størrelse For mange private virksomheder kan der også være en mere enkel forklaring på forskellene, nemlig at en kommune er en stor og kompleks organisation.

– Hvis du ser en kommune som en virksomhed, så er den jo kæmpestor og decentraliseret, med det politiske aspekt oven i. Men vi går ikke ind med en forventning om, at det skal være som i det private, så vi bliver ikke overraskede over forskellene, fortæller Jesper Glyb, administrerende direktør i installationsvirksomheden Hareskov Elektric, som i mange år har udført både udbuds- og serviceopgaver for Gladsaxe Kommune. For tiden er de tilknyttet ombygningen af Gladsaxe Rådhus.

Når mange personer og faggrupper er involveret i et projekt, tilføjer det også et ekstra lag til samarbejdet på godt og ondt.

– Der er meget ofte flere, der skal høres i det offentlige. Vi oplever, at man i det private lægger

Sat i bås?

Thomas Cordth fra Netcompany oplever fokus på efteruddannelse og forankring i kommunerne.

Jesper Glyb er anden generation i Hareskov Elektric, som har lavet små og store opgaver for Gladsaxe Kommune i godt 20 år.

ansvaret på færre skuldre, hvilket både kan være godt og skidt, forklarer Thomas Cordth.

Det betyder så til gengæld, at forventningsafstemningen sjældent er dårlig i det offentlige, vurderer Thomas Cordth.

Hos Hareskov Elektric oplever man også, krav og forventninger er på plads fra starten.

– Mange gange synes jeg, det kan være nemmere i det offentlige, fordi alt er planlagt på forhånd. Så kan man bare komme og lave opgaven, siger Jesper Glyb.

Udfordring ved langsigtede projekter Større opgaver, som eksempelvis ombygningen af Rådhuset eller leveringen af et intranetsystem, skal som bekendt i udbud. Sammen med den politiske ledelse, giver det både begrænsninger og muligheder.

– Med private kunder har vi mere langsigtede samarbejder. Det er sværere i det offentlige, hvor mange opgaver skal i udbud. Derfor får vi mere enkeltstående, konkrete opgaver hos det offentlige, lyder det fra Thomas Cordth.

Men der er bestemt også plads til visioner og fremsynethed i det offentlige, selvom det kan betyde at der skiftes samarbejdspartnere undervejs.

– Kommuner har tit på energi- og miljøområdet nogle politikker med længere udsigter, og de har jo mulighed for at tage en politisk beslutning om, at man vil gøre det her, påpeger Jesper Glyb.

Krav giver afklaring Selvom det ikke altid er den samme virksomhed, der følger en politisk vision fra ide til udført projekt, så behøver det ikke at kun at være negativt. Forventninger bliver nemlig afklaret grundigt på forhånd.

– Der er store krav til kravspecifikationer.

Der er meget fokus på efteruddannelse og forankring af projekterne.

Plads til læring Der er ikke de samme muligheder i det offentlige for bare at kaste sig ud i et projekt, før det omkringliggende er på plads.

– Det mest begrænsende i det innovative er, at det ofte er det økonomisk mest fordelagtige, der er afgørende. Som borger er det godt at vide, at pengene bliver brugt fornuftigt, selvom det måske koster på innovationen, siger Thomas Cordth.

Men det betyder ikke, at innovation ikke sker i det offentlige og i kommunerne, tværtimod.

– Nogle gange, når vi har projekter med kommuner, så kommer de op og sidder hos os i 14 dage, hvor vi lærer af hinanden begge veje.

De tilfælde, hvor man har mange fagligheder samlet, det er der, udviklingen sker. Og det er da vigtigt, at der er plads til det, siger Dorthe Walther Brogård.

Der er store krav til kravspecifikationer. Det betyder så til gengæld, at forventningsafstemningen sjældent er dårlig i det offentlige.

Broen 3 • September 2011

11

Kellersvej – en humanistisk oase fylder 125 år I 125 år har der været drevet omsorg for samfundets svageste på Kellersvej.

Anne Marie Hædersdal har arbejdet der i 41 år. Hun tøver ikke med at kalde det en fantastisk arbejdsplads med en helt speciel ånd, som hun mener, at fremtidens medarbejdere bør gøre sig umage for at holde i hævd.

I en lille grøn oase, kun et støjværn væk fra Ring 3 motorvejen, ligger Kellersvej. Området huser tre botilbud og et aktivitets- og samværscenter. Det ene botilbud er for autister og de to andre er for borgere med forskellige former for nedsat funktionsevne og udviklingshæmning.

En fantastisk arbejdsplads Anne Marie Hædersdal har arbejdet på

Kellersvej i 41 år. Først som omsorgselev, siden som plejemedarbejder på Lillemosegård, som det hed dengang, og i dag er hun afdelingsleder på botilbuddet Kellersvej 8 & 9. Hun kunne ikke forestille sig at arbejde andre steder.

– Kellersvej har været en fantastisk arbejdsplads. Det er et dejligt område, hvor det er skønt at møde ind hver dag.

Selv om vi er selvstændige botilbud, så føles det alligevel som om man er en del af et fællesskab. Vi er lidt et lille

12 Broen 3 • September 2011

samfund, hvor alle passer på hinanden.

Jeg kender mange, der er rejst herfra for at prøve noget nyt, men som hurtigt er kommet tilbage, fordi de ikke har kunnet finde det samme andre steder, fortæller hun.

Købt ved en tilfældighed At området huser samfundets svageste, er ikke noget nyt. Sådan har det været i 125 år.

Som historien bliver fortalt, var det en forårsdag i 1886, at den unge Christian Keller, søn af stifteren af De Keller’ske Aandssvageanstalter, Johan Keller, kørte ud ad Buddingevej. Han standsede op ud for den lille gård ’Lillemosegård’, og spurgte ejeren om vej til en anden gård. De to faldt i snak, og det endte med at Keller-familien købte gården. For 24.500 kroner.

Familien Kellers køb af området var en skelsættende begivenhed, fordi der var tale om en humanistisk pionervirksomhed for samfundets svageste. I de første mange år var området hjem for Print Preview arbejdsføre mænd, som blev oplært i landbrug, havebrug og værkstedsarbejde. Senere ændrede beskæftigelsen sig til keramik, træsløjd, vævning, syning og teater. I starten var det en del af særforsorgen. I 1980 overtog Københavns Amt området og i 2007 Gladsaxe Kommune.

Den særlige Kellersvej-ånd På de 125 år er Kellersvj gået fra at være en anstalt til en masse forskellige tilbud til borgere med handicap.

De mennesker, der boede eller kom der blev i starten kaldt patienter. I dag kaldes de mennesker med handicap,

beboere eller brugere af tilbuddene.

Beboerne er gået fra at bruge sovesale til at bo i egne boliger og fra formynderi til selvbestemmelse. Endelig er de ansatte på Kellersvej gået fra at være plejere til pædagoger. Alt båret af en speciel Kellersvej-ånd.

– Det er en gammel ånd, hvor alle er opmærksomme og hjælper hinanden, hvor vi behandler hinanden ordentligt og snakker åbent om tingene. Vi skal hele tiden have fokus på kerneopgaven, beboerne, i en tid hvor alt skal dokumenteres, og der er rigtigt meget administrativt arbejde. For at bevare ånden herude er det vigtigt, at vi ser hinanden i øjnene og tager os tid til hinanden, siger Anne Marie Hædersdal og fortsætter: – Det er noget, vi har meget fokus på i den fælles personalegruppe, og vi gør meget for at holde fast i vores traditioner, såsom julefrokosten og vores årlige fælles fest. Den fælles ånd er, sammen med de skønne omgivelser, med til at gøre området til noget helt specielt, og det skal vi gøre os umage for at holde fast i, siger Anne Marie Hædersdal.

Der var fest, glade smil og en hel parade af overdådige lagkager, da brugere, ansatte og gæster på behørig vis fejrede Kellersvejområdets 125-års jubilæum torsdag 16. juni.

fakta Kellersvej består af: AC Kellersvej Aktivitets- og samværstilbud til borgere med udviklingshæmning. Bruges dagligt af cirka 130 brugere i alderen 18-90 år fordelt på seks forskellige huse.

Kellersvej 8 & 9 Botilbud med plads til 48 beboere med varigt nedsat funktionsevne. Botilbuddet er målrettet til Page 1 of 1 midaldrende og ældre beboere med udviklingshæmning. 

Kellersvej 10  Botilbud med plads til 60 beboere mellem 18-65 år med fysisk Adresse Husnummer nedsat funktiog/eller psykisk Vejnavne Grundkort 2009 onsevne.

Bygvaerk Kommune Afvandingsgroeft Bade_Baadebro Landhegn Byhegn Bygning Helle parkering Soe Stikant Bassin Vandloebsbred Vejkant Vaadomraede Anlaeg_div Brugsgraense Chikane Dige

Hjørnehuset Botilbud med plads til 13 beboere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Pr. 1. november udvides Hjørnehuset til 24 beboere i et nybygget og topmoderne Hjørnehus.

Broen 3 • September 2011

13

28. oktober 2011

Gladsaxe Kommunes Personalefest

Musik

Festen starter med en middag kl. 17.45, hvor der serveres en buffet - placeret på de enkelte borde. I forbindelse med middagen vil der være underholdning, og derefter levende musik til dans fra flere scener. Drikkevarer kan købes i de tre barer, og igen i år har vi en særlig drinksbar.

Tallerkenanretning med let saltet laks med avocado, tomat, krydderurter, oliventapanade og durumbolle.

Confit af andelår, kalvecuvette, med sauté af svampe og spinat, citron/honning sauce, kartoffelsoufflé, salat af dansk hvidkål og spidskommen.

Til dessert serveres chokoladekage med moussé og friske bær.

Yderligere drikkevarer: vin, øl, drinks, vand, sodavand og et mindre udvalg af spirituøse drikke kan aftenen igennem købes i de tre barer. Alt sammen til rimelige priser.

Til menuen serveres en halv flaske hvid- eller rødvin per person.







Jesper’s Torvekøkken leverer følgende menu:

Menu

Det er muligt at holde billetprisen på et rimeligt niveau takket være Byrådets ikke uvæsentlige tilskud.

Billetpris: 190 kr.

Læs programmet, udfyld kuponen og køb din billet 6. oktober!











Det er en røgfri fest! Rygning må kun ske udendørs på Kirketorvet.

Der er fri garderobe i foyeren - på eget ansvar - tag din gamle frakke på!

Der vil være vagtmandskab og brandvagter til stede under hele festen.

Vi sætter pris på, at I er på jeres pladser senest kl. 17.45, hvor spisningen begynder.

Der er kun adgang til festen med gyldig billet.

Vigtigt

DJ Dan Rachlin har i år overtaget rytmerne i foyeren.

Clark Kent & the Superband, leverer stor entusiasme og energi samt selvfølgelig et smil på læben. Musikken består af et bredt repertoire af gamle klassikere og nyere hits. Så hvad enten festen er til Michael Jackson, Phil Collins, Danseorkestret, Kim Larsen, Lionel Richie, Toto eller Joe Cocker, så er der musikalske oplevelser for enhver smag. The Superband tager ikke ansvar for hævede ankler og hæse stemmer dagen derpå... You’ll have a krypto-night!

The Hitmen er noget helt specielt med deres sublime musik-kvalitet og energiske sceneshow. De leverer et line-up bestående af en række af Danmarks mest benyttede musikere, så som Thomas Helmig, Sko/Torp, Lis Sørensen, Karen Busck, The Collins, Filur, Johnny Logan, Eye Q, C 21, Julie, Atomic Kitten, Tom Jones mm. Publikum må siges at være i godt selskab med the Hitmen.

Efter middagen spiller følgende på den store scene:

Festkomitéen gør opmærksom på, at der er et begrænset antal billetter.

Under middagen underholder både Tommy Seebach Show og Stig Møller Trio. De gamle kendinge giver den gas med et par kendte numre, som alle kan synge med på.

Hvis du kommer fra festen uden din jakke, din pung, et smykke eller noget andet, er du velkommen til at ringe til Mette Renard på 39 57 50 10 og høre om netop det, som du mangler er blevet fundet. Glemte ting gemmes til og med 1. december 2011.

Glemte ting

Rådhuset er åbent fra kl. 7.00 og en eventuel kø før kl. 7 starter udenfor og flytter indenfor i Rådhuset, når salget starter.

Kom venligst med optalte kontanter.

Salg af eventuelt resterende billetter vil blive offentliggjort på FOKUS.

Obs!

Billetter kan købes i festudvalgets bod i Borgerservice på rådhuset: Torsdag 6. oktober 2011 kl. 8.00 – 9.00

Billetsalg

Underskrift……………………………………………………………………………………………

…………………………………………………………………………………………………………

Arbejdssted………………………………………….………………………………………………..

Navn………………………………………………….………………………………………………..

CPR-nummer……………………………….………………………………………………………...

Personlig billet til Gladsaxe Kommunes personalefest fredag 28. oktober 2011 kl. 17.00 - 02.00 udleveret til:

Billetbestilling

Brian Brønd Gitta Damgaard Karin Ege Rasmus Haugaard Christensen Mette Møller Renard Thomas Kirsmeier

Festkomité 2011

Når du køber en billet, skal tilmeldingskuponen afleveres til festkomitéen i udfyldt stand. Køber du billetter for en gruppe, skal der være en kupon for hvert enkelt gruppemedlem med CPR nr. og underskrift af hver enkelt festdeltager. Denne procedure skal sikre, at kun ansatte i Gladsaxe Kommune får glæde af Byrådets tilskud til festen.

Nogle borde vil være placeret på dansegulvet, og de vil blive fjernet efter middagen.

Alle billetter har et nummer, som hører til et bestemt bord. Bordene er til enten 8 eller 16 personer.

Billetter

Underholdning

Gladsaxe Byråd inviterer alle, som er beskæftiget i kommunen, til stor fest fredag 28. oktober 2011 kl. 17.00 - 02.00 i Høje Gladsaxe Skoles Festsal, Høje Gladsaxe Torv.

Alle tiders fest

En solbeskinnet succes

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

Vejret viste sig fra sin bedste side på en ellers våd sensommer, da Gladsaxedagen fejrede 30-års fødselsdag med nyt udseende 20. august. Budget- og kulturfest var slået sammen og Søborg Hovedgade forvandlet til festlig gågade med aktiviteter, udvalgstelte og loppemarked.

Der var stopfyldt med mennesker til årets udgave af Gladsaxedagen, som for første gang var samlet til én begivenhed med start klokken 13. De mange aktiviteter og telte på den bilfri Søborg Hovedgade gjorde dagen til en hel lille festival, hvor borgere i godt humør vandrede mellem de mange spændende kulturelle tilbud og telte med foreninger, udvalg og politikere, som alle var stillet op for at fortælle og svare på spørgsmål.

Gladsaxe fejrede 10-års jubilæum som venskabsby med Taito i Japan og fejrede det med japansk tema på årets Gladsaxedag.

Zumba er alle vegne, også Gladsaxedagen, hvor Gladsaxe Gymnastikforening førte an i fælles træning.

Musik for enhver smag Erann DD kickstartede musikprogrammet i den fyldte Rådhushave, og senere var der noget for både de helt unge og de ældre, da Bølle Bob Show og Leonardo Petersens Jazzkapel spillede op.

Rugsted & Kreutzfeldt leverede med en stemningsfyldt aftenkoncert prikken over i’et på en veludført og vellykket Gladsaxedag.

16 Broen 3 • September 2011

De højtflyvende Foxy Cheerleaders fremviste akrobatiske evner og masser af gejst.

I aktivitetsområdet på Søborg Hovedgade kunne de vovelystne blandt andet prøve kræfter med ethjulede cykler.

Erann DD med trio trak masser af publikum til, da musikprogrammet blev kickstartet på hovedscenen.

Bølle Bob Show fik hurtigt fyldt Rådhushaven op med børn, da Bølle Bob, Smukke Sally og de andre optrådte.

Mørkhøj Country Line Dancers gav opvisning i traditionelle amerikanske dansetrin.

FDF Gladsaxe Brass Band var med til at skabe den musikalske mangfoldighed, Gladsaxedagen er kendt for.

Der var et strejf af sydlige himmelstrøg, da Gladsaxe Tangoforening pudsede dansetrinene af på Rådhuspladsen.

Slag, spark og brydegreb fyldte aktivitetsområdet, heldigvis kun i form af opvisning, her af kampsporten Manma.

Eleverne fra 10. Klasse-centret trommede i takt på improviserede trommer.

Det var ikke kun de unge, der bød på underholdning. Gladsaxe Harmonikaklub gav en musikalsk smagsprøve på Rådhuspladsen.

Klubben i Høje Gladsaxe optrådte på Rådhuspladsen med dans og stomp.

Broen 3 • September 2011

17

Jobudveksling med udbytte

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

Benjamin Svendsen fra Byrådssekretariatet fik snuset til arbejdet i en retssal, mens Martin Broms fra Retten i Glostrup fik indblik en mere uforudsigelig hverdag i en politisk organisation, da de to jurister byttede job i 14 dage.

Benjamin Svendsen, 33 år og fuldmægtig i Byrådssekretariatet i Gladsaxe Kommune byttede i 14 dage job med Martin Broms på 36 år, som arbejder i Retten i Glostrup som dommerfuldmægtig. De er begge uddannede jurister, og arbejder begge med jura. Men derefter hører lighederne op.

– Vores arbejde ligger meget langt fra hinanden. Hvor mit er at træffe afgørelser, handler Benjamins meget om at vejlede, og så er han en del af en politisk organisation, forklarer Martin Broms.

Derfor ser Benjamin Svendsens hverdag også anderledes ud rent praktisk.

– I domstolen er deres opgaver forberedt af deres sekretariat forud.

Det adskiller sig meget fra mit job, hvor der kan ske en masse ting, som ikke er planlagt, blandt andet fordi jeg selv skal belyse mine sager, siger Benjamin Svendsen.

Nye indtryk og erfaringer Jobudvekslingen var en oplagt mulighed for at få nye indtryk og oplevelser.

– Det var spændende at komme

18 Broen 3 • September 2011

ud og se verden gennem nogle andre vinduer. Benjamin har en lidt bredere palet af opgaver end mig. Jeg var blandt andet med til nogle møder, hvor Benjamin blev tilkaldt og skulle hjælpe eller vejlede nogen lige pludselig, fortæller Martin Broms.

Også for Benjamin Svendsen var udvekslingen en mulighed for at få nye erfaringer.

– Jeg tror, alle jurister har en tanke om, at de skal begå sig i retssalene. Så det var rigtig interessant at komme ind og snuse til det. Da jeg var ansat i et advokatfirma, var jeg med til fogedretsmøder, så den erfaring havde jeg, men ikke med straffe- og skifteret, forklarer Benjamin Svendsen.

Politisk aspekt gør forskel En af de ting, der er med til at adskille

en kommune fra en domstol som arbejdsplads er, at kommuner er politisk styrede organisationer.

– Det der var rigtig interessant ved udvekslingen var at opleve, hvordan man kombinerer juraen og det politiske aspekt i en organisation som en kommune, det kan jeg sagtens se det udfordrende i. Jeg var med til et møde i Økonomiudvalget, som normalt er lukket land. Det var meget spændende at opleve, hvordan der bliver samarbejdet på tværs af partierne, fortæller Martin Broms.

Politiopbud og profilerede sager Et arbejde ved domstolene kan dog også overraske. Allerede fra første dag viste jobbet ved Retten i Glostrup sig at være noget anderledes end Benja-

min Svendsens hverdag på Gladsaxe Rådhus.

– Jeg blev mødt af en hær af kampklædte betjente, fordi det var rockersagerne der kørte på det tidspunkt. Den næstsidste dag var jeg inde og høre en af de kendte rockere afgive forklaring.

Retslokalet var topsikret, alle blev registreret, og der var en hær af betjente og journalister, forklarer Benjamin Svendsen.

Fordomme blev afkræftet Jobudvekslingen varede i to uger, men var nok til at danne sig nogle indtryk – heldigvis de positive af slagsen.

Martin Broms prøvede i 14 dage at være en del af en politisk organisation med en mere uforudsigelig hverdag.

Udvekslingen gav Benjamin Svendsen indblik i, hvordan en dommer vurderer en sag ved voteringen.

– Forløbet var godt planlagt. Der var en god, uformel stemning, og jeg fik lov til at komme med gode råd til arbejdet. Vores arbejder er så forskellige, at det er vanskeligt at tage konkrete ting med tilbage, men jeg fik afkræftet nogle af mine ideer om, at en kommune kan have lange arbejdsgange, fortæller Martin Broms.

Givende ordning Både Martin Broms og Benjamin Svendsen føler efter udvekslingen, at de har fået en ekstra kontakt, de kan ringe til med faglige spørgsmål.

– Jeg har helt klart tænkt mig, hvis jeg står med et fagligt problem eller spørgsmål, at have Martins nummer i baghovedet, siger Benjamin Svendsen, der bakkes op af Martin Broms: – Jeg synes bestemt at Benjamin og jeg har fået en mulighed for at ringe og spørge hinanden, hvis vi er i tvivl om, hvordan man gør dette og hint.

I det hele taget har ordningen været en succes, så for kolleger, der fremover overvejer at takke ja til tilbuddet, er beskeden klar.

– Jeg ville helt klart anbefale ordningen til mine kolleger.

Jeg ville bare sige til folk, at de skal sørge for at snuse til sig på de 14 dage, afslutter Benjamin Svendsen.

De to arbejdspladser har aftalt, at succesen gentages i 2012 med to nye medarbejdere.

Broen 3 • September 2011

19

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind en middag for to på Café & Brasserie Steen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

3. I hvilken kommune har Nicolai Stenbo fået job efter tre år hos Deloitte?  1: Albertslund  x: Frederiksberg  2: Greve

4. Hvor havde Jesper Fog forestillet sig, at han skulle arbejde som landskabsarkitekt?  1: I en kommune  x: I et ministerium  2: På en privat tegnestue

5. Hvad mener Thomas Cordth fra NetCompany, at det offentlige sjældent er dårlig til?  1: At få løst en opgave hurtigt  x: Forventningsafstemning  2: At prutte om prisen

6. Hvor mange beboere er der plads til på Kellersvej 8 og 9?  1: 42  x: 46  2: 48

7. Hvilken dato holdes Gladsaxe Kommunes personalefest?  1: 28. september  x: 28. oktober  2: 28. november

20 Broen 3 • September 2011

9. Hvorfor var der politiopbud, da Benjamin Svendsen var på jobbytte i Retten i Glostrup?  1: Fordi rockersagerne blev behandlet på det tidspunkt  x: For at beskytte Benjamin Svendsen  2: Fordi der var terrortrusler

10. Hvor meget koster det for medarbejdere at leje en bowlingbane i en time i Gladsaxe Sportscenter?  1: 100 kroner  x: 200 kroner  2: 300 kroner

Ulla Zinn Hvidberg Lærer på Stengård Skole

Præmien er traditionen tro en lækker middag for to på Café og Brasserie Steen.

Send dit svar senest 25. november til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé, 2860 Søborg

11. Hvor mange medarbejdere fra Gladsaxe Kommune deltog i DHL-stafetten?  1: 400  x: 500  2: 600

12. Hvem underviser i yoga om på Gladsaxe Kommunes interne motionshold?  1: Peter Ryan  x: Morten Ryan  2: Jens Ryan

13. Hvor mange år har Svend og Hector arbejdet sammen i skiltevognen?  1: 12 år  x: 14 år  2: 16 år

E-mail:

i dag i Gladsaxe Kommune?  1: Anlægsgartner  x: It-konsulent  2: Kursuskoordinator

 1: Koszalin i Polen  x: Pirkkala i Finland  2: Taito i Japan

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Telefon:

2. Hvilken stilling har Lisbeth Alcover

10-års jubilæum som venskabsby på Gladsaxedagen?

Afdeling / institution:

 1: 259  x: 297  2: 348

8. Med hvilken by fejrede Gladsaxe

Titel:

plads til på Folkeuniversitetet?

Navn:

1. Hvor mange tilmeldinger blev der

Få sundhedstjek på din arbejdsplads Gladsaxe Personaleforum fortsætter tilbuddet om et gratis individuelt sundhedstjek på arbejdspladser i kommunen med udgangspunkt i dine spørgsmål eller problemer, hovedsagelig om temaerne kost, rygning, alkohol og motion. Taljemål, BMI, lungefunktion, blodtryk, fedtprocent, kondital eller andet måles hvis relevant. Du får også vejledning om kommunens sundhedsfremmende og forebyggende tiltag.

Tilbuddet er for medarbejdere i kommunen og konsultationernes indhold er fortroligt.

Kontakt Tine Hartmann Christensen i Forebyggelsescenteret på telefon 39 57 57 54 eller forebyggelsescenter@gladsaxe.dk

Bowling til en favorabel pris Gladsaxe Personaleforum og Gladsaxe Sportscenter tilbyder alle ansatte at leje en bowlingbane i en time for kun 100 kroner inklusive leje af sko.

Du kan booke baner inden for centrets åbningstid med op til seks spillere. Du kan medbringe familie og venner, blot der minimum er én ansat pr. bane. Du kan også booke flere baner á 100 kroner til et samlet arrangement, når du som medarbejder selv er med i arrangementet. Medbring svømmekort, lønseddel eller idkort. Se åbningstider på gladsaxe.dk/bowlinghal Yderligere oplysninger: Morten Skov Jensen, Vagt, Betjent og Bygningsdrift, telefon 51 30 51 31, e-mail: moskje@gladsaxe.dk

Kontorelever dimitterede Onsdag 31. august blev der holdt dimittendreception for kontoreleverne årgang 2009/11 i kantinen på toppen af

Rådhuset med familie, venner og vejledere.

Dina Henkel Bay, Mie Toftberg og Louise From Petersen i selskab med kommunal­direktør Marius Ibsen.

1. september startede næste hold kontorelever i Gladsaxe Kommune: Julie Lykke Larsen, Stine Jensen, Nicolaj Fürst Madsen, Silke Spence, Dennis Dogan og Maria Millán Rojo.

Vil du synge i rytmisk kor?

Gladsaxe Personaleforum indbyder til at synge i rytmisk kor. Første gang er torsdag 6. oktober kl. 16.15-18.00 i aulaen på Marielyst Skole. Herefter en gang om ugen. Vi skal synge, lave rytmiske udfoldelser og glæde os over samværet. Tilbuddet er til alle medarbejdere, og der er ingen krav til, hvordan du synger, bare du har lysten.

Tilmelding er nødvendig, og sidste frist er 3. oktober. Du tilmelder dig ved at besvare undersøgelsen på FOKUS / Personale / MED-Organisation / Undersøgelser / Sang tilmelding Yderligere oplysninger: Keld Stig Hemmingsen, Gladsaxe Hjælpemiddeldepot, telefon 30 12 30 14, e-mail: kelhem@gladsaxe.dk

Broen 3 • September 2011

21

600 blå Gladsaxetrøjer til DHL-stafet i Fælledparken Stemningen var høj og temperaturen lav, da 600 glade kolleger fra Gladsaxe tirsdag 30. august kæmpede sig gen­ nem fem kilometer på de snørklede og mudrede stier ved årets DHL-stafet.

Det sociale islæt var som sædvanlig vigtigere end de officielle tider, og vejret gjorde det ekstra tætpakket i Gladsaxeteltet, hvor kollegerne stod klar med mad og forfriskninger efter løbet.

To tværpolitiske byrådshold De lokale politiske partikasketter blev ved årets DHL udskiftet med GladsaxeT-shirts. Gladsaxe Byråd stillede op med to hold på tværs af politisk tilhørs­ forhold. Det var Pia Skou (V), Katrine Skov (A), Bent Greve (A), Kristian Niebuhr (O) og Poul Jensen (F), Serdal Benli (F) og Trine Henriksen (Ø) der delte stafetpind. Trine Henriksen og Kristian Niebuhr snuppede to omgange for sine hold.

Konkurrencevinderne Hold 2145 fra Høje Gladsaxe Skole var årets hurtigste Gladsaxehold med en tid på 1 time 52 minutter og 24 sekun­ der. Se foto. Fra venstre: Helge Bo Jen­ sen, Julie Nygaard Ulrik, Mikkel Güth Petersen og Nicolaj Mortensen. Alex Koppel kunne ikke være med til foto­ grafering. Bedste holdnavn var ”Fire halve og en med det hele” fra Vadgård Skole, mens ”Kruseduller i snabelsko” fra Kommunikationsafdelingen gæt­ tede tættest på holdets samlede tid.

25-års jubilæer 1. oktober Ella Jette Jørgensen, overassistent, Personaleafdelingen 1. oktober Hanne Jensen, ernæringsassistent, Sofieskolen 2. oktober Janne Warburg Petersen, støttepæda­ gog, SFO Værebro 10. oktober Charlotte Munck Petersen, sygeplejer­ ske, Seniorcenter Kildegården 1. november Anette Brandt, støttepædagog, Støtte­ korpset 1. november Karin Schlichter, souschef, Seniorcenter Egegården 1. november Lene Hansen, overassistent, Borger­ service 9. november Marianne Rømhild R. Toldsted, kontor­ assistent, Enghavegård Skole 10. november Nina Nielsen, hjemmehjælper, Senior­ center Møllegården 17. november Genda Børmark, familiekonsulent, Familie og Rådgivning 17. november Niels Knud Weye Leegaard, landskabs­ arkitekt, Vej- og Parkafdelingen

22 Broen 3 • September 2011

1. december Helle Isaksen Larsen, 1. tandklinik­ assistent, Tandplejen 1. december Thelma Rasmussen, hjemmehjælper, Seniorcenter Rosenlund 24. december Sukrita Guness, pædagog, Børnehaven Østerlund

40-års jubilæer 1. oktober Anne Lise Nilsson, overassistent, Dagtilbudsområdet 1. oktober Kirsten Nielsen, pædagogisk assistent, AC Kellersvej 1. november Per FriisAndersen, souschef, Klubben Oktobervej

Mangler dit foto i den interne telefonbog?

Nye kurser i arbejdsmiljø

Der skal være foto af alle medarbejdere i den interne telefonbog, Netwise. Er der ikke foto af dig, skal du maile et til foto-postkassen, så det kan blive lagt på. Det er heldigvis nemt selv at ordne: Tag et billede med eget kamera eller mobiltelefon. Gerne op ad en ensartet væg/mur i godt lys.

Send billedet til foto@gladsaxe.dk. Oplys dit fulde navn, så sørger omstillingen for, at billedet kommer på den elektroniske telefonbog.

Vedhæft billedet i selve mailen. Du skal ikke sætte det ind i et Word-dokument eller lignende.

Der er ikke krav om billedets størrelse. Omstillingen justerer det og skriver tilbage til dig, hvis det er nødvendigt at prøve igen.

Du kan også få taget foto i omstillingen ved at møde op i lokale 1460 den første torsdag i måneden mellem klokken 14.15 og 15. Hvis en hel gruppe skal fotograferes, skal I aftale tid ved at sende en mail til foto@gladsaxe.dk.

Yderligere oplysninger: Vicky Lykke Pedersen, Omstillingen, telefon: 37 59 51 15, e-mail: csfvlp@gladsaxe.dk

Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal have tilbudt løbende efteruddannelse indenfor arbejdsmiljø. Følgende kurser er gode bud på en sådan: Arbejdsmiljøuddannelsen, 6.-7. oktober og 9. november kl. 8-16.30, Villa Blide, Ballerup Indeklimaets ABC, 20. september kl. 11.30-16, Søgård Indretning af arbejdspladsen, 1. november kl. 8.30-12, Pædagogisk Central Arbejdsskader – forløbet fra anmeldelse til eventuel erstatning, 11. november kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion Du finder kurserne på FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog / Tværfaglige kurser Andre kurser, som kan gøre det ud for den supplerende uddannelse: Læs mere på FOKUS / Personale / Arbejdsmiljø / Ændring af arbejdsmiljøloven 2010.

Idéer til kurser modtages Har du eller dine kolleger idéer til arbejdsmiljørelevante interne kurser, er I velkomne til at kontakte kommunens arbejdsmiljøkonsulenter, e-mail: evamaj@gladsaxe.dk eller telefon 39 57 60 09. Interne kurser skal være af tværgående interesse – der kan således ikke oprettes fag- eller arbejdspladsspecifikke kurser i det interne kursuskatalog.

Oversigt over Gladsaxe Kommunes interne motionshold Hold

Hvornår

Hvor / instruktør

Gymnastik

Hold 1: Onsdag kl. 16-17

Aktivcentret, Dansesal 1 ved Anne K. Hansen

Pilates og afspænding

Hold 2: Onsdag kl. 17-18.30

Aktivcentret, Dansesal 1 ved Anne K. Hansen

Motion i SATS

Hold 3: Tirsdag kl. 16-17

SATS Søborg, instruktør fra SATS

Yoga

Hold 4: Torsdag kl. 15.45 -17.15

Aktivcentret, Dansesal 1 ved Morten Ryan

Løb

Hold 5: Mandag kl. 16-17 Hold 6: Torsdag kl. 16-17

Rådhuset, ved Sebastian Sommerberg

Zumba

Hold 7: Torsdag 16-17

Bagsværd Skole, Gymnastiksal B ved Mette Skakon

Til pilates og gymnastik møder man bare op.

Til motion i SATS, Zumba, løb eller yoga skal man tilmelde sig ved at kontakte Sebastian Sommerberg på sebsom@gladsaxe.dk.

Hvis du vil have motionsnyheder direkte i din mailboks, så send en kort mail til sebsom@gladsaxe.dk, så kommer du på maillisten. Det kan være praktisk for eksempel i tilfælde af aflysning og tilmelding til motionsholdet i SATS.

Læs mere om motion på FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed - Motion.

Broen 3 • September 2011

23

Som et gammelt ægtepar

Af Gitte Normann, forvaltningssekretær, tmfgno@gladsaxe.dk

Svend og Hector har arbejdet sammen i skiltevognen i mange år, og kender hinanden ud og ind.

Ikke to dage er ens, og de tilrettelægger selv arbejdsdagen.

Svend og Hector sætter skilte og plakater op ved store arrangementer og kampagner, blandt andet ved skolestart, til Gladsaxedagen og på afstemningssteder, når der er valg. Men de har også andre opgaver som at reparere låse og hegn på skoler og i daginstitutioner, skifte pærer ud i lysreguleringer, reparere læskærme ved busstoppesteder, etablere trafiktællinger og meget andet.

De er hurtigt ude, hvis et skilt er blevet påkørt, eller en dør har brug for ny lås. Hver morgen planlægger de dagen sammen ud fra ’her og nu opgaver’ og bestillinger, der ligger og venter.

– Ikke alt vores arbejde er lige populært. Når vi sætter skilte op med standsning eller parkering forbudt, kan folk godt blive sure, hvis de har været

Broen 3 • September 2011

vant til at parkere der, fortæller Svend og Hector.

– Det går rigtig godt med at arbejde så tæt sammen hver dag, vi er som et gammelt ægtepar der kender hinanden ud og ind, og arbejdsrytmen er vi enige om, fortæller Svend og Hector.

Svend og Hector har ofte hver deres indstilling til tingene, men bliver altid enige, og det med at være sure og trætte af hinanden kender de ikke til.

– Vi udfører begge to alle funktioner, og det er dejligt for os begge, at vi ved arbejdet bliver udført som det plejer ved ferie, sygdom m.v.

I frokostpausen hilser de på kollegerne i Driftsafdelingen, mens eftermiddagspausen holdes ude, hvor der

Hector Larsen og Svend Michelsen har arbejdet i driftsafdelingen Gladsaxe Kommune i henholdsvis 21 og 32 år. De har kørt sammen i skiltevognen i 12 år.

arbejdes. En sjælden gang bliver der købt en frøsnapper til kaffen, f.eks. til fødselsdage. Både Svend og Hector har lagt smøgerne på hylden, så der skal passes på vægten.

- Arbejdsmæssigt følger vi hinanden i tykt og tyndt, men vi ses ikke privat, måske er det derfor, det går så godt. Vi snakker selvfølgelig om, hvad vi skal i weekenden og sådan. Mere fortæller vi ikke, vi har gensidig tavshedspligt, fortæller Svend og Hector grinende.