Broen 2017, 2 - juni

Medarbejderbladet Broen 2 • Juni 2017

ema: Tidlig indsats  T kulturforandring  En på tværs

amiliekoordinatorer skaber  Ftillid og tryghed skal hjælpe  Graviditetsbesøg og støtte forældre

... familier der lykkes

OBS Kursustilbud side 2

Læs også: Vuggestuebørn bliver bedre til sproget  Forebyggelse uden løftede pegefingre  Styrket ledelse i første linje  MT Højgaards teknologispring inspirerede medarbejdere  Bedre støtte til psykisk sårbare borgere i eget hjem  Gladsaxe Kommune kører kampagne for øget informationssikkerhed Vind fire billetter til Bibliografen

Kursustilbud juli-december 2017 Introduktionskursus for nyansatte

Førstehjælp – grundkursus inkl. hjertestarter Sted: Bagsværd Stadion 5. september, kl. 8.30-16 19. september, kl. 8.30-16

Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads Sted: Rådhuset, Byrådssalen 31. august, kl. 14-15.30 19. oktober, kl. 14-15.30 14. december, kl. 14-15.30

Førstehjælp – genopfrisk Sted: Bagsværd Stadion 26. september, kl. 9-13

Konference om forandringer på arbejdspladsen

Ledelseskurser

Sted: Grønnemose Skolen 10. oktober, kl. 9-15.30 (læs også side 23)

Ledelse på tværs

Frivillighed

Sted: Vilvorde Kursuscenter 11.-12. september, kl. 8.30-21 5.-6. september, kl. 8.30-21

Håndtering af sygefravær Sted: Bagsværd Stadion 23. oktober, kl. 8-12

Frivillighed – skab trivsel blandt frivillige – for ledere, kontaktpersoner og koordinatorer Sted: GPV, Gladsaxe Pædagogiske Videncenter 11. september, kl. 9-15.30

Fagsystemer

Ferieaftalen og barselsaftalen

Indkøbssystemet – intro

Sted: Bagsværd Stadion 30. oktober, kl. 8-12

Sted: GPV, Gladsaxe Pædagogiske Videncenter 12. september, kl. 8.30-13.30 10. oktober, kl. 8.30-13.30 14. november, kl. 8.30-13.30

Rekruttering Sted: Bagsværd Stadion 15. november, kl. 8-12

SD/Personalesag – for ledere og administrative medarbejdere Sted: GPV, Gladsaxe Pædagogiske Videncenter 14. september, kl. 9-15.30 7. december, kl. 9-15.30

Arbejdsmiljø, MED og Førstehjælp

Tilmelding til kurser sker i det elektroniske kursuskatalog, Plan2Learn, på: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog eller på www.gladsaxe.plan2learn.dk Bemærk: afbudsgebyr på 2.000 kr. opkræves afdelingen ved udeblivelse. Ved afbud efter tilmeldingsfrist opkræves 1.000 kr.

Tilmeldingsfrister: Kurser med intern oplægsholder – en uge før. Kurser med ekstern oplægsholder – en måned før Arbejdsmiljøuddannelsen – seks uger før.

PT er der ikke kurser i Profile, fordi vi inden for kort tid, overgår til nyt ESDH-system.

Arbejdsmiljø – Arbejdsmiljøuddannelsen Sted: World Trade Center Ballerup 10.-11. oktober og 1. november, kl. 8.30-16.30 8.-9. november og 5. december, kl. 8.30-16.30

Arbejdsmiljø – Håndtering af voldsomme hændelser herunder voldelige og truende personer Sted: Bagsværd Stadion 11. september, kl. 8.30-16.30

2 Broen 2 • Juni 2017

Husk, at Personaleforum laver en række arrangementer i løbet af året. Du kan finde mere information i det tværfaglige kursuskatalog.

Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef lokal 5020 csfuba@gladsaxe.dk

Heckman og bagklogskab

Redaktion: Jesper Nicolajsen, redaktør Strategi, Kommunikation og HR lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Tine Vedel Kruse, afdelingschef for Strategi, Kommunikation og HR lokal 5079 tivekr@gladsaxe.dk Annali Rytter, kommunikationsmed­ arbejder, Strategi, Kommunikation og HR lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Emilie Røndbjerg Damsgaard, journalist­ praktikant, Strategi, Kommuni­­kation og HR emidam@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker Strategi, Kommunikation og HR lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk

Foto: Gladsaxe Kommune med flere

100 procent bionedbrydelig tryksag Tryk: KLS PurePrint A/S Papir: PurePrint Oplag: 3.570

Broen er medarbejderblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange årligt.

Ideer og indlæg til næste nummer bedes sendt senest 1. august 2017 til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk

Der tales om det i alle landets kommuner og i styrelserne på Slotsholmen, i boligorganisationer og blandt de fagprofessionelle. Der tales om tidlig indsats. Alt skal ske tidligt, jo før desto bedre. Overbevisningen er, at vi kommer alt for sent i gang. Hvis vi starter tidligere, før det er gået galt, kan vi lægge grunden for et bedre liv for borgere, som ellers vil have en svær gang på jorden.

Nobelprisvinderen James Heckman har, som del af sin forskning, arbejdet med, hvornår man som menneske får lagt grunden for de kompetencer, der skal bæres videre igennem livet. Han kom frem til, at jo tidligere, man sætter ind, jo bedre, og allerhelst i de første seks leveår. Så hvis man investerer i social og kognitiv udvikling på et tidligt tidspunkt i et menneskes liv, har man gjort det bedste for, at man som person udvikler sig optimalt.

Når en nobelprisvinder så tydeligt viser os, hvor effekten af vores arbejde er størst, så virker det voldsomt inspirerende. Derfor søsatte vi for knap to år siden Tidlig indsats. Tidlig indsats er et tværgående indsatsområde, hvis vigtigste forudsætning for at lykkes er, at medarbejderne ændrer mindset og arbejder endnu mere sammen på tværs omkring familierne. At vi alle er fælles om at skabe familier, der lykkes.

Her spiller alle de store velfærdsområder en stor rolle, særligt dagtilbudsområdet, beskæftigelsesområdet, familieområdet, social- og handicapområdet samt skoleområdet.

Vi er ved at opbygge viden om, hvor og hvordan vi kan få og bruge data til at retningssætte indsatsen. Så vi bliver ’forkloge’ og ikke ’bagkloge’. Konkret har vi gennemgået en række sagsforløb, for at få øje på, om der i de sager, hvor

det er gået galt, rent faktisk var signaler og risikofaktorer, som vi kunne have handlet på langt tidligere.

Et konkret eksempel kunne være den førstegangsgravide, unge, kommende mor, der henvender sig til jobcentret, fordi hun er uden arbejde.

Vores data og erfaringer viser, at der er stor sandsynlighed for, at hendes endnu ikke fødte barn vil få reduceret sine chancer for at få et godt og meningsfuldt liv med mulighed for uddannelse og arbejde, med mindre vi starter tidligt med hjælp til den unge kvinde.

Der er ingen grund til at vente på, at det går galt. For så er det rigtig svært at rette op på.

Det lyder nemmere, end det er. For hvis forebyggelsen skal lykkes, skal mange faggrupper arbejde sammen.

Alle med hver deres perspektiv. Derfor er en af de helt store udfordringer i arbejdet som fagprofessionelle at mødes om et fælles perspektiv. Det arbejder vi på, og vi er godt i gang.

I dette nummer af Broen kan du læse mere om Tidlig indsats, og se konkrete eksempler på, hvordan vi arbejder med at skabe et fælles fagligt perspektiv på Tidlig indsats, som måske er en af de allervigtigste opgaver for os i Gladsaxe i de kommende år.

Bo Rasmussen, kommunaldirektør

Broen nr. 2 • Juni 2017 Broen 1 • Marts 2015

3

Tidlig indsats

– en kulturforandring på tværs

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Tidlig indsats er en tværgående kulturforandring, der skal skærpe organisationens evne til, så tidligt som muligt, at få øje på familiers behov for støtte og sætte ind med en koordineret indsats, der ruster familierne til at få et godt familieliv.

Det kræver, at alle medarbejdere tør tage et bredere, fælles ansvar og se ud over eget fagområde.

4 Broen 2 • Juni 2017

Tidlig indsats – familier der lykkes!

Sådan lyder den overordnede ambition for det store indsatsområde Tidlig indsats, der blev sat i søen i Gladsaxe Kommune for knap to år siden. Men hvad er Tidlig indsats for en størrelse? Og hvad betyder det helt konkret for den enkelte medarbejder?

Broen har taget en snak om Tidlig indsats med direktørerne for to af de forvaltninger, der har størst andel i Tidlig indsats, nemlig børneog kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand samt social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard.

– Tidlig indsats handler om at ændre kulturen i organisationen, så vi bliver i stand til at sætte tidligere ind med de rigtige indsatser i forhold til at sikre, at familier lykkes med at skabe gode familieliv og gode rammer for børnene.

Rammer, der styrker dem i deres udvikling, så de kan vokse op og mestre deres eget liv. Det skal gerne give vores borgere et bedre liv og bryde de negative sociale mønstre, særligt i de mest udsatte og sårbare familier. Samtidig er der også en økonomisk gevinst på sigt, fordi når det først er gået galt for de her familier, så ender vi ud i nogle dyre løsninger, som for eksempel anbringelser af børn og øgede udgifter til sociale ydelser, fortæller børne- og kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand.

Der er stor politisk vilje bag Tidlig indsats, og der er investeret rigtig mange resurser i indsatsen. Forventningen er, at det både men-

neskeligt og økonomisk er en god investering i fremtiden. Skal det lykkes, så kræver det en koordinerede og tværgående indsats og en systematik i måden, vi arbejder på.

Et bredere perspektiv Der indgår mange elementer i et familieliv, og en families udfordringer trækker tråde ud i stort set alle forvaltninger. Det er derfor ikke et indsats, der kun knytter sig til børne- og kulturforvaltningen. Snitfladerne til den enkelte familie er mange, og det er derfor vigtigt at skabe en fælles forståelse af, hvorfor og hvordan vi arbejde med Tidlig indsats inden for hvert fagområde og på tværs.

– Vi skal kunne kigge ud over eget fagområde, når vi står med en familie der har behov for støtte. Når for eksempel jobkonsulenten tager imod en gravid borger i jobcentret, så skal vedkommende ikke kun se sin opgave i et beskæftigelsesperspektiv, men også se på om der kunne ligge en opgave i forhold til at støtte den kommende mor i familieafdelingen, i ungeenheden eller et tredje sted, siger Jane Torpegaard.

Eller hvis manden, der ikke kan fastholdes på arbejdsmarkedet, viser sig at have et misbrug, så skal jobcentret være meget opmærksom på, om der er børn, der bliver berørt af misbruget, og så støtte manden til at få hjælp fra familieafdelingen eller andre.

– Vi skal møde borgerne på borgernes præmisser. Borgeren har ofte ikke overblik over systemet og er jo ligeglad med, hvilke forvaltninger, der gør hvad. Vi skal kunne tilbyde dem en indsats, der giver mest mening for dem her og nu. Det kræver også, at vi nogle gange tør træde ud af den komfortzone, vi har i vores faglighed, og spørge ind til andre aspekter i borgerens og familiens liv ud fra et tværfagligt perspektiv. Så der kan blive taget hånd om eventuelle problemstillinger på tværs af forvaltninger og faggrænser. Det er helhedsorienteret tilgang, som for eksempel sundhedsplejerskerne har ved graviditetsbesøgene eller som forebyggelseskon-

Jane Torpegaard, social- og sundhedsdirektør og Thomas Berlin Hovmand, børne- og kulturdirektør.

sulenterne har, når de møder borgerne, siger Thomas Berlin Hovmand.

Rullet ti familiesager tilbage Retningen for Tidlig indsats er blandt andet lagt gennem et casestudie, hvor man, for at blive klogere på eksisterende praksis, har rullet ti udvalgte familiesager tilbage. Det er alle sager, hvor det på den ene eller anden måde er gået galt for familierne.

– Sagerne havde nogle fælles træk. Dels var der en manglende opmærksomhed på koordinationen på tværs, og dels var der nogle tidlige indikatorer på mistrivsel, der ikke var blevet handlet på i tide. Samtidig har vi ikke effektivt nok været i stand til at vurdere udbyttet af de indsatser, der blev sat i gang, og derfor har nogle af indsatserne kørt alt for længe uden den ønskede effekt, fortæller Thomas Berlin Hovmand.

Netop det at handle på indikatorer og tidlige tegn på mistrivsel i familierne, er et nøglepunkt i Tidlig indsats. For når først familierne henvender sig med problemer, kan det allerede være for sent. Derfor skal der også ske en systematisk opsporing i forhold til de familier, der er i risiko for at ende i mistrivsel.

Det handler, ifølge de to direktører, om at finde en måde af dele vore fælles viden og erfaringer på tværs. Der ligger masser af data på forældre og børn i for eksempel vuggestuer, børnehuse, skoler, jobcentret, tandplejen, borgerservice samt hos lægen, jordemoder og kultur-

og idrætsforeningerne. Det er den data, der skal opsamles og bruges til effektivt at identificere de familier, der har brug for en tidlig forebyggende indsats. Det skal også gøre os klogere på, hvilke indsatser der virker og i hvilke sammenhænge.

For at løse opgave med at dele fælles viden, data og erfaringer på tværs, er Gladsaxe Kommune i gang med at kigge på nogle digitale løsninger, som gerne skal hjælpe med den opgave uden at skabe mere administration.

fakta En tidlig indsats for livet Alle børn skal, uanset deres livsomstændigheder, have muligheden for at leve et godt liv. Vi ved fra forskning, at der er bedst sandsynlighed for at kunne påvirke et barns muligheder i livet i de allertidligste leveår. Jo tidligere vi ser og reagerer på risikofaktorer hos forældre samt de allertidligste tegn hos barnet, jo mere effektive er vi altså til at sikre en positiv livsbane for børn, som er i risiko for at blive udsatte.

Derfor har Gladsaxe Kommune med Tidlig indsats valgt at sætte særligt ind for at skabe chancelighed blandt kommunens yngste børn. Et solidt fundament fra den tidlige barndom gør det nemlig muligt at blive en ressourcestærk ung og senere voksen, som lykkes med uddannelse og selvforsørgelse, og som kan skabe sin egen stabile og sunde familierelation.

Læs Strategi for Tidlig indsats på gladsaxe.dk/tidligindsats

Broen 1 • Marts 2017

5

De tre familiekoordinatorer Anne Katrine Vandel Nicca Christensen og Henrik Windfeld Sønder.

Familiekoordinatorer skaber tillid og tryghed

Af Emilie Røndbjerg Damsgaard, journalist­praktikant

Tre familiekoordinatorer skal hjælpe socialt udsatte familier med at få styr på deres liv og de problemer, de kæmper med i hverdagen.

Familiekoordinatorerne arbejder på at skabe et tillidsfuldt samarbejde med familierne, så de kan støtte dem i at udvikle sig og tage hånd om deres børn.

6 Broen 2 • Juni 2017

Gladsaxe Kommune har med projektet ’Helhedsindsats for udsatte familier’ ansat tre familiekoordinatorer, der skal arbejde med cirka 30 familier med mindst ét barn under tre år. Det er alle familier med sociale problemer og hvor forældrene er arbejdsløse. Familierne har et særligt behov for tæt opfølgning og koordination på tværs af kommunens tilbud.

For at sikre det tværgående og helhedsorienteret perspektiv på indsatsen kommer familiekoordinatorerne både fra Familieafdelingen og Jobcentret. De har også den samlede myndighed. Det vil sige, at de sagsbehandler på tværs af forvaltninger og lovgivninger.

Det giver dem en unik mulighed for at se på familiens samlede situation. Hvad er det, der skal tages fat i nu og her? Er det beskæftigelsen, privatøkonomien, sundhedsproblematikker, familielivsdynamikker, barnets udvikling eller noget helt andet? Familiekoordinatorerne følger derfor med i familiens hverdag, holder jævnligt møder og får på den måde skabt en god relation.

– Vores vigtigste opgave er at hjælpe og støtte op om familiens ambitioner med deres liv. Vores rolle er at koordinere alle de indsatser, der er på en familie. Vi er både en myndighed, men også en mentor. Vi hjælper familien med at finde ud af, hvad deres drømme, ønsker og håb er, og hvordan de kommer derhen, siger familiekoordinator Nicca Christensen.

Én indgang til kommunen De familier som familiekoordinatorerne møder, har som regel flere forskellige udfordringer.

Derfor er det også familiekoordinatorens opgave at hjælpe med alle de udfordringer, som familien måtte have – i en rækkefølge og på en måde, der giver mening for familien. Der kan både være familieproblematikker, som vedrører den direkte relation til barnet, men også de problemer, som forældrene kan have med for eksempel beskæftigelse, uddannelse eller andre personlige problemer.

På den måde bliver de familiens indgang til

gladsaxe.dk

skabe en indsats, der hjælper jer med at tage hånd om jeres udfordringer, inden de vokser sig for store.

kommunen, så det ikke er nødvendigt for familien at snakke med en masse forskellige personer. Deres arbejde foregår på tværs af kommunens afdelinger, så de har et stort kendskab til de forskellige tilbud, der kan hjælpe familien.

– Grundideen med det her er, at de skal have én indgang til kommunen, én person de taler med, én person der koordinerer alt. Vores fornemmeste opgave er at være den ene person, som de ringer til, og som samler trådene for dem og sætter dem i stand til at nå deres mål, siger familiekoordinator Anne Katrine Vandel.

Det kan nemt blive kaotisk for en familie med flere problemer og udfordringer at blive sendt rundt mellem forskellige sagsbehandlere i kommunen. Familiekoordinatoren er derfor med til at skabe overblik og sammenhæng.

Samtidig vil familiekoordinatoren have bedre chance for at opnå en større tillid og tryghed fra familierne, fordi de netop hjælper der, hvor de kan, og ønsker det bedste for familien.

Anderledes rolle end tidligere Inden Gladsaxe Kommune begyndte projektet med de tre familiekoordinatorer, foregik arbejdet med familierne mere administrativt. I stedet for at de optræder som en myndighed, der ofte har en agenda, forsøger de at hjælpe familien med at finde ud af, hvor de har brug for hjælp.

Det er en anderledes og mere involverende måde at arbejde med familiens problemer på.

– Vi var før vant til at være myndighedssagsbehandler, hvor vi nu i stedet kan mødes med familien derhjemme eller hvor familien ønsker det og føler sig tryg. Det er nogle helt andre ambitioner, der er i spil. Det er meget anderledes, end man er vant til, meget mere relationsbåret. Det betyder også, at vi af og til kan være, og skal være, nogle hårde hunde og sætte krav til familien. Men hvis det bare går hånd i hånd med den gode relation, så er det også virkelig her vi kan rykke noget med familierne, siger familiekoordinator Henrik Windfeld Sønder.

Anne Katrine Vandel oplevede også, at borgerne før gav udtryk for, at de i deres samarbejde med kommunen oplevede myndigheden, som én der satte begrænsninger for familien.

I stedet for at begrænse familiens muligheder, prøver familiekoordinatorerne i dag at være tættere på familien for også at opnå en større tillid og et bedre samarbejde.

Familierne er glade for koordinatorerne

Vi er tre koordinatorer med rødder i Gladsaxes Jobcenter og Gladsaxe Familieafdeling.

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os: Henrik W. Sønder, telefon 20 43 78 87 Nicca Christensen, telefon 30 52 88 03 Anne Katrine Vandel, telefon 21 33 88 10 Mail: familiekoordinator@gladsaxe.dk

Selvom familiekoordinatorerne kun har været i gang med deres nye arbejdsform siden december, har de haft gode oplevelser med familierne.

– De tilkendegiver, at det er en fed måde at samarbejde med kommunen. De mærker et system, som ikke er så firkantet længere. Når de her udsatte familier møder sådan nogle som os, så tror jeg, de oplever, at systemet prøver at være lidt mere rummeligt. Man møder et system, som vil hjælpe, siger Henrik Windfeld Sønder.

Samarbejdet mellem familierne og deres koordinator forstærker også deres relation til hinanden, og det er især den, som har stor betydning for, hvor meget familien føler sig hørt og lyttet til. På den måde er det også nemmere for familiekoordinatoren at hjælpe familien med at få løst deres problemer og udfordringer.

– Relationen med os er rigtig vigtig. De ved, vi er her, og de ved vi er tilgængelige og fleksible, og det giver en tryghed og noget ro. Fordi man skaber en relation til dem, så har de tillid til, at man faktisk gerne vil dem det bedste, siger Nicca Christensen.

Gladsaxe Kommune Familiekoordinatorerne Rådhus Allé 7 2860 Søborg

gladsaxe.dk Telefon: 39 57 54 10 Mail: familiekoordinator@gladsaxe.dk

Layout: ME • Tryk: Gladsaxe Kommune • Trykt på miljømærket papir • Oplag: 100 • Januar 2017

Sammen er vi stærke, fordi vi kan

Hvem er familie­ koordinatorerne ?

En hel indsats sammen med jer som familie Med en familiekoordinator kan I få en samlet indsats for jeres familie, der støtter op om uddannelse, arbejde og trivsel i familien

Hvis du har spørgsmål til familiekoordinatorerne, kan de kontaktes på: Henrik Windfeld Sønder, telefon 20 43 78 87, Nicca Christensen, telefon 30 52 88 03 og Anne Katrine Vandel, telefon 21 33 88 10 eller på familiekoordinator@gladsaxe.dk

fakta Helhedsindsats for udsatte familier Projektet er første konkrete projekt i udmøntningen af Gladsaxe Kommunes ’Strategi for Tidlig indsats’. Inspirationen til projektet kommer fra et forsøgsprojektet under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor ti kommuner deltog i perioden 2014 til 2016.

Forsøgsprojektet viste gode resultater.

Styregruppen for Tidlig indsats i Gladsaxe besluttede derfor at starte et lignende projekt, som dels står på de erfaringer, som de ti forsøgskommuner har gjort sig og på erfaringerne fra et casestudie, hvor man i Gladsaxe-regi har rullet ti udvalgte familiesager tilbage, for at blive klogere på egen praksis, heriblandt hvad man kunne have gjort anderledes for at få et andet og bedre udfald. Målet er at udvikle en ’Gladsaxemodel’, der bygger på det bedste fra andres og egne erfaringer.

Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 1,275 millioner kroner til projektet. Pengene går blandt andet til kompetenceudvikling af familiekoordinatorerne og en ekstern evaluering af projektet.

Broen 2 • Juni 2017

7

Graviditetsbesøg skal støtte og hjælpe forældre Gladsaxe Kommune har siden 1. april tilbudt graviditetsbesøg til alle gravide. Som et led i Tidlig indsats er formålet blandt andet at finde ud af, så tidligt så muligt, om forældrene har brug for særlig støtte under og efter graviditeten.

Af Emilie Røndbjerg Damsgaard, journalist­praktikant

Gravidit e besøg ti tsl alle

8 Broen 2 • Juni 2017

gladsaxe. dk/gravid

’Hvilken forælder vil du gerne være?’ og ’Hvad vil I bringe videre fra jeres egen barndom?’ er to af de spørgsmål, som sundhedsplejersken vil stille forældre til de graviditetsbesøg, som Gladsaxe Kommune siden 1. april har tilbudt alle gravide.

Graviditetsbesøget ligger som udgangspunkt i graviditetsuge 30 til 32, men gravide, der har behov for en tidligere indsats, får tilbudt et fremskudt graviditetsbesøg langt tidligere i graviditeten.

Tanken er, at for eksempel medarbejderen på jobcenteret, der ofte kender til en graviditet som en af de første foruden læge og jordemoder, kan henvise gravide, som de kan være bekymrede for til sundhedsplejersken, så man kan få sat ind så tidligt som muligt i graviditeten. Det kan for eksempel være en kommende mor, der er psykisk sårbar eller har andre personlige problematikker.

360 graders tjek Besøget er et 360 graders rundering af hele familien, hvor der bliver spurgt ind til forældrenes liv. På den måde kan sundhedsplejersken sammen med forældrene finde ud af, hvor forældrenes styrker og svagheder ligger.

Sundhedsplejersken stiller spørgsmålene ud fra en spørgeguide, som forældrene skal svare på hver for sig. Spørgsmålene vil ikke kun handle om deres og barnets sundhed, men blandt andet også om deres jobsituation, økonomi, barndom,

opvækst og boligsituation. Ud fra deres svar kan sundhedsplejersken i fællesskab med forældrene vurdere, hvor de eventuelt har brug for støtte.

– Sundhedsplejersken stiller spørgsmålene inden for hver emne, og så har hver forælder et skema, hvor de krydser af fra meget svært til super godt. Det er simpelthen for at støtte op om dem, så de bliver så gode forældre så muligt. Så vi spørger om alt, der er relevant for barnet, siger souschef i Sundhedsplejen Eva Falk Winther.

En del af Tidlig indsats Graviditetsbesøgene har en vigtig rolle i Tidlig indsats, fordi forældrene allerede inden barnet er født bliver opmærksomme på, hvor de skal støtte hinanden, eller hvor de eventuelt skal have støtte andre steder fra.

– De første 100 dage af et barns liv er så drøn vigtige. Så hvis de fejler fra start af, så har vi allerede mistet noget i forhold til Tidlig indsats. Så det er simpelthen for at sikre, at børnene får en god start på livet, siger Eva Falk Winther.

Graviditetsbesøget er med til at opspore de forældre, som kommunen ikke har opsporet andre steder. Samtidig vil sundhedsplejersken også kunne screene for en mulig kommende fødselsdepression. Der er altså mange forskellige parametre, som sundhedsplejersken skal holde

øje med, blandt andet hvordan forældrenes beskæftigelses-, helbredsmæssige og adfærdsmæssige situation ser ud.

Men som sundhedsplejerske kan det være grænseoverskridende at skulle spørge ind til noget, som ligger uden for deres faglige ekspertise.

– Det har været en udfordring for sundhedsplejerskerne de første par gange, fordi de træder ud af deres egen faglighed. Men nu falder det dem naturligt at spørge ind til andre forhold end de traditionelle spørgsmål i graviditetsbesøget, siger Eva Falk Winther.

Den rette støtte og vejledning Hvis sundhedsplejersken efter samtalen ser flere tegn på, at der er risiko for problemer i familien, er der flere muligheder for at hjælpe. Alt efter problemets omfang kan sundhedsplejersken vælge selv at træde til ved at planlægge flere besøg hos forældrene.

Hvis der er brug for anden vejledning

end den sundhedsplejersken kan give, har Sundhedsplejen flere aftaler med forskellige samarbejdspartnere. Hvis der for eksempel er forældre, som har brug for hjælp og vejledning i forhold til rygestop eller kost, vil sundhedsplejersken henvise til forebyggelsescenteret, og hvis de kommende forældre oplever problemer i parforholdet eller har andre familielivsudfordringer, kan de få hjælp til det. Forældre, der står uden job, kan desuden få hjælp i Jobcenteret.

– Vi henviser til dem, vi mener, der skal henvises til, hvis det ikke er noget sundhedsplejersken selv kan hjælpe med. Hvis ikke forældrenes problem kan løses gennem de aftaler, vi allerede har, vil de blant andet blive henvist til Gladsaxe Familie- og Ungecenter, siger Eva Falk Winther.

Eva Falk Winther, souschef i Sundhedsplejen

Spørgsmål om graviditetsbesøg: Har du spørgsmål om graviditetsbesøgene, så kan du/I kontakte souschef i Sundhedsplejen Eva Falk Winther på telefon 51 59 57 50.

Broen 2 • Juni 2017

9

Vuggestuebørn bliver bedre til sproget

Af Emilie Røndbjerg Damsgaard, journalist­praktikant

’Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen’ er navnet på det sprogforskningsprojekt, som ni børnehuse i Gladsaxe Kommune deltager i.

Efter bare få uger har pædagogerne set store forbedringer hos børnene.

Rektangel, stjerne og firkant. Lille Anker på et år sidder på gulvet og leger med klodser. Den røde og runde klods skal ned i kassen gennem den rigtige form. Hver uge har sine ord, og i denne uge er det blandt andet former, som børnene i Saxen skal lære og forstå gennem leg og dialog.

Det to år lange sprogprojekt fokuserer på to områder, nemlig sprog og ihærdighed. Ifølge Lene Maagøe, som er projektleder for kommunens deltagelse, er det vigtigt for børnene, at de bliver gode til sproget fra de er helt små, fordi det påvirker deres personlige og sociale udvikling. Formålet med projektet er derfor at finde ud af, om strukturerede forløb kan hjælpe børnene med at blive bedre til at forstå sproget.

– Den melding vi får fra Børnehusene er, at de kan se, at børnene profiterer af det. Det ser ud som om, at den her metode hjælper pædagogerne til at strukturere forløb, der gør, at børnene får arbejdet med deres sprog, og det ser samtidig også ud som om, at børnene rykker sig markant, siger Lene Maagøe, som også er områdeleder for Grønnemose.

Pædagogerne bliver fagligt boostet I vuggestuen Saxen er pædagogerne glade og tilfredse med det nye projekt.

Det er deres opgave, at planlægge aktiviteter ud fra forskellige temaer, som består af nogle konkrete målord. Pro-

10 Broen 2 • Juni 2017

jektets sidste tema er ’Ud i verden’, og de tilhørende målord er blandt andet strand, brandbil, hurtig og langsom. De ord vil pædagogerne derfor flette ind i lege og dialog på en kreativ og fængende måde.

– I forbindelse med temaet ’Ud i verden’ har børnene været enormt meget optaget af brandbilen. Så vi har købt brandbiler ind og leger med dem sammen med børnene. Vi har både billeder af brandbiler og en lydtavle med lyden af en brandbil. Så det er jo mange forskellige aktiviteter ordet brandbil indgår i, fortæller Charlotte Klitgaard Jacobsen, pædagog i Saxen.

Ifølge Charlotte Klitgaard Jacobsen er det især de forskellige læringstavler og plakater, der hænger rundt omkring på væggene i vuggestuen, som fungerer rigtig godt. De er med til at visualisere de målord, som børnene skal lære, blandt andet gennem billeder, figu-

rer, sange og rim. På den måde bliver målordene præsenteret for børnene i forskellige sammenhænge.

Projektet er delt op i flere forløb, og første forløb på 20 uger er netop afsluttet. Men selvom projektet skal på pause, fortsætter Saxen med at arbejde med de effektive metoder. For ikke nok med at børnene rykker sig, så gør pædagogerne det også.

– Jeg synes det har været vildt spændende at arbejde på denne her måde, også fordi det giver os et fagligt boost også at være opmærksom på, hvordan vi kan arbejde med sproget.

Der har de her strategier været enormt gode til at understøtte, hvordan vi som personale kan understøtte børnenes sproglige udvikling, fortæller Charlotte Klitgaard Jacobsen.

Næste forløb starter i efteråret 2017, og det handler blandt andet også om inddragelse af forældrene.

Pædagog Charlotte Klitgaard Jacobsen ser til, mens børnene leger med former.

fakta Sprogprojektet ’Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen’ er et større forskningsprojekt, som gennemføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Rambøll Management Consulting og Syddansk Universitet.

Projektet kører i perioden 2016 til 2018 med deltagelse fra cirka 300 vuggestuer og dagplejer i 13 forskellige kommuner. Formålet med sprogprojektet er at få en sikker viden om, hvordan man styrker børns tidlige sprogudvikling og derigennem at opkvalificere sprogindsatsen fra de er helt små. Projektet er delt op i flere forløb. Første forløb på 20 uger er færdigt, og de næste 20 uger starter igen til efteråret.

11

Forebyggelse uden løftede pegefingre

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Med en række teaterforedrag har Gladsaxe Kommune sammen med en professionel skuespiller og hans team skabt et helt nyt koncept målrettet unge til forebyggelse af rygning, hash, stoffer og alkohol.

Her bliver ikke løftet pegefingre, men heller ikke pakket noget ind.

Virker det? Meget tyder på det.

– Vi er ikke de der voksne, der står med løftet pegefinger og fortæller de unge, hvad de skal og ikke skal. Men vi fortæller dem de hårde facts. Om hvad rygning, hash og alkohol gør ved dem, og hvad konsekvenserne kan blive.

Resten er op til dem selv. Og vi gør det med teaterets effektive virkemidler, for at fange de unges opmærksomhed og involvere dem følelsesmæssigt, så de mærker budskabet frem for kun at forstå det med hovedet.

Entusiasmen lyser ud af øjnene på Mette Elsig, afdelingsleder i Børnesundhed og Miljø i BKF, når hun fortæller om rækken af ACT ON IT teaterforedrag, der de seneste år er blevet en vigtig del af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde målrettet udskolingseleverne i Gladsaxe.

I alle teaterforedragene bliver de unge præsenteret for en personlig historie fortalt af den professionelle

12 Broen 2 • Juni 2017

skuespiller Thomas Milton. De unge kender ikke setup’et og ved derfor ikke, at Thomas er skuespiller, og at fortællingerne er fiktive. Effekter som musik og billeder trækker de unge ind i fortællingen, der bliver understøttet af små interviews med læger og behandlere, der fortæller hvad rusmidlerne gør ved kroppen.

Tre foredrag, tre temaer Teaterforedragene handler om rygning, hash og stoffer samt alkohol. De går alle under navnet ACT ON IT. ACT ONIT – Smoke har kørt i tre skoleår for eleverne i 7. klasse. ACT ON IT – Drugs har kørt i dette skoleår for eleverne i 9. klasserne samt på alle ungdomsuddannelserne i Gladsaxe.

Og det nyeste skud på stammen, ACT ON IT – @lkohol, blev vist første gang i marts i år for eleverne i 7. og 8. klasse sammen med deres forældre.

– De unge står over for mange fristelser og valg. Vi vil gerne skabe fælles viden, dialog og refleksion hos eleverne og deres forældre, så de unge er klædt på til at kunne træffe et aktivt valg om at sige nej til rygning og rusmidler, også når de er allermest fristet. Vi vil gerne give de unge viden og kompetencer til at kunne sige nej og støtte hinanden i at sige nej til cigaretter, alkohol, hash og stoffer, fortæller Mette Elsig.

Teaterforedragene står ikke alene.

For eksempel går de unge og deres forældre, i direkte forlængelse af teaterforedraget om alkohol, ud i klasserne og drøfter alkohol, fællesskab og fælles regler. Samtidig er for eksempel teaterforedraget om rygning lagt i januar måned, så det falder sammen med et nationalt fokus på rygestop i forlængelse af mange voksnes nytårsforsæt.

Eleverne får her et gavekort til gratis

uespiller illet af sk sp , b me for o c ore drøm Glade Ja st e . d v a h trollen ..

Milton, offer kon st g Thomas o sh ha en så tog sit liv. M

rygestop med hjem, som de kan give til en de holder af. På den måde kommer budskabet længere ud.

Startede med en stor vision Ideen om teaterforedragene startede for cirka fem år siden med et opkald fra skuespiller Thomas Milton.

– Jeg kendte i forvejen Thomas fra børneteater-projektet Rumlerikkerne.

En dag ringede han til mig og sagde: ’Jeg har en vision om at skabe den første generation af ikke-rygere. Vil I være med til det i Gladsaxe? Det lød enormt ambitiøst og spændende, siger Mette Elsig. De to mødtes og fik hurtigt talt sig ind på, at det skulle være en blanding af teater og fakta, og at de gerne ville ind med forebyggelsen, inden de unge begyndte at ryge, frem for at få dem til at stoppe.

Herefter søgte Mette Elsig midler til udvikling af konceptet i puljen for ’Strategi for lighed i sundhed’. Dem

Grønnemose Skole Irene Holmquist, faglig leder

fik hun, og herefter gik hun i gang med at udvikle ACT ON IT – Smoke sammen med Thomas Milton og hans team, bestående af en journalist og en instruktør. Teaterforedraget om rygning blev starten på et unikt kommunalt/privat entreprenørskab, der altså nu omfatter tre forskellige foredrag.

– Det er den slags projekter, som mange andre kommuner drømmer om at få lov til. Normalt skal der være evidens for at noget virker, før pengene følger med. Den politiske og ledelsesmæssige opbakning til at forstærke indsatsen med rygeforebyggelse målrettet udskolingen har været alfa og omega, og det er et godt eksempel på, at vi tør gå forrest i Gladsaxe. For det var jo en markant ny tilgang til rygeforebyggelse, vi præsenterer her. Gladsaxe gjorde i forvejen som de fleste andre kommuner. Der var et undervisningsforløb med slides med fakta om rygning, som skolerne blev tilbudt hvert år. Nogle

– Tilbagemeldingen fra lærerne har været meget positive. De synes det er en genial måde at nå ud til de unge, fordi teaterforedragene spiller med på de unges præmisser. Det er den måde, de er vant til at få tingene ind. Jeg har også evalueret teaterforedragene med elevrådet, og de har også været meget positive. De vidste godt mange af tingene om for eksempel rygning i forvejen, men de havde det alligevel sådan bagefter, at det sgu ikke er fedt at ryge.

I forhold til foredraget om alkohol, så gik vi i klasserne bagefter sammen med eleverne og deres forældre og talte om foredragets pointer, og samtidig lavede alle 7. klasserne en alkoholpolitik. På den måde fik vi koblet det på en rigtig god måde. Jeg er slet ikke i tvivl om, at foredragene har en effekt. Vi har jo oplevet, hvordan der er total stilhed under foredragene, og det er altså normalt ikke nemt at opnå.

Mette Elsig

takkede ja, andre nej. Tiden var til at prøve noget nyt, fortæller Mette Elsig.

– Om det virker? Det kan vi jo ikke dokumentere. Men vi kan se, at andelen af unge rygere er faldet med cirka 75 procent, siden projektet startede, så det nu kun er 2 procent af Gladsaxes unge i 9. klasse, der er dagligrygere. Vi kan ikke henføre dette direkte til den rygeforebyggende indsats, da det er summen af en masse påvirkninger, der afgør om den enkelte unge begynder at ryge. Men på landsplan er gennemsnittet af dagligrygere i 9. klasse på 5 procent, så her ligger Gladsaxe pænt.

Men vi får fanget de unges opmærksomhed og starter en dialog og refleksion. Jeg synes, at vi gør det bedste, vi kan. Resten er op til den unge selv, siger Mette Elsig.

Søborg Skole

Anne Katrine Melnyk, faglig leder – Vi skal ikke være bange for at tage de svære snakke med de unge, men vi skal gøre det på en ordentlig måde. Her synes jeg virkelig, at ACT ON IT kan noget. Der bliver ikke løftet pegefingre overfor de unge, og de får informationen på en måde, der taler til dem.

I forhold til det seneste foredrag om alkohol, så kan jeg godt lide, at de unge og deres forældre får den samme information, og at man tager tråden op med det samme ved at tage dialogmøder i klasserne lige bagefter. Vi kan tydeligt mærke, hvordan det har sat noget i gang i forældregruppen i forhold til alkohol, hvor der nu er aftalt mere håndfaste regler og blevet strammet op på de fælles aftaler. Foredragene er med til at fortælle forældrene, at det altså er nu, de skal på banen i forhold til deres børns fremtidige alkoholvaner.

Broen 2 • Juni 2017

13

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Styrket ledelse i

Lige nu er 18 såkaldte ’førstelinjeledere’ ved at afslutte et kompetenceudviklingsforløb, hvor de får styrket deres praksisnære ledelseskompetencer.

En førstelinjeleder er eksempelvis en koordinator i hjemmeplejen eller en teknisk serviceleder på en skole, som ikke fyrer, hyrer og holder medarbejderudviklingssamtaler, men har det daglige ansvar for at lede og fordele arbejdet. Ledelsesopgaven kan bestå i ledelse af et team på tre til fem personer til at spænde over 40 til 70 medarbejdere, der kører ude hos borgerne.

Mange førstelinjeledere er ledere for første gang.

– Det har været svært at finde et

14 Broen 2 • Juni 2017

forløb som matchede de kompetencer, som førstelinjeledere har brug for.

Derfor er den gruppe af ledere ikke tidligere blevet tilgodeset så meget som ønsket i forhold til kompetenceudvikling. Vi har tidligere haft fokus på kompetenceudvikling af ledere på højere niveauer og har uddannet rigtig mange på for eksempel diplomlederniveau. Det er gode uddannelser, men ikke i forhold til det førstelinjeledere har brug for. De har brug for helt praksisnære redskaber, der gør en forskel i

hverdagen, fortæller Lisbeth Alcover Chulvi, kursuskoordinator i Strategi, Kommunikation og HR.

Lærer af hinanden Tilbagemeldingerne fra deltagerne vidner også om, at kompetenceudviklingen virker efter hensigten. For eksempel har en leder i Hjemmeplejen ændret sine arbejdsgange med afsæt i et modul om tidsspild. Den pågældende havde noteret, at hun i gennemsnit over en arbejdsdag blev afbrudt hver 6. minut.

I stedet for de mange telefonopkald har hun indført et daglige møde med alle, som har brug for at komme i kontakt med hende, og at man i højere grad sms’er frem for at ringe, så der kan svares, når det passer bedre.

første linje Det synes deltagerne Et super læringsforløb, hvor der bliver lagt vægt på at arbejde med sig selv som person og rollerne som leder og kollega. Man får masser af gode værktøjer, der kan bruges til at reflektere over egen adfærd og fagligheden på arbejdspladsen. Derudover får man også god sparring med andre mellemledere og et potentielt netværk, der kan bruges på tværs.

Nicolaj Fürst Madsen Glidal Koordinator for driftsøkonomien

Jeg har fået bekræftet den ledelsesform, jeg bruger over for mine medarbejdere. Jeg har også fået sat navn på de redskaber, jeg bruger, og fået karakteriseret min ledelsesform.

Derudover har jeg fået fokus på andre faggrupper i kommunen. Jeg har også fået indsigt i kerneopgaven i kommunen og fået bekræftet, at kommunika-

– Et andet eksempel er fra de tekniske serviceledere på Gladsaxes skoler, som blot ved at snakke sammen på kompetenceudviklingsforløbet fandt ud af, at de løser deres opgaver meget forskelligt. De er blevet enige om at lære af hinanden og løse opgaverne mere ens. Det gode er, at det også her foregår mellem modulerne, siger Lisbeth Alcover Chulvi.

Bruger interne resurser Udover de konkrete eksempler og konkrete værktøjer handler forløbet også om at forholde sig til, hvem man er som leder, hvem der kan samarbejde med hvem, hvem der er god til hvilke opgaver, hvordan man motiverer og forholder sig til borgere og lignende.

tion er et meget vigtig værktøj mellem os ansatte i kommunen, men også over for borgerne.

ringssamtaler på tomandshånd, hvor jeg har haft mulighed for at få dybere svar på mine egne udfordringer.

Mikkel Achton

Lil Østerberg

Teknisk serviceleder, Vadgård skole

It-supporter/teamleder Digitaliseringsafdelingen

Jeg er blevet meget bevidst om min egen lederprofil. Hvor er mine styrker og svagheder, og hvordan arbejder jeg med dem. Jeg har også fået meget konkrete redskaber til at håndtere mindre lederopgaver, som den svære samtale, spildanalyser, fokus på kerneopgaven etc. Og jeg er blevet mere bevidst om, hvor jeg skal lede opad og på tværs, og hvor jeg skal lede nedad.

Silke Spence

Leder af Administrationen

Jeg har fået rigtig gode værktøjer, primært til personlig udvikling. Og rigtig gode relationer i kommunen til andre ledere til at sparre med. Jeg har også haft nogle rigtig gode lederspar-

Forløbet har også åbnet for, at flere førstelinjeledere nu holder samtaler med deres ledere, såkaldte ledersparringssamtaler.

Ledere fra Gladsaxe Kommune har også holdt oplæg på modulerne, og dermed er organisationens egne resurser kommet i spil. For eksempel har ledere fra Hjemmeplejen og Intern Service Gladsaxe holdt oplæg om social kapital, og chefen for bibliotekerne har sammen med en chef fra et filialbibliotek holdt et oplæg om distanceledelse.

Oplæggene passer med de moduler, der har været på forløbet, og er på den måde også med til at skabe sammenhæng i kommunen.

– Vi ved ikke, om vi skal fortsætte med de 18 ledere, som er i gang med

Forløbet har givet mig indblik i faglig ledelse og inspiration til at anvende faglig ledelse som en del af min ledelsespraksis.

Sune Boysen

Leder, Botilbuddet Pilegården

Et godt kursus, som jeg personligt har haft meget glæde af i min rolle som koordinator og fremadrettet får glæde af. Jeg har haft glæde af det i min rolle som mødeleder, da jeg har lært at være mere tydelig i min fremfærd, samt at kunne formidle mit budskab ud på en mere direkte og tydelig måde.

Hanne Schrøder-Petersen Koordinator i Hjemmeplejen

Lisbeth Alcover Chulvi

forløbet nu og tilbyde dem yderligere kompetenceudvikling, eller vi skal åbne op for nye hold. Eller begge dele. Fra det igangværende forløb har vi erfaret, at det er svært at få vores ledere til at tilmelde sig. Det er forståeligt med en travl hverdag, men også ærgerligt, da alle som først kommer i gang er glade for forløbet. Deltagerne kan se nytteværdien, da de jo arbejder med egne udfordringer fra dagligdagen og får værktøjer og kompetencer til at tackle dem bedre, fortæller Lisbeth Alcover Chulvi.

Broen 2 • Juni 2017

15

MT Højgaards teknologispring inspirerer medarbejdere

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

20 medarbejdere fra Gladsaxe Kommune, der til dagligt er med til at skabe god velfærd for virksomheder, fik en stor oplevelse, da de blev vist rundt i MT Højgaards nye domicil og så, hvordan virtual reality og big data revolutionerer byggeprocesser.

Det er med stolthed, at MT Højgaard viser rundt i deres nye domicil på Knud Højgaards Vej i Søborg. Før boede entreprenørvirksomheden i ejendommen ved siden af. Nu har Pension Danmark opført et nyt, fleksibelt domicil til dem, og da de selv har været bygherre, har de haft mulighed for at skræddersy den nye arbejdsplads til deres cirka 550 medarbejdere.

Erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen havde inviteret en gruppe kolleger fra kommunen på besøg i huset, som led i implementeringen af den nye erhvervspolitik, og seniorudviklingschef Henrik Norup, der også er medlem af Gladsaxe Erhvervsråd bød de 20 medarbejdere fra Gladsaxe Kommune velkommen.

Et teknologisk tigerspring Formålet med besøget var at se det nye domicil, som kommunen som myndig-

16 Broen 2 • Juni 2017

hed har givet tilladelser til, og følge op på kommunens erhvervsservice. Men det handlede også om at blive inspireret af det teknologiske tigerspring, som MT Højgaard har taget fuldt ud i forbindelse med flytningen, hvor de har investeret et trecifret millionbeløb i ny teknologi kaldet Virtual Design and Construction (VDC).

I det nye VDC Lab er viden, kompetencer og teknik samlet på samme sted, hvilket giver optimal mulighed for virtuelt at simulere et byggeprojekt fra start til slut. Man kan altså bygge virtuelt, før man bygger i virkeligheden.

Det betyder, at ejere og brugere af en kommende bygning kan involveres tidligt i processen. En virtuel rundtur i byggeriet er mulig ved hjælp af et par 3D-briller af pap, og dermed kan de man­ge parter i en byggeproces hurtigere nå frem til de rette løsninger. Det sparer tid og penge og kan give bedre byggeri.

Fremtidens byudvikling I MT Højgaard er de overbevist om, at VDC kan være med til at gøre byggebranchen langt mere effektiv i fremtiden. Og der er brug for det, for byggebranchen har som en af de eneste brancher ikke forbedret produktiviteten i mange år.

For kommunens medarbejdere var det inspirerende at se, hvordan planlægning af byggerier og byens byudvikling kan gøres på helt nye måder ved hjælp af alt fra 2D til 6D-teknologi.

Det satte også tankerne i gang i forhold til, hvad fremtidens medarbejdere skal kunne både i det private og det offentlige, og hvordan vi i fremtiden planlægger Gladsaxe som en levende by i vækst.

Tog inspiration med hjem En af deltagerne var byplanarkitekt Anne Hertz Dahlgren. Hun synes det

Forretningsudviklingschef Peter Bo Olsen viste, hvordan ny teknologi gør det muligt at bygge virtuelt, før man bygger.

var særligt interessant at se, hvad MT Højgaards VDC lab kan og se, hvor velforberedte vi som kommune kan forvente, at nogle bygherrer vil være i fremtiden.

– De har ikke nødvendigvis flere oplysninger om en given ejendom, end vi som kommune har, men de har en metode til at samle alle oplysningerne som gør, at de i princippet kan tage højde for alle forhold i deres projektering. Vi har nok i højere grad været vant til, at bygherrerne kom til os for at få oplysninger, fremover skal vi sørge for at have tjekket alle forhold grundigt for at kunne matche det vidensniveau, som for eksempel MT Højgaard vil kunne fremvise, fortæller hun.

Med på virksomhedsbesøget var også leder af Enhed for velfærdsteknologi Anne Skjoldan. Og selv om det, med hendes egne ord, måske ikke var helt oplagt, at en leder fra Social- og

Sundhedsforvaltningen skulle høre om, hvordan man planlægger og styrer store byggeprojekter, så valgte hun alligevel at tage med. Det har hun ikke fortrudt.

– I oplægget kunne jeg jo se, at virksomheden arbejder med en ’virtuel’ dimension i deres planlægning af byggeprojekter. Det er altid interessant at se, hvordan man løser konkrete udfordringer i andre sammenhænge.

Det kan betyde, at man kan se sine egne udfordringer med nye øjne. For mig var det interessant at se, at 3D faktisk anvendes i planlægningsøjemed, og tilføjer mere kvalitet i den samlede plan. Det er jeg sikker på, at vi også kan bruge på andre områder. Jeg har desuden fortalt vores nye sundhedschef om tilgangen, da han er en af dem, der skal få enderne til at hænge sammen i forbindelse med planlægningen af kommunens nye sundhedshus.

Anne Skjoldan

Anne Hertz Dahlgren

Broen 2 • Juni 2017

17

NY NYLEDELSESLEDELSESTILGANG TILGANG

i Sociali Socialogog SundhedsSundhedsforvaltningen forvaltningen

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Social- og Sundhedsforvaltningen tog i 2016 hul på at udvikle sin ledelse, så den på langs og tværs af alle enheder og fagområder bliver bedre til at sikre, at de beslutninger, som Byrådet, fagudvalgene og ledelsen træffer om, hvilken tilgang borgerne bliver mødt med, og hvilke metoder og redskaber vi bruger, udmøntes efter hensigten i forvaltningen. Det indebærer også, at de inputs og oplevelser, som borgere og medarbejderne har, bliver båret opad gennem organisationen, så de får indflydelse på beslutningerne.

Det vil altid være en udfordring, at der er et stykke vej fra den overordnede styring til den praksis, som sker for og med borgeren. Ny Ledelsestilgang går målrettet efter en bedre kobling mellem de to. Ambitionen er, at effekten på sigt vil kunne ses på samspillet mellem kommune og borger, det vil lsige også når medarbejderne er alene sammen med borgerne.

– Vi skal nytænke og udvikle ledelse ved at udfordre vores ledelsesvaner og gå undersøgende til den måde, vi leder på i dag. For at sætte skub i nye måder

at lede på, kan ledere melde ind med prototyper, altså små forsøg, hvor man i en periode afprøver nye ledelsesmetoder af. Det kan være, at man som leder gennemfører observationer, bruger input fra borgerne mere aktivt, eller at man får feedback fra medarbejdere og andre ledere for at udvikle egen ledelse.

Det kræver derfor mod at være med i Ny Ledelsestilgang, fordi man ikke kan undgå at blive udfordret som leder, siger social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard.

Bedre hjælp og støtte til psykisk sårbare borgere i eget hjem Hjemmeplejen og Det Psykosociale Tilbud har haft stort udbytte af et ledelsesmæssigt forsøg: en prototype, der skal skabe en større sammenhæng i plejeog støtteindsatsen for psykisk sårbare borgere, der både har behov for hjemmepleje og socialpædagogisk støtte i eget hjem.

18 Broen 2 • Juni 2017

Leder af Hjemmeplejen, Anne Kristensen, og lederen af Det Psykosociale Tilbud, Eva Karlsson, har set væsentlig mere til hinanden de seneste måneder end tidligere. De to ledere har sammen kørt en seks uger lang prototype, altså et lille afgrænset ledelsesmæssigt forsøg.

Anne Kristensen og Eva Karlsson har nemlig 73 borgere til fælles, der alle har behov for både hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte, der er støtte med det formål at styrke borgere i deres livssituation. De 73 borgere har alle en psykiatrisk diagnose og bor i eget hjem.

Udover hjemmehjælp får de socialpædagogisk støtte til for eksempel at blive styrket i dagligdags gøremål som indkøb og madlavning eller de kan have en ledsageordning, hvor en medarbejder

tager med dem til for eksempel møder og fritidsaktiviteter.

Der er altså tale om borgere, der både får besøg af Anne Kristensens medarbejdere fra hjemmeplejen og af Eva Karlssons medarbejdere fra Det Psykosociale Tilbud.

En øget synergi – Vi har traditionelt arbejdet i to søjler med to visitationer og to it-systemer.

Derfor har kommunikationen og koordineringen mellem vores områder og indsatser været begrænset. Jeg kunne for eksempel have en hjemmehjælper ude hos en borger, og borgeren har så kunnet fortælle, at der også kom en anden fra kommunen i huset, men borgeren har ikke rigtig kunnet fortælle,

Leder af Hjemmeplejen, Anne Kristensen, og lederen af Det Psykosociale Tilbud, Eva Karlsson.

hvad den anden fra kommunen har skullet lave, fortæller Anne Kristensen.

Ny Ledelsestilgang var anledningen til, at Hjemmeplejens afdeling Nord og Det Psykosociale Tilbud har gransket egne ledelsesmæssige vaner og valgt at afprøve en prototype for at finde nye måder at øge samarbejdet og kommunikationen mellem afdelingerne. Formålet er, at borgerne oplever en øget kvalitet i indsatserne, der også i højere grad kan understøtte hinanden frem for i nogle tilfælde at modarbejde hinanden. Det handler i bund og grund om at få to plus to til at blive fem, i stedet for nogle gange kun tre.

– Jeg kan for eksempel have en medarbejder, der er ude for at træne en borger i at lave mad, og så har borgeren forinden måske sagt nej til at få

handlet af hjemmehjælperen. Samtidig kan en borger både være visiteret til at modtage rengøring af hjemmeplejen og samtidig være visiteret til træning via Det Psykosociale Tilbud i at rydde op i hjemmet. Og så vil det jo være oplagt, at borgeren bliver trænet i at rydde op, umiddelbart før hjemmehjælperen kommer og gør rent. Vi får jo mest ud af at supplere og understøtte hinandens indsatser, siger Eva Karlsson.

Sparring og overblik over ydelsen Selve prototypen kørte i en periode på seks uger, hvor Anne Kristensen og Eva Karlsson aftalte faste møder hver 14. dag. Samtidig var de begge ude hos nogle borgere sammen med hinandens medarbejdere, hvilket for dem, var

fakta Navn: Ny Ledelsestilgang Antal prototyper i gang: 26 Projektperiode: 2016-?

Udbredelse: Involverer alle 90 ledere i Social- og Sundhedsforvaltningen Styre- /projektgruppe: Forvaltningsledelsen, seks ledere og to medarbejdere der bredt repræsenterer forvaltningen Læs mere på FOKUS / Forvaltninger / SSF / Ny Ledelsestilgang

Fortsættes Broen 2 • Juni 2017

19

en ny måde at drive ledelse på. Her spurgte de ind til borgernes oplevelser og fik deres input til, hvordan kommunens ydelser kan gøres bedre. Observationerne og borgernes input blev siden præsenteret på en fælles workshop for medarbejdere fra begge afdelinger, der også kom med deres input til, hvordan arbejdet kan koordineres bedre.

– Medarbejderne efterspurgte blandt andet mere faglig sparring mellem de to afdelinger og bedre kommunikation og samkørsel af information omkring borgerne. Det handler meget om, at medarbejderne skal kunne se deres eget bidrag i relation til den samlede indsats. Hvis medarbejderne har et overblik over den samlede indsats overfor borgeren, så øger det forståelsen af egen opgave, og det giver en bedre

ydelse, siger Eva Karlsson. Også borgernes input gav anledning til eftertanke.

– Jeg talte blandt andet med en borger, der fortalte, at for ham var relationen til medarbejderen vigtigere end at få udført selve ydelsen til en bestemt tid. Som fagpersoner sender vi jo pr. automatik en anden medarbejder, hvis borgerens faste hjemmehjælper for eksempel er syg eller har fri. Men denne borger ville rent faktisk få en bedre oplevelse af os, hvis vi udskød leveringen af ydelsen, indtil borgerens faste hjemmehjælper var tilbage på arbejde, siger Anne Kristensen.

Fortsat samarbejde De mange input fra prototypen danner nu grundlag for en fortsat udvikling af samarbejdet mellem de to afdelinger.

Selv om prototypen kun varede i seks uger, er det kun starten på et fremtidigt samarbejde og en ny måde at gå undersøgende til sin ledelse på.

– Vi har fået et værdifuldt indblik i hinandens ledelse, arbejdsmetoder og

opgaveløsning, og det har givet os en masse at gå videre med i vores fremtidige samarbejde og ikke mindst også i vores egen ledelsestilgang. Derfor mødes vi fortsat løbende, inspirerer hinanden og drøfter mulighederne for et øget samarbejde, fortæller Eva Karlsson, der ligesom Anne Kristensen er begejstret for metoden med prototyper.

– Vores prototype har været rigtig god, og generelt er prototyperne en rigtig god metode til at afprøve nye ting på et meget afgrænset område. Finder man ud af, at der ikke er noget potentiale i prototypen, ja så stopper man jo bare. Det sker der ikke noget ved, siger Eva Karlsson.

– Ny Ledelsestilgang handler om, at borgerne og medarbejderne peger i den retning, vi skal gå. Det er utroligt sundt som leder at komme ud af ledelsesgangene og se, hvordan vores ydelser bliver oplevet af borgerne og de medarbejdere, der leverer dem. Det er jo dem, det hele handler om, siger Anne Kristensen.

25-års jubilæer 1. juli 1. juli 1. august 1. august 1. august 1. september 1. september 1. september 21. september 30. september

Birgit Andersen, pædagog, Kastaniehuset Kagså Helle Krogh, Social- og sundhedsassistent, Seniorcenter Rosenlund Anne-Mette Lisby Andersen, Kontorassistent, Hovedbiblioteket Aase Hove Schmidt, Børnehaveklasseleder, Grønnemose Skole Stig Michaelsen, pædagog, SFO Stengård Erja Helena Bjørklund, pædagogmedhjælper, Børnehuset Gnisten Lene Wendelboe Kristiansen, pædagog, SFO Vadgård Lone Marianne Pedersen, pædagog, Tornehøjgård Jon Dobrin, tilsynsassistent, Intern Service Gladsaxe Jeanette Bech Nielsen, pædagog, Børnehuset Mælkevejen

40-års jubilæer 1. august 1. august 1. august 1. august 1. august 1. august 1. september 1. september 6. september 25. september

20 Broen 2 • Juni 2017

Ingelise Damm, vicedirektør, Børne- og Kulturforvaltningen Anne Grete Jarbøl, viceskoleinspektør, Bagsværd Skole Poul Hansen, overlærer, 10. Klasse og Ungdomsskole, GXU Lilli Klinten Grand, pædagog, Børnehuset Kildevænget Tina Eva Krag, socialformidler, Borgerservice Jonna Carøe Kristensen, social- og sundhedshjælper, Hjemmeplejen Tune Sigersen Jensen, overlærer, Gladsaxe Skole Käte Hjorth, svømmelærer, Træningscenter Gladsaxe Annette Rønne Hansen, pædagog, Børnehuset Bytoften Mogens Schmidt, gartner, Driftsafdelingen

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kolleger og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

Udfyld den senest 20. maj på FOKUS / Personale / Tip en 13’er – eller send denne side.

¢

8. Hvad er en førstelinjeleder?

1: Som en kulturforandring på tværs x: Som et projekt, der skal sikre at vi starter projekter i tide 2: Som en måde at få god tid til arbejdet

¢ ¢

familiekoordinatorerne arbejde med?

1: 20 familier x: 25 familier 2: 30 familier

4. Hvad er fælles for familierne i projektet ’Helhedsindsats for udsatte familier’? ¢ ¢ ¢

1: De har alle mindst ét barn under 3 år x: De er alle under 30 år 2: De er alle uden arbejde

5. Hvornår i graviditeten får ¢ ¢ ¢

¢

9. Hvad hedder teknologien MT Højgaards bruger til at bygge virtuelt? ¢ ¢ ¢

1: Virtual Design and Construction x: Digital Construction 2: Laptop Building

10. Hvor mange borgere samarbejder Anne Kristensen og Eva Karlsson om? ¢ ¢ ¢

1: 67 borgere x: 70 borgere 2: 73 borgere

11. Hvad kan du vinde i

1: Lige når de er blevet gravide x: I uge 30 til 32 2: En måned før terminen

¢

gode til sprog fra de er helt små?

¢

¢

1: En leder, der har borgerkontakt x: En leder, der er leder for højest to medarbejdere 2: En leder, der ikke fyrer og hyrer, men har et dagligt ledelsesansvar

gravide som udgangspunkt tilbudt et graviditetsbesøg?

6. Hvorfor er det vigtigt, at børn bliver ¢

1: 1 teaterforedrag x: 2 teaterforedrag 2: 3 teaterforedrag

Tidlig indsats?

3. Hvor mange familier skal ¢ ¢ ¢

¢ ¢ ¢

1: Fordi de kan kommunikere med hinanden x: Fordi det påvirker deres personlige og sociale udvikling 2: Fordi det er irriterende, at man ikke kan forstå de små

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen: Jeppe Thorsen Bibliotekar Høje Gladsaxe Bibliotek

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

Send dit svar senest 18. august til: Jesper Nicolajsen

Strategi, Kommunikation og HR Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

navnekonkurrencen om intranettet?

¢ ¢

1: Æren, to fribilletter til Bibliografen og et gavekort på 500 kr. til Grannys House x: Æren og fire billetter til Baadfarten 2: Æren og en ekstra feriedag

12. Hvad handler Hovedudvalgets konference 10. oktober om? ¢ ¢ ¢

1: Om at blive bedre kollegaer x: Om at arbejde i teams 2: Om at håndtere forandringer på arbejdspladsen

13. Hvad står der på skiltet, der står ved siden af damen på bagsiden? ¢ ¢ ¢

1: Jeg er sikker x: Jeg er ikke sikker 2: Jeg er på usikker grund

Mail:

¢ ¢

Gladsaxe været med til at udvikle?

Telefon:

2. Hvordan kan man beskrive

7. Hvor mange teaterforedrag har

Afdeling / institution:

1: Gladsaxe Rådhus x: Vilvorde Kursuscenter 2: Bagsværd Stadion

Titel:

¢ ¢ ¢

Navn:

1. Hvor foregår kurset ’Ledelse på tværs’?

Broen 2 • Juni 2017

21

Har du et godt navn til vores nye intranet ?

Senere i år vinker vi farvel til FOKUS og lancerer Gladsaxe Kommunes nye intranet. Derfor får vi brug for din hjælp til at finde et godt navn.

Send dit forslag til kommunkation@ gladsaxe.dk. Vinderen får, ud over æren, to biografbilletter og et gavekort på 500 kroner til Grannys House.

Vi glæder os til at præsentere det nye intranet senere på året. Det bliver et intranet, der er væsentligt anderledes end FOKUS. For eksempel er der et samarbejds- og projektrum, et integreret videomodul, du kan ’like’ og kommentere på nyheder, og så er nyhederne målrettet ud fra geografisk placering, din forvaltning og om du er leder eller medarbejder. Med det nye intranet siger vi derfor farvel til FOKUS, men hvad skal navnet på vores nye intranet være?

Hele organisationen inddrages

som ikke sidder foran en computer til daglig, også kan få adgang til intranettet på en nem og brugertilpasset måde.

VIND !

Send dit navneforslag senest 15. august Send allerede nu dit forslag til kommunikation@gladsaxe.dk Den medarbejder, der vinder konkurrencen, får ud over æren af, at have fundet på navnet til intranettet, to fribilletter til Bibliografen og et gavekort på 500 kr. til Grannys House. Hvis der er flere med samme vinderforslag bliver der trukket lod om præmien.

Krav til dit forslag Dit forslag må ikke indeholde bogstaverne æ, ø og å, og navnet skal helst være et enkelt ord, maksimum to ord.

Derudover er der ingen krav, men dommerkomitéen, som består af styregruppen bag det nye intranet, lægger vægt på, at ordet kan understøtte, at det nye intranet er et intranet for alle medarbejdere i Gladsaxe Kommune.

Dommerkomitéen består af: Tine Vedel Kruse (SKOHR), Ulla Baden (SKOHR), Rikke Rosenmeier (SKOHR), Maya Busted (SKOHR), Thomas Lerche (DIA), Gitte Würhnfeldt (DIA), Pia van Acker (DIA), Vibeke Bendixen (BMF), Rasmus Bækgaard (SSF), Kristina Velser (BKF) og John Stausholm (COE).

Nyt Navn

Før vi kan lancere det færdige intranet, bliver der arbejdet hårdt i kulissen. I disse uger holder vi for eksempel workshops med repræsentanter fra alle forvaltninger, så vi sikrer, at viden, behov og ønsker fra alle områder af organisationen kommer med i den samlede prioritering af vores nye intranet. I første omgang erstatter det nye intranet det FOKUS, vi kender i dag. Men i fase to, som gennemføres i 2018, ser vi på, hvordan institutioner og enheder udenfor rådhuset og medarbejdere,

Kursus: Skab trivsel og udvikling blandt frivillige Mandag 11. september er der kursus for alle ansatte som har kontakt med, koordinerer eller leder frivillige på vores arbejdspladser. Det bliver holdt i GPV, Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter, fra kl. 9 til 15.30. Kurset arrangeres af Frivilligteamet.

Hør oplægget ’Skab trivsel og udvikling blandt frivillige’ og

22 Broen 2 • Juni 2017

lær om blandt andet MUS/GRUS/MI i grupper, som er et redskab til fastholdelse af frivillige. Du får også introduktion til forskellige ledelsesstile og mødeformer, samt en præsentation af en kollegial interviewmodel, der er et samtaleværktøj til de frivillige til at reflektere over egen frivilligpraksis i forhold til konkrete problemstillinger.

Du kan tilmelde dig i Plan2Learn på gladsaxe.plan2learn.dk, søg på ’frivillighed’.

Konference om forandringer på arbejdspladsen Hovedudvalget holder 10. oktober en konference om forandringer på arbejdspladsen. Det forventes at ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter deltager i konferencen, der finder sted på Grønnemose Skole klokken 9 til 15.30. Der er morgenmad fra klokken 8.30.

Baggrunden for konferencen er, at data fra medarbejderundersøgelsen har vist, at der scores tydeligt lavere på en lang række spørgsmål de steder i organisationen, hvor der sker store forandringer.

– Vi kan se et dyk i trivslen på de arbejdspladser, hvor der sker forandrin-

ger. Det er ikke kun store forandringer, der påvirker medarbejder negativt, men også de konstante forandringer, der er et vilkår på det moderne arbejdsmarked. Derfor handler det om at skabe robuste arbejdspladser, der kan være på forkant med forandringerne, så alle er klædt bedst muligt på til de udfordringer, som forandringerne bringer.

På konferencen kan man høre mere om, hvordan man som leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant kan være på forkant med forandringer på arbejdspladsen og dermed opretholde medarbejdernes trivsel, mens forandringerne sker, fortæller

Iben Bruun, næstformand for Hovedudvalget.

Program for dagen meldes ud på et senere tidspunkt på FOKUS, hvor du også kan læse mere om konferencen.

Du kan tilmelde dig i Plan2Learn på gladsaxe.dk/plan2learn.dk

S T A F E T T E N

2 0 11

29. AUGUST - 2. SEPTEMBER

VERDENS STØRSTE MOTIONSLØB TILMELD JER PÅ WWW.SPARTA.DK

DHL STAFET OG HYGGE I FÆLLEDPARKEN Tirsdag 29. august deltager Gladsaxe Kommune i DHL-stafetten i Fælledparken. DHL-stafetten er et holdløb med fem personer på hvert hold, og hver person løber eller går fem kilometer. Løbet starter kl. 18.

Sådan tilmelder du dit hold Hvis du og dine kolleger har lyst til at løbe med, skal I tilmelde jer senest fredag 4. august, men meget gerne før denne frist. I skal vælge en kontaktperson, som udfylder den elektroniske tilmeldingsblanket. Kontaktpersonen kan

sagtens tilmelde flere hold ad gangen. Ved tilmeldingen skal der angives trøjestørrelse, for dem der ikke allerede har en Gladsaxe trøje.

Du kommer til den elektroniske tilmeldingsblanket via FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed – motion Du kan også klikke på banneret på forsiden af FOKUS og følge vejledningen.

Det er gratis at deltage. Dog er det sådan, at møder et hold ikke op på dagen, vil holdet selv komme til at betale deltagergebyret.

Broen 2 • Juni 2017

23

Fokus på it- og datasikkerhed

Af Annali Rytter, kommunikationsmed­arbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Truslerne mod digitale data og informationer er stigende. Derfor kommer der i de kommende måneder vejledninger og videoer på Fokus, infoskærme med mere om, hvordan man som medarbejder kan bidrage til datasikkerheden og undgå, at vores og borgernes data kommer i de forkerte hænder.

I kommunen har vi fuld fart på digitaliseringen af opgaverne. Vi ser samtidig, at truslerne mod vores data og informationer er stadigt stigende.

Får at beskytte vores og borgernes informationer er det vigtigt, at vi som ansatte har en sikker adfærd, når vi omgås oplysninger og data.

Aktuelt oplevede vi et verdensomspændende computerangreb den 12. maj i år, hvor Gladsaxe Kommune heldigvis gik fri. Men begivenheden aktualiserer behovet for, at vi alle får aktuel viden om, hvordan vi omgås vores data på en sikker måde.

Datasikkerhed kan ikke bare overlades til Digitaliseringsafdelingen, fordi de it-kriminelle går målrettet efter brugere, som ikke er tilstrækkelig opmærksomme på deres digitale færden. Sikkerheden er et fælles ansvar for alle ansatte i Gladsaxe Kommune.

J39 3r -S1k#3R -

Læs nyhederne og se videoerne!

I juni sætter Forum for informationssikkerhed derfor fokus på mailsikkerhed (phishing) og generel sikker adfærd i forhold vores data og informationer. Følg med på Fokus og infoskærme og se de korte videoer, som giver råd og tips om, hvordan du undgår at uvedkommende får adgang til vores data.

Efter sommerferien sætter vi fokus på mobil sikkerhed, ransomware og sociale medier.

Broen 2 • Juni 2017

Vær kritisk ...

Følg med og sæt fem minutter af til at blive klogere på datasikkerhed.

Læs mere på http://datasikkerhed Det er også dit ansvar!