Broen 2-2012

Medarbejderbladet Broen 2 • Juni 2012

Fascinerende fritid

Min pa ssi on

og bueskydning  Børn med  Ingeniøren 500 brætspil med  It-konsulenten brækkede ribben  Spørgeskemaer og flamencodans

Læs også: Interview med Gladsaxes ny kommunaldirektør Bo Rasmussen  Marius Ibsen takker af  Få ro i hverdagen med mindfulness  Sygefraværskonference med fokus på arbejdsglæde og trivsel  Jobbytte bygger bro  Til banko med Personaleforum Konkurrence: Læs bladet og vind en middag for to!

Kurser august-december 2012 Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads

MED-grundmodul

30. august, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen 27. september, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen 29. november, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen

28. august, kl. 8.30-15.30, Bagsværd Stadion 6. november, kl. 8.30-15.30, Bagsværd Stadion

Førstehjælp Selvtillid og gennemslagskraft 10. og 11. oktober, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st. th., København

Brush-up i forvaltningsret – ny vejledning om tavshedspligt

27. august, kl. 8.30-15 og 31. august, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion 18. september, kl. 8.30-15 og 21. september, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion 24. oktober, kl. 8.30-15 og 26. oktober, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion

18. september kl. 9-12, Rådhuset, Byrådssalen

Førstehjælp – opfrisk Præsentationsteknik

1. november, kl. 9-12, Bagsværd Stadion

25. og 26. oktober, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st. th., København

Rygestop

Skriftlig kommunikation 13. og 14. august og 10. september, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion 13. og 14. november og 10. december, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Skriftlig kommunikation – klagebreve 26. september, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Effektiv læsning

Er I tolv, så laver vi et hold.

Kontakt Lisbeth Alcover Chulvi, lialch@gladsaxe.dk, telefon 39 57 50 78, hvis du er interesseret i at komme på et hold.

Tilmelding til kurserne via det elektroniske kursuskatalog på: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog eller på www.gladsaxe.plan2learn.dk

2. og 3. oktober, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Læs og forstå overenskomsterne 2. oktober, kl. 8.30-15.30, Højgård

Introduktionskursus til Profile Borgersag 15. august, kl. 9-12, Gladsaxe Hovedbibliotek 12. september, kl. 9-12, Buddinge Skole 10. oktober, kl. 9-12, Buddinge Skole 14. november, kl. 9-12, Buddinge Skole 12. december, kl. 9-12, Buddinge Skole

Introduktionskursus til Profile Emnesag 15. august, kl. 12.30-15.30, Gladsaxe Hovedbibliotek 12. september, kl. 12.30-15.30, Buddinge Skole 10. oktober, kl. 12.30-15.30, Buddinge Skole 14. november, kl. 12.30-15.30, Buddinge Skole 12. december, kl. 12.30-15.30, Buddinge Skole

Arbejdsmiljø – vold og trusler 12. september, kl. 8-16.30, Højgård

Arbejdsmiljøkurser Gladsaxe Kommune tilbyder supplerende arbejdsmiljøkurser i efteråret 2012 og foråret 2013. Se kursusbeskrivelserne og tilmeld dig på FOKUS / Personale / Interne kurser.

Der kommer nyheder på FOKUS, når datoerne ligger fast.

Kurserne varer mellem ½ og 1½ dag.

Kurser i efteråret 2012 Arbejdstilsynets kursus, risikobaseret tilsyn (forberedelse til kurset) Arbejdsglæde i storrumskontor Kom godt i gang med psykisk arbejdsmiljø herunder stress­håndtering og mobning

Kurser i foråret 2013 Anerkendende arbejdsmiljø Arbejdsulykker – håndtering og forebyggelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse Indeklimaets ABC Kontakt Eva Jäpelt, arbejdsmiljøkonsulent, telefon 39 57 60 09 mail: evamaj@gladsaxe.dk

2 Broen 2 • Juni 2012

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret lokal 5984 jarera@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen lokal 5802 tmfgno@gladsaxe.dk Jesper Nicolajsen, kommunikations­ medarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Lisbeth Alcover Chulvi, kursusorganisator i Personaleafdelingen lokal 5078 lialch@gladsaxe.dk Jonas Simon Svensson, kommunikations­­ medarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5125 josven@gladsaxe.dk

Layout og grafik: Mette Edlers Foto: Gladsaxe Kommune med flere Tryk: Grafia ApS Papir: Cyclus Print Oplag: 5.875 Svanemærket tryksag

541-757

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller: Gladsaxe Kommune Att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé 2860 Søborg senest 15. august 2012

Skiftedag i Gladsaxe Så har det netop været skiftedag i Gladsaxe Kommune. Vi har sagt farvel til Marius Ibsen, vores kommunaldirektør gennem 20 år, og goddag til Bo Rasmussen. Marius Ibsen har gjort en fantastisk indsats for Gladsaxe og afleverer en moderne, sund og veldrevet kommune med styr på økonomien.

Han har passet på skatteborgernes penge, som var de hans egne, og har altid haft stor respekt for, at ressourcerne blev brugt rigtigt. Han har været den perfekte embedsmand, der udfører arbejdet med stor respekt for demokratiet og de politiske beslutninger.

Hvis jeg skal fremhæve en succes, som i særlig grad skyldes Marius Ibsens mange talenter, er det den kommende letbane langs Ring 3. Her var det i høj grad hans fortjeneste, at alle brikkerne endte med at falde på plads til glæde og gavn for den kollektive trafik og borgerne i hovedstadsregionen. Jeg har været utrolig glad for samarbejdet med Marius Ibsen og ønsker det bedste for ham i fremtiden.

Og netop letbanen forbinder Marius Ibsen direkte med sin efterfølger Bo Rasmussen, som vi netop har budt velkommen som ny kommunaldirektør.

For i Gladsaxe kender vi allerede Bo Rasmussen som en god og respekte-

ret samarbejdspartner i forbindelse med letbanen. Mens jeg er formand for Ringby letbanesamarbejdet langs Ring 3, er Bo Rasmussen formand for henholdsvis den administrative styregruppe og embedsmandsgruppen.

Så vi har allerede en del erfaring i at samarbejde.

Derfor er jeg også sikker på, at Bo Rasmussen er den rette mand til at fortsætte den positive udvikling, Gladsaxe befinder sig i, og samtidig fastholde den økonomiske styring, som Marius Ibsen har stået i spidsen for.

Karin Søjberg Holst

Borgmester

Broen nr. 2 • Juni 2012 Broen 2 • Juni 2012

3

Bo Rasmussen trives blandt mennesker og med samarbejde

Af Ulla Baden, kommunikationschef, csfuba@gladsaxe.dk

1. juni satte Bo Rasmussen sig i kommunal­ direktørstolen i Gladsaxe Kommune. Broen har spurgt Bo Rasmussen, hvad der fik ham til at forlade Albertslund til fordel for Gladsaxe, og hvordan han har tænkt sig at gribe opgaven som kommunaldirektør i Gladsaxe an.

Gladsaxe Kommune har netop budt sin nye kommunaldirektør Bo Rasmussen velkommen.

Bo Rasmussen er 57 år og kommer fra et job som kommunaldirektør i Albertslund, hvor han tiltrådte i 2006. Her er han kendt som en visionær og resultatorienteret leder, der arbejder benhårdt på at omsætte politikernes visioner til virkelighed. En leder, der skaber trivsel og godt arbejdsmiljø med rum for nytænkning. Disse egenskaber gjorde, at han sidste år fik tildelt Den Kommunale Lederpris 2011.

Før tiden i Albertslund var Bo Rasmussen i 18 år ansat i Københavns Kommune indenfor miljøområdet, senest som vicedirektør i Miljøkontrollen. Han har en kandidatgrad i geografi med bifag i psykologi og pædagogik. Hertil skal lægges en MPA, master i offentlig forvaltning.

Derfor valgte Bo Gladsaxe Kommune – Gladsaxe Kommune er en af landets bedst profilerede velfærdskommuner. Det er en kommune, der er ekstremt ansvarlig og holder hånden under de borgere, der virkelig trænger til hjælp. Det passer rigtig godt til mig som menneske. Og så er Gladsaxe jo en kommune i vækst, som har lagt en bevidst strategi for, hvordan væksten skal forvaltes, så vi kan skabe udvikling, ikke kun lokalt, men i forhold til hele hovedstadsområdet. Det synes jeg er en spændende og udfordrende opgave.

Borgmesterens og Byrådets nærmeste rådgiver – For mig har ledelsesrollen tre ben. Borg-

4 Broen 2 • Juni 2012

mesteren er den øverste leder. Men da hun jo naturligt nok ikke kan have hænderne nede i alle detaljer af den daglige ledelse og drift, så får jeg en stor rolle at spille i tæt samarbejde med direktørkredsen. Samtidig er jeg nærmeste rådgiver for borgmesteren og for Byrådet. Men der er ingen nøjagtig facitliste. Så hvordan min rolle præcist skal være, skal borgmesteren og jeg finde ud af i fællesskab i den kommende tid.

Mere kommunikerende end administrerende – Som direktør er jeg er nok mere en kommunikerende end en administrerende direktør.

Jeg kan lide at arbejde sammen med mennesker i team, hvor vi bruger de kompetencer, vi hver især har. Jeg tror på, at vi når de bedste resultater i tætte dialoger med respekt for alle i organisationen. Derfor er det vigtigt, at der er tætte koblinger både op, ned og på tværs i organisationen, men også mellem det politiske og det administrative niveau.

Jeg forventer, at man som leder melder sig fuldt og helt ind i ’det fælles projekt’. Det vil sige, at man lytter til de politiske signaler, loyalt tager ansvar for hele organisationen og arbejder målrettet for at gennemføre de politikker og strategier, som Byrådet beslutter.

For mig spiller MED-organisationen også en vigtig rolle i kommunens liv og i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Det er et forum, som bestemt ikke kun er rituelt, men hvor man fordomsfrit skal kunne udveksle synspunkter og komme med løsninger på problemer.

i team

Bo Rasmussen.

Økonomien afgør al anden aktivitet Gladsaxe er kendt for at have en sund og robust økonomi og blev sidste år kåret som en af de 10 kommuner, der er bedst til økonomistyring. Og økonomistyring er da også et område, som Bo Rasmussen prioriterer højt.

– Hvis økonomien ikke er på plads, hæmmer det al anden aktivitet. Derfor er det også mit mål at afstikke en kurs, der sikrer, at Gladsaxe fortsat har en sund økonomi. Det betyder, at de udfordringer, kommunerne står overfor de kommende år, kræver en organisation, der som en del af kulturen tænker i at udvikle og gennemføre effektiviseringer.

Ingen store organisationsændringer

at ændre hele organisationen, som det er set mange steder, hvor der er kommet ny ledelse.

– Det ligger ikke lige for, at organisationen skal ændres radikalt. Gladsaxe har en organisation, som fremstår velfungerende og driftssikker. Men på den anden side er det også klart, at en vigtig opgave for mig bliver at sikre, at organiseringen fortsat er optimal, så den kan honorere de opgaver og udfordringer, Gladsaxe stilles overfor. Som medarbejder må man derfor være indstillet på, at vi arbejder og lever i en foranderlig verden, hvor vi undertiden rystes lidt og kommer ud af komfortzonen. Udvikling og uforudsigelighed er en præmis, som man skal arbejde med konstruktivt.

En del medarbejdere spekulerer over, om den nye kommunaldirektør mon vil gå i gang med Broen 2 • Juni 2012

5

Marius Ibsen er klar til nye udfordringer Selvom dåbsattesten peger i den retning, så var det ikke en pensionisttilværelse med bløde lænestole og sutsko der trak, da Gladsaxes kommunaldirektør Marius Ibsen takkede af den 31. maj. Broen satte Marius Ibsen stævne for at høre hans refleksioner over 20 års indsats og det, der venter forude.

– Når jeg har valgt at stoppe nu, er det fordi jeg gerne vil noget andet, mens jeg endnu kan. Jeg vil gerne undervise og forske, og en ph.d. tager et par år at lave. Jeg vil også gerne kunne rejse væk i flere måneder ad gangen til for eksempel New Zealand. Men som kommunaldirektør er der altid noget, som gør, at man ikke kan rejse væk.

Af Ulla Baden, kommunikationschef, csfuba@gladsaxe.dk

Nåede hvad han ville

6 Broen 2 • Juni 2012

Marius Ibsen er en embedsmand med stort E, og er ikke meget for at tage æren for Gladsaxes succeser.

– Min holdning har altid været, at embedsmænd ikke skal have visioner. Deres opgave er at skabe gode rammer og at lytte til politikerne og hjælpe dem til at føre ideerne ud i livet. Vi er en moderne kommune med en god økonomi og et godt styringssystem. Så på den måde synes jeg, at jeg har nået, hvad jeg ville.

Hvis jeg derudover skal nævne en succes, er det, at vi nu får en letbane langs Ring 3. Men det med letbanen er jo ikke min ide, men et gammelt politisk ønske. Min opgave har været at fornemme, hvad der kunne lade sig gøre, og hvordan den økonomiske kabale kunne gå op.

En letbane koster rigtig mange penge, og det er politikerne, der skal kunne retfærdiggøre udgifterne overfor borgerne og løbe risikoen. Derfor skal det også være politikerne, og ikke embedsmændene, der bør have æren.

Vil gerne være en bedre personaleleder Er der noget, der ligger Marius Ibsen på sinde, så er det at være et ordentligt menneske. Ikke kun i forhold til politikerne, men også overfor medarbejderne.

– Jeg har altid ment, at man ikke skal fyre medarbejdere for at spare penge, hvis man overhovedet kan undgå det. Medarbejdere, der ikke passer deres arbejde, skal selvfølgelig kunne fyres. Men hvis medarbejderne gør et godt stykke arbejde og har hjulpet loyalt med til at stå en sparerunde igennem, så skal de ikke bare fyres bagefter. Det er ikke fair. Der er dem, der mener, at det er sundt med lidt udrensning en gang imellem. Men fyringsrunder skaber lange perioder med usikkerhed, det hæmmer arbejdsindsatsen, og det gavner ikke organisationen.

Når det gælder personalet, er der dog en ting, han godt ville gøre om, hvis han fik chancen.

– Jeg synes ikke altid, at jeg har været verdensmester i personaleledelse, og det kan godt nage mig indimellem. Så det ville jeg godt gøre bedre, hvis jeg skulle starte forfra.

Røg, snaps og otte til fire Meget er forandret siden Marius Ibsen satte sig i direktørstolen for 20 år siden.

– Da jeg startede, måtte man ryge på kontorerne. Til forvaltningschefmøderne havde for-

Marius Ibsen.

valtningscheferne på skift en flaske snaps med, og der var også øl på bordet. Der var i høj grad en otte til fire-mentalitet blandt medarbejderne, og fleksibiliteten med hjemmearbejdspladser fandtes ikke. I dag er arbejdstiden mere opløst og folk arbejder generelt mere. Til gengæld er der flere fridage.

Vil savne at løse komplicerede problemer – Jeg har selv valgt at stoppe, så jeg vil ikke gå rundt og savne Gladsaxe. Men jeg kommer til at savne at løse komplicerede problemer og store politiske udfordringer. Og der er rigtig mange mennesker, jeg har samarbejdet med, som jeg også kommer til at savne.

Jeg har også altid godt kunnet lide at gå til indvielser. For når man står der med det endelige resultat, så husker man, hvordan det hele

startede, alle processerne undervejs og hvordan det blev helt anderledes i forhold til, hvad man oprindeligt besluttede. Det er fordelen ved at have været kommunaldirektør længe. Så er man med hele vejen og kan ikke bare fralægge sig ansvaret.

Glem ikke politikerne Hvis Marius Ibsen skal give medarbejderne et sidste ord med på vejen, lyder det: – Glem aldrig, at det er politikerne, der bestemmer. For vælgerne har valgt dem og deres opgave er at tolke borgernes ønsker og føre dem ud i livet. Det er også dem, der skal tage tævene, hvis noget går galt. Og det gør de politikere, vi har i Gladsaxe. De tørrer ikke skylden af på embedsværket, som vi ser det i mange andre kommuner. For de er ordentlige og flinke.

Broen 2 • Juni 2012

7

Singletasking er hot

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Der var hverken mystik, orange munkedragter eller røgelse i lokalet, da 15 morgenfriske medarbejdere var på kursus i mindfulness meditation.

Men flere af dem oplevede, at man på få minutter kan stoppe hverdagens tankemylder, få indre ro og være til stede i nuet.

fakta Mindfulness mod stress Siden 1979 har en amerikansk læge, Jon Kabat-Zinn, trænet patienter med meget forskellige lidelser som psoriasis, kroniske smerter, stress og depression i mindfulness, som er inspireret af buddhistisk meditation. Hans program hedder ‘Mindfulness Baseret Stress Reduktion’ og varer otte uger med to timers undervisning om ugen og daglig træning hjemme.

Det har givet så positive resultater, at mindfulness har bredt sig til store dele af verden som en anerkendt metode til at forebygge og behandle stress og depression, men også til mennesker, der ønsker at være mere til stede i nuet og leve livet fuldt ud. Man kan ikke læse sig til mindfulness eller bare komme til lektionerne. Man skal træne hver dag i en længere periode.

8 Broen 2 • Juni 2012

Fyld en flaske med vand og sand. Ryst den godt og se på den. Et temmelig uklart og grumset syn, ikke? Stil så flasken fra dig og lad den stå i nogle minutter. Sandet synker til bunds.

Hvad ser du nu?

Nogenlunde sådan kan man beskrive det, man kan opleve, når man mediterer: Tankemylderet forsvinder, hjernen ’slapper af ’, og man tænker klarere og ser alting mere tydeligt.

– Men der er intet overnaturligt eller religiøst i meditation, fortæller Søs Meldahl, som er uddannet fysioterapeut og har efteruddannet sig blandt andet som gestaltterapeut, kognitiv terapeut, vægtstop-rådgiver og instruktør i mindfulness.

Stop tankemylderet Meditation går ud på at rette opmærksomheden mod for eksempel dit åndedræt, en lyd, et lys eller forskellige dele af kroppen … og når der dukker en tanke op, så observerer du den, men lader den flyve videre og retter igen opmærksomheden på dit åndedræt.

– Deltagerne prøver forskellige meditationsformer, fordi det er så forskelligt, hvad der virker for folk. De skal finde en form, hvor de oplever en indre ro, siger Søs Meldahl.

Vær til stede under bruseren Men du kan sagtens meditere uden at tage roen med dig i hverdagen. Og her kommer mindfulness ind i billedet. Det

Maibritt Frahm, fuldmægtig, Seniorcenter Kildegården Hvorfor meldte du dig til mindfulness?

Jeg havde været sygemeldt på grund af stress og depression og havde hørt, at det skulle være rigtig godt til at få styr på sig selv og få tankerne de rigtige veje. Og hvis man læser om stress, så står der meget om mindfulness. Så jeg tænkte, at det bliver jeg nødt til at prøve.

Meditation kan give dig ro her og nu, men med mindfulness lærer du at tage roen med dig ud i hverdagen, fortæller Søs Meldahl, som er instruktør på mindfulnesskurserne.

går ud på at træne opmærksomhed i hverdagen, så man i højere grad er til stede i det, man gør. Du kan øve for eksempel når du er i brusebad: Mærk temperaturen, duft sæben, mærk din krop. Vær bevidst om, hvad du tænker og føler lige nu.

– De fleste mennesker har tankerne i fremtiden; hvordan kan jeg klare det, og mon jeg kan nå det? Eller i fortiden; ej det var dumt, det jeg gjorde i går. Så der er også noget personlig udvikling i det. Bare det, at du stopper op og mærker efter – der starter en forandring, siger Søs Meldahl.

Hun mener, at mindfulness måske nok er en trend – men en trend, som er kommet for at blive – i en hverdag,

hvor vi let glemmer at mærke efter, fordi vi hele tiden har ‘mange bolde i luften’.

– Multitasking var en gang meget hot. Nu er det singletasking, der er hot.

Det giver større kvalitet i det, vi laver.

Kurserne finansieres af Personaleforum. De er gratis og består af seks gange en time. For at komme med, skal man være indstillet på at træne et kvarter hver dag. Nye kurser annonceres på FOKUS.

Fortsættes næste side.

Hvilke forventninger havde du til kurset?

Jeg tænkte, at jeg kunne blive mere opmærksom på, hvornår jeg begynder at stresse. For selv om jeg er tilbage på fuld kraft, så tror jeg, at når man har prøvet at gå ned med stress, så er der større risiko for, at man gør det igen.

Hvad har du fået ud af det?

Når jeg føler, at jeg bliver lidt ophængt, så bruger jeg mindfulness til at stoppe op og få ro på, og så kan jeg gå i gang igen.

Hvordan tror du, at kurset vil påvirke dit arbejde fremover?

Jeg lader mig ikke så let stresse. Her hvor jeg arbejder, er der mange forstyrrelser, men jeg er blevet bedre til at lukke af for dem. Jeg fordyber mig mere – nogle gange så meget, at de andre må kalde på mig to gange, før jeg opdager det. Og jeg er blevet mere effektiv og laver færre fejl.

Er der noget, der har overrasket dig?

Hvor godt det virkede! Jeg blev fuldstændig afslappet under meditationerne og kom ind i en dejlig verden – i en tilstand mellem søvn og vågen. Jeg er ked af, at der kun er én gang tilbage.

Jeg ville ønske, at jeg kunne tage et forløb mere.

Broen 2 • Juni 2012

9

Anne Lone Lindquist, projektmedarbejder og teamkoordinator i By- og Miljøforvaltningen Hvorfor meldte du dig til mindfulness?

Af nysgerrighed – for at finde ud af, hvad det her mindfulness er for noget.

For der er rigtig mange, der taler om det som en stor ting.

Hvilke forventninger havde du til kurset?

Jeg havde egentlig ikke nogen forventninger andet end at finde ud af, hvad det handler om. Gad vide, om det kan skabe noget godt?

Hvad har du fået ud af det?

Mine arbejdsopgaver er meget forskellige, og jeg er blevet bedre til lige at stoppe op og bevidst fokusere på den opgave, jeg er i gang med lige nu, frem for at have flere i hovedet på en gang.

At være til stede dér, hvor jeg er.

Jeg er også blevet bedre til at koncentrere mig i et storrumskontor: At beslutte, hvornår jeg fokuserer på at arbejde, og hvornår jeg lytter til, hvad der foregår omkring mig.

Hvordan tror du, at kurset vil påvirke dit arbejde fremover?

Jeg tror, at jeg vil være mere realistisk med min tid og mine ressourcer og måske være mere på forkant med at sige til og fra.

Er der noget, der har overrasket dig?

Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt man kan skifte fokus ved at koncentrere sig om nuet. Det er helt vildt, hvad man kan gøre på fem minutter.

10 Broen 2 • Juni 2012

Birgit Hald, uddannelseskonsulent, Hovedbiblioteket Hvorfor meldte du dig til mindfulness?

Jeg har anmeldt en bog for ledere om mindfulness, som jeg synes var fantastisk spændende, og jeg har jo selv travlt ind imellem. Så da jeg så opslaget på FOKUS, tænkte jeg: Det skal jeg bare!

Hvilke forventninger havde du til kurset?

Jeg havde nok forventet, at det var mere teoretisk, og at vi skulle snakke om, hvordan man bruger mindfulness.

Der var mere meditation, end jeg havde troet. Men det var fint nok, for det er en god måde at komme i gang på – man får jo ikke gjort det selv.

Hvad har du fået ud af det?

Jeg har været rigtig god til at multitaske, og jeg tror, at jeg er blevet mere opmærksom og fokuseret. Det har været godt at prøve forskellige meditationsteknikker og se, hvad der virker for mig. Men jeg kunne godt tænke mig et opfølgningskursus.

Hvordan tror du, at kurset vil påvirke dit arbejde fremover?

Jeg tror ikke, at det vil ændre så meget, men jeg håber, at jeg vil være mere fokuseret.

Er der noget, der har overrasket dig?

Ja, jeg troede, at det var mere mystisk og svært at meditere. Der er jo ikke noget præstation i det og ikke nogen rigtig eller forkert måde at meditere på.

Og det har været meget rart at opleve.

Sygefraværskonference:

God ledelse mindsker sygefravær fakta Fakta om sygefraværskonferencen Alle ledere samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter var tirsdag 20. marts inviteret til sygefraværskonference på Høje Gladsaxe Skole. Baggrunden er, at Gladsaxe Kommune har besluttet at have fokus på sygefraværet, da det i 2011 har været stigende i forhold til 2010.

På konferencen blev deltagerne klædt på med faktuel viden og ideer til arbejdet med at nedbringe sygefraværet.

Sygefraværet i Gladsaxe Kommune 2011: 5,7 procent 2010: 5,6 procent 2009: 5,8 procent 2008: 4,9 procent 2007: 5,4 procent Mål for sygefraværet I Kommunestrategi 2011-2014 er det ambitionen, at det gennemsnitlige sygefravær for kommunens ansatte i perioden 20112014 skal reduceres i forhold til sygefraværet i 2008, hvor det var 15,6 dage til: 2011: 15,1 dage 2012: 14,8 dage 2013: 14,6 dage 2014: 14,3 dage

– Men hvis medarbejderne ikke har opdaget, at de har en god ledelse, så har arbejdspladsen et problem.

Man skal som gruppe mene, at man har en god ledelse, for at det gør en positiv forskel for sygefraværet, siger Merete Labriola, der er seniorforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

To arbejdspladser kan godt have samme fysiske arbejdsvilkår, men hvis medarbejderne oplever, at ledelsen er dårlig, er der dobbelt så stor risiko for langtidssygemeldinger, fortalte seniorforsker Merete Labriola på sygefraværskonferencen.

Virker frugtordninger?

Merete Labriola oplever, at gratis frugt bliver brugt som middel til at nedbringe sygefraværet på arbejdspladserne. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at et æble om dagen holder arbejdsmiljøproblemer fra døren.

– I forhold til sygefraværet kan det bedre betale sig at gøre noget ved arbejdsmiljøet end at lave frugtordninger, siger Merete Labriola.

Og her handler det blandt andet om at gøre sig umage med arbejdsplads-

vurderinger rundt omkring på arbejdspladerne og bruge dem til at gøre noget ved problemerne.

Hvornår lærer vi det?

Merete Labriola understreger, at hendes pointer ikke er nye. En artikel fra 1968 peger på at lægelige og sociale tiltag ikke rigtigt kan forebygge sygefravær, men at medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet bedst spiller en stor rolle.

– Man kunne godt mene, at jeg ikke kommer med noget nyt. Men man kunne også spørge ‘hvornår lærer vi det?’, afslutter Merete Labriola.

Af Dorte Bjerregaard Jensen, specialkonsulent i Personaleafdelingen, dobjje@gladsaxe.dk

Hvis medarbejdergruppen på en arbejdsplads gennemsnitligt synes, at ledelsen er god, så smitter det tydeligt af på sygefraværet.

Læs mere på næste side.

Broen 2 • Juni 2012

11

Sygefraværskonference:

Fjern fokus fra idioten ved siden af

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Flyt fokus fra idioten og drej det indad.

Måske er idioten dig selv. Spørg i stedet dig selv, hvad du bidrager med for at skabe trivsel og arbejdsglæde. Oplægsholder Asbjørn Christensen gav inspiration til mere arbejdsglæde og trivsel.

– Trivsel er, når du ikke kan få øje på en idiot i miles omkreds!

Asbjørn Christensen fra foredragsvirksomheden Addfocus sparker behørigt sit oplæg om trivsel og arbejdsglæde i gang på sygefraværskonferencen på Høje Gladsaxe Skole. Og får samtidigt rykket tilhørerne lidt længere frem i stolene i skolens festsal.

Der er en klar sammenhæng mellem dårlig trivsel på arbejdspladsen og højt sygefravær, og Asbjørn Christensen har fået en time til at vende sammenhængene lidt på skrå og give sine input til at skabe mere trivsel og arbejdsglæde.

Nemt at finde idioter Med sit indledende udsagn understreger han, at vi alle er medskabere af vores arbejdsklima, og at det er afgørende, hvor vi lægger vores fokus.

Ved at flytte vores fokus kan vi bevæge

12 Broen 2 • Juni 2012

tingene – og andre – i den retning, vi ønsker.

– Som mennesker er vi indrettet sådan, at det vi fokuserer på, er det vi forstørrer i vores bevidsthed. Vi giver det liv. Kigger vi efter idioterne på vores arbejdsplads og rundt omkring os, så finder vi dem. Det giver os et negativt fokus i dagligdagen, på arbejdet og derhjemme, og det får stor indflydelse på vores egen og andres trivsel, siger Asbjørn Christensen.

Smitter af på andre Han mener derfor, at man skal vende tingene lidt på hovedet og fokusere indad. For det er her drivkraften til at ændre på tingene ligger gemt.

– Tænk indefra og ud. Spørg dig selv, hvad du selv bidrager med. Vi har en tendens til i høj grad at kigge på andre, og på den måde parkerer vi al vores fokus, hvor vi rent faktisk har mindst indflydelse. Vi bør i stedet

fokusere på at kvalificere vores eget output, altså lægge fokus, hvor vi har mest indflydelse – nemlig hos os selv.

På den måde yder vi også størst mulig indflydelse på andre, påpeger Asbjørn Christensen og bliver mere konkret.

– Trivsel og arbejdsglæde handler meget om, hvordan vi griber situationerne i hverdagen an, og i hvilken retning vi bevæger tingene. Prøv at læg mærke til, hvordan en lille bemærkning på et splitsekund kan ændre stemningen fuldstændigt. Tænk derfor over, hvad I flytter med jeres kommentarer, og hvordan I selv kan skabe bevægelse mod mere trivsel og arbejdsglæde.

For meget fokus på fejl En af de ting som Asbjørn Christensen fremhæver som en dræber af arbejdsglæden er, når der bliver fokuseret for meget på fejl og mangler i det daglige arbejde.

– Vi er udstyret med en bevisemekanisme, og fokuserer vi på fejl, skal vi nok også finde dem. Men dermed giver vi fejlene for stor betydning. Det bliver fejlene, der styrer vores arbejde, og vi ender med kun at fokusere på det, vi gerne vil væk fra, i stedet for at fokusere på det, vi drømmer om, siger han.

Relationerne skal være på plads To faktorer har i alle undersøgelser vist sig afgørende for arbejdsglæden og trivslen. For det første, at man som medarbejder er stolt af det, man bidrager med, og at man føler, at det bliver set af kollegaer og ledelse. For det andet skal fællesskabet fungere. De faglige relationer skal være på plads.

– Det er relationen mere end det

sagte, som er forskellen på god og dårlig kommunikation, så det er vigtigt, at vi skaber gode relationer, der gør det muligt at løse opgaverne ordentligt og effektivt, påpeger Asbjørn Christensen.

Også i relationerne skal vi kigge indad og spørge, hvad vi selv kommer med.

– Forestil dig en supertanker. Det kan virke uoverskueligt at ændre kursen på sådan en, og derfor får vi måske ikke gjort noget. Men hvis vi griber fat i en, to eller tre ting, som vi selv har indflydelse på, og som betyder noget for os, kan vi måske ændre kursen bare én grad. Umiddelbart mærker vi ingen forskel, men det er nok til, at supertankeren om en måned eller to vil være på vej til et helt andet sted. Arbejdsglæde hænger sammen med din egen tilstand, og flytter du fokus fra problemerne og

fakta Øvelse: Afstem relationen til en kollega Sæt dig overfor en kollega.

Fortæl kollegaen, hvad du værdsætter ved ham/hende.

Giv feedforward. Fortæl vedkommende, hvad du ønsker at se mere af i fremtiden fra ham/hende.

derover, hvor du selv har indflydelse, så vil du opleve, at der bliver markant færre idioter omkring dig, slutter Asbjørn Christensen.

Broen 2 • Juni 2012

13

Anna Al-Badhani rammer plet, når børnene går hjem

Af Lisbeth Alcover Chulvi, kursusorganisator i Personaleafdelingen lialch@gladsaxe.dk

Anna Al-Badhanis arbejdsdag er fyldt med larm, legende småbørn og læringsplaner.

I fritiden står den på dyb koncentration, når hun spænder compoundbuen i Gladsaxe Bueskytte Klub.

14 Broen 2 • Juni 2012

– Jeg blev for alvor bidt af bueskydning, da jeg var til mit første stævne og ramte med alle mine pile, endda på en længere distance, end jeg havde trænet i klubben, fortæller Anna AlBadhani.

Til daglig er hun pædagogisk assistent i Børnehuset Saxen. Her har hun arbejdet i seks år, og det er et job hun i højeste grad trives med.

Men en stor del af fritiden bruger hun på en mere stilfærdig aktivitet – bueskydning. Og det giver hende mulighed for at træne nogle særlige færdigheder.

– Når jeg skyder, øver jeg mange kvaliteter, som hjælper mig i dagligdagen og på arbejdet.

Jeg lærer at gå ind og ud af dyb koncentration, at holde koncentration så længe som muligt, jeg lærer mig selv at kende og jeg udvider min egen grænse for, hvad jeg kan, fortæller Anna Al-Badhani.

– Jeg får også øvet mig i taktik, planlægning og i at sætte mig nogle mål og arbejde for dem, fortæller hun.

Startede ved en tilfældighed – Da jeg flyttede til Gladsaxe, følte jeg, at jeg manglede et netværk. Jeg gik tit ture i de mange grønne områder og så folk stå og skyde med bue ved Gladsaxe Stadion. En dag, da vi stod og kik-

kede på, spurgte et af medlemmerne, om vi ikke ville prøve, og sådan begynde min søn og jeg til bueskydning.

Anna Al-Badhani startede med at skyde med langbue, en typisk ’begynderbue’. Hun fik dog hurtigt interesse for compoundbuen, der er teknisk sværere.

Flere kvinder – Det er rigtig hyggeligt i klubben. Vi passer godt på hinanden, og man er sammen med en masse dejlige mennesker, fortæller Anna AlBadhani, som drømmer om en gang at komme på jagt med buen. Og da der er meget få kvinder i klubben, har hun også en anden drøm: – Jeg håber virkelig, at jeg kan inspirere flere kvinder til at finde deres indre bueskytte frem, siger Anna Al-Badhani.

fakta Anna Al-Badhani Anna Al-Badhani er født i Polen. Hun er 40 år og har en datter på 20 år og en søn på 16 år. Hun er medlem af bestyrelsen i Gladsaxe Bueskytte Klub og er ved at uddanne sig til træner.

Læs mere om Gladsaxe Bueskytte Klub på www.gladbue.dk. Du er velkommen til at besøge klubben og prøve at skyde mandag og torsdag klokken 18-20.

Fascinerende fritid

Det kræver sin mand at fastholde den barnlige sjæl Vi lever i en travl verden med deadlines, ringetoner, fjernbetjeninger, indkøb og meget mere – og derfor kan der være behov for at trække stikket ud af både computer og PlayStation og være sammen om en social aktivitet – måske et brætspil ?

Taktik og strategi De kendte klassiske spil blev skam spillet som barn, men under en rejse over Atlanten sidst i 70-erne fik Søren Bugge for alvor øjnene op for de taktiske og strategiske brætspil – også kaldet simulationsspil.

Disse spil kendetegnes ved, at de kræver en del baggrundsviden, som man kan få ved at sætte sig ind i spillets regler. Reglerne kan fylde alt fra en halv snes sider til små bøger.

– Sådan et spil er i virkeligheden en fortæl-

fakta Et brætspil koster fra 300-800 kroner Læs mere www.germangames.dk

ling af et stykke historie og det giver altså en helt anden forståelse for det, der står i historiebøgerne, fortæller Søren Bugge.

Et spil kan tage fra en halv time og op til flere dage – og han spiller typisk en gang om ugen.

Det næste planlagte spil er over en hel weekend, hvor hver enkel deltagers opgaver og roller på forhånd er sat i skema.

– Man skal spille for at vinde, siger Søren Bugge, men fastslår samtidig, at hvis man har haft en sjov og spændende oplevelse kan det godt være i orden, at en anden vinder.

Af Jan René Rasmussen, arkitekt I Ejendomscenteret, jarera@gladsaxe.dk

Søren Bugge’s arbejdsdag er fuld af fjernvarme og forsyning til Gladsaxes borgere, men fritiden og store dele af hans bolig domineres af en brændende passion for brætspil.

Når man træder ind i hjemmet i Buddinge kan man ikke undgå at lægge mærke til reolerne fra gulv til loft, hvor man finder over 500 spilleæsker med navne som ’World Without End’ og ’Game of Thrones’; mens man desperat prøver at finde Matador, Risk, Ludo eller andet, der virker bekendt.

Navnene på æskerne sender tankerne hen på pc-spil, og mange af brætspillene er da også videreudviklet fra et pc/konsol-spil; men i brætspillet har den sociale dimension en vigtig rolle.

– Man hygger, griner, taler sammen – får måske en øl eller spiser sammen, fortæller Søren Bugge entusiastisk.

Brætspil i GKI-regi?

Gladsaxe Kommunale Idrætsforening har tidligere haft faste spilleaftner med brætspil i kælderen i bygning G ved Rådhuset, og det er Søren Bugge’s plan, at genoptage det, så han kan dele sin passion med kollegaer fra Gladsaxe Kommune.

– Der går stort set ikke en dag, hvor jeg ikke i arbejdssammenhæng bruger de ting, jeg har lært ved at spille strategiske brætspil, fastslår Søren Bugge.

At være godt forberedt og lære af sine fejl er altså vigtige strategiske og taktiske spilleregler, der gælder både til hverdag og fest – i brætspil og på arbejdet.

Broen 2 • Juni 2012

15

Adrenalinkick efter arbejde Amel Avdagic servicerer til daglig sine kolleger som it-konsulent, men efter arbejde bliver det rolige liv skiftet ud med den ekstremt hårde kampsport mixed martial arts.

Af Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen, tmfgno@gladsaxe.dk

Kampe i bur Mixed martial arts (MMA) er en blanding af thaiboxing, boksning, brydning og ju-jutsu, og der er meget få regler. Du må ikke sparke i skridtet, og du må ikke slå på en person, der ligger ned. Men du må for eksempel gerne tage kvælertag, hvis begge ligger ned. Og kampene foregår i en slags bur med net på siderne, for nogle gange bliver man kastet rundt, så en almindelig boksering er ikke sikker nok.

Psyken er det vigtigste

Amel Avdagic ved skrivebordet i sine flotte shorts, som han bruger i sin kampsport.

16 Broen 2 • Juni 2012

Amel har blandt andet fået trykket ribben, brækket næsen, forstuvet fingre, forskubbet en knæskal og fået skader på skinnebenet.

– Der er meget fokus på træning af skinneben, da det blandet andet er dem, man sparker med. Én af mine trænere stillede jernstænger op, og så skulle vi alle sammen stå og slå vores skinneben ind i stængerne for at skinnebenene skulle blive mere hårdføre til træning og kamp, fortæller Amel Avdagic om sin passion, mixed martial arts.

Jeg havde egentlig forventet at finde en kæmpe muskelbundt af den mere rå type, så overraskelsen var stor, da det viser sig, at Amel Avdagic er en ganske flink og fredelig fyr med en gennemsnitlig højde og drøjde.

– Det der fascinerer mig er, at jeg kan træne rigtig hårdt og gå helt amok på modstanderen, og efter træningen er vi venner. Træningen giver et kick, jeg er meget mere frisk og glad, og jeg har det meget bedre med mig selv bagefter, fortæller Amel Avdagic.

Og når han kan klare sig, skyldes det, at det ikke kun er fysikken, der tæller.

– Psyken er meget vigtig, vigtigere end fysikken. Ved at tænke taktisk og stå rigtigt fra starten, kan man godt være en kæmpe krabat overlegen, fortæller Amel Avdagic.

fakta Amel Avdagic er it-konsulent i Træningsog Plejeafdelingen. Han er 24 år og har dyrket forskellige typer kampsport, siden han var syv. Klubben Arte Suave holder til i Grøndalscentret og har cirka 150 medlemmer, hvoraf seks er piger. Man skal være over 18 år for at dyrke MMA.

Fascinerende fritid

Bidt af sigøjnernes dans To-tre gange om ugen erstatter Helene Friis Løbner-Olesen kontor-kostumet, spørgeskemaer og kursusplaner med flamencokjole og vifte og kaster sig ud i den forførende dans, som giver hende mod til at ’være på’ i hverdagen.

Af Jonas Simon Svensson, kommunikationsmedarbejder, josven@gladsaxe.dk

– At danse flamenco er en følelsesmæssig affære, hvor musik, sang, klap og dans hænger sammen i en fortælling af følelser og udtryk, fortæller Helene Friis Løbner-Olesen. Hun arbejder som studentermedhjælper i Personaleafdelingen og studerer psykologi og sundhedsfremme på RUC. Og så er hun bidt af at danse flamenco.

Interessen blev vakt, da en veninde fra hendes højskole lokkede hende med til en prøvetime tilbage i 2001. Og siden da har hun være bidt af sigøjnernes dans. Hun er med i Danseteatret Carmen og har blandt andet optrådt i udsendelsen Talent på TV2 i 2010.

Giver frihed Flamenco givet hende mere energi til studie og arbejde.

– At danse flamenco er som at spille skuespil – bare uden replikker – hvor kroppen og musikken fortæller min historie, forklarer hun.

– Jeg føler mig fri, når jeg danser, og jeg kan udtrykke alverdens følelser i dansen, hvad enten det er glæde, provokation, vrede eller sorg. Det

fakta Flamenco Flamenco er sigøjnernes historie fortalt igennem dans. Sigøjnerne måtte ikke spille musik med instrumenter, så de begyndte at lave rytmer med fødderne, de klappede og trampede i jorden. Først senere er dansen blevet suppleret af guitaren. Der eksisterer omtrent 35 forskellige stilarter.

Læs mere på www.flamencovaerkstedet.dk

er en forførende dans, hvor flamencodanseren ofte har nærkontakt med publikum, uddyber hun.

Giver mod til at ’være på’ Hvis danselæreren er syg, tager Helene Friis Løbner-Olesen gerne rollen som underviser. Og hun mener, at det bidrager positivt til hendes arbejde i Personaleafdelingen.

– Undervisningen giver mod til at stå foran andre og turde give noget af sig selv. Det kan også give én mod til at lære fra sig og ’være på’, fortæller Helene Friis Løbner-Olesen, som godt kunne tænke sig en gang at starte et flamencohold for medarbejdere i Gladsaxe.

– Jeg har mærket interesse for dansen blandt kollegerne, de synes faktisk det er lidt eksotisk, slutter hun.

Broen 2 • Juni 2012

17

Brobyg Lene Poulsen fra Visitationen og Louise Lund, sygeplejerske i Enhedsplejen Søborg, prøvede i seks måneder at bytte job. Et job­ bytte, der har givet dem mulighed for at bygge bro mellem to fagområder.

blevet en større del af arbejdet, blandt andet på grund af mere kompleks medicinering.

Vurdering af behov for hjælp

Lene Poulsen fra Visitationen.

Lene Poulsen, 57 år og siden 2003 visitator i Visitationen i Gladsaxe Kommune og Louise Lund, 35 år, hjemmesygeplejerske i enhedsplejen Søborg, byttede job fra 1. november og seks måneder frem.

For visitator Lene Poulsen var det en spændende mulighed at opleve hvervet som hjemmesygeplejerske anno 2012, mens hjemmesygeplejerske Louise Lund fik prøvet kræfter med at være visitator og rådføre borgerne om rettigheder og pligter.

18 Broen 2 • Juni 2012

En opdatering af den faglige viden For visitator Lene Poulsen var hjemmesygeplejen ikke helt ukendt land, da hun er uddannet som hjemmesygeplejerske og tidligere har arbejdet som sådan. For hende var jobbyttet en spændende mulighed for at få opdateret sin faglige viden om området.

– Som hjemmesygeplejerske har du ofte fat i det såkaldt kliniske og praktiske sygearbejde med sårskifte og dosering af medicin, og du hjælper folk videre, eksempelvis efter en operation, fortæller visitator Lene Poulsen.

Hun mener også, at dokumentation er

For hjemmesygeplejerske Louise Lund har visitationen hele tiden være interessant.

– Som visitator skal du vurdere behovet for hjælp og behandling, og hvilket potentiale borgeren har for genoptræning. Som sygeplejerske er man udfører, der går ind og behandler noget aktivt, eksempelvis et sårskifte. Det må man ikke blande sig i som visitator, forklarer hjemmesygeplejerske Louise Lund.

Med iPad på jobbet I sin tid på jobbytte i hjemmesygeplejen er visitator Lene Poulsen blevet opmærksom på, hvor stor en betydning elektronik har i arbejdet som hjemmesygeplejerske.

– Jeg er blevet overrasket over, at der er så meget teknologi. Vi kører med iPhone. Jeg har to teenagedrenge, én på 17 og én på 20. De er imponerede over at jeg går med iPad, iPod og kører i el-bil og el-cykel.

gerne Under jobbyttet som visitator er sygeplejerske Louise Lund blevet overrasket over omfanget af viden, man skal have kendskab til.

– Og så fylder sagsbehandling temmelig meget - mere end jeg nok havde ventet, erkender hun.

Viden fremmer forståelsen Både Lene Poulsen og Louise Lund har været glade for jobbyttet. For visitator Lene Poulsen har jobbyttet givet en større forståelse og viden om sygeplejerskeområdet. Det har udviklet hendes faglige viden, og udvidet hendes netværk og i sidste ende er det en fordel for borgeren.

– Under jobbyttet som hjemmesygeplejerske har jeg haft mulighed for at forklare kollegaer, hvorfor visitator siger sådan, og hvorfor de gør, som de gør. Jobbyttet kan skabe større forståelse for, hvad vi hver især som sygeplejerske eller visitator helt præcist går og laver. Og det giver bedre mulighed for, at vi alle kan levere den bedst mulige vejledning, som kommer borgeren til gode, påpeger visitator Lene Poulsen.

Og kollegaerne i hjemmesygeplejen lærer også noget af at have Lene der, mener hjemmesygeplejerske Louise Lund.

– De kan nu få større viden om, hvordan systemet hænger sammen, og hvor de skal henvende sig, eksempelvis hvis der er behov for en ydelse.

At kunne sætte ansigt på Og når visitator Lene Poulsen igen er tilbage i sit eget job i Visitationen, kan hun nu sætte ansigter på dem, hun kommunikerer med. Sygeplejerske Louise Lund mener også, at den personlige kontakt er styrket.

– Du får et andet billede af kol-

Lene Poulsen fra Visitationen.

legaer, hvordan ser de egentlig ud, og hvad de mener, når de siger sådan, uddyber hun.

Jobbytte kan både være en gevinst for medarbejderen og for arbejdspladsen, påpeger de begge.

– Der sker jo en udvikling på begge sider. Man kan sige, at Louise og jeg er brobyggere. Og jeg kan komme tilbage med en status om, hvor kompleks hjemmesygeplejen er. Og det kan skabe større forståelse for, hvad vi hver især arbejder med, slutter visitator Lene Poulsen.

Vil du bytte job?

Lene Poulsen og Louise Lund har byttet job gennem Social- og Sundhedsforvaltningens ordning. Men du kan bytte job via Jobdating – en ordning, hvor du kan bytte arbejde med en kollega, der har et lignende job i Gladsaxe Kommune. Perioden for jobdating ligger ikke fast, men det anbefales at bytte i tre til seks måneder.

Kontakt Lene Vinholt, lenvin@gladsaxe.dk, telefon 39 57 60 13 eller Lisbeth Alcover, lialch@gladsaxe.dk, telefon 39 57 50 78 fra Personaleafdelingen.

Broen 2 • Juni 2012

19

50-års jubilæum:

Gladsaxe Musik- og Billedskole Fredag 15. juni havde Gladsaxe Musik- og Billedskole 50-års jubilæum, hvilket blev fejret på behørig vis med en stor jubilæumskoncert med lærere og elever, store og små, solister og bands.

Og der er sket meget siden 1962, hvor skolen blev dannet under navnet Gladsaxe Kommunes Frivillige Musikundervisning. Fokus var på blæseinstrumenter, men hurtigt kom klaver, blokfølte, slagtøj og guitar til. I slutningen af 1970’erne blev undervisningen af de yngste elever fra børnehaveklassen til og med 2. klasse styrket, i vore dage kendt som Grundskolen. Og dette var medvirkende til at elevtallet steg betydeligt. I 2007 kom Billedskolen ind i musikskolens regi, og fik sit nuværende navn.

I dag er udvalget af instrumenter større end nogensinde, og flere grupper, ensembler og bands er startet. En stor del af Grundskoleundervisningen foregår på forskellige kommuneskoler og ellers foregår en del af skolens aktiviteter på Telefonvej.

Fra tid til anden er musikskolens ensembler at finde på turné i udlandet, og ensembler og orkestre har været fast inventar på ’Musikskolernes Dag’ i Tivoli lige siden 1987. Det nuværende elevtal er på 1086.

Dagplejens dag Onsdag 9. maj holdt Gladsaxe Dagplejens Dag for 45. gang. Dagen bød på børnesang, hoppe- og trampeaktiviteter med Balders Legefabrik samt go-cart race. Udover de sjove og livlige aktiviteter for børn og barnlige sjæle havde dagplejerne i dagens anledning pyntet barnevogne med forårets grene, blomster og balloner. Til de sultne og tørstige deltagere var der stillet madboder op på plænen ved Rådhuset med hjemmebagte boller og økologisk frugt.

Brug Gladsaxebasen

20 Broen 2 • Juni 2012

Gladsaxe Byarkiv har lanceret Gladsaxebasen, som er en fortegnelse over det, du kan finde i byarkivets samlinger. Her kan du finde sognerådets forhandlingsprotokoller, sager om fattigvæsen og skolevæsen, epidemiudvalgets sager, Bagsværd Roklubs sager, arkitekttegninger af Jensen Møller, skattelister, folketællinger og meget mere.

Hvis du skal bruge en arkivsag, som er mere end 10 år gammel, og som skal bevares, kan du finde emnet i Gladsaxebasen. Nogle materialer af nyere dato er omgærdet af lovens beskyttelse af privatlivets fred, så her skal du søge dispensation for at få lov at kigge i arkivalierne.

Når du skal bestille en sag fra Gladsaxebasen, skal du oprettes som bruger.

Du kan finde vejledning i systemet.

Du finder Gladsaxebasen på FOKUS / Værktøjskassen / Bestil arkivsager

Tip en 13’er

Nyt !

Du k a Tip e n besvar FOKU n 13’er e p S/P ersonå ale

Svar på spørgsmålene og deltag i lodtrækningen om en middag for to på Café Madbiblioteket ved Gladsaxe Hovedbibliotek (indgang fra Rådhuspladsen). Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

7. Hvad sker der med det, vi fokuserer på?

 1: 259  x: 297  2: 348

 1: Det skifter farve  x: Det forsvinder  2: Det fylder mere i vores bevidsthed

1. Hvor er der kursus i førstehjælp?

8. Hvilken bue startede Anna

9. Hvor mange brætspil har Søren Bugge?

 1: I Albertslund Kommune  x: I Helsingør Kommune  2: I Rødovre Kommune

 1: Mere end 300  x: Mere end 400  2: Mere end 500

3. Hvor mange år var Marius

10. Hvad er mixed martial arts?

Ibsen kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune?  1: Mere end 18 år  x: Mere end 20 år  2: Mere end 22 år

4. Hvad er formålet med mindfulness meditation?  1: At slappe af i kroppen  x: At komme i forbindelse med det guddommelige  2: At få en indre ro og være til stede i nuet

5. Hvad har overrasket Birgit Hald?  1: At det er meget svært at meditere  x: At der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at meditere på  2: At det tager meget lang tid at meditere

6. Hvad var sygefraværet i Gladsaxe Kommune i 2010?  1: 5,6 procent  x: 5,7 procent  2: 5,8 procent

Præmien er en lækker middag for to på Café Madbiblioteket.

 1: En slikblanding  x: En ekstremt hård kampsport  2: En samling kunstværker udført af gammelt jern

Send dit svar senest 25. august til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé, 2860 Søborg

11. Hvor mange forskellige flamencostilarter findes der?  1: Cirka 35  x: Cirka 40  2: Cirka 45

12. Hvem byttede Lene Poulsen job med?  1: Marius Ibsen  x: Louise Lund  2: Amel Avdagic

13. Hvad var der ikke til bankospillet på hovedbiblioteket?  1: Kogeflæsk  x: Kaffe  2: Tæt tobakståge

E-mail:

kommunaldirektør, før han blev kommunaldirektør i Gladsaxe?

 1: Flitsbue  x: Langbue  2: Compoundbue

Administrativ assistent Områdekontor Garhøj

Telefon:

2. Hvor var Bo Rasmussen

Al-Badhani med?

Pernille Lindstrøm Grønlund

Afdeling / institution:

 1: I Bagsværd Svømmehal  x: Ved Bagsværd Stadion  2: På Rådhuset

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Titel:

plads til på Folkeuniversitetet?

Navn:

1. Hvor mange tilmeldinger blev der

Broen 2 • Juni 2012

21

Besøg en venskabsby i 2013

gladsaxe.dk/venskabsbyer. Ønsk gerne flere byer i en prioriteret rækkefølge.

Hvordan foregår udvekslingen?

Sidste år lancerede Personaleudvekslingsudvalget et nyt koncept for personaleudveksling med Gladsaxe Kommunes venskabsbyer med større fokus på fagligheden. Det var en stor succes, så nu åbner vi op for endnu en omgang.

Udvekslingerne gennemføres i 2013: besøg ude i foråret, genbesøg i Gladsaxe i efteråret. Udvekslingen foregår tirsdag til fredag inklusive transporttid.

Afdelingen bevilger fire arbejdsfri dage forår og efterår.

Hvem kan søge?

Hvornår skal vi søge?

Medarbejdergrupper på to til fire medarbejdere med samme eller nært beslægtede fagområder. I skal skriftligt definere jeres mål med turen, jo mere konkret, jo nemmere er det for os at sikre jer de bedst mulige rammer (højst 1 A4 side).

Der er ansøgningsfrist 1. oktober 2012.

Hvor kan vi komme hen?

I vælger selv den venskabsby, I ønsker at besøge – dog ikke Narsaq i Grønland eller Taito i Japan. I kan læse om vores mange spændende venskabsbyer på

Hvordan med det praktiske?

Personaleudvekslingsudvalget vælger den gruppe, der skal afsted.

Internationalt Sekretariat organiserer det praktiske og sørger for, at der er et relevant fagligt program i venskabsbyen. Ved genbesøget er det gruppens opgave at lave et relevant program.

Internationalt Sekretariat betaler udgifterne.

Hvis den ønskede venskabsby ikke

25-års jubilæer 1. juli Sanne Merete Bonde Sørensen, socialrådgiver, Bagsværd Observationshjem 1. juli Kusam Jain, støttepædagog, Støttekorpset 13. juli Karen Dam Johansen, husassistent, Pædagogisk Videns- og Dokumentationscenter 13. juli Karen Dam Johansen, rengøringsassistent, Gladsaxe Kommunes Rengøringsservice 1 14. juli Helle Nielsen, socialpædagog, Kellersvej 8 & 9 20. juli Lillian Helen Pedersen, leder, Hovedbiblioteket 1. august Niels Peter Erslev, pædagogisk konsulent, Dagtilbud og Sundhed 1. august Tage Asger Kaas Neergaard, overlærer, Buddinge Skole 1. august Susanne Maria Frøkjær, viceskoleinspektør, Marielyst Skole 1. august Anette Petersen, børnehaveklasseleder, Marielyst Skole 1. august Ann Aagren, pædagog, Børnehaven Novo 1. august Jette Susan Hansen, specialist, Driftsafdelingen 1. august Connie Jakobsen, gartner, Ejendomsafdelingen

22 Broen 2 • Juni 2012

ønsker udveksling, arrangeres i stedet et studiebesøg herfra. Hvis det heller ikke kan lade sig gøre, spørger vi en anden venskabsby. I må derfor gerne ønske flere byer.

Hvis vi ikke bliver valgt?

De øvrige grupper, som har søgt, men ikke er blevet udvalgt, vil vi opfordre til selv at organisere en udveksling eller studietur. Internationalt Sekretariat yder i den forbindelse almindeligt rejsetilskud. Reglerne for rejsetilskud kan I finde på vores hjemmeside.

Pirkkala Ski

Haabersti

Solna

Renfrewshire/Paisley Narsaq/Kujalleq Apeldoorn Minden

Sutton

Koszalin Neubrandenburg Charlottenburg-Wilmersdorf

Gagny Klagenfurt

Veszprém

Taito

24. august Egon Nielsen, specialarbejder, Driftsafdelingen 1. september Lisbeth Nørgaard Madsen, overlærer, Bagsværd Skole 1. september Benny Dalgaard, leder, SFO Gladsaxe 1. september Kirsten Irene Jørgensen, leder, Børnehaven Birkehaven 14. september Nina Fabricius, pædagogmedhjælper, Børnehaven Stjernen 21. september Tom Kenneth Østmar, håndværker, Gladsaxe Stadion 28. september Steen Bejder Pedersen, driftsleder, Driftsafdelingen

40-års jubilæer 1. august Lissi Oreby Anderson, ekspeditionssekretær, Skoleafdelingen 1. august Vibeke Albeck, tandklinikassistent, Tandplejen 1. august Peter Riedel, overassistent, Regnskabsafdelingen 1. september Lisbeth Susanne Kjel, pædagog, Børnehaven Sommerfuglen

Split

Hurtighed, hygge og hep hep hep !

Stafetten 2012

Elever på besøg i Grønland

Tirsdag 28. august deltager Gladsaxe S T A F E T T E N 2 0 11 29. AUGUST - 2. SEPTEMBER Kommune i DHL-stafetten i FælledMotionsarrangementer / DHL-stafet parken. DHL-stafetten er et holdløb.VERDENS indbydelse, eller send en mail til sebSTØRSTE MOTIONSLØB TILMELD JER PÅ WWW.SPARTA.DK Hvert hold består af 5 personer og hver som@gladsaxe.dk, så får I et link til den person på holdet gennemfører 5 km. elektroniske tilmeldingsblanket.

Løbet starter kl. 18, og de sidste løbere skulle være i mål inden kl. 21.

Gladsaxe Kommune betaler Mens holdkammeraterne løber, er der Deltagelse koster kr. 620 pr. hold. Gladlagt op til, at kollegerne hepper og hygsaxe Kommune betaler, så derfor skal Vi har haft en helt uforglemmelig tur til hverken du eller din chef til lommerne.

Kommune Kujalleq og kan varmt anbefale ger sig ved Gladsaxe fælles telt.

Men hvis et hold ikke møder op, skal fremtidige elever at ansøge om at blive Sådan tilmelder I hold holdet selv betale deltagergebyret. Derudstationeret hertil, fortæller Josephine Hvis du og dine kolleger har lyst til for kan I indtil 12. august ændre i jeres Kreibke og Josefine Grièse. at løbe med, skal I tilmelde jer inden tilmelding. Afmeldinger efter denne 8. juli. Vælg en kontaktperson, som dato er for egen regning.

I februar 2012 var Josephine Kreibke og udfylder den elektroniske tilmeldingsVi glæder os til at se jer!

Josefine Grièse som 2. års kontorelever blanket på Fokus. Kontaktpersonen på tre ugers udstationering til Komkan sagtens melde flere hold til ad Sebastian Sommerberg mune Kujalleq, Sydgrønlands Komgangen. Det er bedst med højst én Idrætskoordinator mune. De besøgte hovedbyen Qaqorkontaktperson pr. arbejdsplads. sebsom@gladsaxe.dk, 39 57 50 75 toq og derefter venskabsbyen Narsaq Kaare Tendal og fik et indblik i, hvordan en offentlig Tilmeld dig via FOKUS / Personale / Arbejdsmiljøkonsulent forvaltning fungerer i et andet samfund Efter fyraften / Sundhed – Motion / kaaten@gladsaxe.dk, 39 57 60 10 end det, de oplever til daglig. Udover kommunekontorerne besøgte de blandt andet en børnehave, en folkeskole, et familiecenter og en sportshal. Turen Mandag 21. maj gik 361 kvinder fra Gladsaxe Kommune bød også på flotte naturoplevelser og 7 eller 12 km til det årlige Ladywalk i Fælledparken. I alt møde med gæstfrie grønlændere. deltog 38.334 kvinder, og igen i år fik Gladsaxe pokalen for det største hold.

Kommunen har betalt 110 kroner for hver deltager. En del af betalingen går til Scleroseforeningen og Osteoporoseforeningen.

361 kvinder deltog i Ladywalk

75-års jubilæum 10. maj kunne Gladsaxe Kommunale Idrætsforening, også kendt som GKI, fejre 75-års jubilæum. Foreningen har i årenes løb sat rammerne for mange sportsaktiviteter såsom løb, fodbold, petanque, badminton, hockey og GKI Open – en turnering med forskellige sportsgrene. Dagen blev markeret med en fest for foreningens medlemmer.

Læs mere om GKI på FOKUS / Personale / Efter fyraften / Gladsaxe Kommunale Idrætsforening

Cykelkampagne på Endomondo er slut Personaleforum og GrøntIDÈcenter takker alle, der har deltaget flittigt i kampagnen og tilbagelagt mange kilometer på cykel til gavn for krop og klima. Kampagnen er slut, og gladsaxesiden på endomondo.com er lukket.

I alt har 119 medarbejdere meldt sig på siden, og de har tilsammen registreret over 18.000 km kørt på cykel.

Hvis denne distance var blevet kørt i bil, ville vi have sendt 4,7 ton CO2 op

i atmosfæren. Vi vil opfordre alle til at fortsætte den gode stil til glæde for både miljø, helbred og pengepung.

Broen 2 • Juni 2012

23

Til banko med Personaleforum:

Af Jan René Rasmussen, arkitekt I Ejendomscenteret, jarera@gladsaxe.dk

Kogeflæsk, kaffe og kamsteg ...

’... at iværksætte og afvikle aktiviteter og arrangementer af både faglig og social karakter til gavn for alle ansatte i Gladsaxe Kommune, så motivation og engagement øges blandt de ansatte ...’ sådan lyder § 2 i Gladsaxe Personaleforums vedtægter.

Og det engagerede, motiverende og sociale var da også i højsædet da, Personaleforum for anden gang i dette forår indbød til banko på hovedbiblioteket onsdag 18. april.

Broen skulle naturligvis ikke gå glip af chancen for at få genoplivet barndommens forsamlingshus-banko i provinsen, der oftest foregik i en tæt tobakståge og med klicheer som ’Gamle Ole’ og ’nimmer nutten’ flyvende gennem den tunge luft.

Broen 2 • Juni 2012

Med rullepølsesandwich, sodavand, spilleplader og lodsedler købt til fordelagtige bankopriser, kunne pladserne indtages og spillepladerne tapes til bordet, som man ved et hurtigt kig rundt i salen kunne se, var det man gjorde.

Man savnede næsten tobaksrøgen og de andre nævnte fordomme; men bortset fra det var der tale om en klassisk bankoaften med praktiske hverdagspræmier, som købmandskurve og kødpræmier.

Primus motor for aftenens arrangement var Carsten Nielsen fra

Rådhusets kontorartikler, der sammen med rådhusbetjent Morten Skov Jensen, har lagt et prisværdigt arbejde og mange kræfter i alt det praktiske.

Med tungen lige i munden og op til 14 plader foran sig kunne de 100 deltagende bankister følge Carsten & Co. styre slagets gang, og sikre at alt fra kalvesteg til chokolade fik nye ejere.

Der bliver fniset, grinet og sukket og alle lever sig ind i kampen og håbet om at næste nummer bliver ’niner-tyve’, så man endeligt kan råbe det forløsende BANKO – også selvom genvinsten måske er en gang stribet kogeflæsk i skiver, som man ikke ville ane hvad man skulle stille op med.

Med et kalkunbryst og en flaske rødvin under armen og en underholdende aften rigere kunne Broen ved 21 -tiden vende næsen hjemad ...