Broen 2015 2 web

Medarbejderbladet Broen 2 • Juni 2015

Gladsaxe  danmarkmester i arkitektur

 HR-strategien handler om dig, mig og os fremmøde  Stort til temadag om professionel faglighed

Husk at du kan abonnere på Broen digitalt på gladsaxe.dk/ broen

Læs også:  Kisteglade børn på Skovbrynet Skole  Fem medarbejdere kom op på læsehesten  Grønne tilbud til Gladsaxes børn og lærere  26 år i borgernes og Broens tjeneste

Vind fire billetter til Bibliografen

Tværfaglige kurser – august-december 2015 Arbejdsmiljø – Arbejdsmiljøuddannelsen

Profile Borgersag – intro

26. august, 27. august og 28. september, Villa Blide Kursuscenter, kl. 8.30-16.30 5. oktober, 6. oktober og 5. november, Villa Blide Kursuscenter, kl. 8.30-16.30 16. november, 17. november og 14. december, Villa Blide Kursuscenter, kl. 8.30-16.30

1. september, GPV, kl. 9-15.30 6. oktober, GPV, kl. 9-15.30 8. december, GPV, kl. 9-15.30

Profile Emnesag – intro

27. oktober, Bagsværd Stadion, kl. 9-15.30

15. september, GPV, kl. 9-15.30 13. oktober, GPV, kl. 9-15.30 17. november, GPV, kl. 9-15.30 15. december, GPV, kl. 9-15.30

Arbejdsmiljø – mere balance-mindre stress

ØS-intro

7. oktober og 21. oktober, kl. 8.30-16.15, Søgård

27. august 2015, GPV, kl. 9-15.30 1. oktober 2015, GPV, kl. 9-15.30 22. oktober 2015, GPV, kl. 9-15.30 20. november 2015, GPV, kl. 9-15.30 10. december 2015, GPV, kl. 9-15.30

Arbejdsmiljø – EASY/indberetning af arbejdsskader

Fokus på ledelse: Håndtering af sygefravær 10. september, Bagsværd Stadion, kl. 8.30-12.30

Fokus på ledelse: Ny leder i Gladsaxe Kommune 6. oktober, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Skriftlig kommunikation – 1

Fokus på ledelse: ØS-intro for ledere

24. august, 25. august og 28. september, kl. 9-15.30, Bagsværd Stadion

29. oktober 2015, GPV, kl. 9-15.30

Skriftlig kommunikation – journalskrivning Fokus på ledelse: Læs og forstå overenskomsterne 3. november, Bagsværd Stadion, kl. 9-15.30

Fokus på ledelse: Rekruttering 11. november, Bagsværd Stadion, kl. 8.30-12.30

23. september, kl. 9-14, Højgård 30. september, kl. 9-14, Højgård Lær at skrive gode læsevenlige notater til gavn for både dig selv og dine kolleger, bliv kort opdateret på hvad Forvaltningsloven siger om notatpligten og få gode fif til notatskrivning generelt.

Forvaltningsret – brush up 15. september, kl. 9-12, Rådhuset

Førstehjælp – grundkursus inklusive hjertestarter 8. september, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion 10. november, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Bemærk – nye kurser for alle, der samarbejder med frivillige. Der udbydes to kurser i samarbejde for Center for Frivilligt Socialt Arbejde:

Frivillighed – samskabelse Førstehjælp – opfrisk

16. september, kl. 9-16, Bagsværd Stadion

11. november, kl. 9-13, Bagsværd Stadion

Frivillighed – kom videre i praksis Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads Introduktionskursus for nyansatte 20. august, kl. 13-16, Rådhuset 22. oktober, kl. 13-16, Rådhuset 26. november, kl. 13-16, Rådhuset

24. november, kl. 9-16, Bagsværd Stadion

Efteråret 2015 udbydes der talentudviklingsforløb – læs mere i det elektroniske kursuskatalog

Indkøbssystemet – intro 14. september, GPV, kl. 8.30-13.30 19. november, GPV, kl. 8.30-13.30

2 Broen 2 • Juni 2015

Tilmelding til kurser sker i det elektroniske kursuskatalog: Plan2Learn.

Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef lokal 5020 csfuba@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, redaktør Strategi, Kommunikation og HR lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Tine Vedel Kruse, afdelingschef for Strategi, Kommunikation og HR lokal 5079 tivekr@gladsaxe.dk Annali Rytter Christensen Strategi, Kommunikation og HR lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Katrine Malthe Strategi, Kommunikation og HR lokal 5251 katmal@gladsaxe.dk Peter Kenworthy Strategi, Kommunikation og HR lokal 5038 petken@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker Strategi, Kommunikation og HR lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk

Foto: Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: Cyclus Print Oplag: 3.800 Svanemærket tryksag Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk eller med post til: Gladsaxe Kommune Att: Jesper Nicolajsen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg senest 20. august 2015

HR-strategien skal leve ude på arbejdspladserne Gladsaxe Kommune har fået sin første HR-strategi. HR står for Human Ressources og på godt dansk handler strategien om at udvikle og bruge medarbejdernes og ledernes menneskelige ressourcer bedst muligt.

Hvorfor nu det, vil nogen nok tænke. Det korte svar er, at vi i disse år alle bliver udfordret i vores roller og funktioner, og vi bliver mødt med nye krav og forventninger, som nogle gange ligger langt fra det, vi blev uddannet eller ansat til. Vi indgår i nye sammenhænge og skal finde smartere måder at løse vores opgaver på. Og selv om vi allerede håndterer det ret godt i Gladsaxe, så stiller det konstant større krav til den enkelte medarbejder, til vores sammenhængskraft og fællesskab.

HR-strategien skal derfor ruste os til at kunne mestre de nye arbejdsformer og binde os tættere sammen. Med en række fælles og lokale HR-indsatser skal vi sikre vores attraktive arbejdspladser, den gode ledelse og skabe en dynamisk organisation, hvor faglighed og viden kommer i spil på tværs. Jeg oplever allerede, hvordan dygtige medarbejdere og ledere alle vegne arbejder med det for øje. Både når det kommer til de daglige opgaver, men også i forhold til at understøtte den strategiske retning, vi har valgt.

En vigtig pointe ved HR-strategien er, at den er formet af medarbejderne.

I løbet af efteråret mødtes ledere, medarbejdere og MED-udvalgsmedlemmer og diskuterede, hvad Gladsaxe Kommune skal blive endnu bedre til for at kunne løse fremtidens opgaver. Det blev til de fire overordnede ambitioner i HR-strategien: Vi skal være på forkant og gå nye veje. Vi skal skabe løsninger sammen. Vi vil lære med, om og af andre. Vi vil være effektive.

Bo Rasmussen, kommunaldirektør

Derfor skal strategien i høj grad også leve sit liv ude på arbejdspladserne. Jeg vil opfordre til, at I løbende diskuterer de fire ambitioner på jeres personalemøder, stop-op dage og i MED-udvalg, så de kommer til at påvirke arbejdet og kompetenceudviklingen på arbejdspladserne. Spørg jer selv, hvor I kan sætte ind for at komme nærmere en opfyldelse af ambitionerne.

Helt konkret er der med afsæt i HRstrategien lagt nogle hovedveje, som vi prioriterer at gå ud ad de kommende år. De enkelte hovedveje er belagt med forskellige indsatser og tiltag. Et eksempel på en indsats, der allerede er flot i gang, er udforskningen af begrebet ’professionel faglighed’. Efter fire indledende dialogworkshops blev der i april holdt en stor MED-temadag på Grønnemose Skole, hvor næsten 300 engagerede MED-medlemmer havde en rigtig god diskussion.

For at brede diskussionen ud på arbejdspladserne fik hver deltager en værktøjskasse til, hvordan man arbejder sammen på tværs og supplerer hinandens fagligheder. Du kan læse mere om HR-strategien og MED-temadagen inde i bladet, hvor du også kan finde et link til værktøjskassen fra dagen.

God fornøjelse med HR-arbejdet og diskussionerne derude!

Broen nr. 2 • Juni 2015

3

Kommun estrateg i 2014-18

Kommunestrategi – otte mål for Gladsaxe

Broen sætter løbende fokus på Kommunestrategiens otte indsatsområder.

Kommunestrategien afspejler Byrådets ønsker for den politiske retning og angiver de overordnede mål for byrådsperioden.

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Kommunestrategiens otte indsatsområder er: Levende by i vækst � Alle børn skal lære mere � Unge i uddannelse og job � Bydele i social balance � Flere borgere skal leve sundere � Alder ingen hindring � Klimabevidste valg � Økonomisk råderum � I dette nummer zoomer vi ind på indsatsområdet:

� Klimabevidste valg Vejret bliver vildere, vådere og varmere. Klimabevidste valg handler om, at Byrådet vil forebygge og tilpasse Gladsaxe Kommune til et forandret klima. Gladsaxe Kommune som virksomhed går selv forrest på klima- og miljøområdet. Byrådet vil yderligere i samarbejde med borgere og virksomheder gøre det let at træffe bæredygtige valg, når det kommer til energiforsyning, nedbringelse af CO2, klimavenlig transport, affaldshåndtering og håndtering af regnvand.

4 Broen 2 • Juni 2015

Det må være enhver vinduespudsers drøm at kunne vaske vinduer med vand, der suger skidt og snavs til sig. Når det så samtidig kan gøres med sikker grund under fødderne og en op til 13 meter lang teleskopstang i hænderne, ja så bliver vinduespudsning nærmest en leg – eller som lederen af bygningsservice John Stausholm siger om en af sine vinduespudseres forhold til det nye system: ’Vic er forelsket!’.

– Ja, det er sgu smart, bekræfter teknisk assistent Vic Christensen, der sammen med kollegerne Aiyer Mahesasarma og Allan Degn står for vinduespudsningen på 65 af kommunens bygninger. Aiyer Mahesasarma pudser vinduer på fuldtid, mens Allan og Vic hjælper til, når nogle af de store bygninger som for eksempel Rådhuset eller Hovedbiblioteket står for tur.

Reduceret forbrug af sæbe Stjernen i det nye system til vinduespudsning hedder ultra rent vand. Det er almindeligt postevand, der har gennemgået en avanceret filtreringsproces, som har fjernet alle urenheder i vandet såsom kalk, aluminium, jern og eventuelle vira. Vandet bliver med et teknisk udtryk deioniseret. Når vandet er deioniseret bliver det ’aggressivt’. Vand bryder sig nemlig ikke om at være rent, og derfor trækker det positive ioner til sig som snavs og urenheder.

Systemet med vand, pumpe og vaskeredskaber er indrettet på en trailer, så det nemt kan bruges på daginstitutioner og skoler. Vandet bliver påført de udendørs vinduer med vandførende børster på teleskopstænger på op til 13 meter.

– Når vi vasker vinduerne, så suger vandet

Skinnende rene vinduer uden sæbe – på den halve tid Med teleskopstænger og ultrarent vand er forbruget af sæbe ved vinduespudsning på 65 af kommunens bygninger reduceret med op mod 70-80 procent. Samtidig sparer vinduespudserne tid ved ikke at skulle op og ned på stiger og i lifte. snavset til sig. Snavset løber herefter af ruden sammen med vandet. Også rammerne bliver vasket. Det er vigtigt, fordi det er derfra, snavset ofte bliver ført ind på vinduet. Vandet er så effektivt, at vi som udgangspunkt ikke længere bruger sæbe i den udendørs vinduesvask. Vi bruger kun sæbe, hvis særlige forhold gør det nødvendigt. Det har reduceret vores forbrug af sæbe med op mod 80 procent, vurderer John Stausholm, leder af Bygningsservice.

Også ved den indendørs vinduespolering bliver der sparet på både sæbe og vand. Bygningsservice bruger nemlig såkaldte Dragonflyes, som er en slags vinduesmoppe med mikrofiber klude. Via en lille vandbeholder på ryggen kan vinduespudseren forstøve en lille smule vand på ruden, lige nøjagtigt nok til at få moppen til at glide. Det er nemlig mikrofiber kluden og ikke vandet, der rengør runden. Også her har teleskopstænger skubbet stiger og lifte ud.

umiddelbart tro, at det var hårdt at stå og manøvrere en 13 meter lang teleskopstang, men sådan er det ikke.

– Det handler meget om teknik og om at bruge benene i stedet for armene. Man skal vugge lidt frem og tilbage i hofterne og bruge teleskopstangens svaj. Jeg var langt mere træt efter en dag, hvor jeg rendte op og ned af stiger og lifte. Nu kan jeg ikke mærke noget, selv efter en hel dag med vinduespudsning, fortæller Vic Christensen.

Drømmer om at kunne bruge regnvand I kælderen har Bygningsservice fået installeret et anlæg, så de selv kan fremstille ultra rent vand. Før kørte de ud og hentede vandet i Skovlunde. Nu kan de tappe det ultra rene vand fra en hane på Rådhuset. John Stausholm drømmer om at kunne bruge regnvand i vinduespudsningen.

Samtidig finder de hele tiden nye ting at bruge det ultra rene vand til.

– Jeg har tænkt mig at undersøge, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre. Der er nogle tekniske ting i forhold til rensningen af vandet, fordi regnvandet indeholder langt mere biologi end almindeligt postevand. Men det er helt sikkert en ide, vi vil forsøge at forfølge, siger John Stausholm.

Bedre arbejdsmiljø En anden vigtig egenskab ved det ultra rene vand er, at man ikke behøver at tørre vinduerne af. Vandet efterlader nemlig ikke pletter eller gardiner, fordi det ikke indeholder kalk.

– Det gør, at vi ikke længere bruger stiger og lifte. Mine folk kan derfor vaske alle vinduerne med begge fødder plantet på jorden. Det gør det både mere sikkert for mine medarbejdere og meget hurtigere at vaske vinduerne. Tidsforbruget er i hvert fald halveret, hvis ikke mere, fortæller han.

Så skulle man med tanke på Newtons love

Fra venstre ses Allan Degn, Vic Christensen, Aiyer Mehasasarma og John Stausholm ved den nye trailer med alt udstyret til vinduespudsning.

Broen 2 • Juni 2015

5

Kisteglade

på Skovbrynet Skole Der er lutter spændte og glade ansigter hos de kommende skole og SFO-børn på Skovbrynet Skole onsdag 6. maj.

Børnene er til skattekistedag, hvor børnehavegrupperne fra Gladsaxe Kommunes dagtilbud afleverer skattekister, som de selv har malet og dekoreret, til SFO’en.

Skattekisterne er fyldt med børnenes yndlingslege og -sange, billeder af børnegrupperne og en gave til SFO’en, som børnene skal starte på i starten af juni. Kisterne bliver åbnet, når børnene starter i SFO’en.

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

Sammenhængende børnepolitik Skattekistedagen er en del af Gladsaxe Kommunes sammenhængende børnepolitik, hvor pædagoger og lærere i fællesskab samarbejder om at gøre børnenes overgang fra dagtilbud til skole så tryg og sammenhængende som mulig. Blandt andet ved at børnene får kendskab til hinanden, de voksne og

6 Broen 2 • Juni 2015

rammerne på deres kommende SFO og skole, før de starter.

Ifølge den faglige leder på Skovbrynet Skole og SFO, Mikkel Rasmussen, har erfaringen med skattekisterne været god på Skovbrynet Skole.

– Vi lykkes i høj grad med overgangen fra børnehave til skole, for børnene er klar når de kommer, de er engagerede og de er trygge. I de syv-otte år jeg har arbejdet med kisterne og pædagogisk kontinuitet, har både børnene, pædagogerne og forældrene været rigtigt tilfredse, fortæller Mikkel Rasmussen.

At lære at lære – Det er spændende, hvordan det bliver på min skole, siger en pige med rottehaler og lyserød kjole til sidemanden, mens hun sammen med de 50 andre børn fra 13 institutioner spændt venter

De kommende skolebørn med deres skattekister.

på at komme til at aflevere hendes børnehaves skattekiste.

Mens børnene afleverer deres skattekister, fletter en af SFO’ens pædagoger børnene ind i et spontant udført eventyr, hvor alle får en lille rolle som prinsesse, drage, ulv eller ridder. På denne måde er dagen med til at lære

børn 50 spændte og glade børnehavebørn var til skattekistedag på Skovbrynet Skole i Gladsaxe.

Dagen er en del af Gladsaxes sammenhængende børnepolitik, der skal sikre at de kommende skolebørn kender hinanden og er trygge og læringsparate.

Børne-ambassadører Dagens arrangement er dog ikke endestationen for skattekisterne.

Rigtige pirater giver nødigt deres skatte fra sig, men de nye SFO-børn bringer, som en slags ’børneambassadører’ for skolen, skattekisten tilbage til de kommende skolestartere i børnehusene i august. Fyldt med ting som de har arbejdet med hen over sommeren.

fakta børnene at indgå i nye fællesskaber, være på en scene og tale foran de andre børn og være klar til at lære, fortæller Mikkel Rasmussen.

Efter at børnene har afleveret deres skattekister, bliver der danset og sunget ’hoved, skulder, knæ og tå’-dans og

spist vandmelon. Derefter er der fri leg.

– Vi skal ud på legepladsen, råber en dreng med en Lego Star Wars-trøje på begejstret, hvorefter han og fem andre spæner udenfor i det gode majvejr.

Skattekister og generthed er forsvundet fra hans bevidsthed som dug for solen.

873 børn fra Gladsaxe Kommunes 57 børnehuse besøger i maj kommunens skoler og afleverer skattekister fyldt med deres tre mest skattede fælleslege og sange, et billede af gruppen, foto og tekst fra gruppens afsluttende projekt i børnehaven og en kreativ gave, der skal pynte på SFO’en.

Skattekistedagen er en del af et forløb, hvor de store børnehavebørn tre-fire gange besøger deres kommende SFO, blandt andet for at aflevere skattekisterne og en ’her er jeg’-kuffert, som indeholder en tegning af deres familie og deres forventninger til skolen. Der indgås desuden en samarbejdsaftale mellem SFO og skole og udarbejdes et udviklingsskema sammen med forældrene, der beskriver barnets potentialer og kompetencer.

Læs mere på gladsaxe.dk/boernepolitik

Broen 2 • Juni 2015

7

HR-strategien handler

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Tre tværgående strategier skal hjælpe til at sikre, at vi når vores mål Sidste sommer vedtog Byrådet en Kommunestrategi 2014-2018 med otte mål, som lægger en fælles ramme for, hvilke mål vi som medarbejdere og ledere skal arbejde for at nå i de kommende år for at gøre Gladsaxe til et godt sted at bo, arbejde og drive erhverv i. Siden har Økonomiudvalget så vedtaget tre tværgående strategier, der understøtter organisationen i at nå disse mål. En HR-strategi, en Digitaliseringsstrategi og en Kommunikationsstrategi.

De tre strategier repræsenterer alle et fælles tankesæt for, hvordan vi arbejder for at nå vores fælles mål, og de vil hver især blive præsenteret her i Broen i de kommende numre. I dette nummer kan du læse om HR-strategien.

8 Broen 2 • Juni 2015

om dig og mig – og det vi er sammen Gladsaxe Kommune har fået en HR-strategi, der handler om udvikling af medarbejdere, ledere og alt det, der binder os sammen som arbejdsplads.

Gladsaxe Kommune skal være en effektiv, kompetent og attraktiv organisation til gavn for borgere og virksomheder. Derfor skal medarbejdere og ledere være klædt på til at håndtere hverdagens krav og udfordringer, og alle menneskelige potentialer skal bringes i spil for at være på forkant med morgendagens opgaveløsning.

For at understøtte dette har Gladsaxe Kommune fået en HR-strategi.

Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen, dens medarbejdere og ledere og den daglige opgaveløsning. HR betyder Human Ressources, det vil sige de menneskelige resurser i en organisation.

HR-strategien drejer sig derfor om at udvikle og bruge de ansattes menneskelige resurser i Gladsaxe Kommune bedst muligt – for derigennem at skabe de bedst mulige løsninger.

HR strategiens fire ambitioner I HR-strategien er der formuleret fire overordnede ambitioner for, hvad Gladsaxe Kommune har brug for at blive endnu bedre til for at kunne løse opgaverne i fremtiden. Ledere, medarbejdere og MED-udvalgsmedlemmer har i løbet af efteråret 2014 diskuteret, hvad Gladsaxe Kommune skal blive bedre til. Det er disse diskussioner, der har ført til de fire ambitioner, som er: 1. Vi skal være på forkant og gå nye veje 2. Vi vil skabe løsninger sammen

3. Vi vil lære med, om og af andre 4. Vi vil være effektive.

En strategi der skal leve i organisationen Det kræver modning og udvikling at indfri ambitionerne. En modning som både de lokale og de fælles, strategiske HR-indsatser skal bidrage til. Ambitionerne skal således være styrende for de HR indsatser, vi prioriterer i Gladsaxe Kommune.

HR-strategien er en strategi, der skal leve sit liv ude i organisationen.

Der er lagt op til at de fire ambitioner gerne må blive diskuteret på Personalemøder, stop-op-dage, i MED udvalg, så de kommer til at påvirke både arbejde og kompetenceudvikling på Gladsaxe Kommunes arbejdspladser.

Som et afsæt til en diskussion af ambitionerne i HR-strategien, kan I stille jer selv spørgsmål som: 1. Hvilke af de fire ambitioner i HR-strategien er sværest for jer at indfri?

2. Hvorfor er de svære for jer at indfri – og hvordan skaber I en vej til at indfri ambitionerne?

3. Hvilke kompetencer skal I bringe i spil hos jer selv og andre for at kunne indfri ambitionerne?

4. Hvor skal I særligt sætte ind, og hvem skal I samarbejde mere med for at kunne indfri ambitionerne?

De tre hovedveje – og de konkrete initiativer de kommende år: Med afsæt i HR-strategien er de enkelte hovedveje konkretiseret i projekter og tiltag de kommende år. Det vurderes årligt, om hovedvejene skal justeres og om der skal formuleres nye veje.

Hovedvejene favner især de fælles indsatser i organisationen og indsatser, der i høj grad initieres og drives af Strategi og HR, og som gennemføres i samspil med organisationen. De fælles indsatser skal suppleres af det lokale arbejde med at indfri ambitionerne i HR-strategien.

Et udsnit af hovedvejene er: 1. Ledelsesudvikling Udvikle et koncept for, hvordan vi spotter og udvikler lederpotentiale i Gladsaxe Kommune Justere ledelsesgrundlaget Etablere et fælles ledelsesevalueringskoncept for hele Gladsaxe Kommune Foretage en generel justering af, hvordan vi arbejder med ledelsesudvikling og -uddannelse 2. De rette kompetencer Gennemføre en analyse af rekrutteringsindsatsen i Gladsaxe Kommune Opbygge en mere strategisk og systematisk tilgang til kompetenceudvikling 3. Organisation, samarbejde og viden Fortsætte indsatsen omkring profes­ sionel faglighed Udvikle og gennemføre en samlet APV- og trivselsmåling i hele Gladsaxe Kommune Sætte fokus på en styrkelse af MED som samarbejdsforum I finder HR-strategien på FOKUS / Om kommunen / Politikker og planer

Broen 2 • Juni 2015

9

292 deltog i MED-temadag

om professionel faglighed

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Fredag 10. april var Hovedudvalget vært ved en temadag for alle MEDudvalg. Emnet var professionel faglighed, der er et af de konkrete fælles HR-initiativer.

Professionel faglighed handler blandt andet om, hvordan vi bliver bedre til at arbejde sammen på tværs af fagligheder.

Næsten 300 MEDudvalgsmedlemmer var mødt op for at diskutere, hvordan vi bliver bedre til at samarbejde på tværs af fagligheder.

10 Broen 2 • Juni 2015

Hvordan vil borgerne opleve, at vi er gode til at arbejde på tværs? Hvordan vil vi opleve det internt? Hvad skal vi gøre anderledes?

Det var nogle af de spørgsmål, som de 292 MED-medlemmer skulle diskutere i hver deres MED-udvalg ved de mange lange borde i Grønnemose Skoles festsal. Og der blev diskuteret livligt.

Formålet med dagen var, at MED-udvalgene skulle klædes på til at drøfte emnet i deres eget udvalg og på deres arbejdspladser og til at spotte hvor der er brug for at forbedre dialogen på tværs af fagligheder.

Fokus på borgere og erhvervsliv Borgmesteren bød velkommen, og derefter spurgte konsulent David Carstensen fra Spark, som var hyret til at styre slagets gang, om hvorfor emnet er vigtigt.

– Mit fokus er, at det skal gøre en forskel for borgere og erhvervsliv, og at det gør en forskel i glæden ved at gå på arbejde, for det handler om faglighed, og det er det, der driver os, svarede Bo Rasmussen, kommunaldirektør og formand for Hovedudvalget.

– Det kræver nysgerrighed og respekt at arbejde på tværs og fokus på borgeren. Og det er logisk, at arbejdet med professionel faglighed

sker gennem vores MED-udvalg, og dialogen skal helt ud på den enkelte arbejdsplads, supplerede næstformand i Hovedudvalget Iben Bruun.

Komplekse opgaver kræver samspil – Vores opgaver bliver mere og mere komplekse, så det er nødvendigt, at alle faggrupper er dygtige, men det indebærer også, at vi bliver mere og mere afhængige af at spille sammen, og derfor er samarbejdet, den sociale kapital og relationerne helt afgørende. Der, hvor det halter, skal I som MED-udvalg tage fat, indledte Carsten Hornstrup fra Hornstrup & Partners i sit oplæg om erfaringer fra andre kommuner, der har arbejdet med at koordinere på tværs af fagligheder.

Tjek MED-udvalgets omdømme Han opfordrede også til, at MED-udvalgene får tjekket, hvordan deres omdømme er i organisationen. Er I gode nok til at involvere? Er I gode nok til at skabe tydelighed og gennemsigtighed om beslutningsprocesser?

– Hvis der er modstand mod forandringer på jeres arbejdsplads, er det måske, fordi I ikke er gode nok til at formidle meningen med forandringerne, pointerede Carsten Hornstrup, som understregede, at MED-udvalgenes rolle er at

Kommunaldirektør Bo Rasmussen, næstformand i Hovedudvalget, Iben Bruun og mødeleder David Carstensen fra Spark.

Der blev diskuteret livligt ved bordene.

være med til at skabe tydelighed og gennemsigtighed omkring beslutningsprocesserne.

– Jeres rolle er ikke bare inviterende involvering, men insisterende involvering, fastslog han.

Vi skal være borgerens trampolin – Undersøgelser viser, at borgerne generelt er meget trygge ved de offentlig ansattes faglighed, men mindre trygge ved sammenhængen mellem faglighederne, sagde Carsten Hornstrup.

Han opfordrede til, at vi hver især ser os selv som en fjeder i en trampolin. Fjedrene skal sørge for, at borgeren kan hoppe i trampolinen uden at ryge over i tjørnehækken. Hvis en af fjedrene springer, duer trampolinen ikke.

– Vi har ikke tid til at vente på, at den sidste faggruppe finder det her spændende – for så ryger borgeren ud af trampolinen og over i tjørnehækken, advarede Carsten Hornstrup.

Potentialejagt og værktøjskasse

hvad der konkret skal ske på deres arbejdsplads, hvor deres MED-udvalg konkret skal tage fat, og om der er områder, der kræver særlig opmærksomhed.

Dagen sluttede med, at hver deltager fik en værktøjskasse – i form af et papir med forslag til, hvordan man kan få en god dialog på arbejdspladserne.

fakta Sæt professionel faglighed på dagsordenen Hvis vi skal blive bedre til at samarbejde professionelt på tværs af fagligheder, er det nødvendigt, at MED-udvalgene tager initiativ til en dialog om emnet på de enkelte arbejdspladser.

Så brug værktøjskassen som en hjælp til at forberede og styre dialogen. Den indeholder en række metoder og spørgsmål, som kan være med til at sikre en god og konstruktiv dialog.

Du kan finde værktøjskassen på FOKUS / Personale / Kompetenceudvikling / Professionel faglighed / MED temadag Her kan du også finde Carsten Hornstrups oplæg fra dagen og andet materiale om emnet.

Efter oplægget skulle deltagerne diskutere, Broen 2 • Juni 2015

11

Op på læsehesten

– fem bøger til fem medarbejdere

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

På Danmark Læser Dagen 23. april delte fritids­ konsulent Pia Bagger fem bøger ud til fem medarbejdere på Rådhuset.

Fælles for de fem er, at de som cirka 40 procent af danskerne aldrig eller relativt sjældent læser skønlitteratur.

Omkring hver anden dansker læser aldrig eller relativt sjældent skønlitteratur. Danmark Læser Dagen er et nyt nationalt initiativ, der skal få flere danskere til at gå på opdagelse i skønlitteraturen og i det fællesskab, som litteraturen åbner for læserne.

I år løb Danmark Læser Dagen af stablen 23. april, der også er Verdens Bogdag. Danske forlag har indstillet gode bøger, hvoraf fem titler er valgt af et uvildigt fagpanel. Det er disse fem titler, der blev delt ud landet over af 4.000 frivillige boguddelere, der delte i alt 100.000 bøger ud. Meningen er så, at man giver bogen videre til en ny potentiel læser, når man har læst den eller givet op.

Give en god oplevelse En af de frivillige boguddelere var fritidskonsulent Pia Bagger, der havde meldt sig som den glade uddeler af 25 eksemplarer. Af dem valgte hun at give fem bøger til fem kolleger på Rådhuset.

– Jeg læser selv masser af skønlitteratur og holder meget af det. Man kan ikke læse en bog og gøre andre ting samtidigt, og derfor er det utroligt afstressende. Den oplevelse vil jeg gerne give til andre, og det har været sjovt at opleve, hvor glade folk har været for at modtage bøgerne, fortæller Pia Bagger.

12 Broen 2 • Juni 2015

Tre uger efter boguddelingen spurgte Broen de fem medarbejdere om de var gået i gang med bogen

Hossein Jalilzadeh, teknisk assistent i Vej- og Parkafdelingen Bog: Den sønderjyske farm af Erling Jepsen

Dennis Dogan, vagt Bog: Bavian af Naja Marie Aidt Er du gået i gang med bogen?

Ja, jeg er gået i gang med bogen.

Har læst til side 30-31, men er stoppet igen.

Hvad syntes du om den – og hvad syntes du om læseoplevelsen?

Det siger mig ikke så meget, jeg er mere til fakta og ting som rent faktisk er sket. Men den er nem at læse, og man lever sig hurtigt ind i historien.

Tror du, at du vil begynde at læse mere skønlitteratur? Hvorfor, hvorfor ikke?

Nej, det kommer ikke til at ske. Det interesserer mig overhovedet ikke. Jeg interesserer mig mere for faktuelle ting.

Har du givet bogen videre – eller tænkt dig at give den videre – til en anden (hvem)?

Jeg giver den til Birgitte ude i urtepotten (informationen, red.) i Rådhushallen.

Er du gået i gang med bogen?

Jeg har nået næsten halvdelen. Jeg regner med snart at blive færdig med den.

Hvad syntes du om den – og hvad syntes du om læseoplevelsen?

Jeg synes godt om den. Den er sjovt fortalt af en lille dreng, som vokser op på en farm ... og hans synspunkter/ oplevelser med hans liv, venner og hans kaninfarm.

Tror du, at du vil begynde at læse mere skønlitteratur? Hvorfor, hvorfor ikke?

Jeg vil helt sikkert læse flere bøger/ skønlitteratur. Jeg vidste det var sjovt, jeg skal bare tage mig lidt mere sammen.

Har du givet bogen videre – eller tænkt dig at give den videre – til en anden (hvem)?

Nu læser jeg bogen sammen med min kone, og det er blevet til en sjov fælles oplevelse. Jeg vil give den videre til enten min sidemand eller en kollega her i afdelingen, som så skal give den videre til næste person.

Fritidskonsulent Pia Bagger delte bøgerne ud til de fem udvalgte medarbejdere i Rådhushallen.

Peter Wain, kommunikationsmedarbejder i Strategi, Kommunikation og HR Bog: Og sådan blev det af Maren Uthaug

Kenneth Ahrendt, bygningskonstruktør, Ejendomscentret Bog: Drager over Kabul af Morten Hesseldahl

Christian Bechmann,

Er du gået i gang med bogen?

Ja, jeg er kommet omkring halvvejs, men jeg har da tænkt mig at tage sidste halvdel med, selvom det er en noget anden genre, end hvad jeg ellers har læst af thrillers og sci-fi.

Hvad syntes du om den – og hvad syntes du om læseoplevelsen?

Det er en lidt finurlig historie om sammenblanding af dansk, norsk og samisk kultur med lidt vietnamesisk oven i. Det sjove ved et tiltag som Danmark Læser er, at man får nogle andre indtryk end normalt.

Tror du, at du vil begynde at læse mere skønlitteratur? Hvorfor, hvorfor ikke?

Jeg bliver nok aldrig den helt store læsehest. Det bliver mest ved ferielæsning og ellers faglitteratur og nyheder.

Men det er sikkert sundt at få et skub.

Har du givet bogen videre – eller tænkt dig at give den videre – til en anden (hvem)?

Når jeg er færdig med bogen, har jeg allerede indtil flere kandidater at give den videre til. I første omgang bliver det nok min mor, som læser flittigt og sætter pris på at teste nye genrer.

Er du gået i gang med bogen?

Ja, jeg har læst cirka 50 sider.

Hvad syntes du om den – og hvad syntes du om læseoplevelsen?

Indtil videre så fanger den ret godt, læseoplevelsen er god.

Tror du, at du vil begynde at læse mere skønlitteratur? Hvorfor, hvorfor ikke?

Det håber jeg, fordi at det er en dejlig rolig beskæftigelse en regnvejrssøndag eftermiddag, og inden man lægger sig til at sove. Jeg kan godt lide de billeder, man danner sig under læsning. Jeg har også andre bøger liggende, som jeg planlægger at gå i gang med over sommeren.

Har du givet bogen videre – eller tænkt dig at give den videre – til en anden (hvem)?

Bogen bliver givet videre til mine kolleger i Ejendomscentret. Og jeg tænker lidt, at jeg vil sikre, at den når rundt til dem, som er interesseret i at læse den.

Er du gået i gang med bogen?

Ja, jeg er startet, men er indtil videre kun nået til side 20. Jeg satser stadig på at få den læst. Problemet er, at jeg er alt for træt om aftenen. Min kone læser, inden hun sover, men jeg er simpelthen for træt.

Hvad syntes du om den – og hvad syntes du om læseoplevelsen?

Bogen er sådan set fængende nok, og det er også derfor, jeg gerne vil læse den færdig.

Tror du, at du vil begynde at læse mere skønlitteratur? Hvorfor, hvorfor ikke?

Umiddelbart, nej! Men jeg synes det er en fed udfordring, fordi det ikke er noget, jeg er vant til. Og jeg skal nok få læst den færdig og få startet på en ny.

Men jeg tvivler på, om det bliver vane nok.

Har du givet bogen videre – eller tænkt dig at give den videre – til en anden (hvem)?

Det er en god bog, så den skal helt sikkert videre til en ny potentiel læser, men jeg har endnu ikke nogen i kikkerten. Nu skal jeg lige have læst den færdig selv.

køkkenchef Bog: Hævn af Robert Zola Christensen

Broen 2 • Juni 2015

13

Gladsaxe er en ud af fire kommuner, som er med i et forsøg, der giver handicappede mulighed for at bruge nettet socialt.

De får hjælp til at gå på Facebook, skype, surfe, se YouTube og lege med apps.

Psykisk sårbare går på sociale medier Kareem Abdallah er relationsmedarbejder på det psykiatriske botilbud Nybrogård, som ligger med en udsigt over Bagsværd Sø. Han leder forsøget med at få stedets 30 beboere til at bruge nettets sociale muligheder.

– Det kan ikke være rigtigt, at folk får endnu et handicap, mens de bor her, fortæller Kareem og forklarer: – I dag er it en nødvendighed, og derfor er det endnu et handicap, hvis man ikke kan bruge det.

Af Henrik Skov, kommunikationsmedarbejder, hensko@gladsaxe.dk

Handler ikke om selvbetjening

Kareem Abdallah er relationsmedarbejder på Nybrogaard og leder af forsøget med at udbrede nettets sociale muligheder til psykisk sårbare borgere.

14 Broen 2 • Juni 2015

Forsøget handler ikke om at gøre borgerne klar til at bruge nem-id, modtage digital post eller bruge kommunens selvbetjeningsløsninger.

– Det skal de stadig have hjælp til i Borgerservice. Jeg skal hjælpe med sociale medier som for eksempel Facebook og Skype, forklarer Kareem.

Skyper med bror i Bulgarien 59-årige Valentina D. Prægel var den første beboer, som fik glæde af penge

fra kommunens velfærdsteknologi-pulje, som betalte Nybrogårds fire nye tablets og bærbare computer.

– Jeg er meget glad for at bruge Skype. Nu kan jeg snakke med min bror i Bulgarien hver uge, for det er ikke så dyrt som telefonen, siger hun med stor tilfredshed.

Valentina D. Prægel arbejdede som industrilaborant på Skandinavisk Tobakskompagni, men stoppede i 1989, før computere blev en del af hverdagen.

– Så jeg har aldrig brugt computere. Men det er meget smart at skype i stedet for at ringe, fordi man kan se hinanden, mens man snakker, forklarer hun.

It-café for alle I slutningen af april holdt Kareem den første it-café for Nybrogårds beboere og andre interesserede med udgangspunkt i Facebook, Skype og YouTube.

Kareem gav et par tablets til folk i hver sin ende af lokalet og viste, hvordan de kunne se hinanden på skærmen, mens de snakkede.

Kareem viser også, hvad der ligger på den telefon, han har i sin lomme, så cafédeltagerne kan få et indtryk af alle de andre muligheder, der er.

– Lige meget hvem du er, så kan

fakta

jeg finde noget, som interesserer dig, fortæller Kareem.

– Det kan være en sang fra din ungdom eller billeder fra den by, hvor du voksede op.

Kareem viste en tablet til en ældre dame og fortalte, at inde i den havde han alle sange, og han kunne få den til at spille lige dén, hun havde lyst til at høre.

– Det troede hun ikke på, men hun ville gerne høre ’gartnersangen’, og den fandt vi så, og det imponerede, fortæller han.

Kan booke tider Forsøget med social it kører til udgangen af 2015, og i forsøgsperioden er

Valentina D. Prægel med den tablet, der er blevet hendes telefonlinje hjem til broderen i Rumænien.

det muligt for beboerne at reservere en tablet og låne den i et døgn. Kareem Abdallahs helt store håb er, at der bliver for få ledige tider i forhold til interessen.

– Hvis vi når dertil, så har det jo været en meget stor succes, griner han og tilføjer: – Men så vil jeg bede folk om selv at købe en tablet og få sat wi-fi op i deres lejlighed, men det tør jeg næsten ikke håbe på sker.

’Social it er it, der bruges til at kommunikere, fastholde sociale relationer, indgå i socialt samvær, lære og få nye kompetencer’ citat fra ’Guide til Social it i kommunen’, fra Socialt Udviklingscenter SUS. Social it-projektet kører i kommunerne Gladsaxe, Ballerup, Rødovre og Gentofte samt i Region Sjælland.

I Gladsaxe kører projektet inden for psykiatri- og handicapområdet.

Det er et samarbejde mellem Socialt Udviklingscenter SUS, Helsefonden og Enhed for Velfærdsteknologi, som leder projektet i Gladsaxe.

De institutioner, som deltager i Gladsaxe Kommune, er: Kellersvej-institutionerne, Cathrinegården, Skovdiget og Gladsaxe Handicapcenter på handicapområdet og Aktivitets- og Træningshus Carlshuse, Bostedet Buddinge Hovedgade 111, Unge-Huset og Bostedet Nybrogård på psykiatriområdet.

Der er cirka 30 medarbejdere involveret i projektet, heraf syv i psykiatrien. De har hver modtaget tre dages undervisning.

Forsøget kan potentielt nå 450 borgere.

Udover Nybrogård har også Dukkehuset, Cathrinegården og Carlshuse lokale it-caféer, ligesom der er mange andre små initiativer i gang på de forskellige tilbud inden for Psykiatri og Handicap i Gladsaxe Kommune.

Broen 2 • Juni 2015

15

26 år i borgernes –

og Broens – tjeneste

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Tidligere vicekommunaldirektør og ansvarshavende redaktør på Broen, Hans H. Jensen.

En tidlig morgen i starten af januar 1989 trådte Hans H. Jensen ind af døren til sin første arbejdsdag på Rådhuset og blev mødt med musik og fælleskaffe inklusive en gammel dansk.

Det var noget af en velkomst.

– Det viste sig, at det først og fremmest var fordi et nyt år startede, og borgmesteren i den anledning havde nogle vigtige budskaber til Rådhusets medarbejdere, og ikke så meget en fejring af mig, men festligt var det, husker Hans H. Jensen, der kom til Gladsaxe Kommune fra en stilling som juridisk rådgiver i Københavns Amt. I Gladsaxe skulle han være sekretariatschef og stedfortræder for kommunaldirektøren, men i realiteten var der tale om en stilling som chef for Byrådssekretariatet.

Medarbejderbladet blev Danmarks bedste Broens forside har haft mange ansigter gennem årene.

16 Broen 2 • Juni 2015

En af opgaverne fra start blev at stå med ansvaret for medarbejderbladet for rådhusansatte. Det var en opgave, som den daværende kommunaldirek-

Vicekommunal­ direktør Hans H. Jensen har valgt at gå på pension efter 26 år i Gladsaxe.

At gøre noget godt for borgerne har været den primære drivkraft i en karriere, der har budt på mange højdepunkter.

Han har blandt andet været kommunaldirektør i Grønland og optrådt som selveste H.C. Andersen.

Den daværende redaktion bag Broen modtager diplom og blomster ved kåringen til Danmarks bedste medarbejderblad i 2005.

tør med stor nidkærhed havde passet.

Bladet bestod af nogle fotokopierede sider, hæftet og med en farvet forside.

Bjarne, der var HK-fællestillidsmand og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget, skrev artiklerne, og kommunaldirektøren læste dem igennem og stregede alle de afsnit, som ikke lige passede ham, og så var bladet klar til at blive rundsendt, husker Hans H. Jensen.

– Det var det første, jeg ændrede på.

Det er vigtigt, at et medarbejderblad fremstår troværdigt og kommer rundt om de emner, som tages op. Jeg havde lidt erfaring med medarbejderblade med i bagagen, idet jeg i Amtet havde været med til at starte Åkanden op, som var et blad for samtlige amtsansatte, fortæller Hans H. Jensen.

Teknikken udviklede sig, en række medarbejdere blev engageret i redaktionen, og bladet blev efterhånden en efterspurgt vare også ude i institutionsverdenen. Også layoutet blev moderniseret, og bladet fik et nyt navn, Broen – opkaldt efter de hvide gangbroer på Rådhuset. Som et symbol på, at det er vigtigt, at der bygges bro mellem medarbejderne og skabes sammenhængskraft i kommunen. Siden er bladet blevet yderligere professionaliseret, og i 2005 blev det kåret til Danmarks bedste medarbejderblad.

Nysgerrighed og nye ansvarsområder Medarbejderbladet har blot været en af mange nye opgaver i Hans H. Jensens voksende ansvarsportefølje. Under hans vinger kom også it-området, kommunikation, borgerservice, rengøringsområdet og til sidst også personale- og HR-området. Hans H. Jensen startede som leder for 20-25 medarbejdere og

endte som leder for over 300. Han var også en af drivkræfterne i den løbende digitalisering af administrationen og borgerbetjeningen og var desuden ansvarlig for den omfattende moderniseringen af Rådhuset i 2010-11.

Derudover har Hans H. Jensen også været øverst ansvarlig for syv byrådsvalg, syv folketingsvalg og 11 Europaparlamentsvalg og folkeafstemninger.

Og som sekretær for Økonomiudvalget har han været med til at planlægge og gennemføre over 800 økonomiudvalgsmøder og over 300 byrådsmøder.

– Det har været utroligt spændende at arbejde i ledelsesfeltet mellem det politiske og administrative niveau, og den primære drivkraft har altid været at gøre noget godt for borgerne. De er grunden til, at vi er her. Og så har jeg haft en nysgerrighed for nye ting og udfordringer. Det har gjort, at jeg igennem årene har fået nye ansvarsområder, som jeg ikke altid fra starten har haft forudsætninger for at varetage, siger Hans H. Jensen.

Har været kommunaldirektør i Narsaq Nysgerrigheden har også ført ham ud i flere oplevelsesmæssige højdepunkter, som han med glæde vil huske tilbage på. Et af dem var, da han i sommeren 2002 fik mulighed for at være kommunaldirektør i Gladsaxes grønlandske venskabsby Narsaq. De manglede en kommunaldirektør deroppe, og deres borgmester ringede til Gladsaxes og spurgte, om deres danske venner kunne hjælpe, og det kunne de. Også det store venskabsby-arrangement i Gladsaxe i 1996 står højt på listen.

– København var International Kulturby i 1996, og som omegnskommune havde vi mulighed for at koble os

op på København. Vi valgte at invitere repræsentanter fra alle vores venskabsbyer til Gladsaxe, og det endte med, at hver venskabsby sendte en skoleklasse til Gladsaxe. Vi var vel omkring 5-600 deltagere til en begivenhedsrig uge. Der kom blandt andet en gruppe kunstnere, der skabte nogle kunstværker i byen, som man stadig kan opleve.

Blandt andet en skulptur ved Bagsværd Fort og udsmykningen af facaden ved Børnehuset på Buddinge Hovedgade.

– Som ansvarlig for arrangementet holdt jeg en tale ved åbningen iklædt et stort H.C Andersen kostume, som jeg havde lånt af Gladsaxe Teater. Det vakte opsigt og er noget, som mange har kunnet huske, når jeg senere har mødt dem i forbindelse med venskabsbyarrangementer, fortæller Hans H. Jensen.

Meldt sig ind i Seniorklubben Selv om han med sine 26 år som topchef kender hver en skrue i det politiske og administrative maskineri, så vil han tage sin nye tilværelse som pensionist alvorligt og blot følge med fra sidelinjen. Dog beholder han sin post som formand for Beboerklagenævnet.

– Jeg har tegnet abonnement på udvalgs- og byrådsdagsordner, men jeg har ingen planer om at overvære byrådsmøderne. Jeg vil nok også dukke op på Gladsaxedagen, og så har jeg meldt mig ind i Seniorklubben for pensionerede rådhusmedarbejdere, hvor man mødes til en årlig frokost med borgmesteren og direktørerne. Det vil jeg se frem til, slutter Hans H. Jensen.

Broen 2 • Juni 2015

17

Grønne tilbud til Gladsaxebørn og lærere Gladsaxe har otte gratis naturfaglige grønne tilbud eller læringsmiljøer, hvor kommunens børn kan blive fortrolige med naturen på en sjov måde.

klasseværelset, og klasseværelset ud i naturen, og sikrer at eleverne får bevæget sig i skoletiden.

Her kan børnene lære gennem egne erfaringer, få praktisk erfaring med deres teoretiske viden, og fokusere på sundhed og bæredygtighed – og pædagoger og lærere kan låne materiale og blive opkvalificeret.

Gladsaxes grønne læringsmiljøer tager eleverne og lærerne ud af

De 8 grønne tilbud Bagsværdfortet: Rekreativt område.

Målgruppe: børnehuse og skoler.

Buddinge Hovedgade 276-294.

Bookes via booking.gladsaxe.dk Byøkologisk Center: Undervisning i miljø og bæredygtighed. Målgruppe: skolebørn. Mørkhøj Parkallé 3.

Kontakt telefon 39 57 34 97. www.flebro.dk.wix.com/byokologisk Fiskebæk Naturskole: Natur, sundhed og fysiske aktiviteter. Målgruppe: skolebørn. Frederiksborgvej 103 A, Værløse.

Kontakt telefon 44 95 08 95 / 30 50 57 18. www.fiskebaekskole.dk

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

GPV: Videnscenter, udlån af litteratur, emnekasser og AV-udstyr. Målgruppe: pædagoger og lærere. Værebrovej 156 C. Kontakt telefon 39 57 62 62. gladsaxe.dk/gpv

Grønne tilbud

til børnehuse og skoler herunder SFO´er og skoleklubber

Der er masser af læring at hente i det grønne.

Fiskebæk Naturskole 5 km Natur- og Sejlklubben GPV

Gladsaxe Pædagogiske Viden– og Dokumentationscenter

18 Broen 2 • Juni 2015

Bagsværdfortet

grønt IDÉcenter

Natur der Bevæger

Mosens minilandbrug

Byøkologisk Center

Grønt IDÉcenter: Undervisning, udlån af remedier. Målgruppe: børnehuse og skoler. Søborg Hovedgade 220.

Kontakt telefon 39 57 69 20. gladsaxe.dk/grøntidecenter Mosens Minilandbrug: Besøgslandbrug.

Målgruppe: børnehuse. Høje Gladsaxe 130. Kontakt telefon 60 84 15 82.

Natur der bevæger: Aktiviteter og mo­tion, kurser. Målgruppe: 4.-6. klasse på Enghavegård og Mørkhøj, kurser for lærere og pædagoger. Mørkhøj Parkallé 3.

Kontakt telefon 24 67 25 41. www.naturderbevaeger.dk Natur- og Sejlklubben: Aktiviteter på søen og land, kurser. Målgruppe: alle børn og unge i Gladsaxe. Bagsværdvej 144B. Kontakt telefon 24 63 28 16. www.naturogsejlklubben.dk Læs mere på gladsaxe.dk/grøntidecenter

DHL stafet og hygge i Fælledparken S T A F E T T E N

2 0 11

29. AUGUST - 2. SEPTEMBER

VERDENS STØRSTE MOTIONSLØB

Gladsaxe-løbere i solen ved sidste års TILMELD JER PÅ WWW.SPARTA.DK DHL-stafet.

udfylder den elektroniske tilmeldingsblanket. Kontaktpersonen kan sagtens tilmelde flere hold ad gangen. Ved tilmeldingen skal der angives trøjestørrelse, for dem der ikke allerede har en Gladsaxe trøje.

Du kommer til den elektroniske tilmeldingsblanket via FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed – motion. Du kan også klikke på banneret på forsiden af Fokus og følge vejledningen.

Hvis det skulle ske, at linket ikke virker, så kan I sende en mail til evamaj@ gladsaxe.dk, så vil I modtage et link til den elektroniske tilmeldingsblanket hurtigst muligt.

DHL Stafetten 2015 Tirsdag 25. august deltager Gladsaxe Kommune i DHL stafetten i Fælledparken. DHL stafetten er et holdløb. Hvert hold består af fem personer, og hver person på holdet løber fem kilometer.

Løbet starter kl. 18. Mens holdkammeraterne tager en tur med stafetten, er der lagt op til, at de andre hepper og

hygger sig ved Gladsaxe Kommunes fælles telt.

Sådan tilmelder du dit hold Hvis du og dine kolleger har lyst til at løbe med, skal I tilmelde jer inden fredag 10. juli 2015, men meget gerne før denne frist.

I skal vælge en kontaktperson, som

Gladsaxe Kommune betaler din deltagelse Gladsaxe Kommune betaler for deltagelsen – derfor skal hverken du eller din chef til lommerne for at kunne løbe med. Det er dog sådan, at møder et hold ikke op på dagen, vil holdet selv komme til at betale deltagergebyret.

25-års jubilæer 1. juli 1. juli 1. august 1. august 1. august 1. august 1. august 13. august 13. august 17. august 20. august 1. september

Marianne Veelsgaard, klubassistent i Klubben Torvegården Lene Bergh, hjemmehjælper i Hjemmeplejen Øst Kirsten Als, overlærer på Bagsværd Skole Per Christian Nygaard, lærer på Skovbrynet Skole Kirsten Thorup, faglig leder på Grønnemose Skole Henriette Sundberg, afdelingsleder i specialbørnehave, Sofieskolen Helene Birgitte Berg, social- og Sundhedsassistent Charlotte De Lichtenberg, lærer på Skovbrynet Skole Lisbeth Gade, overlærer på Skovbrynet Skole Mette Guldmann, pædagogmedhjælper i Børnehaven Mælkevejen Lone Charlotte Kofoed Rasmussen, miljømedarbejder i Miljøafdelingen Jens Minke, musikskolelærer i Gladsaxe Musik- og Billedskole

40-års jubilæer 15. juli 1. august 1. september 8. september

Kirsten Wedel, ledende socialrådgiver i Værebro Rådgivning Niels Ole Dam Jensen, overassistent i Social- og Sundhedsforvaltningens ledelsessekretariat Hanne Beathe Nielsen, pædagogmedhjælper i Børnehaven Lundegården Finn Ole Nielsen, gartner i Grønne Områder

Broen 2 • Juni 2015

19

Så er der serveret !

Matine Perticai, 8. klasse-skolepraktikant i Kommunikations­ afdelingen, har stået i rådhuskantinens køkken for en dag. Det kom der denne reportage ud af.

Stedet, hvor op til 300 af Rådhusets medarbejdere hver dag kommer for at spise, ligger på toppen af Rådhuset med udsigt til byen. Kun syv mennesker skal der til, for at alle får den bedst mulige frokostoplevelse.

Køkkenet er noget anderledes, end det jeg har derhjemme. Piskeriset er på længde med min arm og køleskabene på størrelse med mit værelse. Det er også en helt anden måde at lave mad på, end når man står derhjemme. Der skal laves meget af hver ting, og pladsen er meget større. Alting er lavet af skinnende metal, så det er måske heller ikke noget, man vil have lyst til at have stående hos sig selv.

Kryddersilds ensomme liv Da jeg træder ind i køkkenet klokken 8.30, er køkkenpersonalet næsten færdige med dagens første måltid, morgenmaden. Jeg får en lidt for stor, hvid kittel magen til deres på, og så bliver jeg ellers sat i gang med at skrælle gulerødder.

– Laks, wraps og roastbeef er store favoritter blandt Rådhusets ansatte, mens kryddersild oftest er det, der bliver tilbage, forklarer Stella.

Efter jul og inden sommer er salatbaren særligt populær. Folk skal af med de ekstra kilo, de har taget på i løbet af julen, for at gøre sig klar til bikinisæsonen.

20 Broen 2 • Juni 2015

fakta Det spiser Rådhusets medarbejdere på en dag 250 æg 350 romkugler 12 rugbrød 40 boller

Umuligt at tilfredsstille alle Bethina forklarer mig, hvor svært det er at tilfredsstille så mange mennesker.

– På et tidpunkt havde der været en oppe og sige, hvor begejstret hun var for den salat, vi havde lavet, og så senere fik vi en mail om, hvor dårlig den samme salat var.

Nytænkende idé gør mænd sundere Mange har gået og gættet på, hvorfor de mon lægger film under osten, og hvorfor de serverer pålægget i små glas.

– Det er nemmere med film under osten. På den måde kan man nemt få osten af tallerkenen, uden at den går i stykker, fortæller Majbrit.

Pålægget i glassene er fordi, det ser meget pænere ud. Hvis pålægget ligger på et stort fad, bliver fadet hurtigt mindre lækkert at se på. Faktisk hjælper det også til, at man får lidt salat ind i sin kost, da der også er lidt salat i de små glas. Mange mænd ville normalt vælge salaten fra, men når det nu alligevel er i glasset, kan de lige så godt spise det.

Dagens resultat Så er der serveret: den frokost, vi har brugt hele formiddagen på, er helt færdig. Køkkenet ser stadig rent og pænt ud, som da jeg kom. Hvis det kun havde været mig, ville det nok mest af alt ligne en katastrofe. Folk begynder at komme op ad trapperne for at spise.

Jeg er færdig i køkkenet og kan nu smide kitlen. For mig har det været en dag ud over det sædvanlige, men for køkkenfolket har det bare været en helt normal arbejdsdag.

Niklas Heiberg, Stella Hoppe og Majbrit Larsen arbejder i køkkenet.

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen. Send dit svar senest 20. august på FOKUS / Personale / Tip en 13’er – eller send denne side, hvis det kniber.

2. Hvor meget har vinduespudserne reduceret forbruget af sæbe? ¢ 1: Cirka 50-60 procent ¢ x: Cirka 60-70 procent ¢ 2: Cirka 70-80 procent

3. Hvad er det overordnede formål med skattekistedagen?

har Hans H. Jensen været kommunaldirektør? ¢ 1: I Klagenfurt ¢ x: I Taito ¢ 2: I Narsaq

9. Hvor mange grønne læringsmiljøer

10. Hvornår løber Gladsaxe Kommune DHL stafet i Fælledparken? ¢ 1: Tirsdag 25. august 2015 ¢ x: Onsdag 26. august 2015 ¢ 2: Torsdag 27. august 2015

4. Hvilket af nedenstående er en af

11. Hvor mange æg spiser Rådhusets medarbejdere cirka om dagen?

¢ 1: Vi skal give hinanden plads ¢ x: Vi vil skabe løsninger sammen ¢ 2: Vi skal sidde mere ved computeren

¢ 1: 150 æg ¢ x: 250 æg ¢ 2: 350 æg

5. Hvad var emnet på MED-

12. Hvornår er årets Gladsaxedag?

temadagen 10. april? ¢ 1: Læringsmiljøer ¢ x: Grøn vækst ¢ 2: Professionel faglighed

6. Hvor mange frivillige boguddelere var der på Danmark Læser Dagen? ¢ 1: 4.000 ¢ x: 6.000 ¢ 2: 8.000

Dorte Vileth Overassistent Borgerservice

er der for Gladsaxes børn og unge? ¢ 1: 4 tilbud ¢ x: 6 tilbud ¢ 2: 8 tilbud

¢ 1: At gøre børnene trygge og læringsparate før skolestart ¢ x: At lære børnene om skatte og sørøvere ¢ 2: At give børnene mulighed for at lege

ambitionerne i den nye HR-strategi?

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

Send dit svar senest 20. august til: Jesper Nicolajsen

Strategi, Kommunikation og HR Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

¢ 1: Lørdag 15. august 2015 ¢ x: Lørdag 22 august 2015 ¢ 2: Lørdag 29. august 2015

13. Hvad var temaet for årets Dagplejedag? ¢ 1: Bondegårdstema ¢ x: Sommertema ¢ 2: Musiktema

7. Hvor længe kører forsøget

Titel:

¢ 1: Det er allerede stoppet ¢ x: Til udgangen af 2015 ¢ 2: Til udgangen af 2016

Navn:

med social it?

Mail:

¢ 1: 11. september 2015 ¢ x: 16. september 2015 ¢ 2: 3. oktober 2015

8. I hvilken af Gladsaxes venskabsbyer

Telefon:

Frivillighed – Samskabelse?

Afdeling / institution:

1. Hvornår er der kursus i

Broen 2 • Juni 2015

21

Selfie med justitsministeren Mette Frederiksen besøgte Værebro Park for at høre om arbejdet med Social Balance og møde beboere og aktører i området. Projekt Social Balance i Værebro Park skal være med til at gøre området til et bedre sted at bo og vokse op.

Projektet er et udviklingssamarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Gladsaxe almennyttige Boligselskab og boligafdelingen i Værebro Park.

Husk Gladsaxedagen lørdag 22. august Sæt kryds i kalenderen 22. august, hvor Gladsaxe Byråd indbyder borgere og medarbejdere til Budget- og Kulturfest ved Gladsaxe Rådhus. Årets musikalske hovednavne er den unge fremstormende sangerinde Cisilia og Big Fat Snake. Følg med i Gladsaxedagen 2015 på gladsaxe.dk/gladsaxedagen

Gladsaxe Kommune på LinkedIn Undervisningsministeren smagte på morgenmaden på Grønnemose Skole Morgenmadsklubben på Grønnemose Skole fik morgenbesøg af undervisningsminister Christine Antorini (A) og direktør for Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup. Gæsterne var kommet for at besøge morgenmadsklubben, hvor eleverne fra de mellemste og ældste klassetrin kan mødes om morgenen og få et gratis morgenmåltid.

Maden kommer fra Fødevarebanken, der årligt indsamler over 400 tons friske overskudsfødevarer, som deles ud til blandt andet skoler i udsatte områder, krisecentre og væresteder. Det er friske varer som for eksempel frugt, cornflakes, mælk, yoghurt og brød. Det kan være Cornflakes-pakker, der ikke fejler noget, men som har fået stød under transporten og derfor kan være svære at sælge i supermarkederne.

Grønnemose Skole er en af fire skoler, der har startet morgenmadsklubber op i samarbejdet med Fødevarebanken. Projektet er blevet godt modtaget på såvel Grønnemose Skole som de tre andre skoler, og derfor har Fødevarebanken planer om at udbrede initiativet til andre skoler i landet efter sommerferien.

22 Broen 2 • Juni 2015

Gladsaxe Kommune er klar med en virksomhedsside på LinkedIn. LinkedIn er et netværksforum for dem, der aktivt bruger deres kontaktnetværk i deres arbejde, jobsøgning eller i andre job- og virksomhedsrelaterede forbindelser. LinkedIn er derfor et godt sted at fortælle om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads, og vi er som medarbejdere og ledere de bedste ambassadører for Gladsaxe Kommune.

Så er du på LinkedIn må du derfor meget gerne dele og ’synes godt om’ jobopslag og andet på Gladsaxe Kommunes side. Husk at vælge den rigtige virksomhedsside for Gladsaxe Kommune, så din profil linker videre til den rigtige Gladsaxe Kommuneprofil.

Du kan finde en guide på Fokus, hvor du kan læse om hvordan du gør: Fokus / Værktøjskassen / Din it-arbejdsplads / LinkedIn Gladsaxe Kommunes virksomhedsside på LinkedIn bliver brugt til jobopslag og til at dele job og erhvervsrelaterede nyheder med vores netværk. Har du historier og nyheder, du synes er relevante at bringe på LinkedIn, er du velkommen til at sende en mail til kommunikation@gladsaxe.dk

Kulturministeriets arkitekturpris til Gladsaxe Gladsaxe Kommune har modtaget Kulturministeriets nystiftede arkitekturpris. Prisen blev overrakt til Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst af kulturminister Marianne Jelved ved en konference på Dansk Design Center.

– Gladsaxe Kommunes arkitekturpolitik sætter mennesket i centrum. Kommunen tager i sin arkitekturpolitik udgangspunkt i borgernes hverdagsliv og fokuserer for eksempel på borgernes daglige vej mellem hjem, job, institutioner og uddannelse. Kommunens udvikling af et særligt arkitektur­ screenings-redskab, som skal sikre dialog og fælles forståelse for arkitekturens værdi for byens lokale identitet, er særligt interessant. Jeg håber, at Gladsaxe Kommune kan inspirere flere kommuner til at udvikle en arkitekturpolitik med afsæt i borgernes hverdag, sagde kulturminister Marianne Jelved i sin begrundelse.

Gladsaxes arkitekturpolitik er et inspirationskatalog over gode eksempler på arkitektur i Gladsaxe. Målet er at skabe begejstring og opmærksomhed for den by, vi færdes i, og med hjælp af eksempler sætte ord på arkitektonisk kvalitet i bred forstand. Læs mere om arkitekturpolitikken på gladsaxe.dk/arkitekturpolitik

Gladsaxe Kommune fik Ladywalkpokalen igen For femte år i træk lykkedes det Gladsaxe Kommunes eget hold at vinde pokalen for det størst tilmeldte hold til Lady Walk.

Hele 283 medarbejdere var tilmeldt årets Ladywalk mandag 18. maj, hvor højt humør og fællesskab trodsede regn og blæst.

Lej sommerhuset Hængekøjen Cirka 45 minutters kørsel i bil fra Gladsaxe ligger en perle af et sommerhus i Gilleleje. Huset er perfekt til en familie på fire personer og kan rumme op til seks. Det ligger på en stor og dejlig naturgrund, kun 500 meter fra stranden.

Alle ansatte kan leje Hængekøjen, enten for en uge eller en weekend ad gangen. For yderligere informationer, se Hængekøjen på www.hkgladsaxe.dk PS: Der er stadig ledige uger i sommerferien 2015.

Broen 2 • Juni 2015

23

Af Katrine Malthe, kommunikationsmedarbejder, katmal@gladsaxe.dk

Bondegårdstema og højt humør på årets dagplejedag

Dagplejebørnene legede og hyggede sig med halmballer og bondegårdsdyr.

Omkring 200 børn og 60 dagplejere var mødt op på plænen bag Rådhuset, hvor der var dans og godt humør trods det skiftende vejr med blæst og byger.

opmærksomhed omkring de kommunale dagplejere.

Regntøj i rødt og blåt pyntede på plænen, hvor børn og voksne dansede til livemusik og tonerne fra kendte børnesange som Jens Hansens bondegård og Jens Pedersens ko.

– Sangene, der spilles, har vi øvet os på sammen med børnene hjemmefra, fortæller Dorthe Højmark.

– Det er en tradition, at vi mødes hvert år den anden onsdag i maj, også når det er dårligt vejr. Vi er som dagplejere rigtig meget ude med børnene i forvejen, så vi er forberedt på det meste vejr, fortæller dagplejeleder i Dagplejen Syd, Dorthe Højmark.

Dagplejedagen er med til at skabe

Bondegårdsdyr og halmballer

Broen 2 • Juni 2015

Sangvalget er ikke tilfældigt, for i år er der bondegårdstema på Dagplejedagen. Hvert dagplejeteam har mødt op med forskellige dyr, og vognene er dekoreret med grise og køer, flag og balloner. Der blev tumlet flittigt med de forskellige figurer af bondegårds-

dyr og halmballerne, der var sat op på græsset i dagens anledning.

– Hvert år har vi et tema på dagplejedagen, i år er det bondegårdstema, og det giver anledning til at tale med børnene om emnet på forhånd, forklarer Dorthe Højmark.

Barnevognene er flot udsmykket efter bondegårdstemaet, for Dagplejedagen er også en anledning til at skabe opmærksomhed omkring dagplejerne i Gladsaxe Kommune.

Både Dagplejen Nord og Syd deltager i arrangementet.

Dagplejedagen er arrangeret af FOA og er en landsdækkende tradition. I Gladsaxe Kommune er der blot to år til, at dagplejerne kan fejre 50 års jubilæum.