Broen 2013 2 juni enkeltsider web

Medarbejderbladet Broen 2 • Juni 2013

Sygefravær

Er du frisk til at arbejde?

 Sogygefravær arbejdsmiljø går hånd i hånd Ungeteamet vendte langtidssygemeldingerne Bred indsats giver fald i sygefraværet

 

Læs også: Din arbejdsplads bliver røgfri fra januar 2015  Forårsklargøring  Stressforebyggelse: Stop op og mærk efter  Rengøringen: Vi arbejder mere selvstændigt nu  En dag under lockouten  Jeg er så glad for min el-cykel …

Vind fire billetter til Bibliografen

Kursustilbud juli-september 2013 Alle tværfaglige kurser er gratis (med undtagelse af ganske få længerevarende forløb).

Tilmelding til alle kurser via det elektroniske kursuskatalog på Gladsaxe Kommunes intranet: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog – Tværfaglige kurser Vi udbyder løbende kurser – husk at holde øje i kursuskataloget.

Ny medarbejder Introduktionskursus for nyansatte 29. august kl. 13-16, Byrådssalen 26. september, kl. 13-16, Byrådssalen

For ledere: Non-verbal kommunikation 17. september kl. 8-16, Bagsværd Stadion

SD/Profile Personalesag – ledere 27. august kl. 8.15-16, 10. Klasse-centret

Juridisk: Brush up i forvaltningsret – aktindsigt 24. september kl. 9-12, Byrådssalen

Kommunikation: Skriftlig kommunikation 1 26-27. august og 30. september kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Fagsystemer: SD/Profile Personalesag – medarbejdere 3. september, kl. 9.30-11.30, 10. Klasse-centret

Arbejdsmiljø/MED/trivsel: Arbejdsmiljøuddannelsen 21-22. august og 16. september kl. 8-16.30, Villa Blide 30. september - 1. oktober og 28. oktober, kl. 8-16.30, Villa Blide

Førstehjælp – hjertestarter 18. september kl. 8.30-13, Bagsværd Stadion

Skriftlig kommunikation 2 Som noget nyt vil der i november bliver holdt Skriftlig Kommunikation 2. Kurset er en overbygning på Skriftlig Kommunikation 1/Ram Plet og er for den drevne skriver, der vil have den sidste skarppudsning af eget sprog.

Diplomuddannelsen i ledelse Rigtig mange af Gladsaxe Kommunes ledere læser diplomuddannelse i ledelse. Omkring 90 ledere er til-

2 Broen 2 • Juni 2013

meldt uddannelsen og i gang i forskellige forløb. Enkelte ledere er allerede færdige og en større hold bliver færdige her i juni. Tillykke til dem!

Diplomuddannelsen i ledelse tilbydes som en direkte konsekvens af trepartsaftalen i 2007. Aftalen fastlagde, at alle institutionsledere, der har ledelse som primær jobfunktion, skal tilbydes anerkendt lederuddannelse på diplomlederniveau. For nye institutionsledere er det målet i aftalen, at lederuddannelsen skal være påbegyndt senest fem år efter udnævnelsen.

Følgende medarbejdergrupper kan tilmelde sig diplomlederuddannelsen med fuld finansiering fra Personaleafdelingen: Institutionsledere Børnehusledere Souschefer på forvaltningsniveau.

Husk at: Det forventes, at alle medarbejder- og ledelsesrepræsentanter i kommunens MED-udvalg deltager på MED-grundmodulet. Kurset udbydes næste gang i oktober og november Arbejdsmiljørepræsentanter og chefer, der er aktive i arbejdsmiljøarbejdet, inden tre måneder fra udnævnelsen skal have gennemført den obligatoriske tre-dages arbejdsmiljøuddannelse.

Stor tilfredshed i Rengøringsservice I slutningen af 2012 gennemførte Gladsaxe Kommunes Rengøringsservice de årlige tilfredshedsundersøgelser.

Resultatet viser, at der er stor tilfredshed både blandt kunder og medarbejdere. Svarene kan ses på FOKUS. 90 procent af kunderne svarer, at de er tilfredse eller overvejende tilfredse med rengøringen.

Læs resultatet af hele brugerundersøgelsen på FOKUS / Center for Service / GKR / 15 Brugertilfredshed Der er også stor tilfredshed blandt medarbejderne.

91 procent beskriver sig selv som tilfredse eller meget tilfredse med arbejdet.

Læs resultatet af hele medarbejderundersøgelsen på FOKUS / Center for Service / GKR / 16 medarbejdertilfredshed Yderligere oplysninger: Mette Olesen, Rengøringschef GKR, e-mail: csfmol@gladsaxe.dk Mere MedarbejderNyt på side 20

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Nicolaj Augustinus, Kommunikations­afdelingen lokal 5125 nicaug@gladsaxe.dk Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret lokal 5984 jarera@gladsaxe.dk Thine Buch Laursen, Internationalt Sekretariat lokal 5014 lialch@gladsaxe.dk Lisbeth Alcover Chulvi, Personaleafdelingen lokal 5078 lialch@gladsaxe.dk Dorthe Lynge Aabel, Træning og Rehabilitering lokal 4759 dolyaa@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker i Kommunikationsafdelingen lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk Foto: Nicolaj Augustinus, Gladsaxe Kommune med flere Tryk: Grafia ApS. Papir: Cyclus Print.

Oplag: 5.850 Svanemærket tryksag Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller med post til: Gladsaxe Kommune Att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg senest 20. august 2013

Hvorfor er sygefraværet så højt i Gladsaxe?

I Gladsaxe har vi netop opnået den tvivlsomme ære at være blandt de kommuner i landet, som har det højeste sygefravær. Og det til trods for, at vi de senere år gjort en stor indsats for at bringe sygefraværet ned. Faktisk troede vi, at vi havde knækket koden i og med, at sygefraværet siden 2008 er faldet med 10 procent med nogle ganske få udsving undervejs.

Kigger vi ned i tallene og rundt om i organisationen er der intet, der indikerer, hvorfor vi har så højt et sygefravær.

Tværtimod burde vores sygefravær ligge langt lavere. Vi har ikke været under det samme hårde pres som andre kommuner med dårlig økonomi og massefyringer. Tværtimod har vi altid kunnet garantere, at i Gladsaxe har vi styr på økonomien, og derfor kan medarbejderne også være rimelig trygge i deres ansættelse.

Der er mange faktorer, der spiller ind på sygefraværet. Kulturen på arbejdspladsen, oplevelsen af tillid, retfærdighed og godt samarbejde – den såkaldte sociale kapital. Men en altoverskyggende faktor er, hvordan vi er som ledere. Er vi utilfredse med vores ledere, så er vi også mere tilbøjelige til at melde os syge. Dårlig ledelse er lig med øget sygefravær. Derfor har vi som ledere et særligt ansvar for at få bragt sygefraværet ned.

Vi har gennem årene gjort meget for at uddanne og udvikle vores ledere, og vores tilfredshedsundersøgelser

tyder da også på, at vi generelt har rigtig gode ledere her i Gladsaxe. Derfor er det mig virkelig en gåde, hvorfor vi alligevel ligger så dårligt. Derfor har jeg også spurgt Hovedudvalget, om de har nogen fornemmelse af, hvad årsagen er.

Og jeg håber, at alle i MED-organisationen – helt ind på afdelingsniveau – vil overveje, hvordan vi i fællesskab kan bringe sygefraværet ned.

Trods den dårlige statistik på landsplan, så går det dog den rigtige vej. Det går bare ikke hurtigt nok. Derfor skal vi kigge dybt i vores data over sygefraværet for at komme videre. Det som virker, skal vi have mere af, og der, hvor vi kan skærpe indsatsen, skal vi gøre det. For vi kommer ikke udenom, at der virkelig skal strammes op.

Bo Rasmussen

Kommunaldirektør

Broen nr. 2 • Juni 2013 Broen 2 • Juni 2013

3

Sygefravær og arbejdsmiljø går hånd i hånd

Af Katja Moikjær, freelance-journalist

Selv med et hårdt fysisk arbejde, vil man være mindre tilbøjelig til at melde sig syg, hvis man er tilfreds med ledelsen, siger arbejdsmiljøkonsulent Kaare Tendal.

4 Broen 2 • Juni 2013

Går du på arbejde eller melder du dig syg, hvis du har tømmermænd? Melder du dig syg, hvis dit barn har fået feber – selvom naboen egentlig godt kunne passe? Går du på arbejde, selvom du er forkølet?

Hvornår vi vælger at melde os syge er i høj grad et spørgsmål om kultur, og sygdom er noget, vi selv vurderer. Mange faktorer spiller ind på den vurdering. Og der er en højere risiko for at blive ramt af langtidsfravær, hvis der er problemer med arbejdsmiljø, trivsel og medarbejdernes tilfredshed med ledelsen. ’Projekt Intervention i Fravær og Trivsel’, som er en ældre undersøgelse af sygefravær udarbejdet af Arbejdsmiljøinstituttet, viser, at der er stor forskel på, hvornår vi vælger at melde os syge. For eksempel svarer 16 procent, at de vil melde sig syge, hvis ’Dine børn har fri fredagen mellem Kr. Himmelfart og lørdag, og der er ikke noget særligt at lave på jobbet.’

Der er stor forskel på, hvornår vi vælger at melde os syge eller gå på arbejde. Kulturen på arbejdspladsen, arbejdsmiljøet og tilfredsheden med ledelsen er afgørende for, om vi vælger at gå på arbejde eller blive hjemme.

Utilfreds med ledelsen

Utilfredse medarbejdere er syge medarbejdere Høj tilfredshed med ledelsen giver en langt lavere risiko for langtidssyge medarbejdere, end lav tilfredshed gør, viser undersøgelserne.

– Oplevelsen af ledelsens kvalitet dikterer i høj grad de ansattes sygefravær. Og i modsætning til influenza eller sportsskader, er det noget, som arbejdspladsen direkte kan gøre noget ved. Selv med et hårdt fysisk arbejde, vil man være mindre tilbøjelig til at melde sig syg, hvis man er tilfreds med ledelsen. Et højt sygefravær betyder ikke nødvendigvis, at man er en dårlig leder, men det kan være en indikation på dårlig ledelse, siger Kaare Tendal.

En undersøgelse fra 2010 viser, at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen har betydning for en tredjedel af alle sygemeldinger.

– Lederne har en helt central rolle i både at forebygge og nedbringe sygefraværet. Kvinder, der oplever lav tilfredshed med deres ledelse,

Tilfreds med ledelsen

Sygefravær

Højt sygefravær

Hvad ville du vælge på denne dag ?

Det er vigtigt, at ledelsen kan mærke lugten i bageriet!

Melde dig syg

Gå på job

Du har smerter i håndleddet pga. en bestemt arbejdsproces.

Endnu en dag med den slags arbejde venter dig.

17 %

83 %

Du har dundrende hovedpine og kvalme (tømmermænd) efter 2 timers søvn. Der er et vigtigt møde på arbejdet.

10 %

90 %

Dit 7-årige barn har fået feber, men kan passes af naboen.

37 %

63 %

Det føles, som om du er ved at få influenza. Du ved, at der allerede er for få til at klare arbejdet på din arbejdsplads.

10 %

90 %

Dine børn har fri fredagen mellem Kr. Himmelfart og lørdag.

Der er ikke noget særligt at lave på jobbet.

16 %

84 %

Du har haft diarré tíl klokken tre om natten, men det føles, som om det er drevet over.

35 %

65 %

Du har ét af dine tilbagevendende astma-anfald. Du ved, at det dårlige indeklima på din arbejdsplads vil gøre det værre.

72 %

28 %

Kilde: ’Projekt Intervention i Fravær og Trivsel’, en undersøgelse af sygefravær udarbejdet af Arbejdsmiljøinstituttet.

har 20 procent højere sandsynlighed for at blive langtidssyge end gennemsnittet, siger Kaare Tendal.

Social kapital

Lavt sygefravær

En af de metoder, som Gladsaxe Kommune har arbejdet med, er social kapital, det vil sige mængden af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne hos medarbejderne.

– Hvis man som arbejdsplads scorer lavt på nogle af de punkter, kan man fokusere på at forbedre dem, og derved indirekte også mindske sygefraværet og øge trivslen, siger Kaare Tendal.

Medarbejdere har en højere risiko for at blive langtidssyge, hvis de oplever rollekonflikter, manglende belønning, modstridende krav eller manglende anerkendelse fra ledelsen eller brugerne.

Udover det psykiske arbejdsmiljø spiller det fysiske arbejdsmiljø også en rolle. Brancher med hårdt fysisk arbejde har et generelt højere syge-

fravær end andre. Dem har en kommune som Gladsaxe mange af.

– Vi ved at for eksempel daginstitutionerne og ældreplejen har nogle særlige udfordringer i forhold til det fysiske arbejdsmiljø, som de gør et kæmpe stykke arbejde med at håndtere, siger Kaare Tendal.

Tal om arbejdspladsens sygefravær Når sygefravær er en fleksibel størrelse, der i høj grad afhænger af forståelsen på arbejdspladsen, så kan det også være en god idé at drøfte den fælles opfattelse af sygefravær. Det kan skabe en fælles holdning til, hvad der er et rimeligt sygefravær for arbejdspladsen som helhed.

– Hvad er et rimeligt sygefravær? Det er en vigtig diskussion at tage for at få en fælles forståelse af det og skabe en kultur omkring det, siger Kaare Tendal.

Broen 2 • Juni 2013

5

Ungeteamet vendte langtidssygemeldingerne

Af Katja Moikjær, freelance-journalist

Tim Bjørn Eriksen, leder af Ungeteamet.

6 Broen 2 • Juni 2013

I sommeren 2012 fik Ungeteamet i Jobcenter Gladsaxe besøg af Personaleafdelingens udrykningsteam. Et for højt sygefravær blandt hovedsagelig langtidssygemeldte i afdelingen havde fået klokkerne til at ringe.

Det blev startskuddet på et intensivt arbejde for at nedbringe sygefraværet, og teamleder Tim Bjørn Eriksen kan i dag se på en indsats, der har båret frugt.

– Der er ingen nemme løsninger, og det hele ser ikke lyserødt ud. Men vi har fået fokus på nogle procedurer, som har virket, siger Tim Bjørn Eriksen.

Det viste sig hurtigt, at den høje placering i sygefraværet for Ungeteamet skyldtes enkelte langtidssygemeldte. Medarbejderne som helhed havde ikke højere sygefravær. Og det blev derfor her, handleplanen satte ind.

Flere redskaber Ungeteamets ledelse har haft flere redskaber til at nedbringe sygefraværet, for eksempel kan medarbejdere via Falck Healthcare komme hurtigere til speciallæge og få stillet en diagnose. Desuden er der tilbud om psykologbistand og et særligt samarbejde med Rigshospitalets Traumecenter om medarbejdere, som har været udsat for trusler. Desuden kan man tilbyde, at syge medarbejdere vender tilbage på nedsat tid eller på andre særlige vilkår.

En skidt plads i statistikken over langtidssygemeldte blev startskuddet på et intenst arbejde for at nedbringe sygefraværet i Ungeteamet på Jobcenter Gladsaxe. I dag et år efter kan Ungeteamet se resultaterne.

Alt dette indgår i de tilbagevendelsesplaner, som arbejdsplads og medarbejder sammen udarbejder.

– Vi har formået at få nogle dygtige medarbejdere tilbage på arbejde, som vi er rigtig glade for er her i dag, siger Tim Bjørn Eriksen.

Psykologhjælp og nedsat tid En af dem er Torben Meyer, der arbejder i Ungeteamet med de hårdere drenge fra Gladsaxes bandemiljø. Sidste år blev han syg på grund af trusler og stress. Men i stedet for en sygemelding, blev der taget hurtigt hånd om ham.

– Mit arbejde skaffede mig hurtigt hjælp fra en psykolog. Og så fik jeg selv mulighed for at administrere min arbejdstid. Jeg var sygemeldt på deltid og kunne altid ringe og sige, at jeg i dag var nødt til at blive hjemme. Det var en enorm lettelse og grunden til, at jeg sidder her i dag, siger Torben Meyer.

I dag er han tilbage på fuld tid i sit arbejde.

– Hvis jeg bare havde sygemeldt mig og var

Sygefravær

God ledelse giver et knaldgodt arbejdsklima og en kultur, der er fjong!

Torben Meyer arbejder med de hårde drenge fra Gladsaxes bandemiljø. Sidste år blev han syg på grund af trusler og stress. Her taler han med en af de mere fredelige borgere.

blevet væk fra arbejdet, så var jeg aldrig kommet tilbage, siger han.

Betingede opsigelser Indsatsen mod sygefravær har dog også betydet, at man blandt andet har benyttet sig af betingede opsigelser, hvor man reelt fyrer medarbejderne, men fyringen bliver trukket tilbage, hvis de vender tilbage på arbejde inden opsigelsesperioden udløber. Det har i flere tilfælde fået medarbejdere tilbage i jobbet.

– Det er sjældent godt at være væk lang tid fra arbejdet. Jo hurtigere vi kan få folk tilbage, jo bedre. Så kan vi til gengæld hjælpe med fleksible vilkår, nedsat tid og så videre, siger Tim Bjørn Eriksen.

Særlig indsats mod trusler På grund af Ungeteamets særlige arbejde med tæt kontakt til borgerne, har en del af sygefraværet vist sig at hænge sammen med trusselssituationer.

– Trusler er et organisatorisk problem og

ikke et personligt problem. Der er heller ingen nemme løsninger her, men vi har forsøgt at dæmme op for det, og det det har nedbragt antallet at trusler møntet direkte mod medarbejderne, siger Tim Bjørn Eriksen.

Midlerne har blandt andet været obligatorisk undervisning i konflikthåndtering af samtlige medarbejdere, hurtige samtaler efter episoder med trusler, navnebeskyttelse og særlig supervision. Det havde stor betydning for, at Torben Meyer kunne vende tilbage til sit arbejde, hvor han jævnligt kommer i kontakt med truende borgere.

– Det var vigtigt, at der blev taget hånd om mig efter de episoder. Man kan ikke altid selv mærke det, og synes ikke selv, der er noget galt.

Der skal være en chef, der kan tage de beslutninger. Det skal ikke være op til en selv, siger Torben Meyer.

Peter Sidelmann, jobcenterchef.

Torben Meyer, medarbejder i Ungeteamet.

Fortsættes på næste side Broen 2 • Juni 2013

7

Fortsat fra forrige side

I stedet for en sygemelding fik Toben Meyer psykologhjælp og nedsat tid i en periode. Han er nu tilbage på fuld tid.

Del af større arbejde Arbejdet med sygefravær har ikke været isoleret til Ungeteamet. Hele jobcentret har haft fokus på sygefraværet i 2012. I 2011 havde Jobcenter Gladsaxe et større sygefravær end hele forvaltningen. I 2012 var det bragt ned, så det var lavere end forvaltningens.

– Vi har skabt et markant fald i sygefraværet fra 2011 til 2012, fortæller jobcenterchef Peter Sidelmann.

Det har skabt ro på hele organisationen.

– Når folk er sygemeldt, skaber det et pres på de raske kolleger, og det hele bliver en ond cirkel. Nu har vi ro på organisationen og kan tænke fremad og strategisk i stedet for at hoppe fra tue til tue og slukke ildebrande, siger han.

Tilbage på deltid Når man som organisation skal nedbringe sygefraværet, så betyder det også, at man afskediger medarbejdere.

– Vi prøver alle muligheder for tilbagevenden til samme job eller andet job. Men i nogle tilfælde, så er vi nødt til at afskedige som sidste udvej. Vi kan ikke som organisation leve med at have medarbejdere syge i et to-cifret antal

8 Broen 2 • Juni 2013

måneder uden udsigt til bedring. Vi har et ansvar overfor skatteborgerne, driften og ikke mindst kollegerne, siger Peter Sidelmann.

Heldigvis lykkes det ofte at hjælpe medarbejderne til at vende tilbage trods langtidssygemeldinger. Jobcentret bruger meget at lade medarbejdere vende langsomt tilbage på deltid for at fastholde deres arbejdsidentitet trods sygdom.

– Vi har aktuelt flere sager, hvor det er lykkedes efter et meget langvarigt sygefravær at få rigtig dygtige medarbejdere fuldt tilbage på arbejde, siger Peter Sidelmann.

Fokus på det gode arbejdsmiljø Samtidig arbejder jobcentret på at sætte fokus på det gode arbejdsmiljø ved blandt andet at arbejde med social kapital og højere specialisering af medarbejderne.

Ved at lave systematiske spørgeskemaer og fratrædelsessamtaler med de medarbejdere, der stopper på jobcentret, får ledelsen også vigtig informationer om, hvordan det er at arbejde der.

Sygefravær

Samarbejde er toppen, når sygefraværet skal nå bunden!

Bred indsats giver fald i sygefraværet I 2008 toppede sygefraværet i Gladsaxe Kommune. Siden har kommunen med en bred og aktiv indsats fået knækket kurven, så det nu falder støt.

Ledelsen er central Personaleafdelingen har til opgave at koordinere den centrale del af Gladsaxe Kommunes indsats for at sænke sygefraværet, men arbejdsmiljøkonsulent Kaare Tendal understreger, at det ikke er i Personaleafdelingen, det væsentlige arbejde med sygefravær foregår.

– Det vigtigste er samarbejde mellem ledelse og medarbejder. Der findes ikke standardopskrifter. I hver enkelt sag er der individuelle forhold at tage stilling til fra afdeling til afdeling og fra medarbejder til medarbejder, siger Kaare Tendal.

Et centralt element i indsatsen mod et for højt sygefravær har været at gribe tidligt ind, når enkelte afdelinger begynder at stikke ud i statistikken. Derfor trækker Personaleafdelingen statistikker ud og identificerer afdelinger eller institutioner med højt sygefravær. Deres opgave er at rykke tidligt ud og støtte op om lederen med konsulentbistand, jura, medicinsk udredning og så videre.

Indtil nu har der også været en regel om, at Personaleafdelingen kontakter lederen, efter en medarbejder har haft

Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør.

90 dages sygefravær indenfor 12 måneder. Det er netop blevet ændret til 50 dage.

– Vores erfaring har vist, at vi ofte kommer for sent ud i forhold til de langtidssygemeldte, og derfor kommer ændringen nu. Ved at sætte tidligere ind kan vi fastholde flere i arbejde, siger Kaare Tendal.

Målsætningen er skærpet yderligere Faldet i sygefraværet fra 2008 og indtil nu har været større end forventet. I 2011 havde kommunen samlet set et sygefravær på 5,7 procent.

Det var i 2012 faldet til 5,3 procent.

– Faktisk har faldet været så stort, at byrådet nu har skærpet målsætningen for sygefraværet yderligere, så målet er at komme ned på 5,1 procent i 2014, siger Kaare Tendal.

Af Katja Moikjær, freelance-journalist

I 2008 nåede sygefraværet en kedelig rekordhøjde på Gladsaxe Kommune som arbejdsplads.

I dag har en bred indsats blandt andet gennem kommunestrategien båret frugt, og sygefraværet er faldet.

– Det er faldet, fordi der foregår en intens indsats på alle niveauer. Alle arbejdspladser tager sygefravær seriøst og arbejder løbende på at reducere det, siger vicekommunaldirektør Hans H. Jensen.

Broen 2 • Juni 2013

9

Din arbejdsplads bliver fra januar 2015 Gladsaxe Kommune bliver røgfri arbejdsplads fra 1. januar 2015. Det betyder, at du ikke må ryge i arbejdstiden eller i lønnede pauser, heller ikke udendørs. Tilbud om rygestopkurser og lokale initiativer skal lette overgangen. fakta Baggrund I august 2012 trådte en ny lov om rygning i kraft. Den betød blandt andet, at medarbejdere ikke må ryge på matriklen på skoler og daginstitutioner. Efterfølgende drøftede Hovedudvalget, om rygepolitikken skulle være mere ambitiøs og gælde et rygeforbud i hele arbejdstiden.

Derefter blev kommunens lokale medarbejderudvalg hørt.

Høringssvarene fra forvaltningsog center medudvalgene støttede relativt enslydende ideen om røgfri arbejdsplads, mens høringssvarene fra de lokale medarbejderudvalg indeholdt en højere grad af forskellighed i deres holdning.

På et møde i februar 2013 godkendte Hovedudvalget forslaget om rygeforbuddet. Beslutningen om rygeforbud i Gladsaxe Kommune blev truffet 9. april af Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg.

10 Broen 2 • Juni 2013

Gladsaxe er på sundhedsområdet mere ambitiøs end lovgivningen. Derfor bliver det fra 2015 udelukkende frisk luft, du trækker ned i lungerne i din arbejdstid. Det vil sige, at du ikke må ryge, mens du arbejder, eller når du holder pauser, heller ikke udendørs – og heller ikke e-cigaretter. Allerede i dag må der ikke ryges i kommunens køretøjer.

Gladsaxe Kommune vil være en sund arbejdsplads, hvor alle ansatte trives og er mindst muligt syge som følge af arbejde, livsstil og ulykker.

Da rygning er sundhedsskadeligt og rygere har et højere sygefravær end ikke-rygere, skal det nu være slut med rygning i arbejdstiden i Gladsaxe Kommune.

En udfordring for nogle Beslutningen blev taget på et økonomiudvalgsmøde i april. Forslaget om en røgfri arbejdsplads kommer fra Hovedudvalget, hvor både ledelse og medarbejdere er repræsenteret. Gladsaxe er dermed blandt de første kommuner, der beslutter et totalt rygeforbud for medarbejderne i arbejdstiden.

For at give alle mulighed for at vænne sig til en røgfri arbejdsdag, træder rygeforbuddet først i kraft til januar 2015, og Gladsaxe Kommune vil tilbyde gratis kurser i rygeafvænning til alle medarbejdere, der ønsker det.

– Jeg er glad for, at vi i samråd med medarbejderne har taget en beslutning om at være en røgfri kommune. Vi har i flere år haft succes med at hjælpe og opfordre borgerne til at blive røgfri, så på den måde er rygeforbuddet helt i tråd med det arbejde. Vi ved jo alle, at det er skadeligt at ryge, men også at det er svært at holde op. Og vi er klar over, at det her bliver en stor udfordring for nogle. Det er blandt andet også derfor, at selve rygeforbuddet først træder i kraft i 2015, siger borgmester Karin Søjberg Holst (A), som også er formand for Hovedudvalget i Gladsaxe Kommune.

Hjælp til rygeafvænning Før vedtagelsen af den ambitiøse rygepolitik i Gladsaxe Kommune har forslaget været diskuteret i de lokale MED-udvalg. Og i høringssvarene har

røgfri

Rygestopkurser Er I tolv, så laver vi et hold: Vil du og dine kolleger blive røgfrie sammen, så kan I komme på et gratis rygestopkursus.

Et rygestopkursus består af fem møder med en professionel rygestopinstruktør, og hvert møde varer omkring to timer.

Møderne holdes i løbet af halvanden måned. Konceptet med rygeafvænning i grupper er udviklet af Kræftens Bekæmpelse.

På kurset får du tips og gode idéer til, hvordan du holder tankerne væk fra cigaretterne – og du lærer at tackle rygetrangen, når den opstår.

Kurserne arrangeres i samarbejde med Forebyggelsescentret.

Kontakt Lisbeth Alcover Chulvi, e-mail: lialch@gladsaxe.dk, telefon 39 57 50 78 for yderligere informationer.

der både været fortalere og modstandere for et rygeforbud i arbejdstiden.

– Vi har været meget opmærksomme på, at det her kan blive en stor udfordring for nogle af vores kolleger. Derfor har vi lagt op til, at de lokale medarbejderudvalg allerede nu

drøfter, hvordan det skal gribes an på de enkelte arbejdspladser, siger Henrik Poulsen, næstformand i Hovedudvalget i Gladsaxe Kommune.

Henrik Poulsen tilføjer, at det skal afklares, hvordan rygeforbuddet skal håndhæves i relation til de medarbej-

dere, som selv betaler deres pauser, og som i løbet af deres arbejdsdag bevæger sig i det offentlige rum, for eksempel mellem borgerbesøg eller mellem møder.

Broen 2 • Juni 2013

11

1

Af Nicolaj Augustinus, Kommunikationsafdelingen, nicaug@gladsaxe.dk

3

4

2

Forårsklargøring I den idylliske Aldershvile Slotspark har Driftsafdelingen sin faste mand, Kjeld Larsen, til daglig kaldet Bamse, gående. Han styrer selv sin arbejdsdag, og der er rigeligt at se til.

1 – Man kan ikke andet end at blive i godt humør af at gå rundt i parken på denne tid, siger Bamse med et smil på læben og understreger, at han bestemt ikke er ked af at arbejde i parken i den kolde periode - hver årstid har sin charme. Her kører han rundt i

12 Broen 2 • Juni 2013

den lille el-bil og inspicerer de grønne områder ved slotsparken og Bagsværd Sø.

2 Bamse er i gang med at rydde op efter et par parkgæster, der har efterladt tomme dåser og flasker. At rydde op og fjerne affald er en af de største opgaver.

3 Forårsarbejdet indebærer også småbeskæring af træer. De helt store beskæringer sker om efteråret, men når træerne får blade, og den første regn er faldet, bliver grenene tunge og begynder at hænge. Derfor beskæres de

Efter en lang grå vinter kom foråret endelig. En tidlig majdag tog Broen med ud for at se Driftsafdelingen gøre de grønne områder klar og få pladser og torve til at blomstre. højt oppe, så parkgæsterne ikke får grene i hovedet, når de går på stierne, siger Bamse.

8

7

6

5

4 I efteråret var det nødvendigt at fælde

syge træer i Slotsparken, så nu skal der plantes nye. Vandingen foregår med en ny metode, hvor en pose med 75 liter vand placeres rundt om træet. Vandet siver langsomt ned til rødderne, så posen skal kun fyldes en gang om ugen.

På Søborg Torv er gartner Henrik Thuesen i gang med at fjerne ukrudt fra de farvestrålende blomsterbede. Han passer alle kommunens blomster og kører rundt og tilser kommunens 110 blomsterkummer.

5 – Det er Henrik Thuesen, der bestemmer, hvilke blomster, der skal plantes. Han udvælger med omhu, hvilke blomster, der

passer til de enkelte omgivelser, for eksempel er det ikke alle sorter, der passer til en plads, som er omkranset af røde mursten.

6 – Blomsterne er med til at give borgerne en god oplevelse, når de passerer torvet, siger Henrik. Forårsblomsterne i år består af forglemmigej, gyldenlakker og stedmoderblomster, og Henrik Thuesen har plantet omkring 4000 af de farverige blomster.

7 – Der skal være et blikfang når man kører forbi i bil, siger Henrik. – Bilister lægger normalt ikke mærke til beplantningen, men med

denne kombination af blomster, er det muligt at skabe et fornuftigt blikfang og et kønt syn – også for bilister, siger han.

8 De fleste borgere, som Henrik Thuesen møder, kommer med positive kommentarer, hvilket naturligvis varmer. Dog ærgrer det ham lidt, at der indimellem er nogen, der ’låner’ lidt af blomsterne rundt omkring.

I juni skal forårsblomsterne udskiftes til sommerblomster. De er allerede bestilt og Henrik afslører, at der blandt andet er bestilt pelargonier og flittigliser.

Broen 2 • Juni 2013

13

Stressforebyggelse:

Stop op og mærk efter

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Mange af dem, som kommer til mig, har budt sig selv så meget, at de ikke rigtig kan mærke, hvad der er galt. Så min hjælp består i at få fokus på, hvor det gør ondt, og hvad de kan ændre for at blive mere sig selv, fortæller psykoterapeut og stresscoach Hans Henrik Andresen.

– De, som kommer til samtale hos mig, har oplevelsen af, at de har nået en grænse – at der er den smerte indeni, som gør, at de ikke fungerer, som de helt husker sig selv. Batteriet er ligesom fladt …, fortæller psykoterapeut Hans Henrik Andresen fra Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter.

I løbet af de sidste to år har han haft omkring 200 samtaler med cirka 90 medarbejdere, som har benyttet sig af Personaleforums tilbud om gratis stressforebyggende samtaler. Det er primært medarbejdere med borgerkontakt, for eksempel socialrådgivere, lærere, pædagoger og sosu-assistenter, der henvender sig.

Det er bare en periode …

Nogen gange er der en konkret udløsende faktor, en svær opgave, eller en konflikt. Men det er sjældent. Det er oftest den der langsomt stigende belastning, hvor man bliver mere og mere fyldt og kommer mere og mere bagud, og mistrives mere og mere.

– Det jeg typisk hører er, at man forhandler med sig selv… jeg skal bare lige over den her periode, og når jeg lige har løst den her opgave, så bliver det bedre. Og når det ikke ændrer sig,

14 Broen 2 • Juni 2013

så stiger frustrationen, fortæller Hans Henrik Andresen.

Vi bruger hovedet for meget Vi har vænnet os til, at meget af vores problemløsning foregår med hovedet. Vi tror, at når vi har det dårligt, så kan vi tænke os til en løsning.

– Jeg prøver at hjælpe med at sætte ord på de følelser, der er – man kan arbejde sig ned igennem lagene og finde frem til den kropslige følelse, som er relateret til nogle bestemte opgaver eller nogle bestemte situationer, som giver ubehag, fortæller Hans Henrik Andresen.

– På den måde kan de komme på sporet af, hvad de skal ændre for at blive mere sig selv.

Vær tydelig og bed om hjælp – Langt de fleste, der kommer hos mig, er meget engagerede og har en forventning til sig selv om, at de skal kunne det hele, siger Hans Henrik Andresen og kommer med et eksempel på, hvordan en samtale kunne forløbe.

Pia (navnet er opdigtet, red.)

er ung og nyuddannet i plejesektoren.

Hun stiller store krav til sig selv og oplever, at det er svært at følge med.

Hun synes, at hun får alt for mange opgaver og er ind imellem i tvivl om,

hun gør det godt nok. Det har stået på i nogle måneder, og hun er bange for, at hun har valgt det forkerte job og ved ikke, hvad hun skal stille op.

– Jeg spørger, hvem hun har talt med om det. Hun har kun talt med sin veninde, fordi hun er bange for at komme til at græde, hvis hun siger det på arbejdet. Jeg spørger hende, om det er det farligt at græde, og om det ikke er i orden at være i tvivl, når man er på arbejde. Det synes hun, det er, men er i tvivl, om det også er tilladt for hende selv.

– Ved at jeg spørger ind til tingene på denne måde, når hun frem til, at hun godt må være i tvivl, og at hun skal spørge sin leder, når hun er i tvivl, om hun gør arbejdet godt nok, så hun kan få svar på, hvor hun står, og hvad hun måske skal blive bedre til.

– Det er svært at få hjælp, hvis man ikke siger noget. Pia har aldrig været god til det, så vi aftaler, at hun også skal øve sig i at fortælle kollegerne, hvordan det går.

– Jeg holder rigtig meget af denne opgave.

Det er meningsfuldt at få lov til at være en del af den proces, hvor folk, der har mødt muren, finder vej udenom den, siger Hans Henrik Andresen.

Et mønster man skal arbejde med – Samtalen hos mig er jo bare startskuddet til en proces, hvor jeg kan sætte fokus på, at der er nogle ting, man skal forholde sig til, og jeg kan give nogle værktøjer, så man kan komme videre. Jeg hjælper dem til at komme på sporet af, hvad de skal ændre for at blive mere sig selv, siger Hans Henrik Andresen.

– Når man er nået dertil, at man kommer til mig, betyder det, at der er noget, man skal have fokus på resten af sit liv. For hvis man har svært ved at bede om hjælp, eller hvis man en gang har glemt sig selv, så er det en del af ens mekanisme. Og så kan det ske igen. Så det er noget, man skal tage alvorligt.

fakta Værktøjer mod stress Mindfulness meditation Motionér jævnligt Skriv dagbog Lav aftaler med dig selv og dine nærmeste Vær tydelig og bed om hjælp Stressvejledning I 2012 havde Hans Henrik Andresen i alt 126 samtaler fordelt på cirka 60 personer. I 2013 har han haft 70 samtaler fordelt på cirka 30 personer. Har du brug for stressvejledning, kan du sende en mail til sofhaa@gladsaxe.dk.

Alle henvendelser behandles anonymt. Der kan være ventetid.

Hans Henrik Andresen er uddannet sygeplejerske, psykoterapeut og stresscoach. Ansat i Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter og arbejder blandt andet med arbejdsløse, overvægtige borgere samt sorggrupper.

Broen 2 • Juni 2013

15

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Kristina Lind og Amir Ali kontrollerer et klasselokale på Vadgård Skole.

Vi arbejder mere selvstændigt nu GKR gør nu rent efter en ny metode, som giver medarbejderne bedre mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet. Det har givet større tilfredshed og engagement.

i Insta 800, og lederne har været ude hos samtlige kunder og fortælle om det, så lederne på skoler og daginstitutioner ved, hvilket kvalitetsniveauet de kan forvente i de forskellige lokaler.

Fælles sprog – Før skulle medarbejderne for eksempel vaske gulv mandag og torsdag og tørre vindueskarme onsdag. Nu skal de se samlet på hele lokalet og selv vurdere, hvad der er vigtigst – hvis gulvet er meget snavset, så tager man det, og venter med vindueskarmene til en anden dag, fortæller Kristina Lind, som er rengøringsleder i GKR. Den ’gamle’ metode kaldes programmeret rengøring, og har fokus på indsatsen.

– Her behøvede man faktisk ikke at tænke selv. Hvis der stod i rengøringsplanen, at man skulle gøre rent i et rum fem dage om ugen, så skulle man

16 Broen 2 • Juni 2013

det, selvom der måske ikke var særlig snavset, siger Kristina Lind.

Fokus på målet Det nye system, Insta 800, har fokus på målet. De nye rengøringsplaner fortæller, om lokalet skal være 100 procent rent, eller om det er acceptabelt, at der er urenheder. Der er for eksempel større krav til toiletter og køkkener end til kontorer, og der accepteres færre urenheder i et lokale til børnehavebørn end et lokale til 9. klasse-elever.

Siden 2010 har GKR arbejdet med at indføre det nye system. Både medarbejderne og ledere har været på kursus

Kurset og besøgene hos kunderne har bidraget til, at alle taler samme sprog.

Nu ved både rengøringsassistenter og kunder, at K4 er den højeste standard og K1 den laveste. Og de har et system, der beskriver de forskellige objekter, der skal gøres rent: gulve, vægge, lofter og så videre og de forskellige typer af urenheder for eksempel støv, pletter, fladesnavs og så videre.

Det betyder, at der er helt objektive kriterier for rengøringen. Og det er en fordel for både rengøringsassistenter, tilsynsassistenter og kunder.

Jeg bestemmer mere selv – De første 14 dage efter kurset skulle

Som noget nyt kan GKR registrere kvalitetskontrollen digitalt ved hjælp af et program, hvor alle lokaler, kvalitetsniveauer, typer af snavs og så videre er tastet ind.

og at der er objektive mål for rengøringen.

– Det er rart, at børnehavelederne også har fået rengøringsplanerne, så vi taler samme sprog. Hvis der står i planen, at der skal være et bestemt kvalitetsniveau på gulvet, og jeg har leveret det, så kan de ikke komme og sige, at det ikke er godt nok. Vi behøver ikke at diskutere det, siger Kinga Eniko Teodor.

Hjælp til at prioritere

man lige sætte sig ind i det. Jeg har arbejdet efter programmeret rengøring i ni år, så jeg skulle lige vænne mig til den nye metode og tænke i nye baner, for eksempel at noget godt kan vente til i morgen, og at der gerne må være fejl. For eksempel kan man prioritere at fjerne pletter, men behøver måske ikke at vaske gulvet hver dag, fortæller Kinga Eniko Teodor, som er rengøringsassistent og blandt andet gør rent i forskellige børnehuse.

– Men allerede på kurset fik jeg et godt overblik, for eksempel at de fleste stuer i børnehaver er K3, badeværelser og køkken er K4, kældre er K2 og så videre Så det har jeg i baghovedet, så jeg ikke behøver at tjekke det hver dag, siger Kinga Eniko Teodor, som er godt tilfreds med Insta 800.

– Med Insta 800 kan jeg selv være med til at planlægge og bestemme.

Det betyder også meget for samarbejdet, at forventningerne er afstemt,

Med Insta 800 har vi fået mere overblik og selvstændighed, fortæller Amir Ali, som er tilsynsassistent på Vadgård Skole.

– Det hjælper os til at vælge, hvor vi skal bruge vores energi. Der er jo ikke tid til, at vi kan gøre alle lokaler rene til niveau fire, og så er det en lettelse, at der står i planen, at nogle lokaler skal gøres rent til niveau to, og at man ikke skal være 100 procent fejlfri.

Mere engagerede medarbejdere Både ledere og medarbejdere er glade for det nye system.

– Før vurderede jeg subjektivt: Er det pænt eller ikke pænt? Nu er kvalitetskontrollen meget mere objektivt.

Vi tæller hvor mange objekter der er i rummet, og vi ved hvor mange fejl, der må være, og så kan vi vurdere, om et rum er bestået, siger Kristina Lind, som understreger, at rengøringskvaliteten er steget, efter at Insta 800 er indført, og tilføjer: – Jeg oplever gladere og mere engagerede medarbejder, og jeg taler bedre med dem, fordi vi bruger præcis de samme ord.

Kristina Lind.

Kinga Eniko Teodor.

Amir Ali. Broen 2 • Juni 2013

17

En dag under lockouten

Af Nicolaj Augustinus, Kommunikationsafdelingen, nicaug@gladsaxe.dk

r Mørkhøj Skole tage gruppe af lærere fra le lil en og kler.

0 7.3 og er Klokken serende biler cy vinker til forbipas De . rv To øj kh ør opstilling ved M

Mette Thompson er lærer på tiende år. Sammen med kollegaerne er hun frustreret over ikke at kunne komme på arbejde. Situationen er helt surrealistisk for hende og Mette føler sig mentalt skakmat. Hun understreger dog, at hun stadig er stolt over at være lærer og glæder sig til at komme tilbage til skolen og kramme ’sine børn’.

Thompson dgang. Mette in s en ol sk n og t fora e er nu samle sitive budskab Mørkhøj Skol dst for det po a be fr e er rk rn vi er re s kl æ L dre vin , og ash mob en fra helt an e events og fl d ov sj an n at hi , er se ll at . fortæ llegaerne til iler over dem nflikten får ko tivitet, der hv ea kr og se tilføjer, at ko el daritetsføl over den soli hun er stolt

På de små stier rundt om Mørkhøj Skole skriver lærerne elevers navne med kridt for at vise børnene, at de er savnet.

Hvordan så hverdagen ud 14 dage inde i lærerlockouten?

Broen fulgte en flok lockoutede lærere, som demonstrerede uden for Mørkhøj Skole.

18 Broen 2 • Juni 2013

øgelsestomme. gangene næsten sp Han fortæller, at På Søborg Skole er tiltrådt skoleleder. ny e, nn Rø an Joh , siger t smitter af – Her er meget stille åler af energi, og de str De . jen ve på e orgen står ud hans lærere hver m forladte skole. al arbejde på den sk r de e, rer læ få på de

Ude i skolegården er for årssolen begyndt at skinn e, men der er ikke mange børn ude, for kun få er i skole i dag.

Gitte Friis, Søborg Skoles viceskoleled er, betegner situationen som en undtagelsestilstand.

– Her er normalt masse r af liv, men nu er her ing en, og det er meget mærkeligt.

På Søborg Skole underviser Lone Haagesen i dansk i 5. b, som er den eneste klasse, der har timer i dag. Lone Haagensen er tjenestemand og skal være på arbejde. I dag står den på dansk diktat, og hun fortæller, at børnene møder før tid og er mere engagerede i skolearbejdet end normalt. Og der er en god stemning på skolen.

Nogle af eleverne i 5. b siger, at de savner skolen. Det at få undervisning og blive klogere er slet ikke er så tosset og kedeligt endda, synes flere af dem. Desuden savner de kammeraterne fra de andre klasser.

Johan Rønne, skoleleder på Søborg Skole og Gitte Friis, viceskoleleder.

Bagefter besøgte vi Søborg Skole, hvor skoleledere og tjenestemænd ensomt holdt skolen oven vande.

Broen 2 • Juni 2013

19

til den elektroniske tilmeldingsblanket hurtigst muligt.

Hurtighed, hygge og hep hep hep !

– DHL Stafetten 2013

FOKUS. S T Ablanket F Epå T T EKontaktpersonen N 2 01

Gladsaxe Kommune 1betaler din deltagelse

29. AUGUST - 2. SEPTEMBER kan sagtens tilmelde flere hold ad ganTil alle ansatte i Gladsaxe Kommune.VERDENS gen. VedSTØRSTE tilmeldingenMOTIONSLØB skal der angives TILMELD JER for PÅ WWW.SPARTA.DK Tirsdag 27. august deltager Gladtrøjestørrelse dem, der ikke allerede saxe Kommune i DHL stafetten i Fælhar en Gladsaxetrøje. Gladsaxe Komledparken. DHL stafetten er et holdløb. mune har i 2012 fået nye trøjer med Hvert hold består af 5 personer, og hver en lidt anden pasform – brug derfor person på holdet løber 5 km. måleskemaet, som findes på bagsiLøbet starter kl. 18, og de sidste den af indbydelsen til DHL – se stien løbere skal være i mål inden kl. 21. herunder.

Mens holdkammeraterne tager en tur For at komme til den elektroniske med stafetten, er der lagt op til, at de tilmeldingsblanket skal I gå til følgende andre hepper og hygger sig ved Gladadresse: FOKUS / Personale / Efter saxe Kommunes fælles telt. fyraften / Sundhed – Motion / Motionstilbud – og arrangementer / DHL-stafet Sådan tilmelder I hold 2013 Hvis du og dine kolleger har lyst til Åben DHL-stafet indbydelsen og at løbe med, skal I tilmelde jer inden tryk på linket til den elektroniske tilmel10. juli 2013, men meget gerne før dingsblanket. denne frist.

Hvis det skulle ske, at linket ikke virI skal vælge en kontaktperson, som ker, så kan I sende en mail til evamaj@ udfylder den elektroniske tilmeldingsgladsaxe.dk, så vil I modtage et link

25-års jubilæer 1. juli Kim Fritz, børnehaveklasseleder, Mørkhøj Skole 1. juli Anne Birgitte Nielsen, teknisk designer, Byggesagsafdelingen 1. juli Dorte Sørup Jensen, ernæringsassistent, Center Egegården-Møllegården 1. august Leif Bjørn Petersen, overlærer, Gladsaxe Skole 1. august Pia Lykke Hejn Ebert, overlærer, Buddinge Skole 1. august Hanne Hvidt, sundhedsplejerske, Sundhedsplejen 1. august Per Wehner Hansen, pædagog, SFO Skovbrynet 4. august Joanne Stewart Jensen, social- og sundhedsassistent, Center Egegården-Møllegården 19. august Annemette Mejer Jensen, overlærer, Gladsaxe Skole 1. september Malene Wichmann Larsen, støttepædagog, Støttekorps Daginstitutioner 1. september Karen Ahrenst Jørgensen, leder, Bakkeskolen 1. september Mette Stensgaard Madsen, musikskolelærer, Musik- og Billedskolen

20 Broen 2 • Juni 2013

Deltagelse i DHL Stafetten 2013 koster kr. 620 pr. stafethold á 5 personer.

Gladsaxe Kommune betaler deltagelsen af centrale midler – derfor skal hverken du eller din chef til lommerne for at kunne løbe med.

Det er dog sådan, at møder et hold ikke op på dagen, vil holdet selv komme til at betale deltagergebyret.

I kan helt frem til 1. august ændre i jeres tilmelding. Efter 1. august er tilmeldinger bindende. Dette skyldes, at vi efter 1. august ikke kan få deltagergebyr tilbage fra arrangørerne, og afmeldinger efter denne dato vil derfor være for egen regning.

Vi glæder os til at se jer.

Eva Jäpelt og Kaare Tendal Arbejdsmiljøkonsulenter evamaj@gladsaxe.dk, 39 57 60 09 kaaten@gladsaxe.dk, 39 57 60 10

1. september Flemming Mathiesen, pædagog, Børnehaven Lauggården 1. september Aniela Klenowski, pædagog, SFO Stengård 1. september Ole Nedahl, viceberedskabschef, Beredskabskontoret 1. september Inge Skovgaard F. Rasmussen, pædagog, Hjørnehus B 1. september Birgitte Birch Lehmann, social- og sundhedsassistent, Center Bakkegården-Rosenlund

40-års jubilæer 1. juli Inger Agnete Holk Rasmussen, bibliotekar, Hovedbiblioteket 1. august Dot Bjørn Andersen, viceskoleinspektør, Skovbrynet Skole 1. august Birgit Poula Kloppenburg, overlærer, Gladsaxe Skole 1. august Mariann Rosenfeldt Neumann, overlærer, Gladsaxe Skole 1. august Inger Skov, overlærer, Stengård Skole 1. august Leif Borchsenius Jørgensen, fuldmægtig, Personaleafdelingen

353 kvinder fra Gladsaxe Kommune deltog i årets Ladywalk Mandag 27. maj gik 353 kvinder fra Gladsaxe Kommune 7 eller 12 km til det årlige Ladywalk, der i år var med start og mål ved Tiøren, Amager Strandpark. Vejret var med os, og der blev hygget inden start. Det var et flot syn, da de mange kvinder, der deltog i årets Ladywalk i flot solskin og lyslilla bluser, bevægede sig som en slange gennem Strandparkens flotte natur. På landsplan deltog 41.068 i årets Ladywalk, og for tredje år i træk fik Gladsaxe Kommune pokalen for det største hold til Ladywalk i København. Kommunen har betalt 110 kroner for hver deltager.

En del af betalingen går til Scleroseforeningen og Endometrioseforeningen.

Bevæg dig GLAD Bevæg dig GLAD-dagen bliver navnet på det nye arrangement for medarbejdere, som løber af stablen tirsdag 25. juni kl.17.30. Dommerkomitéen var på en svær opgave, da de skulle vælge blandt de mere end 60 navneforslag, der var tikket ind til navnekonkurrencen. Flere idéer lå tæt på vindernavnet, men det endte med at blive Lone Kofoed Rasmussen fra Miljøafdelingen, der med vinderforslaget

Bevæg dig GLAD har navngivet det nye arrangement for alle medarbejdere. Lone har samtidig vundet fire biografbilletter.

– For tiden snakker vi meget om, at det er godt at bevæge sig i hverdagen.

Man bliver glad af at bevæge sig – og ’glad’ indgår i kommunenavnet, siger den glade vinder Lone Kofoed Rasmussen, Miljøafdelingen.

Dommerkomitéen takker for de mange gode og kreative forslag, og håber at se rigtig mange af jer til Bevæg dig GLAD-dagen tirsdag 25. juni.

Kontorelev besøgte Narsaq Som kontorelev fik Maria Cristina Macias Arango mulighed at besøge Gladsaxe Kommunes venskabsby Narsaq i Grønland fra 26. februar til 12. marts. Hun var placeret i kommunekontoret i forskellige afdelinger.

Temamøde om MED-organisationens arbejde 15. april holdt Hovedudvalget temamøde om, hvordan MED-organisationen fremover kan bruges mere aktivt. På mødet blev det drøftet, hvordan ledere og medarbejdere med tillid og respekt for hinanden i endnu højere grad end hidtil kan arbejde sammen om løsningen af de mange forskellige opgaver. Og hvordan vi skal skabe og fastholde samarbejdet på tværs af faglige og ledelsesmæssige forskelle.

Hovedudvalget drøftede også, hvordan ledelse og medarbejdere i fælles-

skab kan møde udfordringen med, at vi i stigende omfang skal finde kan finde job til flere og flere ansatte på særlige vilkår, for eksempel i løntilskudsjob, virksomhedspraktik, seniorjob og fleksjob med videre.

Hovedudvalget besluttede at nedsætte en række arbejdsgrupper med deltagelse af forvaltninger, centre, Personaleafdelingen og tillidsrepræsentanter. De skal komme med ideer til, hvordan Gladsaxe Kommune bedst løfter opgaven og sørge for, at både ledere

og medarbejdere får bedre kendskab til, hvordan man forholder sig til job eller praktikpladser på særlige vilkår.

Det blev en konstruktiv og givende snak, som afslørede positive forventninger og ønsker til det fremtidige samarbejde. Der er planlagt endnu et temamøde 31. oktober 2013.

Læs opsamlingen fra mødet på FOKUS / Personale / MED-organisationen / Hovedudvalget / Dagsordener og referater / 2013 / Temadag Yderligere oplysninger: Lisa Pedersen, Personaleafdelingen eller Tine Hansen, Analyse og Udvikling.

Mere MedarbejderNyt påBroen side22• Juni og 23 2013

21

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen. Send dit svar senest 25. august via FOKUS / Personale – du må også sende denne side, hvis det kniber.

3. Hvilken gruppe borgere arbejder Torben Meyer med?  1: Ældre  x: Kvinder over 40  2: De hårde drenge fra Gladsaxes bandemiljø

4. Hvor højt var sygefraværet i Gladsaxe Kommune i 2012?

rent efter standarden K4?  1: Kontorer og gangarealer  x: Badeværelser og køkkener  2: Kælderrum

9. På hvilken skole er Johan Rønne skoleleder?  1: Mørkhøj Skole  x: Vadgård Skole  2: Søborg Skole

10. Hvor mange kvinder fra

5. Den nye rygepolitik betyder, at

 1: 27. juli  x: 27. august  2: 27. september

6. Hvilke slags forårsblomster har Henrik Thuesen plantet i år?  1: Tulipaner og påskeliljer  x: Forglemmigej, gyldenlakker og stedmoderblomster  2: Vintergækker, erantis og anemoner

22 Broen 2 • Juni 2013

Send dit svar senest 25. august til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

Gladsaxe deltog i LadyWalk?

11. Hvornår skal ansatte i Gladsaxe

 1: Ryge, hvis de arbejder med børn eller unge  x: Ryge indendørs  2: Ryge i arbejdstiden

Han vandt en middag for to på Cafe Madbiblioteket. Præmien i næste nummer er fire billetter til Bibliografen.

 1: 243  x: 353  2: 535

 1: 4,3 procent  x: 5,3 procent  2: 6,3 procent

medarbejdere fra januar 2015 ikke må:

AC-medarbejder i Indkøbsfdelingen

Kommune løbe DHL-stafet i år?

12. Hvornår var der tryghedsvandring i Værebro Park?  1: 21. april  x: 10. maj  2: 21. maj

13. Hvor mange el-cykler har Træningscentret indkøbt?  1: 8  x: 10  2: 12

E-mail:

 1: 10 procent  x: 20 procent  2: 30 procent

8. Hvilke rum skal som regel gøres

Bjarke Rasmussen

Telefon:

ville melde sig syge, hvis de har dundrende hovedpine og kvalme efter to timers søvn, og der er et vigtigt møde på arbejdet?

 1: 106  x: 116  2: 126

Afdeling / institution:

2. Hvor mange procent svarer, at de

Hans Henrik Andresen med medarbejdere i 2012?

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Titel:

i Førstehjælp – hjertestarter?  1: 18. juli  x: 18. september  2: 18. oktober

7. Hvor mange samtaler havde

Navn:

1. Hvornår er der kursus

Indvielse af indskolingen på Bagsværd Skole Byggeriet af den nye Bagsværd Skole er tæt på sin afslutning, og skolen indvies officielt mandag 12. august. Men allerede mandag 3. juni slog skolen dørene op for de kommende 0. klasser.

Nederst fra venstre: Wilfred, Matheu, Therese og Maja fra 0. b – Turkanerne. Øverst fra venstre er børne- og kulturdirektør Klaus Nørskov, skoleleder Per Ungfeldt, 0. B’s klasselærer, viceborgmester og formand for Børne- og Undervisningsudvalget Trine Græse og familie- og skolechef Bente Schoubye.

GLADSAXE VERDENSKULTURFESTIVAL

2013

Tryghedsvandring i Værebro

900 deltog i Verdens­ kulturfestival Der var gode navne som Shaka Loveless og Wafande, som trak mange mennesker. Særlig populært var madboderne, hvor man kan smage mad fra mange lande, i år Eritrea, Afganistan, Sierra Leone, Peru, Punjabi og Rwanda.

Det er sjette år i træk festivalen holdes.

Tirsdag 21. maj var 40 repræsentanter for beboere, boligforeningen, institutioner og kommunen, her iblandt kommunaldirektør Bo Rasmussen, med flere på tryghedsvandring i Værebro Park. Målet var at udpege ting og steder, der kunne ændres nu og her eller på længere sigt for at skabe mere tryghed i området. Gruppen havde på forhånd 500.000 kroner til de tiltag, der kunne sættes hurtigt i gang.

Fortsat fra side 21

Ny sundhedschef

Grønne bleer og computere

Gladsaxe Kommune har fået ny sundhedschef, den 41-årige Sidsel Vinge.

Hun kommer fra en stilling som senior projektleder i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, og har desuden blandt andet fungeret som ekstern underviser på CBS og Københavns Universitet. Sidsel Vinge er uddannet cand.merc. og ph.d. fra CBS. Hun bliver leder af den nye Enhed for Sundhed og Frivillighed under Social- og Sundhedsforvaltningen. Sidsel Vinge tiltrådte stillingen som sundhedschef i starten af marts.

Gladsaxe bliver fremover en del af Miljøministeriets Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb.

Gladsaxe Kommune bruger 300 millioner kroner om året på varer som sæbe, computere, håndklæder og økologisk mad til daginstitutionsbørn, ældre, handicappede og skoler.

Produkterne har en høj miljø-standard, så vi kan passe på både miljøet og helbredet. Nu har Byrådet besluttet, at Gladsaxe skal være medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Det betyder, at Gladsaxe kan være med til at skubbe markedet i en mere bæredygtig og grøn retning.

Partnerskabets mål er blandt andet at undgå for mange skadelige kemikalier, reducere energiforbruget, og at det træ, vi køber, skal være bæredygtigt produceret. Det forventes ikke, at det vil få indkøbsbudgettet til at vokse.

Broen 2 • Juni 2013

23

Jeg er så glad for min el-cykel ...

Træningscenter Gladsaxe har købt otte el-cykler til medarbejdere, som skal rundt til borgere, der har brug for genoptræning.

Og der er rift om dem.

Af Jan René Rasmussen, arkitekt, jarera@gladsaxe.dk

Lyden af fuglesang og synet af nyudsprungne bøgeblade kan nok lokke de fleste vintergrå kollegaer ud på en cykeltur. Det kan være lidt mere op ad

Ergoterapeut Mike Winther sætter strøm til sin cykel.

sosu-assistenter rundt i hele kommunen til borgere, der har behov for genoptræning.

– Og der er rift om cyklerne, fortæller ergoterapeut Mike Winther, mens han pædagogisk viser, hvor enkelt batteri, cykel og display virker.

Med de mange hjemmebesøg i løbet af en arbejdsdag er el-cyklen her et godt alternativ til energi- og pladskrævende biler. Og et fint kompromis mellem komfort og fornuft.

Gladsaxe Kommune – en cykelarbejdsplads?

bakke på en kold og blæsende novemberdag; men hos Træningscenter Gladsaxe har man fundet en god løsning på både bakker og modvind: I efteråret indkøbte de fem el-cykler og i foråret yderligere tre.

Med et enkelt og diskret tryk på styrets display, kan man på en elcykel få 60, 80 eller 100 procent hjælp op ad Søborg Hovedgade eller mod den vestenvind, vi kun kender alt for godt.

Den ’usynlige hånd’ hjælper ergoog fysioterapeuter, sygeplejersker og

Broen 2 • Juni 2013

Når nu Gladsaxe Kommune har fokus på at øge sundheden og mindske brugen af CO2, ligger det snublende nært at udbygge de gode erfaringer fra Træningscenteret. Landskabsarkitekten skal jo på tilsyn, sundhedsplejersken på hjemmebesøg, og møder skal måske holdes i den anden ende af byen.

Miljøkoordinator Pernille Bramstrup er netop gået i gang med en kortlægning af kommunens behov for intern transport, og her kan el-cyklerne komme til at spille en afgørende rolle.

Vores nabokommune, Herlev har med succes indkøbt elcykler til hjemmeplejen.

– Medarbejderne er begejstrede, og der er rift om cyklerne, fortæller Pernille Bramstrup og tilføjer, at det har nedbragt sygefraværet og givet mere tid hos borgerne.

En af Gladsaxe kommunes fremtidsvisioner er at blive certificeret af Dansk Cyklistforbund som cykelarbejdsplads, det vil sige, at arbejdspladsen tilbyder service, badefaciliteter, parkering med videre til cykelfolket, så det bliver svært at finde en undskyldning for at lade cyklen stå derhjemme.

Broens udsendte snuppede en hurtig tur på en af træningscenterets elcykler og tilslutter sig ønske om at udbrede brugen; det er let, og det er sjovt, og det er praktisk – også når der ikke er fuglesang og nyudsprungne bøgeblade på turen.

Cykelarbejdsplads – ja tak!