Broen 1-2012

Medarbejderbladet Broen 1 • Marts 2012

Tilsyn

– kontrol eller dialog ?

Et ekstra værktøj  Fakta og fingerspids-

 fornemmelser  Orden i dialogen

Læs også: Tæt samarbejde giver gode resultater  Interview: Skoleleder og rengøringsleder med diplomlederuddannelse  Gør rent om morgenen og spiller harpe om aftenen  Firbenede besøgsvenner Konkurrence: Tip 13 og vind en middag for to!

Kursustilbud april-juni 2012 Gladsaxe Kommune - din nye arbejdsplads 31. maj, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen

Kollegial coaching 2 16. april, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st.th., København

Sidemandsoplæring 26.-27. april, kl. 8.30-16.30, Bagsværd Stadion

Effektiv læsning 24.-25. april, kl. 8.30-16. Bagsværd Stadion

Mundtlig Kommunikation 14.-15. maj, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st.th., København

Introduktionskursus til Profile Borgersag 11. april, kl. 9-12, Sted oplyses snart* 8. maj, kl. 9-12, Sted oplyses snart* 13. juni, kl. 9-12, Sted oplyses snart*

Introduktionskursus til Profile Emnesag 11. april, kl. 12.30-15.30, Sted oplyses snart* 8. maj, kl. 12.30-15.30, Sted oplyses snart* 13. juni, kl. 12.30-15.30, Sted oplyses snart*

Indkøbskursus i Gladsaxe Kommunes elektroniske indkøbssystem 7. maj, kl. 9-11.30, Gladsaxe Hovedbibliotek

Arbejdsmiljøuddannelsen 16.-17. april og 10. maj, kl. 8-16.30, Villa Blide, Tvendagervej 15, Ballerup

Førstehjælp 13. april, kl. 8.30-15 og 27. april, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion

Rygestop Er I tolv, så laver vi et hold.

Kontakt Lisbeth Alcover Chulvi, lialch@gladsaxe.dk, telefon 39 57 50 78, hvis du er interesseret i at komme på et hold.

Læs mere om kurserne og tilmeld dig i det elektroniske kursuskatalog på: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog / Tværfaglige kurser

2

Broen 1 • Marts 2012

Gratis stressforebyggelse Gladsaxe Personaleforum fortsætter i samarbejde med Forebyggelsescentret et gratis tilbud om stressforebyggelse til medarbejdere i kommunen. Vejledningen foregår primært i Borgernes Hus, Søborg Hovedgade 79, men der kan tages individuelle hensyn.

Udgangspunktet for samtalerne er den aktuelle situation som opleves belastende. I løbet af første samtale klarlægges problemet eller problemerne, og hvad man selv realistisk kan gøre for at afhjælpe dem. De eventuelt efterfølgende samtaler retter sig mod at se på, om handlingerne har været realistiske, og om de har medført det, man ønskede.

Alle henvendelser behandles fuldstændigt anonymt og foregår direkte til terapeuten.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive til Hans Henrik Andresen, psykoterapeut/psykiatrisk sygeplejerske, på telefon 25 85 47 57, mail: sofhaa@gladsaxe.dk

700 medarbejdere deltager i trivselsmåling Den 8. februar modtog 700 medarbejdere et spørgeskema med posten. Spørgeskemaet er en trivselsmåling, som Gladsaxe Kommune gennemfører hvert andet år og består af spørgsmål som: Er du glad for at arbejde i Gladsaxe Kommune? Giver Kommunen nogle gode rammer for dit arbejde?

Er samarbejdet på din arbejdsplads godt?

Direktionen bruger aktivt resultatet af trivselsmålingen til at diskutere personaleforhold. Resultatet af trivselsmålingen skal forelægges HovedMEDudvalget i april og bliver derefter offentliggjort på Fokus.

Lær Word, Excel, PowerPoint og Notes, når det passer dig Fra 1. april har Gladsaxe Kommune lavet aftale med Børsen Academy, så medarbejdere kan bruge deres online kurser.

På Fokus vil der være link til kurserne på Personale / Interne Kurser / "Lær it online".

Kurserne er både for dig, der er nybegynder og for den meget mere erfarne bruger. Foruden it-programmer kan du for eksempel øve dig i blindskrift og hurtiglæsning.

Og da du nu kan komme på Fokus fra din hjemmecomputer, kan du nu øve dig i systemerne, præcis når det passer dig.

Yderligere oplysninger: Lisbeth Alcover Chulvi, Kursuskoordinator, telefon: 39 57 50 78, mail: lialch@gladsaxe.dk

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Personaleafdelingen lokal 6011 dobjje@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen lokal 5802 tmfgno@gladsaxe.dk Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Thine Buch Laursen, fritidskonsulent i Kultur, Fritid og Idræt csftbl@gladsaxe.dk Jeanne Lentz, tale-hørelærer i Skole og Familie, Børne- og Kulturforvaltningen Peter Wain, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5125 Layout og grafik: Mette Edlers Foto: Gladsaxe Kommune med flere Tryk: Grafia ApS Papir: Cyclus Print Oplag: 5.700 Svanemærket tryksag

541-757

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller: Gladsaxe Kommune Att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé 2860 Søborg senest 15. maj 2012

Broen nr. 1 • Marts 2012

Tilsyn – kontrol eller dialog Temaet for dette nummer af Broen er tilsyn. Mange vil måske spørge sig selv, hvad er tilsyn egentlig – og hvilken betydning har det for mit arbejde? Det er gode spørgsmål, eftersom tilsyn er et begreb, der benyttes i mange sammenhænge.

Lad mig være ærlig og sige, at tilsyn først og fremmest er kontrol. En kontrol som kommunen har en lovmæssig forpligtigelse til at foretage, og som skal dokumentere overfor Byrådet og overfor borgerne, at vi som ledere og ansatte varetager vores opgaver, som det forventes af os.

Kontrollen under et tilsynsbesøg er et bidrag til at foregribe og pege på utilstrækkelige forhold, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer.

Et tilsynsbesøg på et af kommunens seniorcentre eller botilbud følger et tilsynskoncept og indbefatter eksempelvis, at den tilsynsførende sikrer, at tilbuddet lever op til kommunens kvalitetsstandarder på området, så det er et godt sted at bo, leve og arbejde.

Helt konkret skal den tilsynsførende blandt andet undersøge om medicinen håndteres korrekt. På samme måde er der udarbejdet tilsynskoncepter for at sikre kvaliteten af Gladsaxe Kommunes omsorg for eksempelvis børnehavebørnene og for at vandet i svømmehallerne er rent.

Tilsyn er dog heldigvis også mere end kontrol. Det gode tilsynsbesøg bidrager til den fortsatte kvalitetsudvikling af kommunens tilbud. Det kan eksempelvis foregå ved, at den tilsynsførende orienterer den lokale ledelse og personale om diverse undersøgel-

ser eller om succesfulde forsøg med opgaveløsninger i andre centre eller botilbud. Den tilsynsførende kan i det hele taget give gode råd, understøtte en god udvikling eller pege på tværgående udviklingsbehov, som de via deres centrale placering kan være med til at sætte spot på.

I dette nummer fortæller en række af Gladsaxe Kommunes dygtige og engagerede tilsynsførere om deres arbejde. I artiklerne fremgår det tydeligt, at tilsynsførerne er meget bevidste om, at en god dialog også har stor betydning for tilsynsprocessen. Det er meget positivt at læse om de mange fornuftige overvejelser, som de tilsynsførende gør sig om deres opgaver og rolle.

God læselyst!

Jane Torpegaard

Social- og Sundhedsdirektør

Broen 1 • Marts 2012

3

Et ekstra værktøj Når By- og Miljøforvaltningen laver tilsyn, er den personlige dialog et af mange værktøjer.

Det bruges ikke til at tjekke grænseværdier, men til at skabe forståelse og en god situation.

Tjeklister sikrer, at Kim Weinholt Jensen kommer hele vejen rundt på sine tilsyn.

Kim Weinholt Jensen er uddannet miljøtekniker og teknisk miljøleder. Han arbejder i By- og Miljøforvaltningen, hvor han fører tilsyn med blandt andet autoværksteder og svømmebade i kommunen. Han tjekker blandt andet, at svømmebadene er rene, fliserne fri for svamp og at vandfiltrene bliver renset ofte nok. Og et af Kims vigtigste værktøjer er dialogen.

Vær dig selv Som så mange andre værktøjer, kræver dialogen, at man bruger den fornuftigt, hvis der skal komme et godt resultat. Det aspekt klarer Kim Weinholt Jensen ved at være sig selv og ikke tage en grå myndighedsrolle på sig, når han

er på tilsyn. Det lyder simpelt, men det er nu engang tit de simple ting, der fungerer godt.

– Som regel er jeg altid mig selv på et tilsyn.

Så kører man dialogen derud af og jeg forklarer hvorfor, jeg er der. Det er jo lidt op til den enkelte, hvordan man bærer sig ad. Jeg vil sige det sådan, at jeg helst ikke vil fremstå som en striks P-vagt – ikke for at fornærme deres branche. Men det er klart min erfaring, at man kan nå længere med god dialog end ved at dunke folk i hovedet med nogle paragraffer, forklarer Kim Weinholt Jensen.

Forståelse går begge veje Dialogen betyder også, at Kim Weinholt Jensen

Tema: Tilsyn – kontrol eller dialog ?

Hvordan er det at skulle kontrollere, om personalet i svømmehallerne holder vandet rent, om autoværksteder håndterer giftige væsker korrekt, om boligselskaberne har styr på økonomien, eller om personalet på institutionerne uddeler den rigtige medicin og husker at vaske hænder?

4

Broen 1 • Marts 2012

Går man rundt med løftede pegefingre og rynkede bryn, mens de medarbejdere, man skal kontrollere, trykker sig op ad væggene og frygter det værste? Eller udføres jobbet, så dem, man kontrollerer, også får noget ud af det?

Broen har spurgt tre medarbejdere, som arbejder med tilsyn om, hvordan de udfylder rollen.

Tilsyn

– kontrol eller dialog ?

Historier giver mening Til de situationer, hvor forståelsen og enigheden skal have lidt ekstra hjælp med på vejen, har Kim Weinholt Jensen et ekstra dialogværktøj i sin værktøjskasse. Hans erfaring er, at et godt eksempel kan være en god måde at overtale folk eller inspirere til nye tiltag, eksempelvis på miljøområdet.

– Jeg plejer at fortælle om et lille værksted, som skiftede portene på bygningen og sparede 1000 liter fyringsolie om året. Jeg tror, det hjælper, at have sådan en historie med sig, siger Kim Weinholt Jensen.

Lidt har også ret Betyder dialog, samtale og historiefortælling så, at tilsynsbesøgene er helt uden irritationsmomenter for Kim Weinholt Jensen og kollegerne?

Ikke helt, men det hjælper absolut.

– Det er kun sjældent, man møder en

Kim Weinholt Jensen på tilsyn hos en autolakerer. Produkter med organiske opløsningsmidler skal leve op til EU-krav.

I en gammel, glemt olieudskiller på en nedlagt fabrik fandt Kim Weinholt Jensen og kollega halvanden meter olie og slam, som de fik tømt.

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder

bedre kan nå frem til en fornuftig løsning, der både fungerer for kommunen og det enkelte værksted eller svømmebad. En god kontakt er et værktøj til at vurdere, hvor lang snor, han kan give.

– For nylig var jeg på et autoværksted, hvor jeg måtte påpege en fejl med væskeopsamlingen. Farligt affald skal altid stå på en rist over en spildbakke, så det ikke drypper på jorden. Men ejeren havde stillet en beholder udenfor, så det kunne regne ned i beholderen. Og hvis beholderen så blev fyldt, kunne giften løbe ud på jorden. Han bad om lov til at lave en midlertidig løsning, imens han kunne lave et fint halvtag.

Det gav jeg ham lov til, fordi stedet altid har styr på tingene ellers. Jeg synes langt hen ad vejen, at man sikrer et positivt forhold til de næste besøg, hvis man lader folk ordne deres sager selv, siger han.

Omvendt oplever Kim Weinholt også, at forståelsen for tilsynsarbejderne er blevet større – måske fordi de unge i dag lærer om affaldssortering og miljø på mekanikeruddannelserne og dermed er mere inde i området.

irriteret person, som ikke har forståelse for, at man kommer og tjekker dem. Jeg plejer at bruge det trick at spørge ’hvad med vores børnebørn’, som også skal være her uden for meget forurening. Det kan nogle gange vende en negativ situation. Måske ikke 100 procent, men så bare 10 eller 20 procent, afslutter en positivt indstillet Kim Weinholt Jensen.

Broen 1 • Marts 2012

5

Af Dorte Bjerregaard Jensen, specialkonsulent i Personaleafdelingen, dobjje@gladsaxe.dk

Fakta og fingerspidsfornemmelser

6

Når tilsynskonsulent Dorthe Mikkelsen møder op i et af de tilbud, hun fører tilsyn med, kommer hun ofte ’lige midt i det hele’. Tilsynet er nemlig uanmeldt, og uanset hvornår hun kommer, er der en række forhold, som skal være i orden.

Dorthe Mikkelsen, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske, skal føre tilsyn med omtrent 40 kommunale og selvejende institutioner. Det drejer sig blandt andet om seniorcentre, psykiatri- og handicaptilbud for voksne samt tilbud på rusmiddelområdet.

På et tilsyn skal hun blandt andet undersøge om lovgivningen overholdes, og om tilbuddet lever op til kommunens kvalitetsstandarder.

Hun ser også på, hvordan stedet følger vejledninger og politikker.

Ro og myndighed – Lige når jeg træder ind ad døren kan der godt opstå forvirring, for folk er jo i gang med den daglige gænge og mit besøg kan virke som en forstyrrelse. De skal lige indstille sig på, at de skal finde dokumenter og svare på spørgsmål, siger Dorthe Mikkelsen.

Der går som regel ikke ret lang tid inden forvirringen lægger sig, men indtil da væbner Dorthe Mikkelsen sig med ro og myndighed.

Hun kommer ikke ’igen en anden dag’, bare fordi

Broen 1 • Marts 2012

der er noget uro, eller fordi lederen ikke er til stede.

Kontrol og udvikling Et tilsynsbesøg varer gennemsnitligt en halv dag. Dorthe Mikkelsen har en meget lang tjekliste med sig. Hun kontrollerer blandt andet medicinhåndtering, brandudstyr, flugtveje, vedligehold og hygiejne. Men besøget er også en lejlighed til at sætte spot på mulighederne for udvikling.

– Når jeg går rundt på stedet, kigger jeg efter, om der er sæbeautomater, papirhåndklæder og håndsprit. Jeg interesserer mig for om medarbejdere bærer fingerringe, armbånd eller ure. For hvis man både hjælper med personlig pleje og med håndtering af mad, så er der stor risiko for spredning af bakterier, fortæller Dorthe Mikkelsen Hun oplever ind imellem medarbejdere, der tror det er fint, hvis de bare tager handsker på når de udfører personlig pleje. Men selvom man vasker hænder bagefter, så har der været lunt og

Tilsyn

– kontrol eller dialog ?

fugtigt omkring smykkerne inde i handsken. Det er bedst at tage smykkerne af, mens man er på arbejde.

Sprog og kommunikation sender signaler Dorthe Mikkelsen er opmærksom på omgangstone, værdighed og etik, og her kan hun ikke gå frem efter en tjekliste, men må undersøge andre informationer, som hun får undervejs i tilsynsbesøget.

– Et skema med tidspunkter for beboeres toiletbesøg skal ikke hænge i en dagligstue,

hvor besøgende og andre beboere færdes.

Sådan nogle oplysninger må håndteres på andre måder, siger Dorthe Mikkelsen.

Flere steder har personalet en rutine med at kommunikere i notesbøger. Og det er okay til praktiske oplysninger, men ikke til oplysninger om borgerne. Det duer ikke, hvis der eksempelvis bliver bedt om aktindsigt, og det er der ikke mange der tænker på i det daglige. Så dér hvor der anvendes notesbøger og kalendere beder hun om, at få dem at se.

Sproget i journaler fortæller også en del om stedets kommunikation og kultur. Det kan være et udtryk for stedets værdier og omgangsform og give Dorthe Mikkelsen et fingerpeg om, hvad hun skal lytte og spørge efter i de interviews med medarbejdere og borgere, som et tilsyn også indebærer.

– Man får en fingerspidsfornemmelse for, hvad man bør interessere sig lidt ekstra for, og den fornemmelse kommer både af en masse faglig viden og en del erfaring, fortæller Dorthe Mikkelsen.

Et tilsyn er ingen garanti Dorthe Mikkelsen fortæller, at næsten alle tilsyn giver anledning til udviklingspunkter. Men de mere alvorlige påbud er der kun få af. Tilsynet skal kunne pege på utilstrækkelige forhold, inden de udvikler sig til store problemer.

– Tilsynsrapporten er udtryk for hvad jeg har observeret den dag, jeg var der, og jeg kan selvfølgelig tage fejl eller overse noget. Men det er mit indtryk, at tilbuddene i Gladsaxe Kommune fungerer ordentligt.

fakta Tilsynsenheden er placeret i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen (SOR) i Social og Sundhedsforvaltningen.

Enheden består af Dorthe Mikkelsen, som laver 40 almindelige tilsyn årligt og cirka 10 opfølgningstilsyn.

Dorthe Mikkelsen fører også tilsyn med enkelte døgntilbud for børn og unge, men efter et andet koncept.

Alle tilsynsrapporter kan læses på gladsaxe.dk og tilbudsportalen.dk

Broen 1 • Marts 2012

7

Orden i dialogen Byrådssekretariatets tilsyn med boligselskaber i Gladsaxe Kommune har længe hvilet på et godt samarbejde.

Men en mere systematiseret dialog gør det i dag nemmere at arbejde fremadrettet.

Byrådssekretariatet, BYS, har ansvaret for tilsyn og dialog med boligselskaberne i Gladsaxe Kommune. De tjekker blandt andet, om der er orden i økonomien, om boligselskaberne lægger nok husleje til side til vedligeholdelse og istandsættelse, og om de i det hele taget overholder reglerne. Opgaven har Gladsaxe i mange år løst takket være en god kontakt til boligselskaberne.

En styringsreform fra 2010 har dog givet dialogen endnu bedre betingelser.

Ny platform for samarbejde Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

– Dialogen er en formel del af tilsynsopgaven nu, og det gør det muligt for os at være mere fremadskuende. Vi mødes nu med boligselskabernes administratorer og politikere på en mere organiseret måde, men i Gladsaxe har vi altid haft en god dialog med selskaberne, forklarer Jesper Graff Thøger, der er fuldmægtig i BYS og har ansvar for tilsynsopgaven.

I dag hviler dialogen på en platform af i alt otte faste møder årligt. Seks er lovpligtige og foregår med ét boligselskab ad gangen, ét er på kommunens eget initiativ med alle boligselskaberne i Høje Gladsaxe og ét er sammen med borgmesteren og repræsentanter for alle boligselskaber og afdelingsbestyrelser i kommunen.

8

Tillid via dialog På de årlige dialogmøder tjekker kommunen en række nøgletal, som boligselskaberne i dag indberetter til en digital portal. De kan vise udsving i huslejeniveau, henlæggelser eller helt tredje faktorer, men den efterfølgende dialog afslører Broen 1 • Marts 2012

ofte en god grund til det. Derudover vælger kommunen hvert år et eller to temaer, som går igen på alle årets møder. Sidste år var det energi og klima samt socialt svage lejere. Temaerne giver Jesper Graff Thøger og hans kolleger en mulighed for at tænke fremad og tackle kommende udfordringer.

– Vi informerede blandt andet om, hvor boligselskaberne kan søge hjælp i kommunen, hvis de har problemer, for eksempel med socialt svage lejere, og om kommende tiltag på klimaområdet. På den måde bruger vi dialogmøderne som en platform til at hjælpe hinanden. Platformen gør det også nemmere at løse vores opgaver fremover, det giver nemlig tillid, og vi kan tage ting i opløbet, så vi på længere sigt undgår klagesager fra beboere eller andre problemer, siger Jesper Graff Thøger.

Input efterspørges Tilliden og den konstruktive dialog springer ikke frem af sig selv, fordi en styringsreform har

Tilsyn

– kontrol eller dialog ?

dikteret det. BYS beder derfor boligselskaberne om at give input til dialogen. Og til det årlige møde med borgmesteren, en flere årtier gammel tradition i Gladsaxe, stiller boligselskaberne spørgsmål om alt lige fra håndtering af regnvand til snerydning på egen grund.

– Til mødet med borgmesteren kan man bruge dialogen til at aflive nogle myter, eksempelvis at tage den forestilling op, at kommunen da ’må kunne gøre noget ved’ enhver sag. Det er jo ikke altid tilfældet, men vi lover altid, at se på de problemer, vi faktisk kan gøre noget ved, forklarer Jesper Graff Thøger.

Til fælles gavn Dialogen gavner både kommunen og boligselskaberne. Det giver en velvilje til at hjælpe hinanden, og det benytter boligselskaberne også løbende til ad-hoc-møder.

– Det kan være alt lige fra ønsker om kommende byggerier eller større renoveringsprojekter, til besigtigelse af lejligheder, som de ønsker

sammenlagt eller ændret, forklarer Jesper Graff Thøger, som kan se fordelene af den måde, samarbejdet er indrettet på nu.

– I sidste ende er formålet for begge parter at sikre, at de almene boliger i Gladsaxe bliver ved med at være velfungerende og attraktive. Og så er det altså mange gange nemmere at kunne ringe til direktøren for et boligselskab og tage en sag i opløbet, når vi har opbygget en tillid via den løbende dialog, afslutter han.

fakta Styringsreformen for tilsynet af den almene boligsektor trådte i kraft 1. januar 2010. Den medførte ændrede regler og et tættere samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer.

Hidtil var kommunens tilsynsrolle langt mere kontrollerende og bagudrettet, men fra 2010 indførtes dialog og aftaler om fælles mål som et centralt element i tilsynsopgaven.

Broen 1 • Marts 2012

9

Af Thine Buch Laursen, fritidskonsulent, csftbl@gladsaxe.dk

Tæt samarbejde giver gode resultater

Fra venstre: Annette Brandt, støttepædagog, Elke Wessel, fysioterapeut, Anne Sørensen, tale-hørelærer, Siw Solbrekken, støttepædagog, Kristine Haugaard, tale-hørelærer, Ingegerd Hennelund, psykolog.

gladsaxe.dk

Sprog- og bevægelsescenter

Et undervisningstilbud til småbørn med talesprogvanskeligheder og skolebørn, der stammer

Underrubrik eller dato

10

Broen 1 • Marts 2012

Sprog- og Bevægelsescentret er en arbejdsplads, hvor ordene tværfaglighed, fælles og sammen har helt særlig betydning.

Fysioterapeut Elke Wessel og talepædagog Kristine Haugaard fortæller stolte og glade om deres arbejdsplads.

De har begge valgt stedet meget bevidst, fordi de tror på, at tværfaglighed batter.

Efter kommunalreformen i 2007, hvor de amtslige taleinstitutter blev nedlagt, oprettede Gladsaxe Sprog- og Bevægelsescentret for kommunens sprogsvage børnehavebørn. Et børnehavebarn kan blive visiteret til stedet, hvis en talepædagog i en periode har

arbejdet med barnet i børnehaven og vurderet, at der skal en særlig indsats til for at styrke barnets sproglige udvikling.

Medarbejderne arbejder i et selvstyrende team, hvor tværfaglighed er omdrejningspunktet. Alle faggrupper er samlet under samme tag, og de er sikre på, at de gode resultater blandt andet skyldes den særlige arbejdsform.

Der findes ikke mange af den slags steder i Danmark.

Børn og voksne sammen og i grupper De fleste talepædagoger i børnehaver og på skoler arbejder alene og med

På Søborg torv ligger Gladsaxes Sprog- og Bevægelsescenter.

Her kan kommunens børnehavebørn med særlige sprogvanskeligheder få et skub fremad. svært ved at tælle, skal tælle de hop, han laver i trampolinen. Hvis de skal øve sig i at løbe på løbehjul, så kører de ikke bare, men løber på løbehjul fra rød til blå eller skal køre fire runder i salen.

Nogle børn kan også have adfærdsproblemer, netop fordi de ikke kan udtrykke sig verbalt. Støttepædagogerne indgår derfor i undervisningen, hvilket hjælper til at gøre børnene undervisningsklar. Hvis Lisbeth hyler og melder sig ud af gruppen, træder støttepædagogen til med det samme og får hende på rette vej igen. På den måde bliver talepædagogen ikke afbrudt i undervisningen, og Lisbeth får både kompetent hjælp til at tackle vanskelige situationer og hjælp til sin sproglige udvikling.

Nye vinkler på arbejdet.

ét barn ad gangen. I Sprog- og Bevægelsescentret foregår undervisningen gruppevis og med alle faggrupper involveret. De tager udgangspunkt i det hele barn og laver – med inddragelse af forældrene – en fælles målsætning for undervisningen. I første fase er det en lidt langsom måde at arbejde på, men resultaterne viser, at det betaler sig.

Bruger hinanden Talepædagogen gør direkte brug af fysioterapeuten og støttepædagogen – og omvendt. Hvis Kristian har svært ved farver, skal han sige farverne på de kulørte måtter, som han hopper på i gymnastiksalen, mens Erik, som har

Det er anderledes og ressourcekrævende, og samtidig en faglig udfordring at arbejde på den måde.

– I starten følte jeg hele tiden, at jeg blev ’set over skulderen’ og vurderet af både egne men også andre fagpersoner. Jeg har virkelig måttet lære at gøre brug af de andre i rummet og inddrage deres faglighed i min undervisning.

Men det er sjovt, og samarbejdet giver hele tiden nye vikler, fortæller Kristine Haugaard.

Hverdag med kontakt til forældre Børnene bliver visiteret til at komme i Sprog- og Bevægelsescentret et halvt år ad gangen. De kommer typisk to til tre gange om ugen fra klokken 8 til12.

Forældrene afleverer børnene om morgenen, og så bliver de kørt i bus tilbage til deres børnehave efter frokost.

At forældrene afleverer børnene, giver en rigtig god kontakt til de

ansatte. Peters forældre kan for eksempel fortælle, at han har fået en helikopter og gerne vil lære at sige ordet, så andre også kan forstå det.

Fælles efteruddannelse Den faglige fane holder de også højt i fællesskab. Så vidt mulig tager de på kurser sammen, og to dage om året holder de lukket og udvikler sig i fællesskab.

Fremtidsdrømme I fremtiden drømmer de om at få tid til at tage ud i børnehaver og vise pædagoger, hvordan de arbejder, så personalet der kan får inspiration til arbejdet med børnenes sproglige udvikling.

Og de er enige om, at stedet er en rigtig god arbejdsplads.

– Vi bruger ikke udskiftning i personalegruppen, griner de afsluttende.

fakta Sprog og bevægelsescentret 5 talepædagoger 2 støttepædagoger 1 fysioterapeut 1 psykolog 30 børn i alt, 6 børn i hver gruppe: 2 grupper med tale- og sprogvanskeligheder 1 gruppe med sammensatte vanskeligheder 1 gruppe med fonologiske udfordringer 1 gruppe med børn med stammen

Broen 1 • Marts 2012

11

Jeg er blevet bedre til at kommunikere

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

– Og til at uddelegere, siger leder af 10. Klasse-centret Henrik Thomsen, som har gennemført grundmodulet af Gladsaxes diplomlederuddannelse.

12

Den 1. januar 2012 havde Henrik Thomsen 30 års-jubilæum som folkeskolelærer. Det meste af tiden har han arbejdet i Ballerup Kommune.

– Jeg har undervist i alle fag, bortset fra fysik og musik - også håndarbejde, griner han.

I 2008 blev Henrik Thomsen viceskoleleder på 10. Klasse-centret i Gladsaxe Kommune. Og siden april 2011 har han været konstitueret leder.

Han viser begejstret rundt på skolen, hvor vægge og døre er fyldt med imponerende farvestrålende kunstværker, fremstillet af eleverne. Og han fortæller så engageret om dramalinje, pædagogik- og psykologi, teknik og håndværk, virksomhedsbesøg, og fællesarrangementer, at man får lyst til at starte i 10. klasse efter sommerferien.

Personlig udvikling Fra januar 2010 til juni 2011 deltog Henrik Thomsen i Gladsaxe Kommunes diplomlederuddannelse. En af grundende var et ønske om personlig udvikling.

– Man starter med at lave en personlig udviklingsplan, hvor man sætter sig med sin nærmeste leder og aftaler nogle fokusområder. Et af mine var kommunikation, og der er jeg da også blevet dygtigere, det kan jeg mærke, fortæller han.

– Jeg havde lyst til at prøve at sætte Broen 1 • Marts 2012

mig på skolebænken igen og læse noget teori. Og det viste sig at være rigtig spændende at diskutere de forskellige ledelsesmæssige opfattelser og få indblik i samtalestrukturer; for eksempel hvad det er, der sker i samspillet mellem de forskellige aktører, når vi sidder i en situation med nogle forældre.

Bedre kommunikation med forældre Som eksempel nævner Henrik Thomsen en samtale med en mor. Hendes søn skulle stoppe på skolen, fordi der længe havde været store problemer med hans adfærd. Skolen havde tidligere haft flere samtaler med moderen.

– Jeg mente, at jeg på forhånd havde gjort det klart for moderen, at denne samtale handlede om, at vi skulle hjælpe hendes søn til at finde en anden skole, og gik fra mødet og troede, at hun var enig, fortæller Henrik Thomsen.

Men moderen klagede til skolechefen. Hun havde troet, at de blot skulle tale om, at drengen skulle forbedre sig, men havde ikke sagt noget på mødet, fordi læreren og Henrik Thomsen bare snakkede ud fra deres dagsorden.

– Bagefter kunne jeg se, at jeg ikke havde været tydelig, da jeg indkaldte hende til samtalen – så siden har jeg sørget for at gøre det helt klart, hvad dagsordenen er – både når jeg indkal-

der, og når jeg indleder et møde, siger Henrik Thomsen, som også er blevet bedre til at analysere komplicerede situationer og til at uddelegere.

- Jeg er også blevet dygtigere til lige at træde et skridt tilbage og give mig selv tid til at overveje i stedet for at handle lige med det samme. Jeg er blevet bedre til at finde balancen mellem selv at påtage mig noget og at uddelegere, fortæller Henrik Thomsen, som tilføjer, at det stadig er et personligt indsatsområde.

Lidt ensformigt Henrik Thomsen har dog et par forslag til forbedringer af uddannelsen.

– Alle moduler var bygget op på samme måde: Først fik vi undervisning, så skulle vi finde en case fra vores hverdag og analysere den ud fra teorierne og så til eksamen. Det er en rigtig god ide, men det blev for ensformigt med den samme skabelon, og det var svært at blive ved med at finde cases til opgaverne på de sidste moduler, siger Henrik Thomsen, som dog alt i alt var godt tilfreds med uddannelsen.

Har fået et netværk En sidegevinst ved uddannelsen var at møde folk fra andre arbejdspladser i kommunen.

– Jeg fik indblik i, hvordan man tænker, hvis man arbejder tæt på det

politiske system, fordi jeg kom på hold sammen med ledere fra Rådhuset, og jeg fik et netværk, som jeg kan trække på i det daglige arbejde. Og så blev jeg klogere på, hvad Gladsaxe Kommune er for en organisation udenfor skoleverdenen, siger Henrik Thomsen.

fakta 10. Klasse-centret 31 medarbejdere 268 elever fordelt på 10 klasser Skolen tilbyder følgende linjer: Drama, idræt, naturfag, 3P (pædagogik, psykologi og praktik), samfund og medie, teknologi og håndværk, kreative fag, musik og international linje.

fakta Diplomlederuddannelsen Diplomlederuddannelsen består af tre grundmoduler, to valgfrie fagmoduler og afsluttes med et afgangsprojekt. Der er eksamen efter hvert modul. Grundmodulerne fokuserer på: • Det personlige lederskab • Ledelse og medarbejdere • Ledelse og organisation Hvert modul varer et halvt år.

Der er undervisning en hel dag hver anden uge og studiegruppe en hel dag hver anden uge.

Læs mere om uddannelsen på Fokus / Personale / Kompetenceudvikling / Lederudvikling / Diplomlederuddannelse i Gladsaxe Kommune.

Broen 1 • Marts 2012

13

’Jeg er blevet en mere opmærksom leder’

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Efter otte år som rengøringsleder i Gladsaxe Kommune Rengøringsservice (GKR) startede Ane-Katrine Merkelsen Høiby på diplomlederuddannelsen i efteråret 2010. Det har gjort hende bedre til at se og forstå opståede situationer blandt medarbejderne.

14

Som blot 23-årig blev Ane-Katrine Merkelsen Høiby i 2002 ansat som rengøringsleder i GKR. Gennem årene har hun derfor fået masser af erfaring som leder, men har til gengæld haft et begrænset teoretisk grundlag at lede ud fra.

Derfor greb hun chancen, da hun i efteråret 2010 fik mulighed for at gå i gang med diplomlederuddannelsen.

Hun har nu afsluttet grundforløbet, og foran står linjefaget og specialet, inden hun efter planen får sit eksamensbevis i sommeren 2013.

Få sat ord på tingene – Jeg startede tidligt som ung leder og har lidt manglet den teoretiske tilgang.

Samtidig opfordrer vi jævnligt alle vores medarbejdere til at uddanne sig, og det gav mig den sidste motivation til selv at gå i gang, siger Ane-Katrine Merkelsen Høiby, der har haft gavn af at se tilbage på sit mangeårige lederskab i et teoretisk bakspejl.

– Det har specielt været godt at få sat ord og begreber på nogle af de ting, jeg har gået og gjort. Som for eksemBroen 1 • Marts 2012

pel at få belyst lederrollen i forhold til at øve indflydelse, skabe retning og motivere medarbejdere til at opnå individuelle og organisatoriske mål. Der er mange former for ledelse, mange måder at opfatte den på og udøve den.

Ved at blive mere bevidst om det, bliver jeg også bedre til at forstå medarbejdernes reaktioner og forstå kommunikationen mellem mig som leder og medarbejderne. Jeg bliver bedre til at se situationerne fra flere perspektiver, forklarer hun.

Træde et skridt tilbage Ane-Katrine Merkelsen Høiby har brugt den mere teoretiske tilgang i flere situationer. Blandt andet i medarbejdersager.

– Jeg havde for eksempel et sted, hvor der var nogle samarbejdsvanskeligheder. I den situation tog jeg lige et skridt tilbage og prøvede at anskue situationen fra flere vinkler. Det gjorde, at jeg kunne løse situationen på en måde, så alle følte sig set og hørt.

Tidligere havde jeg måske nok været lidt mere kold og kontant i min tilgang

til problemstillingen og måske bare rokeret hurtigt om på folk, fortæller Ane-Katrine Merkelsen Høiby.

Som ansvarlig for kompetenceudviklingen i GKR gør hun også brug af nogle af teorierne i den evaluering af området, som hun er i gang med. Det handler om at være proaktiv i tankegangen og drage medarbejderne ind i processen fra starten.

fakta Ane-Katrine Merkelsen Høiby Alder: 33 år Uddannelse: Ernærings- og husholdningsøkonom Tidligere job: 1. assistent hos ISS. Siden 2002 rengøringsleder i GKR Ledelsesansvar overfor cirka 50 medarbejdere. Kunderne er primært daginstitutioner og områdekontorer.

Vigtig opbakning fra kollegaer På uddannelsen er der oprettet et hold udelukkende med ledere fra Gladsaxe.

Det har givet studiet en ekstra dimension.

– På en eller anden måde forstår man bedre hinanden, når man kommer fra samme kommune. Det har været spændende at møde andre faggrupper og høre hvordan deres hverdag

fungerer og de sager, de har. Samtidig kan man få nogle nye perspektiver på sine egne sager, siger Ane-Katrine Merkelsen Høiby, som understreger, at opbakningen fra de nære kollegaer er meget vigtig for at kunne holde fokus på studiet.

– Det er hårdt og meget presset i perioder, særligt når man som mig har to små børn på 5 og 6 år. Der er

uger, hvor man er på skole halvdelen af tiden, og så er det vigtigt at have opbakning fra kollegaer, som er parate til at dække ind. Som leder i GKR har det desuden været en ekstra udfordring for mig, fordi der udover GKR’s egne store projekter for at fremme kvalitet og effektivitet, i samme periode er en politisk drøftelse af rengøringsområdet, slutter Ane-Katrine Merkelsen Høiby.

Broen 1 • Marts 2012

15

En usædvanlig fritidsinteresse:

Gør rent om morgenen og spiller harpe om aftenen

Af Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen, tmfgno@gladsaxe.dk

Kim Skovbye har været ansat i Gladsaxe Kommunes Rengøringsservice i 30 år. Det giver ham mulighed for at dyrke sin passion – at spille harpe og mange andre instrumenter.

16

Kim Skovby foreslog, at vi skulle tage interviewet i rolige og hyggelige omgivelser, og så kunne jeg også se harperne. Så en tirsdag formiddag i januar ankommer jeg lettere fortravlet til villavejen, men efter at være trådt ind i Kim Skovbyes hus, falder skuldre og åndedræt på plads, og jeg bliver budt velkommen i hans musikunivers.

Rengøring og harpespil Kim har været ansat i GKR i 30 år med pauser ind i mellem, hvor han har været ude at rejse med sin musik.

– Jeg er meget glad for at være ansat hos Gladsaxe Kommunes Rengøringsservice, GKR. Det har givet mig min kunstneriske frihed, så jeg ikke har skullet gå på kompromis med min musik og kun spille til ’suppe og steg’.

Der har altid været arbejde i GKR, og jeg har selv kunne bestemme, om jeg ville komme morgen eller aften, alt efter hvornår jeg skulle spille, fortæller Kim Skovbye.

Stue fuld af instrumenter Kim Skovbyes hjem vidner om, at han kan spille på mange andre instrumenter, som guitar, violin, cello og klaver.

Der er en stue, hvor der kun er instrumenter, blandt andet tre store harper.

I spisestuen står et klaver og en lille harpe. Ingen kan være i tvivl om, at musikken fylder meget i hans liv.

Her er blandt andet fem keltiske Broen 1 • Marts 2012

harper, som er lavet i Frankrig og Italien. Harpernes pris er fra 6.000 til 40.000 kroner alt efter størrelse, men så er de også håndlavede, og træet er nøje udvalgt.

Eventyrets univers I 1997 udsender Kim Skovbye cd´en ’There And Back Again’, og er man velbevandret i eventyrets verden ved man, at det er undertitlen til Tolkiens bog Hobitten. Harpen er eventyrets instrument, så hvad passer bedre end, det var Kim, der greb den.

– Jeg har læst Tolkiens bog, Hobitten, for mine børn, da de var mindre og blev selv grebet af eventyret og stemningen, så det måtte jeg arbejde videre med, fortæller Kim, som i 2001 atter engang tager på rejse i Tolkiens eventyrlige univers og udgiver to album, der dækker Ringenes Herre-trilogien.

– Jeg var i England for at blive godkendt til at skrive Tolkien på cd coveret. Jeg skulle først godkendes af Tolkien society, dernæst Tolkien estate, og så selve familien der skulle acceptere, at jeg brugte navnet. Jeg var derovre flere gange før alt faldt på plads, men det åbnede døre for en international karriere, fortæller Kim Skovbye.

Musikkarrieren startede tidligt Han startede med at spille ukulele som barn, fra han var 7-16 år fik han undervisning i forskellige instrumenter

og musikteori, og han startede som professionel som 17-årig, da hans band vandt en konkurrence a la X-Factor.

Frem til 1988 havde Kim Skovbye mest spillet på guitar og violin, men en dag fik han tilbudt en række filmopgaver. Én af dem var et stykke musik på harpe, så han købte en harpe, og det er i dag hans foretrukne instrument.

– Begge mine forældre var kunstnere, jeg har fuld gang i min musikkarriere og mine børn spiller også musik, så den kunstneriske udfoldelse bliver i familien, fortæller Kim.

Øresundsbroen indvies Trioen ’The North’ dannes i 1997, hvor Kim bliver medlem. Et af højdepunkterne i mere end en forstand i trioens karriere er, da de bliver inviteret til at optræde ved den officielle åbning af Øresundsbroen. De sidder på den kran, der satte det sidste brostykke på plads.

Det sker i 107 meters højde, mens akrobater opfører en ballet på broens stålwirer.

Kims musikinteresse har ført til utrolig mange projekter og oplevelser.

Og jobbet i GKR spiller en ikke uvæsentlig rolle.

– Jeg er meget glad for at være ansat i GKR. Ledelse og kolleger er altid søde og imødekommende, og gør mit musikliv muligt, slutter Kim.

fakta Kim Skovbye 57 år Har arbejdet hos GKR i 30 år cirka 15 timer omugen.

Har spillet harpe i 25 år.

Har fire børn: Piyanna 37, Robin 30, Kira 27 og Paw 20.

Er komponist og producer, og har sit eget pladeselskab.

Har udgivet 20 cd’er med harpemusik til både børn og voksne.

Broen 1 • Marts 2012

17

Du kan nu gå på Fokus fra din private pc Du kan nu logge på Fokus – Gladsaxe Kommunes intranet – via NemID. Så hvis du ikke til dagligt bruger pc på arbejdet, får du lettere ved at følge med i nyheder, medarbejdertilbud, motionstilbud, vejledninger og andet på Fokus.

For at komme på Fokus fra din private pc, eller en hvilken som helst anden pc, skal du blot gøre følgende: 1. Gå ind på intranet.gladsaxe.dk (link) via internettet.

2. Udfyld bruger-id og adgangskode på samme måde som når du logger på netbank, e-boks eller borger.dk.

ikke i forvejen bruger NemID, kan du finde hjælp og vejledning på NemID’s hjemmeside, www.nemid.nu Yderligere oplysninger: Pia van Acker, digitaliseringskonsulent, Kommunikationsafdelingen, telefon: 39 57 51 65, mail: packer@gladsaxe.dk

Funktionen Min afdeling: Når du logger på Fokus via NemID, kan du finde din afdeling ved at klikke dig frem via menupunktet Forvaltninger.

Husk altid at lukke internetvinduet ved at klikke på krydset oppe i højre hjørne, når du forlader Fokus. Hvis du

Nye regler for fri telefon Medarbejdere, som har arbejdstelefon, må fremover gerne bruge den til private samtaler indenlands, hvis de betaler skat af fri telefon. Hvis en medarbejder får stillet telefon og telefonabonnement til rådighed af arbejdspladsen, er det fremover muligt at vælge mellem to ordninger: Fri telefon: Må gerne bruges til indenlands private samtaler. Det forudsætter, at du betaler skat af 2.500 kroner årligt. Hvis du vælger denne ordning, skal lederen give besked til Personaleafdelingen.

Telefon kun til arbejdsrelaterede samtaler: Beskattes ikke. Men det kræver, at følgende betingelser er opfyldt:  Medarbejder og arbejdsgiver har en aftale (tro og love erklæring) om, at telefonen kun bruges arbejdsmæssigt, bortset fra enkeltstående private opkald.

(Medarbejdere der allerede har underskrevet en tro og love erklæring og som fortsat ikke

18

Broen 1 • Marts 2012

ønsker fri telefon skal ikke foretage sig noget.)  Brugen af telefonen uden for arbejdstiden er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (for eksempel vagttelefon).  Arbejdsgiveren fører kontrol med medarbejderens brug af telefonen.

Du finder Tro og love erklæringen på Fokus / Personale / Løn- og ansættelsesforhold (K-Å) / Telefoner / Tro og love.

Nye satser for barselsrefusion Barselsrefusionen fra Gladsaxe Kommunes barselsfond nedsættes med 10 procent i 2012. Samtidig forenkles administrationen, således at der gives ensartet refusion beregnet med udgangspunkt i gennemsnitslønnen for større medarbejdergrupper. Fremover reguleres refusionssatserne, når lønnen reguleres.

Se refusionssatserne på FOKUS / Personale / Løn- og ansættelsesforhold (A-J) / Barselsorlov.

Multimedieskatten er afskaffet Det blev i forbindelse med Finansloven 2012 besluttet at ændre reglerne for multimediebeskatning. De nye regler gælder fra 1. januar 2012. Personaleafdelingen har derfor standset indberetning af multimedieskat med virkning fra 1. januar.

For en række medarbejdere er aftalt et funktionstillæg som kompensation for multimedieskatten. Dette tillæg har Personaleafdelingen opsagt med tre måneders varsel, så tillægget ophører 30. april 2012. Opsigelsen er sket skriftligt til de berørte organisationer og medarbejdere.

SKATs vejledning om de nye multimedieregler findes på www.skat.dk under Borger / Finansloven 2012.

Yderligere oplysninger: Lene Vinholt, Personaleafdelingen, lenvin@ gladsaxe.dk, telefon 39 57 60 13.

Så er Rådhusbyggeriet ’Hvad udad tabes, skal indad vindes …’ Sådan lød mottoet for Dalgas’ opdyrkning af den jyske hede efter nederlaget i 1864. Og vi kan sige næsten det samme om Gladsaxe Rådhus.

Hvad udad er tabt, er de brede, tomme gangarealer og et dyrt lejemål på Rosenkæret. Indad vundet er derimod ekstra kontorplads, så alle rådhusets centre og forvaltninger nu kan samles under ét tag.

I mere end et år har store dele af personalet på Gladsaxe Rådhus haft deres dagligdag i midlertidige kontorer i andre bygninger, blandt andet i ’containerslottet’ – borgmesterens kælenavn for pavillonerne på Rådhusets p-plads. Denne ’eksil’ er dog intet at regne imod By- og Miljøforvaltningen, som i næsten ti år har haft til huse i lejede lokaler på Rosenkæret 38.

Gladsaxekoret – nu på YouTube Gladsaxekoret er gået på YouTube med denne lille video: http://youtu.be/kI_Sg-wvxis Vi håber at du vil se den, og får lyst til at synge sammen med os. Vi synger i aulaen på Marielyst skole hver torsdag fra kl. 16.15 til 18.00.

Vi synger numre af blandt andre Stevie Wonder, Ray Dee Ohh, The Crusa­ ders, Hanne Boel, Rahsaan Patter­ son, The Beatles og et enkelt gospel nummer.

Repertoiret er rytmisk og vi gør meget for at få rytmerne ind i kroppen og ud igennem sangen.

færdigt Det er fløj 1, 2, og 3, der er bygget om. Efter 12. april kan du på Fokus finde en oversigt over, hvem der sidder hvor.

Nu er den omfattende modernise­ ring af de tre ældste rådhusfløje afslut­ tet, og alle er ’hjemme’ igen og har fået nye omgivelser at udfolde sig på.

Og nu skal alle visionerne om videndeling, samhørighed, indeklima, arbejdsmiljø med videre stå deres prøve.

Koret er oprettet af Gladsaxe Perso­ naleforum, og det er gratis at deltage.

Yderligere oplysninger: Keld Stig Hemmingsen, Gladsaxe Hjælpemiddeldepot, telefon: 30 12 30 14, mail: kelhem@gladsaxe.dk

0 Bankospil for 9 medarbejdere

88

Gladsaxe Personaleforum afholder banko for alle interesserede medar­ bejdere i Gladsaxe Kommune onsdag 18. april kl. 17.

Bankospillet foregår på Gladsaxe Hovedbibliotek, Store Sal, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg. Det afholdes onsdag 18. april. Der åbnes op kl. 17, og spillet starter kl. 18.30.

Vi forventer, at spillet vil være færdigt mellem kl. 21.30­22.

Plader, lodder, kaffe, vand og sand­ wiches kan du købe på dagen til nor­ male, billige bankopriser. Der vil være attraktive kødpræmier samt andet godt.

Vel mødt og tag blot din partner med.

Tilmelding: Der er plads til 160 deltagere, og du tilmelder dig hos enten Morten Skov Jensen på telefon 28 94 29 98, mail: moskje@gladsaxe.dk eller hos Carsten Nielsen på telefon 39 57 61 03, mail: carnie@gladsaxe.dk

69 22

11

Otte medarbejdere på studiebesøg i venskabsbyer Fire bibliotekarer, der skal besøge I efteråret søgte Internationalt Sekre­ Renfrewshire/Paisley i Skotland for tariat medarbejdere, der havde lyst og at studere de skotske bibliotekers mod til komme på udveksling til en af onlinetilbud til borgerne. kommunens venskabsbyer. I alt fik vi Efter besøget skal hver gruppe lave en ni ansøgninger, og ud af dem blev tre rapport, som vi lægger på grupper valgt. Alle tre har fået accept gladsaxe.dk/venskabsbyer fra deres venskabsby. De heldige med­ Hold øje med gladsaxe.dk, så I kan arbejdere er: læse om deres spændende besøg. Det To social­ og sundhedsassistenter, kan være, at I får lyst til selv at søge til som skal til Apeldoorn i Holland næste år. for at studere deres program for misbrugere med Pirkkala psykiske problemer.

To betjente, som Haabersti Ski Solna skal besøge Sutton i England for at Renfrewshire/Paisley se, hvordan råd­ husbetjentene Narsaq/Kujalleq Koszalin organiserer betjent­ Neubrandenburg Apeldoorn Charlottenburg-Wilmersdorf og vagtarbejde.

Minden Sutton

Gagny Klagenfurt Taito

Veszprém Broen 1 • Marts 2012

19

Lej et billigt feriehus i april eller maj Har du restferie eller trænger du til en forlænget weekend tæt på naturen, i nærheden af kunst og kultur, et sted med oplevelser for børnene, eller et sted, hvor du kan spille golf?

Som medarbejder i Gladsaxe Kommune kan du leje sommerhuse og ferielejligheder billigt gennem Gladsaxe Kommunes Feriefond. Fonden ejer 11

feriehuse forskellige steder i Danmark og to ferielejligheder i Berlin.

De fleste er stort set lejet ud i skoleferien, men i april, maj og begyndelsen af juni er der stadig ledige pladser. Du kan selvfølgelig også leje huse i efteråret.

Kig ind på feriefondens hjemmeside www.gkferiefond.dk og se mere.

Vil du være skribent på Broen ?

Gladsaxe Kommunes personaleblad, Broen skrives af medarbejderne fra de forskellige arbejdspladser. Kommunikationsafdelingen indkalder til

redaktionsmøder, redigerer og layouter bladet. Bladet udkommer fire gange om året, og der er to redaktionsmøder pr. blad. Opgaven som skribent består i at

25-års jubilæer 1. april Leif Michael Jørgensen, fuldmægtig, Ejendomsafdelingen 1. april Lena Køhlert, hjemmehjælper, Seniorcenter Egegården 23. april Lis Christiansen, svømme/gymnastiklærer, Træningsenheden 25. april Birthe Inger Jacobsen, fysioterapeut, Træningsenheden 1. maj Bjarne Rasmussen, arkitekt, Ejendomsafdelingen 1. maj Jes Clausen, teknisk servicemedarbejder, Betjentkorpset 1. juni Grethe Klarskov Simonsen, distriktsleder, Seniorcenter Møllegården

20

Broen 1 • Marts 2012

komme med ideer til artikler, interviewe, fotografere og skrive en artikel til hvert nummer. Det er en fordel, hvis du har et job, hvor du har en bred kontaktflade samt overblik og indblik i, hvad der rører sig inden for et forvaltningsområde. Din leder skal sige ja til, at du må bruge tid på opgaven.

Har du lyst til nye udfordringer?

Har du blik for at se de gode historier?

Og har du en flydende pen og lyst til at møde kolleger fra andre verdener end din egen? Så er Broen en oplagt chance for dig.

Hvis du har lyst til at være med i redaktionen, så skriv eller ring til Annali Rytter på mail: annali.rytter@ gladsaxe.dk, telefon: 39 57 51 86.

15. juni Christel Johanna Hartrup, pædagog, Børnehuset Solstrålen 15. juni Tina Bonni Nielsen, sygehjælper, Seniorcenter Kildegården

40-års jubilæer 1. april Ella Annette Nielsen, pædagogmedhjælper, Børnehuset Månehuset 1. april Susan Bitten Andersen, socialpædagog, AC Kellersvej 10. april Ellen Ehrenreich-Hansen, socialformidler, Jobcenter Gladsaxe 15. juni Anne Merete Tiedje, bibliotekar, Hovedbiblioteket

Gladsaxehold til Ladywalk Nu kan alle skønne kvinder i Gladsaxe Kommune melde sig Ladywalk med start i Fælledparken mandag 21. maj 2012 kl. 18.30.

Vi mødes derinde kl. 17.00. Du bestemmer, om du vil gå 7 eller 12 km på selve dagen – det skal ikke opgives på forhånd. Begge distancer slutter på samme sted, som de starter.

Det koster 110 kroner pr. deltager. Gladsaxe Kommune betaler i år af centrale midler – derfor skal du ikke selv til lommerne. Du får en T-shirt, en rygpose med lidt at spise samt væske under turen. Du kan også få stempler i diverse trimbøger, herunder sportsstempel og EVG, og ved målstedet får du et diplom. Og selvfølgelig den store oplevelse det er at deltage.

Gladsaxehold for alle vore skønne kvinder I opfordres til at tilmelde jer via det skema, der ligger på Fokus, så vi ligesom sidste år kan møde op i samlet flok – og forhåbentlig igen i år blive det største hold. I kan tilmelde jer enkeltvis eller samlet som afdeling eller institution. Husk at opgive en kontaktperson.

Tilmeldingsfristen for Gladsaxeholdet er 16. april.

Hent tilmeldingsskema på FOKUS / Personale / Efter Fyraften / Sundhed / Motionsarrangementer / Ladywalk 2012 Yderligere oplysninger: Sebastian Sommerberg, mail: sebsom@gladsaxe.dk Læs mere på www.ladywalk.dk

Vi cykler til arbejde Så er det igen tid til at tilmelde hold til ’Vi cykler til arbejde’, hvor arbejdspladser konkurrerer om, hvem der har cyklet på arbejde flest dage fra 1. til 31. maj. I skal selv tilmelde jeres hold på www.vcta.dk – 20. april er sidste frist.

Det koster kr. 40 pr. deltager. Det er op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads, om arbejdspladsen dækker deltagergebyret. Hvert hold kan have mellem 4 og 16 deltagere.

I kan vinde gode præmier – årets hovedpræmie er en rejse ud i verden for et helt hold. Der bliver desuden trukket lod blandt de deltagende hold fra kommunens arbejdspladser om cykelcomputere til hele holdet. For at deltage i den interne lodtrækning skal holdkaptajnen sende en mail med holdnavn og deltagerantal til sebsom@gladsaxe.dk Husk at skrive Gladsaxe Kommune som arbejdsplads efterfulgt af enhedens navn i feltet Afdelingsnavn, når I tilmelder jer, hvis I vil deltage i kommunens egen lodtrækning.

MILJØløb 12. juni Så er der Miljøløb for medarbejdere i Gladsaxe Kommune.

Løbet foregår ved Bagsværd Sø. Der er to ruter: 3 km og 5 km. Bagefter er der picnic og hygge med kollegerne.

Sæt kryds i kalenderen og hold øje med flere oplysninger på Fokus.

Oversigt over Gladsaxe Kommunes interne motionshold Hold

Hvornår

Hvor / instruktør

Gymnastik

Hold 1: Onsdag kl. 16-17

Telefonfabrikken, Dansesal 1 ved Anne K. Hansen

Pilates og afspænding

Hold 2: Onsdag kl. 17-18.30

Telefonfabrikken, Dansesal 1 ved Anne K. Hansen

Yoga

Hold 3: Torsdag kl. 15.45 -17.15

Telefonfabrikken, Dansesal 1 ved Morten Ryan

Løb

Hold 4: Mandag kl. 16-17 Hold 5: Torsdag kl. 16-17

Rådhuset, ved Sebastian Sommerberg

Zumba

Hold 6: Torsdag 16-17

Bagsværd Skole, Gymnastiksal B ved Mette Skakon

Læs mere om motion på FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed - Motion.

Til pilates, gymnastik og zumba møder du bare op.

Til løb eller yoga skal du tilmelde dig ved at kontakte Sebastian Sommerberg på mail: sebsom@gladsaxe.dk Hvis du vil have motionsnyheder direkte i din mailboks, så send en kort mail til sebsom@gladsaxe.dk, så kommer du på maillisten. Det kan være praktisk for eksempel i tilfælde af aflysning og tilmelding til yoga og løb.

Broen 1 • Marts 2012

21

Tip en 13’er

Nyt !

Som besva noget ny tk re Tip en 13 an du nu ’er på Foku s

Svar på spørgsmålene og vind en middag for to. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

Som noget nyt kan du bevare Tip en 13’er på: FOKUS / Personale / Tip en 13’er eller ved at udfylde og sende denne side til: Annali Rytter Christensen, Kommunikationsafdelingen, Gladsaxe Rådhus, Rådhus Allé, 2860 Søborg. Sidste frist er 25. maj.

Hvor mange skal man være, for at der oprettes et kursus i rygestop?

7.

Hvor længe har Ane-Katrine Merkelsen Høiby været rengøringsleder i GKR?

 1: Otte  x: Ti  2: Tolv

 1: Siden 2002  x: Siden 2004  2: Siden 2006

2.

8.

Hvad tjekker Kim Weinholt Jensen i svømmehallerne?

 1: Om brugerne husker at tage bad  x: H vor hurtigt og hvor langt brugerne svømmer  2: Om vandfiltrene bliver renset ofte nok

Hvor mange almindelige tilsyn laver Dorthe Mikkelsen årligt?

 1: 40  x: 45  2: 50

Hvad fører Jesper Graff Thøger tilsyn med??

 1: Plejefamilier  x: Boligselskaber  2: Virksomheder

Hvor mange fysioterapeuter er der ansat i Gladsaxes Sprogog bevægelsescenter?

 1: En  x: To  2: Tre

Hvad skal du bruge for at komme på Fokus fra din private pc?

 1: Netbank  x: Et særligt adgangskort  2: NemID

10. Hvad sker der onsdag 18. april på Gladsaxe Hovedbibliotek?  1: Bankospil  x: Ludo  2: Internetcafé

11.

Hvilken venskabsby skal to betjente besøge?

 1: Gagny  x: Solna  2: Sutton

12. Hvornår er der sidste frist for tilmelding til ’Vi cykler til arbejde’?

Hvad er Henrik Thomsen blevet bedre til, efter han har taget diplomlederuddannelsen?

 1: At udskyde de besværlige opgaver  x: At påtage sig flere opgaver  2: At kommunikere med forældrene

 1: 20. marts  x: 20. april  2: 20. maj

13.

Hvor mange hunde blev godkendt som besøgshund?

 1: 65  x: 70  2: 75

22

Broen 1 • Marts 2012

E-mail:

6.

Præmien er traditionen tro en lækker middag for to.

Telefon:

5.

9.

Hjemmehjælper Seniocenter Bakkegården

Afdeling / institution:

4.

 1: I 1993  x: I 1995  2: I 1997

Inge Hansen

Titel:

3.

Hvornår blev trioen ’The North’ dannet?

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Navn:

1.

Digital post hitter i Gladsaxe Gladsaxe ryger ind på en flot 10. plads blandt landets 98 kommuner, når det gælder antallet af borgere, der har sagt farvel til papirbreve fra det offentlige, og goddag til den digitale postkasse. Det viser nye tal fra Digitaliseringsstyrelsen.

Hver femte borger i Gladsaxe har vinket farvel til papirbreve fra det offentlige. I stedet modtager og sender de posten fra deres digitale postkasse. De nyeste tal placerer ifølge Digitaliseringsstyrelsen Gladsaxe Kommune på en flot 10. plads blandt landets 98 kommuner, når det gælder borgere med digitale postkasser.

Læs mere om digital post i Gladsaxe på gladsaxe.dk/digitalpost

10

Gladsaxedag lørdag 18. august 2012 Sæt kryds i kalenderen lørdag 18. august, hvor Gladsaxe Kommune for 32. gang inviterer borgerne til Gladsaxedag med politisk markedsstemning, topunderholdning og aktiviteter for hele familien.

43 tons mindre reklameaffald i Gladsaxe I Gladsaxe er der sparet 43 tons reklamer, siden Vestforbrænding sammen med 12 kommuner lancerede en oplysningskampagne for at mindske affaldsmængden ved at reducere reklamespildet.

Siden maj 2012, hvor kampagnen blev skudt i gang, har i gennemsnit 1,9 procentpoint flere husstande i de 12 kommuner bag kampagnen meldt sig til ordningen og fået Post Danmarks ”Reklamer – nej tak” klistermærke på postkassen.

Det er en stigning, der er næsten dobbelt så stor som landsgennemsnittet.

I Gladsaxe Kommune har 2,3 procentpoint flere husstande tilmeldt sig Post Danmarks ordning siden kampagnen startede. Det svarer til en reduktion i affaldsmængden i form af reklamer på knap 43 tons. I alt har 32,6 procent af husstandene i Gladsaxe Kommune nu afmeldt deres papirreklamer gennem Post Danmarks ordning.

Workshop om ny frivilligpolitik Den 27. februar havde Byrådet inviteret Byrådsmedlemmerne, frivillige, virksomhedsrepræsentanter, faglige repræsentanter samt medarbejdere og ledere fra forvaltningerne til en workshop om en ny frivilligpolitik for Gladsaxe Kommune.

Temaerne for workshoppen var: 1) Frivillig i kommunale institutioner 2) Fremtidens frivillige 3) Samarbejde mellem kommune, foreninger og virksomheder 4) Frivillige på arbejdspladsen De cirka 100 deltagere havde en livlig debat i løbet af eftermiddagen og aftenen, og der kom mange input til det videre arbejde med at formulere politikken, for eksempel at kommunen skal gå nye veje for at tiltrække borgerne - især de unge, som skal bl.a. mødes via de nye sociale medier.

Læs mere om frivilligpolitikken på gladsaxe.dk

Løb med i 2012 Foråret banker på døren, og Gladsaxe Kommune og Bagsværd Atletik Club fortsætter succesen med et løbetilbud til borgerne, der i 2011 havde mere end 170 deltagere. ’Løb med 2012’ foregår hver onsdag kl. 17.30 fra Gladsaxe Sportshal 2. Der er træning på flere niveauer, så der er tilbud til både nybegyndere og til mere erfarne løbere. Det hele foregår i en hyggelig atmosfære – der er altid fælles opvarmning inden selve løbeturen, hvor lokale hjælpetrænere guider løberne i mindre grupper.

Træningen starter 18. april 2012 og fortsætter frem til 20. juni. Prisen er 120 kr.

Er du borger i Gladsaxe, kan du tilmelde dig på gladsaxe.dk/loeb fra 20. marts.

Her kan du også melde dig, hvis du er interesseret i at deltage som enten fartholder eller løbetræner.

Broen 1 • Marts 2012

23

Firbenede besøgsvenner

Af Jeanne Lentz, tale-hørelærer, bkdjle@gladsaxe.dk

Birgitte Campen, aktivitetskonsulent fra Social- og Sundhedsforvaltningen, er tovholder i et noget utraditionelt job.

Hun arrangerer besøgshunde til kommunens ældre.

Hele 90 hundeejere meldte sig, da der i lokalaviserne blev annonceret efter borgere, der var interesserede i at lade deres hund blive besøgsven på kommunens seniorcentre.

De blev inviteret til en casting-session med deres hund. Her undersøgte en dyrlæge og en hundeadfærdskonsulent, om hunden kunne tåle at blive krammet, at en kørestol ruller forbi, og at der kan ske noget pludseligt. Også fire dementramte beboere deltog, og allerede her viste de stor glæde og interesse for hundene. Nogle hunde blev nervøse og kunne ikke bruges, men 70 hunde blev godkendt som besøgshund.

Overvældende interesse – Det var virkelig overvældende med den store interesse. Jeg tror, det afspejler, at når man elsker sin hund, så vil man også gerne vise den frem. Det var selvfølgelig ikke så rart at skulle afvise Broen 1 • Marts 2012

nogle, men de fleste kunne godt forstå begrundelsen, fortæller Birgitte Campen, der som tovholder på projektet formidler kontakten mellem Trygfonden og Gladsaxe Kommunes plejecentre. Hendes opgave er at tilrettelægge og planlægge projektet med personalet på plejecentrene.

Forbedre livskvalitet og helbred Initiativet er en del af et forskningsprojekt fra Trygfonden, der skal undersøge, om det giver ældre og demente mennesker bedre livskvalitet, og om det har en positiv effekt på det mentale helbred at have besøgshunde.

– Da jeg læste om projektet, fik jeg lyst til at forsøge at indføre det i Gladsaxe. Jeg vidste allerede, at personalet flere steder har konstateret, at når de har haft deres hund med på arbejde, er det altid gået godt og har skabt glæde

og begejstring hos beboerne. Derfor var det skønt at kunne formidle idéen videre og udbrede muligheden for at andre får glæde og positive oplevelser, siger Birgitte Campen.

Hunde med hjemmeside Besøgshundene er registreret med foto på hjemmesiden ’Besøgshund’, som beboerne kan vælge ud fra. Man kan få besøgsvennen på visit i eget hjem cirka 15 minutter, men besøget kan også foregå på institutionen i 10 til 15 minutter ad gangen.

Hvordan den enkelte besøgshund bedst bruges, aftales nærmere med personalet. Dog understreger Birgitte Campen, at hunden skal indgå på en naturlig måde i den daglige rytme og ikke optræde som en slags cirkushund.

Der vil senere blive fulgt op på effekten af projektet i erfaringsgrupper på tværs af kommunerne.