Issuu on Google+

Broen 1 •Marts 2010

Energitjenesten giver elsparetips

på en erg ien

Elbilen: Lille og handy og næsten lydløs Der gik sport i at spare på strømmen Unge klimapiloter sætter fokus på miljøet Klimapistoler er et hit

nkurren VIND

ce

Ko

Buddinge skole er en energi-engel

r e r a p s e x a s d la G : A TEM

EN MIDDAG!

Læs også om: Kong vinter kom forbi Ansigtsløft til gladsaxe.dk Mobil overvågning skal nedbringe hærværk Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne Bidt af en gal motionsmand

Så slukker vi for lyset!


Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads 22. april og 20. maj, Rådhuset, Byrådssalen kl. 13-16 Læs og forstå overenskomsterne – med arbejdsgiverøjne 26. april, kl. 9-16.30 Bagsværd Stadion Konflikthåndtering (i mødet med borgeren) 4-5. maj og 3. juni, kl. 9-15.30, Bagsværd Stadion Mundtlig kommunikation 11-12. maj, kl. 8.30-15.30, hos MBK Admiralgade 22, Kbh. K Præsentationsteknik 7-9. juni, kl. 9-15.30, hos MBK Webredaktør 3-4. juni, kl. 9.30-15.30, rådhusets it-lokaler Profile Borgersag: 27. april og 25. maj, kl. 9-12, rådhusets it-lokaler Emnesag: 27. april og 25. maj, kl. 12.30-15.30, rådhusets it-lokaler Indkøbskursus i elektronisk handel 21. april og 18. maj og 17. juni, kl. 9-11.30, rådhusets it-lokaler

It-kurser: Mailsystemet og Intranet – introduktion 13. april og 5. maj og 9. juni, kl. 9-12, rådhusets it-lokaler Word – grundlæggende 14. april og 2. juni, kl. 9-15, rådhusets it-lokaler Word – for øvede 29. april og 16. juni, kl. 9-15, rådhusets it-lokaler Excel – grundlæggende 20. april og 8. juni, kl. 9-15, rådhusets it-lokaler Excel – for øvede 19. maj og 24. juni, kl. 9-15, rådhusets it-lokaler

Førstehjælp 16. juni, kl. 9-15, Bagsværd Stadion

Tilmelding til kurserne på det elektroniske kursuskatalog på Fokus > Personale > Kursuskatalog eller på www.glad.plan2learn.dk

• • • • • • •

Overenskomsternes opbygning og indhold Hvem er omfattet af en overenskomst? Løn, pension Arbejdstid Forhandlings- og aftaleret Hvordan ændres aftaler? Hvad gør man ved uenighed?

Tilmelding direkte på det elektroniske kursuskatalog på Fokus > Personale > Kursuskatalog eller www.glad.plan2learn.dk

e Få en rekrutteringskonsulent Gladsaxe Kommune har et nyt koncept til rekruttering. Du har nu som leder mulighed for at få tilknyttet en ekstern rekrutteringskonsulent til din ansættelsesprocedure. Konsulenten kan give dig sparring på, hvordan du afklarer jobprofiler, udformer jobannoncer, udvælger kandidater samt hjælpe dig til at få stillet ’de rigtige’ spørgsmål til samtalen, så du finder den rette person til jobbet. Vi udbyder kurset ”Rekruttering for ledere” igen senere på året, men hvis du allerede nu er interesseret i at få tilknyttet en rekrutteringskonsulent, så kontakt Lisbeth Alcover Chulvi, lialch@gladsaxe.dk eller telefon 39 57 50 78.

Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Carsten Bøhrk, AC-medarbejder i arbejdsmarkedsafdelingen, lokal 4921, amchrk@gladsaxe.dk Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Center for Personale og Udvikling lokal 6011 dobjje@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i Byog Miljøforvaltningen lokal 5802 tmfgno@gladsaxe.dk Helene Bjerregård Ipsen, kommunikationsafdelingen lokal 5125 hebjip@gladsaxe.dk Henrik Thomsen, viceskoleleder for 10. Klassescentret lokal 3202 hentho@gladsaxe.dk Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Malene Ravn, udviklingskonsulent i Pleje og Omsorgsafdelingen lokal 4565 sofmra@gladsaxe.dk Rikke Rosenmeier, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5021, rikros@gladsaxe.dk

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune. Det udkommer hver tredje måned i slutningen af måneden. Grafik, illustration og layout: Maria Bramsen/KOMPAGNE Foto: Gladsaxe Kommune med flere. Tryk: Grafia Tryk Papir: Cyclusprint Oplag: 6.600 Deadline: Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på annali.rytter@gladsaxe.dk senest 14. maj 2010.

Broen nr. 1. marts 2010

m ær

ne

2

Arbejdsmiljøuddannelsen 18-20. maj + 14.-15. juni, kl. 8.30-16, Pædagogisk Central

På kurset behandles de områder, der erfaringsmæssigt giver anledning til problemer i hverdagen, når man beskæftiger sig med personaleforhold, herunder:

Redaktionen:

Sva

UR ACIPICIET ENDANDIATUS.

Power Point – introduktion 7. april og 28. maj, kl. 9-15, rådhusets it-lokaler

- for ledere og medarbejdere med ansvar for personaleledelse og -administration.

Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

-75 7

forår 2010

26. april, Bagsværd Stadion, kl. 9-16.30

Ansvarshavende redaktør:

41

Kursustilbud

Læs og forstå overenskomsterne – med arbejdsgiverøjne

ket tr yksag

5

Masser af energi at spare

TEMA

Klima-pistoler, klimapiloter, energiengle og -djævle… Lyder det som elementerne i Gladsaxe Kommunes bestræbelser for et bedre klima? Næ… Det lyder vel mere som indholdet i en film eller et eventyr. Ikke desto mindre er det beretningerne om, hvordan vi arbejder med at spare på energien i Gladsaxe Kommune – og det er dét, der er temaet for dette nummer af Broen: De gode eksempler på, at Gladsaxe Kommune arbejder seriøst på at spare på energien, varmen og strømmen. Målet er, at vi - ansatte og borgere i Gladsaxe Kommune - yder vores bidrag til at mindske den menneskeskabte påvirkning af klimaet. Den påvirkning som opstår, når vi bruger energi, som er produceret af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Beretningerne viser en mangfoldighed i bestræbelserne for klimaet: Fra de unge klima-piloter fra 8. klasse, som besøger 1670 boligejere med spareråd og viden om klimaforandringer, til Buddinge Skole der med en besparelse på 37 % på el-regningen – fuldt berettiget - kaldes en energi-engel. Det er historien om, at borgerne viser overvældende interesse for at låne klima-pistoler for at måle og spare på energien hjemme. Det er historien om de nye el-biler der bringer hjemmehjælperne rundt til kommunens ældre borgere. Og det er den drabelige dyst mellem rådhuset og Rosenkæret om, hvem der kan nå længst ned i energiforbrug. Politikerne i Byrådet har fokus på at bidrage til et bedre klima. Politikerne har lagt et stort arbejde i den kommende CO2-handlingsplan,

som Byrådet forventer at vedtage til sommer. Planens mål vil være at nå en reduktion på 25 procent af CO2udledningen i 2020. For at nå dette mål skal Gladsaxe Kommune sammen med både borgere og erhverv arbejde målrettet for at reducere energiforbruget. Planen rummer en lang række initiativer for dette arbejde. Nogle af initiativerne er allerede sat i søen, andre sættes i gang senere. Energiforbruget fra bygninger udgør cirka 40 procent af det samlede forbrug af energi i samfundet. Derfor vedtog Byrådet i februar 2010 en Energihandlingsplan, som går ud på at reducere energiforbruget fra de kommunale bygninger. Læs de gode historier i dette blad. Jeg synes, at vi alle kan glæde os over at kunne være med til at følge klimaet endnu bedre på vej. Philip Hartmann By- og Miljødirektør

3


5

Energitjenesten

6

I køkkenet kan du gøre en stor forskel. Tjek, at bunden i gryden er helt plan. I modsat fald risikerer man at bruge op til 50 procent ekstra energi på at opvarme maden. Mængden af kogevand kan med fordel reduceres, hvis låget er tætsluttende.

giver elsparetips

Som ambassadør for elsparekampagnen fik børnehuset Pilebo i februar besøg af energikonsulent Ann Vikkelsø fra EnergiTjenesten. Hun gav Pilebo et el-eftersyn og kom med gode råd om, hvordan børnehuset - og andre institutioner - kan spare en masse strøm.

7

Tjek, at hvidevarer er rengjorte og i orden Det er vigtigt, at køleskab og fryser er afrimede og rengjorte, og at luften bag og over køleskabet kan cirkulere frit. Tjek også, at de lukker helt tæt til. Og sørg for at købe de mest energieffektive hårde hvidevarer, når du udskifter dem.

AF UDVIKLINGSKONSULENT MALENE RAVN, ENHEDSPLEJEN MØRKHØJ/ HØJE GLADSAXE, SOFMRA@GLADSAXE.DK

1

4

TEMA

Madlavning Det er som udgangspunkt mere energivenligt at tilberede mad i en gryde fremfor i ovnen. Når ovnen bruges, så fyld den godt op, og udnyt eftervarmen. Tjek jævnligt, at tætningslisterne omkring ovnlugen er intakte.

Stand by – en usynlig strømsluger Elmåleren viser, at både hæve-sænkebordet og printeren bruger strøm hele tiden, medmindre man slukker på kontakten. De bruger hver cirka 20 kWh/år, hvilket svarer til cirka 40 kroner om året. Der er også meget at spare ved at slukke for sin skærm, når man ikke bruger den, da pauseskærmen ofte bruger lige så meget strøm som en aktiv skærm.

Køleskabet bruger ekstra energi på at køle, hvis det står ved siden af ovnen. Ann Vikkelsø anbefaler, at Pilebo, så vidt muligt bruger den ovn, som er længst væk fra køleskabet.

8

2

9

Belysning Halogenpærer er strømslugere. Brug i stedet elsparerpærer eller kompakte lysstofrør, som giver et godt lys og bruger meget mindre energi. Bruger I halogen, så vælg energieffektive.

Dårligt isolerede elopvarmede tørreskabe, som står i mange institutioner, er strømslugere, som skal bruges med omtanke. Sørg for, at lågen slutter helt tæt, og tag tøjet ud, så snart det er tørt.

3

10

Vaskeråd Tørretumbleren er en stor strømsluger, men forbruget kan nedbringes, hvis man bruger en vaskemaskine med god centrifugering. Vask ved så lav temperatur som muligt. En ændring fra 60 til 40 grader halverer næsten strømforbruget. Det er vigtigt at bruge et vaskemiddel, som er beregnet til lave vasketemperaturer.

Her kan man spinde guld Ventilationssystemer, som ikke reguleres og slukkes er et godt sted at tage fat, når man vil nedbringe sit elforbrug. Ann Vikkelsø anslår, at man kan spare 5-10 % af det samlede elforbrug, hvis ventilationen kun kører, når lokalerne er i brug. Der bør derfor være en vejledning i ventilationsanlægget i institutionen. Er du i tvivl om, om jeres anlæg kører optimalt, så kontakt Ejendomsafdelingen for hjælp.

4

Om natten Energitjenesten anbefaler, at man undersøger elforbruget om natten, hvor de fleste ting ikke burde bruge strøm. På den måde kan man lettere finde ud af, om man har ting kørende i døgndrift, som burde slukkes uden for åbningstiden.

Pilebos leder Christian Holm Sørensen, køkkenassistent Sofie Stauning, energikonsulent Ann Vikkelsø og Elsparekampagnens tovholder fra Miljøafdelingen Maria Bukhave

5


Lille og handy

TEMA

FAKTA OM EL-BILPROJEKTET

– og næsten lydløs

Ankermand: Kim Wienholt Jensen fra By – og Miljøafdelingen. Han har været med fra første færd, og var med til at køre bilerne hjem til Gladsaxe på jomfruturen fra Roskilde.

AF HENRIK THOMSEN, VICESKOLELEDER FOR 10. KLASSE-CENTRET, HENTHO@GLADSAXE.DK

Som et led i bestræbelserne på at nedbringe CO2 udslippet, deltager Gladsaxe Kommune i et projekt med elbiler i samarbejde med Energistyrelsen. To af bilerne bruges af hjemmeplejen.

6

Da hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune skulle finde en frontfigur til el-bilprojektet, lå det i kortene, at det skulle være Ann Katrine Marinussen. Siden Ann var en ung pige, har hun interesseret sig for biler. Endda så meget, at da hun fik sit første kørekort som 18-årig, var det til lastbil. Senere blev hun Danmarks første kvindelige flyttevognschauffør. I 1993 blev flyttebilen skiftet ud med en hjemmeplejebil, og siden har hun arbejdet i hjemmeplejen. Lille og handy Denne spændende historie fortæller Ann under en prøvetur i en af Gladsaxes kommunes el-biler en meget kold januardag. Der er ingen problemer med at høre, hvad Ann fortæller, for bortset fra lidt vejstøj fra dækkene er der stille i kabinen. Man kan registrere en meget svag brummen, men ingen motorlyd kan høres, selv om vi kører 50 km i timen på Søborg Hovedgade. - Det er en rigtig dejlig bil, siger Ann, der gerne så den hjemlige bil skiftet ud med en el-bil.

- Den er lille og handy, har rigtig gode køreegenskaber, man kan komme til alle steder, og så får man en del opmærksomhed, når man kører i den, fortsætter hun. Selve kabinen virker lidt trang i forhold til andre biler, men Ann er meget glad for den som arbejdsredskab. God bil – få problemer El-bilerne blev leveret til hjemmeplejen i foråret 2009. De blev hentet i Roskilde, og efter en kort introduktion til bilen gik turen til Gladsaxe. Selv om det er en lille bil, er den hurtig, og Ann havde ikke problemer med at følge med på motorvejen. - Bilen virkede lidt lille på den første tur, og man skulle vænne sig til at den ikke har en kobling, men det skete hurtigt, siger Ann, som også er ansvarlig for at oplære sine kolleger ved såkaldt ’sidemandsoplæring’. Hver bil har kørt mere end 5000 km. Der har ikke været nævneværdige problemer med hjemmeplejens biler, bortset fra, at kabinen ikke er særlig stor, så frakke og lommer kan godt komme i klemme i døren, hvis man er lidt for hurtig ved indstigningen. Det, og manglende kørelys og servostyring er de eneste kritikpunkter, som Ann kan komme i tanke om.

- Skulle der komme en bule, er det ikke det store problem. Karosseriet er lavet af kunststof, så buler kan rettes ud ved at varme dem op med en hårtørrer, smiler Ann. Hjemmeplejens el-biler har fast opladningsplads ved Omsorgscenter Kildegården. Her står en postkasselignende ladestation, hvor personalet tilslutter bilen til elnettet efter en vagt. Stor lokal interesse Ann Marinussen er glad for at være med i forsøget med elbiler, så hun kan være med til at gøre noget for miljøet. Det er spændende, når folk kommer og spørger om bilen, og mange af de borgere, som Ann besøger, følger aktivt med i udviklingen. Hun har også vist bilen frem for interesserede borgere til kommunens miljødag. Turen rundt i Gladsaxe slutter ved Kildegården, og Ann sætter rutineret bilen til opladning. Fuldt opladet kan bilen køre cirka 170 km, og det rækker fint til den daglige brug.

- Vi skal ind og ud af bilen mange gange på en vagt, og adgangsforholdene er fine. Samtidig sidder man højt og har et godt udsyn, så det er en bil man føler sig godt tilpas i, siger Ann Katrine Marinussen Kim Weinholdt Jensen, ankermand på elbil-projektet

Gladsaxe Kommune bestilte fem biler: fire personbiler og en ladvogn. Ladvognen har ikke levet op til forventningerne, men tre af de fire personbiler har kørt nærmest uden fejl. Fejlene på den sidste personbil er rettet. Det forventede lave CO2-udslip på ca. 65 g/km er ikke nået endnu. De første usikre beregninger viser et udslip på 172 g/km, men da el-bilens strøm stammer fra de store elektricitetsværker, kan forureningen minimeres, hvis der bliver anvendt mere grøn energi. Elbilens totale miljøbelastning er mindre end benzindrevne biler. Den er bygget af materialer, der let kan genbruges, og den forurener ikke bymiljøet. En normal benzindreven bil udnytter cirka 20 % af den tilførte energi til fremdrift, mens elbilen er oppe på en virkningsgrad på cirka 85 %. Kilde: Årsrapport 2009 om projekt ”Godt på vej”.

7


TEMA

Der gik sport i at spare på strømmen

AF JESPER NICOLAJSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, JESNIC@GLADSAXE.DK

Som afslutning på sidste års Elsparekampagne dystede Rosenkæret med Rådhuset i en måned om, hvem der kunne sænke sit elforbrug mest. Dysten viste, at der er masser at hente, hvis man har konstant fokus på sit elforbrug.

8

Da det meste af By- og Miljøforvaltningen på en af de første rigtige forårsdage i 2009 sad i solen udenfor Rosenkæret 39 og spiste is, var det ikke kun de velsmagende bidder og den spæde forårssol, de nød. De nød i lige så høj grad, at de netop havde givet deres kollegaer på Rådhuset en grundig omgang baghjul i en lille uformel elspare-dyst, som slukkede for Elsparekampagnen 2008-2009.

Sparede to tons CO2 I hele marts 2009 havde Rosenkæret kæmpet med Rådhuset om at skære mest af elregningen i forhold til samme måned året før. Og den kamp vandt Rosenkæret klart ved at sænke sit forbrug med hele 15 procent i konkurrencemåneden, mens Rådhuset skar tre procent af sit elforbrug.

Alt i blev der tilsammen sparet 4.100 kWh, hvilket svarer til, at de to administrationsbygninger tilsammen nedsatte CO2-udslippet med godt to tons. Det er, hvad en gennemsnitdansker udleder på to-tre måneder. Dertil kommer en økonomisk besparelse på 2.250 kroner for Rosenkæret og 3.900 kroner for Rådhuset. De 15 procent blev på Rosenkæret hentet blot ved at gøre en aktiv indsats med at slukke computerskærme, printere og unødvendigt lys. Derudover blev stort set alle pærer på Rosenkæret skiftet til elsparepærer. Stor fokus på adfærd - Det er tankevækkende, at man blot ved små justeringer og øget fokus på adfærd, kan gennemføre så markant en miljøforbedring. Samtidig er der en synlig økonomiske besparelse, siger klimamedarbejder Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe, der som tovholder på Elsparekampagnen også var indpisker i Rosenkærets kamp mod elforbruget. - Jeg sendte fællesmails ud med elspare-facts, og samtidig huskede jeg folk på at slukke for lyset, når de forlod lokalerne og de små køkkener. Desuden startede jeg af og til dagen med at tage en runde i bygningen.

Og de steder, hvor folk dagen før var gået fra en tændt computerskærm, satte jeg en lille påmindelse op på skærmen. Der udviklede sig hurtigt en lidt sjov ånd, hvor der gik sport i at fange hinanden i at glemme at slukke efter sig, husker Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe. Også rengøringspersonalet blev inddraget i konkurrencen. Tekniske løsninger er effektive Men da sejrsrusen havde lagt sig, og isene var spist, faldt medarbejderne over en bred kam tilbage i de gamle vaner. Kunne man fastholde den gode ånd med en 15 procent reduktion i elforbruget, ville man spare omkring 25.000 kroner om året på Rosenkæret og 225.000 kroner årligt på Rådhuset. - Vi har netop fået undersøgt muligheden for at opsætte lysfølere og tænd/sluk ure på Rosenkæret, så vi undgår, at alt lyset bliver tændt i hele kontorlandskabet, blot fordi der sidder enkelte og arbejder. Det er meget svært at ændre folks adfærd i en travl hverdag, men bliver man hjulpet på vej af tekniske løsninger, så vil der være rigtig meget at spare, siger Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe. Dette års Elsparekampagne sluttede 31. marts. Du kan sikkert også spare mere på strømmen, end du allerede gør!

Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe var sammen med kollegerne i By-og Miljøforvaltningen med til at sænke elforbruget med hele 15 procent.

ELSPAREKAMPAGNEN 2010 Det er sjette gang, at Gladsaxe Kommune kører en Elsparekampagne. Elsparekampagnes budskab bliver båret frem af to figurer, en engel og fanden. Vi har nemlig alle en engel og fanden i os – også når det gælder om at spare el. Englens budskab er: skær ned på dit forbrug. Elsparekampagnerne har, sammen med andre tiltag i kommunens ejendomme, givet rigtig gode resultater. I årene fra 2003 til 2007 er forbruget faldet med 10 procent, når man ser bort fra de tidligere amtsejendomme. I 2008 faldt el-forbruget med 1,3 procent i forhold til 2007. Læs mere om Elsparekampagnen på Fokus > Om kommunen. Du kan også finde gode elspareideer på www.energiguiden.dk og www.elsparefonden.dk

9


Unge klimapiloter sætter fokus på miljøet

10

I starten af oktober måned 2009 gennemførte grønt IDÉcenter en stor kampagne ”Klimapiloterne”. Gladsaxe Skole, Enghavegård Skole og Stengård Skole var med på ideen med at uddanne unge klimapiloter i syv udvalgte klasser. Formålet var at påvirke de unge til at interessere sig mere for klimaet, og hvad de selv kan gøre for at nedbringe mængden af CO2. Klimapiloternes mål var at inspirere Gladsaxes borgere til at være opmærksom på strømforbruget i hverdagen og få dem til at reducere det til gavn for miljøet.

– en energi-engel

Buddinge Skole har gennem flere år fokuseret på at mindske strømforbruget, og resultatet taler for sig selv: 37 procent er sparet på elregningen fra 2007 til 2009.

- Det er et godt sted at starte, for det bliver meget konkret, hvordan man kan spare på strømmen, og på den måde kan man komme ind på diskussionen om klima og global opvarmning, supplerer grøn guide Jesper Larsen Eleverne blev overraskede over, hvor meget strøm man egentlig kan spare ved at slukke for de små røde standby-lamper.

Jens Ockelmann fra grønt IDÉcenter fortæller: - Det blev en øjenåbner for de unge, da de skulle måle de elektriske apparater derhjemme. Bagefter kunne målingerne danne baggrund for diskussion i klasserne om blandt andet standby-forbrug og hjemmeelektronik. Klimalektier Eleverne fik udleveret elmålere af grønt IDÉcenter til at måle strømforbruget i deres eget hjem for at få et indtryk af, hvor meget strøm forskellige elektriske apparater egentlig bruger. Bagefter blev målingerne brugt i undervisningen i skolen og i grønt IDÉcenter.

Buddinge Skole

om energibesparelse og en elspareskinne, som de unge kunne tage udgangspunkt i, når de skulle præsentere boligejerne for spareråd og klimaforandring i hoveddøren. Målet for de unge var at få en debat i gang. - Det er jo skræmmende, at vi danskere faktisk er nogen af dem, der bruger mest CO2 om året. Det vil jeg gerne være med til at lave om på. Vi kommer jo med en masse gode spareråd. Og hvem vil ikke gerne spare penge? siger den 14-årige klimapilot Simon Foller fra Gladsaxe Skole. Positive tilbagemeldinger Simon og de andre klimapiloter blev godt modtaget. Tilbagemeldingerne var positive fra både elever og lærere, og også fra de boligejere, som fik besøg. Faktisk var kampagnen så stor en succes, at den bliver gentaget i år efter samme opskrift, siger Jens Ockelmann.

På besøg Efter ’grunduddannelsen’ som klimapilot besøgte de unge 1670 boligejere i Gladsaxe 1. og 2. oktober 2009. Hver husstand, som de unge besøgte, fik udleveret en såkaldt klimapose med en klima-quiz, to brochurer

Da besøgene hos boligejerne var overstået uddelte borgmester Karin Søjberg Holst 5.000 kroner til hver klasse, som deltog i kampagnen. Pengene blev brugt som opsparing til en skolerejse, og i marts drog to 8. klasser fra Gladsaxe Skole til Rom.

Teknisk serviceleder på Buddinge Skole Carsten Pedersen fortæller, at en del af strømbesparelsen er hentet på tekniske løsninger som bedre styring af varmepumper og ventilationsanlæg, men at skolen også har fokuseret på det unødvendige strømforbrug i de små ting. - Jeg har egentlig altid haft fokus på at holde energiforbruget nede. Det ærgrer mig, når vi bruger strøm uden, at nogen får glæde af det. For eksempel er der ingen grund til, at lyset brænder, og elektronikken står på stand by, når der ikke er nogen i lokalet. Køleskabspolitik Buddinge Skole har indført op til flere ændringer for at nå det flotte resultat. Skolen tillader kun Amærkede køleskabe uden fryser i klasselokalerne. Alle køleskabe bliver slukket fra fredag til mandag, og varmen styres nøje efter, hvornår de forskellige lokaler bruges. Men ifølge Carsten er der stadig et potentiale for at spare på strømmen. Det handler generelt om at lære brugerne at stille sig kritisk over for det unødvendige strømforbrug, så alle husker at slukke efter sig. Ambassadører for el-sparerkampagnen Udover Buddinge Skole er også Omsorgscenter Rosenlund og Børnehuset Pilebo udnævnt som ambassadører for Gladsaxe Kommunes el-sparekampagne 2010. Formålet med ambassadør-ordningen er, at institutionerne skal være rollemodeller for hvert sit område ved at afprøve nye energispare-tiltag. Maria Bukhave fra Miljøafdelingen vil samle de gode erfaringer og udbrede dem til de øvrige institutioner.

Selvom det kan virke lidt ironisk at tale om global opvarmning denne kolde vinter, er det værd at huske, at den strøm vi sparer, både gavner miljøet og samtidig sparer rigtig mange penge, siger teknisk serviceleder Carsten Pedersen fra Buddinge Skole.

GLADSAXE VIL REDUCERE UDLEDNINGEN AF CO2 I 2009 vedtog Byrådet en rammeplan for, hvordan kommunen skal arbejde med at reducere udledningen af CO2. Det er resulteret i en CO2-handlingsplan, som har været i høring til 28. marts 2010. Målet er at reducere udledningen af CO2 med 25 procent fra 2007 til 2020. Det skal ske via fem indsatsområder: kommunen som virksomhed, boliger, erhverv, trafik og energiforsyning (fjernvarme). For hvert område er foreslået konkrete tiltag. For kommunen som virksomhed er der blandt andet fokus på at buge elbiler, at reducere energiforbruget til it og at indarbejde CO2-belastning i relevante beslutningsgrundlag til politikerne. Læs mere på gladsaxe.dk/klima

AF UDVIKLINGSKONSULENT MALENE RAVN, ENHEDSPLEJEN DISTRIKT MØRKHØJ/ HØJE GLADSAXE, SOFMRA@GLADSAXE.DK

AF CARSTEN BØHRK, AC-MEDARBEJDER I ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN, AMCHRK@GLADSAXE.DK

I en lidt anderledes klimakampagne tog 155 klimapiloter blandt kommunens 8. klasser på besøg til 1670 af Gladsaxes boligejere for at give gode råd om at spare på strømmen.

TEMA

11


AF AC-MEDARBEJDER I ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN, AMCHRK@GLADSAXE.DK UR CARSTEN ACIPICIETBØHRK, ENDANDIATUS.

12 12

Klimapistoler er et

hit

grønt IDÉcenter låner infrarøde termometre ud til borgere, og interessen er overvældende. En krone sparet er en krone tjent. Borgere i Gladsaxe, men også ansatte der bor i kommunen, kan nu nemt gå til angreb mod utætheder og kuldebroer i huset. Med en af grønt IDÉcenters klimapistoler kan man måle temperaturen næsten alle steder i hjemmet, med henblik på, om isoleringen omkring døre og vinduer er god nok. Man retter pistolens infrarøde stråle mod det, som skal måles, og så vil termometeret vise den præcise temperatur. Og er der stor forskel på hoveddøren eller vinduet og væggen, så kan man højst sandsynligt gøre noget ved isoleringen – og både spare på energien og varmeregningen. Der er et kæmpestort potentiale i at spare på energien rundt om i hjemmene, og det største potentiale ligger i isoleringen. Men der er sikkert mange, der ikke ved, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Det kan de nu finde ud af ved hjælp af klimapistolen.

- Hvis du har to forskellige sæt vinduer, kan du med temperaturmåleren se, hvilket et af dem, du kan tjene mest på at skifte ud, fortæller Jens Ockelmann fra grønt IDÉcenter Rift om klimapistoler Den første sending på to klimapistoler fik grønt IDÉcenter leveret i julen, og efterspørgslen har været overvældende lige siden. Derfor bestilte centeret yderligere to. - Det tog for alvor fart, da vi havde en annonce i lokalbladet. Vi låner typisk klimapistolen ud til villaejere i Gladsaxe, men også til viceværter og varmemestre. Trods kort udlånstid er ventelisten nu så lang, at der ikke kan lånes mere ud denne vinter, fortæller grøn guide Jesper Larsen fra grønt IDÉcenter.

Mobilovervågning skal nedbringe hærværk - Jeg havde nul huller, siger vagtleder Jan Henriberg med tilfredshed til kollegerne efter døgnvagten. Og nej, vi er ikke hos tandlægen, men i Gladsaxe Kommunes vagtcentral. ’Nul huller’ er betjentenes udtryk for en døgnvagt uden udkald til hærværk eller indbrud. Betjentene overvåger kommunens institutioner blandt andet ved hjælp af de mange opsatte kameraer på særligt udsatte steder. Overblik, hurtighed og forebyggelse er derfor nøgleordene. Det inspirerede Jan til en ide, som fra oktober sidste år blev ført ud i livet som et nyt og effektivt arbejdsredskab til ham og hans kolleger. Enkelt system med stor effekt Sammen med it-afdelingen har Jan udviklet mobil overvågning baseret på det eksisterende standardiserede system. Den består af en pc med trådløs netværksforbindelse installeret i vagtbilen. Det gør, at vagterne på én gang kan se billeder fra op til 18 forskellige steder. De kan dermed sidde tæt på et område, hvor risikoen for hærværk er stor. Og det betyder, at de hurtigt kan skride ind. Tidligere kunne vagterne kun overvåge fra betjentstuen på Rådhuset. I en periode i efteråret var Mørkhøj Bibliotek udsat for meget hærværk, og ofte ankom betjentene, efter at hærværksudøverne for længst var over alle bjerge. Siden den mobile overvågning blev indført, har der kun været smadrede ruder én gang. Det er svært præcist at sige, hvad der er årsag og virkning, men Jan håber, at betjentenes hurtigere reaktionsmulighed har en forebyggende effekt og kan være med til at nedbringe hærværk og indbrud i hele kommunen.

- Kollegernes modtagelse af overvågningssystemet har været meget positiv. Jo flere forbrydere vi fanger, jo mere præventivt virker det. Det rygtes hurtigt, at det ikke kan betale sig at øve hærværk i Gladsaxe Kommune, siger Jan Henriberg.

Flere ideer Jan Henriberg har flere gode ideer. Eksempelvis en funktion, hvor billeder dukker op på skærmene, når en sensor registrerer bevægelse på et udsat sted. Og et elektronisk kort over institutionerne, som viser, hvor værdierne er placeret. - Det gælder hele tiden om at være et skridt foran og vinde sekunder, når man skal forebygge kriminalitet, og her giver teknologien store muligheder, siger Jan Henriberg.

HELENE BJERREGÅRD IPSEN, KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN, HEBJIP@GLADSAXE.DK

TEMA

LÅN EN KLIMAPISTOL Hvis du er borger i Gladsaxe kan du få inspiration og vejledning om natur og miljø samt låne klimapistoler og meget andet i Gladsaxe Kommunes grønne IDÉcenter, der ligger i Hovedbibliotekets bygning ved siden af Café Steen. Der er åbent mandag og torsdag fra klokken 14 til 18, men oftest er der også bemanding i centret i den almindelige arbejdstid.

13


Kong Vinter kom forbi Den usædvanligt lange vinter gav ekstra arbejde til folkene i driftsafdelingen. Gang på gang måtte de rykke ud for at rydde sne på veje, fortove og cykelstier. Og for at måle isens tykkelse på Bagsværd sø.

DORTE BJERREGAARD JENSEN, UDVIKLINGSKONSULENT, CENTER FOR PERSONALE OG UDVIKLING. DOBJJE@GLADSAXE.DK

Om aftenen 2. februar 2010 er der varslet snestorm. Eftermiddagen inden kører Rasmus Piil, driftsleder i Driftsafdelingen, rundt i kommunen og holder øje med snelaget på vejene. Han regner med, at der bliver behov for fuldt mandskab.

14

Fuldt mandskab består for det første af medarbejdere fra Driftsafdelingen. For det andet deltager tre lokale vognmænd med fire lastbiler, der har både saltspredere og sneplove. Endelig tilkaldes 18 landmænd med traktorer fra store dele af Sjælland.

Landmændene kommer fra f.eks. Tølløse og Jægerspris, og de fleste af dem har været tilknyttet Gladsaxe Kommune i årevis. Det er femte gang denne vinter de er tilkaldt for at rydde sne. Også blandt landmændene er stemningen næsten kåd.

Salt er en mangelvare, så lastbilen skal vente med at salte, til det er holdt op med at sne. Indtil da må den påspændte plov gøre arbejdet.

- Jeg tror, landmændende glæder sig til at rydde sne, også selv om arbejdet først er færdigt i morgen tidligt, siger Rasmus Piil. ”Hvad Søren, er du her først nu?”. Ronnie Larsson driller Jørgen Nielsen, men sagen er, at alle er ret hurtigt fremme.

Driftsleder Rasmus Piil indkalder de tre medarbejdere, der skal rydde cykelstier. ”Det er Rasmus. Så er det nu”, lyder det. Samtalen er kort, for medarbejderne ved, hvad der skal ske. - Vinterarbejdet giver mange overtimer, som medarbejderne skal afspadsere senere på året. Det kan komme til at påvirke det almindelige vedligehold lidt, siger Rasmus Piil.

Kommunens medarbejdere kører i tre traktorer ud og rydder cykelstierne. Fem mindre traktorer rydder og salter fortovene. Kjeld ”Bamse” Larsen er iført en sikkerhedsdragt, når han måler isen. Han har almindelige sko på, for støvler trækker folk ned, hvis de ryger i vandet. - Der kommer altid en masse vand op, når vi borer, for der er tryk på vandet nedefra. Når solen skinner, giver isen sig, og det kan vi høre. Det er alle tiders arbejdsplads, der synger til os, siger Bamse.

Her rydder en landmand sne foran brandstationen. - Det er et af de steder, der er prioriteret højt, fortæller Rasmus Piil.

Isens tykkelse aflæses. Den er 23 cm tyk og 13 cm er tilstrækkeligt. - Folk kan ellers være ret egenrådige. Jeg har set folk gå med barnevogne på isen, da den kun var 6-7 cm tyk, siger Bamse.

Hans Jørgen Hansen fejer isen på skøjtebanen. Hvis den ikke bliver fejet efter snefald, så bliver skøjtebanen ru. - Sneen på søen isolerer faktisk, og det kan gøre isen derude tyndere end på skøjtebanen, hvor vi holder ryddet og fejer, fortæller Bamse.

15


2009

Årets webredaktør

Ansigtsløft til gladsaxe.dk

AF JESPER NICOLAJSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, JESNIC@GLADSAXE.DK

Kommunens hjemmeside, gladsaxe.dk, har været under kniven og har fået en ansigtsløftning. Det nye design blev lanceret i slutningen af 2009.

16

Fra venstre: Thine Buch Laursen, Charlotte Stelsig Lindbaum, Mie Møller Nielsen,  Borgmester Karin Søjberg Holst og Gladsaxe Kommunes webmaster Heidi Jensen.

Mie Møller Nielsen fra Forebyggelsescentret blev årets webredaktør 2009. Gladsaxe Kommune har en af Danmarks bedste hjemmesider. Det skyldes ikke mindst de mange gode webredaktører. Da det ikke er umuligt at hylde dem alle på samme tid, har Kommunikationsafdelingen valgt at holde en årlig prisuddeling, Årets Webredaktør. Her hædres en webredaktør, som i løbet af året har ydet en særlig stor indsats. Fra nybegynder til årets webredaktør I 2009 var det Mie Møller Nielsen fra Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, der fik fyldt hænderne med diplom og blomster af borgmester Karin Søjberg Holst (A). Andenpladsen gik til Charlotte Stelsig Lindbaum fra Sundhedsafdelingen, og Thine Buch Laursen fra Internationalt Sekretariat blev nummer tre.

Mie Møller Nielsen vandt med 95 point ud af 100 mulige og fik følgende ord med på vejen. - Du gjorde faktisk alt det, vi havde håbet ville ske, da vi sidste år fandt på at kåre årets Webredaktør. Du meldte dig, selvom du var helt ny. For uanset hvordan det gik, så ville du gå hjem og arbejde videre og bruge erfaringerne til at blive en bedre webredaktør. Flere med i konkurrencen Det var anden gang, prisen blev uddelt. For at få endnu flere webredaktører med i konkurrencen næste år, vil fremgangsmåden blive ændret. Hidtil har kun webredaktørerne selv kunnet melde sig til konkurrencen. Fremover kan også ledere og kollegaer indstille deres webredaktør til konkurrencen. Prisen uddeles i starten af december i forlængelse af Bedst på Nettet, som er IT- og Telestyrelsens vurdering af de offentlige hjemmesider.

Syv år. Så længe nåede gladsaxe.dks gamle hjemmesidedesign at møde borgere og virksomheder i kommunen. Men i slutningen af 2009 blev det afløst af et mere tidssvarende. Det nye design er blevet til efter et halvt års tæt samarbejde med Dansk Internet Selskab. Det bygger på brugerundersøgelser, ekspertevalueringer og kortsorteringer, som sikrer at gladsaxe.dk møder brugerne på en mere indbydende og brugervenlig måde. Nye målgruppeindgange Udover det nye design er den største ændring, at gladsaxe.dk har fået fire nye indgange: Borger, Erhverv, Selvbetjening og Om kommunen. Det betyder, at noget indhold er blevet flyttet rundt, da det ikke længere skal ligge organisatorisk, men der hvor borgere og virksomheder bevæger sig ind. Før årsskiftet blev alene gladsaxe.dk forsynet med det nye design. Det er planen, at samtlige subsites på gladsaxe.dk, i alt 150 hjemmesider for institutioner, kampagner mv., skal klædes i det nye design i løbet af første halvår 2010.

3

3. plads i Bedst på Nettet 2009

Gladsaxe.dk var med helt fremme i kapløbet om Bedst på Nettet-titlen, som er videnskabsministeriets årlige vurdering af alle offentlige hjemmesider. I 2009 opnåede gladsaxe.dk en flot tredjeplads. Med den højeste score i 2007, en niendeplads i 2008 og altså en tredjeplads i 2009 er Gladsaxe samtidig den ene af to kommuner, som har holdt sig i top-10 de seneste tre år. Den anden kommune er Gentofte, som løb med prisen i 2009. Fik alle fem netkroner Gladsaxe Kommune var også blandt de kun syv kommuner, der fik tildelt de maksimale fem netkroner, som gives for at leve op til en række krav til digital selvbetjening, brugervenlighed, sprog og teknisk tilgængelighed, herunder handicapvenlighed.

Det nye design sætter prikken over i’et i Gladsaxes mangeårige målrettede arbejde med at sikre borgerne let adgang til så mange informationer og selvbetjeningsløsninger som muligt.

17


Tip en 13’er Svar på disse spørgsmål om dine kollegaer og arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind en middag for to på Café & Brasserie Steen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

IQUAE. ET UT APED MAIO. UT EUM SIM EXPELENT ET ET FACERORESSIT VOLORE DELES EA PRO DEM FUGIATEM LA POS

1. Hvilken ovn anbefaler Ann Vikkelsø, 8. Når der er behov for fuldt mandskab til at Pilebo skal bruge? snerydning, indkalder Driftsafdelingen 1: Den mindste ovn 1: 8 snerydningsrobotter x: Den ovn, der står længst væk fra køleskabet x: Alle ansatte i By- og Miljøforvaltningen 2: Gasovnen 2: 18 landmænd med traktorer

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen var: Gitte Fredskov fra Borgerservice Præmien er traditionen tro en lækker middag for to personer på Café og Brasserie Steen.

18

Send dit svar senest 25. maj 2010 til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 2860 Søborg

2. Hvor langt kan hjemmeplejens elbiler køre på en fuld opladning? 1: 70 kilometer x: 140 kilometer 2: 170 kilometer

9. Hvor mange gange har Gladsaxe kåret Årets webredaktør 1: En gang x: To gange 2: Tre gange

3. Hvor meget sænkede Rosenkæret sit elforbrug i marts 2009 i forhold til marts 2010? 1: 5 procent x: 15 procent 2: 20 procent

10. Hvor mange penge har Gladsaxe Kommune fået til kompetenceudvikling i 2008-2011? 1: 3,3 millioner kroner x: 4,3 millioner kroner 2: 5,3 millioner kroner

4. Hvad gav klimapiloterne de boligejere, som de besøgte? 1: En klimapose x: En elsparepære 2: En pakke stearinlys

11. Hvor kan man finde de nye skemaer til MUS-samtaler? 1: På kommunens hjemmeside gladsaxe.dk 2: På kommunens intranet Fokus 3: I personaleafdelingen

5. Hvor meget har Buddinge Skole sparet på elregningen fra 2007 til 2009? 1. 17 procent x: 27 procent 2: 37 procent

12. Hvem holder foredrag til medarbejderhøjskolen 7. april? 1: Lars Mogensen x: Soulaima Gourani 2: Kjeld Fredens

6. Hvad bruger man en klimapistol til? 13. Hvad koster det at deltage i motionshold 1: At skyde folk, der bruger for meget strøm for kommunens medarbejdere? x: At skyde søm i isoleringen som en sømpistol 1: 30 kroner om måneden 2: At måle temperaturen på vægge og vinduer x: 300 kroner om måneden 2: Det er gratis 7. Hvad mener betjentene, når de siger ”Nul huller”? 1: At der ikke var huller i vejene, på den rute de har kørt x: At de har haft en vagt uden udkald til hærværk eller indbrud 2: At der ikke var smadrede vinduer på nogen af skolerne

Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne 110 sikkerhedsrepræsentanter og ledere var 3. februar samlet til temamøde på Omsorgscenter Rosenlund for at diskutere, hvordan man skaber arbejdspladser, som både har høj trivsel og høj produktivitet. - Formålet med dagen var at give sikkerhedsorganisationen ny viden om et aktuelt tema indenfor arbejdsmiljø, siger arbejdsmiljøkonsulent Eva Jäpelt fra Udviklingsafdelingen. - Social Kapital er et relativt nyt begreb, og interessant fordi omfattende forskning har vist, at virksomheder med høj social kapital både har et godt psykisk arbejdsmiljø og høj trivsel for de ansatte og samtidig høj produktivitet og kvalitet. Inger-Marie Wiegmann og Hans Jørgen Limborg fra TeamArbejdsliv, som forsker og rådgiver i arbejdsmiljø var inviteret til at holde oplæg. De definerer social kapital som dét, der gør, at organisationens medlemmer sammen kan løse dens kerneopgaver. For at kunne løse de fælles opgaver er det vigtigt at kunne samarbejde om løsningen, at have tillid til dem man samarbejder med, og at det hele foregår på en retfærdig måde.

Ifølge TeamArbejdsliv kan social kapital måles på arbejdspladserne ved hjælp af disse fire spørgsmål: 1. Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? 2. Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 3. Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 4. Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? Nyt værktøj Efter et oplæg skulle de teoretiske begreber overføres til deltagernes dagligdag. For at måle niveauet for social kapital på deres egen arbejdsplads skulle deltagerne placere sig på en skala fra 1-10 i lokalet. Derefter debatterede de i grupper, hvilke forhold, der virker opbyggende og nedbrydende på den sociale kapital. De vigtigste faktorer blev skrevet op på sedler, som blev hængt op på væggene. Resultaterne af gruppearbejdet blev herefter diskuteret i plenum. Tilhørerne kunne gå fra kurset med et nyt værktøj til at gå deres arbejdsplads efter i sømmene og vurdere, om det går ordentligt for sig, og ikke mindst, hvordan de selv kan bidrage til at forbedre forholdene.

Navn: Titel: Afdeling/Institution: Telefonnummer: E-mail:

Inger-Marie Wiegmann og Hans Jørgen Limborg fra TeamArbejdsliv understregede, at der skal arbejdes i hele organisationen - både internt i afdelingerne, på tværs af afdelingerne og mellem top og bund - for at opnå en høj social kapital.

Grethe Simonsen, distriktsleder for Enhedsplejen Stengården

På en skala fra 1-10, hvor ligger din arbejdsplads i social kapital? - 4. Hvad var især relevant for din arbejdsplads? - Efter en omfattende organisationsændring ligger vi lige nu lavt, og social kapital er derfor vigtigt især med fokus på tillid og fællesskab på alle niveauer. Vi skal nu have forankret en ny fælles arbejdskultur med udgangspunkt i medarbejdernes ønsker.

Jens Karstensen, servicemedarbejder og sikkerhedsrepræsentant i Bagsværd Svømmehal:

På en skala fra 1-10, hvor ligger din arbejdsplads i social kapital? - Omkring 7-8. Hvad var især relevant for din arbejdsplads? - Jeg synes, at den sociale kapital er høj hos os. En gang i mellem kan det med retfærdigheden dog halte lidt, når der er travlt. Jeg tror, at man ofte kan opleve at nogen reagerer på en uretfærdig måde, hvis ikke man helt forstår, hvad det er, den anden ønsker at sige.

AF HELENE BJERREGÅRD IPSEN, KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN, HEBJIP@GLADSAXE.DK

Sidste nummers vinder af 'Tip en 13'er'

19


Personalenyt: Det nye hovedudvalg. Stående fra venstre: kommunaldirektør Marius Ipsen, afdelingsarkitekt John Werner Rasmussen (stedfortræder for økonomidirektør Nanna KrogMeyer), vicekommunaldirektør Hans H. Jensen, social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard, personale- og udviklingsdirektør Charlotte Wulff, by- og miljødirektør Philip Hartmann, borgmester Karin Søjberg Holst, assistent Jim Nielsen, lærer Poul Hansen, lærer Henrik Poulsen, pædagog Pia Petersen, socialpædagog Morten Schuster og sygeplejerske Iben Bruun. I forreste række knæler specialarbejder Poul Graugaard og økonom Maj-Brit Frisk Sørensen. Børne- og kulturdirektør Klaus Nørskov var ikke til stede.

25-års jubilæer 15. marts 1. april 9. april 14. april 26. maj 28. maj

Ernæringsassistent Irene Bettina Hansen, Omsorgscentret Kildegården Afdelingsleder John Werner Rasmussen, Ejendomsafdelingen Pædagog Janne Lola Erbs, Børnehuset Månehuset Støttepædagog Annemarie Olsen, Støttekorps Daginstitutioner Pædagog Allan Villumsen, SFO Bagsværd Serviceleder Bjarne Larsen, Serviceafdelingen

40-års jubilæer 1. april 15. april 1. juni 15. juni 22. juni

Børnehusleder Lene Gundersen, Børnehuset Blomsterhaven Overlærer Jens Kure Pedersen, SVIKA Afdelingsleder Kaj Steen Larsen, SFO Værebro Pædagog Jette Schjoldan Neumann-Pedersen, Børnehuset Ved Fortet Bibliotekar Inger Elisabeth O. Pedersen, Værebro Bibliotek

Penge til kompetenceudvikling og seniorinitiativer

Nye værktøjer til din udviklingssamtale

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2008 blev der afsat penge til kompetenceudvikling og initiativer for seniorer i de danske kommuner. Gladsaxe har i perioden 2008 – 2011 fået 5,3 millioner kr. til kompetence-udvikling og 3,5 millioner kr. til seniorinitiativer.

Der er udarbejdet nye værktøjer til medarbejder-, leder-, gruppe- og senior-udviklingssamtaler (MUS, LUS, GRUS og SUS) med fokus på brugervenlighed og udvikling. Det er nu muligt for eksempel at vælge mellem tre forskellige samtaleværktøjer til MUS, så man kan forme samtalen efter den enkelte medarbejders behov. Værktøjerne er udviklet i et samarbejde mellem Center for Personale & Udvikling og HR-Forum, som består af cirka 20 konsulenter og ledere på tværs af kommunen. God samtalelyst!

I 2009 blev der i alt brugt cirka 2,1 million kr. primært til kompetenceudvikling, så der er stadig gode muligheder for at søge. Du kan søge til alle typer af kompetenceudvikling f.eks. blev der i 2009 tildelt penge til diplomuddannelser, før-lederkurser, projektlederuddannelser, kurser i regnskab, kurser om demens, feltmetodekurser, engelsk, it, neuroaffektiv udviklingspsykologi og meget andet. Ansøgningsfristerne i 2010 er 14. april, 20. august og 5. november. Både grupper og enkeltpersoner kan søge. Ansøgninger skal underskrives af nærmeste leder. Ansøgningsskema findes på: Fokus > Personale > Blanketter, skemaer og brevskabeloner > Midler til kompetenceudvikling og seniorinitiativer. De tre udvalg, der behandler ansøgningerne, arbejder i øjeblikket med de særlige seniorinitiativer. Er du 55 år eller derover, modtager du et brev om det inden sommerferien.

20

Nyt fra Hovedudvalget Hovedudvalget drøftede på sit møde i januar måned anvendelsen af den pulje på 1 million kroner, som Byrådet har afsat til initiativer, der kan øge motivationen og engagementet blandt medarbejdere i kommunen. I første omgang blev Gladsaxe Medarbejderhøjskole sat i søen. De første foredrag er blevet rigtigt godt modtaget. Der er stadig tre foredrag tilbage. Det bliver desuden gratis for medarbejdere at deltage i DHL-stafetten.

Hovedudvalget drøftede også ændringer i sygefraværspolitikken som følge af, at sygefraværssamtaler er blevet lovpligtige og skal indberettes til Jobcentret, og at der er kommet en ny type lægeerklæring, en ’mulighedserklæring’.

og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og lejemål. Medarbejdersiden udpeger op til ti medlemmer af en referencegruppe, som følger arbejdet. Det store antal skyldes, at en lang række forskellige funktioner i kommunen kan blive berørt.

På et ekstraordinært møde i marts blev Hovedudvalget orienteret om et udredningsarbejde om fordele og ulemper ved at etablere et ejendomscenter, som skal varetage al drift

Referaterne fra hovedudvalgets møder kan ses på: Fokus>Personale>MEDorganisationen

Gladsaxe ”Højskole” for alle medarbejdere

Du finder de nye værktøjer på: FOKUS > Personale > Personaleudvikling

Soulaima Gourani

Har du lyst til jobbytte? Gladsaxe Kommune har indgået samarbejde med Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Gentofte og Ballerup kommuner om en jobbytteordning. Er du interesseret i at komme i jobbytte i en af vore nabokommuner, så kontakt Ina Buonaventzen. Kom og hør om ordningen på ’Jobbyttemessen’ 11. maj på ’det gamle rådhus’ i Birkerød, Stationsvej 36, 3460 Birkerød, klokken 15-17. Du kan få ansøgningsskema hos Ina Buonaventzen inabuo@gladsaxe.dk eller telefon 39 57 60 13. Deadline for at søge jobbytte er 25. maj.

Den første onsdag i hver måned kl. 16-18 er der gå-hjem møder om ’det gode arbejdsliv’. Fra kl. 15.30 til 16 er der mulighed for at få en vand og en sandwich samt at netværke med dine kollegaer. Tilmelding er ikke nødvendig. 7. april 2010: Sådan opbygger du dit stærke professionelle netværk, v/ Soulaima Gourani, Sted: Rådhuset kantine, Rådhus Allé 5. maj 2010: Tag magten over din karriere, v/ Soulaima Gourani, Sted: Rådhuset kantine, Rådhus Allé

Kjeld Fredens

2. juni 2010: Innovation i arbejdslivet - Kreativitet og idégenerering - fra vanetænkning til nytænkning, v/ Kjeld Fredens. Sted: Høje Gladsaxe Skole, Skolesvinget 10

21


Nyt om motion: Gladsaxe byråd 1. januar 2010 – 31. december 2014.

Husk at få et nyt motionskort 

Det er ikke længere personaleafdelingen der udsteder motionskort. Hvis du ønsker at få et motionskort skal du henvende dig i Gladsaxe eller Bagsværd Svømmehal med et print af din seneste lønseddel samt billed-ID. Så vil de tage et billede af dig og udstede et kort med det samme. Det er så gyldigt i et år. Motionskortet bruges ved indgangen til svømmehallen, hver gang du møder op. Kortet kan også bruges til Skøjtehallen og til personalefitness.

Se folderne ”Træn dig sund” og ”Skøjt dig frisk” på: FOKUS under Personale > Efter fyraften > Sundhed. De gamle motionskort er kun gyldige til og med 31. marts 2010.

Det nye byråd

Gratis motion til alle medarbejdere

AF JENS KARSBØL, AFDELINGSLEDER PÅ SFO SØNDERGÅRD – SFOJPK@GLADSAXE.DK

Løb: Mandag klokken 16 med start fra Rådhushallen.

22

Bageste række fra venstre: Kristoffer Beck (C), Klaus Kjær (O), Kristian Niebuhr (O), Trine Henriksen (Ø), Poul Reher Jensen (F), Gunnar Svendsen (F), Thomas Monberg (F), Bent Greve (A). Midterste række fra venstre: Eva Michaelsen (C), Lars Abel (C), Pia Skou (V), Cheri-Mae Williamson (B), Susanne Palsig (F), Serdal Benli (F), Ole Skrald Rasmussen (A), Katrine Skov (A), Tom Vang Knudsen (A). Forreste række fra venstre: Lone Yalcinkaya (V), Kim Wessel-Tolvig (V), Ebbe Skovsgaard, 2. viceborgmester (V), Karin Søjberg Holst, Borgmester (A), Trine Græse, 1. viceborgmester (A), Erling Schrøder (A), Peter Nielsen (A), John Brown Brabant Althoff-Andersen (A),

Nye politiske udvalg Det nye Byråd er i fuld gang med arbejdet, og samtidig med starten på den nye valgperiode har Gladsaxe også fået ny udvalgsstruktur. Kulturudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget er slået sammen til et Kultur- Fritids- og Idrætsudvalg. Det tidligere Social- og Sundhedsudvalg og Psykiatri- og Handicapudvalg er erstattet af et Seniorudvalg, og et Forebyggelses- Sundheds og Handicapudvalg.

Her er listen over de nye udvalg med formand og næstformand: Trafik- og Teknikudvalget Formand: Ole Skrald Rasmussen (A) Næstformand: Tom Vang Knudsen (A) Miljøudvalget Formand: Cheri-Mae M. Williamsen (R) Næstformand: Tom Vang Knudsen (A) Børne- og Undervisningsudvalget Formand: Trine Græse (A) Næstformand: Katrine Skov (A)

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Formand: Katrine Skov (A) Næstformand: Tom Vang Knudsen (A) Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Formand: Susanne Palsig (F) Næstformand: Serdal Benli (F) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Formand: Serdal Benli (F) Næstformand: Poul Reher Jensen (F) Seniorudvalget Formand: Erling Schrøder (A) Næstformand: Bent Greve (A)

Gymnastik: Mandag klokken 16 -17 i gymnastiksalen, Bagsværd Skole.

Tilmeld hold til ’Vi cykler til arbejde’ Nu kan man tilmelde hold til ’Vi cykler til arbejde’ 2010. Den enkelte arbejdsplads skal selv tilmelde hold på vcta. dk senest 21. april. Der er gode præmier at vinde – årets hovedpræmie er en rejse ud i verden for et helt hold. Husk at skrive Gladsaxe Kommune som arbejdsplads og at skrive afdelingens eller enhedens navn. Så kan man nemlig på vcta.dk se en oversigt over, hvor mange hold og deltagere Gladsaxe Kommune har tilmeldt. Det koster kroner 40 pr. deltager. Det er op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads, om arbejdspladsen dækker gebyret. Hvert hold kan have 4-16 deltagere. Gladsaxes egen konkurrence Hold fra Gladsaxe Kommune kan desuden vinde cykelcomputere til hele holdet. Hvis I vil deltage i den interne lodtrækning, skal holdkaptajnen sende en mail med holdnavn og deltagerantal til sebsom@gladsaxe.dk

Pilates: Mandag klokken 17-18, Bagsværd Skole og onsdag klokken16-17, Dansesal 1, Aktivcentret. SATS-motionshold: Tirsdag klokken 16-17 i SATS, Søborg Hovedgade Yoga: Torsdag klokken 15.45-17 i Dansesal 2, Aktivcentret. For alle motionshold gælder, at du blot møder op. Eneste undtagelse er SATS-motionshold, som kræver, at du først kontakter Sebastian Sommerberg på sebsom@gladsaxe.dk

23


ga l

n

Bidt af AF RIKKE ROSENMEIER, KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN, RIKROS@GLADSAXE.DK

33-årige Sebastian Sommerberg koordinerer de gratis motionstilbud, som Gladsaxe Kommune tilbyder alle medarbejdere. Alle kan gratis deltage i den ugentlige træning i løb, pilates, yoga og gymnastik og SATS-motion.

24

d tionsman mo

e

- Jeg har boet mange år i Grønland, og da jeg i 1995 flyttede tilbage til Danmark, var der pludselig fristelser i form af cola, slik og fastfood overalt hvor jeg befandt mig. Lynhurtigt vejede jeg 15-20 kilo for meget, og det blev jeg selvfølgelig træt af, siger Sebastian Sommerberg. - De fleste hold er ret populære, men jeg håber, at endnu flere har lyst til at dukke op på det hold, der passer til dem. For eksempel løber vi hver mandag klokken16 fra Rådhushallen, og alle kan være med. Jeg tilpasser det, så alle kan løbe den distance der passer til dem, og løbeholdet kan sagtens bruge flere motionshungrende medarbejdere, siger Sebastian Sommerberg. Har selv været overvægtig Når man ser på 33-årige Sebastian Sommerbergs veltrænede ydre, kan det være svært at forestille sig, at han for ti år siden var overvægtig og træt af at kigge på sig selv i spejlet.

De første måneder er de værste Han begyndte at løbe, og langsomt raslede kiloene af. Nu løber han selv seks gange om ugen, men han anbefaler, at man starter stille og roligt, ligegyldigt hvilken motionsform man vælger. - Det vigtigste er, at man holder ved i de første tre måneder, hvor det indimellem kan være svært at holde gejsten oppe. Hvis man går for hurtigt til den i begyndelsen, risikerer man en skade, eller man mister motivationen. Overlever man de første tre måneder, er der stor chance for, at man langsomt bliver bidt af at en gal motionsmand, siger Sebastian Sommerberg, inden han sprinter af sted.

Sebastian Sommerberg er nybagt husejer i Birkerød. Han er gift og har to små piger på 0 og 2 år. Når han ikke er på arbejde i Gladsaxe Kommune læser han Idræt på Københavns Universitet. Sebastian Sommerberg bruger en stor del af sin fritid på sport. Udover favoritdisciplinen løb, spiller han fodbold og hockey. Du kan læse mere om de gratis motionstilbud på side 22 og på Fokus > Personale > Efter fyraften > Sundhed-Motion


Broen 1 - 2010