Page 1

Ă…rsrapport 2013


Forord

Gladsaxe Kommune kan med årsrapporten for 2013 præsentere en lang række gode resultater til gavn for borgere og virksomheder. Samtidig kan vi med glæde konstatere, at vi fortsat har en god og sund økonomi. På flere områder har vi i 2013 være foregangskommune. Året begyndte med Deloittes kommunale regnskabspris for det mest informative årsregnskab i kommunerne. Siden er vi blevet kåret som Danmarks 2. bedste kommune til at tiltrække børnefamilier, 4. bedste til at tiltrække nye virksomheder og 5. største cykelkommune. De nyeste tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at vi er den kommune, hvor flest borgere bestiller det blå sygesikringsbevis på nettet. Kommuneskatten var i 2013 på 24,1 procent og grundskyldspromillen på 23,0. Gladsaxe Kommune havde i 2013 den 10. laveste skatteprocent i Danmark. De overordnede økonomiske rammer, som har været fastlagt i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen har været snævre. Men med en stram styring og et løbende fokus på at effektivisere driften har det været muligt at skabe økonomisk råderum, så vi kan fastholde et højt serviceniveau, udvikle kommunen og investere i fremtiden. Driftsoverskuddet blev på 319 millioner kroner og ud af en samlet ramme på 2.948 millioner kroner på serviceområdet, har kommunen afholdt udgifter for 2.863 millioner kroner og dermed holdt sig pænt under udgiftsloftet.

2

Kommunen har nettoanlægsudgifter på i alt 329 millioner kroner. Pengene er investeret i blandt andet den nye skole i Bagsværd, en igangværende og gennemgribende ombygning af Grønnemose Skole, ombygning af bostedet Nybrogård og fortsat udbygning af fjernvarmenettet. Derudover er der etableret trådløst netværk på skoler og seniorcentre. Endelig er der sket en lang række vedligeholdelsesarbejder og generelle forbedringer på mange af kommunens ejendomme og veje. Likviditeten er fortsat god. I 2013 har den gennemsnitlige kassebeholdning været på 254 millioner kroner. Resultaterne i 2013 er meget tilfredsstillende og er ikke mindst blevet mulige takket være dygtige ledere og medarbejdere, der har ydet en stor indsats. Jeg er stolt over at stå i spidsen for en velfungerende organisation, hvor alle er med til skabe resultater og opfylde vores mål. Med disse ord ønsker jeg alle en god læselyst!

Karin Søjberg Holst Borgmester


Indhold

Indhold

Beretningsdel – indledende kapitler Borgmesterens forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Ledelsens påtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

Den uafhængige revisors erklæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Kommuneoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Gladsaxe Byråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Politisk organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Administrativ organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Overordnede rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Det kommende år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Beretningsdel – udvalgsopdelte kapitler Økonomiudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Børne- og Undervisningsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Seniorudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Trafik- og Teknikudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Miljøudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Regnskabsdel Regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Årsregnskab 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Noter til regnskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

3


Indledning

Årsrapporten for 2013 er en beretning om resultater og regnskab for Gladsaxe Kommune i 2013. Årsrapporten er opdelt i en beretningsdel og en regnskabsdel. Beretningsdelen indeholder en redegørelse for de overordnede givne vilkår for kommunen og tegner det generelle billede af kommunens økonomi og resultater i 2013. Resultaterne uddybes i kapitler for hvert udvalg med en kort beskrivelse af især nye aktiviteter, opfølgning på udvalgte resultatkrav og helt overordnede økonomiske oplysninger om de enkelte udvalgsområder.

4

Herefter følger regnskabsdelen, som beskriver kommunens regnskabspraksis og indeholder regnskabstabeller med tilhørende noter og oversigter. Årsrapporten er suppleret med en bilagssamling, der indeholder en mere detaljeret gennemgang af økonomien for alle udvalgsområder samt en oversigt over opfølgningen på alle resultatkrav.

Se bilagssamling. Klik her.


Indledning Ledelsens påtegning

Ledelsens påtegning

Økonomiudvalget har dags dato behandlet og aflagt årsrapporten for 2013 for Gladsaxe Kommune. Årsrapporten er en beretning om 2013 og som sådan et supplement til de skemaoversigter og regnskabsforklaringer, som er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Årsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af kommunens økonomiske transaktioner og målopfyldelse i 2013 samt kommunens økonomiske stilling pr. 31.12.2013 opgjort i overensstemmelse med reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

Vi anser de transaktioner, der er afspejlet i regnskabet, som værende gennemført i overensstemmelse med gældende love og regler, Byrådets beslutninger og sædvanlig praksis, ligesom de underliggende dispositioner efter vores bedste overbevisning er gennemført under skyldig økonomisk hensyntagen. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at årsrapporten overdrages til revisionen.

Gladsaxe Kommune, den 1. april 2014 For Økonomiudvalget

Karin Søjberg Holst Bo Rasmussen Borgmester Kommunaldirektør

Nanna Krog-Meyer Økonomidirektør

5


Den uafhængige revisors erklæring

Til byrådet i Gladsaxe Kommune Påtegning af årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Gladsaxe Kommune for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2013. Årsregnskabet, jævnfør siderne 76 - 99 i 'Årsrapport 2013', omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. med følgende hovedtal: • Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 319,4 millioner kroner • Resultat af det skattefinansierede område på 59,7 millioner kroner • Aktiver i alt på 6.019,1 millioner kroner • Egenkapital i alt på 2.620,5 millioner kroner Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision med videre Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

6

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jævnfør lov om kommunernes styrelse og kommunens revisionsregulativ. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for kommunens udarbejdelse af et årsregnskab. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om


Den uafhængige revisors erklæring effektiviteten af kommunens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2013 i alle væsentlige henseender er i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision med

videre. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Gladsaxe Kommune har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision med videre som sammenligningstal i regnskabsopgørelsen for regnskabsåret 2013 medtaget det af byrådet godkendte budget for 2013. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. København, den 6. maj 2014 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Torben Kristensen statsautoriseret revisor

7


8


Kommuneoplysninger

Kommuneoplysninger

Kommune Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7 2860 Søborg Telefon: 39 57 50 00 Hjemmeside: gladsaxe.dk E-mail: kommunen@gladsaxe.dk CVR-nr: 62 76 11 13 Regnskabsår: 1. januar-31. december

Borgmester Karin Søjberg Holst

Direktørkredsen Bo Rasmussen, kommunaldirektør Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør Jane Torpegaard, social- og sundhedsdirektør Klaus Nørskov, børne- og kulturdirektør Philip Hartmann, by- og miljødirektør Nanna Krog-Meyer, økonomidirektør

Revision KPMG Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg CVR-nr: 30 70 02 28

9


Gladsaxe Byråd

Karin Søjberg Holst (A) Borgmester

Trine Græse (A)

Ole Skrald Rasmussen (A)

Tom Vang Knudsen (A)

Katrine Skov (A)

Eva Nielsen (A)

Kristine Henriksen (A)

Peter Berg Nellemann (A)

Camilla Pedersen (A)

Jakob Skovgaard Koed (A)

Claus Wachmann (B)

10

Lars Abel (C) 2. viceborgmester


Gladsaxe Byråd Susanne Palsig (F)

Serdal Benli (F) 1. viceborgmester

Kristian Niebuhr (O)

Mogens Camre (O)

Klaus Kjær (O)

Ebbe Skovsgaard (V)

Kim Wessel-Tolvig (V)

Lone Yalcinkaya (V)

Trine Henriksen (Ø)

Susanne Yazdanyar (Ø)

Michele Fejø (I)

Flemming Holst (Ø)

Pia Skou (V)

Partier A Socialdemokraterne B Det Radikale Venstre C Det Konservative Folkeparti F Socialistisk Folkeparti I Liberal Alliance O Dansk Folkeparti V Venstre Ø Enhedslisten

11


Politisk organisation i 2013

Byrådet Socialdemokraterne (9) Det Radikale Venstre (1) Det Konservative Folkeparti (3) Socialistisk Folkeparti (5) Dansk Folkeparti (2) Venstre (4) Enhedslisten (1) Økonomiudvalget Karin Søjberg Holst (A) Trine Græse (A) Bent Greve (A) Katrine Skov (A) Susanne Palsig (F) Gunnar Svendsen (F) Ebbe Skovsgaard (V) Lars Abel (C) Kristian Niebuhr (O)

Forebyggelses-, Sundhedsog Handicapudvalget Susanne Palsig (F) Serdal Benli (F) Bent Greve (A) Cheri-Mae Marlena Williamson (R) Eva Michaelsen (C) Klaus Kjær (O) Lone Yalcinkaya (V) Pia Skou (V) Kristine Henriksen (A)

Trine Græse (A) Katrine Skov (A) Gunnar Svendsen (F) Poul Reher Jensen (F) Trine Henriksen (A) Lars Abel (C) Kristian Niebuhr Pia Skou (V) Eva Nielsen (A) Miljøudvalget

Cheri-Mae Marlena Williamson (R) Ole Skrald Rasmussen (A) Thomas Monberg (F) Trine Henriksen (A) Kristoffer Beck (C) Pia Skou (V) Eva Nielsen (A) Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Katrine Skov (A) Tom Vang Knudsen (A) Ole Skrald Rasmussen (A) Gunnar Svendsen (F) Thomas Monberg (F) Lars Abel (C) Kim Wessel-Tolvig (V)

12

Trafik- og Teknikudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget

Ole Skrald Rasmussen (S) Tom Vang Knudsen (A) John Brown Brabant Althoff-Andersen (A) Cheri-Mae Marlena Williamson (R) Susanne Palsig (F) Lars Abel (C) Kim Wessel-Tolvig (V)

Seniorudvalget Bent Greve (A) John Brown Brabant Althoff-Andersen (A) Serdal Benli (F) Eva Michaelsen (C) Klaus Kjær (O) Ebbe Skovsgaard (V) Kristine Henriksen (A) Beskæftigelsesog Integrationsudvalget Serdal Benli (F) Poul Reher Jensen (F) Tom Vang Knudsen (A) Kristoffer Beck (C) Kristian Niebuhr (O) Lone Yalcinkaya (V) Eva Nielsen (A)


Politisk organisation i 2013 Administrativ organisation

Administrativ organisation

Borgmester Karin Søjberg Holst

Kommunaldirektør Bo Rasmussen

By- og Miljøforvaltningen By- og Miljødirektør Philip Hartmann

Center for Service Vicekommunaldirektør Hans H. Jensen

Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsdirektør Jane Torpegaard

Center for Økonomi Økonomidirektør Nanna Krog-Meyer

Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov

13


Overordnede rammer

De overordnede rammer for Gladsaxe Kommune er givet af kommunens beliggenhed, borgersammensætning, erhvervsstruktur og de generelle økonomiske konjunkturer. Gladsaxe Kommunes politiske vision sætter retningen for udviklingen af kommunens tilbud. Vision for Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommunes politiske vision er: Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet.

Visionen er et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og er en velfungerende kommune i økonomisk balance. Social balance indebærer, at alle borgere har et meningsfuldt liv, og at så mange borgere som muligt er i beskæftigelse eller under uddannelse. Forebyggelse skal forbedre den sundhedsmæssige tilstand for borgere i alle aldre. Alle børn, uanset baggrund, skal have det bedst mulige udbytte af deres tid i kommunens dagtilbud og skoler. Miljømæssig balance handler om at sikre miljøet og beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed.

14

Økonomisk balance indebærer en planlægning med råderum til at fremme langsigtede og visionære planer for betjeningen af kommunens borgere. Kvaliteten i de tilbud, som kommunen tilbyder borgerne, skal tilpasses og udvikles. Dette medfører, at der løbende skal være fokus på effektiviseringer af driften. Læs mere om visionen i kommunestrategien. Klik her. Beliggenhed Gladsaxe Kommune ligger i Region Hovedstaden og afgrænses af København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner. Kommunen har en velfungerende infrastruktur, hvor det er let at komme frem. Befolkningsudvikling Med udgangen af 2013 havde kommunen 66.656 indbyggere, og er dermed den 20. største kommune i Danmark. Gladsaxe er en kommune i vækst og befolkningstallet er stigende. I tabel 1 er vist befolkningstallet i henholdsvis 2005 og 2013 samt prognosen for udviklingen frem til 2028. Sammenlignet med 2005 var der 4.023 flere indbyggere i 2013. Frem mod 2028 forventes indbyggertallet at stige med yderligere næsten 3.000. Det er antallet af borgere 65+ år, der vil ændre sig mest. Denne gruppe stiger med 22 procent. Prognosen for befolkningsudviklingen er et vigtig redskab i planlægningen og udviklingen af kommunens aktiviteter.


Overordnede rammer Tabel 1. Befolkningsudvikling og -prognose for Gladsaxe Kommune. 1. januar 0-5 år

2005 5.381

2013 5.173

2028 5.167

6-16 år

7.997

8.991

8.851

17-64 år

38.412

41.035

41.674

65+ år

10.217

10.831

13.219

I alt

62.007

66.030

68.911

Erhvervsstruktur Gladsaxe kommune har omkring 2.350 private virksomheder og i alt 38.000 arbejdspladser. Virksomhederne er bredt fordelt på brancher, med hovedvægt på medicinalindustri, kemisk industri, bygge og anlæg, handel, transport samt it og kommunikation. Foruden arbejdspladser bidrager virksomhederne til vækst og udvikling af byen. Økonomien på landsplan De overordnede økonomiske rammer for kommunerne fastlægges i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen. Aftalen for 2013 blev fastsat under hensyntagen til behovet for at konsolidere de offentlige finanser. Dette skal ses i sammenhæng med de seneste års afmatning af dansk økonomi. Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2013 tog udgangspunkt i de kommunale budgetter for 2012.

Hertil kom et løft til dagtilbud på 500 millioner kroner samt et løft på 300 millioner kroner til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Endvidere blev forudsat en uændret kommunal skat i 2013. Anlægsloftet på 15,5 milliarder kroner i 2013 betød ifølge KL en ekstraordinær udfordring i forhold til økonomiaftalen, da anlægsbudgettet for 2012 lå betydeligt højere end dette niveau. Budgetlov Et bredt flertal i Folketinget stod bag en budgetlov, som indebærer, at Folketinget fra 2013 fastsætter fireårige lofter for de kommunale serviceudgifter. Det betyder, at der vil være et betinget bloktilskud på 3 milliarder kroner, der alene kommer til udbetaling, hvis kommunerne samlet set overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Eventuelle overskridelser af den samlede ramme for serviceudgifterne for alle kommuner under ét sanktioneres med 60 procent til de kommuner, der har overskredet budgettet og 40 procent kollektivt.

15


Resultater

Økonomiske resultater for 2013 Selvom dansk økonomi er under pres er Gladsaxe fortsat en stærk velfærdskommune med styr på økonomien. Resultaterne for 2013 er særdeles tilfredsstillende.

De samlede nettoanlægsudgifter er med 329 millioner kroner1 i 2013 højere end budgetteret. Det skyldes, at en række projekter er kommet senere i gang end forventet og er finansieret af opsparede midler fra tidligere år.

Med en stram styring og løbende effektivisering af driften er der sikret plads til nye aktiviteter og rum til nye investeringer.

Likviditeten er fortsat god. I 2013 har den gennemsnitlige kassebeholdning været på 254 millioner kroner.

Ses samtlige udgifter og indtægter under ét kan Gladsaxe Kommunes resultat for 2013 opgøres til et underskud på seks millioner kroner, hvilket er tæt på de ni millioner kroner, der oprindeligt var budgetteret.

I lyset af det realiserede driftsoverskud, overholdelsen af servicerammen, øgede anlægsinvesteringer samtidig med en fastholdelse af serviceniveauet og opnåelse af de fleste mål i kommunestrategien, er årets resultat for 2013 meget tilfredsstillende.

Driftsoverskuddet kan opgøres til 319 millioner kroner mod et budgetteret driftsoverskud på 245 millioner kroner. Samtidig har kommunen overholdt servicerammen på 2.948 millioner kroner med et realiseret mindreforbrug på 85 millioner kroner. Det betyder, at kommunens udgifter til service ikke overstiger det beløb, der er fastsat i økonomiaftalen.

1 Fordelt med 240 millioner kroner på det skattefinansierede område og med 89 millioner kroner på forsyningsområdet.

16


Resultater Årets resultat Årets resultat opdeles på det skattefinansierede området og på forsyningsområdet. Resultatopgørelsen fremgår af tabel 2. Tabel 2. Gladsaxe Kommunes resultat 2013. Millioner kroner

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Regnskab

2013

2013

2013

3.360

3.360

3.359

796

796

795

Driftsindtægter

1.421

1.444

1.298

Indtægter i alt

5.577

5.601

5.452

Driftsudgifter

5.332

5.494

5.133

Driftsresultat

245

107

319

74

119

82

I. Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning

Anlægsindtægter Anlægsudgifter

257

426

322

Anlægsresultat

-183

-307

-240

Drifts- og anlægsresultat

62

-200

79

Renteudgifter (netto)

20

20

19

Resultat af det skattefinansierede område

42

-220

60

II. Forsyningsområdet Driftsresultat

12

9

23

Anlægsresultat

-63

-116

-89

Resultat af forsyningsområdet

-51

-107

-66

-9

-327

-6

Resultat i alt

*Forskellen mellem vedtaget budget og det korrigerede budget er tillægsbevillinger, som gives i løbet af året, og af videreførsler fra tidligere år.

17


Resultat af det skattefinansierede område Resultatopgørelsen i tabel 1 viser, at skatteindtægterne i 2013 udgjorde i alt 3.359 millioner kroner. Gladsaxe Kommune havde herudover en nettoindtægt fra tilskuds- og udligningsordninger på 795 millioner kroner. Begge beløb svarer stort set til hvad, der oprindeligt var budgetteret. Herudover var der driftsindtægter på 1.298 millioner kroner mod budgetteret 1.421 millioner kroner. De lavere driftsindtægter skyldes primært færre refusionsindtægter, hvilket skyldes at udbetaling af boligsikring og -ydelse samt førtidspension er flyttet til Udbetaling Danmark. Udgifterne til disse ydelser har som følge heraf været tilsvarende lavere. De samlede indtægter i 2013 udgjorde 5.452 millioner kroner. De samlede driftsudgifter udgjorde 5.133 millioner kroner mod et budget på 5.332 millioner kroner. De lavere driftsudgifter skyldes først og fremmest som nævnt, at udbetaling af boligsikring og -ydelse samt førtidspension er flyttet til Udbetaling Danmark. Herudover har serviceudgifterne ligget 85 millioner kroner under rammen. Omvendt har der været merudgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Afvigelserne er nærmere beskrevet i de udvalgsopdelte kapitler. Alt i alt kan det samlede driftsoverskud på det skattefinansierede område opgøres til 319 millioner kroner mod et oprindeligt budgetteret resultat på 245 millioner kroner.

18

Det højere driftsoverskud end oprindeligt budgetteret betyder samtidig, at der ikke er brugt af de tidligere års opsparede driftsmidler, som er indeholdt i det korrigerede budget. Anlægsudgifterne udgjorde i alt 322 millioner kroner mod et oprindeligt budget på 257 millioner kroner. De højere udgifter skyldes, at en række projekter er kommet senere i gang end planlagt, og at der derfor er brugt opsparede midler fra tidligere år. De opsparede midler er ikke oprindeligt budgetteret i 2013, men indgår i det korrigerede budget. Anlægsudgifterne er brugt til en lang række investeringer. Blandt andet til færdiggørelsen af den nye skole i Bagsværd, den fortsatte og gennemgribende ombygning af Grønnemose Skole og afslutningen af ombygningen af bostedet Nybrogård. Endvidere er it-infrastrukturen på skoler og seniorcentre blevet udbygget. Endelig er der sket en lang række vedligeholdelsesarbejder og generelle forbedringer på mange af kommunens ejendomme og veje. Anlægsindtægterne var i alt på 82 millioner kroner. Renteudgifterne udgjorde i alt 19 millioner kroner netto. Det betød alt i alt, at det skattefinansierede område kom ud af 2013 med et overskud på 60 millioner kroner.


Resultat af forsyningsområdet Gladsaxe Kommunes forsyningsområde havde i 2013 et samlet underskud på 66 millioner kroner mod et budgetteret underskud på 51 millioner kroner. Forskellen skyldes primært tidsforskydninger på den igangsatte udbygning af fjernvarmenettet. Det samlede resultat Det samlede resultat kan herefter opgøres til et underskud på seks millioner kroner. Til sammenligning var der i det oprindelige budget for 2013 forudsat et underskud på ni millioner kroner.

Hvor kommer pengene fra? Gladsaxe Kommunes indtægter består af skatteindtægter, som indkomstskat, selskabsskat og ejendomsskat. Herudover har Gladsaxe Kommune indtægter fra tilskudsog udligningsordninger samt drifts- og anlægsindtægter, som blandt andet består af brugerbetaling for dagtilbudspladser, entreindtægter fra svømmehaller, betaling for pensionistkurser, salg af ejendomme og ikke mindst refusioner fra staten, som eksempelvis dækker en del af kommunens udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Endelig har kommunen renteindtægter.

rere over- eller underskud ved driften af forsyningsområdet, men kun opkræve borgerne, hvad der svarer til de udgifter, der afholdes ved levering af fjernvarme og renovation. Der skelnes derfor i regnskabet mellem skattefinansierede aktiviteter og forsyningsområdet.

Resultater

Forsyningsområdet Forsyningsområdet omfatter fjernvarme og renovation. Forsyningsområdet er udskilt fra kommunens øvrige aktiviteter, fordi disse drives efter et hvile-i-sig-selv princip. Det betyder, at kommunen ikke på lang sigt må gene-

Det korrigerede budget indeholder tillægsbevillinger, som Byrådet bevilliger i løbet af året og videreførte uforbrugte bevillinger fra tidligere år. Hvis hele det korrigerede budget var blevet anvendt i 2013, var underskuddet blevet på 327 millioner kroner. De uforbrugte bevillinger fra 2013 og tidligere år vil blive videreført til 2014.

Læs en mere detaljeret gennemgang af de forskellige områder i de følgende kapitler og i bilagssamlingen. Klik her for at se bilagssamlingen.

Hvad bliver pengene brugt til? Gladsaxe Kommunes udgifter består af driftsudgifter og anlægsudgifter. Driftsudgifterne indeholder blandt andet udgifter til varetagelse og udvikling af kommunens tilbud, som eksempelvis dagtilbud, ældrepleje, genoptræning, undervisning i folkeskolen med videre. Endvidere indeholder driftsudgifterne udgifter til indkomstoverførsler. Anlægsudgifterne består af udgifter til nyopførelse af bygninger, vedligeholdelse og forbedring af kommunens ejendomme, veje og naturområder samt til anskaffelse af nyt materiel. Endelig har kommunen også renteudgifter.

19


Medarbejdere I 2013 var der ansat 5.541 fuldtidsmedarbejdere i Gladsaxe Kommune, hvilket er lidt færre end i 2012. Tabel 3 viser, hvordan medarbejderne fordeler sig på forskellige personalegrupper.

Personaleomsætningen var på 15,3 procent i 2013, hvilket er 1,6 procentpoint mere end i 2012. Det samlede sygefravær er faldet med 0,1 procentpoint til 5,2 procent i 2013. I de kommende år arbejder Gladsaxe Kommune på at nedbringe sygefraværet yderligere.

Tabel 3. Personaleoversigt. Årsværk* Personalegrupper Pædagoger

Personaleomsætning

Sygefravær

2012

2013

2012

2013

2012

2013

915

880

15,1

15,5

6,0

6,3

Social- og sundhedspersonale

889

817

16,3

20,0

6,6

7,2

Lærere i folkeskolen

746

734

6,4

8,8

4,2

3,7

Pædagog- og omsorgsmedhjælpere m.fl.

677

694

30,5

26,4

6,5

6,0

Kontor- og It-personale

476

472

10,2

14,4

4,6

4,2

Socialpædagoger

356

341

10,8

12,9

6,0

6,2

Rengøringsmedarbejdere

326

309

10,6

10,6

6,3

6,1

Akademikere

276

284

14,4

14,5

2,6

2,0

Teknisk service- og specialarbejdere

263

262

8,4

13,3

5,9

4,2

Syge- og sundhedsplejersker m.fl.

136

130

11,0

13,7

4,8

4,0

Socialrådgivere og -formidlere

101

107

14,6

19,9

3,2

4,9

Ergo- og fysioterapeuter

112

105

17,0

15,5

4,3

3,9

55

49

14,4

19,8

4,4

4,5

Økonomaer, køkkenass. m.fl. Håndværkere Øvrige personalegrupper Alle

36

35

9,6

4,3

3,7

2,9

289

322

11,8

15,9

3,8

3,3

5.653

5.541

13,7

15,3

5,3

5,2

Antal årsværk er opgjort pr. september. Kilder: Årsværk og personaleomsætninger: Kommunernes og Regionernes løndatakontor. Sygefravær: Silkeborg Data.

*

20


Resultater Målsætninger og resultatkrav Byrådet lægger vægt på, at der er kvalitet i den service borgerne oplever i mødet med kommunens medarbejdere. Samtidig skal der være kvalitet i den måde, vi arbejder på internt i kommunen. Derfor har Byrådet med kommunestrategien vedtaget en lang række mål og resultatkrav for forskellige indsatsområder. For 2013 er der i alt opstillet resultatkrav for 50 målsætninger. Der foretages årligt opfølgninger på resultaterne. Mål, resultatkrav og økonomiske rammer fastlægges endeligt i forbindelse med budgetvedtagelsen. I 2013 er 38 ud af de 50 mål svarende til 76 procent af målene opfyldt.

Årsrapporten indeholder en opfølgning på 28 udvalgte målsætninger og resultatkrav for 2013 fordelt på de politiske udvalg. Af de 28 målsætninger er 21 resultatkrav opfyldt svarende til trefjerdedele. Samlet set har det dermed i 2013 været muligt både at realisere et driftsoverskud og samtidig opretholde en situation med et fastholdt serviceniveau, hvor de fleste mål i kommunestrategien blev nået.

En samlet oversigt over alle resultat-krav findes i 'Årsrapport bilagssamling 2013'. Klik her.

21


Nye tværgående initiativer 2013 De væsentligste nye initiativer i 2013 er nærmere beskrevet i de følgende kapitler. Initiativerne står beskrevet under det politiske udvalg, som har haft ansvar for at gennemføre dem. Nogle initiativer går på tværs af udvalgene. De tre væsentligste tværgående aktiviteter er beskrevet her. Gladsaxe i vækst Gladsaxe Kommune er inde i en positiv udvikling. Der er vækst i både antal borgere og virksomheder. Hvor Gladsaxe Kommune tidligere har været set som fuldt udbygget, er der nu nye muligheder i at omdanne nedslidte erhvervsområder, udvikle området langs den kommende letbane og få plads til nye boligområder. Målet er at få flere arbejdspladser til kommunen ved at fastholde og tiltrække virksomheder og at få flere borgere, der bidrager økonomisk og samfundsmæssig. For at nå dette mål er der i 2013 blevet igangsat en række forskellige samarbejder med relevante interessenter såsom erhvervs- og boligforeninger, vidensinstitutioner og udviklere af boligog erhvervsområder. Herudover er der iværksat konkrete byudviklingsprojekter, der skal medvirke til at anskueliggøre potentialerne for den fremtidige vækstdagsorden.

22

Social balance i Værebro og Høje Gladsaxe Værebro Park og Høje Gladsaxe skal være attraktive områder at bo og vokse op i. Derfor er der i 2013 blevet sat yderligere fokus på og handling bag at styrke indsatsen i de to områder. I Værebro Park er der blandt andet indgået et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og boligselskabet DAB, om at sikre et løft af området via en lang række konkrete initiativer. Målene er blandt andet, at alle Værebro Parks beboere under 30 år skal være i uddannelse eller job, og at Værebro Park skal tiltrække og fastholde ressourcestærke borgere. Desuden skal alle børn og unge i Værebro Park have gode fremtidsmuligheder, og Værebro Park skal være fri for bandekriminalitet. I Høje Gladsaxe har der været særlig fokus på at styrke skoletilbuddet i området. Marielyst og Høje Gladsaxe skoler er sammenlagt blandt andet med det formål at styrke fagligheden og skolens idræts- og bevægelsesprofil. Der har i 2013 desuden været øget fokus på både at forbedre samarbejdet med foreningslivet i området samt fokus på at arbejde endnu tættere sammen med politiet. Der er i alt brugt knapt to millioner kroner til projekterne i 2013 ud af en samlet pulje på 18,6 millioner kroner.


Resultater Frikommune sammen med Gentofte Gladsaxe Kommune blev i 2011 frikommune sammen med Gentofte Kommune. Det giver de to kommuner mulighed for at eksperimentere med nye og bedre måder at gøre tingene på. Gladsaxe har sammen med Gentofte valgt at fokusere primært på skole- og beskæftigelsesområderne. Gladsaxe og Gentofte vil blandt andet gerne sikre en mere målrettet undervisning til børn og unge, så flere får en uddannelse og et job. Udskolingsforsøgene, der skal medvirke til dette er nu i gang, ligesom forsøg med udvidet adgang til holddannelse. Flere af forsøgene er nu blevet omfattet af folkeskolereformen.

Herudover indeholder forsøgene regelforenklinger på de enkelte områder, således at ressourceforbruget til administrative opgaver i kommunerne forhåbentligt kan mindskes. Gladsaxe er således for eksempel fritaget for det meste af den detail- og procesregulering på beskæftigelsesområdet, der gælder for andre kommuner. For eksempel er kommunen fritaget for at afholde samtaler med borgerne efter centralt fastsatte kadencer, ligesom aktive tilbud ikke skal gives på fastsatte tidspunkter. Herudover har Gladsaxe Kommune iværksat et forsøg som eneleverandør af midlertidig hjemmehjælp, hvor indsatsen er rettet mod at gøre borgerne selvhjulpne igen.

På beskæftigelsesområdet er flere forsøg i gang. Her forsøger de to kommuner at tilrettelægge en differentieret indsats, som giver mulighed for en tværgående og mere helhedsorienteret indsats i forhold til arbejdsløse med andre problemer end ledighed. Frivillighed og samarbejde med den private sektor indtænkes i indsatsen.

23


24


Det kommende år

Det kommende år

I 2014 vil der være fokus på en lang række initiativer, der skal fastholde Gladsaxe som en stærk velfærdskommune og samtidig konsolidere og fremtidssikre kommunens økonomi. Særlige fokusområder vil være forsat sikring af vækst og udvikling, optimale rammer for indkøring af folkeskolereformen, social balance, samt en forstærket indsats i forhold til klima og miljø. Endelig vil arbejdet med at effektivisere kommunens opgaver fortsætte. Gladsaxe skal understøtte væksten ved at videreudvikle kommunen som en levende og grøn by. Den kollektive trafik skal styrkes, udbygningen af cykelstier skal fortsætte, og der skal skabes byrum og rekreative områder, som opfordrer til bevægelse og et aktivt byliv. Kulturlivet skal også styrkes markant med etableringen af et spillested og en ny kunstgræsbane ved AB Skovdiget. Folkeskolereformen skal styrke fagligheden, så alle elever kan blive så dygtige som muligt. Antallet af undervisningstimer skal øges for alle elever, og skoledagen skal gøres mere varieret. Efteruddannelse af lærere, pædagoger og ledere skal prioriteres højt. Hertil kommer, at it-infrastrukturen på skolerne fortsat skal udbygges, så der overalt er mulighed for digital læring.

Social balance indebærer, at alle borgere har et meningsfuldt liv, og at så mange borgere som muligt er i beskæftigelse eller under uddannelse. I budget 2014 er der afsat penge til at opprioritere indsatserne for de ledige, så de kan komme i arbejde eller i gang med en kompetencegivende uddannelse. Den igangværende sociale indsats i Høje Gladsaxe og Værebro fortsætter også. Endelig styrkes kommunens service blandt andet til de ældre, til de psykisk syge og på sundhedsområdet. På klimaområdet fortsætter indsatsen i 2014 med afsæt i ambitiøse planer for CO2-reduktion og klimatilpasning, hvor fokus er langsigtet bæredygtighed og grøn omstilling. Gladsaxe Kommune skal fortsat arbejde hårdt på at sikre størst mulig effektivitet i opgavevaretagelsen. I de senere år har kommunen effektiviseret for betydelige beløb via bedre indkøbsaftaler, effektivisering af arbejdsgange, lavere udgifter til befordring, rengøring med videre Dette arbejde fortsætter på fuld kraft de kommende år, hvor ikke mindst digitale selvbetjeningsløsninger er i fokus. Blandt andet lanceres Danmarks første kommunale betalingskort – Gladsaxekortet. Endelig skal sygefraværet nedbringes.

Du kan læse mere om de forskellige initiativer i budgettet for 2014. Klik her.

25


Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Gladsaxe Kommunes økonomi. Øko-nomiudvalget er også ansvarligt for den fysiske planlægning og administrationen. Den overordnede opgave for administrationen er betjening af Byrådet og kommunens borgere og virksomheder.

Valghandlingen er digitaliseret og effektiviseret Gladsaxe Kommune har effektiviseret og digitaliseret måden, hvorpå et valg tilrettelægges og gennemføres i kommunen. Ved valget til Gladsaxe Byråd og Hovedstadens Regionsråd 19. november 2013 var flere af de hidtidige manuelle arbejdsgange erstattet af digitale løsninger.

Udgiften til afholdelse af valg til Gladsaxe Byråd og Hovedstadens Regionsråd blev i alt 1,5 millioner kroner.

For første gang blev der brugt digitale valglister på alle kommunens valgsteder. Registreringen af vælgernes valgkort skete dermed digitalt. Tidligere blev valgresultaterne i første omgang skrevet på papir på valgstederne. Det er nu erstattet af en digital indtastning af resultater, som videresendes elektronisk til Rådhuset. Disse nye digitale arbejdsgange har effektiviseret arbejdet med at forberede og gennemføre valg.

Letbanen langs Ring 3 I 2013 blev der indgået en endelig aftale mellem kommunerne langs Ring 3, Region Hovedstaden og Staten om etableringen af en letbane fra Lyngby i nord til Ishøj i syd. Arbejdet med at anlægge letbanen starter i 2016. I 2020 vil de første passagerer kunne stige på letbanen og nemt og bekvemt blive transporteret mellem de 27 letbanestationer. Letbanen vil blive integreret med den øvrige kollektive trafik, og vil dermed gøre det endnu nemmere at komme rundt i hovedstadsområdet og i Gladsaxe Kommune.

Nyt var også, at der kunne brevstemmes på alle kommunens biblioteker, og at der var en intensiv mediekampagne for at få vælgerne til at stemme. Der blev afgivet næsten dobbelt så mange brevstemmer, som ved det seneste valg til Byråd og Regionsråd. De mange brevstemmer medvirkede til, at den samlede stemmeprocent blev næsten seks procent højere end sidst, og for de helt unge var der tale om en valgdeltagelse, der var mellem 10 og 12 procent højere end sidst. Som et led i den fortsatte effektivisering er det besluttet at nedlægge to valgsteder. Fremover vil der derfor kun være afstemning på valgdagen på ni valgsteder i kommunen.

26

Få flere oplysninger i Gladsaxe Kommunes valganalyse. Klik her.

Letbanen vil få drift med fem minutters intervaller mellem de enkelte tog i dagtimerne og timinutters intervaller i aftentimerne. Det forventes, at cirka 13-14 millioner passagerer hvert år vil stige af og på letbanen. I Gladsaxe Kommune vil der blive etableret seks stationer jævnt fordelt på strækningen langs Buddingevej og videre ad Gladsaxe Ringvej. Gladsaxe Kommunes medfinansiering af letbanen er i alt 286 millioner kroner frem til år 2059.


Økonomiudvalget

Forudsætninger og nøgletal Tabel 4. Antal personlige henvendelser i Borgerservice. År Antal

2012

Skøn 2013

Resultat 2013

36.163

37.000

29.648

Den faldende tendens i antallet af personlige henvendelser i Borgerservice tyder på, at kommunens digitaliseringstiltag virker efter hensigten.

Udvalgte målsætninger og resultatkrav Målsætning

Resultatkrav

Resultatkrav 2013

Resultat

Kommunen løser sine opgaver effektivt og brugervenligt blandt andet ved at stille gode selvbetjeningsmuligheder til rådighed på gladsaxe. dk eller borger.dk.

Kommunens hjemmeside Gladsaxe Kommune skal til enhver tid leve op til kravene i den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi på området.

Kommunens hjemmeside skal leve op til kravene i den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi på området.

Ja, kommunens hjemmeside lever op til kravene i den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi på området.

Erhvervslivet er vigtigt for Gladsaxe Kommune. Det er med til at sikre kommunens økonomiske grundlag gennem selskabsskatter og arbejdspladser for kommunens borgere. Virksomhederne skal opleve, at kommunen er imødekommende og leverer en kvalificeret og effektiv service.

Virksomhedernes tilfredshed Virksomhedernes tilfredshed med kommunens erhvervsservice skal være mindst 80 % i 2013 og mindst 90 % i 2014.

80 %

Gladsaxe Kommunes undersøgelse af tilfredsheden blandt kommunens virksomheder pr. september 2013 viser, at 84% af de adspurgte er tilfredse.

Gladsaxe Kommune lægger vægt på langsigtet økonomisk planlægning, der sikrer balancen mellem udgifter og indtægter.

Likviditet Den gennemsnitlige likvidi-tet skal årligt i 2012, 2013 og 2014 være mindst 2.500 kroner pr. indbygger, svarende til 150 millioner kroner.

150 mio. kroner

Opfyldt/ ikke opfyldt

J

Resultatkravet er opfyldt.

J

Resultatkravet er opfyldt.

Den gennemsnitlige likviditet i 2013 er opgjort til 254 millioner kroner

J

Resultatkravet er opfyldt.

27


Driftsudgifter På Økonomiudvalgets område blev der i 2013 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på i alt 575,1 millioner kroner. De faktiske nettodriftsudgifter blev 509,2 millioner kroner og dermed 65,9 millioner kroner mindre end budgetteret. Figur 1 viser nettodriftsudgifterne på de enkelte aktivitetsområder under Økonomiudvalget.

En anden væsentlig årsag til mindreforbruget var, at der var afsat en pulje på 12 millioner kroner til projektet om social balance i Værebro Park og Høje Gladsaxe. I 2013 blev der kun brugt en mindre del af puljens midler. Resten af puljen vil blive videreført til 2014, hvor der allerede er disponeret otte millioner kroner til forskellige lokale projekter i Værebro park og Høje Gladsaxe.

Som det ses af figuren, kan det samlede mindreforbrug henføres til området Administrative Udgifter og Indtægter. Her var der afsat en pulje på 51 millioner kroner til imødegåelse af eventuelle sanktioner i forbindelse med overskridelse af servicerammen. Der blev ikke brug for denne pulje. Figur 1. Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter 2013, i alt 509,2 millioner kroner. 500

Vedtaget budget Regnskab

477,3

450

413,9

Millioner kroner

400 350 300 250 200 150 100 50

58,5 10,4

28,9

9,6

56,2

29,5

0 Byrådsmedlemmer, valg med mere

28

Administrative udgifter og indtægter

Ejendomsdrift og -vedligeholdelse

Rengøringsservice


Letbane i Gladsaxe

Økonomiudvalget

Forventes at køre i 2020

Anlæg På Økonomiudvalgets område blev der i 2013 budgetteret med nettoanlægsudgifter på i alt 61,9 millioner kroner, se tabel 5. De faktiske nettoudgifter på de pågældende projekter blev på 5,8 millioner kroner, som er 56,1 millioner kroner mindre end budgetteret. De væsentligste årsager hertil er: • Tidsforskydning mellem årene på puljer til periodisk planlagt vedligeholdelse og energiforbedringer af kommunens ejendomme. Aktiviteterne igangsættes løbende hen over kalenderåret. Tidsforskydning opstår når aktiviteter, der er igangsat i 4. kvartal, først betales i 1. kvartal det følgende år. Der gennemføres årligt cirka 2.000 aktiviteter for midlerne på disse puljer. • Salg af grunde med indtægtsbevilling på 5,0 millioner kroner er ved årets udgang endt med nettoindtægter på i alt 37,6 millioner kroner. Den meget store indtægt skal ses i sammenhæng med Byrådets beslutning af 12.12.2012, om at ændre renten ved beregning af frigørelsesbeløbet på indfrielse af hjemfald fra 4 % til 3 % med virkning fra 1.04.2013. Det betyder, at det beløb, som den enkelte borger eller virksomhed skal betale for at frikøbe tilbagekøbsretten på deres ejendom, vil være højere efter 01.04.2013. Mange borgere har derfor valgt at frikøbe tilbagekøbsretten på deres ejendomme inden rentenedsættelsen.

• Der er ikke afholdt de forventede 14,8 millioner kroner i 2013 til letbanen. Fremover vil udgifter til letbanen indgå i kommunens finansielle del af budgettet. Herudover blev der på Økonomiudvalgets område i 2013 afholdt udgifter til anlægsprojekter, der er bevilget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budget 2013, på i alt netto 17,0 millioner kroner. Det skyldes tidsforskydning mellem årene på puljer fra 2012 til periodisk planlagt bygningsvedligeholdelse af kommunens ejendomme og pulje til it-køb, der samlet tegner sig for en udgift på 12,3 millioner kroner i 2013. Af andre videreførte beløb til anlægsprojekter i 2013, kan nævnes køb af Rådhus Allé 4 og Buddinge Batteri, som tilsammen tegner sig for udgifter i 2013 på 4,9 millioner kroner. De samlede nettoanlægsudgifter på Økonomiudvalgets område i 2013 er på i alt 22,8 millioner kroner.

29


Tabel 5. Økonomiudvalgets anlægsudgifter 2013. Anlægsprojekt millioner kroner (netto)

Vedtaget budget

Regnskab

Pulje til periodisk og planlagt vedligeholdelse og energiforbedring

41,9

35,2

Medfinansiering af letbane

14,6

0,0

Takstfinansierede tilbud, bygningsvedligeholdelse

5,6

4,8

It-køb

2,4

1,9

Pulje til energirenoveringer

1,0

1,0

Ejendommen Bakkedraget

0,5

0,5

Integreret energiprojekt i Gladsaxe Sportscenter

0,5

0,0

Pulje til lokal regnvandsafledning ved kommunale ejendomme

0,2

0,0

Beboelsesejendomme, ombygning

0,2

0,2

Salg af grunde

-5,0

-37,6

Forbrug på anlægsprojekter budgetteret i 2013

61,9

5,8

Pulje til periodisk og planlagt vedligeholdelse og energiforbedring i 2012

0,0

7,9

It-køb, 2012

0,0

4,4

Buddinge Batteri

0,0

3,0

Køb af Rådhus Alle 4

0,0

1,9

Takstfinansierede tilbud, bygningsvedligeholdelse 2012

0,0

1,3

Jordforurening m.v. i tilknytning til Multihal

0,0

-1,7

Salg af Tolstojs Allé 3-5

0,0

-2,9

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2013

0,0

3,0

Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2013

0,0

17,0

61,9

22,8

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2013

30


31 Ă˜konomiudvalget


Børne- og Undervisningsudvalget Området omfatter undervisning af børn og unge, skolefritidsordninger, dagtilbud, dagpleje og klubber, sundhed, udsatte børn og unge, samt specialtilbud til børn og unge.

Ny skolestruktur Marielyst og Høje Gladsaxe skoler blev i 2012 sammenlagt til en ny femsporet skole, Grønnemose Skole. Den nye skole holder til huse i det bygningskompleks, der før udgjordes af Høje Gladsaxe Skole, 10. Klasse-centret og Grønnemosecentret. Grønnemose Skole har i 2013 fortsat været under ombygning. Byggerierne går efter planen og forventes afsluttet i maj 2014. En del af undervisningslokalerne er taget i brug, og alle klasser er nu samlet i den ombyggede skole. Den tidligere Marielyst Skole er ved at blive ombygget til den nye funktion: GXU – Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole. Byggeriet forventes færdigt juni 2014, så skolen kan flytte fra de nuværende to placeringer på Tobaksvejen og Gladsaxevej og åbne som en samlet enhed i august. Efterfølgende vil der blive bygget et motorværksted i tilknytning til skolen i perioden august 2014 til februar 2015. Der var i alt afsat 115,2 millioner kroner til ombygning af Grønnemose Skole, Marielyst Skole samt om- og tilbygning af SFO Svinget til fremtidig klubformål. Heraf er brugt 74,6 millioner kroner i 2013.

32

Ny Bagsværd Skole Bagsværd Skole er den første nye skole i Gladsaxe kommune i 33 år. Skolen er skabt til at kreativitet, fantasi og innovation kan gå hånd i hånd med traditionel faglig kunnen. Skolen er bygget, så alle kvadratmeter kan bruges til undervisning. Alle lokaler har separat udgang, og derfor kan gangarealerne også bruges til undervisning og læring. Det giver optimale muligheder for, at mindre grupper kan finde et sted at arbejde i fred og ro. Bygningerne lever op til de skrappeste krav vedrørende energiforbrug og CO2-udslip. Skolen opfylder lovkravene for 2015 til lavenergi-byggeri. Et solfangeranlæg leverer 25 procent af skolens strømforbrug, ligesom varme- og ventilationsanlæg sikrer et lavt energiforbrug. Den samlede pris for skolen er på cirka 215 millioner kroner. Salg af bygninger Ændringer i skolestrukturen har betydet, at en række ejendomme på Børne- og Undervisningsudvalgets område enten er sat til salg eller vil blive udbudt til salg. Det drejer sig om følgende ejendomme: - Tidligere Bagsværd Skole, Bagsværd Hovedgade 157. Bagsværd Skole blev i 2009 sammenlagt med daværende Søndergård Skole og er ved nyt skoleår 2013/2014 flyttet ind i den nyopførte Bagsværd Skole på Bagsværd Hovedgade 62.


Børne- og Undervisningsudvalget - Tidligere Gladsaxe Skole, Tobaksvejen 6. Gladsaxe Skole blev i 2010 sammenlagt med Egegård Skole. Egegård Skole blev om- og tilbygget og rummer i dag den ny Gladsaxe Skole, Gladsaxe Møllevej 127. 10. klasserne er frem til sommeren 2014 genhuset i den tidligere Gladsaxe Skole.

Korridorarealerne inddrages nu ved at integrere arealet med de tilstødende lokaler, hvorved der skabes lyse og luftige undervisningsmiljøer.

- Tidligere specialskole Lundevang Skole, Mørkhøjvej 233. Lundevangs Skole blev nedlagt pr. 1. august 2012, og der blev samtidig oprettet en tilsvarende gruppeordning på Buddinge Skole, Kildebakkegårds Allé 155.

Indsatstemaer på dagtilbudsområdet Gladsaxe Kommunes nye dagtilbudspolitik 2012-2015 sætter fokus på en fortsat udvikling af dagtilbudsområdet gennem fælles indsatsområder.

- Gladsaxe Kommunes Ungdomsskole, Gladsaxevej 315. Ungdomsskolen og 10. Klasse-centret er i dag fusioneret til GXU, Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole. GXU flytter i sommeren 2014 til nyindrettede lokaler på den tidligere Marielyst Skole, Gladsaxevej 198. Nyindretning af Mørkhøj Skole Mørkhøj Skoles undervisningsfløje fremstår i hovedtræk som ved skolens opførelse i 1954. De to indskolingsfløje er oprindeligt disponeret med en bred midterkorridor gennem hele fløjen med undervisningslokaler fordelt på begge sider. Korridorerne har optaget en uforholdsmæssig stor del af bygningernes areal, og har fremstået mørke og ikke indbydende til fællesaktiviteter.

Det samlede projekt, der løber over budgetårene 2012-2014, vil beløbe sig til cirka 16,2 millioner kroner. Lokalerne kan ibrugtages i august 2014.

Målet er, at dagtilbuddene skal have øget viden og erfaring med de udvalgte indsatsområder, som er: • Godt sprog • Digitale medier som pædagogisk redskab • Inkluderende fællesskaber • Sunde bevægelses- og kostvaner Dagtilbudsområdet fik med budget 2013-2016 bevilget 1 million kroner om året, i alt 4 millioner kroner, i en kompetenceudviklingspulje til at understøtte arbejdet med indsatsområderne og sikre fortsat kvalitet i dagtilbuddene. Der er ved udgangen af 2013 brugt 0,6 millioner kroner af puljen.

33


Børnehusenes legepladser blev forbedret Hvert år afsættes et beløb som anvendes til kvalitetsløft af børnehusenes legepladser samt til fornyelse af hegn og belægninger. I de udvalgte projekter er vægtet elementer og sammenhænge, der fremmer lysten til bevægelse, og som giver motorisk udfordring, sikkerhed og brugsværdi. I 2013 var der afsat penge til følgende børnehuse: Kornblomsten, Elverdammen, Kastaniehuset, Lauggården, Nybrogård, Skoleparken, Stenhøj, Stjernen og Vævergården. Der er i 2013 forbrugt 0,7 millioner kroner til kvalitetsløft af legepladserne. Projektet færdiggøres i 2014.

34

Kreativt atelier i Værebro I 2013 er opført en atelierbygning i tilknytning til børnehusene i Værebro Park. Bygningen er placeret ud til et grønt område, og har et lille væksthus ved indgangspartiet. Endvidere er der etableret et ude-værksted og et mindre skur. Atelieret bruges af områdets børnehuse og beboere til for eksempel billedkunst og natur/teknik. Atelieret er en del af projektet om styrket social balance i Værebro Park. Etableringen af atelieret har kostet 1,1 million kroner.


Forudsætninger og nøgletal Resultat 2012

Skøn 2013

Resultat 2013

185

191

174

Antal indskrevne børn 0-2 årige

1.432

1.378

1.404

Antal indskrevne børn 3-6 årige

2.564

2.601

2.576

Antal indskrevne børn Fritidsklub

2.466

2.340

2.512

916

898

988

Dækningsgrad for 0-årige inklusiv dagpleje

10,9%

13,6%

10,6%

Dækningsgrad for 1-årige inklusiv dagpleje

88,3%

89,2%

90,3%

Dækningsgrad for 2-årige inklusiv dagpleje

91,7%

90,5%

90,5%

Antal indskrevne børn Dagpleje

Antal indskrevne børn Ungdomsklub

Dækningsgrad for 3-årige

94,1%

96,4%

101,4%

Dækningsgrad for 4-årige

97,7%

96,7%

89,7%

Dækningsgrad for 5-årige

83,0%

83,4%

86,9%

Dækningsgrad for 6-årige

11,5%

12,1%

12,5%

Dækningsgrad for Fritidsklub

76,5%

73,6%

77,7%

Dækningsgrad for Ungdomsklub

26,6%

27,0%

29,4%

22,5

22,4

22,6

21,3%

21,0%

21,1%

127

120

129

Antal børn i familiepleje

61

58

66

Antal børn i andre anbringelser

66

62

63

Klassekvotient bh. klasse til 9. klasse Andel af privatskoleelever Antal anbragte børn uden for hjemmet, heraf:

Børne- og Undervisningsudvalget

Tabel 6. Nøgletal.

Note: Dækningsgrad angiver den dækningsgrad, der er forventet på budgettidspunktet, mens antal indskrevne børn angiver det faktisk forventede indskrevne børn opgjort pr. 1/6 2013.

Tabel 7. Samlede bruttoudgifter pr. barn, kroner pr. år. Resultat 2012 Folkeskolen

Skøn 2013

Resultat 2013

58.910

62.547

59.808

Dagplejen

156.719

171.298

159.579

0-2 årige

146.066

155.516

154.258

3 år til skolestart

97.089

95.859

94.399

SFO

53.637

56.436

51.679

Fritidsklub

23.082

25.327

23.085

Ungdomsklub

15.869

17.412

15.871

35


Udvalgte målsætninger og resultatkrav Målsætning

Resultatkrav

Resultatkrav 2013

Dagtilbuddene skal fremme børnenes trivsel, udvikling og læring gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, og sammen med forældrene skal de sikre en god overgang til skolen. Professionelt uddannet personale er af stor betydning for kvaliteten af læringsog udviklingstilbuddene.

Uddannet personale i dag65 % tilbud 70 procent af personalet i Gladsaxe Kommunes børnehuse skal i 2014 være pædagogisk uddannet. Andelen af pædagogisk uddannet personale var i 2009 på 58 %.

At tale og forstå dansk er en væsentlig forudsætning for vellykket integration. En tidlig sprogstimulering og særlig indsats i dagtilbuddene, skal bidrage til, at tosprogede børn får en bedre skolestart. Det er et mål, at alle børn skal kunne tale og forstå dansk, når de kommer i skole.

Sprogvurdering I 2010 var andelen af skolestartere, der havde behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog 56 procent. Denne andel skal reduceres.

En stadig større andel af de unge i Gladsaxe Kommune skal have et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred.

9.klasseelevers helbred 82 % Andelen af 9. klasse elever, som angiver at have et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred, skal være stigende over de kommende fire år. Ved måling i 2009 angav 80 procent at have et godt eller virkelig godt helbred.

52 %

Resultat Andelen af uddannet personale i dagtilbuddene i 2013 er 64 % Resultatkravet er ikke opfyldt.

Andelen af tosprogede førskolebørn der har behov for supplerende undervisning i dansk er 49 %.

9. klasse elevers rygevaner Andelen af 9. klasse elever fra Gladsaxe Kommune, som angiver at være dagligrygere, skal være faldende over de kommende fire år. Ved måling i 2009 angav 9 procent at være dagligrygere.

Andelen af 9. klasses elever, som angiver at have et godt eller virkeligt godt selvvurderet helbred er 80 %.

J

7%

Resultatkravet er 82 %, dog er der en stigning på 1 % i forhold til årgang 2011/2012.

Andelen af 9. klasses elever fra Gladsaxe Kommune, som angiver at være dagligrygere er 4 %. Dette er et fald på 1 % i forhold til årgang 2011/2012 og 3 % lavere end målsætningen for 2013. Resultatkravet er opfyldt.

36

Resultatkravet er opfyldt.

Resultatkravet er ikke opfyldt. Det forebyggende arbejde skal bevirke, at de unge ikke begynder at ryge.

Opfyldt/ ikke opfyldt


Børne- og Undervisningsudvalget Driftsudgifter På Børne- og Undervisningsudvalget blev der i 2013 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på i alt 1.280,8 millioner kroner. De faktiske nettodriftsudgifter blev på 1.250,9 millioner kroner og dermed 29,9 millioner kroner mindre end budgetteret. Figur 2 viser nettodriftsudgifterne på de enkelte aktivitetsområder under udvalget. Der er mindreudgifter i forhold til det vedtagne budget på flere områder. Mindreforbruget ligger primært på området Skoler. Skoleområdet bidrager med et mindreforbrug på 20,2 millioner kroner i forhold til det vedtagne budget. Mindreforbruget skyldes til dels mindreudgifter i forbindelse med lockouten i april måned. Midlerne blev øremærket til andre formål eksempelvis it til lærere og elever. Disse midler blev ikke anvendt i 2013, men forventes anvendt i 2014. Desuden har skolerne grundet store forandringer med den kommende folkeskolereform generelt vist mådehold. På området Familie og Rådgivning er der et mindreforbrug på 1,5 millioner kroner i forhold til det vedtagne budget. Mindreforbruget skyldes primært mindreudgifter til tale-, høre- og sprogtilbud som følge af lockouten i april måned.

På området Støttekrævende børn og unge med videre, som også omfatter udgifter til takstfinansierede tilbud og overførselsudgifter, er der et samlet mindreforbrug på 6,0 millioner kroner i forhold til det vedtagne budget. Mindreforbruget består blandt andet af mindreudgifter til anbringelser, samt til småbørn og fritidstilbud, som følge af lavere faktiske gennemsnitsudgifter end budgetteret. Dette modsvares i nogen grad af merudgifter til forebyggende ydelser, herunder et større behov for kontaktpersoner end forudsat i budgettet. Merforbruget på forebyggende ydelser, skal ses i sammenhæng med de lavere anbringelsesudgifter i 2013. Herudover er der et mindreforbrug til kompenserende ydelser og til takstfinansierede institutioner. Sidstnævnte skyldes blandt andet at Sofieskolen og Bakkeskolen skulle afvikle store merforbrug fra 2012. Sofieskolen har indhentet merforbruget i 2013 og Bakkeskolen har opfyldt handleplanen for 2013. Dagtilbudsområdet har et mindreforbrug på 2,1 millioner kroner i forhold til vedtaget budget. Mindreforbruget ligger overvejende på de enkelte dagtilbud og skyldes generel tilbageholdenhed.

37


Figur 2. Børne- og Undervisningsudvalgets nettodriftsudgifter 2013, i alt 1.250,9 millioner kroner. 550 500

532,3

Vedtaget budget Regnskab

512,1

450

Millioner kroner

400

379,3 377,2

350 300

270,5 264,5

250 200 150 100

63,5 62,0

50

35,2 35,2

0 Skoler

Familie og rådgivning

Støttekrævende børn og unge mv.

Anlægsudgifter Ifølge tabel 8 blev der på Børne- og Undervisningsudvalgets område i 2013 budgetteret med nettoanlægsudgifter på i alt 88,2 millioner kroner. Tabellen viser, at de faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter blev 144,4 millioner kroner. Afvigelsen i forhold til budgettet skyldes først og fremmest, at der er budgetteret med et salg i 2013 af den tidligere Bagsværd Skole med en forventet indtægt på 50 millioner kroner. Skolen blev ikke solgt i 2013.

38

Dagtilbud

Sundhed

Herudover er der i 2013 på Børne- og Undervisningsudvalgets område afholdt udgifter til anlægsprojekter, der er bevilget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budgettet 2013 på i alt 20,0 millioner kroner. Der er blandt andet tale om etablering af daginstitution i Mørkhøj, etablering af it-infrastruktur på skolerne og ventilationsløsning i forbindelse med PCB på Søborg Skole. De samlede nettoanlægsudgifter på Børne- og Undervisningsudvalgets område er 164,4 millioner kroner.


Børne- og Undervisningsudvalget Tabel 8. Børne- og Undervisningsudvalgets anlægsudgifter 2013. Anlægsprojekter millioner kroner (netto)

Vedtaget budget

Regnskab

Bagsværd Skole

68,2

58,1

Grønnemose Skole

54,6

74,6

4,9

4,9

Mørkhøj Skole, masterplan etape 2 Pulje til udearealer, skoler 2013

2,1

1,4

Pulje til udearealer, dagtilbud 2013

2,0

0,7

IT til skolerne 2013

1,5

0,3

Skovbrynet Skole, Profilskole

1,4

1,1

Pulje til funktionsændringer 2013

1,3

0,0

Profil i Værebro, indretning af atelier

1,1

1,1

Produktionskøkken i dagplejen

0,7

0,5

Stengård Skole, pavillon

0,6

1,1

Buddinge Skole, etablering af Lundevang grupper

0,5

0,1

Motorværksted, Gladsaxe Ungdoms- og Uddannelsescenter

0,5

0,0

Skovbrynet Skole, solcelleanlæg

0,5

0,4

Enghavegård Skole – Kantine

-1,6

0,1

Bagsværd Skole

-50,0

0,0

Forbrug på anlægsprojekter budgetteret i 2013

88,2

144,4

0,0

8,0

Daginstitution i Mørkhøj (Oktobervej) Etablering af it-infrastruktur på skolerne

0,0

2,5

Søborg Skole, ventilationsløsning i f m PCB

0,0

2,0

Modernisering af ældre dagtilbud 2012

0,0

1,6

Energirenovering Oktobervej

0,0

1,5

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2013

0,0

4,4

Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2013

0,0

20,0

88,2

164,4

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2013

39


Seniorudvalget Området omfatter træning og pleje til Gladsaxe Kommunes borgere. Herunder driften af kommunens seniorcentre, Træningscenter Gladsaxe og ældrevenlige boliger, samt udgifter til hjælpemidler.

Gode plejeboliger – også i fremtiden Gladsaxe Kommunes seniorcentre er udbyggede og moderniserede, så de i dag opfylder de ældres behov for plejeboliger. For at sikre, at plejeboligerne fremover lever op til kommende generationers behov for gode boliger, er der i 2013 blevet gennemført en analyse af fremtidens krav og udfordringer på plejeboligområdet. I forlængelse af undersøgelsen er det blandt andet besluttet, at behovet for plejeboliger til borgere med overvejende psykiske problemer skal afklares i 2014. Det er også besluttet, at der i 2014 skal udarbejdes forslag til, hvordan der løbende kan omdannes somatiske pladser til skærmede boliger på Bakkegården for at imødekomme det fremtidige behov til borgere med udadreagerende demens. Derudover er det besluttet, at der i 2016 skal igangsættes en analyse af, hvordan de 34 midlertidige pladser på Træningscenter Gladsaxe kan moderniseres. Ligeledes er det besluttet, at der senest om fem år skal foretages en ny analyse af behovet for boliger på ældreområdet i Gladsaxe. Analysen skal også indeholde en vurdering af behovet for ældreboliger i Gladsaxe samt behovet for mulig omlægning af 23 plejeboliger på Træningscenter Gladsaxe. Målrettet velfærd til ældre I 2013 blev der gennemført en række indsatser for at styrke forebyggende og sundhedsfremmende tiltag for ældre borgere over 75 år, herunder for at afhjælpe ensomhed.

40

Der har blandt andet været afholdt arrangementer i kirkerne med temaerne forebyggelse og sundhedsfremme. Ligeledes fik alle enkemænd og enker over 75 år tilbudt et besøg fem til seks uger efter deres ægtefælle var død. Formålet med besøget var, at mindske depression og mistrivsel blandt de efterladte. Gladsaxe har i løbet af 2013 udført screening for fald hos borgere, der er i målgruppen for forebyggende besøg, og som takker ja til besøget. Ved screeningen vurderes det, om borgeren er i risiko for fald. Dersom dette er tilfældet, iværksættes en nærmere udredning, og forslag til indsatser sættes i gang sammen med borgeren. En indsats kan være træning. I alt har Gladsaxe brugt 0,75 millioner kroner på initiativerne i 2013. Velfærdsteknologi til ældre Gladsaxe Kommune har i 2013, ligesom tidligere år, indført ny teknologi og nye arbejdsgange for at skabe bedre velfærd for borgerne. På handicapområdet er det for eksempel blevet undersøgt, om QR-koder kan være en hjælp for borgere med handicap til at huske og gennemføre almindelige daglige gøremål. På seniorcentrene er en test sat i gang af en intelligent måleble, der giver information om borgerens behov for toiletbesøg og skift af ble.


Seniorudvalget I 2013 er der ligeledes etableret trådløst internet på samtlige seniorcentre og på Træningscenter Gladsaxe. Dette giver mulighed for, at medarbejdere kan løse dokumentationsopgaver i samspil med borgeren frem for på kontoret. Hjemmeplejen er i 2013 gået i gang med at implementere et nyt låsesystem, som giver hjemmehjælperen adgang til borgerens bolig ved hjælp af en kode på mobiltelefonen. Dette gælder naturligvis kun borgere, som har behov for, at hjemmeplejen kan lukke sig ind. Det nye system er mere sikkert for borgerne og lettere at anvende for medarbejderne.

I alt har Gladsaxe brugt 3,3 millioner kroner på velfærdsteknologiske projekter på ældreområdet i 2013.

Læs mere om, hvordan Gladsaxe arbejder med velfærdsteknologi på kommunens hjemmeside.Klik her.

41


Forudsætninger og nøgletal Tabel 9. Nøgletal. Resultat 2012

Skøn 2013

Resultat 2013

Antal modtagere af hjemmepleje*

1.593

1.600

1.617

Gennemsnitlig timer pr. modtager

4

4

4,1

Antal plejeboliger, heraf

653

653

653

Permanente boliger

573

573

573

80

80

80

Antal genoptræningsforløb efter hospitalsindlæggelser i alt, heraf**

1.509

1.300

1.441

Antal almene genoptræningsforløb udført på genoptræningscentret

1.273

1.100

1.247

234

200

195

15%

15%

14%

Timepris for hjemmehjælp, personlig pleje og praktisk hjælp, dag

291

291

269

Timepris for hjemmehjælp, personlig pleje og praktisk hjælp, aften og weekend

349

349

323

Timepris for hjemmehjælp, personlig pleje og praktisk hjælp, dag

343

343

348

Timepris for hjemmehjælp, personlig pleje og praktisk hjælp, aften og weekend

429

429

399

Midlertidige pladser og genoptræningspladser

Antal specialiserede genoptræningsforløb udført af regionen for kommunens regning Andel specialiseret genoptræning Timepris for kommunal hjemmehjælp***

Timepris for privat hjemmehjælp***

Antal modtagere af hjemmepleje er opgjort som det faktiske antal borgere i uge 38 i 2013. Omregnet til helårsforløb baseret på antal faktiske forløb fra januar til september 2013. ** Kilde: Region Hovedstaden. *** Timepriserne er gældende for 1. april året før til 31. marts i det angivne år. Tal i kolonnen 'Skøn 2013' er udarbejdet i forbindelse med Budget 2013. *

**

Timeprisen er lavere i 2013 sammenlignet med 2012. Dette skyldes, at der i forbindelse med timeprisen for 2013 er foretaget forskellige tilpasninger af de aktiviteter, som timeprisen dækker.

42


Seniorudvalget

Udvalgte målsætninger og resultatkrav Målsætning

Resultatkrav

Resultatkrav 2013

Når der er behov for hjælp, er det vigtigt, at kommunen hurtigt og kompetent yder den rette indsats. Gladsaxe Kommune skal give en sammenhængende genoptræning af høj kvalitet til kommunens borgere. Det er målet at Gladsaxe Kommune i løbet af de kommende år skal varetage flere af de genoptræningsforløb, som hospitalerne i dag står for.

Genoptræning 83% Andelen af almene genoptræningsforløb i forhold til specialiserede genoptræningsforløb skal være mindst 80 procent. Andelen medio 2012 var på 83,9 procent.

Gladsaxe Kommune vil også arbejde for, at de svageste af de ældre borgere kan få tildelt en plejebolig hurtigst muligt og senest indenfor to måneder.

Plejeboliger Alle borgere der visiteres til en plejebolig og som søger bredt blandt kommunens tilbud, skal tildeles en plejebolig inden for to måneder.

100 %

Resultat

Opfyldt/ ikke opfyldt

Andelen af almene træningsforløb er 86 procent.

J

Resultatkravet er opfyldt.

I januar 2013 var der to borgere omfattet af plejeboliggarantien, der ikke kunne få tilbudt en plejebolig inden for den fastsatte tidsramme på to måneder. I perioden februar til og med december 2013 har alle borgere omfattet af plejeboliggarantien fået tilbudt en plejebolig inden for fristen på to måneder. I alt har 239 borgere, heraf 37 udenbys, fået tilbudt og sagt ja til en plejebolig i 2013.

L

Resultatkravet er ikke opfyldt.

Kommunens seniorcentre skal yde en service af høj kvalitet. Brugere og pårørende skal opleve, at den faglige kvalitet er i orden, og at der hele tiden arbejdes på at udvikle kvaliteten af den service kommunen yder.

Seniorcentre Forholdene på Gladsaxe Kommunes seniorcentre skal vurderes som tilfredsstillende ved mindst 90 procent af de social- og sundhedsfaglige tilsyn.

90%

11 ud af 11 af de social- og sundhedsfaglige tilsyn i 2013 er vurderet tilfredsstillende.

J

Resultatkravet er opfyldt.

43


Driftsudgifter På Seniorudvalgets budgetområde blev der i 2013 oprindelig budgetteret med nettodriftsudgifter på 588,2 millioner kroner. De faktiske nettodriftsudgifter blev 583,5 millioner kroner og dermed fem millioner kroner mindre end budgetteret. Figur 3 viser de vedtagne budgetter og faktiske nettodriftsudgifter på aktivitetsområderne. Seniorudvalgets nettodriftsudgifter fordeler sig blandt andet på omsorgsarbejde og forebyggelse

i form af pensionistrejser, senioridræt, kurser og andre aktiviteter for borgere 65+ år, levering af hjemmehjælp til 1.600 borgere, drift af fem seniorcentre med tilsammen 653 plejeboliger samt genoptræning og træning til 1.400 borgere. Mindreforbruget på udvalgets område skyldes primært færre udgifter til velfærdsteknologi, social- og sundhedselever samt større indtægter ved salg af kommunens egne pladser, hvilket dog også har medført større udgifter.

Figur 3. Seniorudvalgets nettodriftsudgifter 2013, i alt 583,5 millioner. 600

Vedtaget budget Regnskab

565,2 563,9

550 500 450 400

Millioner kroner

350 300 250 200 150 100 49,8

50

46,2 6,5

0

6,2 -33,4

-50 Pleje og omsorg

44

Hjælpemidler og vederlagsfri fysioterapi

Pensionistrejser og kurser

-32,9

Almene ældreog plejeboliger


Seniorudvalget Anlægsudgifter Der blev på Seniorudvalgets område i 2013 budgetteret med nettoanlægsudgifter på 1,8 millioner kroner, se tabel 10. De faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter beløber sig til 0,7 millioner kroner. Mindreforbruget skyldes primært tidsforskydninger.

Herudover er der i 2013 afholdt udgifter til anlægsprojekter, som er bevilget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budgettet for 2013 på i alt 8,0 millioner kroner. Dette drejer sig blandt andet om udgifter til større arbejder på seniorcentrene Bakkegården og Rosenlund samt udgifter til udendørs træningsområde ved Træningscenter Gladsaxe. De samlede nettoanlægsudgifter på Seniorudvalgets område udgør 8,7 millioner kroner i 2013.

Tabel 10. Seniorudvalgets anlægsudgifter 2013. Anlægsprojekter, millioner kroner (netto)

Vedtaget budget

Regnskab

Pulje til myndighedskrav og funktionsændringer 2013

1,2

0,4

IT-omsorgssystem 2013

0,6

0,2

Forbrug på anlægsprojekter bevilget i 2013

1,8

0,7

Større arbejder på Bakkegården og Rosenlund

0,0

3,1

Udendørs træningsområde ved Træningscenter Gladsaxe

0,0

1,6

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2013

0,0

3,3

Forbrug på anlægsbprojekter bevilget før 2013

0,0

8,0

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2013

1,8

8,7

45


Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Området omfatter kommunens opgaver for voksne borgere med psykiske og fysiske handicap og psykisk syge, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, sundhed samt frivilligt socialt arbejde. Udviklingsplan for Kellersvej Gladsaxe Kommune har igangsat et arbejde for tidssvarende og attraktive boliger til de handicappede beboere. I 2013 er vedtaget en udviklingsplan for området med henblik på, at boligerne kan være gode rammer for en høj livskvalitet for beboerne, og at andre kommuner fortsat vil visitere til de specialiserede tilbud på Kellersvej. Som eksempel kan nævnes, at der kræves etableret et badeværelse pr. beboer, hvis boligerne skal være attraktive. Derudover lægges der vægt på at boligerne skal være fleksible og kunne bruges til flere forskellige målgrupper. Det er også en del af visionen, at området skal åbnes op mod det omgivende samfund. Botilbuddene for handicappede borgere på Kellersvej omfatter Kellersvej 6, 8, 9 og 10. Kellersvej 6 med 24 almene boliger, som er nybyggede, blev taget i brug i november 2012. Kellersvej 8, 9 og 10 med i alt 108 boliger er opført i 1963. Udgifterne på det specialiserede socialområde blev nedbragt I sommeren 2012 vedtog Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget en række tiltag, som skulle nedbringe udgiftspresset på det specialiserede socialområde.

46

Heriblandt ændringer i serviceniveauet for dagtilbud, gennemgang af sager, hvor borgere er tildelt borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) samt overvejelser om nye midlertidige botilbud i Gladsaxe Kommune, som alternativ til køb af pladser i andre kommuner. Ændringerne vedrørende dagtilbud er nu gennemført og har betydet en årlig besparelse på knap 0,9 millioner kroner. Gennemgangen af sagerne om BPA-ordning har medført, at nogle borgeres ordning er blevet dyrere, mens andres er blevet billigere. Samlet er resultatet en årlig besparelse på cirka 3,7 millioner kroner. I 2014 opstartes et nyt botræningstilbud på Valdemars Allé for unge med enten psykosocialt handicap, udviklingshæmning eller autismespektrumforstyrrelse. Tilbuddet forventes i gennemsnit at være cirka 100.000 kroner billigere pr. borger årligt, end et tilsvarende tilbud udenfor Gladsaxe Kommune. Initiativer til forebyggelse af indlæggelser Gladsaxe Kommune betaler en del af hospitalsudgifterne, når Gladsaxe-borgere bliver indlagt eller undersøgt på hospital.


Forebyggelses-, Sundhedsog Handicapudvalget Udgifterne til medfinansiering af sundhedsvæsenet ligger ikke højt i forhold til de andre kommuner i Region Hovedstaden, men har dog været stigende gennem flere år. I 2013 blev det undersøgt, hvordan sundhedsudgifterne har udviklet sig siden 2007, og hvilke handlemuligheder kommunen har. Kommunen er på den baggrund ved at udarbejde forslag til konkrete faglige indsatser og initiativer til forebyggelse af indlæggelser. Hovedfokus er på indlæggelser blandt ældre borgere, der i forvejen har kontakt til kommunens medarbejdere. I dette arbejde inddrages såvel Herlev Hospital samt de praktiserende læger. I 2013 har Gladsaxe Kommune betalt 250,9 millioner kroner til medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Renoveringen af Nybrogård blev færdig Nybrogård har frem til juli 2013 gennemgået en omfattende renovering, for at boligerne kan leve op til moderne standarder. Der er nu 30 boliger til borgere med sindslidelser. Seks af boligerne er etableret som akut- og refugie-boliger, som der generelt er en stigende efterspørgsel på, idet disse boliger er målrettet borgere som bor i eget hjem, men som i perioder får behov for den massive støtte, som et botilbud kan give. Gladsaxe Kommune sigter efter, at der skal være et velfungerende sikkerhedsnet under borgere med sindslidelser, der bor i eget hjem. Det er også forventningen, at pladserne i nogle tilfælde kan træde i stedet for en indlæggelse inden for det psykiatriske sygehusvæsen. Renoveringen af Nybrogård har i alt kostet knapt 55 millioner kroner.

47


Forudsætninger og nøgletal Tabel 11. Nøgletal. Resultat 2012

Skøn 2013

Resultat 2013

Antal unge og voksne i behandling for afhængighed af stoffer og alkohol Behandling i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter - Stofmisbrugsbehandling 18-29 årige - Stofmisbrugsbehandling 30+ år - Alkoholbehandling 18-29 årige

80

74

78

132

137

130

10

18

10

103

117

135

6

8

2

130

123

119

- Antal borgere med støtte i eget hjem

210

209

237

- Antal borgere i botilbud

248

239

241

48

48

48

- Alkoholbehandling 30+ å Behandling andre steder - Alkoholbehandling 18-29 årige - Alkoholbehandling 30+ år Antal borgere med støtte i eget hjem og i botilbud

Pladser på udvalgte bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov, herunder i parentes andel pladser købt af Gladsaxe Kommune i 2013 Udviklingshæmmede - Kellersvej 8-9, botilbud - Kellersvej 10, botilbud

60

60

60

- Cathrinegården, botilbud

23

23

23

122

122

122

- AktivitetsCenter Kellersvej, dagtilbud Autister - Kellersvej 6, botilbud

24

24

24

- Kellersvej 6, dagtilbud

8

8

8

- Skovdiget, botilbud

5

5

5

24

24

30

20

20

20

Sindslidende - Nybrogård, botilbud Hjemløse misbrugere - Tornehøjgård, botilbud

48


Forebyggelses-, Sundhedsog Handicapudvalget

Udvalgte målsætninger og resultatkrav Målsætning

Resultatkrav

Resultatkrav 2013

Resultat

Opfyldt/ ikke opfyldt

Gladsaxe Kommune har en række sociale bo- og dagtilbud tilbud til handicappede og sindslidende, der benyttes af borgere fra både Gladsaxe og andre kommuner. Tilbuddene skal være af høj kvalitet. Bo- og dagtilbuddene skal med et udviklende perspektiv løbende tilpasses borgernes behov og ønsker.

Sociale tilbud til voksne Forholdene på Gladsaxe Kommunes sociale tilbud til voksne skal vurderes som tilfredsstillende ved mindst 90 procent af de social- og sundhedsfaglige tilsyn.

90%

Der har ved årets udgang været afholdt tilsyn ved 23 af 23 sociale tilbud til voksne.

J

Gladsaxe Kommune prioriterer lokale kvalitetsløsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk.

Andel visiteret til lokale tilbud Andelen af Gladsaxe borgere, der er visiteret til et lokalt tilbud frem for et eksternt tilbud, skal stige i perioden.

60%

Forebyggelse og rehabilitering har fokus på at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser på hospital og på at understøtte den enkeltes livskvalitet og selvhjulpenhed.

Genindlæggelser på sygehus Andelen af gladsaxeborgere over 65 år, der efter udskrivning fra sygehus genindlægges indenfor 30 dage, skal fastholdes på 2011 niveau. I 2011 var andelen 6,1 procent.

6,1%

100 procent af disse blev vurderet som tilfredsstillende. Resultatkravet er dermed opfyldt.

Driftsudgifter På Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalgets område blev der i 2013 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på 578,9 millioner kroner, mens regnskabsresultatet blev på 574,2 millioner kroner, det vil sige et mindreforbrug på 4,7 millioner kroner. Figur 4 viser nettodriftsudgifterne på de enkelte aktivitetsområder under udvalget. Budgettet til køb af pladser

Lokale tilbud udgjorde ved årets udgang 61,1 procent af de visiterede tilbud til gladsaxeborgere.

J

Resultatkravet er dermed opfyldt.

Andelen af gladsaxeborgere over 65 år, der genindlægges indenfor 30 dage er på 6,3 procent i 2013.

Resultatkravet er ikke opfyldt.

har haft merudgifter på 2,2 millioner kroner, mens der på driften af egne tilbud samlet har været mindreudgifter på 3,4 millioner kroner. På kommunens medfinansieringsbidrag til det regionale sundhedsvæsen har der været et mindreforbrug på 2,7 millioner kroner. Herudover har afvigelserne mellem det oprindelige budget og regnskabet været relativt begrænsede.

49


Figur 4. Forebyggelses- Sundheds- og Handicapudvalgets nettodriftsudgifter 2013, i alt 574,2 millioner kroner. 300

Vedtaget budget Regnskab

275 253,6250,9

250 225 200 172,4 170,2

Millioner kroner

175 150 125 100 75

61,1 60,9

50 32,0

25

38,5 39,3

41,9 40,9

28,6

0

Ø vr igt

Bo lig stø tte

Dr ift af til Su bu nd d he so d o cia g f lt riv ar illi be gt Be jd sk e ytt et be sk æ fti ge Ta lse ks tfi na ns ier M ed ed et ilb til fina ud su ns nd ier he ing ds sb væ id se rag ne t

til k pl øb ad af se r

Bu dg et

Anlægsudgifter På Forebyggelses- Sundheds- og Handicapudvalgets område blev der i 2013 budgetteret med nettoanlægsudgifter på 6,7 millioner kroner, se tabel 12. De faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter beløber sig til 14,8 millioner kroner. Forholdet skyldes primært tidsforskydning i forbindelse med ombygning og renovering af Nybrogård.

50

-7,5 -6,6

-10,9 -12,0

-25

Herudover er der i 2013 afholdt udgifter til anlægsprojekter, der er bevilliget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budgettet for 2013 på i alt 0,3 millioner kroner. De samlede nettoanlægsudgifter på Forebyggelses- Sundheds- og Handicapudvalgets område var på 15,1 millioner kroner.


Forebyggelses-, Sundhedsog Handicapudvalget Tabel 12. Forebyggelses- Sundheds- og Handicapudvalgets anlægsudgifter 2013. Anlægsprojekter millioner kroner (netto)

Vedtaget budget

Regnskab

Ombygning af Nybrogård, boligdel

4,4

7,6

Pulje til genhusning m.m. Nybrogård

1,3

1,2

Pulje til myndighedskrav og funktionsændringer 2013 – Takstfinansierede tilbud

1,0

0,3

Ombygning af Nybrogård, servicedel

0,1

5,7

Forbrug på anlægsprojekter bevilliget i 2013

6,7

14,8

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilliget før 2013

0,0

0,3

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2013

6,7

15,1

51


Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Området omfatter arbejdsformidling, arbejdsfastholdelse, aktivering, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig uddannelseshjælp, integration af flygtninge og indvandrere, ressourceafklaring, revalidering, fleksjob, førtidspension, samt visse sociale udgifter. Indsats for borgere med andre problemer end ledighed Gladsaxe kommune har i projekt 'Parat til Job' gennemført en ekstra indsats for kontanthjælpsmodtagere, der er længst fra arbejdsmarkedet, og som har andre problemer end ledighed. Indsatsen er gennemført i et samarbejde mellem Jobcenteret og Forebyggelsescenteret. I alt 330 borgere har været gennem et forløb med virksomhedsrettede aktiviteter, mentorstøtte med videre. 54 borgere er kommet i job eller uddannelse. Projektet er delvist finansieret af Beskæftigelsesministeriet. Kommunens egne udgifter udgjorde i 2013 0,8 millioner kroner. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen har ligeledes været i fokus. Fleksjobambassadører har i 2013 sikret, at 66 personer med begrænsninger i arbejdsevnen er kommet i fleksjob. Kommunens egne udgifter til Fleksjobambassadørerne udgjorde 0,2 millioner kroner i 2013. Jobcenteret har i oktober desuden iværksat en særlig indsats i forhold til de svageste af de fleksjobberettigede. Indsatsen, som kaldes 'fleksjobværksted', er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og består i, at Jobcenteret i samarbejde med udvalgte virksomheder igangsætter fleksjobforløb med lavt timetal, således at den enkeltes arbejdsevne på sigt kan øges til mere end 10 timer om ugen. Projektet er igangsat i slutningen af 2013, og der er derfor endnu ikke målbare resultater af projektet.

52

Indsats for borgere med risiko for at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge For at øge indsatsen overfor de borgere, som står overfor at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge, har Jobcenteret I Gladsaxe Kommune oprettet et specialiseret projekt med personlig jobformidling og virksomhedskontakt i et 13 ugers forløb med faste møder. Der har i 2013 været yderligere to projekter – '50+ tilbage i job' og 'Uddannet og i arbejde'. Projekterne er målrettet langtidsledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, som enten er seniorer eller unge under 30 år, og som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Projekt '50+ tilbage i job' involverede 91 borgere. 31 af borgerne kom i job under projektperioden. Projektets samlede udgifter på 0,5 millioner kroner er finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Tilsvarende var der 80 unge under 30 år i projekt ’Uddannet og i arbejde’, hvoraf 48 kom i job i løbet af projektperioden. Projektet er delvist finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kommunens egne udgifter til projektet udgjorde 0,3 millioner kroner i 2013.


Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Indsats for unge uden uddannelse Unge uden kompetencegivende uddannelse er særligt udsatte for at blive arbejdsløse. I en tid hvor arbejdsmarkedet stiller øgede krav til kompetencer, kræver unge uden uddannelse derfor en særlig indsats. Indsatsen er i 2013 dels sket gennem forløbet ’Ung i jobrettet uddannelse’, og dels ved brug af både professionelle og frivillige mentorer. Projektet ’Ung i jobrettet uddannelse’ er etableret i samarbejde med CPH West (Uddannelsescenter København Vest) og retter både indsatsen mod unge med og uden erhvervserfaring. Gennem kurser og mentorforløb styrkes de unges muligheder for selvforsørgelse på længere sigt via uddannelse og job. Projektet blev afsluttet ultimo 2013 og var finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen med 0,55 millioner kroner.

Med ’Frivillige Mentorer’ tager Gladsaxe ansvar over for de 20 procent af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Projektet engagerer og koordinerer 30 frivillige mentorer, som har til opgave at fastholde unge i uddannelse eller få dem tilbage i uddannelsessystemet. 56 unge har deltaget i projektet i 2013, hvoraf 13 unge er kommet i uddannelse. Projektet finansieres med 450.000 kroner om året i perioden 2013-2015. Udgiften finansieres af lavere forsørgelsesudgifter.

53


Forudsætninger og nøgletal Tabel 13. Nøgletal. Nøgletal

Resultat 2012

Skøn 2013

Resultat 2013

Modtagere af forsørgelsesydelser, helårspersoner - Dagpengemodtagere

1.263

1.165

1.126

- Kontanthjælpsmodtagere

1.674

1.683

1.872

40

36

32

- Revalidender - Sygedagpengemodtagere

654

700

614

- Løntilskud

418

400

422

- Ledighedsydelse

108

116

132

- Integrationsydelse - Førtidspensionister

19

34

26

2.404

2.421

2.331

Udgifter til forsørgelsesydelser pr. borger 16-66 år, kroner - Dagpenge *

2.929

2.921

2.198

- Kontanthjælp

3.321

3.626

3.547

- Revalidering - Sygedagpenge - Ledighedsydelse

77

85

60

1.679

1.813

1.691

297

379

447

- Førtidspension

4.797

4.820

4.726

Samlede udgifter

13.099

13.644

12.669

Sammenligningsgrundlag **

11.896

-

13.436

Ledighedsprocent *** Gladsaxe Kommune

9,3

-

9,3

Kommuner med samme rammevilkår

8,4

-

11,0

Region Hovedstaden

10,3

-

9,9

Hele landet

10,0

-

9,4

Antallet af uger, hvor Gladsaxe kommune får 100 procent refusion fra staten, er i 2013 fire uger. Sammenligningsgrundlaget består af Arbejdsmarkedsstyrelsens klynge af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg kommuner. *** Ledighedsprocenten angiver hvor stor en andel, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere udgør af arbejdsstyrken. Den anførte procent medtager alle dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og afviger derfor fra andre offentliggjorte opgørelser, som alene medtager for eksempel de mest arbejdsparate ledige. *

**

54


Målsætning

Resultatkrav

Resultatkrav 2012

Resultat i regnskab

Opfyldt/ ikke opfyldt

Gladsaxe Kommune vil arbejde for at flest mulige af kommunens borgere er selvforsørgende og at kommunens udgifter til forsørgelse ikke stiger i de kommende år. Samtidig vil der være fokus på at nedbringe antallet af lange sygefraværsforløb.

Udgifter til forsørgelse Kommunes udgifter til forsørgelsesydelser pr. indbygger i alderen 16-66 år skal ligge under gennemsnittet blandt sammenlignelige kommuner.

Under gennemsnittet

Gladsaxe Kommunes udgifter til forsørgelse er 5,7 procent lavere end klyngekommunernes opgjort i oktober 2013. Ydelserne til a-dagpenge og kontanthjælp ligger over klyngekommunernes gennemsnitlige udgiftsniveau, mens ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge og revalidering ligger under klyngernes gennemsnit. Gladsaxes samlede årlige forsørgelsesudgifter ligger på 12.669 kroner per indbygger. Gladsaxe ligger dermed lavere end klyngens årlige gennemsnit, som ligger på 13.436 kroner per indbygger.

J

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Udvalgte målsætninger og resultatkrav

Resultatkravet er opfyldt. Gladsaxe Kommune vil øge andelen af selvforsørgende unge under 30 år, da denne gruppe har mange år foran sig på arbejdsmarkedet. Gladsaxe Kommune vil derfor arbejde for at unge kommer i ordinær uddannelse eller job.

Selvforsørgende unge under 30 år Jobcenter Gladsaxe skal fortsat ligge i den bedste fjerdedel blandt sammenlignelige kommuner målt i forhold til den laveste andel unge ledige (16-29 år) i forhold til den samlede befolkning i alderen 16-29 år.

I den bedste fjerdedel

En af de vigtigste forudsætninger for vellykket integration er tilknytning til arbejdsmarkedet. I Gladsaxe Kommune er det målet, at indvandrere og efterkommere har den samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere.

Indvandreres ledighedsgrad Forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere og indvandrere fra ikkevestlige lande skal være uændret i 2013 og falde i 2014 og frem. I 2011 var forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere (5,4 %) og indvandrere (14,0 %) på 8,6 %.

8,6 procentpoint

Ledige borgeres arbejdsmarkedsparathed øges ved en aktiv beskæftigelsesindsats. Derfor skal Gladsaxe Kommune fortsat arbejde for, at en stor andel af ledige deltager i en relevant beskæftigelsesindsats, der kan hjælpe den ledige tilbage i arbejde.

Antallet af virksomhedspraktikker og løntilskudsjob Antallet af borgere i virksomhedspraktikker og løntilskud skal i en treårig periode frem til 2014 stige til 479.

479 borgere

I oktober 2013 placerer Gladsaxe Kommune sig som nummer 4 ud af de 15 kommuner i forhold til at have den mindste andel af ydelsesmodtagere under 30 år. Gladsaxe ligger dermed ikke i den bedste fjerdedel.

L

Resultatkravet er ikke opfyldt.

Forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er 9,5 procentpoint i oktober 2013.

L

Resultatkravet er ikke opfyldt.

I Gladsaxe er 320 borgere i virksomhedspraktik og løntil-skud i november 2013. Heraf er 117 i virksomhedspraktik og 203 er i løntilskud.

Resultatkravet er ikke opfyldt.

55


Driftsudgifter På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område blev der i 2013 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på 664,2 millioner kroner. De faktiske nettodriftsudgifter blev i alt 705,2 millioner kroner og dermed 41 millioner kroner højere end budgetteret. Figur 5 viser nettodriftsudgifterne på de enkelte aktivitetsområder under udvalget. Det fremgår, at der har været både mindre- og merforbrug på de enkelte ak-

56

tiviteter. Merforbruget skyldes primært et konjunkturafhængigt større antal forsørgede borgere på dagpenge til forsikrede ledige og kontanthjælp end forudsat i budgettet. Omvendt er der et mindreforbrug på sygedagpengeområdet, som skyldes en målrettet indsats for at nedbringe varigheden på sygedagpengeforløbet, samt et mindreforbrug på førtidspension som følge af en nedgang i det samlede antal modtagere.


Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Figur 5. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets nettodriftsudgifter i 2013, i alt 705,2 millioner kroner. 250

Vedtaget budget Regnskab

225 208,0

200

198,2 183,1

Millioner kroner

175 156,3

150

135,5 124,6

125 100 77,5

75 50

48,1

70,0

53,6 26,4

25 3,7 2,9

8,4

6,6

30,7 11,2 13,5

0,0

Fø rti ds pe ns Ud io gif n m ter ed til lø an nt sa ils tte ku Sy d ge da gp en ge Re va lid er Ko in nt g fo an rre th In jæ v ali lp te gr de o at rin g io g n og af Da in flyg d gp va tni en nd ng ge re e re til fo rs ik Re led rede ss ige ou rc ey de lse Ak m tiv v. er in De Ø ga t t vr f le ak ig stf e d di ge in ri an fts sie ud re gif de te om r in rå kl. de

0

11,0

Anlægsudgifter Der har ikke været anlægsprojekter på Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2013.

57


Trafik- og Teknikudvalget Området omfatter vejvedligeholdelse, trafiksikkerhed, kollektiv trafik, vedligeholdelse af offentlige parker og grønne arealer, genbrugsstationen, byggesagsbehandling, digitale kort på Gladsaxes hjemmeside samt skadedyrsbekæmpelse.

Digitalisering - et nyt geografisk webkort Det skal være let tilgængeligt, brugervenligt og funktionelt for borgere og ansatte at få adgang til en lang række geografiske data digitalt. For eksempel om valgsteder, legepladser, jordforurening, afløbskoefficenter, cykelstier, snerydning, naturbeskrivelser, historiske luftfotos og meget mere. Derfor er Gladsaxe, i samarbejde med syv andre kommuner gået sammen om udbud og implementering af det nye webkort GIS (Geografisk Information System). Webløsningen er taget i brug i By- og miljøforvaltningen. En borgerrettet løsning udrulles indenfor kort tid, og løsningen vil i løbet af året udbredes til resten af rådhuset. Webkortet har kostet cirka 0,5 millioner kroner. Der vil fortsat i 2014 være udgifter til fagsystem moduler samt udvikling. Udgifterne kan afholdes indenfor de bevilgede midler. Renovering af fortove Gladsaxe Kommunes renovering af fortove omfattede i 2013 26 vejstrækninger. Af større arbejder kan blandt andet nævnes totalrenovering af fortove i begge vejsider på Skovdiget, Klintemarken, Præstebrovej og strækninger på Gammelmosevej. Hovedparten af fortovsrenoveringerne er udført som forarbejder i forbindelse med udlægning af ny asfaltbelægning på kørebanerne.

58

Renoveringerne har samlet omfattet mere end 6,5 km fortove og har kostet cirka 5,2 millioner kroner. Fra 2014 har Byrådet yderligere prioriteret renoveringen af kommunens fortove og afsat et ekstra beløb på tre millioner kroner årligt. Farumruten blev indviet Supercykelstien Farumruten blev indviet i april 2013, og er udført i samarbejde med Københavns og Furesø kommuner. Projektet i Gladsaxe omfatter en signalreguleret stikrydsning ved Klausdalsbrovej, stiudvidelser, afmærkninger samt opsætning af dynamisk belysning på begge sider af motorvejen mellem Ring 3 og Klausdalsbrovej. Både den signalregulerede stikrydsning og den dynamiske belysning har medført en betydelig forbedring af skolevejen fra Kagsåkvarteret til Gladsaxe Skole. Projektet har samlet kostet 3,5 millioner kroner. Både Vejdirektoratet og Region Hovedstaden har givet tilskud til projektet. Efter indvielsen i april er supercykelstien yderligere blevet forbedret med ny asfalt på en to kilometer lang strækning. Sikker skolevej til Grønnemose skole Vandledningsruten åbnede for cykeltrafik i september 2013. Den nye gang- og cykelsti, der forbinder skoledistriktet nord for Gladsaxevej med Grønnemose Skole, er ført gennem en tunnel under tilkørselsrampen til Høje Gladsaxe Vej.


Trafik- og Teknikudvalget Med den nye sti gennem tunnelen får eleverne en meget sikker skolevej. Samtidig forbinder den ny sti den eksisterende sti fra Buddinge Centret til den nye supercykelsti C95 fra København, via Gladsaxe til Farum. Projektet, som er et udført i et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Nordvand, omfatter både sikring af skolevejen til Grønnemose Skole, færdiggørelse af en samlet cykelstiforbindelse fra Buddinge til sti-systemerne i Københavns

Kommune og et avanceret klimatilpasningsprojekt. Cykel- og gangstien langs Vandledningsruten er omkranset af åløb og en række regnvandsøer og bassiner, der skal opsamle regnvand fra cirka 800 husstande i Grønnemose- og Marielystkvarteret samt Gladsaxe Idrætspark. Kommunens andel af projektet til etablering af stier og tunnel har kostet 10,0 millioner kroner, hvoraf Regeringens cykelpulje har støttet projektet med 1,1 millioner kroner.

Forudsætninger og nøgletal Tabel 14. Nøgletal. Resultat 2012

Skøn 2013

Resultat 2013

Ny asfalt på kørebaner, km og i % af samlede km veje

9,9 (5,8 %)

7,5 (4,4 %)

7,7 (4,5 %)

Ny asfalt på cykelstier, km og i % af samlede km cykelstier

2,4 (2,6 %)

2,7 (2,9 %)

3,1 (3,3 %)

Renovering af fortove, km og i % af samlede km fortove

5,6 (1,9 %)

6,3 (2,1 %)

6,0 (2,0 %)

Antal modtagne byggesager

973

1.000

1.084

Antal rotteanmeldelser

831

700

980

14.900

15.500

15.600

Gennemsnitlige antal passagerer på hverdage i kommunale buslinjer

59


Udvalgte målsætninger og resultatkrav Målsætning

Resultatkrav

Resultatkrav 2013

Resultat

Opfyldt/ ikke opfyldt

Miljømæssig bæredygtighed handler om at sikre miljøet og beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed. Kommunen vil bekæmpe invasive arter.

Invasive arter Udbredelsen af Bjørneklo skal i 2014 være reduceret med 40 procent. Reduktionen sker i forhold til den registrerede mængde Bjørneklo i vækstsæsonen 2009.

30 %

Udbredelsen af Bjørneklo er i løbet af 2013 reduceret med 30 % i forhold til den registrerede mængde Bjørneklo i vækstsæsonen 2009.

J

Kommunen fortsætter den aktive indsats med cykelstiplanen med henblik på at skabe større sikkerhed for de bløde trafikanter.

Nedbringelse af trafikuheld Antallet af politiregistrerede trafikuheld på vejene i Gladsaxe i 2009-2012 skal nedbringes med 10 procent i forhold til perioden 20042007, hvor antallet af uheld var 472.

Højst 425 uheld

Ved byggesager skal sagsbehandlingstiden være kort og informationsniveauet højt, så de gældende regler er tilgængelige for borgeren.

Byggesagsbehandling Brugernes tilfredshed med byggesagsbehandlingen skal stige i perioden.

90 %

Tilgængeligheden for handicappede øges.

Etablering af ramper og overkørsler Der etableres ramper og overkørsler svarende til årligt yderligere 15 procent af de steder, som tilgængelighedsplanen har peget på.

Der er 340 politiregistrerede uheld i perioden 2009-2012. Resultatkravet er opfyldt.

Brugernes tilfredshed med byggesagsbehandlingen endte på 91% i 2013.

J J

Resultatkravet er opfyldt.

Driftsudgifter På Trafik- og Teknikudvalgets område blev der i 2013 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på i alt 97,6 millioner kroner, mens de faktiske nettodriftsudgifter blev 93,6 millioner

60

Resultatkravet er opfyldt.

15%

Der er etableret 23 yderligere ramper og overkørsler i 2013, hvorved yderligere 15 procent af de steder, som tilgængelighedsplanen har peget på er etableret.

J

Resultatkravet er opfyldt.

kroner Figur 6 viser nettodriftsudgifterne på de enkelte aktivitetsområder under udvalget. Mindreforbruget på fire millioner kroner skyldes primært mindreforbrug vedrørende den kollektive trafik.


Trafik- og Teknikudvalget Figur 6. Trafik- og Teknikudvalgets driftsudgifter 2013, i alt 93,6 millioner kroner. 60 55 50

Vedtaget budget Regnskab

52,8 48,2

47,3

46,8

45 40

Millioner kroner

35 30 25 20 15 10 5 0,5

0 -3,0

-5 Myndighed for vejeog friarealer

Udfører for vejeog friarealer

-2,2

Byggesagsbehandling

Anlægsudgifter På Trafik- og Teknikudvalgets område blev der i 2013 budgetteret med nettoanlægsudgifter på i alt 20,8 millioner kroner, se tabel 15. De faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter beløb sig i alt til 23,0 millioner kroner. Merforbruget skyldes, at nogle projekter er delvist

0,8

Kortdata

finansieret af opsparede midler fra tidligere år. Herudover er der i 2013 afholdt udgifter til anlægsprojekter, der er bevilliget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budgettet for 2013 på i alt 3,2 millioner kroner. De samlede nettoanlægsudgifter på Trafik og Teknikudvalgets område er 26,2 millioner kroner i 2013.

61


Tabel 15. Trafik- og Teknikudvalgets anlægsudgifter 2013. Anlægsprojekter millioner kroner (netto) Vejvedligeholdelse

Regnskab

11,7

10,5

Supercykelsti og sikker skolevej ved Grønnemose Skole

4,8

6,8

Gladsaxe – Trafiksikkerhedsby

1,1

2,2

Signalregulering Bagsværd Ny Skole

0,8

1,0

Pulje til anskaffelse af biler og maskiner

0,8

0,8

Pulje til trafiksanering og forbedringer for cyklister og handicappede

0,6

0,3

Pulje til plejeplaner og naturprojekter

0,3

0,0

Supercykelstier, fortsat udbygning

0,2

1,1

Renovering af broer

0,2

0,2

Byens Arena, udvidelse

0,1

0,1

Renovering legepladser

0,1

0,0

Cykelparkering ved busstoppesteder

0,1

0,0

Afmærkning af motionsruter

0,1

0,0

20,8

23,0

Fremkommelighed 400S

0,0

2,6

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilliget i 2012

0,0

0,5

Forbrug på anlægsprojekter bevilliget før 2013

0,0

3,2

20,8

26,2

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilliget i 2013

Forbrug på anlægsprojekter i alt

62

Vedtaget budget


63 Trafik- og Teknikudvalget


Miljøudvalget

Udbygning af fjernvarmenettet I 2013 fortsatte en omfattende udbygning af fjernvarmenettet i Gladsaxe Kommune. Udbygningen er et væsentligt bidrag til Gladsaxe Kommunes målsætning om at reducere CO2udledningen.

Der var afsat 10,7 millioner kroner til indkøb og udkørsel af materiel og til kommunikation og dialog om den nye ordning. Det var forventet at dette beløb ville række til ind i 2014, men borgernes engagement i sortering er større end forventet, og derfor er hele beløbet brugt i 2013.

Udbygningen af forsyningsområderne begyndte i 2011. I 2013 var det området ved Provst Bentzons vej, Klausdalsbrovej samt Mørkhøj Industriområde, der fik fjernvarme. Herudover blev en ny varmecentral på Isbanevej tilsluttet fjernvarmenettet.

Villaer og rækkehuse med eget opsamlingsmateriel har modtaget en todelt beholder til plast og metal, og har fået tilbudt en todelt beholder til glas og papir. Der er opsat 11.000 beholdere til plast og metal. Det var forventet at der skulle opstilles cirka 3.500 todelte beholdere til glas og papir hos villaer og rækkehuse svarende til 30 procent. Tilslutningen er helt oppe på 54 procent, og der er uddelt cirka 5.800 beholdere.

Den igangværende udbygning til store kunder afsluttes i 2014, hvor den afløses af en ny udbygning til parcel og rækkehuse. Udbygningen til parcel og rækkehuse følger fjernvarme udbygningsplanen, som Byrådet godkendte i 2013. Udgifter til udbygning af fjernvarmenettet udgjorde 77,8 millioner kroner i 2013. Ny storskraldsordning Gladsaxes borgere tog godt imod den nye storskraldordning, Hr og Fru Genbrug, som har fokus på borgernær sortering af affald. I foråret 2013 modtog etageejendomme, villaer og rækkehuse nye beholdere til plast, metal, glas, papir og pap.

64

Etageejendomme og øvrige ejendomme med fælles opsamlingsmateriel er blevet tilbudt nye beholdere til plast, metal, pap og papir. Her har modtagelsen også været god. Det var forventet, at der skulle opstilles 600-800 beholdere til plast og metal i ejendomme med fællesopsamling. Der er opsat knap 1.700 af disse beholdere. Den store tilslutning til den nye ordning var langt over forventningerne, og det gav store udfordringer i opstarten. Mange borgere oplevede uregelmæssig tømning. Men borgerne har været tålmodige og taget godt imod beholderne og den nye ordning. Det viser de indsamlede ressourcer til genbrug. Der er en pæn stigning i mængderne fra 2012-2013.


Miljøudvalget Tabel 16. Affald til genbrug, fra storskrald og kuber. Ton

2012

2013

Metal

114

279

Papir

1.929

2.152

Glas

913

1.129

2

220

2.958

3.780

Plast-emballage I alt

Den varme velkomst til Hr og Fru Genbrug betyder, at Gladsaxe er kommet godt fra start i forhold til regeringens ressourcestrategi fra oktober 2013. Ressourcestrategien stiller krav om, at 50 procent af borgernes affald skal gå til genanvendelse i 2022. Plan for håndtering af regnvand I juni 2013 vedtog Byrådet et tillæg til den nuværende spildevandsplan, som indebærer en række omprioriteringer af de planlagte projekter i planen. Det gav blandt andet mulighed for at prioritere en række projekter i forlængelse af et stort regnvandsprojekt i Høje Gladsaxe Parken. Projekterne handler overordnet set om at afkoble tagvand og vejvand fra fællessystemet og håndtere det på overfladen i blågrønne løsninger. I 2013 blev det første af projekterne færdiggjort – Vandledningsstien. Projektet består af en række forbundne regnvandsbassiner, der er udformet som et flot, rekreativt regnvandslandskab. Langs regnvandslandskabet er der etableret en ny gang- og cykelsti – Vandledningsstien – som giver skoleeleverne i området en mere sikker skolevej.

Kommunens andel af projektet til etablering af stier og tunnel har kostet 10,0 millioner kroner, hvoraf Regeringens cykelpulje har støttet projektet med 1,1 millioner kroner. Klimatilpasningsplan Gladsaxe Kommunes første klimatilpasningsplan handler om, hvordan vi mindsker skader fra de kraftige skybrud på bygninger, veje og naturen. Regnvandet skal væk fra det fælles kloaksystem og bruges som en ressource, der kan give mere rekreativ kvalitet i byen. I slutningen af september 2013 sendte Byrådet planen i offentlig høring. Planen har især fokus på at udpege de områder, hvor risikoen for oversvømmelse er størst. Der er udpeget 13 områder i planen, som er der, hvor indsatsen vil blive prioriteret højest. I planen er der også en handlingsplan frem til 2018. Nogle initiativer er målrettet de udpegede områder, andre går på tværs og dækker hele kommunen. Medio marts 2014 sker behandling af høringssvar og endelig vedtagelse af klimatilpasningsplanen. Gladsaxe Kommune forventer, at klimatilpasning i alle 13 områder tager mindst 25 år og koster i størrelsesordenen 540 millioner kroner, som kommunen skal finansiere en andel af. I budgettet for 2014 blev der afsat i alt 52,2 millioner kroner for den kommende bugetperiode til at gennemføre klimatilpasningsplanen.

65


For at motivere borgerne til at håndtere regnvand på egen grund, bliver de tilbudt at få en del af tilslutningsbidraget tilbage fra Nordvand, når der er søgt om tilladelse til nedsivning. Til og med 2013 er der givet omkring 1.400 tilladelser til nedsivning af regnvand på egen grund og tilbagebetalt for 740 enheder.

Begge planer kan ses på Gladsaxe Kommunes planportal. Klik her.

Forudsætninger og nøgletal Tabel 17. Nøgletal. Resultat 2012

Skøn 2013

Resultat 2013

184 (36)

180 (35)

160 (49)

609

1.500

1.394

Til forbrænding

20.542 (69,7%)

20.000 (66,3%)

19.156 (66,4%)

Til genanvendelse

8.806 (29,9%)

10.000(32,2%)

9.594 (33,2%)

3 (0,0%)

10 (0,0%)

14 (0,0%)

Udførte virksomheds-syn m.v. (påbud) Antal borgere der har søgt tilladelse til ned-sivning (etablering af faskine) Affald i ton

Til deponering Til specialbehandling Affald i alt

66

120 (0,4%)

150 (0,5%)

102 (0,4%)

29.471 (100%)

30.160 (100%)

28.866 (100%)


Målsætning

Resultatkrav

Resultatkrav 2013

Kommunen lægger vægt på at formidle viden om naturområderne, så flere borgere opsøger naturoplevelser og får ny indsigt i, hvordan man skal passe på naturværdierne. Kommunen vil styrke naturformidlingen til borgerne gennem kortmateriale og information om blandt andet naturtyper, beskyttede arter og styrke mulighederne for gode naturoplevelser i kommunen.

Naturformidling til borgerne Naturformidling skal have fokus på formidling direkte i naturen om det specifikke område, borgeren står i. Information hentes via håndholdte enheder (smartphones/tablets) ved at scanne en QR-kode.

Affaldshåndteringen prioriteres, så mest muligt af affaldet i Gladsaxe Kommune genanvendes, og mindst muligt affald bliver deponeret.

Genanvendeligt affald Den andel af affald fra kommunens indsamlingsordninger, der genanvendes, skal vise en årlig fremgang.

33 %

For at reducere de regnvandsmængder, der belaster kloaknettet, vil Gladsaxe Kommune tilbyde grundejere at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget til kloakken mod, at borgeren håndterer regnvandet på egen grund.

Håndtering af regnvand Antallet af grundejere, der vælger at håndtere regnvand på egen grund, skal stige i byrådsperioden.

750 grundejere

CO2-udledningen i kommunen reduceres.

Tilslutning til fjernvarme For at bidrage til målet om en CO2-reduktion, skal flere virksomheder og borgere tilsluttes fjernvarmeforsyning som alternativ til gas eller olieopvarmning.

Resultat

Opfyldt/ ikke opfyldt

Der kan indhentes information via QR-koder i Bagsværd Søpark.

J

I 2013 blev der genanvendt 33 % affald fra kommunens indsamlingsordninger.

Miljøudvalget

Udvalgte målsætninger og resultatkrav

J

Hermed er målsætningen opfyldt.

739 har fået udbetalt en del af tilslutningsbidraget i løbet af 2013 og 1394 har fået tilladelse til nedsivning.

J

Derved er målsætningen opfyldt efter tilladelseskriteriet men ikke efter tilbagebetalingskriteriet.

Driftsudgifter Figur 7 viser bruttodriftsudgifterne på udvalgte aktivitetsområder. Miljøudvalgets driftsudgifter er angivet som brutto, da nettobegrebet ikke kan anvendes på den del af udvalgets aktiviteter, der vedrører forsyningsområdet, og som omfatter fjernvarme og renovation. Forklaringen er, at forsyningsområdet finansieres via indtægter som på lang sigt skal dække omkostningerne. Nettoudgifterne vil derfor blot udtrykke årets over- eller underskud.

125 fjernvarmekunder

I løbet af 2013 er der blevet tilsluttet 137 flere fjernvarmekunder. Dermed er målsætningen opfyldt.

J

På Miljøudvalgets område blev der i 2013 oprindeligt budgetteret med bruttodriftsudgifter på i alt 166,4 millioner kroner, mens de faktiske bruttodriftsudgifter blev 133,2 millioner kroner og dermed 33,2 millioner mindre end budgetteret. Mindreforbruget fordeler sig med 17,5 millioner kroner på fjernvarmeområdet, som følge af mindre køb/salg af fjernvarme end forventet og med 15,2 millioner kroner på renovationsområdet, som følge af ny entreprenør og mindre affaldsmængder på nogle af affaldstyperne.

67


Figur 7. Miljøudvalgets driftsudgifter 2013, i alt 133,2 millioner kroner. 100 90 80 Millioner kroner

Vedtaget budget Regnskab

89,4 74,2

71,9

70 59,0

60 50 40 30 20 10

2,8

2,2

0 Miljø

Renovation

Anlægsudgifter På Miljøudvalgets område blev der i 2013 budgetteret med nettoanlægsudgifter på i alt 64,7 millioner kroner. De faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter beløb sig til 89,4 millioner kroner og vedrører primært udbygning af fjernvarmen. Herudover er der i 2013 af-

68

Fjernvarmeforsyning

holdt udgifter til anlægsprojekter, der er bevilliget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budgettet for 2013 på i alt 0,6 millioner kroner. De samlede nettoanlægsudgifter på Miljøudvalgets område er 90,0 millioner kroner i 2013.


Miljøudvalget Tabel 18. Miljøudvalgets anlægsudgifter 2013. Anlægsprojekter millioner kroner(netto)

Vedtaget budget

Regnskab

Udbygning af fjernvarmenet

52,4

77,8

Ny storskraldsordning

10,7

11,4

Pulje til håndtering af regnvand

1,0

0,0

Realisering af CO2/Agenda 21-plan

0,5

0,0

Indkøb af el-cykler

0,1

0,1

64,7

89,4

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilliget før 2013

0,0

0,6

Forbrug på anlægsprojekter bevilliget før 2013

0,0

0,6

64,7

90,0

Forbrug på anlægsprojekter bevilliget i 2013

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2013

69


Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Området omfatter Gladsaxe Bibliotekerne, Bibliografen, Musik- og Billedskolen samt en række andre kulturtilbud inden for billedkunst og teater, idrætsanlæg, Telefonfabrikken (Gladsaxe Kulturhus), øvrige fritidsbygninger samt tilskud til foreninger og aftenskoler.

Selvbetjening på biblioteker Gladsaxe Bibliotekerne ønsker, at minimum ét bibliotek i kommunen er åbent i tidsrummet 8-22. Dette forventes fuldt realiseret i 2014. I 2013 har det medført, at borgerne siden marts har kunnet benytte lokalbibliotekerne i Værebro og Høje Gladsaxe uden for den bemandede åbningstid. De to biblioteker er åbne uden personalebemanding kl. 16.00-19.30 på hverdage og lørdage 14.00-16.30. Brugerne kan selv lukke sig ind i den selvbetjente åbningstid, og herefter betjene sig selv og benytte de samme services som normalt. Brugerne har taget godt imod det selvbetjente bibliotekstilbud, og det har medført et øget besøgs- og udlånstal på begge biblioteker. Gladsaxe Bibliotekerne vil have fokus på at øge åbningstiden yderligere og styrke samarbejdet med kommunens foreninger for at tilgængeliggøre og formidle mulighederne for selvstyrede aktiviteter i de ubemandede biblioteksrum. Der er brugt 0,66 millioner kroner til etablering af to selvbetjente biblioteker i Værebro og Høje Gladsaxe. Energiforbedringer i Gladsaxe Sportscenter Gladsaxe Sportscenter arbejder med at nedbringe energiforbruget til gavn for miljøet og økonomien. Mange gamle armaturer og lyskilder, som var energislugere, er blevet udskiftet med nyere og mere moderne LED belysning.

70

Ved udskiftning af gamle armaturer i 2013 har sportscentret opnået en besparelse på cirka 125.000 kWh samt en mindre belastning af miljøet på cirka 43 tons CO2 årligt. Der er i udskiftningen ikke udelukkende taget hensyn til en forventet energireduktion, men også set på, hvor lysforholdene kunne forbedres til gavn for brugerne. Udgifterne til energiforbedringerne er samlet 0,9 millioner kroner og er afholdt inden for det vedtagne budgets rammer. Udgifterne vil tjene sig hjem efter knapt fire år. Verdensmesterskab på Bagsværd Sø i 2013 Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø dannede i september måned en flot ramme om verdensmesterskabet i kano og kajak på maratondistancen. Mesterskabet blev afviklet i et samarbejde mellem Dansk Kano og Kajak Forbund, Sport Event Danmark, Lyngby-Taarbæk Kommune og Gladsaxe Kommune. Frivillige fra de lokale klubber og borgere fra de to kommuner deltog i de mange praktiske opgaver, og over 450 frivillige var med. Der deltog 650 roere fra 22 nationer. Det internationale mesterskab strakte sig over tre dage, og som opvarmning blev der afholdt stævne for de ældre roere. Børn i alderen 9-12 år fra fire skoler i Gladsaxe Kommune fik mulighed for at prøve en del af verdensmesterskabet ved at dyste på banen i VM for SFO.


Kultur-, Fritidsog Idrætsudvalget De to kommuner deltog også med publikumsaktiviteter under navnet ’Danmarks Æblefest’. Mange borgere og gæster fra de mange lande kom forbi og smagte på æblekage fra en økologisk frugtplantage, prøvede balanceaktiviteter og mødte biavleren, som havde sine bier med. Eventen sluttede med en gadeteaterforestilling.

Verdensmesterskabet havde som et af de første store stævner i Danmark forpligtiget sig til at afvikle stævnet på en bæredygtig måde. Det betød, at deltagerne fik udleveret drikkedunke, så de kunne tappe friskt Gladsaxevand. Der blev også opsat affaldsøer, hvor affald blev sorteret i fem kategorier. Gladsaxe Kommune støttede arrangementet med 0,3 millioner kroner.

Forudsætninger og nøgletal Tabel 19. Nøgletal. Nøgletal

Resultat 2012

Skøn 2013

Resultat 2013

Antal besøgende i svømmehallen

242.452

230.000

230.914

Antal solgte billetter i Bibliografen

81.697

80.000

73.928

Antal tilskudsberettigede fritidsbrugere under 25 år

9.827

9.615

10.376

Der har været et faldende antal solgte billetter i såvel svømmehallen og i Bibliografen. Begge områder har taget højde herfor i deres økonomiske styring.

71


Udvalgte målsætninger og resultatkrav Målsætning

Resultatkrav

Resultatkrav 2013

Status 2013

Opfyldt/ ikke opfyldt

Gladsaxebibliotekerne skal levere service af høj faglig kvalitet. Bibliotekets tilbud skal være præget af kvalitet, alsidighed og aktualitet og skal afspejle medieudviklingen.

Brugertilfredshed med bibliotekerne Brugerundersøgelser af tilfredsheden med Gladsaxe Bibliotekerne skal vise en brugertilfredshed på minimum 90 procent i perioden.

90 %

Brugertilfredshedsundersøgelsen for 2013 viste en generel tilfredshed med bibliotekerne på 97 procent.

J

Besøgende på biblioteket Årligt antal besøgende på Gladsaxebibliotekerne skal fastholdes på 690.000 i perioden.

690.000 besøgende

Deltagere i bibliotekets undervisning Årligt antal deltagere i Gladsaxebibliotekernes brugerundervisning skal minimum være på 800 i perioden.

800 deltagere

Driftsudgifter På Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets områder blev der i 2013 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på 124,4 millioner kroner. De faktiske nettodriftsudgifter blev 116,0 millioner kroner, og dermed 8,5 millioner kroner mindre end oprindeligt budgetteret. Figur 8 viser nettodriftsudgifterne på de enkelte aktivitetsområder. Mindreforbruget under fælles formål på 3,0 millioner kroner skyldes generel tilbageholdenhed. Mindreforbruget på biblioteker på 1,6 millioner kroner er en opsparing, der skal anvendes til nyindretning af hovedbiblioteket.

72

Resultatkravet er opfyldt. Antallet af besøgende på Gladsaxebibliotekerne var i 2013 802.965.

J

Resultatkravet er opfyldt.

Antallet af deltagere i Gladsaxe bibliotekernes brugerundervisning var i 2013 på 990 personer.

J

Resultatkravet er opfyldt.

På området Kunst og kultur er der et mindreforbrug på 0,9 millioner kroner, som skyldes mindreudgifter til kulturelle aktiviteter og udviklingsmidler samt teaterforestillinger, koncerter med videre. På Idrætsområdet er der et mindreforbrug på 1,4 millioner kroner, som blandt andet skyldes, at Gladsaxe Idrætsanlæg har afviklet den sidste del af merforbruget fra 2010. Mindreforbruget på Folkeoplysningsområdet er på 1,4 millioner kroner og skyldes primært færre udgifter på aftenskolerne og færre lokaleudgifter.


Kultur-, Fritidsog Idrætsudvalget Figur 8. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets nettodriftsudgifter 2013, i alt 116,0 millioner kroner. 55 50

48,8

Vedtaget budget Regnskab 47,2

45

Millioner kroner

40 35

33,0

31,6

30 25 20

18,1

15 10 5

16,7

12,8 12,7 8,5 5,5

3,3 2,4

0 Fælles formål

Biblioteker

Kunst og kultur

Anlægsudgifter Ifølge tabel 20 blev der på Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område i 2013 budgetteret med nettoanlægsudgifter til it på biblioteksområdet, nøglesystem til biblioteker samt etablering af styrketræningscenter med videre i Gladsaxe Sportscenter, i alt 2,2 millioner kroner. Udgifterne blev på 3,3 millioner kroner. Afvigelsen i forhold til budgettet skyldes først og fremmest, at der blev bevilget yderligere 1,0 million kroner af videreførte driftsmidler til etablering af styrketræningscenter med videre i Gladsaxe Sportscenter.

Idræt

Fritid

Folkeoplysning

Herudover er der i 2013 afholdt udgifter til anlægsprojekter, der er bevilget i tidligere budgetperioder samt modtaget indtægter fra Lokaleog Anlægsfonden til Gyngemosehallen og erstatning vedrørende genopførelse af Restaurant Bolden på Gladsaxe Sportscenter. På anlægsprojekter bevilget i tidligere år var der alt i alt en nettoindtægt på 1,5 millioner kroner. Det samlede nettoforbrug var dermed på 1,8 millioner kroner i 2013.

73


Tabel 20. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets anlægsudgifter 2013. Anlægsprojekter millioner kroner (netto)

74

Vedtaget budget

Regnskab

It på biblioteksområdet

1,0

1,0

Nøglesystem biblioteker

0,7

0,7

Gladsaxe Sportscenter, etablering af styrketræningscenter m.v.

0,5

1,6

Forbrug på anlægsprojekter budgetteret i 2013

2,2

3,3

Projektforslag, Bagsværd Fort

0,0

1,7

Nedrivning lagerbygning og rensning forurenet jord, Bagsværd Fort

0,0

1,2

Gladsaxe Sportscenter, Genopførelse af Restaurant Bolden efter brand

0,0

-1,6

Gyngemosehallen

0,0

-5,3

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2013

0,0

2,5

Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2013

0,0

-1,5

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2013

2,2

1,8


75 Kultur-, Fritidsog IdrĂŚtsudvalget


Regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag Gladsaxe Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som Gladsaxe Kommune har driftsoverenskomst med. Anvendt regnskabspraksis er ændret i forhold til tidligere år Som følge af nye regler på området for frit valg af leverandør af hjemmehjælp, udgår afsnittet i kommunens årsregnskab om regnskabsmæssig redegørelse for omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand. Økonomi- og Indenrigsministeriets har med virkning fra 2013 præciseret at regnskabsposten 'Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår', som indgår i balancen under 'kortfristede tilgodehavender', alene må anvendes som en periodeafgrænsningskonto for udgifter og indtægter, som afholdes eller indbetales i gammelt regnskabsår, og som vedrører nyt regnskabsår. Ændringen forventes at blive implementeret i Gladsaxe Kommunes regnskab fra og med 2014.

76

God bogføringsskik Gladsaxe Kommunes bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. God bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.

Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører. Forudsætningen er dog, at indtægten er opgjort og faktureret. I modsat fald indregnes indtægten i det efterfølgende regnskabsår.


Regnskabspraksis Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jævnfør transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter ultimo januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller ibrugtaget. Præsentation af udgiftsregnskabet Gladsaxe Kommunes årsrapport tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsrapportens primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsrapporten indeholder en afrapportering af Gladsaxe Kommunes resultat og præsentation af væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Driftsudgifterne vises i regnskabet på udvalgsniveau. Præsentation af omkostningsregnskabet Som supplement til det udgiftsbaserede regnskab skal Gladsaxe Kommune opstille en balance opgjort efter omkostningsbaserede principper. Fra 2010 er regnskabspraksis for aflæggelse af det omkostningsbaserede regnskab ændret, så

det nu er frivilligt at udarbejde en resultatopgørelse, anlægsoversigt, pengestrømsanalyse samt omregningstabel, der har til formål at forklare forskelle mellem det omkostningsbaserede- og udgiftsbaserede resultat. Herudover er det frivilligt at opgøre og registrere feriepengeforpligtelserne i regnskabet. For at opretholde fuldstændigheden i det omkostningsbaserede regnskab har Gladsaxe Kommune valgt at opgøre og aflægge det samlede omkostningsbaserede regnskab inklusive de frivillige oversigter. Det omkostningsbaserede regnskab præsenteres i Årsrapportens regnskabsdel. Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret af Årsregnskabsloven. Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Der skal også udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Således indeholder årsrapporten generelle bemærkninger samt en gennemgang af udvalgte målsætninger og resultatkrav for de enkelte udvalg. Ligeledes er der udarbejdet en bilags-

77


samling til årsrapporten med de skemaer der rapporteres til ØIM samt mere detaljerede bemærkninger.

Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise Gladsaxe Kommunes aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler med videre. Aktivernes levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype Grunde og bygninger Tekniske anlæg, maskiner, transportmateriel m.v. Inventar

Levetider 30-50 år 20-100 år 3-10 år

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under 100.000 kroner – afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Udgifter på mere end 100.000 kroner, der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber og en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres som enten en forbedring af aktivet eller et nyt aktiv med henvisning til det oprindelige aktiv. Udgifter til vedligeholdelse og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Aktiverne værdisættes til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages op- og nedskrivninger, når der sker en objektiv konstaterbar hændelse, der resulterer i en ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet, således at opskrivninger forøger den bogførte værdi og nedskrivninger reducerer den bogførte værdi. Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal være væsentlig.

78


Regnskabspraksis Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 indregnes til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiverindregnes til kostpris. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer med videre) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Gladsaxe Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter.

Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Gladsaxe Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Gladsaxe Kommunes alternative lånerente. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over kontraktperiodens løbetid. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er ibrugtaget, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Gladsaxe Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jævnfør senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel.

79


For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode.

Omsætningsaktiver – tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.

Omsætningsaktiver – langfristede tilgodehavender Værdien af kommunens hjemfaldsklausuler er optaget i regnskabet som ejendommens offentlige ejendomsvurdering tilbagediskonteret fra hjemfaldstidspunktet. Som diskonteringsfaktor anvendes 3 procent pro anno.

Omsætningsaktiver – varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der foretages indregning af varebeholdninger over 1 million kroner og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Varelagre mellem 100.000 kroner og 1 million kroner registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris inklusive indirekte produktionsomkostninger. Omsætningsaktiver – fysiske aktiver til salg Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere.

80

Værdien af hjemfaldsforpligtelser vedrørende familieboliger og erhvervsejendomme optages i regnskabet under langfristede tilgodehavender, mens værdien af hjemfaldsforpligtelser vedrørende almene boligselskaber optages som eventualrettigheder. Omsætningsaktiver – likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter den kontante beholdning, bankindeståender og værdipapirer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Selvejende institutioners aktiver og passiver Aktiver og passiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune optages på balancen. For de selvejende institutioner, der udarbejder særskilt regnskab, optages aktiver og passiver på baggrund af institutionernes reviderede årsregnskaber.


Regnskabspraksis Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under hensatte forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet ud fra forudsætninger fra ØIM. Minimum hvert femte år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Der forudsættes en pensionsalder på 62 år og en grundlagsrente på fem procent. Gladsaxe Kommune hensætter endvidere til tjenestemænd i den lukkede gruppe, hvor kommunen har pensionsforpligtelsen frem til vedkommende fylder 63½ år. Herefter overtager Københavns Kommune pensionsforpligtelsen. Hensatte forpligtelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtelse.

Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. I forhold til pensionsforpligtelsen, miljøforpligtelserne, åremålsansættelserne og øvrige forpligtelser er årets ændring i forpligtelserne omkostningsregistreret på driften. Miljøforpligtelser indregnes primært ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen på balancedagen. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, folkekirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet.

81


82

Gladsaxe Kommunes feriepengeforpligtelse indregnes under den kortfristede gæld. Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage. Ændringen i feriepengeforpligtelsen fra primo til ultimo er indregnet i omkostningsregnskabet.

Opgørelsen viser kommunens pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Pengestrømsopgørelsen viser den samlede likviditet for både det skattefinansierede område og forsyningsområdet.

Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til.

Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ØIM har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning.


Ă…rsregnskab 2013

Ă…rsregnskab 2013

83


Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Note 1.000 kr.

Vedtaget budget 2013

Korrigeret budget 2013

Regnskab

Regnskab

2013

2012

3.360.320

3.360.320

3.359.091

3.138.715

796.469

796.469

795.154

872.317

I. Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning 1

1

Driftsindtægter

1.420.774

1.444.137

1.298.184

1.567.523

Indtægter i alt

5.577.564

5.600.925

5.452.429

5.578.555

Driftsudgifter

5.332.224

5.493.936

5.132.982

5.359.400

Driftsresultat

245.340

106.989

319.447

219.155

2

Anlægsindtægter

73.725

119.031

81.821

25.875

2

Anlægsudgifter

257.028

426.376

321.566

327.007

Anlægsresultat

-183.303

-307.345

-239.745

-301.132

Drifts- og anlægsresultat

62.037

-200.356

79.702

-81.977

Renteindtægter

13.809

13.809

13.625

17.937

Renteudgifter

33.207

33.207

33.591

33.543

Resultat af det skattefinansierede område

42.639

-219.754

59.736

-97.583

II. Forsyningsområdet Driftsresultat

11.645

8.620

23.313

79

Anlægsresultat

-63.093

-115.408

-89.160

-64.185

Resultat af forsyningsområdet

-51.448

-106.788

-65.847

-64.106

-8.809

-326.542

-6.111

-161.689

Resultat i alt

84


Note 1.000 kr.

Regnskab 2013

Regnskab 2012

3.359.091

3.138.715

I. Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning

795.154

872.317

Indtægter (øvrige)

1.380.005

1.593.398

Indtægter i alt

5.534.250

5.604.430

4

Ordinære omkostninger

5.241.846

5.452.409

5

Af- og nedskrivninger

137.403

170.528

Regulering af hensættelse til tjenestemandspension

-85.200

-80.749

-5.314

4.776

Omkostninger i alt

5.288.735

5.546.964

Resultat før renter

245.515

57.466

13.625

17.937

3

Regulering af skyldige feriepenge til funktionærer m.m.

Renteindtægter Renteudgifter Resultat af det skattefinansierede område

33.591

33.543

225.549

41.860

II. Forsyningsområdet 3

Indtægter

171.756

144.133

4

Ordinære omkostninger

159.826

143.795

2.743

1.993

Afskrivninger Regulering af hensættelse til tjenestemandspension Regulering af skyldige feriepenge til funktionærer m.m. Omkostninger i alt Resultat af forsyningsområdet Resultat i alt

94

93

139

94

162.801

145.976

8.955

-1.843

234.504

40.017

Omregningstabel 1.000 kr. Årets resultat (udgiftsbaseret)

-6.111

Køb af materielle anlægsaktiver (aktiverede anlægsudgifter)

290.479

Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver

-140.146

Regulering af hensættelse til tjenestemandspension Regulering af skyldige feriepenge til funktionærer m.m. Årets resultat (omkostningsbaseret)

85.106 5.175 234.504

85

Årsregnskab 2013

Resultatopgørelse (omkostningsbaseret)


Balance for Gladsaxe Kommune Aktiver Note

1.000 kr.

31.12.2013

31.12.2012

6

Grunde

1.231.170

1.244.677

6

Bygninger

2.591.959

2.335.624

6

Tekniske anlæg, maskiner, transportmateriel m.v.

65.061

75.662

6

Inventar

7.773

48.162

6

Materielle anlægsaktiver under udførelse

181.400

265.349

Materielle anlægsaktiver i alt

4.077.363

3.969.474

7

Aktier og andelsbeviser

1.299.717

1.296.637

8

Andre finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt

475.388

540.870

1.775.105

1.837.507

6

Grunde og bygning til salg

18.386

14.784

9

Tilgodehavender

20.561

58.766

932

1.033

10

Likvide beholdninger

126.779

-11.476

Omsætningsaktiver i alt

166.658

63.107

6.019.125

5.870.088

Værdipapirer

Aktiver i alt

Egenkapitalforklaring 1.000 kr. Egenkapital 01.01.2013

2.463.044

heraf primoregulering

-28.652

Årets omkostningsbaserede resultat

234.504

Afskrivninger af restancer og tilgodehavender Værdiregulering af kommunens andele i selskaber Regulering af værdi af hjemfaldspligt på ejendomme Ændring i aktiver tilhørende selvejende institution, hvis regnskab ikke føres hos kommunen Øvrige reguleringer Egenkapital 31.12.2013

-2.276 3.064 -128.337 7.894 13.944 2.620.489

Primoreguleringen består af dels en reduktion i værdien af aktiveret teknisk anlæg og inventar på 28.012 tusind kroner, dels en opjustering af skyldige feriepenge på 640 tusind kroner.

86


Balance for Gladsaxe Kommune Note 11

12 13

1.000 kr.

31.12.2013

31.12.2012

Egenkapital

2.620.489

2.491.696

Hensættelse til tjenestemandspension

1.669.589

1.756.959

Gæld til kreditinstitutter

535.870

503.817

Langfristet gæld vedrørende ældreboliger

633.160

613.833

Anden langfristet gæld

13.450

16.208

1.182.480

1.133.858

18.175

16.441

Skyldige feriepenge

304.966

309.502

Anden kortfristet gæld

223.426

161.632

Kortfristet gæld i alt

528.392

471.134

6.019.125

5.870.088

Langfristet gæld i alt 14

15

Nettogæld vedrørende fonds, legater og deposita

Passiver i alt Note: Eventualrettigheder og garanti- og eventualpropligtelser se henoldsvis note 16 og note 17.

87

Årsregnskab 2013

Passiver


Pengestrømsanalyse Regnskab 2013

1.000 kr.

Regnskab 2012

Årets resultat (omkostningsbaseret)

234.504

40.017

Af- og nedskrivninger tilbageført

140.146

172.521

Regulering af hensættelser tilbageført

-85.106

-80.655

Regulering af skyldige feriepenge tilbageført

-5.175

4.870

Forskydninger i langfristede tilgodehavender

3.171

-3.789

94.416

-62.952

1.082

741

Forskydninger i kortfristet gæld/tilgodehavender Forskydninger i aktiver og passiver tilhørende fonds, legater m.v.

-2.894

4.339

Pengestrømme fra driften

Kursreguleringer m.m.

380.144

75.092

Køb af materielle anlægsaktiver

-290.479

-298.442

Pengestrømme fra anlæg

-290.479

-298.442

Afdrag på lån

-51.896

-47.913

Optagelse af lån

100.486

77.200

48.590

29.287

138.255

-194.063

141.149

-198.401

-2.894

4.338

Regnskab 2013

Regnskab 2012

-11.476

182.587

Pengestrømme vedrørende finansiering Ændring i likviditet i alt heraf Ændringer registreret på Hovedoversigten Kursreguleringer m.m.

Finansieringsoversigt 1.000 kr. Likvid beholdning primo Årets resultat

-6.111

-161.689

Låneoptagelse

100.486

77.200

Afdrag på lån

-51.896

-47.913

-2.894

4.339

Kursregulering m.m. Øvrige finansforskydninger

98.669

-66.000

Ændring i likviditet i alt

138.255

-194.063

Likvid beholdning ultimo

126.779

-11.476

Note: Finansieringsoversigten omfatter kommunens frie likvide beholdning. Herudover havde kommunen en beholdning af deponerede beløb på 930 tusind kroner, hvorfor den samlede likviditet pr. 31.12.2013 udgjorde 127.709 tusind kroner.

88


Modpart

Oprindelig hovedstol

1.000 kr. Renteswap

Danske Bank

Renteloft

Danske Bank

Renteswap

Nordea

Barriere swap

Nordea

Modpart Gladsaxe Kommune

Nominel restgæld pr. 31/12 2013

Markedsværdi pr. 31/12 2013

Udløber

Renteforhold

28.500 28.500

17.813 17.813

-2.793

23-02-2026

Swap fra variabel til fast rente

54.905

31.275

-279

31-03-2025

Renteloft

Modpart Gladsaxe Kommune

34.299 34.299

31.308 31.308

-3.275

30-12-2016

Swap fra variabel til fast rente

Modpart Gladsaxe Kommune

34.279 34.279

30.960 30.960

-2.886

30-12-2016

Swap fra variabel til fast rente, hvis variabel rente er mindre end 5 % p.a.

89

Årsregnskab 2013

Finansielle instrumenter


HOVEDOVERSIGT Vedtaget budget 2013 1.000 kr.

A.

Udgift

Korrigeret budget 2013

Indtægt

Udgift

Indtægt

Regnskab 2013 Udgift

Indtægt

DRIFTSOMRÅDET (inkl refusion) 0.

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

110.947

-36.009

116.383

-37.030

114.948

-40.765

1.

Forsyningsområdet m.v.

180.064

-191.709

182.477

-191.097

147.154

-170.467

2.

Transport og infrastruktur

3.

Undervisning og kultur Heraf refusion

4. 5.

Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion

6.

Fællesudgifter og administration m.v. Driftsområdet i alt Heraf refusion

B.

90.001

-6.200

87.692

-5.000

81.334

-6.288

956.093

-146.942

982.808

-149.772

920.114

-160.471

0

-312

0

-312

0

0

359.831

-1.005

367.323

-2.657

368.376

-5.561

3.265.478

-1.183.140

3.346.543

-1.203.900

3.133.087

-1.022.845

0

-548.529

0

-559.395

0

-351.941

549.874

-47.478

593.187

-45.778

515.123

-62.254

5.512.287

-1.612.484

5.676.413

-1.635.233

5.280.135

-1.468.651

0

-548.842

0

-559.708

0

-351.941

ANLÆGSOMRÅDET 0.

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

23.095

-62.297

71.386

-85.254

51.941

-61.822

1.

Forsyningsområdet m.v.

63.093

0

115.608

-200

90.449

-1.289

41.429

-4.265

59.946

-11.793

33.952

-5.836

157.991

0

216.475

-7.000

171.011

-7.000

2.

Transport og infrastruktur

3.

Undervisning og kultur

4.

Sundhedsområdet

5.

Sociale opgaver og beskæftigelse

6.

Fællesudgifter og administration m.v. Anlægsområdet i alt

C.

RENTER (7.22.05 - 7.58.78)

D.

BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11)

0

0

1.702

-7.821

1.597

0

28.910

-7.163

66.693

-7.163

51.460

-7.163

5.603

0

10.174

0

11.605

0

320.121

-73.725

541.984

-119.231

412.014

-83.110

33.207

-13.809

33.207

-13.809

33.591

-13.625

16.523

0

0

0

141.149

0

Øvrige balanceforskydninger (8.25.12 - 8.52.62)

312.624

-289.595

312.624

-289.595

305.338

-404.007

Balanceforskydninger i alt

329.147

-289.595

312.624

-289.595

446.487

-404.007

51.967

0

51.967

0

51.896

0

6.616.195

-2.057.868

6.224.124

-1.969.393

E.

AFDRAG PÅ LÅN (8.55.63 - 8.55.79)

F.

FINANSIERING

SUM (A + B + C + D + E)

6.246.729 -1.989.613

Forbrug af likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11)

0

0

0

-301.211

0

0

Optagne lån (8.55.63 - 8.55.79)

0

-100.327

0

-100.327

0

-100.486

109.685

-906.154

109.685

-906.154

110.761

-906.634

0

0

0

0

719

0

Tilskud og udligning (7.62.80 - 7.62.86) Refusion af købsmoms (7.65.87) Skatter (7.68.90 - 7.68.96) Finansiering i alt SUM

90

0

-3.360.320

0

-3.360.320

1.698

-3.360.789

109.685

-4.366.801

109.685

-4.668.012

113.178

-4.367.908

6.356.414

-6.356.414

6.725.880

-6.725.880

6.337.302

-6.337.302


1.000 kr.

Vedtaget budget 2013

Korrigeret budget 2013

Regnskab 2013

574.049

615.108

508.631

Økonomiudvalget Politiske og administrative organisation Forsyningsvirksomheder og overførselsindkomster Økonomiudvalget i alt

1.082

2.529

560

575.131

617.637

509.191

Trafik- og Teknikudvalget Veje, trafik, grønne områder og byggesager

97.556

103.897

93.574

Trafik- og Teknikudvalget i alt

97.556

103.897

93.574

1.274.193

1.316.501

1.248.515

Børne- og Undervisningsudvalget Børn, unge og familier Takstfinansierede tilbud

-1.874

-5.568

-4.540

Overførselsudgifter m.v.

8.529

10.294

6.901

1.280.848

1.321.228

1.250.876

Børne- og Undervisningsudvalget i alt Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget Bibliotek, kultur, idræt, fritid og folkeoplysning

124.424

128.285

115.967

Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget i alt

124.424

128.285

115.967

Renovation

-3.631

-3.654

-12.175

Fjernvarmeforsyning

-8.014

-6.413

-10.611

Miljøudvalget

Miljø

2.239

2.680

1.743

Miljøudvalget i alt

-9.406

-7.387

-21.042

571.788

585.528

570.092

Seniorudvalget Tilbud til ældre Hjælpemidler m.v.

49.792

45.252

46.247

Almene ældre og plejeboliger

-33.354

-33.354

-32.875

Seniorudvalget i alt

588.225

597.425

583.464

240.633

245.258

240.255

41.930

41.930

40.853

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Voksne med særlige behov og sundhed Beskyttet beskæftigelse Takstfinansierede tilbud

-10.899

-5.006

-12.048

Personlige ydelser, medfinansieringsbidrag og ældreboliger

307.207

307.207

305.167

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget i alt

578.871

589.389

574.228

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Aktivering Forsørgelse Øvrige udgifter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i alt Nettodriftsudgifter i alt

26.392

24.720

30.711

626.532

662.617

660.983

11.230

3.368

13.533

664.154

690.705

705.227

3.899.805

4.041.180

3.811.484

91

Årsregnskab 2013

Nettodriftsudgifter fordelt på politiske udvalg


Nettoanlægsudgifter Vedtaget budget 2013

1.000 kr.

Korrigeret budget 2013

Regnskab 2013

Økonomiudvalget

61.931

83.461

22.799

Trafik- og Teknikudvalget

20.810

30.544

26.170

Børne- og Undervisningsudvalget

88.244

145.357

164.396

Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget

2.174

6.862

1.811

Miljøudvalget

64.695

117.938

89.951

Seniorudvalget

1.797

18.357

8.682

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget

6.745

20.234

15.094

0

0

0

246.396

422.753

328.904

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Nettoanlægsudgifter i alt

Videreførsel af driftsmidler til 2014 1.000 kr.

Overførsel netto

Økonomiudvalget Trafik- og Teknikudvalget

45.841 9.457

Børne- og Undervisningsudvalget

63.446

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

10.317

Miljøudvalget

2.361

Seniorudvalget

12.126

Sundheds- og Handicapudvalget

12.044

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

-10.348

Videreførsel af driftsmidler til 2014 i alt

145.244

Videreførsel af anlægsmidler til 2014 1.000 kr.

Overførsel netto

Økonomiudvalget Trafik- og Teknikudvalget

44.583 3.270

Børne- og Undervisningsudvalget

-19.219

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

5.051

Miljøudvalget

27.037

Seniorudvalget

6.967

Sundheds- og Handicapudvalget

4.123

Beskæftigelses- og integrationsudvalget Videreførsel af anlægsmidler til 2014 i alt

92

0 71.812


Note 1. Driftsindtægter og -udgifter 1.000 kr.

Vedtaget budget Udgift

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Korrigeret budget

Indtægt

Udgift

Regnskab

Indtægt

Udgift

Indtægt

110.947

36.009

116.383

37.030

114.948

40.765

90.001

6.200

87.692

5.000

81.334

6.288

Undervisning og kultur

956.093

146.942

982.808

149.772

920.114

160.471

Sundhedsområdet

359.831

1.005

367.323

2.657

368.376

5.561

3.265.478

1.183.140

3.346.543

1.203.900

3.133.087

1.022.845

Transport og infrastruktur

Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v. Driftsindtægter og -udgifter i alt

549.874

47.478

593.187

45.778

515.123

62.254

5.332.224

1.420.774

5.493.936

1.444.137

5.132.982

1.298.184

Note 2. Anlægsindtægter og -udgifter 1.000 kr.

Vedtaget budget Udgift

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v. Anlægsindtægter og -udgifter i alt

Korrigeret budget

Indtægt

23.095

62.297

Udgift

Regnskab

Indtægt

71.386

85.254

Udgift

Indtægt

51.941

61.822

41.429

4.265

59.946

11.793

33.952

5.836

157.991

0

216.475

7.000

171.011

7.000

0

0

1.702

7.821

1.597

0

28.910

7.163

66.693

7.163

51.460

7.163

5.603

0

10.174

0

11.605

0

257.028

73.725

426.376

119.031

321.566

81.821

Note 3. Indtægter (omkostningsbaseret resultatopgørelse) 1.000 kr.

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v.

Driftsindtægter A

Anlægsindtægter B

Indtægter A+B

40.765

61.822

102.587

6.288

5.836

12.124

160.471

7.000

167.471

5.561

0

5.561

1.022.845

7.163

1.030.008

62.254

0

62.254

1.298.184

81.821

1.380.005

Forsyningsvirksomheder m.v.

170.467

1.289

171.756

Indtægter forsyningsområdet

170.467

1.289

171.756

Indtægter skattefinansieret område

93

Årsregnskab 2013

Årsregnskab 2013 – noter til regnskabet


Note 4. Ordinære omkostninger (omkostningsbaseret resultatopgørelse) 1.000 kr.

Drifts- og anlægsudgifter

Aktiverede udgifter

Ordinære omkostninger

A

B

A-B

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

166.889

11.952

154.937

Transport og infrastruktur

115.286

1.706

113.580

1.091.125

147.306

943.819

369.973

0

369.973

3.184.547

41.842

3.142.705

526.728

9.895

516.833

5.454.548

212.702

5.241.846

Forsyningsvirksomheder m.v.

237.603

77.777

159.826

Ordinære omkostninger forsyningsområdet

237.603

77.777

159.826

Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v. Ordinære omkostninger skattefinansieret område

Note 6. Anlægsoversigt Grunde

Bygninger

Tekniske anlæg, maskiner, transportmateriel m.v.

1.243.923

3.053.652

213.084

1000 kr. Kostpris 01.01.2013

-755

19.393

-555

Årets tilgang

heraf primoregulering

1.910

48.967

3.464

Årets afgang

16.743

0

3.645

0

315.569

0

Overført Kostpris 31.12.2013

1.229.089

3.418.188

212.903

Opskrivninger 01.01.2013

0

0

0

Årets opskrivninger

0

0

0

Opskrivninger 31.12.2013

0

0

0

Af- og nedskrivninger 01.01.2013

0

708.609

139.086

heraf primoregulering

0

5.767

1.109

Årets afskrivninger

0

122.941

10.420

Årets nedskrivninger

0

4.699

0

Tilbageførte af- og nedskrivninger

0

0

1.664

Af- og nedskrivninger 31.12.2013

0

836.250

147.843

1.229.089

2.581.938

65.061

2.080

10.021

1.231.170

2.591.959

Regnskabmæssig værdi 31.12.2013 Regnskabmæssig værdi 31.12.2013 af aktiver tilhørende selvejende instituioner hvis regnskab ikke føres hos kommunen Regnskabmæssig værdi 31.12.2013 inklusiv selvejende institutioner

94

65.061


Note 5. Af- og nedskrivninger Afskrivninger

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

18.927

Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet

2.821 52.570 151

265.615

56.933

4.699

137.403

6.002

132.704

Materielle anlægsaktiver under udførelse

4.699

6.002

I alt

206.012

2.821 52.570 52.233

Fællesudgifter og administration m.v.

Af- og nedskrivninger i alt 18.927

151

Sociale opgaver og beskæftigelse

Inventar

Nedskrivninger

Immaterielle anlægsaktiver

Varebeholdninger

1.262

0

Grunde og bygninger bestemt til videresalg 14.784

Total

4.998.332

-76.641

0

0

0

0

-58.557

916

231.621

0

0

3.602

290.479

0

0

0

0

0

20.388

0

-315.569

0

0

0

0

206.927

181.667

1.262

0

18.386

5.268.424

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

197.069

267

1.262

0

0

1.046.293

-37.422

0

0

0

0

-30.546

2.085

0

0

0

0

135.447

0

0

0

0

0

4.699

0

0

0

0

0

1.664

199.154

267

1.262

0

0

1.184.776

7.773

181.400

0

0

18.386

4.083.648 12.101

7.773

181.400

0

0

18.386

4.095.749

95

Årsregnskab 2013

1.000 kr.


Note 7. Aktier og andelsbeviser 1.000 kr. Selskabets navn

Selskabets egenkapital 2012

Vandsamarbejde Sjælland* I/S Vestforbrænding HMN naturgas Centralkommunernes Transmissionssselskab

Mølleåværket Renseanlæg Lundtofte Lynettefællesskabet I/S

Nordvand a/s

Værdi af ejerandel

Værdi af ejerandel

15,0

0

826.558

7,3

60.339

59.118

1.844.300

3,8

69.663

64.586

998.873

3,5

34.961

45.745

500

3,1

16

85

19.020

5,6

1.065

1.019

466.620

33,4

155.991

152.806

1.850.346

4,3

79.750

78.492

0

30,3

0*

0*

4.229

52,0

2.199

1.942

1.974.287

45,4

895.734

892.844

1.299.717

1.296.637

UU-Nord*** I/S Danmarks Rostadion Bagsværd

2012

0

Vores Rens** I/S Smoka

Gladsaxe Kommunes ejerandel

2013

Aktier og andelsbeviser i alt

Selskabet er ophørt ult. 2012. Det er ved udgangen af 2013 under likvidering af advokatfirma og værdien kan ikke opgøres pr. 31/12 2013. Optages under eventualrettigheder. ** Selskabet under etablering i 2013 *** Værdien af UU-Nord optages under eventualforpligtelser. *

Note 8. Andre finansielle anlægsaktiver 1.000 kr. Udlån til beboerindskud* Andre langfristede udlån og tilgodehavender

*

Deponerede beløb

2013

2012

14.922

13.650

326.626

459.643

930

1.911

Udlæg vedrørende forsyningsområdet

132.909

65.666

Andre finansielle anlægsaktiver i alt

475.388

540.870

2013

2012

Der er i alt foretaget nedskrivning på 1.250 tkr. til forventede tab.

*

Note 9. Tilgodehavender 1.000 kr. Tilgodehavender hos staten Tilgodehavender i betalingskontrol Andre kortfristede tilgodehavender Mellemregning mellem årene

24.531

43.792

104.481

102.837

0

-4.079

-118.702

-97.459

Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst

10.250

13.675

Tilgodehavender i alt

20.561

58.766

96


1.000 kr.

2013

2012

Kontante beholdninger

1.365

1.392

-203.010

-338.204

2.558

2.595

315.181

312.248

10.685

10.493

126.779

-11.476

2013

2012

182.948

107.977

Indskud i pengeinstitutter Investeringsforeningsbeviser Realkreditobligationer Statsobligationer Likvide beholdninger i alt

Note 11. Egenkapital 1.000 kr. Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Modpost for donationer

37.734

29.650

3.875.067

3.846.630

10.509

3.172

Balancekonto

-1.485.769

-1.495.733

Egenkapital i alt

2.620.489

2.491.696

2013

2012

Note 12. Gæld til kreditinstitutter 1.000 kr.

3.474

3.579

Kommunekredit

Realkreditinstitutter

532.395

500.238

Gæld til kreditinstitutter i alt

535.870

503.817

1.000 kr.

2013

2012

Langfristet gæld vedrørede selvejende institutioner med driftsoverenskomst

4.117

4.937

Note 13. Anden langfristet gæld

Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor Andre kommuner og regioner Anden langfristet gæld i alt

560

560

8.773

10.711

13.450

16.208

97

Årsregnskab 2013

Note 10. Likvide beholdninger


Note 14. Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita* m.v. 1.000 kr.

2013

Staten

Aktiv

Legater

Aktiv

443

442

Deposita*

Aktiv

413.385

444.342

Staten

Passiv

0

11.755

Legater

Passiv

443

442

Deposita*

Passiv

431.560

460.783

18.175

16.441

Nettogæld vedrørende fonds, legater og deposita*

0

2012 11.755

* Deposita omfatter primært skadesløsbreve udstedt i forbindelse med udlån til pensionister til betaling af ejendomsskatter.

Note 15. Anden kortfristet gæld 1.000 kr.

2013

2012

Kassekreditter og byggelån

41.104

38.707

Kortfristet gæld til staten

10.518

9.989

1.360

1.360

163.432

104.765

7.011

6.811

223.426

161.632

Andre kommuner og regioner Mellemregningskonti Selvejende institutioner med driftsoverenskomst Anden kortfristet gæld i alt

98


Værdien af hjemfald vedrørende almene boligselskaber og erhvervsejendomme med særlige vilkår udgør pr. 31.12.2013 395.074 tusind kroner. Gladsaxe Kommune havde pr. 31.12.2013 sikkerhed i følgende ejendomme: Pantebreve nominelt 32.731 tusind kroner i ejendom, der ejes af den selvejende institution Center for Døve. Pantebrev nominelt 210 tusind kroner i ejendom, der ejes af den selvejende institution Kagså Kollegiet. Pantebrev nominelt 2.130 tusind kroner i ejendom, der ejes af den selvejende institution Dagcenter Christianehøj. Kommunens indskud i Landsbyggefonden og i pleje- og ældreboliger samt kommunens driftsstøttelån udgjorde pr. 31.12.2013 154.990 tusind kroner. I henhold til driftsoverenskomst med AB Skovdiget, har Gladsaxe Kommune sikkerhed i AB Skovdigets bygninger. Værdien er pr. 1.1.2012 opgjort til 22,9 millioner kroner og er eksklusiv forrentning. Hvis driftsoverenskomsten med AB Skovdiget opsiges, vil et endeligt provenue blive opgjort i henhold hertil.

Note 17. Garanti- og eventualforpligelser Gladsaxe Kommune havde pr. 31.12.2013 garantiforpligtelser for 656.877 tusind kroner. Kommunen hæfter endvidere solidarisk sammen med de øvrige ejere i en række selskaber, hvor kommunen er medejer og hvor ejerkredsen består af kommuner og lignende. Den solidariske hæftelse kunne pr. 31.12.2013 opgøres til i alt 6.230.565 tusind kroner. Forpligtelsen vedrørende kommunens kontrakter om operationel leasing udgjorde pr 31.12.2013 4.757 tusind kroner. Krav fra Københavns Kommune på 4.308 tusind kroner afventer afgørelse i Ankestyrelsen.

99

Årsregnskab 2013

Note 16. Eventualrettigheder


Gladsaxe Kommune Økonomisk sekretariat Rådhuset Rådhus Allé 2860 Søborg

Layout: Grafia • Marts 2013

gladsaxe.dk

Årsrapport 2013  

Gladsaxe Kommunes Årsrapport 2013