60+ december 2011

Page 13

Nye tilskudsregler for hjemmeservice Der er kommet nye regler om tilskud til hjemmeservice. Med de nye regler kan du få servicefradrag (håndværkerfradrag) for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på din bolig. Du kan få fradrag for op til 15.000 kr. inkl. moms og sparer på den måde 5.000 kr. i skat. Oplys din udgift på skat.dk/tastselv

Hygge på Telefonfabrikken Hyggeklubben på Telefonfabrikken fejrede sidste år 40 års jubilæum. Fra starten har klubben levet op til sit navn, når medlemmerne hygger med alt lige fra billard og strik til kortspil og fester.

24

AF RITA BENDTSEN, SENIORRÅDET

Hyggeklubben hører hjemme i Telefonfabrikken, Gladsaxe Kulturhus – det tidligere Aktivcenter. Hvor der før var samlebånd, produceres nu hygge, når de 145 medlemmer mødes til samvær, spil og meget andet. Formålet er at være et socialt og hyggeligt sted for Gladsaxes efterlønnere, førtidspensionister og pensionister. En dør til samvær Når man træder ind af døren til klubben, mødes man af livlig snak, hygge og raslen fra raflebægerne. Hver mandag mødes omkring 50 medlemmer til samvær, snak og spil. Ved dartspillet er der gang i en konkurrence, og ved et bord er der gang i kortspillene, både cana-

sta og whist. Ved siden af sidder en gruppe kvinder og strikker og sludrer. Har man lyst, er der fælles frokost, hvor man kan medbringe mad eller købe i klubben. Naturligvis er der kaffe, kage og drikkevarer. Alt sammen til rimelige priser. Fra turneringer til fødselsdage Hyggeklubben byder blandt andet også på mulighed for at deltage i små indbyrdes turneringer ved de tre billardborde, klubben råder over. Det kulminerer med klubbens årlige nytårscup for mænd og kvinder. Hvert kvartal er der fødselsdagskomsammen for de, som har haft fødselsdag. Medlemmerne bager boller og bestyrelsesformand Kirsten Otto laver lagkage. Og så bliver der selvfølgelig hygget og sunget. Derud-

over holder klubben hvert år fest for at fejre fastelavn, forår, efterår og jul.

Klubben har åbent kl. 10-16 mandag-onsdag, fredag til kl. 15.30. Der er en årlig skovtur, og hver tredje onsdag er der banko, hvor gæster er velkomne. Klubben vil meget gerne have flere medlemmer og nye input. Gerne personer i starten af 60’erne. Medlemskab koster 50 kr. halvårligt. Du kan søge om tilskud til kørsel til klubber og foreninger. Kontakt Sundhedsafdelingen på sundhedsafdelingen@gladsaxe.dk eller på telefon 39 57 55 88 for information.

Vedligeholdelse skal udføres af en momsregistreret virksomhed, mens serviceydelser også kan udføres af privatpersoner. Personen skal være almindelig skattepligtig og fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret. Servicefradraget dækker arbejdsløn til ydelser som for eksempel rengøring, vinduespudsning og havearbejde samt diverse vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger. Borgere, der indtil 1. september 2011 har benyttet Hjemmeserviceordningen, kan fortsat benytte denne ordning og få 30 procent i tilskud fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til udgiften. Du kan læse mere om de regler på skat.dk/servicefradrag

25


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.