60+, nr 1-2016

NR. 1 – MARTS 2016

TEMA: Demens og forebyggelse 60+ stafetten: Vi er generationen, der kan og tør alt Side 6 Skovture, Handicaprejser, Danmarksture og Udlandsrejser Side 24

Indhold

5

8 14

6 29

60+ er Gladsaxe Kommunes ældreblad, som omdeles til alle 60+borgere, dog kun i ét eksemplar til hver husstand.

Med 60+ ønsker Gladsaxe Kommune at informere ældre og deres pårørende om aktuelle tilbud, aktiviteter og arrangementer i kommunen med fokus på socialt samvær, forebyggelse og sundhed.

Hvis du ikke modtager eller ikke ønsker at modtage 60+, kan du kontakte Ea Lykke Elsborg, ældrekonsulent, telefon: 39 57 55 43, mail: sofeel@gladsaxe.dk Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef

18 3 Tak for en dejlig oplevelse!

4 Ældrepris til ildsjæl 5 Ro-motion i den smukke natur 6 Stafetten 8 Hvad skal vi lave i dag, morfar?

20 Seniorcenter Rosenlund søger frivillige til demens området 21 Forebyggende hjemmebesøg med fokus på trivsel 22 Seniorbofællesskab i Glad saxe – er det en mulighed?

24 Tag med på skovtur til TEMA: dejlige Møn 26 Danmarksture, HandicapDemens og forebyggelse 10 80.000 danskere lider af en rejser og Udlandsrejser demenssygdom 28 Træn med råd og vejledning 12 'Man skal huske at sige pyt' 29 Stort set så råhygger vi ...

14 'Jeg kunne ikke forstå 30 Flere har diabetes – også hendes vrede' uden at vide det 16 Candlelight Dinners 31 Gladsaxes borgerrådgiver tænder lys er klar til at hjælpe 18 Masser af liv på Bakke 31 Hjælp sårbare børn med at gårdens demenscenter finde gode voksenvenner 20 Giv Rosenlunds beboere 32 Nyt fra seniorråds vind i håret på en rickshaw formanden

Redaktionen: Jesper Nicolajsen, redaktør Ea Lykke Elsborg, medredaktør Morten Holm Christensen Lotte Sigvardt Rune Schmidt Charlotte Helsted Bjarne Mogensen Birgit Poulsen Layout: Jette Klingsholm Fotos: Redaktionen Oplag: 11.600 Trykt på miljøpapir af KLS Grafisk Hus A/S

Næste nummer af 60+ i Gladsaxe udkommer august 2016.

Du kan få 60+ digitalt. Bestil et abonnement på gladsaxe.dk/60+ så får du bladet pr. mail. Ønsker du herefter ikke længere at få bladet pr. post, skal du blot udfylde felterne under 'Afmeld det trykte blad'.

Tak for en dejlig oplevelse !

– Demensindsats med fokus på mennesket 60+ retter i dette nummer fokus på borgere, der er ramt af demens. Mange kender fra deres familie og omgangskreds mennesker, der er ramt af demens. At være ramt af demens er mange forskellige tilstande og viser sig på mange forskellige måder. Det kan være, at man ikke kan huske mere, ikke kan finde hjem eller have problemer med at finde ud af, hvad en håndvask er for noget. Der er både glæder og sorger.

Det kan de pårørende tale med om, og inde i bladet giver to ægtepar, hvor den ene part er ramt af en demenssygdom, dig et indblik i deres dagligdag i to åbenhjertede interviews.

Flere og flere mennesker bliver ramt af demens, og mange familier bliver påvirket. Forandringen kan være stor, og især de nærmeste pårørende kan blive trætte, kede af det og opleve det svært, at det menneske, de kendte engang, måske er væk for dem.

Demens kan ikke helbredes, men der er muligheder for at forhale udviklingen af demens ved tidlig opsporing. Det er også muligt stadig at få gode oplevelser både som borger og familie, selvom én af ens kære er ramt af demens. At få en god middag, at være sammen med andre på ferie og at gå ture i skoven. Det kan også være vigtigt at få hjælp og støtte. Men det kan være svært at bede om hjælp.

Alzheimerforeningen, kommunens demenskoordinatorer, egen læge, hjemmepleje og daghjem – mange kan støtte i hverdagen. I bladet kan du læse mere om kommunens tilbud, blandt andet Candlelight Dinner og mulighederne for at få hjælp og støtte.

Gladsaxe Kommune arbejder målrettet frem mod tidlig opsporing, fordi en tidlig indsats kan få stor betydning i hverdagen. Vi har også meget fokus på at kvalificere vores pleje og omsorg til borgere og beboere med demens.

Selv om meget fokus er på medicin og sygdomsbehandling, så vil vi målrettet træne os selv til også at have fokus på at se mennesket, før vi ser sygdommen. Det gør vi ved, via Personcentreret Omsorg, at arbejde med inklusion, identitet, tilknytning, pleje og omsorg og meningsfuld aktivitet. Vi skal træne os selv på de psykosociale behov, mennesker har. Vi skal støtte op og hjælpe omkring de funktioner, borgeren ikke selv har evne til at håndtere mere.

Det giver mening og skaber glæde. Derfor citatet ’Tak for en dejlig oplevelse’. Det hører vi tit på Bakkegården. Jeg hørte det sidst for nogle dage siden, da en beboer og jeg fodrede får. Hun elsker at være ude. Hun synes, at det er dejligt at tage sig af nogen.

Gulerødderne blev snittet af øvede hænder, og hun oplever, at de kender hende, når de kommer løbende for at få lækkerier. En god dag for beboeren – men sandelig også meningsfuldt og dejligt for os medarbejdere.

Mette Thoms, leder på Seniorcenter Bakkegården

3

Ældrepris til Jernbanehavens omsorgsfulde ildsjæl sin store, omsorgsfulde indsats Årets modtager af over for beboerne i pensionistÆldreprisen, Inge boligerne i Jernbanehaven.

Petersen, får prisen for sin store indsats og Indstillet af alle beboere I Jernbanehaven er Inge Peterkærlig omsorg for beboerne i pensionist- sen en vellidt og altomfavnende ildsjæl, der hjælper til overalt, boligerne i Jernbanehvor beboerne har brug for det. haven.

Og hendes indsats er værdsat.

Siden 2005 har Gladsaxe Kommune uddelt Ældreprisen til mennesker eller foreninger, der yder en ekstraordinær indsats over for kommunens ældre. Årets prismodtager er Inge Petersen, der får prisen for

4

Det var nemlig alle 40 beboere i Jernbanehaven, der stod bag indstillingen af Inge Petersen til året ældrepris.

Og Inge Petersen blev overrasket, da borgmester Karin Søjberg Holst (A), sammen med medlemmer af seniorudvalget og seniorrådet samt social- og sundhedsdirektøren, pludselig dukkede op for at overrække hende prisen under den årlige jule-komsammen i fælleshuset

med gløgg og æbleskiver for beboerne. Et arrangement, som Inge Petersen er drivkraften bag, ligesom hun også står for den årlige påskefrokost, sommerfesten med grillmad, fejringen af runde fødselsdage, traktementerne ved foredrag i salen – og den dejlige hjemmebag til fælleskaffen i festsalen om mandagen.

Med prisen fulgte en stor buket blomster, et diplom og en kontant anerkendelse på 10.000 kr.

Ro-motion i den smukke natur

I 2013 blev jeg pensioneret, og de ekstra fritid skulle bruges til noget med natur og motion. Jeg var medlem af Gladsaxe Kanoog Kajakklub og fik kontakt til én af klubbens medlemmer, også pensionist, og vi begyndte at ro sammen.

Vi har roet sammen siden september 2013. Søens liv med dyr og planter, kombineret med hyggelig snak, giver ny energi.

Frisk luft og motion er godt for alle. Ofte har vi talt om at skaffe flere medlemmer, som kunne ro sammen med os i dagtimerne.

Det er mere sikkert at ro sammen med andre, og rarere at have flere at dele oplevelserne med.

i både april og august. Hjælpsomhed og entusiasme hos alle har gjort det til en succes.

De nye, stabile både har vist sig meget velegnede til formålet.

Nye kurser til foråret Vi har haft ni 60+ere på kursus.

I dag er alle friroet og har gennemgået kursus og er meldt ind i klubben. Vi ror to gange om ugen, tirsdag og torsdag kl. 10, og der er altid mulighed for at ro sammen med andre.

Vi træner og hjælper hinanden med at forbedre teknikken og har mange dejlige ture og oplevelser.

Til foråret tilbyder vi kursus for nybegyndere igen. Du skal være glad for friluftslivet og kunne svømme 600 meter. Har du tid og lyst, så er denne herlige form for motion og socialt samvær måske noget for dig.

Der er orienterende møde torsdag 14. april kl. 13 i klubbens lokaler på Kongshvilebakken 2-8.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Inger Skov på telefon 28 26 78 83 eller på mail: ingerskov22@gmail.com

af INGER SKOV, GLADSAXE KANO- OG KAJAKKLUB

Kunne du tænke dig at lære at ro, at nyde naturen og samværet med andre og samtidig få god motion ? – Gladsaxe Kano- og Kajakklub holder kurser for 60+’ere.

Kajakker egnede til nybegyndere I 2015 fik klubben fire meget stabile kajakker, velegnede til nybegyndere. Bådene var doneret af Velux Fonden og Friluftrådet. Ved at invitere flere til at ro kajak, fik klubben flere medlemmer, og vi fik nogle flere at dele glæden ved friluftslivet med.

Gladsaxe Kano- og Kajakklub startede 60+ hold i april 2015. Først med et orienteringsmøde og derefter et tilbud om et kursus for nybegyndere.

I 2015 har vi gennemført kursus

5

af JESPER NICOLAJSEN, JOURNALIST

STAFETTEN Redaktionen har fået et brev fra en kommende læser, 59-årige Morten Lind. Hjemme hos sin snart 90-årige mor var han faldet over 60+ bladet, som han nysgerrigt læste igennem med tanke på, at han jo snart selv får bladet.

I brevet skriver han blandt andet: ’Umiddelbart er 60+ jo et fremragende informationsorgan for ældre, men jeg kan ikke rigtigt finde mig selv eller min omgangskreds i bladet’.

I redaktionen besluttede vi os derfor for at lade Morten Lind starte en serie af artikler med repræsentanter for hans generation, der så småt er på vej på efterløn eller pension.

6

Artiklerne er tænkt som en stafet hvor den, der medvirker i artiklen, selv skal finde én at give stafetten videre til i næste nummer af 60+.

Vi er generationen, der tør og kan alt Morten Lind er vokset op i 60’erne og start 70’erne i slipstrømmen af ungdomsopgøret med forældregenerationen, der havde travlt med at navigere i det nye velfærdssamfund.

Det efterlod, ifølge Morten Lind, et frirum til hans generation, der selv måtte finde ud af tingene og som derfor udviklede en stærk tro på sig selv, de nu bærer med sig ind i seniorlivet.

Der har altid været fart på Morten Lind.

I de tidlige år som ubekymret teenager, susende ud ad Bagsværdvej med gashåndtaget i bund på sin jugoslaviske Tomos knallert, og senere i arbejdslivet som filmoperatør i Bagsværd Bio, caféejer og restauratør i Grand Teatret og på Nørrebro og som gartner og buschauffør. Og i fritiden som medlem af skole- og boligbestyrelse, drivkraft i Nanna Klubben i slut 80’erne og som skribent for buschaufførernes fagblad. Og læg så lige en familie med fire nu voksne børn oveni.

Frihed og selvforvaltning – Jeg har altid haft en tro på mig selv og aldrig været bange for at kaste mig ud i alt muligt. Jeg har aldrig været optaget af, hvad andre tænkte om mig eller det, jeg lavede, siger Morten Lind, der er sikker på, at den indre styrke kommer fra hans opvækst.

– Vi fra 50’erne lå i slipstrømmen af 60’ernes ungdomsoprør. Vi var ikke i fronten som Klaus Rifbjerg eller Troels Trier og andre fra ’40’erne. Næ, vi samlede deres erfaringer op og gjorde det til vores liv.

Vi lærte frihed og selvforvaltning. Vi lærte sindssygt meget af generationen før os – uden at de vidste det. For de havde travlt med deres verden og frigørelsen, og vores forældre havde travlt med at navigere i det nye samfund med velstand, børnehaver og både far og mor på arbejde.

Verden lå åben Morten Lind fik, som mange børn fra 50’erne, med andre ord lov til at passe sig selv. Og i Gladsaxe var der, ifølge Morten Lind, gode muligheder for at vokse som barn og ung i 60’erne.

– Erhard var borgmester, og han mente, at vi unge skulle lære noget, dyrke sport, have udfordringer og more os, mens vi formede os selv. Vi kunne og turde alt, og vi spurgte ikke nogen om noget. Det betød, at vi var mange, der blev stærke, uden frygt og med en stærk tro på os selv, siger Morten Lind, der husker en verden i Gladsaxe, der lå åben for hans fødder.

– Vi byggede tømmerflåder med olietønder og affaldsbrædder i udgravningerne til Høje Gladsaxe. Vi lavede huler i Smør- og Fedtmosen, blev bidt af mosegrise og ræsede på vores tunede knallerter ud langs fæstningsvolden helt ud til Gl. Køge Landevej. I weekenden turede vi mellem Club 69 på Søborg Torv og Bagsværd Kro. Vi så op til de engelske og amerikanske rockbands og begyndte derfor at spille selv. Vi arbejdede fra vi var 12-14 år og passede samtidig vores skole.

Og vi fulgte med i den politiske samfundsudvikling, hvilket gjorde os til ’politiske dyr’ i elevråd, organisationer og foreninger.

Musik, politik og it Derfor kunne Morten Lind godt tænke sig at se mere i 60+ om begivenheder inden for musik og politik, som for eksempel årsdage for store begivenheder, og også noget mere om computere og it, der ikke kun handler om at få hjælp til de grundlæggende greb.

– Min generation har været på internettet siden midt i halvfemserne, jeg med en 33K opkaldsforbindelse, og vi er vokset op med alle de forskellige computere.

Så vi er superbrugere, og jeg har sågar lært at lave apps. Så jeg kunne da sagtens se mig selv lave noget med vedligehold af hjemmesider eller andet, når jeg går på efterløn om fire år. For jeg skal helt sikkert nok finde noget at kaste mig over.

Morten Lind har valgt at give stafetten videre til sin gode barndomsven Egil Dræger i næste nummer af 60+.

7

Hvad skal vi lave i dag,

af CHARLOTTE HELSTED, SENIORRÅDET OG nIELS LEEGAARD, BYPLAN OG LANDSKAB

Som bedsteforældre elsker vi at forkæle vores børnebørn. Hvad kan vi hygge os med i dag, hvor skal vi tage hen? Ofte med leg i haven, biblioteksbesøg, biograftur eller en tur til Experimentariet, Tivoli eller Den Blå Planet.

Men vi kan jo også søge de gratis glæder i vores egen kommune. Her er nemlig rigtig mange muligheder.

Offentlige motionsog legepladser Kommunen ejer og driver en lang række offentlige legepladser. Disse henvender sig fortrinsvis til børn i børnehavealderen, men også lidt ældre børn kan få dejlige stunder her. Byens Arena i Høje Gladsaxe er et aktivitetsstrøg for børn i skolealderen med arenaer til leg og bevægelse (se kort A-L).

8

Klubber og børneinstitutioner med dyr I forbindelse med klubber findes der flere steder folde, hvor man kommer tæt på dyrene, eksempelvis får, heste og kaniner. Der er fri adgang, men det er en god idé at spørge medarbejderne, om man må gå rundt og se på dyrene (se kort M-V).

Parker og naturområder Du kan frit og gratis bruge kommunens parker og grønne anlæg. Gå ture, lege, bygge huler, fange fisk, lave bål og riste pølser – eller opdage fiskehejren, sommerfuglene, billerne i de rådne træer eller musvågernes lydløse flugt gennem træerne. I Radiomarken er der grillplads ved Tyrolerhuset på Nybrovej og et bålhus og shelter ved Natur-og Sejlklubben ved Bagsværd Sø. Der er også en bålplads på Cirkuspladsen på Værebrovej (se kort 1-11).

Fri adgang til legepladser på skoler og børnehaver Alle legepladser på kommunens skoler og børneinstitutioner er åbne for offentligheden hele weekenden og uden for institutionernes åbningstid, typisk fra klokken 17. Her kan man bruge de faste legeredskaber, legearealer og boldbaner. Man skal naturligvis passe på tingene. Enkelte steder kan midlertidigt være lukket, men så er der skiltning herom.

Kommende legeplads X. En tema-legeplads ved Hovedbiblioteket. På Gladsaxedagen 2016 åbner en ny legeplads, hvor børn kan gå på opdagelse og lege i børnelitteraturens ældre og nye klassikere. Der kommer også en scene til arrangementer og et område med vipper og trampoliner inspireret af de berømte børnerim fra Okker gokker gummi klokker.

1. Aldershvile Slotspark 2. Bagsværd Sø 3. Bagsværd Søpark 4. Bagsværdfortet 5. Gladsaxefortet 6. Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park 7. Hareskovene 8. Kagsåparken 9. Nybro Åmose 10. Radiomarken 11. Smør- og Fedtmosen

morfar ?

7

9

2

B

10 3

ovej

Værebr

rdvej

Bagsvæ

B H agsv ov æ ed rd ga de

M

O C

11

Buddingevej

1

M. Værebro Klub, Værebrovej 82c (får, geder, heste, ænder, kaniner, høns) N. Mosen, Høje Gladsaxe 130 (heste, kaniner, får, grise, høns) O. Radiomarken v/ Klub 144, Bagsværdvej 144 (får og kaniner) P. Grønnemosegård, Dynamovej 1-5 (heste) Q. Bagsværd Fort, Møllemarken 27 (kaniner) R. Klub Søborg, Frødings Allé 4 (kaniner) S. Klub Kilden, Kildebakkegårds Allé 125 (kaniner) T. Klub 222, Buddingevej 222 (kaniner) U. Klub Egegården, Klausdalsbrovej 195 (kaniner) V. Stenhøj, Abelsvej 28 (høns)

V E 4Q D

T

Bu

dd

A. Byens Arena, Høje Gladsaxe 1-49 B. Poppelkrogen, ved Bagsværdvej 206-212 C. Sandkrogen, Sandkrogen ved P-plads D. Hørmarken, Hørmarken 9 E. Bagsværdfortet, Møllemarken 27 F. Søborg Torv Parkanlæg, Søborg Torv 2-12 G. Toftekærs Legeplads, Toftekærsvej 158 H. Tinghøj Legeplads, Hjørnet af Tinghøjparken og Tinghøjvej I. Magle Torv Parkanlæg, Magle Torv J. Garhøj, Holmevej 9-15 K. Wergelandsparken, Wergelands Allé 23 L. Søborg Kirkes Legeplads, Søborg Hovedgade 81

ing

eH

ov

U

ed

5

P 8

de

j

e ingv

R axe

ds Gla

ga

G Rådhuset

HX

S

Sø

bo

F A N

Gladsaxeve

rg

H

ov

RL K

ed

ga

de

j

J 6

I

9

For yderligere oplysninger eller en guidet tur i naturområderne, kontakt Grøn Guide Jesper Bjerring Larsen på telefon 39 57 69 20.

80.000

danskere er ramt af en demenssygdom

I de senere år er der kommet langt mere fokus på demens og demenssygdomme.

Det anslås, at omkring 80.000 mennesker i Danmark er ramt af en demenssygdom. Gladsaxe Kommune har særligt uddannede demenskoordinatorer, der kan give råd og vejledning samt koordinere indsatsen omkring det menneske, der er ramt af demens og dennes familie.

Demens er ikke en specifik sygdom, men en fællesbetegnelse for en lang række sygdomstilstande, der medfører en svækkelse af de mentale funktioner. I Danmark skønnes omkring 80.000 at være ramt af demens og tallet er stigende. Dermed bliver flere og flere mennesker berørt af demenssygdomme, både direkte og indirekte.

Særlig uddannede demenskoordinatorer

10

Gladsaxe Kommune har særligt uddannede demenskoordinatorer, der giver råd og vejledning samt koordinerer indsatsen omkring den demente og dennes familie.

Demenskoordinatorerne har mulighed for at tilbyde en pårørendegruppe, målrettet til ægtefæller til demensramte samt en pårørendeskole til voksne børn, hvis forældre er demensramte.

Trænings- og dagtilbud på seniorcentre På to seniorcentre er der særlige træningstilbud i grupper for mennesker, der er ramt af demens, hvor der lægges vægt på socialt samvær, fysisk træning og andre aktiviteter. Seniorcentrene Egegården og Møllegården har også særlige dagtilbud på demensdaghjemmene Egeklubben og Mølleklubben.

Midlertidig og permanent aflastning og ophold Får borgeren midlertidigt behov for hjælp døgnet rundt, kan borgeren blive visiteret til en rehabiliteringsplads og akutplads på Træningscenter Gladsaxe. Bliver det på et tidspunkt vanskeligt at klare sig i eget hjem, kan det blive nødvendigt at overveje en permanent bolig på et seniorcenter.

Personlig eller praktisk hjælp i hjemmet Er der brug for personlig eller praktisk hjælp i hjemmet, kan kommunens visitation kontaktes. Visitator vil, i samråd med

borgeren og pårørende, vurdere behovet for hjælp og støtte. Samme procedure gælder ved behov for besøg af hjemmesygeplejersken.

TE M

Fuldmagter og værgemål

De fire hyppigste demenssygdomme Det anslås at mere end 200 forskellige sygdomme medfører demens. De fire hyppigste demenssygdomme er:

Alzheimers sygdom I starten rammer sygdommen kortidshukommelsen. Sproget kan blive påvirket, man kan få svært ved at koncentrere sig, få nedsat dømmekraft, orienteringsbesvær og et ændret følelsesliv. Også dagligdagsfærdighederne bliver påvirket, og man får svært ved at overskue og strukturere dagligdagen. Der ses også en nedsat sygdomserkendelse.

Vaskulær demens eller blodpropsdemens Symptomerne er afhængig af, hvor i hjernen blodpropperne har ramt. Typisk ses nedsat initiativ og påvirket koncentra-

S OG FOREB

tion. Man bliver træg i sine bevægelser og handlinger, sproget kan blive påvirket og der ses nedsat overblik og dømmekraft.

Også hukommelsen er påvirket, indlæringsevnen er nedsat, og der ses ændringer i følelseslivet.

Lewy Body demens De typiske symptomer ved Lewy Body demens minder om symptomerne ved Alzheimers demens. Sygdommen adskiller sig ved, at man som noget af det første er synshallucineret, har langsomme, træge bevægelser, hvor man kan gå i stå, samt en vekslende opmærksomhed og vågenhed.

Frontotemporal demens En betegnelse for forskellige sygdomme, der især rammer den forreste del af hjernen. Der sker typisk en forstyrrelse i adfærden, personligheden og/eller sprog.

Man bliver mindre empatisk, udviser ligegyldighed og bliver impulsstyret og hæmningsløs. Hukommelsen er ofte bevaret langt hen i forløbet.

Nogle mennesker kan have blandingsdemens, som er Kontakt to eller flere demenskoordinatorerne demenssygMarianne Neess, domme telefon 39 57 46 64 samtidigt.

Betina Lundquist, telefon 39 57 46 87 Mail: demens@gladsaxe.dk

EL Y GG

SE

af BETINA LUNDQUIST OG MARIANNE NEES, DEMENSKOORDINATORER I FOREBYGGELSESCENTRET

Hvis der er demens i familien, er det vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt går de økonomiske forhold igennem. Man kan oprette en generelfuldmagt, som kan skræddersyes til den enkeltes situation.

Det kan også være en god idé for ægtefæller at lave en gensidig generelfuldmagt.

Kontakt en advokat for at få den rette rådgivning.

Mange banker har deres egen fuldmagt og godtager indimellem ikke en generelfuldmagt. Derfor bør man også få lavet en egentlig bankfuldmagt. Nogle mennesker med en fremtrædende demenssygdom kan ikke længere tage vare på sig selv.

I disse tilfælde kan der søges om, at en anden person udpeges som værge.

Læs mere på www.statsforvaltningen.dk eller få nærmere oplysninger hos demenskoordinatorerne.

AD EME N

11

På de kommende sider giver to ægtepar, hvor den ene part er ramt af en demenssygdom, dig et indblik i deres dagligdag.

af CHARLOTTE HELSTED, SENIORRÅDET

'Man skal huske at sige pyt'

12

I

b tager imod i døren, en lille smuk og smilende mand. Hans kone Vibeke står i baggrunden. Det er tre år siden, Ib fik konstateret Alzheimer. To år forinden havde han haft to blodpropper i hjernen.

Ib blev glemsom, men Vibeke tillagde det blodpropperne. Derfor gik der lang tid, inden han blev udredt på Hukommelsesklinikken på Herlev. Ingen i familien har haft sygdommen, og derfor var det en voldsom overraskelse.

Ib er 84 år og lever sammen med sin kone på 73 år i deres store, smukke hus med have i Bagsværd. De har to voksne og gifte børn og seks børnebørn. Ib har det godt, men kan dog ikke klare sig selv.

Gøremål bliver halve, han har svært ved at tage tøj på i den rigtige rækkefølge, er delvist inkontinent, og han kan glemme almindelige ord, trives ikke med mange mennesker, fordi han bliver utryg. Han anvender plaster Exelon, som hæmmer sygdommens udvikling, og det kan mærkes, siger Vibeke.

Husk at sige pyt De bevarer dagens faste rutiner. Ib laver morgenmad, det er hans job.

– Jeg kritiserer ikke det, han gør, men jeg kan godt blive irriteret på ham, fordi han stiller de samme spørgsmål og gør det omvendte af, hvad jeg siger. Men jeg har lært at sige pyt!, selvom det ikke altid lykkes. Jeg forsøger at lægge så meget liv ind i hans og vores hverdag som muligt – og tid uden mig er også godt for ham.

– Ib er på dagcenter på Seniorcenter Bakkegården i to timer to gange ugentlig, men tiden er desværre skåret ned fra to en halv time. Tidligere spiste Ib frokost der med nogle venner, dagens højdepunkt, men nu er frokostcaféen lukket, og det er et meget stort tab for Ib. Han går selv den to kilometer lange tur til dagcenteret. Ib kan ikke finde ud af at tage bussen, og der er ikke særlige transportmuligheder for demente, siger Vibeke med et lidt trist smil.

TE M

AD EME N

S OG FOREB

EL Y GG

SE

Vibeke er netop ved at pakke til den årlige tur til Tenerife, hvor de bor det samme sted hver gang.

Pårørendegruppe

Vigtigt at holde sig i gang Vibeke arbejder stadig lidt som revisorassistent, går til bridge én til to dage om ugen og varmtvandsgymnastik. Men hun kan ikke længere klare det store hus og have. Tidligere var det Ib, der stod for alt håndværksmæssigt i huset, han var uddannet maskinarbejder og drev selv sin virksomhed ’Omegnens Truckservice’.

Efter at have lånt kommunens robotstøvsuger købte Vibeke selv en, men også en robotplæneklipper; begge er fantastiske.

Og så har de rigtig gode naboer, venner og familie, som hjælper dem.

Ib læser stadig bøger, mange som han har læst før, men også blade med mange billeder. Ib og Vibeke går ud og spiser og besøger Café Palmehaven i Herlev én gang om måneden samt til Candlelight Dinner. Begge steder møder de andre ligestillede og hygger sig sammen.

De rejser også stadig, blandt andet med kommunens udenlandsrejser, rejser med Alzheimerforeningen og endags-udflugter, ligeledes med kommunen.

– Til Candlelight Dinner blev jeg anbefalet kommunens pårørendegruppe til demente. De to timer hver gang har stor betydning for mig. Man lærer at være glad i nuet, andre har det værre eller lige som en selv, og man bliver forberedt på, hvad der kan ske fremover, og det giver ro og overskud, fortæller Vibeke.

Det er blevet tusmørke i stuen, og Ib kommer smilende ind med et glas portvin.

– Ja, siger Vibeke, man skal ikke ynkes, fordi pensionisttilværelsen er blevet anderledes. Vi oplever andre sider af livet, ikke mindst gode mennesker, imødekommenhed og medmenneskelighed.

Vidste d

u

at: Du kan være m e d i Gla Borger dsaxe K panel ommun Gladsax es e Komm une vil g dialog m erne ha ed borg ve en dy ere i ko oprettet nam mmune et borge n .

Derfor e isk rpanel, borger e r der der skal n mulig give dig hed for til kend som nemt at e, o give din mulighe g der ved give f m ening or v df projekte or at tage temp altningerne en eraturen r. Alle k an på forsk Læs me ellige re på gla deltage i Borge rpanele dsaxe.d t. k/borge rpanel

13

af CHARLOTTE HELSTED, SENIORRÅDET

'Jeg kunne ikke forstå hendes vrede'

14

J

ohan bor alene på femte år i sin enkle og smukt indrettede lejlighed i Buddinge. Hans kone Birthe flyttede på plejehjem i august 2010.

– Det var en meget svær beslutning, og jeg havde det forfærdeligt, fortæller Johan.

Min kone forandrede sig Birthe og Johan har holdt sammen, siden de mødte hinanden som 21- og 22årig, – og i dag er de 86 og 87 år. De har tre børn, syv børnebørn og fire oldebørn. De har levet et dejligt og tæt liv. Men i 2000 begyndte Birthe at blive anderledes, og det tog til i de kommende år. Hun blev nærtagende, gentog sig selv, og børnebørnene, som var hendes et og alt, syntes ikke at interessere hende så meget mere. Johan forsøgte at få hende til at gå til læge, men hun ville ikke – ville ikke erkende, at der var noget i vejen.

Tre gange skiftede hun læge, fordi hun blev så vred på lægerne, hver gang samtalen kom ind på hendes sygdom. I 2007 blev Birthe udredt på Hillerød Sygehus.

Alzheimer lød diagnosen. Birthe ville ikke have Johan med til samtalen, så deres yngste datter deltog.

– Det var meget svært, og jeg kan stadig ikke forstå hendes reaktion, og det gør ondt. Jeg tror, hun var meget vred på mig, siger Johan synligt berørt.

Johan blev syg Birthe blev mere og mere rastløs, spurgte hele tiden om det samme, og Johan blev irriteret, og de kom ind imellem op og skændes.

– Men hun kunne jo ikke gøre for det, og jeg fik det dårligt, fortæller Johan.

Birthe holdt gradvist op med alle gøremål i boligen. Johan skulle altid være i nærheden, helst i samme stue.

Johan ville jo så gerne hjælpe hende, han prøvede at finde situationer, som kunne give hende tryghed, blandt andet avislæsning, som hun

godt kunne lide. Da hun foreslog at rejse, som de tidligere havde gjort en del, tog de til Italien. Men det gik ikke godt, hun blev væk i lufthavnen og i de byer, de besøgte.

– Vi tog også ud at spise, og Birthe har altid været meget udadvendt, og har haft let ved kontakt med fremmede, men nu var det som om, hun havde mistet takt og tone, så hun kunne virke pågående.

Johan udviklede angstsymptomer, så han måtte konsultere først psykolog og siden psykiater. Han var godt op at køre, husker han.

Johan begyndte at gå i kommunens pårørendegruppe, hvor han stadig kommer. En psykolog her fortalte om demens, og sagde: ’Hvis I ikke drager omsorg for jer selv, kan I ikke hjælpe jeres pårørende’.

Demenskoordinatoren anbefalede Birthe til Kildegårdens demenscafé. Men hun holdt op igen, da hun var meget urolig og ked af at komme der. Et lille år senere fik hun plads i Egeklubben.

– Det var en dejlig klub for demente, og det var trods alt godt for hende, men også for mig, og hun kunne være der tre gange om ugen fra klokken 9-16, fortæller Johan.

Den svære beslutning Birthe flyttede på Kildegården i 2010.

– Det blev vores tre børn, der hjalp mig med at træffe den svære beslutning, fortæller Johan.

I begyndelsen accepterede hun det, og uroen begyndte at tage af. Men efter nogen tid ville hun hjem igen.

Hun tog alle billeder ned fra væggene, samlede møbler og pakkede sine ting sammen midt på gulvet.

TE M

AD EME N

S OG FOREB

EL G G Y

SE

Hun ville hjem og troede en dag, at Johan kom for at hente hende.

'Er du i bil? Jamen så bliver det jo nemt', sagde hun. Johan besøger sin kone fire faste dage om ugen. De deltager i erindringsdans på Kildegården, selv om det i dag kun bliver til at stå og rokke lidt på gulvet.

De dansede gennem 20 år i deres yngre dage, men nu kan Birthe ikke mere.

Et lårbensbrud og to blodpropper i lungerne har gjort hende svag, så hun vil helst nøjes med at se på og lytte med, når der er dans, men også sang på Kildegården.

Hvordan hjælper man sig selv?

– Det uafvendelige må man acceptere og prøve at få indhold i sit liv, svarer Johan til spørgsmålet om, hvordan man hjælper sig selv.

– Jeg sidder i Beboer- og Pårørenderådet på Egegården. Jeg fotograferer meget, har professionelt udstyr og er med i en fotoklub på nettet, Fotogruppen 2012.dk, med 55+ deltagere fra hele Danmark. I vores andelsboligforening er jeg kasserer, og om vinteren laver jeg lidt slægtsforskning, fortæller Johan, der har haft hele sit arbejdsliv i Gladsaxe Kommune som uddannet maskinarbejder, siden maskinmester og endelig som maskiningeniør.

– Jeg har stadig meget og andet at give mig til, men jeg savner mine venner.

Når man er 87 år, er der ingen tilbage, heller ikke familien – bortset fra en søster og alle børnene.

15

Candlelight Dinners tænder lys

af EA LYKKE ELSBORG, ÆLDREKONSULENT

I Gladsaxe kan mennesker med demens og deres pårørende deltage i middagsselskaber, de såkaldte Candlelight Dinners, hvor de kan møde andre mennesker i samme situation, slappe af og nyde dejlig mad i hyggelige omgivelser.

16

Mange, der lever med demens som en del af hverdagen, oplever, at deres sociale liv langsomt ændrer sig. Omgangskredsen bliver ofte mindre, og man får måske sværere ved at invitere gæster.

Derfor er frivillige i Ældre Sagen i Gladsaxe, Samvirkende Menighedsplejere og kommunens demenskoordinatorer i 2015 gået sammen om at arrangere Candlelight Dinners for ægtepar, hvor den ene part er ramt af en demenssygdom. Middagstilbuddet afholdes i De Frivilliges Hus på Taxvej i Bagsværd, og frivillige fra Ældre Sagen står for arrangementet.

Middagene har vist sig at være en stor succes, og de fortsætter i 2016.

Middagene holdes 29. april, 24. juni, 26. august, 28. oktober og 16. december.

Alle gange fra kl. 12 til 15. Der er plads til 4-5 par pr. gang.

Det koster 250 kr. pr. par for en to-retters middag med et glas vin samt kaffe og sødt til.

Demens tæt inde på livet Ulla Vibe Andersen og Kaj Andersen fortæller, at de har været med til middagene næsten hver gang, og de er meget glade for at deltage.

– Det er sådan en god oplevelse, en gave, og vi bliver forkælede af alle de frivillige hjælpere. De gør virkelig en stor indsats. Det er helt fantastisk. Vi møder op til et smukt, veldækket bord og en dejlig stemning omkring os. Jeg slapper virkelig af, når vi er her. Og det gør Kaj også. Her kan vi tale åbent om tingene og hjælpe hinanden, for de andre er jo i samme situation som vi og har demens tæt inde på livet, siger Ulla Vibe.

Ulla Vibes mand, Kaj, er ramt af demens. Kaj hygger sig og er rolig under middagen, selv om han godt kan være lidt rastløs. Ulla Vibe sætter stor pris på at deltage i Candlelight-middagene, for det giver dem et frikvarter og nogen at dele erfaringer med, samtidig med at de nyder den lækre to-retters menu, som de frivillige står for og den efterfølgende kaffe.

Kaj og Ulla Andersen har fået nye sociale muligheder gennem Candlight Dinners for ægtepar, hvor den ene part har en demenssygdom. Foto: Kaj Bonne.

TE M

AD EME N

S OG FOREB

EL Y GG

– De frivillige gør virkelig en stor indsats for at glæde os og give os dette pusterum. Det er meget flot, at de gør det helt frivilligt. Det er vi meget taknemmelige over, slutter Ulla Vibe.

Kontakt og tilmelding Ønsker du at høre mere om Candlelight-middagene eller at tilmelde dig og din ægtefælle, så kontakt koordinator i Ældre Sagen, Annie Nørby, på telefon 22 12 43 64 eller Gladsaxe Kommunes demens-koordinatorer, Marianne Neess eller Betina Lundquist på telefon 39 57 46 64 eller 39 57 46 87.

I efteråret 2015 fik Seniorcenter Rosenlund lavet en aktivitets- og afslapningsstue til de beboere, der er ramt af demens. Stuen er indrettet som en almindelig dagligstue med et tv, som udover almindelige kanaler har flere beroligende videoer målrettet demente.

Herudover er der en sofa, en gyngestol, flere spil og dukker, alt er udviklet til demensramte.

Daglig leder på Rosenlund Maria Midjord fortæller, at stuen skal give beboerne flere muligheder for afslapning og mindre aktiviteter. I dagligdagen er det særligt beboere som indimellem er urolige eller triste, der kan få gavn af den nye stue. Maria Midjord opfordrer pårørende til at anvende stuen til hygge og aktiviteter, når de er på besøg. Hun forventer, at der løbende bliver føjet flere muligheder til stuen. For eksempel kigger man nærmere på muligheden for musikterapi samt forskellige belysningsmuligheder, der alle kan hjælpe beboerne til at finde ro.

Som pårørende til en hjemmeboende demensramt har man også mulighed for at besøge Rosenlund samt anvende aktivitets- og afslapningsstuen. Kontakt Maria Midjord på telefon 39 57 48 30 for at høre mere og aftale et eventuelt besøgstidspunkt.

af MORTEN HOLM CHRISTENSEN, ENHED FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI

Aktivitets- og afslapningsstue på Seniorcenter Rosenlund

SE

17

Masser af liv på Bakkegårdens demenscenter

af JESPER NICOLAJSEN, JOURNALIST

Seniorcenter Bakkegården er blevet demenscenter med plads til 107 beboere, der har en dagligdag med dyr, natur og børn samt masser af muligheder for aktivitet og medbestemmelse i deres eget liv.

I Bakkegårdens have giver får, kaniner og fugle beboerne lyst til at komme ud i den friske luft, og indenfor skaber planter, blomster og fællesrum, indrettet med dagligstuemøbler, en følelse af at være i et privat hjem.

Den daglige trivsel for beboerne er i centrum på Seniorcenter Bakkegården, der som demenscenter arbejder ud fra principperne om Personcentreret Omsorg og Eden Alternative.

Det handler om at skabe en kulturændring væk fra den traditionelle institutions-tankegang over mod at skabe et hjem for beboerne, hvor de har mulighed for at leve et liv, så tæt som muligt på det liv, de ville have levet derhjemme.

Fra en institution til et hjem

18

Medarbejdere og ledelsen på Bakkegården arbejder sammen på at udvikle et hjem, der også er en god arbejdsplads, for det er i den kombination, at beboernes behov for at leve det liv, de ønsker har de bedste forudsætninger for at blive opfyldt.

– Vi er i gang med en forandringsproces, hvor vi går fra primært at være en arbejdsplads til primært at være et privat hjem med muligheder for naturlig aktivitet i hverdagen. Det mindsker ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, fortæller Charlotte Rugh, demenskoordinator på Bakkegården.

– Hvis en beboer vil ud at gå en tur, selv om aftensmaden er klar eller sove længe, så skal vi forsøge at imødekomme beboerens ønske. Man skal huske på, at mange flytter hertil af nød, og ofte er det andre end dem selv, der har taget beslutningen. Derfor skylder vi at give dem et hjem, hvor de er glade for at bo, og hvor de er med til at bestemme over dagligdagen.

Sproget og tonen er vigtig Der er også stort fokus på det sprog, vi bruger på Bakkegården, fortæller Charlotte Rugh. Måden, vi taler om tingene på, har nemlig stor betydning for beboernes trivsel.

TE M

– Mange tror, at mennesker med demens ikke er opmærksomme på, hvad der sker omkring dem. Men de er ofte meget lyttende og følsomme og registrerer måske i virkeligheden mere end os andre. Vi har for eksempel omdøbt afdelingerne til bofællesskaber, for når et menneske hører, at de bor på somatisk afsnit, så føler de sig som patienter på et hospital. Så nu bor beboerne i bofællesskabet med navne som Himmelblå, Søglimt og Oasen.

Det er navne, der er valgt af beboerne, de pårørende og medarbejderne i fællesskab med den indretningsarkitekt, der er hyret til indretning af Bakkegården, fortæller Charlotte Rugh.

Får, hunde og børn på besøg Et omkringliggende hegn og sikringer på udgangsdøre og elevatorer giver beboere, pårørende og medarbejdere den fornødne

AD EME N

S OG FOREB

EL Y GG

SE

sikkerhed og tryghed. Indenfor disse rammer kan beboerne færdes frit både inde og ude. Og der er rig mulighed for aktivitet. I haven er der får, kaniner og fugle og et par katte, ligesom medarbejderne bliver opfordret til at have deres hunde med på arbejde.

Og om lørdagen kommer en kennelklub og træner deres hvalpe i centret, ligesom børn fra de omkringliggende børnehuse ofte kommer på besøg. Der er også et værksted på vej til mændene og måske også et orangeri på balkonen.

Principperne i Personcentreret Omsorg er via et to-årigt projekt ved at blive udviklet på alle seniorcentre i Gladsaxe Kommune.

Rejsehold skal styrke demensindsatsen Gladsaxe Kommune er valgt som indsatskommune på demensområdet.

Det betyder, at ledere og medarbejdere på kommunens seniorcentre vil få et kompetenceudviklingsforløb faciliteret af Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold bestående af en række faglige specialister på demensområdet.

Forløbet starter i sensommeren 2016 og skal styrke plejen af beboere ramt af demens eller demenslignende symptomer på alle Gladsaxe Kommunes seniorcentre.

19

af GRY NYRUP HERMANSEN, DEMENSKOORDINATOR PÅ ROSENLUND

Giv Rosenlunds beboere vind i håret på

en rickshaw

Seniorcenter Rosenlund søger frivillige til demensområdet På Rosenlund bor 56 mennesker med demens. Mennesker, der alle rummer unikke personligheder trods deres demenssygdom.

Beboerne bor på de såkaldte skærmede enheder, fordi de har brug for ro, nærhed og tryghed.

Beboerne kan selv vælge at gå ud af afdelingen og benytte husets tilbud. Mange kan dog ikke rumme

20

Flere frivillige, såkaldte piloter, cykler med beboerne på Seniorcenter Rosenlund på en såkaldt rickshaw-cykel.

Piloterne mærker en stor forandring i beboernes humør før og efter en cykeltur.

Også medarbejderne mærker en bedring hos beboerne med demens, efter de har fået vind i håret.

Cykelturene giver altså stor glæde for alle; beboere, medarbejder og piloter.

Har du lyst til at være en af vores frivillige piloter og give beboerne på Rosenlund gode oplevelser, så meld dig som pilot på www.gobooking.bike og vælg 'Gladsaxe Kommune' i feltet. Så kontakter vi dig så hurtigt som muligt.

Vil du vide mere om at være frivillig på Seniorcenter Rosenlund, så kontakt demenskoordinator Gry Nyrup Hermansen på telefon 39 57 45 06 eller gynyhe@gladsaxe.dk

de mange indtryk udefra og vælger at blive på afdelingen.

Vi har et stort ønske om, at beboerne kunne få flere forskelligartede oplevelser i hverdagen, og vi ønsker os derfor nogle frivillige, som har lyst til at hjælpe til.

Som frivillig kan du for eksempel byde ind med ideer til ture og aktiviteter i samarbejde med medarbejderne, bistå ved lettere håndarbejde,

bage kage, læse op fra en bog eller digte, synge sange eller hygge med beboerne.

Som frivillig kan du både være ung og ældre. Måske overvejer du en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse. Måske er du pensionist eller en person, som bare har tid og lyst til at give noget af dig selv – og få en masse igen.

med fokus på trivsel og livskvalitet En del ældre er friskere end tidligere, og derfor har Folketinget sat aldersgrænsen for de årlige forebyggende hjemmebesøg op fra 75 år til 80 år. Det er altså først, når du er fyldt 80 år, at du får et brev med dato og tid for det årlige forebyggende hjemmebesøg.

Vigtigt besøg ved 75 år Når du fylder 75 år får du tilbudt et forebyggende hjemmebesøg. Det er et vigtigt besøg, hvor det blandt andet afklares, om du har behov for yderligere besøg, inden du fylder 80 år, fortæller Gladsaxe Kommunes forebyggelseskonsulenter, der oplever at mange takker nej til besøget.

– De er enten i tvivl om, hvad et besøg går ud på, eller tror at det handler om, hvilken form for hjælp, de har behov for. Det er vigtigt at slå fast, at besøget ikke har noget med hjemmehjælp at gøre. Det er en uformel snak, der tager afsæt i borgeren livssituation, og vi kan give professionel vejledning om de tilbud, der findes, og om nogle af de problemstillinger, der kan melde sig senere i ældrelivet.

Det kan give anledning til nye refleksioner omkring forhold som bolig, trivsel og livskvalitet, så borgeren i god tid har

mulighed for at indrette sig på fremtiden, fortæller forebyggelseskonsulent Anne Eriksen.

Besøg til særligt sårbare mellem 65 og 79 år Er du mellem 65 og 79 år og står du i en særlig sårbar livssituation, vil du få tilbud om forebyggende hjemmebesøg efter behov. Du kan for eksempel have haft et længere ophold på hospital eller haft et rehabiliterende forløb og klarer nu dig selv uden personlig hjælp.

Det kan også være, at du har mistet din ægtefælle, er flyttet fra en anden kommune eller et familiemedlem eller en nabo har udtrykt bekymring om din livssituation. Eller måske henvender du dig, fordi du oplever tab af funktioner, ensomhed eller andre trivselsproblemer.

De forebyggende hjemmebesøg har form af en samtale med udgangspunkt i de emner, du selv synes er vigtige for din trivsel.

Det kan være kost, ernæring, bolig, helbred, brug af computer og behov for aktiviteter eller samvær med andre. Ved besøget kan du også få lavet en faldscreening, der kan vise om du er i risiko for at kunne falde, og om du har behov for træning

Kontakt forebyggelseskonsulenterne I Gladsaxe Kommune udføres besøgene af orebyggelseskonsulenter med en sundhedsfaglig baggrund og et godt kendskab til de tilbud, der findes i kommunen.

af ANNE ERIKSEN OG LENE POULSEN, FOREBYGGELESEKONSULENTER

Forebyggende hjemmebesøg

Emner med betydning for din trivsel

Vil du høre mere, så kontakt forebyggelseskonsulenterne på sofvis@gladsaxe.dk eller telefon 21 76 43 84 alle hverdage kl. 8-9.

Ring også, hvis du har spørgsmål til forebyggende hjemmebesøg, hvis du ønsker et besøg eller er i tvivl, om du skal have et besøg.

21

Forebyggelseskonsulenterne i Gladsaxe Kommune, fra venstre ses Lene Poulsen, Anne Eriksen og Louise Lund (starter 1. maj 2016).

af BJARNE MOGENSEN, SENIORRÅDET

Seniorbofællesskab i Gladsaxe – er det en mulighed ?

I Gladsaxe er der et stort udbud af boligformer; Det er imidlertid absolut en parcelhuse, almene boliger, kollektivbebyggelse, forudsætning for at bo i Høje Søborg Park, at man vil fællesungdomsboliger og ældreboliger. Men der skabet og ikke trækker sig findes kun et enkelt seniorbofællesskab, tilbage fra det.

Høje Søborg Park, selv om der er en stigende Sådan startede det interesse for at bo i seniorbofællesskaber.

Seniorbofællesskabet i Gladsaxe hedder Høje Søborg Park.

Det består af 24 to-og trerums boliger med fælleshus og 31 beboere. Bebyggelsen blev taget i brug i 2008 og nu, 8 år senere, fortæller næstformanden for bestyrelsen Anne Lindqvist, at beboerne i høj grad udnytter de fordele, et bofællesskab giver mulighed for.

I en folder til boligsøgende skriver bestyrelsen: ’Vi nyder samværet, trygheden, hyggen, det venlige smil og det positive fællesskab. Vi er parate til at give en hjælpende hånd og udviser omsorg for hinanden i hverdagen’. Og senere står at: ’Fællesskabet udelukker ikke, at vi har god plads til privatliv’.

Ugentlige aktiviteter I det daglige kan beboerne deltage i en lang række af aktiviteter fra månedlig fællesspisning, kaffeklub, tips og

22

lotto til gymnastik, yoga og ’ud af huset’-aktiviteter. Der er også flere arrangementer i julemåneden. Det er typisk for bofællesskabet, at rengøringen af det fælleshus, der danner rammen om alle aktiviteterne, bliver klaret af beboerne på skift. Fællesskabet tager hensyn til, at nogle bliver syge eller er for gamle til at deltage på lige fod med de andre.

Alt dette kunne ikke lade sig gøre, hvis der ikke er god opbakning til bofællesskabets afdelingsbestyrelse. Bestyrelsesmedlem Jens Jensen fortæller med slet skjult stolthed, at beboerdemokratiet trives i bedste velgående med tæt på 100 procent deltagelse, når der indkaldes til afdelingsmøder.

I praksis deler beboerne sig på kryds og tværs efter interesser, og der kan naturligvis opstå mindre skærmydsler, når man bor tæt sammen og skal være enige om en række praktiske ting i hverdagen.

Etableringen af Høje Søborg Park startede ved et møde indkaldt af den daværende borgmester Ole Andersen, hvor der blev dannet arbejdsgrupper, der skulle undersøge

mulighederne for at etablere et seniorbofællesskab med forskellige ejerformer.

Det viste sig muligt i det almene boligbyggeri. Der blev dannet en forening, som fandt en ubebygget grund på Marienborg Allé, der var ejet af og beregnet til udvidelse af Høje Søborg, som er en almen bebyggelse på Søborg Torv. Placeringen, i forhold til forretningerne på Søborg Hovedgade, gjorde den velegnet til seniorboliger.

Med tre repræsentanter blev foreningen en del af Gladsaxe almennyttige Boligselskabs byggeudvalg, der stod for arkitektkonkurrencen og i øvrigt fulgte byggeriet frem til dets afslutning.

Sådan laver man bofællesskaber i dag Overvej først grundigt, om du har lyst til at flytte i seniorbofællesskab. Har du tid og overskud til det tætte fællesskab og lyst til at bo tæt på andre? Vil du flytte i et eksisterende bofællesskab eller starte et nyt? Find sammen med andre interesserede og diskutér, hvad fællesskabet skal indeholde, hvor det skal ligge og hvilken boligform, I ønsker. Ejerbolig, almen lejebolig, støttet eller privat andelsbolig eller en kombination.

Besøg andre bofællesskaber og hør om deres erfaringer.

I de senere år er der oprettet flere bofællesskaber i Farum, Vallensbæk og Ballerup.

Vil I gerne lave et bofællesskab, der udlejes som almene lejeboliger, så kontakt et af de almene boligselskaber for at undersøge mulighederne og få hjælp i forhold til etableringen.

Fra beslutningen bliver taget af boligselskab og Byrådet til byggeriet står klar, går mindst to til tre år og meget ofte længere, idet fællesskabet skal bygges op og lokalplaner skal på plads. Ønsker du at starte et bofællesskab i privat regi, skal du finde en finansiel partner eller bygherre, der er interesseret i at opføre byggeriet.

Seniorrådet er ved at planlægge et temamøde, der måske kan blive starten på et nyt seniorbofællesskab i Gladsaxe.

Mødet vil blive annonceret.

23

af EA LYKKE ELSBORG, ÆLDREKONSULENT

Tag med på skovtur til dejlige Møn Kommunens skovture går i år til smukke Møn, hvor vi besøger Thorsvang, Danmarks Samlermuseum ved Stege.

K

ommunens skovture går

i år via den smukke tur

ned over Sjælland og ud over broen til Møn for at ende ved Thorsvang, Danmarks Samlermuseum ved Stege.

Henrik Hjortkær, primus motor for stedet, tager godt imod os og fortæller historien om Thorsvang, der rummer et utal af gamle butikker og værksteder fyldt med sjove og spændende ting fra en svunden tid. Med i prisen er en frokost bestående af hjemmelavet hønsesalat til forret. Til hovedret serveres gammeldaws flæskesteg med sprød svær, nye danske kartofler og sovs.

Efter frokost har du mulighed for at gå på opdagelse i museets fantastiske samling. Til eftermiddagskaffen serveres hjemmelavet luksus-lagkage.

24

Skovtur for hjemmeboende handicappede pensionister, efterlønnere og selvpensionerede Denne skovtur holdes mandag 30. maj. Gæsterne bliver hentet på bopælen af Harbirks Bustrafik. På denne skovtur er sang, musik og underholdning lagt kyndigt i hænderne på musikerne, Kim og Klaus, der også sørger for gøgl og festlige indslag undervejs. Entré til museet er inkluderet i dagen. Drikkevarer er for egen regning.

Denne skovtur er for borgere, der er gangbesværede og har et hjælpebehov samt brug for at medbringe et hjælpemiddel på turen, for eksempel en rollator eller kørestol. Det er muligt at tage sin ægtefælle, pårørende eller anden ledsager med på turen.

Tilmelding og betaling En skovtursbillet koster 200 kr. pr. person. Du tilmelder dig skovturen telefonisk i perioden fra 29. marts til 10. maj hos ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på telefon 39 57 55 43 eller på sofeel@gladsaxe.dk Når du bestiller din billet, bedes du oplyse dit navn, adresse og postnummer, cpr. nr., telefonnummer samt om du medbringer et hjælpemiddel på turen.

Du får tilsendt din billet med posten. Fakturaen bliver sendt til dig via brev, PBS eller Digital Post. Er du fritaget Digital Post, får du fakturaen med posten.

Handicaprejsen 2016 går til Alling ved München Kommunens handicaprejse går i år til Alling ved München fra 23. juni til 29. juni. Vi skal bo i en lille by med super gode handicap faciliteter på hotel Lichtblick.

Prisen for rejsen er 7.000 kr. og inkluderer transport i liftbus, fem nætter på hotel Lichtblick i Alling inklusive kvart-pension, skatter og afgifter, og tre udflugtsdage inklusiv en bådtur på Ammersee. På ud- og hjemturen er der overnatning i Bad Nenndorf.

For Gladsaxeborgere gives der et tilskud til reduktion af rejsens pris. Forsikringer skal du selv sørge for. Ansøgningsfristen er 15. april. Alle ansøgere, der får plads på rejsen, får besked i uge 17.

Tilmeldingsskemaet ligger på gladsaxe.dk/handicaprejser Vil du vide mere om rejsen eller have tilsendt et tilmeldingsskema, så kontakt Ulla Trøjmer fra Dansk Handicapforbund, Gladsaxe, på u.trojmer@gmail.com eller på telefon 30 48 12 01.

Handicaprejsen er et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Dansk Handicap Forbunds afdelinger i Gladsaxe, Gentofte, Lyngby og Herlev.

Skovtur for selvhjulpne efterlønnere og pensionister

Billetsalg tirsdag 3. maj kl. 10-12

Skovturene holdes tirsdag 31. maj samt mandag 6., tirsdag 7., onsdag 8. og torsdag 9. juni med afgang til dejlige Møn fra Rådhuspassagen kl.

10. Vi er hjemme igen kl. 18.

På denne skovtur sørger Brians Musik og Jens Munkholm for dejlig sang, musik og dans.

Billetsalget sker på Hovedbiblioteket, hvor der fra kl. 9 vil være opsat et nummersystem ud for bibliotekets hovedindgang.

Kl. 10 starter billetsalget.

Du kan betale kontant med betalingskort eller via MobilePay. En skovtursbillet koster 200 kr. Du kan max købe fire billetter pr. person.

Husk at tage legitimation med (sundhedskort) på de personer, du ønsker at købe billet til.

Restbilletter kan købes efterfølgende efter aftale hos ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på telefon 39 57 55 43. Du kan læse mere om Thorsvang, Danmarks Samlermuseum på www.thorsvangsamlermuseum.dk

Skovtur for beboerne på seniorcentrene og Plejehjemmet Hareskovbo Skovturene for beboere på seniorcentrene og plejehjemmet Hareskovbo er endnu ikke planlagte, men man kan få oplyst tid og sted for turene ved at kontakte seniorcentrene og Hareskovbo.

25

Danmarksture I 2016 arrangerer vi seks Danmarksture, som går til:

• Limfjorden 29. august til 2. september.

• Djursland (ny tur) 5. til 9. september.

• Silkeborg 12. til 16. september.

• Fyn 15. til 19. august.

Ovenstående fire ture koster (pr. tur) 4.000 kr. pr. person i dobbeltværelse og 4.500 kr. for et enkeltværelse.

• Sønderjylland og Vadehavet 28. august til 2. september (ny og længere tur).

Turen kombinerer Vadehavet, Sønderjylland og Sydslesvig.

Pris 4.800 kr. pr person i dobbeltværelse og 5.200 kr. for et enkeltværelse.

• Sjællandsturen – Ud i naturen og ind i historien – verdensarv og vikinger på Sjælland.

En ny variant af en Danmarkstur med vores egen historiker, Mette Thornval, som guide.

Fra 29. august til 1. september med fuldt program på begge rejsedage.

Pris for denne tur er 3.120 kr. pr. person i dobbeltværelse og 3.720 kr. for et enkeltværelse.

Du får indblik i den danske verdenskulturarv, vikingernes historier, skæbnefortællinger, madkultur og litteratur.

26

Pris og tilmelding Pris for ægtefælle, der ikke modtager pension, efterløn eller

selvpensionering, er 8.623 kr.

Alle priser inkluderer bus fra Rådhuset, indkvartering, forplejning uden drikkevarer, udflugter og entré til museer.

Hvis du får plads på turen, modtager du bekræftelsesbrev og program senest i uge 22.

Tilmeldingsskema er tilgængeligt fra 22. marts. Tilmeldingsfrist er 17. maj. Programmet kan også ses på gladsaxe.dk/danmarksture

Udlandsrejser Hvert år arrangerer Gladsaxe Kommune to udlandsrejser for selvhjulpne pensionister, efterlønnere og selvpensionerede.

I år er der med Star Tours planlagt en rejse til Sicilien i september og en rejse til Madeira i oktober.

Sicilien 6. – 13. september Rejsen går til det nordøstlige Sicilien i byen Giardini-Naxos tæt på den charmerende bjergby, Taormina.

Indkvartering: Vi bor i bungalows på Hotel Naxos Beach, tæt på byliv og centrum og blot 300 meter til stranden. Værelserne har bad/douche, toilet, hårtørrer, køleskab, telefon, satellit-tv, gratis saftybox og aircondition.

Værelserne ligger i rolige omgivelser i hotellets frodige have med poolområder, welness, restauranter og snackbarer. Hotellet tilbyder gratis shuttlebus til svævebanen Mazzara, der fører op til Taorminas stræder med et væld af seværdigheder, torve, kirker, amfiteater, butikker og restauranter.

Der er fine forbindelser med bussen.

er der helseklub med fitness, massage, sauna, opvarmet indendørs pool med jacuzzi, pianobar, biblioteksbar og spillelokale med billard.

Alle værelser har balkon/terrasse, telefon, satellit-tv, aircondition.

Prisen pr. person er 8.000 kr. i 1. værelseslejlighed med balkon/terrasse. Pris for at bo i eneværelser er 8.700 kr.

Med i prisen er halvpension, transfer, to udflugter og mad om bord på fly. Deltagerne skal selv sørge for de fornødne rejseog afbestillingsforsikringer.

Prisen pr. person er 8.000 kr. i dobbeltværelse med balkon eller terrasse. Pris for at bo i eneværelse er 8.700 kr.

Med i prisen er halvpension, transfer, to udflugter og mad om bord på fly. Du skal selv sørge for de fornødne rejse- og afbestillingsforsikringer.

Madeira 24. – 30. oktober Rejsen går til den skønne portugisiske ø Madeira.

Indkvartering: Vi bor på Hotel Pestana Miramar & Village, tæt på Funchals Lido-område.

Hotellet har to store poolområder og ligger i gåafstand til shopping, det centrale Funchal og havvandsbassinerne langs kysten. Hotellet er bygget i Madeira-stil med en have, der har modtaget priser for sin skønhed. Der er 500 meter til stranden og på hotelområdet

Vil du med på en rejse til udlandet?

Har du lyst til at komme med på en af udlandsrejserne, kan du fra 22. marts printe et tilmeldingsskema ud fra

gladsaxe.dk/udlandsrejser eller hente det i Borgerreolen i ventearealet i Rådhushallen.

Skemaet skal afleveres i Rådhushallens postkasse eller sendes til Gladsaxe Kommune, Trænings- og Plejeafdelingen, Rådhus Allé, 2860 Søborg, mærket 'Udlandsrejser'.

Tilmeldingsfristen for begge rejser er 2. maj. Får du plads på rejsen, får du direkte besked senest i uge 22. På begge rejser deltager en sygeplejerske og ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg som rejseleder.

Kommunens ture, rejser, kurser og idrætstilbud for seniorer giver dig gode muligheder for at få socialt samvær, fællesskab og et netværk med andre seniorer. Alle tilbud vægter sundhed, forebyggelse, samvær og motion højt.

Generelle informationer Får du tildelt et kursus, en tur eller rejse, får du en faktura via brev, PBS eller Digital Post. Får du ikke plads bliver du automatisk optaget på venteliste og får besked, hvis der bliver en ledig plads. Ved afbestilling af tildelt rejse, uden fremvisning af gyldig sygeerklæring eller hospitalsindkaldelse, opkræves gebyr på 500 kr. pr. person.

Der er et begrænset antal pladser, og derfor kan alle ikke få deres ønske opfyldt. Sæt gerne kryds ved alle de kurser og rejser, du gerne vil deltage i, da det forøger dine muligheder for at blive optaget. Skriv eventuelt nummer ét ud for den rejse, du helst vil på. Borgere, som ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.

Har du spørgsmål til ture og arrangementer, så kontakt: Danmarksture, Seniorkurser på Højskolen Marielyst og Kend-din-Kommune-ture: Annette Borch på telefon 39 57 55 41 eller anbrbo@gladsaxe.dk Udlandsrejser og skovture: Ea Lykke Elsborg på telefon 39 57 55 43 eller sofeel@gladsaxe.dk

27

af EA LYKKE ELSBORG, ÆLDREKONSULENT

Træn med råd og vejledning fra frivillige fitnesshjælpere

S

om pensionist og efterlønner i Gladsaxe kan du

træne gratis i fitnesscentrene på kommunens seniorcentre i den åbne fitnesstid.

Frivillige fitnesshjælpere står klar til at instruere dig i korrekt brug af alle redskaberne og skaber en rolig og tryg ramme om din træning. Du kan også benytte tilbuddet efter et ambulant træningsforløb for at vedligeholde det styrkeniveau,

du har opnået. Fitnesshjælperne er friske og aktive seniorer, der selv træner fitness. De har fået særlig undervisning og instruktion af kommunens fysioterapeut, der også står for instruktionen til borgerne.

Vær opmærksom på, at du først må benytte fitnesscentrene, når du har fået instruktion af en fysioterapeut på det center, hvor du ønsker at træne. Det er også et krav, at du selv skal kunne betjene træningsudstyret.

• For instruktion på Bakkegården, Egegården, Møllegården og Ældrecentret Gyngemosegård, ring og tilmeld dig på telefon 39 57 45 70, mandagtirsdag + torsdag-fredag kl. 8.15-9.15.

• For instruktion på Træningscenter Gladsaxe, ring og tilmeld dig på telefon 39 57 47 67 i telefontiden mandag-fredag kl. 8-9.

Her finder du fitnesshjælperne

Gyngemosegård: Amy Jensen, træffes i centret efter aftale på telefon 26 71 22 41.

Egegården: Hanne Haarup-Jensen, træffes i centret efter aftale på telefon 20 71 45 10.

Møllegården: Klaus Bjerre Hansen, træffes i centret torsdage kl. 8.30-9.30 og på telefon 20 57 89 87.

Sven Wohlert, træffes i centret efter aftale på telefon 26 18 16 19.

Bakkegården: Aino og Kurt Løfgren, træffes i centret onsdage kl. 16-17 og på telefon 29 49 00 88.

Henning Bliss træffes i centret mandag, onsdag og fredag fra kl. 7.-8.30.

Træningscenter Gladsaxe: Hanne Haarup-Jensen træffes i centret efter aftale på telefon 20 71 45 10.

Har du spørgsmål om seniorfitness, så kontakt vores frivillige fitnesshjælpere eller koblingsperson, Anny Vestergaard, på telefon 25 88 87 83. Hun vil hjælpe dig med at blive koblet til det rette træningstilbud.

Du kan se åbningstider og i hvilke tidsrum, du kan træne gratis på gladsaxe.dk/fitness

De frivillige fitnesshjælpere (fra venstre) Amy Jensen, Klaus Bjerre Hansen, Sven Wohlert, Aino Løfgreen og Kurt Løfgreen.

Henning Bliss og Hanne Haarup-Jensen mangler på billedet.

Stort set så råhygger vi …

Ulla Pedersen har stor glæde af at have været besøgsven i Ældre Sagen siden 2010. Hun glæder sig altid til at besøge sin værtinde; en dejlig dame på 89 år.

De to råhygger sig i hinandens selskab. llas værtinde er flyttet

på Seniorcenter Ege gården, og Ulla besøger hende gerne en gang om ugen.

Hun ringer altid i forvejen for at høre, hvordan det står til. Og de to damer hygger sig i hinandens selskab. Ulla læser gerne højt eller finder sangbogen frem, og snart lyder liflige toner fra de to sang-lærker.

Indimellem finder de tid til en kop kaffe eller varm kakao og så går snakken. Om alt fra hvad de har set i fjernsynet til gamle dage, og hvad de har bedrevet, da de var unge. Det er både hyggeligt og lærerigt.

– Stort set så råhygger vi. At være besøgsven bliver jo en del af ens liv og hverdag, Man bærer det med sig. For nok er det os som besøgsvenner, der yder og bidrager, men som frivillig får jeg også noget ud af det.

Særligt når kemien passer, og man snakker og griner sammen.

Og min værtinde er så sød og slutter altid af med et ’mange tak fordi du kom’. Og det er jo det, det handler om. At glæde et andet menneske og mærke, at man gør en forskel. Det er alt værd, siger Ulla med et smil.

Frivilligt arbejde ind med modermælken Ulla har omtrent fået det frivillige ind med modermælken. Hendes mor var besøgsven i Røde Kors og hun var som stor skolepige med ude på besøg første gang.

Siden har Ulla altid vidst, at hun en skønne dag også ville være besøgsven. Hun meldte sig som frivillig besøgsven i Ældre Sagen, og nu hjælper hun også til på kontoret.

– Det er dejligt, at der er brug for én og at man kan hjælpe andre, som ikke har helt de samme kræfter. Det manglede da bare, nu jeg har masser af fritid og selv er rask og rørig.

Og glæden går jo begge veje, fortæller hun.

– Når man bliver takket for en skøn dag, får et dejligt smil, et lille klem eller et stort kram, så går man derfra med en god fornemmelse i kroppen over man, ved sit besøg, har glædet et andet menneske, der sidder alene. Og den følelse kan man godt leve længe på, slutter Ulla Pedersen og opfordrer til, at man melder sig som besøgsven.

Vil du være besøgsven i Ældre Sagen ?

Så henvend dig til kontaktperson, Jette Holte på telefon 22 90 22 91 og få en snak om dine muligheder. Ældre Sagen afholder gratis besøgsven-kurser for sine frivillige. Alle frivillige i Ældre Sagen er forsikrede via organisationen.

af EA LYKKE ELSBORG, ÆLDREKONSULENT

U

Motionsven, spadseretursven eller bytursven ?

Kan du lide at gå på besøg, men savner du nogen at besøge? Så bliv motionsven, spadseretursven eller bytursven i Gladsaxe – og glæd andre med dit besøg, dit selskab og overskud.

Er det noget for dig, så kontakt ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på sofeel@gladsaxe.dk eller på telefon 39 57 55 43 for mere information.

Du vil indgå i kommunens øvrige korps og netværk af frivillige på ældreområdet.

29

Flere har diabetes – også uden at vide det Antallet af mennesker, der lever med diabetes, er steget voldsomt. Man regner med, at der i Danmark er 750.000 mennesker, der lever med forstadier til diabetes, og at omkring 200.000 lever med sygdommen uden at vide det.

å du at: Vidste algi holder til p k ibliote ibromy

F e db xe Hov gi Forening, a s d a l G romyal b i er til F k s g, hold le 6.

Dan r o b ø S rd/ loka Bagsvæ teket i o i l b i hrib ed Birgit C r på Hov e n o 50. tpers 6 21 02 Kontak 2 n o f e , tel stensen

30

Du skal derfor være opmærksom på de mest almindelige symptomer, som er øget tørst, hyppig vandladning, træthed og vægttab, fortæller Dorthe Svanberg, ny diabeteskoordinator i Gladsaxe.

Type 2 Diabetes, som de fleste har, er arveligt. Så har du en forælder med diabetes, har du 40 procent risiko for selv at udvikle sygdommen. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du har nogle af symptomerne, understreger Dorthe Svanberg, der blandt andet underviser på diabetesskolen.

Få redskaber og viden på Diabetesskolen Diabetesskolen er for personer med Type 2 Diabetes. Her kan du få viden og redskaber til at håndtere din sygdom bedst muligt, så du reducerer risikoen og måske helt undgår udviklingen af komplikationer til syg dommen. Undervisningen tager afsæt i deltagernes behov, og de gennemgående

emner er viden om sygdommen, mad, motion samt hvordan man forholder sig til, og håndterer det, der følger med både fysisk og psykisk.

– Undervisningen handler både om selve sygdommen og om alt det andet, der hører med, og det giver deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer med der også har diabetes. Det kan være rigtig hårdt pludselig at skulle forholde sig til at tage medicin og samtidig ændre nogle vaner med for eksempel hvad vi spiser, og hvor meget vi bevæger os. For mange er det derfor en god hjælp at få støtte og inspiration fra andre, der er i samme situation, fortæller Dorte Svanberg.

For at deltage på Diabetesskolen skal du have en henvisning fra din læge eller fra hospitalet. For mere information om diabetes og Diabetesskolen kontakt diabeteskoordinator Dorthe Svanberg på telefon 29 38 82 34 eller på dorsva@gladdsaxe.dk

af RUNE SCHMIDT, SUNDHEDSKONSULENT, FOREBYGGELSESCENTRET

Betty Bodil Uhrback blev født den 2. marts 1916. Europa var to år inde i 1. Verdenskrig og som noget nyt havde man i to år kunnet køre i bus fra Bispebjerg helt til Søborg.

Bussen blev dog indstillet året efter på grund af benzinrationering, og så måtte man igen gå.

Betty Bodil Uhrback blev ønsket tillykke af borgmester Karin Søjberg Holst (A), der fortalte, at fødselaren tilhører en særlig gruppe Gladsaxe-borgere på kun 14 personer, der er fyldt 100 år.

Betty Bodil Uhrback havde samlet sin familie, børn og børnebørn, og ikke mindst fik hun besøg af sine tre venner fra syklubben, der har været sammen i 65 år.

Gladsaxes borgerrådgiver er klar til at hjælpe Gladsaxe Kommune har ansat jurist Preben Rohde som uafhængig borgerrådgiver. Han kan hjælpe og vejlede dig, hvis du er utilfreds med Gladsaxe Kommunes behandling af din sag. Det skal være i sager, hvor der er foregået en sagsbehandling eller truffet en afgørelse i en af kommunens forvaltninger. Han kan også hjælpe dig med at finde vej i systemet og vejlede om dine muligheder i din sag med kommunen.

Borgerrådgiveren er uafhængig af kommunens forvaltninger. Han kan ikke træffe eller ændre afgørelser og heller ikke hjælpe i sager, der handler om selve udførelsen af den kommunale service eller om beslutninger truffet af Gladsaxe Byråd.

Borgerrådgiveren har heller ikke kompetence til at gå ind i sager, hvor Udbetaling Danmark har ansvaret for sagsbehandlingen.

Du kan komme i kontakt med borgerrådgiveren på borgerraadgiver@gladsaxe.dk eller telefon 39 57 69 00. Læs mere om borgerrådgiveren på gladsaxe.dk/borgerraadgiver

Hjælp sårbare børn med at finde gode voksenvenner Foreningen Børns Voksenvenner udvider deres aktiviteter i Gladsaxe og søger derfor frivillige til at hjælpe med at udvælge og matche egnede frivillige voksenvenner til de børn, som via deres forældre melder sig til at få en voksenven.

For at blive matchet, skal du have en social- eller sundhedsfaglig baggrund og meget gerne børne-professionel erfaring. Du vil opleve glæden ved at være med til at få børn til at blomstre op og medvirke til at styrke et barns selvtillid og selvværd. Samtidig bliver du en del af et netværk af frivillige, der brænder for at hjælpe børn ind i voksenlivet.

Er du blevet nysgerrig eller vil du gerne melde dig, så kontakt Sarah Højgaard Cawood fra Børns Voksenvenner på shc@voksenven.dk eller på telefon 28 15 19 77. Du vil høre under foreningens lokalafdeling i København med base i De Frivilliges Hus, Taxvej 15 i Bagsværd.

Vigtige telefonnumre til ældreområdet og Borgerservice

Herle Klifoth, afdelingschef i Trænings- og Plejeafdelingen .....................................

Grethe Klarskov Simonsen, leder af Visitationen .....................................................

Ea Lykke Elsborg, ældrekonsulent ............................................................................

Borgerservice ............................................................................................................

39 57 55 25 39 57 60 51 39 57 55 43 39 57 50 00

Gladsaxe Kommune, Rådhus

Alle 1, 2860 Søborg, gladsaxe.dk

C

Værdighedspolitik og forøget samarbejde med foreninger og beboerrepræsentanter Vi er nu nået godt halvvejs gennem valgperioden, og Seniorrådet kan med glæde konstatere, at vore resultater i perioden er blevet flere og flere blandt andet ved en styrket dialog med politikerne – ikke mindst i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger. Vi er sammen gået i gang med at udforme kommunens Værdighedspolitik for de ældre, ligesom vi følger op på, at Ældremilliarden, som ikke længere bliver øremærket til bestemte formål for de ældre, ikke blot havner i kommunekassen. Effekten af det nye omprioriteringsbidrag er i år indregnet i budgetterne, men vi er opmærksom på, at det kan blive udfordring i de kommende år.

Seniorrådet lægger megen vægt på kontakten til borgerne, som har valgt os. Vi har derfor indledt et samarbejde med de mange seniorforeninger i kommunen og deltager i et nyt initiativ med fællesmøder med beboere og pårørende fra seniorcentrene. Hensigten er at få løst fælles problemer og udveksle erfaringer og komme med gode idéer. Der er endvidere blevet foretaget vedtægtsændringer for Beboer- og Pårørenderådene, således at Seniorrådet har mulighed for at deltage med en observatør, hvis det ønskes det enkelte sted.

Vi er fortsat taknemmelige for de mange personlige henvendelser pr. telefon og mail om store og små problemer og forslag til forbedringer.

Det giver os en uvurderlig mulighed for at følge med i, hvordan den enkelte borger oplever servicen og det at blive ældre i vores kommune.

Mange ældre har henvendt sig til os efter, at infoskranken i Rådhushallen er blevet fjernet og erstattet af et tidsbestillingssystem til de enkelte afdelinger. Vi stiller os tvivlende overfor, at besparelserne skulle være så store, at de kan berettige denne serviceforringelse.

Seniorrådet har påbegyndt prøvesmagninger på pensionistcaféerne og med den udbragte mad i hjemmene. Der bliver hver gang udfærdiget en rapport, som bliver sendt til Forvaltningen og den lokale køkkenchef; kritikpunkter bliver hurtigt fulgt op.

Venlig hilsen Carl-Erik Andersen, formand for Seniorrådet

Alle borgere over 60 år, som bor i Gladsaxe Kommune – samt deres pårørende, kan henvende sig til Seniorrådet med spørgsmål og forslag.

Alle henvendelser behandles seriøst og drøftes på det førstkommende møde i Seniorrådet.

Seniorrådets medlemmer Carl-Erik Andersen, formand Telefon: 40 19 54 43 Mail: carl.e.andersen@gmail.com Inge Maria Mandrup, næstformand Telefon: 61 40 30 16 Mail: ingemandrup@hotmail.dk Sussi Frølich Telefon: 28 97 64 87 Mail: smilsussi@gmail.com Charlotte Helsted Telefon: 50 90 95 79 Mail: charlottehelsted@yahoo.dk Bjarne Mogensen Telefon: 21 71 60 74 Mail.: bjmogensen@email.dk Tommy Olsen Telefon: 50 32 27 79 Mail: tommyo@webspeed.dk Birgit Poulsen Telefon: 20 88 07 23 Mail: birgitpoulsen01@yahoo.dk