Page 1

E

R

TIL SENIO LAD RE B T

OG

PÅRØREN

DE

NR. 2 – AUGUST 2018

TEMA: PERSONCENTRERET OMSORG

Løb for livet Side 8 Ny sæson for senioridrætten Side 13


Indhold

8 5

60+ er Gladsaxe Kommunes ældreblad, som omdeles til alle 60+borgere, dog kun i ét eksemplar til hver husstand. Med 60+ ønsker Gladsaxe Kommune at informere ældre og deres pårørende om aktuelle tilbud, aktiviteter og arrangementer i kommunen med fokus på socialt samvær, forebyggelse og sundhed.

16

Hvis du ikke modtager, eller ikke ønsker at modtage 60+, kan du kontakte ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg, telefon: 39 57 55 43, mail: sofeel@gladsaxe.dk

24 3 Personcentreret omsorg 4 Vil du glæde en frivillig med Gladsaxe Ældrepris? 4 Kom til Søens Dag 5 Gladsaxedagen 2018 5 Måske er madklubben 'Mad og Mænd' noget for dig? 6 Gladsaxe ældremotionsklub 6 Ændret telefonnummer og telefontid til de sagsbehand- lende terapeuter 6 Åben Café 7 Plads til nye medlemmer i Fredagsklubben 7 Kend din kommune-ture 8 Nu løber han for livet 12 Motion og sociale aktiviteter i Bagsværd Roklub 12 Tag på sensommertur med Baadfarten 13 Senioridræt – ny sæson

22 EMA: PERSONT CENTRERET OMSORG 16 Fra patient til menneske 18 Sårbare børn og borgere med demens knytter bånd 20 Forståelse og dialog erstatter medicin på Bakkegården 22 Kan du lide at spille kort? 23 Diætistvejledning i Forebyggelsescentret 24 Nyt fra forebyggelsesteamet 26 Lider du af AMD? 27 Vigtige telefonnumre 28 Nyt fra Seniorrådet

Du kan få 60+ digitalt. Tilmeld dig på gladsaxe.dk/60+ så får du bladet pr. mail, når det udkommer. Ønsker du på et tidspunkt ikke længere at få bladet pr. post, skal du blot udfylde felterne under 'Afmeld det trykte blad'. Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef Redaktionen: Jesper Nicolajsen, redaktør Ea Lykke Elsborg, medredaktør Mark Korshøj Jensen Astrid Bjerg Caspersen Tine Hartmann Christensen Otto Jarl Hanne Hvidtfeldt Jakobsen Bjarne Mogensen Layout: Jette Klingsholm Larsen Fotos: Redaktionen Oplag: 11.900 Trykt på miljøpapir af KLS PurePrint A/S Næste nummer af 60+ i Gladsaxe udkommer december 2018.


Personcentreret omsorg

gør en forskel i hverdagen Omsorg, der tilrettelægges og udføres ud fra principperne om personcentreret omsorg, virker og gør en forskel i hverdagen. Derfor har Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen også arbejdet med indførelse af personcentreret omsorg – først på seniorcentrene, dernæst i hjemmeplejen og på Træningscenter Gladsaxe. Vi er på vej. Vi arbejder med at uddanne medarbejderne og med at ændre de fysiske omgivelser, så de understøtter arbejdet med at sikre borgerne en meningsfuld hverdag. Det er en træningssag for medarbejderne at få fokus på nye måder at tænke og udføre omsorg på.

Hvad er personcentreret omsorg? Ja – vi skal tilbage til den engelske psykolog Tom Kitwood (1937-1998). Han er et af de helt store navne inden for omsorgens betydning for mennesker med demens. Hans lære har dannet skole over hele verden. Kitwood observerede omsorgen i praksis på ældreinstitutioner og fandt et omsorgsmiljø med en negativ tilgang (den ondartede socialpsykologi), som han fandt dybt skadelig for den personlige identitet, og som svækkede beboernes fysiske velbefindende på grund af stress. Tom Kitwood udviklede en tilgang, hvor en af hans særlige styrker er, at han søger at beskrive sammenhængen mellem sygdomme og det personligt levede liv, det nuværende liv, miljøet, omgivelsernes betydning – og især omsorgens store betydning for, hvordan mennesker med demenssygdom trives. Når man ser på helheden, får man øje på nogle alment menneskelige psykologiske behov, som Kitwood beskriver som at have identitet, at blive trøstet, at være inkluderet i fællesskaber, at have tilknytning, at blive holdt af og ikke mindst at have en meningsfuld hverdag. Man kunne måske tænke, at det kun er plejegruppernes arbejde, der er tale om her? Det behøver det ikke at være. Alle medarbejdergrupper kan deltage i at møde borgeren med den helhedsorienterede forståelse og deltage i arbejdet med at understøtte en meningsfuld hverdag – om det er at få lov til at køre med skraldevogne, dække bord, vaske tøj eller gå i haven. For alle mennesker har brug for at blive mødt med den tilgang, som personcentreret omsorg giver. Inde i bladet kan du læse mere om personcentreret omsorg og høre mere om, hvordan den kommer til udtryk i hverdagen. Mette Thoms Centerleder på Seniorcenter Bakkegården

3


Vil du glæde en frivillig med Gladsaxe Ældrepris ?

af EA LYKKE ELSBORG, ÆLDREKONSULENT

Er der en person eller en gruppe i din omkreds, som varetager frivilligt arbejde, og som du synes har gjort sig særlig fortjent til at modtage Gladsaxe Kommunes Ældrepris i år? Så er det nu, du skal indstille den frivillige til Ældreprisen. Ældreprisen anerkender og sætter fokus på de mange positive ting, der sker blandt ældre i Gladsaxe. Ældreprisen kan uddeles til en eller flere, som har ydet en ekstraordinær frivillig indsats i arbejdet for ældre, for eksempel inden for foreningslivet, i ældreklubber og pensionistforeninger. Frivillige, som er gået nye veje, har sat nye initiativer i gang eller bidraget til udviklingen af det frivillige sociale arbejde for ældre. Med prisen følger en pengegave fra Gladsaxe Kommune.

Hvem kan nomineres? For at komme i betragtning til Ældreprisen skal kandidaten/kandidaterne, du opstiller, opfylde følgende kriterier:  Være bosat i Gladsaxe Kommune.  Have ydet en ekstraordinær indsats for enkelte af kommunens ældre eller for en hel gruppe i minimum to år.

 Være indstillet til Ældreprisen af mindst fem indstillere, der underskriver en fælles indstilling. Forslaget skal være kort, præcist og begrundet, og der skal være tale om en frivillig ulønnet indsats. Det er ikke muligt at indstille ansatte i Gladsaxe Kommune. Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget beslutter på sit møde i november, hvem der skal hædres med Ældreprisen. Prisen overrækkes af borgmesteren og Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget sammen med Seniorrådet inden jul. Har du spørgsmål til Ældreprisen eller til indstilling af kandidater, så kontakt ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på sofeel@gladsaxe eller på telefon 39 57 55 43.

Send dit forslag senest 1. oktober Du skal sende dit forslag senest 1. oktober kl. 12 på mail til Social- og Sundhedsforvaltningen, sof@gladsaxe.dk, eller til Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget, Gladsaxe Rådhus, Rådhus Allé 7, 2860 Søborg, mærket 'Gladsaxe Kommunes Ældrepris'.

KOM TIL SØENS DAG

4

Parkér ved Seniorcenter Møllegården eller langs Bagsværdvej og følg skiltningen.

Tag børn og børnebørn med til en dejlig dag ved Natur- og Sejlklubben ved Bagsværd Sø søndag 9. september kl. 13-17. Traditionen tro kan du sejle i kano, du kan se og mærke på fiskene, der lever i søen, du kan bage pandekager, hilse på fårene i Radiomarken og afprøve din viden og færdigheder på Naturudfordringen. Katrine Bille fra DR Ramasjang underholder kl. 15. Du kan læse mere på gladsaxe.dk/gic


tdag s e f e r o t s s t l åre Vær med ti

Lørdag 25. august byder den årlige Gladsaxedag på musik, underholdning og aktiviteter for alle aldre. Deltag i debatten med Byrådets medlemmer om nogle af de store emner i Gladsaxe, eller besøg Seniorrådets stand og hør om rådets arbejde. Det vil summe af politisk markedsstemning og aktivitet omkring Rådhuset og Søborg Hovedgade ved den årlige Gladsaxedag lørdag 25. august. De musikalske hovednavne er i år Michael Falch og Thomas Buttenschøn. Sidstnævnte går på scenen kl. 13, efter borgmester Trine Græse byder velkommen og ridser sit forslag til næste års budget op. Når boderne og aktiviteterne lukker kl. 17, fortsætter underholdningen fra hovedscenen med Michael Falch som det musikalske højdepunkt kl. 20.

Mød Seniorrådet Du kan også deltage i debatten med dine politikere om bæredygtig vækst og velfærd i Gladsaxe, når der blændes op for Gladsaxe Folkemøde. Seniorrådet har igen i år sin egen stand, hvor du kan få en snak om rådets arbejde inden for omsorg, trivsel og sundhed. Samtidig stiller cirka 100 foreninger i Gladsaxe op med fremvisninger og andre aktiviteter omkring Søborg Hovedgade og Gladsaxe Rådhus for at give borgerne et indblik i det lokale foreningsliv. Se hele programmet for Gladsaxedagen på gladsaxe.dk/gladsaxedagen

Måske er madklubben ’Mad og Mænd’ noget for dig ? ’Mad & Mænd’ er for dig, der er 60+mand, som gerne vil lære at lave mad og har lyst til at lave mad i et hyggeligt fællesskab med andre mænd. Klubben mødes hver fredag kl. 10-14 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 G, 2860 Søborg (under biblioteket). Menuen aftales fra uge til uge. Man betaler 35 kr. pr. gang til maden, som består af to retter. Du kan få mere at vide hos klubbens kontaktperson Gunner Laursen på telefon 61 71 48 42. Eller du kan ringe til ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på telefon 39 57 55 43 og få mere at vide.

5


Ændret telefonnummer og telefontid  til de sags-

af EA LYKKE ELSBORG, ÆLDREKONSULENT

behandlende terapeuter, der bevilger hjælpemidler

Gladsaxe Ældremotionsklub I Gladsaxe Ældremotionsklub mødes vi og har det sjovt og dyrker en masse forskellige aktiviteter. Savner du noget at gå til, som også giver socialt selskab med andre, så kontakt os. Vi har både gymnastik, bowling, badminton, svømning, petanque og tennis på programmet samt en årlig skovtur og gåture. Vi holder til i forskellige sports- og svømmehaller i Gladsaxe. Pris pr. sæson er 150 kr. Vil du vide mere, så kontakt formand Jens Mortensen på telefon 25 61 67 66 eller mortensen.o.jens@gmail.com

Åben Café af TORBEN RAVNHØJ, FRIVILLIG I CAFÉEN

for kræftramte, pårørende og efterladte Vi mødes hver mandag kl. 16-17.30 på Gladsaxe Hovedbibliotek, mødelokale 1. Den 6. august er første gang efter sommerferien. Caféen byder på kaffe, te og lidt til ganen. Mød op og få en snak med andre, der er i en lignende situation som dig. Vi taler om det, der ligger dig på hjerte i forbindelse med din eller din pårørendes

6

Hvis du vil i kontakt med kommunens sagsbehandlende terapeuter, skal du fremover ringe til Hjælpemiddelgruppen på telefon 39 57 60 86, mandag til fredag kl. 9-14, eller skrive på hjaelpemidler@gladsaxe.dk Du kan ikke længere benytte tidligere udleverede telefonnumre til terapeuterne.

kræftsygdom. Intet er for stort eller småt. Det er ganske gratis og uforpligtende at møde op i caféen, og hvor aktiv, du er i samtalen, er op til dig.

Foredrag om ’Kost og kræft’ Mandag 17. september kl. 18-19.30 afholder caféen foredrag med seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, Anja Olsen, med emnet ’Kost og Kræft’. Anja Olsen stiller skarpt på de mest udbredte myter om kost og kræft, som hyppigt beskrives i ugeblade og andre medier. Hun fortæller om, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, om kostens betydning for udvikling af kræft og for prognosen hos kræftpatienter. Foredraget holdes i Lille sal på Gladsaxe Hovedbiblioteket og er gratis. Mandag 19. november får vi besøg fra Kræftens Bekæmpelses Rådgivning i Lyngby. Her fortælles om det at være pårørende til en kræftpatient. Det er kl. 18 på Gladsaxe Bibliotek, Lille sal.


af JØRGEN KONDRUP, FORMAND

Plads til nye medlemmer i Fredagsklubben

Kend din kommune-ture

Iblandt Fredagsklubbens frivillige har vi talt om, at vi godt kunne tænke os at få flere medlemmer i vores dejlige klub. Vi har det rigtig hyggeligt i klubben, hvor vi mødes, snakker og hygger over kaffe og brød. Ofte har vi underholdning på programmet, det kan være sang, musik eller foredrag. Vi tager også på skovture og krotur hvert år og holder sæsonfester. Så har du eller din veninde, ven, ægtemand eller hustru lyst til at være med i Fredagsklubben efter at have læst dette indlæg, så er I meget velkomne. Vi mødes om fredagen i festsalen på Kildegården fra kl. 12-14. Vi starter sæsonen igen 12. oktober. Alle er velkomne. Har du spørgsmål om Fredagsklubben, skal du blot henvende dig til Jørgen Kondrup på telefon 39 67 76 70.

Turen er for alle pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede, der bor i Gladsaxe.

Siden 1961 Fredagsklubbens historie går tilbage til 1961. Den 6. oktober åbnede Søborg Vinterstue EGV, Ensomme Gamles Værn, der holdt til i Søborg Borgerklubs lokaler. Senere kom kommunen ind i billedet, og man flyttede ind i AL-Danseskolens lokaler på Søborg Torv. Daværende socialudvalgsformand Erling Schrøder var en ildsjæl og hjalp Fredagsklubben i gang. Der var gang i den; klubben havde aktiviteter fra oktober til april, og det var hver fredag, hvor frivillige hænder fik det hele til at køre. I januar 2016 nedbrændte restauranten Black-Red og ALDanseskolen, og Fredagsklubben blev derved stærkt berørt. Vi stod pludselig uden tag over hovedet. Kommunen var meget hjælpsom og fandt hurtigt nye lokaler til os i festsalen på Kildegården, og her er vi rigtig glade for at være.

Tag med på sightseeing med bus og guide rundt til interessante seværdigheder i Gladsaxe Kommune. I år skal vi have rundvisning på Bagsværd Vandværk og i Bagsværd Kirke, og vi skal høre om det nye læringsmiljø på Mørkhøj Skole. Undervejs vil vores erfarne guide fortælle spændende ting om kommunen. Midt på dagen vil der være en dejlig frokost. Turene starter kl. 9 fra hovedindgangen til Gladsaxe Rådhus og slutter kl. 16.30 på Rådhus Allé. Prisen for turen og frokost er 210 kr. Drikkevarer er for egen regning.

Billetsalg – nyt Som noget nyt kan du købe din billet til Kend din kommuneturene allerede fra 1. august og frem til 1. oktober, eller til alle billetter er solgt, via gladsaxe. dk/bibliotek/arrangementer. Du kan også købe billetten på et af kommunens fem biblioteker i bibliotekets info-disk. Du kan købe fire billetter ad gangen. Du skal oplyse navn og adresse på de personer, der skal anvende billetterne. Du kan betale kontant eller med betalingskort.

7


Brian var et skridt fra døden:

af LASSE RENE, JOURNALISTPRAKTIKANT

Nu løber han for livet

8

Alkoholen var Brian Jensens tro følgesvend i mange år, indtil han en dag havnede i et sort hul. Med oddsene imod sig vendte han fra den ene dag til den anden sit liv på hovedet. I dag løber han mange kilometer om ugen, hjælper andre, nyder livet og sin familie, der har fået deres far, bror, morfar, onkel og glade Brian Jensen tilbage. Året er 1997. Det er vinter. Isvinter. Vandet i søerne i København er frosset til solid is. Med snestormene hylende i gaderne er hovedstaden ikke en rar by at traske rundt i. Men Brian Jensen kender et godt sted. Et sted, hvor han kan tage livet af sig selv. I Københavns Havn. Han har ikke lyst til at leve mere. Han går ned til den nærmeste telefonboks. Kaster mønterne i maskinen og ringer til sin yngste datter. Han skal bare vide, om hun har det godt. Det har hun. Mere behøver han ikke at vide. Det gør hun heller ikke. Han lægger røret på. Går op i sin lejlighed. Gør sig klar. Livet er ikke værd at leve længere. Det er tid til at gøre en ende på det helvede, han har levet i de seneste par år. Han åbner hoveddøren. Gør klar til at tage skridtet ud i den kolde, mørke nat. Men hans fod passerer ikke dørtrinnet. Ikke en centimeter. Datteren står foran ham. Hun har anet uråd. 'Du skal have noget hjælp', siger hun.

Et liv i sus og dus Tilløbet til den dag for 21 år siden var lang tid undervejs for Brian Jensen, der er i dag er 73 år gammel og bor i Gladsaxe. Det er hans by, fortæller han, mens han sidder i sin stol iført sit faste løbesæt, sin løbehat, sine løbesandaler og åbner op for en gribende livsfortælling. Den starter i Gladsaxe, løber forbi Ryesgade på Nørrebro, militæret, Islands Brygge, Nordsjælland og ender i Gladsaxe igen. Imellem de mange stop knytter der sig en fortælling om fest og farver. To koner. To skilsmisser. Fire børn. En lillebror. Tre nevøer og niecer. Få år som soldat og en livslang karriere som selvstændig glarmester – og med alkohol. Ikke mindst. – Mit liv har altid været: ’Vi skal lige have to bajere’. Som håndværker så man altid bajere. Vi kunne lave alt for to bajere. Min arbejdspromille lå altid på én. Til sidst var det jo sådan, at jeg bare lå på sofaen og drak, vågnede op og drak igen, fortæller han på sin egen kontante facon.


Vendte verden ryggen

Tørlagt i 21 år

Brian Jensen så ikke selv sit alkoholmisbrug som et problem. Han var jo altid i stand til at drikke dagen efter igen, som han siger. Sådan så hans anden kone ikke på det. I 1992 gik hun fra ham med deres fælles datter, hans seneste barn, der kom til verden i 1975. – Alkohol er det stærkeste opløsningsmiddel, der findes. Hvis bare du vidste, hvor mange familier, der er blevet opløst på grund af druk, forklarer Brian Jensen og beskriver den sidste, mørke vej, der leder op til vinteren i 1997. – Til sidst gik jeg ned med flaget. Der kunne jeg ikke mere. Jeg fungerede ikke rent mentalt. Jeg havde droppet forbindelsen til en masse mennesker. Pludselig var der blevet tomt, for der er mange mennesker, der vender en ryggen, når man drikker. Til sidst tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne gøre en ende på det hele, siger han.

Brian Jensen fik ikke gjort en ende på det hele. Datteren stoppede ham i dørkarmen sammen med en bekendt og fik tilkaldt hjælp fra psykiatrisk skadestue. Med en halvfyldt kasse øl ved sin side i lejligheden blev han overtalt til at gå i behandling for sit alkoholmisbrug af datteren og den udsendte psykiater, der glemte sit halstørklæde i entreen. Det efterlod et anker, han kunne holde fast i på den nye rejse, han nu skulle begive sig ud på. (fortsættes næste side)

Gode ideer og forslag til artikler i bladet er velkomne. Send dit forslag til aeldrebladet@gladsaxe.dk

9


– Tørklædet hænger her stadig. Som et symbol på, at jeg skal huske, hvor jeg hører til. Da de kom, var der noget, som vendte sig i mit liv. Jeg gik i behandling, og siden da har der aldrig været nogle problemer, fastslår han. Og det har der virkelig ikke. 21 år efter, at han drak en hel flakse Vermouth inden sit første AA-møde, har han ikke ladet én eneste dråbe alkohol røre ganen. Det kan han ikke. Drikker han igen, siger hans krop stop. Det har lægen gjort meget klart for ham. Kroppen har taget skade efter flere år med alkoholen som fast følgesvend. Det slog en livsstilsændrende blodprop også fast for ham i 2015.

Ny livsstil

10

Under en døgnvagt på sit arbejde som handicapmedhjælper fik Brian Jensen et ildebefindende. Ambulancefolkene kunne konstatere, at han havde fået en blodprop og skulle indlægges – også selvom han ikke mente, det var nødvendigt. Men det var det. Da han blev udskrevet flere dage efter, kunne han ikke gå 100 meter, før

han blev forpustet, og han måtte derfor starte i genoptræning. Da han mødte op første gang, bad sygeplejersken ham om at løbe – det skulle han ikke nyde noget af. Lige indtil holdets andre gamle idioter, som han spøgefuldt kaler dem, løb forbi – nu skulle han nok vise dem. Skridt for skridt genvandt han sin form – og sin konkurrencevilje. I efteråret 2015 stod han på sidelinjen til det 13,3 kilometer lange Eremitageløb i Dyrehaven sammen med sin familie og udbrød: 'Det fis kan jeg da sagtens klare. Til næste år løber jeg med, bare rolig'. Ambitionen var sagt i spøg. Der er dog intet spøgefuldt over træningen, han siden har lagt for dagen. I dag løber han ti kilometer om ugen – mindst. Formen fejler ikke noget. Det gør kosten heller ikke. Alle søde sager er blevet lagt på glemslens hylde, og i dag spiser han sundt. Derfor var det kun alle andre, end ham selv, der var overrasket, da han, som lovet, gennemførte Eremitageløbet året efter i 2016.


de dre sun ere, men n i m r e lig Vids er mindre, men å meget som tid me gælder s k m Vi drik e drikker ikke unde – det sa te unders n rs r e , mindr arks stø Danske t e m v n e ygdom a l s b D g i f o v a r d r e e ndh emgå ellers vsel, su gere er blevet . D et f r i r e t x a s s n d e ing bor i Gla befolkn ladsaxe f G a 0 e 5 s l .4 e søg re re 2 et er fle endt and d a l n b a r t o d hv d gen r blan r, at de sundhe har et e e s l i a v t n n spurgt. se me der ersøgel at den orgere, b f a Und ndt unge, og ned n ver må andele la h r b r e e e r g d e o , g ry d, elen et . D or værr lkohol, og and ed én lejlighe f r e t l e v r fa de år, rbrug a enstan over 75 d n æ stort fo ere end fem g m m kke for drikker t gælder dog i ændret. De er u faldet. tort set s n e l e d hvor an

t: te du a

’Jeg løber for livet’ Det var ikke en engangsforestilling, da Brian Jensen krydsede målstregen i Dyrehaven. Året efter gennemførte han løbet igen, forbedrede sin tid og i år træner han op til løbet i efteråret. Selvom han er en erfaren løber, støder han stadig på spørgsmål, når han passerer folk på gaden i sit utraditionelle løbeoutfit. – Folk stopper mig tit op og spørger, hvad jeg løber for. Svaret er simpelt. Livet. Det er det, jeg løber for, siger han uden tøven. I dag har Brian Jensen nemlig meget at leve for. Han er i ugentlig kontakt med sine børn – og sin bror, som han efter 25 års stilhed tog kontakt til igen i 2015. Han lever i dag for at gøre andre glade. Han skylder nemlig livet noget, mener han. Men det går også begge veje. – Når jeg kan få nogle mennesker til at smile og have det godt, så føler jeg, at jeg gør min mission. Hvis folk er kede af det, har jeg altid et par trøstende ord, og så kan jeg garantere, at inden for en time har de fået et smil frem. Det er det, der er værd at leve for, slutter han.

Vidste d

u

at: Du kan melde d ig ind i Vil du v Nanna ære me Klubbe d lem i N mandag n a n na Klub 3. septe ben, så mber kl Først me .1 e film b liver vis 0-12 i Bibliogra ld dig ind og dere t f en. torsdag fter hve 6. septe r torsda Til ef m g b k er kl. 12 l. 12, do ter g ikke i klubben året bliver der uge 42. ig s medle mmer. E en arrangeret 200 kro b t medle ner pr. s mskab k usture for æson. Gret oster he Slivs gaard h leder og ar valgt er efterf at fratræ ølgende Bestyre de som udnævn lsesmed klubt til ære lem Jørg klubled smedlem en Jørge er. Har . nsen du s medlem skab, så pørgsmål vedrø er valgt til ny er du ve r klubled lkomme ende klubben e er Jørge n ller n Jørgen sen på t til at ringe til elefon 3 0 25 01 25.

11


af OLE LINDSKOV, ROER

Tag på sensommertur med Baadfarten

Motion og sociale aktiviteter i Bagsværd Roklub Motion og sociale aktiviteter stortrives i Gladsaxe Kommune. Ikke mindst motion og sociale aktiviteter for de voksne. Det vil her sige dem, der har passeret de 60 år. Når du læser eller hører om Bagsværd Roklub, så hører du sikkert om roere, der har vundet en medalje eller er blevet udtaget til et eller andet. Men Bagsværd Roklub er andet end kaproning. Af klubbens lige godt 300 medlemmer er de næsten 100 i U23-gruppen. Men der er også en flok på 40 i 60+ gruppen. Og der er plads til flere, så hvis du har lyst til at lære at ro, så kom ned til os.

60+gruppen og ildsjælen bag 60+’erne er egentlig en underlig gruppe. Man skulle tro, at den bestod af roere, der havde roet hele deres liv. Men næ! Sådan er det slet ikke. Der er seks, der har roet længe, før de blev 60 år, men resten af flokken er

12

begyndt at ro, efter de er fyldt 60 år. Forunderligt, for så nemt er det heller ikke at lære at ro. For at sådan en gruppe skal kunne leve og udvikle sig, skal der være nogen, der går foran og som holder sammen på gruppen. Bagsværd Roklub har også en ’nogen’. Hun hedder Lene Balschmidt og er en ægte ildsjæl for os i 60+gruppen, og det har hun været lige siden 60+gruppen blev startet i 2002.

75 års jubilæum Bagsværd Roklub har lidt længere tid på bagen, faktisk hele 75 år. Klubbens jubilæum blev fejret 4. juni med en reception med taler, bådedåb og spisning for klubbens medlemmer. Lene Balschmidt er, som datter af klubbens medstifter og første formand, Sven Balschmidt, født ind i roning. Hun er også mor til én af dansk ronings store profiler, scullerroeren Mette Bloch. Roning har været en stor del af Lenes liv, og derfor har hun skrevet det indledende kapitel til Bagsværd Roklubs jubilæumsskrift, som du kan få ved henvendelse til Bagsværd Roklub.

Du kan stadig nå en idyllisk sejltur i Baadfartens gamle historiske træbåde, der sejler på de tre smukke søer; Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Furesøen. Baadfarten sejler med flere afgange dagligt helt frem til 16. september. Du kan også leje en båd, hvis du for eksempel skal holde bryllup, fødselsdag eller har noget andet at fejre. Læs mere på baadfarten.dk, hvor du også kan se sejlprogram og priser.


Ny sæson

SENIORIDRÆT

Du får mere energi og overskud i hverdagen, når du holder dig selv i en god fysisk form. Samtidig giver Senioridræt dig mulighed for at møde nye venner med samme interesse. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig et idrætshold, så grib chancen nu.

Senioridrætten byder på

• Svømning • Vandgymnastik (på både dybt og lavt vand) • Motionsgymnastik • Stolegymnastik • Badminton • Bowling Senioridræt • Seniordans er sjovt  • Varmvandstræning • Sommeridræt • Idrætsmærke træning • Nyhed: der er to ekstra gymnastikhold på Rosenlund om tirsdagen

På alle hold er der garanti for at få pulsen op og få rørt alle muskler. For dem, der er mindre mobile, er der otte gymnastikhold på Kildegården, Egegården, Bakkegården og Rosenlund, hvor du har mulighed for at medbringe din rollator eller stok. Tempoet på holdene er lidt lavere, og der er altid stolegymnastik på programmet. Der tilbydes kørselsordning, hvis du ikke selv kan transportere dig. Husk, at sommeridræt og idrætsmærketræning er gratis, når du deltager i vores vinteraktiviteter.

Kontakt

af LIS GREISHOLM CHRISTIANSEN, SENIORIDRÆTSLEDER

Senioridræt udfordrer alle seniorer fra 60+ og op til +100 år i forskellige slags idræt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte ansvarshavende idrætsleder Lis Greisholm Christiansen på telefon 29 36 81 80 mandag og onsdag mellem Sæsonen starter klokken 8 og 9. 1. september og varer

til 31. maj 2019. Prisen er 456 kroner pr. aktivitet pr. sæson.

13


Svømning – vandgymnastik – Vandgymnastik rører alle muskler, svømning træner konditionen, så alle kan deltage, uanset om man kan svømme eller ej.

Sted

Dag

Gladsaxe Svømmehal Mandag Fra 1. september – Onsdag – Fredag – Blågård Svømmehal Tirsdag OBS: nye tider Bagsværd svømmehal Torsdag –

Klokken

Underviser

12.00 - 12.45 12.45 - 13.30 12.00 - 12.45 12.45 - 13.30 10.30 - 11.15 11.15 - 12.00 16.00 - 16.45 16.45 - 17.30 11.45 - 12.30 12.30 - 13.15

Calle – Kate Olga Lis Kate – Calle Kate Calle – Olga Calle – Olga Calle – Olga Kate – Olga Kate – Olga

Gymnastik – Til musik. Der tages højde for aldersforskel med et varieret program med strækøvelser, konditionstræning og styrkeøvelser med elastikker, bolde, håndvægte og gulvmåtter. Sted

Dag

Klokken

Underviser

Mørkhøj Kirke Rosenlund – NYHED Bakkegården Telefonvej Kildegården Egegården

Mandag – – Tirsdag Tirsdag – Torsdag – Tirsdag – – Torsdag – Fredag Onsdag

9.00 - 9.45 9.45 - 10.30 10.30 - 11.15 10.15 - 11.00 9.45 - 10.30 10.30 - 11.15 8.15 - 9.00 9.00 - 9.45 9.00 - 9.45 9.45 - 10.30 10.30 - 11.15 10.15 - 11.00 11.00 - 11.45 8.45 - 9.30 9.00 - 9.45

Calle – Lis Calle – Lis Calle – Lis Lone – Mie Jes – Olga Jes – Olga Calle – Lis Calle – Lis Calle – Lis Calle – Lis Calle – Lis Calle – Lis Calle – Lis Calle – Olga Jes – Olga

Pris og tilmelding

14

Sæsonen starter 1. september 2018 og varer til 31. maj 2019. Prisen er 456 kroner pr. aktivitet pr. sæson. Efter sæsonstart kan tilmelding kun ske til underviseren på de enkelte hold. Du kan hente et ansøgningsskema i Borgerreolen på Gladsaxe Rådhus og i Informationen på Kildegården. Læs mere på gladsaxe.dk/senioridraet


Stolegymnastik – Gymnastikhold for mindre fysisk stærke seniorer, der benytter sig af for eksempel stok eller rollator eller har dårlig balance. Alle kan være med. Udover stolegymnastik er der også øvelser med elastikker, bolde og håndvægte. Har du behov for kørsel, kan du benytte Flex-trafik.

Sted

Dag

Klokken

Underviser

Bakkegården Rosenlund – NYHED Egegården Kildegården

Tirsdag Tirsdag Onsdag – – Torsdag – Fredag

11.15 - 12.00 9.15 - 10.00 9.45 - 10.30 10.30 - 11.15 11.15 - 12.00 12.15 - 13.00 13.00 - 13.45 9.30 - 10.15

Jes – Olga Lone – Mie Jes – Olga Jes – Olga Jes – Olga Calle – Lis Calle – Lis Calle – Olga

Bowling – I bowling er de personlige rekorder og det sociale samvær i højsædet. Sted

Dag

Klokken

Underviser

Gladsaxe Bowlinghal

Mandag Onsdag –

11.00 - 12.00 9.55 - 10.55 10.55 - 11.55

Kate – Olga Kate – Lis Kate – Lis

Badminton – Badminton er en sjov motionsform for både øvede og begyndere. Består af let opvarmning, instruktion i grundslag, spil/kampe og små turneringer. Meld dig med eller uden partner. Vi har ketsjere og bolde. Indendørs sportssko påkrævet.

Sted

Dag

Gladsaxe Badmintonhal 1+2 Tirsdag –

Klokken

Underviser

12.00 - 13.00 13.00 - 14.00

Calle – Svend Calle – Svend

Seniordans – Danseglæden er i fokus. Deltagerne danser med og uden partner i kreds, parvis eller flere par sammen, til international folkemusik samt evergreens. Vi holder også en lille kaffepause.

Sted

Dag

Klokken

Kildegården Torsdag (Begyndere/let øvede) 15.00 - 15.45 (Øvede) 16.00 - 16.45

Underviser Lena Lena

Varmvandstræning: Er du ikke i stand til at deltage i de almindelige motionsaktiviteter,

kan du melde dig til vores varmvandstræning, der er målrettet ældre med for eksempel gigt, dårlig ryg, nye hofter eller knæ. Du skal dog være selvhjulpen. Det er svømmelærere, ikke behandlere, der står for undervisningen, der både rummer vejledning og fælles vandgymnastik. Hver lektion varer 40 minutter og foregår én gang ugentligt. Varmvandstræningen er inddelt i to sæsoner, og det er kun muligt at deltage i en enkelt sæson pr. år. Der optages nye hold to gange årligt: Første uge i september og fjerde uge i januar. Prisen er 554 kr. pr. sæson. Der gives besked til dem, der har fået plads, cirka 10 dage inden holdstart. Du kan hente en ansøgning i Borgerreolen på Gladsaxe Rådhus og i Informationen på Kildegården.

15


Fra patient til menneske af LASSE RENE, JOURNALISTPRAKTIKANT

Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen startede for få år siden implementeringen af personcentret omsorg som en ny tilgang til alle borgerne, hvor det enkelte menneske er i fokus. Indførelsen af personcentreret omsorg startede i 2016 på kommunens seniorcentre, i Visitationen samt på Træningscenter Gladsaxe. Hjemmeplejen påbegyndte implementeringen i 2017. Men hvad er personcentreret omsorg? Og hvad betyder det for eksempel for hverdagen for beboerne på Gladsaxes seniorcentre? På de næste temasider kan du blive klogere på tankegangen og læse om konkrete tiltag på Seniorcenter Bakkegården, der er langt fremme i arbejdet med personcentreret omsorg.

Fra patient til menneske På Bakkegården arbejder medarbejderne med fokus på beboernes personlighed, karakter og behov.

16

– Hvis ikke vi supplerer med noget honning, hvem gør så? Charlotte Rugh er meget klar i sin beskrivelse af Bakkegårdens omgang med beboerne, der er ramt af forskellige demenssygdomme. Som demenskoordinator på centret er det hendes og medarbejdernes opgave at behandle beboerne som mennesker og ikke som patienter. Forskellen på betydningen af de to ord er helt centralt i den personcentrerede omsorg. Tankegangen bag plejemetoden er, at borgeren skal ses som et helt menneske og ikke som et nummer på en lang sygeliste. Personcentreret omsorg handler med andre ord om at blive set som det menneske, man er. At forlænge livet –

ikke eksistensen. Derfor er Bakkegården også indrettet som et hjem – ikke som et hospital. Kaffekrusene er lavet i forskellige former og farver – ikke ensformigt rengøringsvenligt jernporcelæn. Bygningerne og bofællesskaberne hedder ikke afdelinger men bærer navnene Oasen, Udsigten og Havehuset. – Ude i virkeligheden bor folk ikke på en afdeling, og det skal mennesker med demenssygdomme heller ikke, for det er forbeholdt hospitaler. Vi skal se beboernes muligheder frem for begrænsninger. Det er barskt at være ramt af en


TEMA: PERSONCENTRERET OMSORG

Vidste d

u

demenssygdom og give afkald på sit hjem og måske også sin ægtefælle og sin familie. Så hvis ikke medarbejderne supplerer med noget honning, hvem gør så, spørger Charlotte Rugh igen.

Biografier frem for journaler Den supplerende honning kan bestå af mange forskellige ting. Lige så forskellige liv beboerne har levet, lige så forskellige behov har de på Seniorcenter Bakkegården. For at få hver beboer til at føle sig hjemme, opretter medarbejderne derfor en biografi for hver enkelt af de 107 beboere. – Vi nedskriver biografien på den enkelte beboer og interviewer samtidig de pårørende for at få et kendskab til, hvad der har særlig betydning for beboerne i hverdagen. Det er, for eksempel, hvad de spiser, hvornår de står op, om de har særlige interesser, og om de er ordensmennesker – alt hvad der gør dem til et unikt menne-

ske, fortæller Charlotte Rugh. I en af biografierne er maratonløb skrevet ned. I en anden er pizza og pomfritter fremhævet. I en tredje er passionen for vinylplader noteret. Står det skrevet, udfører medarbejderne det – så godt det er muligt. Maratonløbene er for eksempel erstattet med korte morgenløb, pizzaen og pomfritterne er akkompagneret af en skål salat og musikken er tilpasset, så også naboerne kan leve med det. Beboernes biografi indeholder også de nødvendige informationer om deres demenssygdomme. På de næste sider kan du blandt andet læse, hvordan beboerne på Seniorcenter Bakkegården og børn med særlige behov har fået glæde af hinanden ved at have en fælles køkkenhave. Du kan også læse, hvordan medarbejderne på Bakkegården har mindsket beboernes brug af psykofarmaka ved at uddanne medarbejderne til bedre at kunne møde og berolige den enkelte beboer.

at: Du kan bowle m ed andr i Glads e axe Har du lyst til a t spille b og hygg owling e dig m ed andr kontakt e , så os nistbow i Gladsaxe Pen sioling og kom og vi laver. se, hvad Vi sp ille og vi hy r bowling hver gger os uge, før, und efter bo e r wli og tre årlig ngen. Vi holder e fester i løbet a også sæsone f n. Vi ho lde i Gladsa r til i bowlingh allen xe Spor tshal. H hos form ør mere an på hpjoh d Hanna John sen nsen@p os telefon 44 98 87 t.tele.dk eller 96/61 8 4 38 61.

du, at: nko på e t s d i V ille ba kan sp

Du ver gården Bakke er bankospil h ster Husk d l. 13-15.30 i fe gk n. manda egårde k k a B å mmero s r e t salen p f e te gang spiller Førs 3. august. Vi r1 tteri ferien e merikansk lo dega er og si t 8 spil o s n i v e ne, de g med go Alle er velkom er. må gevinst op. Kaffe og s t o mød bl købes. n a k r e kag


af LASSE RENE, JOURNALISTPRAKTIKANT

Sårbare børn og borgere med demens knytter bånd En grøntsagshave på Seniorcenter Bakkegården har skabt et frirum og en fælles legeplads for beboerne med demens og børn med særlige behov og udfordringer. Det handler om at skabe rummelige og værdifulde væresteder for beboerne, der skal leve et liv med dyr, børn og natur. En mariehøne kravler sin vej henad jorden. Den når ikke langt, inden en stor hånd griber den, putter den i lommen, smiler og udbryder: – Den gemmer vi. Så har vi lidt til senere. Det lille skolebarn kigger på den ældre beboer og ser forundret ud. En mariehøne kan ikke gemmes og spises. Men det betyder ikke så meget. I stedet erstattes rynken i panden med et smil på læben, inden havearbejdet fortsætter lystigt igen. Grøntsagshaven på Seniorcenter Bakkegården, som er et bofællesskab for mennesker med en demenssygdom, danner i år ramme for flere sjove stunder mellem børn med forskellige diagnoser og bebo-

18

ere med demenssygdomme. Og det er ikke første gang, det sker. På initiativ af Hareskov Skole og projekt ’Fra Have til Mave’ har beboerne skabt venskaber med børnene siden sidste sommer . – Der opstår et utroligt samspil mellem de to grupper. Til dagligt støder børnene og de ældre på fordomme i mødet med andre mennesker, men den mur er der ikke her, når de er sammen i haven, hvor de bare har glæde af hinandens selskab, fortæller Charlotte Rugh, demenskoordinator på Seniorcenter Bakkegården.

To filosofier smelter sammen ’Fra Have til Mave’ blev startet af Nanna Wrangel, der er lærer for skolens specialklasser og tovholder på projektet. Hendes 13 elever fra 0.-2. klasse med særlige behov manglede blot en have, og sådan en havde hendes moster, Charlotte Rugh på Bakkegården. – Jeg har specialundervisning med små børn, og Charlotte har med beboere med demens at gøre. Vi har tit talt om, at vores grupper minder om hinanden, og da ’Fra Have til Mave’ minder meget om Bakkegårdens ’Eden Alternative’ filosofi,


TEMA: PERSONCENTRERET OMSORG

Nogle beboerne deltager aktivt i løjerne, mens andre følger nøje med på afstand. Børnenes udfordringer minder meget om beboernes, og det skaber et særligt bånd. aftalte vi at lave et projekt sammen, fortæller Nanna Wrangel. Bakkegårdens filosofi handler om at skabe rummelige og værdifulde væresteder for mennesker med særlige behov. Der er fokus på, at beboerne skal leve et liv med dyr, børn og natur. Alt sammen noget, der går op i en højere enhed med børnenes besøg. – Beboerne er meget begejstrede for mødet med børnene. Vi har tre beboere, som er tidligere pædagoger og lærere, og de er hoppet med på tiltaget med det samme. De synes, det er så hyggeligt, og det får dem til at huske mange detaljer fra deres virke med børn, siger Charlotte Rugh.

I praksis fungerer besøgene sådan, at børnene hver anden eller tredje onsdag tager ud i haven på Bakkegården, hvor de planter og lærer om grøntsagerne. Hvis beboerne har lyst til at være med, slutter de sig til børnene og hjælper dem med arbejdet.

En fælles forståelse I haven er der etableret ti plantekasser med forskellige afgrøder. Dertil er der også en bålplads og et værksted, de kan opholde sig i. Når klasserne besøger Bakkegården, taler børnene med medarbejderne og beboerne, som de også laver mad af grøntsagerne sammen med. Selvom der er mange år mellem børnene og beboerne, har de mere tilfælles end som så.

– Børnenes udfordringer minder om beboernes. De har en kort arbejdshukommelse de fleste af dem. Det vil sige, at børnene, ligesom de ældre, heller ikke altid husker, hvem det er, de møder, men så møder de hinanden på samme vilkår hver gang, forklarer Nanna Wrangel. – Så når de er glade, er alle glade, for de får et nyt venskab hver gang, slutter hun. Projektet var sidste år en så stor succes for alle parter, at det blev startet igen i april og fortsætter sommeren over. I løbet af sommeren vil skolen og Bakkegården i fællesskab planlægge flere ture til haven.

19


af LASSE RENE, JOURNALISTPRAKTIKANT

Forståelse og dialog erstatter medicin på Bakkegården Takket være et øget fokus på medarbejdernes viden om og håndtering af mennesker med demens er andelen af beboere, der bruger psykofarmaka mere end halveret på blot tre år. For mennesker med demens kan verden være forvirrende og utryg, når hjernen spiller dem et puds, og de har derfor i særlig grad brug for tryghed, nærhed og følelsen af at blive mødt og forstået i de svære følelser. Det er dog svært at se, om personen er ramt af demens, særligt hvis man er uvidende om sygdommens påvirkning af mennesket. Det var også tilfældet for medarbejderne på Seniorcenter Bakkegården, der i 2014 blev omdannet til et bofællesskab for borgere med demenssygdomme, som til tider kunne fremstå udfarende og aggressive i deres forvirrede øjeblikke.

Medicinforbruget stærkt nedsat Af samme årsag lå beboernes forbrug af psykofarmaka på over

20

20 procent. I 2014 indførte centret obligatoriske kurser for medarbejderne, og i dag er brugen af psykofarmaka, som er lægemidler med indvirkning på psykiske funktioner som følelser og tænkning, imidlertid faldet til otte procent. – Vi har uddannet samtlige medarbejdere og ikke kun dem, der står for plejen. For hvis man ikke forstår, hvad der sker i et andet menneske, så kan man ikke møde dem på den rigtige måde, forklarer Mette Thoms, centerleder på Seniorcenter Bakkegården, der rummer 107 plejeboliger.

Alt fra rengøringsassistenter til køkkenpersonale og til administrationen deltager nu jævnligt i kurser med medarbejdere inden for pleje og behandling. Her lærer de at forstå, hvorfor beboerne reagerer, som de gør, og hvordan de kan benytte sig af forskellige måder til at berolige og hjælpe beboerne uden medicin.

Beboerne anerkendes Nogle beboere med demens har behov for psykofarmaka mod angst eller uro, fordi sygdommen kan vise sig særlig voldsom i visse tilfælde. Andre kan dog


TEMA: PERSONCENTRERET OMSORG Alle medarbejdere på Bakkegården er blevet uddannet til bedre at forstå, hvorfor beboerne reagerer, som de gør.

Medarbejderne smider uniformen

helt undvære tabletterne ved blot at tales til ro i dialog med andre mennesker. Netop sådan en dialog er alle medarbejdere nu rustet til at tage, hvis en beboer får forvildet sig rundt på matriklen. Det viste sig for eksempel ganske nyttigt, da en 90 år gammel kvindelig beboer en dag konfronterede køkkenpersonalet med en hel stak aviser under den ene arm. – Hun kom til køkkenmedarbejderne og sagde: 'Det er altså for galt, at der er nogen, der har stjålet min cykel, så jeg kan ikke komme hjem til min mor og aflevere aviserne', fortæller Mette Thoms.

– Før i tiden ville køkkenpersonalet have korrigeret hende og sendt hende forvirret væk, men nu kunne de anerkende hende ved at sige, at det da også var for galt. På den måde viser medarbejderne, at de forstår beboeren – i stedet for at beboeren føler sig forkert eller ikke imødekommet, fordi medarbejderne ikke ved, hvordan de skal forholde sig, slutter hun. Kurserne har ikke kun været til gavn for beboerne. Medarbejderne har i dag også glæde af beboerne, som i dag kan tilbyde at hjælpe til i dagligdagen, når der for eksempel skal gøres rent eller laves mad.

Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen har valgt at udfase brugen af uniformer på Gladsaxes seniorcentre. Det sker for at øge trygheden og trivslen blandt beboerne. Ud fra principperne i personcentreret omsorg lægges der stor vægt på, at beboerne på seniorcentrene færdes i et genkendeligt miljø, hvor de føler tilknytning og tryghed. Oplevelsen på især Seniorcenter Bakkegården, der er demenscenter, er, at medarbejdernes uniformer kan stå i vejen for en del af beboernes tryghed og oplevelse af et hjemligt miljø, idet nogle af beboerne reagerer negativt på uniformerne. Det betyder, at medarbejderne i dag er nødt til at tage uniformerne af, inden de går ind til visse beboere for at yde omsorg og pleje. Efter planen er den sidste uniform skiftet ud med hverdagstøj senest 30. september 2018.

21


af EA LYKKE ELSBORG, ÆLDREKONTULENT

Kan du lide at spille kort ? Så er der mange muligheder for at få et slag kort i hyggeligt selskab med andre. Vi bringer her nogle af tilbuddene, som findes i Gladsaxe. Vil du spille whist i Bagsværd? Gladsaxe Pensionistforening af 1939 har en Whistklub som meget gerne vil have flere whistspillere med i fællesskabet omkring bordet. Der bliver hygget og spillet hver mandag og onsdag fra kl. 12-14 i Bagsværd Gamle Stationsbygning, Til Jernbanen 20A i Bagsværd. Er det noget for dig, så kontakt Randi Holmqvist for en uforpligtende snak på telefon 20 33 38 21.

Søborg Bridgeklub I Søborg Bridgeklub findes både formiddags-, eftermiddags- og aftenhold. Aftenholdene spiller mandage og tirsdage kl. 19-22.30 i Fællesrummet på Telefonfabrikken, Telefonvej 8. Formiddagsholdene mødes onsdage og fredage kl. 10-14 på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220.

22

Eftermiddagsholdene mødes onsdage kl. 14-16.30 ligeledes på Gladsaxe Hovedbibliotek og spiller i Store sal. Vil du vide mere om klubben, så kontakt Edel Trolle på telefon 39 67 13 71 eller på trolle@post.tele.dk eller kontakt klubben på SBklub@live.dk

Har du lyst til et spil whist? Så er Gladsaxe Whistklub måske stedet for dig. I Gladsaxe Whistklub er den gamle spilleform bevaret, og der bliver dystet på hyggelige klubaftner med masser af socialt samvær. Der bliver også spillet en årlig Whist Cup. I klubben spilles der i to rækker, så du kan være med, uanset om du er specialist eller nybegynder – og du vil møde andre voksne, i alle aldersgrupper, med samme passion for whist.

Har du spørgsmål om klubben, så kontakt formand Benny Pedersen på telefon 44 98 93 34 eller turneringsleder Flemming Pedersen på telefon 20 62 03 90 eller gladsaxe.whist@gmail.com

Bridge, whist og skak i Ældre Sagen Du kan spille bridge, whist og skak i Ældre Sagen hver tirsdag kl. 13-16 på Telefonfabrikken på Telefonvej 8. Er du interesseret, så kontakt Lis Malm på telefon 30 30 24 09.


i Forebyggelsescenteret

Gladsaxe Kommune tilbyder gratis diætistforløb til hjemmeboende, ældre borgere, der er undervægtige eller har oplevet uplanlagt vægttab.

Du kan også spille bridge i Søborg Bridgeklub og i Blakset Bridgecenter. Se mere på bridge.dk og på blakset.dk

Kortspil og rafling i Hyggeklubben på Telefonfabrikken Kort og rafling er blot nogle af flere aktiviteter, du kan deltage i og hygge dig med i Hyggeklubben på Telefonfabrikken på Telefonvej 8. Det foregår alle mandage og onsdage fra kl. 1016 i fællesrummet. Det er også muligt at spise frokost med de øvrige i klubben. Vil du vide mere, så kontakt formand Judith Svendsen på telefon 42 31 51 40.

Uplanlagt vægttab kan føre til fysiske såvel som psykiske problemer og føre til sygdomme og indlæggelse på et hospital. Derfor har Gladsaxe Kommune de seneste fem år screenet ældre borgere på seniorcentre og borgere tilknyttet hjemmeplejen og hjulpet de borgere, der oplever et uplanlagt vægttab. Samme hjælp håber kommunen på at kunne tilbyde ældre borgere, som kommunen ikke har kontakt til. I et nyt projekt, der startede sidste år og løber indtil 2019, har ældre borgere over 65 år, der ikke er tilknyttet hjemmeplejen eller bor på et af kommunens seniorcentre, mulighed for at få en diætistvejledning på Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter. Siden projektets start har 23 borgere henvendt sig til Forebyggelsescentret for at få evalueret deres kost og få udarbejdet planer for deres kost, som skal hjælpe med at forebygge sygdomme og indlæggelser.

af LASSE RENE, JOURNALISTPRAKTIKANT

Diætistvejledning

Skræddersyet handleplan Hvis du som borger henvender dig på Forebyggelsescentret, får du tilbudt at vende dine madvaner med en diætist, som du kan lave en skræddersyet kostplan sammen med. Nogle har blot behov for en enkelt vejledning, mens andre kan få op til ti rådgivningsgange. Har du behov for yderligere hjælp, hjælpes du videre til kommunes øvrige tilbud. I øjeblikket tilbyder Forebyggelsescentret kun individuelle forløb, men der vil også blive tilbudt gruppeforløb senere i projektet. Vil du vide mere om diætistforløbet, eller ønsker du at benytte dig af tilbuddet, så kontakt Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200, på telefon 39 57 57 57 eller diætist@gladsaxe.dk

23


Nyt fra forebyggelsesteamet

KILDE: 'NÅR TO BLIVER TIL EN', PALLIATIVT VIDENSCENTER

Tilbud om forebyggende hjemmebesøg til dig, der har mistet din ægtefælle eller samlever. Der er mange måder at sørge på. Når én, man elsker, dør, kan sorgen være overvældende, og det er vigtigt at huske at give sig selv plads til at sørge. Sorgen kan komme til udtryk på mange måder. Der kan komme stærke følelser af vrede, angst, skyld og sorg, men også en følelse af tomhed, lettelse og ensomhed. Følelserne kan ind imellem opleves meget stærke og komme helt uventet. Ind imellem kan der være pauser, hvor man oplever glimt af glæde. Nogle mærker sorgen i fysisk form af koncentrationsbesvær, træthed og glemsomhed. Man kan også opleve søvnbesvær, hjertebanken, fordøjelsesbesvær og ondt i kroppen, tegn som på mange måder minder om det at være stresset. Det er sundt og befriende at græde, og nogle græder, når de tænker på den, de har mistet. Det er en naturlig måde at reagere på; at holde følelserne tilbage kan være meget udmattende og ikke sundt for kroppen. Andre har kun behov for at græde lidt eller slet ikke – det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

At leve med sorgen

24

Når alt det praktiske i forbindelse med dødsfaldet er overstået, oplever mange, at der bliver stille omkring dem, og folk spørger sjældnere om, hvordan det går. På dette tidspunkt vil mange føle, at sorgen fylder mere end lige efter dødsfaldet. Nogle har brug for at tale om, hvordan de har det, og andre går mere stille med følelserne. Mange oplever, at de har

brug for noget, men har svært ved at beskrive præcist, hvad det er. Vær opmærksom på at tale med dine nærmeste om det, så I sammen kan finde frem til hvilken hjælp, du muligvis har behov for. Sorgens følelser kan fylde meget, men det er vigtigt også at holde pauser fra sorgen og gøre ting, man finder glæde i. Det er her, man henter energi til at klare det svære.

Efterladt – en ny rolle At miste en, man elsker, er på flere måder forbundet med forandring og tab. Udover at man savner den, man har mistet, kan man også savne den del af ens identitet, der handler om at være ægtefælle eller samlever. Det tager tid at finde sig selv i den nye tilværelse. Det kan være en svær overgang at skulle deltage i aktiviteter og sociale sammenkomster alene, hvor man tidligere var to.


Støtte og vejledning Kommunes forebyggelseskonsulenter tilbyder støttende samtale til borgere over 65 år, der har mistet en ægtefælle eller samlever. Forebyggelseskonsulenten lytter, støtter, vejleder og informerer om tilbud, der kan have din interesse. Cirka 6-8 uger efter du har mistet din samlever, vil du modtage et skriftligt tilbud fra Forebyggelseskonsulenten om et besøg i dit hjem. Er der behov for opfølgende samtaler, er dette også en mulighed. Hvis du ikke har været gift med din samlever, bedes du selv henvende dig med henblik på et besøg, da forebyggelseskonsulenterne i så fald ikke får besked om dødsfaldet. Kontakt forebyggelseskonsulenterne på telefon 21 76 43 84 mellem klokken 8 og 9 på hverdage eller skriv til sofvis@ gladsaxe.dk, hvis du vil bestille et besøg eller blot høre mere.

Har du mistet din ægtefælle eller samlever? Og synes du, at det er svært og uoverskueligt at håndtere sorgen og følelserne alene? Så er kommunens tilbud om Dialogmøder for 60+borgere, som har mistet deres ægtefælle eller samlever måske noget for dig? Her kan du møde andre 60+borgere, som står i en lignende situation og forsøger at tackle sorgen. Vi taler om alt det svære ved at have mistet, om livet og døden, om sorgen, om at genfinde styrke og håb, få styr på dagligdagen igen. Undervejs vil du få inspiration til tilbud og muligheder, der kan give dig fornyet energi, adspredelse og indhold i din hverdag og tilværelse. I gruppen er der 5-7 deltagere, som mødes fast til mellem 5-7 møder af to timers varighed pr. gang. Møderne løber over 2-3 måneder. Ønsker du at deltage i Dialogmøderne? Så kan du blive henvist via forebyggelseskonsulenterne eller du kan selv tage kontakt til ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg, som står for møderne, på telefon 39 57 55 43 eller på sofeel@gladsaxe.dk

af ANNE ERIKSEN, FOREBYGGELSESKONSULENT

Dialogmøder for 60+borgere

25


af hanne hvidtfeldt jakobsen, medlem af seniorrådet

Lider du af AMD ? AMD, som står for Aldersrelateret Macula Degeneration, er en øjensygdom, som er en form for en forkalkning i nethinden, som kan ramme personer fra omkring 60-års alderen, i nogle tilfælde tidligere. Omtrent hver 10. dansker over 60 år har AMD. Macula er et punkt i nethinden, kaldet skarpsynscentret eller den gule plet.

To former for AMD Der findes to former for AMD, en tør og en våd. Tør AMD betragtes almindeligvis som forstadiet til våd AMD. Tør AMD skyldes væv, der forsvinder i nethinden, den betragtes almindeligvis som forstadiet til våd AMD. Våd AMD er iltmangel i nethinden, så blodkar brister, derefter dannes nye blodkar, disse er desværre utætte, så væsker kan sive ud og danne hævelser i nethinden. Lægerne er ikke klar over årsagerne til sygdommen, men man mener, det har sammenhæng med kroppens aldersbetingede slid. Nogle forskere mener dog, at der kan være en sammenhæng med:

26

 Familiehistorik, risikoen stiger hvis et eller flere familiemedlemmer har eller har haft AMD.  Genetik, bestemte gener, der øger risikoen for AMD.  Rygning øger risikoen betydeligt.  Højt blodtryk, overvægt og for højt kolesterol.

Hvordan opdages AMD? Det anbefales, at du tester dit syn regelmæssigt, også hvis du bruger briller. Dæk øjnene skiftevis, når du ser tv, hvis en tekst eller et ansigt bliver bølget og har en central uklarhed, og du har svært ved at fokusere, så kontakt hurtigt en øjenlæge, som vil konstatere, om du lider af sygdommen.

Test dig selv på nettet Det er endnu ikke muligt at kurere tør AMD. Våd AMD kan heller ikke kureres, men udviklingen kan holdes nede med kemiske indsprøjtninger i øjet. Ubehandlet AMD kan medføre blindhed. Med vitamintilskud, blandt andet Synvital og Cezin, kan du sinke udviklingen af AMD. Du kan søge kommunen om synshjælpemidler for at gøre dagligdagen bedre. Kontakt Borgerservice på telefon 39 57 50 00. Hjælpemidler er omkostningsfrie for dig, uanset eventuel formue og indtægter. Du kan tage en test for AMD på øjenforeningens side www.ojenforeningen.dk , hvor du også kan hente en brochure om AMD.


Gratis psykologhjælp For pårørende til borgere med fremadskridende, kognitive sygdomme.

Godt at tale med nogen I en sådan situation kan man somme tider savne at kunne tale med nogen om det, så man ikke går alene med det. Mange udenforstående har dog svært ved at forstå sygdommen og situationen og har derfor svært ved at snakke om den uden at dømme eller komme med unyttige råd.

Det kan derfor være godt at tale med en, der ved noget om sygdommen, og har erfaring med at tale med mennesker i svære situationer. Det er netop det, man kan med en psykolog i Træningscenter Gladsaxe. Her kan man over flere samtaler få informationer om hjernesygdomme i ens eget tempo, få vendt situationen som pårørende og få hjælp til at håndtere de problemer, der opstår.

af JESPER BIRKBAK MADSEN, PSYKOLOG

Gladsaxe Kommune har oprettet et tilbud om gratis psykologhjælp for pårørende til borgere med fremadskridende kognitive sygdomme, for eksempel demens. Hvis din ægtefælle eller samlever har demens, Parkinsons eller lignende sygdomme, kan du altså nu få hjælp til at håndtere de forandringer i livet, der kommer med disse sygdomme. Hverdagen med en ægtefælle eller samlever med demens eller Parkinsons kan være hård. Der er tit meget at lave i hjemmet, og bekymringerne kan hobe sig op. Dertil kommer, at man måske ikke får plejet sine foretrukne fritidsaktiviteter og venskaber lige så meget som tidligere. I sidste ende kan det gå ud over ens velbefindende, hvilket gør det hele endnu sværere.

Besøg i eget hjem

Psykologen kan også besøge dig i eget hjem, hvis det er svært for dig at komme til træningscentret. Du kan benytte tilbudFor mere information det, hvis du er ægtefælle eller Kontakt psykolog Jesper samlever til en Gladsaxe-borBirkbak Madsen for at ger med en fremadskridende aftale en tid på mail: kognitiv sygdom, såsom jmad-se@gladsaxe.dk eller demens, Parkinsons, Huntelefon 20 30 68 67. tingtons og multipel sklerose.

Vigtige telefonnumre til ældreområdet og Borgerservice Herle Klifoth, afdelingschef i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen .......................... Visitationen ...................................................................................................................... Det forebyggende team, træffetid man-fredag kl. 8-9 ..................................................... Lis Greisholm Christiansen, senioridrætsleder, træffes mandag og onsdag kl. 8-9 ....... Ea Lykke Elsborg, ældrekonsulent ................................................................................... Borgerservice ...................................................................................................................

39 57 55 25 39 57 55 53 21 76 43 84 29 36 81 80 39 57 55 43 39 57 50 00


Gladsaxe Kommune, Rådhus

Alle 1, 2860 Søborg, gladsaxe.dk

C

Et sammenhængende sundhedsvæsen Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen er en af udfordringerne på sundhedsområdet. Det stiller store krav til medarbejdernes kompetencer inden for de områder, der leverer service til borgerne. Det stiller også krav til samarbejdet omkring borgeren på tværs af faggrupperne – praktiserende læger, hjemmesygepleje, hjemmehjælp og genoptræning – der har kontakt med borgere og pårørende. Seniorrådet vil arbejde for at fastholde fokus på især den ældre borgers vilkår i det sammenhængende sundhedsvæsen. Det vil vi gøre med spørgsmål som:  Er der de rette kompetencer til stede, og har kommunen tilstrækkelige kompetente ressourcer til at varetage de opgaver, der tidligere lå i hospitalsregi?  Er der de tilstrækkelige økonomiske midler til at opretholde et etisk forsvarligt serviceniveau?  Hvordan kan vi sikre det sammenhængende patientforløb for ældre borgere? Værdighedspolitikken for ældre i Gladsaxe Kommune, som Seniorrådet tidligere har været med til at udforme, har fået tilføjet en væsentligt politik, der er gældende for pårørende. Seniorrådets medlemmer

Værdighedspolitikken skal sikre det enkelte menneskes personlige værd. Borgeren skal opleve, at de har mulighed for at forblive sig selv – livet igennem. Uanset hvilken situation og hjælp borgeren har behov for. Omsorg er andet og mere end mad og tag over hovedet. For mange ældre er livskvalitet en mulighed for at være i et socialt fællesskab og bruge tid med familien. Familien og de på-rørende kan være den stemme, som den ældre borger ikke nødvendigvis selv har. De pårørende kan give den bedste indsigt i borgerens rutiner og livshistorie og være med til at sikre den ældres værdighed. Derfor skal pårørende, for at have ressourcer til denne inddragelse, kunne tilbydes støtte via individuelle tilbud i kommunen. Venlig hilsen Seniorrådet

Alle borgere over 60 år, som bor i Gladsaxe Kommune – samt deres pårørende, kan henvende sig til Seniorrådet med spørgsmål og forslag. Alle henvendelser behandles seriøst og drøftes på det førstkommende møde i Seniorrådet.

Inge Maria Mandrup, formand Telefon: 61 40 30 16 Mail: ingemandrup@hotmail.com Bjarne Mogensen, næstformand Telefon: 21 71 60 74 Mail: bjmogensen@email.dk Carl-Erik Andersen Telefon: 40 19 54 43 Mail: carl.e.andersen@gmail.com Hanne Hvidtfeldt Jakobsen Telefon: 42 16 57 35 Mail: hhj@flja.dk Otto Jarl Telefon: 40 32 24 18 Mail: otto@jarl.dk Tommy Olsen Telefon: 50 32 27 79 Mail: tommyo@webspeed.dk Anny Vestergaard Telefon: 25 88 87 83 Mail: anny.vestergaards@gmail.com

60+ august 2018  

Gladsaxe Kommunes ældreblad 60+ august 2018

60+ august 2018  

Gladsaxe Kommunes ældreblad 60+ august 2018