60 2017 3 web

E

R

TIL SENIO LAD RE B T

OG

PÅRØREN

DE

NR. 3 – OKTOBER 2017

TEMA: Godt naboskab Valg til Seniorrådet

Råd og vejledning om tricktyverier Side 18 Få hjælp til at komme over sorg og krise Side 27

Indhold

16

60+ er Gladsaxe Kommunes ældreblad, som omdeles til alle 60+borgere, dog kun i ét eksemplar til hver husstand.

Med 60+ ønsker Gladsaxe Kommune at informere ældre og deres pårørende om aktuelle tilbud, aktiviteter og arrangementer i kommunen med fokus på socialt samvær, forebyggelse og sundhed.

26 7 25 16 3 Stærke lokale fællesskaber 4 Kristine Henriksen ny formand for Seniorudvalget 4 Influenzavaccination 2017 5 Hverdagsrådgivning til flygtninge 6 Hent selv forskellige former for hjælpemidler 6 Candlelight Dinner 7 Nye regler for fornyelse af kørekort

VALG TIL SENIORRÅDET 8 Valg til Seniorrådet 9 Kandidatpræsentationer

12 Livet i Seniorrådet 14 Interviews med to seniorrådsmedlemmer 16 Dans er den fornøjeligste form for motion

17 Valg af leverandører 18 Politiets råd og vejledning om tricktyverier

TEMA: GODT NABOSKAB 20 Verdens dejligste naboer

og husvenner 22 Der har altid været børn på vejen

24 The Hill dancers 25 Stem til Kommunalvalget 25 Café Vera slår dørene op 26 Tjek af hørelse, syn og tænder på seniorcentrene 27 Få hjælp til at komme over sorg og krise 28 Nyt fra seniorråds formanden

Du kan få 60+ digitalt.

Tilmeld dig på gladsaxe.dk/60+ så får du bladet pr. mail, når det udkommer. Ønsker du herefter ikke længere at få bladet pr. post, skal du blot udfylde felterne under 'Afmeld det trykte blad'.

Hvis du ikke modtager eller ikke ønsker at modtage 60+, kan du kontakte Ea Lykke Elsborg, ældrekonsulent, telefon: 39 57 55 43, mail: sofeel@gladsaxe.dk Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef Redaktionen: Jesper Nicolajsen, redaktør Ea Lykke Elsborg, medredaktør Mark Korshøj Jensen Astrid Bjerg Caspersen Tine Hartmann Christensen Charlotte Helsted Bjarne Mogensen Birgit Poulsen Layout: Jette Klingsholm Larsen Fotos: Redaktionen Oplag: 11.900 Trykt på miljøpapir af KLS PurePrint A/S Næste nummer af 60+ i Gladsaxe udkommer februar 2018.

Stærke lokale fællesskaber – med globale perspektiver

60+ sætter i dette nummer fokus på det gode naboskab og lokale fællesskaber med to historier om stærke, lokale fællesskaber her i Gladsaxe. Og jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg læser de to gode fortællinger om naboskab og nærvær, som 98-årige Anna Johansen og Lea Møller fortæller på temasiderne.

Begge historier beskriver på bedste vis, at ordet kommune betyder meget mere end Rådhus og administration.

Kommune handler i bund og grund om fællesskab.

Stort som småt. Det er klart, at kommunen, som organisation og arbejdsplads, med næsten 6.000 professionelle medarbejdere kan og skal håndtere en række vigtige og nødvendige opgaver. Levere velfærd og skabe rammerne for, at borgerne kan leve gode og selvstændige liv.

Men det er også ligeså klart, at stærke fællesskaber, hvad enten det er vejfællesskaber, boligfællesskaber eller foreningsfælleskaber er helt nødvendige og ekstremt vigtige, for det gode og i sidste ende lykkelige liv for os som individer. Det at blive mødt af naboen med et smil, når man har brug for hjælp, eller det at vide, at nogen ’holder et kærligt øje med én’ i dagligdagen, er simpelthen guld værd.

Man kan købe meget for penge, men i sidste ende handler livet om de værdier, man ikke kan købe for penge. Nemlig de gode relationer. Det interessante er jo, som både Anna og Lea beskriver, at alt hviler på frivillighed og lyst til at gøre en positiv forskel for andre mennesker.

Og hvis vi et kort øjeblik sætter os op i helikopteren, og anskuer det hele lidt fra oven, så har de lokale fællesskaber også et globalt perspektiv. Verdens stats- og regeringsledere har nemlig vedtaget FNs 17 verdensmål, der skal sætte en fælles kurs mod en mere bæredygtig global udvikling. Og her er det de lokale handlinger, det lokale fællesskab og engagement, der i bund er grund er med til at gøre de største forskelle i forhold til verdensmålet om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund samt verdensmålet, der handler om sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.

Derfor er små lokale initiativer, i et større perspektiv, vejen frem til globale positive forandringer. Så husk at være noget for hinanden og støt op om jeres lokale fællesskaber.

Det er nemlig med til at skabe en bedre og mere bæredygtig verden – også for de fremtidige generationer.

Bo Rasmussen, kommunaldirektør

3

Ny formand for Seniorudvalget Kristine Henriksen (A) er udpeget som ny formand for Seniorudvalget. Hun afløser Trine Græse, som overtog borgmesterposten efter Karin Søjberg Holst den 10. juli.

Kristine Henriksen har siddet i Byrådet siden april 2012, hvor hun har siddet som medlem af henholdsvis Seniorudvalget og Sundheds- og Handicapudvalget.

– Mit hjerte banker for de svage i samfundet.

For jeg mener, at alle har ret til et meningsfuldt liv. På ældreområdet er jeg især optaget af to ting: 1. At skabe gode forhold for borgere med demens og deres pårørende.

Og 2. At sikre, at vores svageste ældre borgere får en værdig alderdom, hvor vi møder dem med udgangspunkt i deres særlige ønsker og behov i den sidste tid, fortæller Kristine Henriksen.

af tine hartmann christensen, forebyggelsescentret

Influenzavaccination Igen i år tilbyder Gladsaxe Kommune gratis vaccination mod influenza til alle Gladsaxe-borgere over 65 år.

Denne gratisordning begynder 1. oktober og slutter 31. december 2017. En vaccination mod influenza giver ikke fuld beskyttelse mod influenza, men den beskytter de fleste mod at blive alvorlig syg, hvis man bliver smittet. Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb er større, jo ældre man er.

Du har flere muligheder for at blive vaccineret Du kan henvende dig direkte hos din egen læge, hvor du kan drøfte behovet for en vaccination og blive vaccineret. Eller du kan henvende dig hos en privat vaccinationsklinik.

4

Der vil være mulighed for vaccination på kommunens seniorcentre samt forskellige andre lokaliteter.

Hvis du bor på et seniorcenter, sørger medarbejderne hér for, at du får tilbudt vaccination.

Har du svært ved at færdes ude, kan du blive vaccineret i eget hjem.

Vaccination mod lungebetændelse Det er muligt at vaccinere i mod visse former for lungebetændelse.

Vaccinationen forebygger cirka 45 procent af de former for lungebetændelse, som skyldes pneumokokker.

Dette er den hyppigste årsag til lungebetændelse.

2017 Borgere, som har Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og er over 64 år og borgere, som har KOL i alvorlig grad kan blive vaccineret efter Sundhedsstyrelsens gældende regler for medicintilskud, hvilket betyder, at der er en egenbetaling på vaccinen.

På udvalgte seniorcentre bliver der mulighed for at få målt lungefunktion af KOLsygeplejerske fra Forebyggelsescentret.

Datoer og lokaliteter bliver meldt ud i Gladsaxe Bladet.

Du kan også se hvor og hvordan, du kan blive vaccineret på stopinfluenza.dk

Sprogskolens bøger er spredt ud på et bord, og den somaliske kvinde kæmper med lektierne sammen med en frivillig.

Indimellem får de sig et godt fælles grin over forbistringerne med det danske sprog. Et andet sted i lokalet sidder nogle dybt koncentrerede ved computere og udfylder skema om familiesammenføring eller skriver en jobansøgning. Andre sidder i

flygtninge og indvandrere i Gladsaxe. Der er Åbent Hus på Telefonfabrikken, og de frivillige er klar til at imødekomme de mange forskellige behov, som flygtninge og indvandrere møder op med.

Bliv frivillig i netværket Som frivillig er der altid noget, man kan byde ind med, og berigende venskaber opstår på kryds og tværs i netværket.

Er man ikke til lektiehjælp, kan man altid hjælpe med helt almindelige dagligdagsting, som kræver forklaring for en nydansker. Eller man kan få et god snak med et nyt medmenneske.

Læs mere om netværket og aktiviteterne på netvaerkgladsaxe.dk – her finder du også kontaktoplysninger.

smågrupper og øver sig i dansk, mens en frivillig spiller et brætspil med et par børn.

Det er en helt almindelig tirsdag aften i Netværk for

Støtter flygtninge og indvandrere Netværket er en forening, som støtter flygtninge og indvandrere i at finde sig til rette i det

af KRISTINE JØRGENSEN, FORMAND FOR NETVÆRK FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I GLADSAXE

Hverdagsrådgivning til flygtninge

danske samfund. Det foregår gennem Åbent Hus, men også ved lektiehjælp både på Hovedbiblioteket og Sprogskolen i Hellerup. Desuden aftales individuelle møder, når der for eksempel er brug for hjælp til kommunikation med sundhedssystemet.

Netværket er både en social forening i Gladsaxe og en lokalgruppe af Dansk Flygtningehjælps (DFH) hverdagsrådgivning. Medlemskabet af DFH giver alle frivillige gratis adgang til en række udbytterige kurser, og bliver man i netværket i tvivl om noget, kan man få praktisk og juridisk hjælp fra DFH.

Har du lyst til at blive frivillig, er du velkommen til kontakte Kristine Jørgensen på kristineriis@mail.dk eller på telefon 40 18 50 30.

5

Hent selv forskellige former for hjælpemidler se og afprøve et udvalg af de mest almindelige hjælpemidler. Ønsker du særlig vejledning, skal du aftale det med en af ergoterapeuterme fra Hjælpemiddelgruppen.

Straks-behandling af ansøgninger om hjælpemidler

Vidste du, at det nu er muligt for dig, uden forudgående bevilling, selv at afhente forskellige former for hjælpemidler som en rollator, en badetaburet eller en toiletforhøjer?

På Hjælpemiddeldepotet er der, indenfor de normale åbningstider, mulighed for at

Hvis du har brug for et hjælpemiddel her og nu, kan du henvende dig i Hjælpemiddeldepotets åbningstid.

En ergoterapeut vurderer, om du umiddelbart er berettiget til at få bevilliget et hjælpemiddel. Hvis ergoterapeuten vurderer, at et hjælpemiddel er nødvendigt, er det muligt at få det udleveret samme dag.

Ofte er der tale om behov for en rollator eller andre ganghjælpemidler.

Reparation af hjælpemidler Hvis du har brug for at få repareret et hjælpemiddel, kan du også aflevere det hos Hjælpemiddeldepotet og eventuelt få udført mindre reparationer på stedet.

Aflevering og afhentning af hjælpemidler Du kan aflevere og afhente dit hjælpemiddel mandag til fredag kl. 8-10 efter forudgående aftale med terapeuterne.

Hjælpemiddeldepotet Transformervej 5 2860 Søborg Telefon: 39 57 58 36 Telefontid: mandag-fredag kl. 8-9. Åbent onsdage kl. 10-12.

Candlelight Dinner – måske noget for dig og din ægtefælle?

6

Hver anden måned arrangerer frivillige i Ældre Sagen Gladsaxe en hyggelig middag for par, hvor den ene har en demenssygdom. Initiativet er taget i samarbejde med Gladsaxe Kommune.

Til disse middage kan deltagerne i trygge rammer møde andre i samme situation til mad, snak og hyggeligt samvær. Der serveres en 2-retters menu med et glas vin efterfulgt af kaffe/te med sødt.

Arrangementet koster 250 kroner pr. par pr. gang. Arrangementet varer fra kl. 12 til 15, og holdes i De Frivilliges Hus, Taxvej 15 i Bagsværd.

I 2017 holdes middagene 27. oktober og 8. december. I 2018 holdes middagene henholdsvis 23. februar, 20. april, 29. juni, 31. august, 26. oktober og 7. december.

Vil du vide mere, eller ønsker du at tilmelde dig og din ægtefælle, så ring til koordinator i Ældre Sagen, Annie Nørby, på telefon 22 12 43 64.

Nye regler for fornyelse af kørekort

Fornyelse af kørekort Hvis dit kørekort ikke tidligere er fornyet, skal du, når dit kort udløber, møde personligt i Borgerservice og medbringe dit kørekort og et billede. Du skal ikke medbringe en helbredserklæring (lægeattest).

Det samme gælder, hvis du tidligere har fået fornyet dit kørekort, men ikke fejler noget og ikke har fået kørekortet begrænset på grund af helbredsmæssige forhold.

Helbredsmæssige forhold Hvis du fejler noget helbredsmæssigt og tidligere har fået fornyet kørekort, som er begrænset som følge af dine helbredsmæssige forhold, skal du møde personligt op i Borgerservice. Du skal medbringe en helbredserklæring fra egen læge og dit kørekort. Husk at medbringe et billede til lægen.

Få taget billede i Borgerservice Fornyelsen af kørekortet koster 130 kroner, dog er fornyelsen gratis, hvis kørekortet er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold.

Har du ikke et billede til dit nye kørekort, kan du få taget et i Borgerservice.

Det koster 130 kroner. Du kan betale for både fornyelsen og et eventuelt billede med lige penge eller betalingskort.

Husk at bestille tid – få hjælp til tidsbestilling Du skal huske at bestille tid i Borgerservice, før du møder op. Det kan du gøre på gladsaxe.dk/tidsbestilling og på telefon 39 57 50 00; så undgår du ventetid.

af THRINE LYKKE, BORGERSERVICE

1. juli

bortfaldt den øvre aldersgrænse på 75 år for den almindelige gyldighedsperiode for kørekort i den såkaldte kategori 1, altså for almindelig bil og motorcykel. Samtidig er der som hovedregel ikke længere et krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekort.

Hold øje med, hvornår dit kørekort udløber. Udløbsdatoen afhænger af, hvornår du har erhvervet kørekortet.

For nogle bilister gælder kørekortet til de fylder 70 år, mens det for bilister med et nyere kørekort udløber hvert 15. år.

Uanset udløbsdato skal du fremover forny dit kørekort i Borgerservice.

Har du tvivlsspørgsmål eller brug for hjælp til tidsbestilling, er du altid velkommen til at ringe til Borgerservice på telefon 39 57 50 00, så vi kan hjælpe dig videre.

7

Valg til Seniorrådet

af GHITA ULDBæK, SENIORRÅDSSEKRETÆR

I oktober 2017 er der valg til Seniorrådet.

Du kan stemme til Seniorrådsvalget, hvis du er fyldt 60 år senest 24. oktober 2017, og du har bopæl i Gladsaxe Kommune.

Valget holdes i perioden fra 3. oktober til 24. oktober kl. 12. Valget holdes digitalt, så alle stemmeberettigede får tilsendt link til afstemningen via e-boks eller borger.dk. Du stemmer ved hjælp af dit NemID. Har du fravalgt digital post, sendes stemmematerialet til dig med posten.

Hvordan stemmer jeg ved hjælp af NemID Du får tilsendt en mail i din digitale postkasse, hvor der vil være en knap til din digitale stemmeseddel. Du stemmer ved at sætte kryds ud for den ønskede kandidat og trykke ’Afgiv stemme’ og derefter ’Bekræft’. Din stemme skal være afgivet inden 24. oktober kl. 12.

Giver afstemningen problemer, så vil der være hjælp at hente på alle kommunens biblioteker i den betjente åbningstid.

Både bibliotekets personale og frivillige

vil være klar til at hjælpe dig. Du kan finde bibliotekernes betjente åbningstid på gladbib.dk

Hvordan brevstemmer jeg Er du fritaget fra digital post, vil du få en stemmeseddel med posten. Du stemmer ved at sætte kryds ud for den ønskede kandidat og lægge stemmesedlen i den vedlagte kuvert senest 24. oktober.

Modtageren betaler portoen.

Kuverten skal du lægge i en almindelig, rød postkasse eller aflevere på posthuset, da stemmerne tælles op i forbindelse med postsorteringen.

Resultatet af Seniorrådsvalget foreligger 31. oktober. Du kan få flere oplysninger om valget og om kandidaterne på gladsaxe.dk/seniorraadsvalg Du kan også læse kandidaternes præsentationer på de næste sider.

Seniorrådet rådgiver Byrådet i seniorpolitiske spørgsmål, ligesom Seniorrådet selv

8

kan tage sager op, der vedrører seniorer i Gladsaxe. Der skal vælges syv medlemmer til Seniorrådet for en 4-årig periode. Medlemmerne vælger selv en formand og en næstformand. Der skal også vælges op til syv suppleanter, der er de kandidater, der har fået flest stemmer, efter de syv rådsmedlemmer. Suppleanterne træder ind, hvis et medlem træder ud af Seniorrådet eller har frafald i en længere periode.

I så fald indtræder den suppleant med flest stemmer.

VALG TIL SENIORRÅDET 2017

Kandidatpræsentationer Carl-Erik Andersen

72 år og chefanalytiker.

Jeg har været formand for Seniorrådet i næsten to perioder (8 år), og har bestræbt mig for at stå i spidsen for et godt samarbejde med mine kolleger og politikerne og samtidig være seniorernes vagthund over for beslutningstagerne.

Mine mærkesager har først og fremmest været at give vore ældre medborgere – herunder ensomme og demente – et værdigt liv og være med til at fordele de økonomiske ressourcer på den mest optimale måde.

Herudover har jeg været meget optaget af, at ingen borgere bliver sorteper pga. den digitale udvikling samt at nye teknologiske løsninger først bliver taget i brug, når de er modne til det og af borgerne opfattes som en fordel og ikke et problem.

Det er lykkedes at finde en løsning på transport til Telefonfabrikken med gratis Flextur.

Hanne Emilie Hvidtfeldt Jakobsen

Født i 1944, gift med Flemming i 46 år. Kommunalt uddannet samt uddannet som international guide. Har arbejdet i udlandet, flere private firmaer og Kommunedata, indtil jeg i 1971 blev ansat i Gladsaxe Kommune.

Gennem mit arbejde i pensionsafdelingen var jeg glad for at kunne hjælpe ældre, der havde behov for det.

Gladsaxe Kommune er en velfungerende kommune med mange tilbud til ældre. Man bør dog altid være obs. på, at de ikke forringes. Specielt visitationsregler til hjemmehjælp, plejeboliger og genoptræning efter alvorlig sygdom.

Det er også vigtigt, at der er mulighed for motion bl.a. gymnastik og svømning samt gratis fitness for pensionister på plejehjem.

Jeg ønsker tillige at bibeholde et godt samarbejde med de almennyttige boliger. Derfor stiller jeg op som kandidat til Seniorrådet.

Otto Jarl

Jeg har boet i Gladsaxe i 40 år.

Jeg var som alenefar lokalt og på landsplan meget aktiv i daginstitutions forældrearbejde. Jeg har været yderst aktiv omkring bevarelse af Borgernes Hus og har dér i 15 år hjulpet ældre med PC. På 5. år er jeg seniorven for en to-sprogs klasse.

Emner, som jeg særlig vil arbejde med i Seniorrådet, er:  bustransport (f.eks. til og fra Telefonfabrikken)  sundhedshus  krav til hjælpemidler  personalenormeringer  pårørende  samvær på tværs af alder  etablere bisidder hjælp.

I mit arbejdsliv var jeg statsansat økonom. Jeg lavede finanslovsforslag på Københavns Universitet, Teaterskolen mm. og i Undervisningsministeriet bl.a. konsulentarbejde.

Jeg kan lide at snakke med mine medmennesker.

Jeg er ikke bange for at stille krav til Byråd - og mig selv.

9

Fortsættes næste side

Inge Maria Mandrup

69 år, pensionist siden 2010. Jeg er uddannet sygeplejerske og cand.mag.

Har været medlem af Seniorrådet i Gladsaxe siden 2014.

Seniorrådet er en vigtig sparringspartner til det kommunale system bl.a. til at gøre politikerne opmærksom på den store flok seniorer i kommunen og deres behov. Kommunen skal fortsat satse på at tilbyde muligheder, som tilgodeser seniorernes individuelle behov og sikre et godt og værdigt liv i de sidste leveår. Det er vigtigt, at de gode intentioner for ældreplejen som beskrevet i den Personcentrerede omsorg foregår med værdighed og hensyn til individuelle behov og ønsker. At der er tilstrækkelige ressourcer ikke blot penge, men at blikket også er rettet mod værdighed i ældreplejen via kompetente medarbejdere, der har tid til at se det individuelle menneske.

10

Bjarne Mogensen

69 år, ingeniør M.IDA, fhv. salgschef, forhandlingsvant, Seniorrådsmedlem.

Det skal være trygt at blive ældre i Gladsaxe, derfor skal Seniorrådet:  Arbejde for at fremtidens ældrebolig indrettes fleksibelt, så den kan ændres efter beboerens behov. For de borgere der rammes af demens, er det en særlig udfordring at skabe trygge rammer uden at begrænse borgerens bevægelsesfrihed. En demenslandsby efter hollandsk mønster er en løsning.  Fortsat arbejde for oprettelse af tryghedsskabende seniorbofællesskaber.  Sikre, at antallet af hjemmehjælpere hos den enkelte borger reduceres til et overskueligt antal. Det giver tryghed at kende sin hjemmehjælper.  Være opmærksomme på, at nye teknologier, såsom telemedicin, tager hensyn til de ældre borgere, der ikke er fortrolige med den digitale verden.

Tommy Olav Olsen

66 år, pensionist. Tidligere arbejdet som varmemester og havde meget med ældreboliger at gøre, hvor jeg løste mange opgaver for ældre medborgere.

Jeg var i fire år beboerformand samt engageret i næsten alt på 'Rosenlund', da min moder boede der.

Jeg har været engageret i politisk arbejde i kommunen de seneste ca. 25 år, hvilket har givet mig et godt indblik i, hvordan en kommune arbejder.

Har dog trukket mig fra partipolitik, således at det kun er seniorpolitik, der har min fulde interesse.

Jeg blev valgt ved seniorrådsvalget i 2014 og har siddet i ca. 3,5 år. Det tog lidt tid at komme ind i sagerne, men ved hjælp af en genvalgt formand og ikke mindst et meget engageret Seniorråd i øvrigt er det blevet til et arbejdsomt råd, som jeg ønsker at genopstille til.

VALG TIL SENIORRÅDET 2017

Jørgen SøgaardHansen

Jeg har boet i kommunen i 24 år. Vi har en god kommune, som yder en god service for os ældre, og det vil jeg gerne være med til at bevare og udbygge, så vi sikrer os en værdig og god seniortilværelse.

Jeg har været faglig sekretær med ansvar inden for uddannelse og er vant til at forhandle med politikere og embedsmænd om de bedste løsninger til gavn for alle.

Jeg vil gerne gennem Seniorrådet være med til at modernisere og udbygge tilbuddene til os seniorer og sørge for, at ny teknologi ikke tages i brug i stedet for den personlige pleje, men først når det er hensigtsmæssigt, med den personlige kontakt i højsædet. Og fastholde og bevare en høj livskvalitet for os ældre.

Minna Vadskjær

Lad os skabe fællesskaber for alle seniorer!

Seniorer er en meget blandet gruppe. Der er både yngre ressourcestærke seniorer i 60'erne med overskud og potentiale og svage ældre på 100 år.

Som medlem af Seniorrådet vil jeg både sætte fokus på de svage og de ressourcestærke seniorer. Vi kan i høj grad gavne hinanden.

Vi ved, at ensomhed er et stort problem for ældre. Ved at skabe bedre botilbud kan vi imødegå ensomheden. Derfor vil jeg arbejde for flere seniorbofællesskaber samt nytænke og udvide vores boligtilbud.

Skal vi ensomheden til livs og skabe nye fællesskaber, skal det være lettere at komme til senioraktiviteter med offentlig trafik.

Jeg er 64 år, uddannet ingeniør og arbejder som projektleder i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Jeg bor selv i dejligt seniorbofællesskab i Søborg.

Anny Vestergaard

Mit motiv for at stille op til Seniorrådet er en stigende interesse for den politiske prioritering på ældreområdet i kommunen.

Siden foråret 2014 har jeg været tilknyttet kommunen som frivillig koblingsperson – det vil sige at støtte og hjælpe borgere efter et træningsforløb til at komme i gang med en social og / eller aktiv interesse.

Jeg vil arbejde på en fortsat udvikling af muligheder og tilbud til ældre for at fastholde et funktionsniveau, der gør det muligt at klare sig selv.

Livskvalitet er forbundet med, hvor meget man kan selv!

Alle ældre borgere skal opleve at blive set, hørt og hjulpet – om det er i eget hjem eller plejebolig. Det finder jeg skal fastholdes og styrkes noget mere.

Jeg har en sygeplejefaglig baggrund og arbejdede de sidste 12 år i det kommunale regi som leder af hjemmesygeplejen.

11

Livet i Seniorrådet

AF SENIORRÅDET

I forbindelse med valget til Seniorrådet giver vi eksempler på sager, som Seniorrådet har været involveret i under valgperioden. Vi har også på skift bragt interviews med Seniorrådets nuværende medlemmer for at høre om deres arbejde i rådet.

Læs de sidste to interviews på de følgende sider.

Bedre tand- og mundhygiejne Seniorrådet foreslog Byrådet i 2015, at der blev sat penge af til

bedre tand- og mundhygiejne hos beboerne på seniorcentrene. Seniorrådet refererede

Bofællesskabet Glad Senior Sidst seniorrådet fortalte om Bofællesskabet Glad Senior, i december-nummeret 2016, kunne vi berette, at foreningen var kommet godt i gang med det store forarbejde, der skal til for at kunne etablere bofællesskaber for seniorer.

I august 2017 har bestyrelsen i Glad Senior udsendt et nyhedsbrev, hvor der fortælles om de seneste aktiviteter, såsom meget vellykkede besøg hos flere seniorbofællesskaber på Sjælland og henvendelser til flere boligselskaber, der resulterede i en positiv tilbagemelding fra GABs bestyrelse vedrørende muligheder for oprettelse af et seniorbofællesskab.

I løbet af året er der afholdt tre fællesmøder i foreningen, det seneste i slutningen af august måned, hvor der blev taget hul på drøftelserne om hvilke værdier, der skal gælde for det kommende seniorbofællesskab. Der er desuden oprettet flere aktivitetsgrupper, som har barslet med mange gode forslag til aktiviteter i foreningen.

I nyhedsbrevet gøres det klart, hvor vigtigt det er for foreningen, at medlemmerne deltager aktivt i de aktiviteter, der arrangeres. Det ses som en forudsætning for et vellykket fremtidigt seniorbofællesskab.

Foreningen Glad Senior blev oprettet i forlængelse af et temamøde om seniorbofællesskaber, som Seniorrådet var arrangør af i 2016. Foreningen har i skrivende stund 66 medlemmer og 23 personer på venteliste.

12

til undersøgelser, der dokumenterede, at dårlig hygiejne havde påvist spise- og ernæringsproblemer, talebesvær og social tilbagetrækning.

Derimod havde god mundhygiejne en positiv effekt på beboere med diabetes og paradentose. God mundhygiejne viser sig også at kunne forebygge 10 procent af lungeinfektioner.

Byrådet besluttede, at der hvert år i 2016-18 blev afsat 400.000 kroner til at gennemføre et intensivt tandplejeprogram på seniorcentrene i Gladsaxe.

Efter små to år kan omsorgstandplejen, ved overtandlæge Liselotte Harrild og tandplejer Huda Masri, berette om store forbedringer. Eksempelvis er alvorlige tilfælde faldet fra 38 procent til 12 procent, og betændelser er blevet stærkt reduceret.

På graferne kan du se nogle af resultaterne.

Plak på tænder / proteser

Status ved programstart februar-april 2016

Blødning fra tandkød (beboere med naturlige tænder)

Status et år efter programstart februar-april 2017

 Alvorlige problemer  Lettere problemer  God hygiejne  Ønsker ikke at deltage

13

AF SENIORRÅDET

Interviews med to seniorrådsmedlemmer Navn: Sussi Frølich Alder: 73 år Hvor længe har du siddet i Seniorrådet?

– I én valgperiode, altså næsten fire år.

Hvorfor valgte du at stille op til Seniorrådet i 2013?

– Jeg har altid interesseret mig for menneskers ve og vel.

Ved at gå ind i Seniorrådet håbede jeg at kunne gøre en forskel. Komme ud og tale med folk. Hjælpe så tilværelsen som pensionist bliver aktiv for dem, der kan, og hjælpe dem, der har det svært.

Hvor lang tid bruger du på seniorrådsarbejdet i gennemsnit på en uge eller måned?

– 10 til 20 timer alt efter møder og sager, der skal løses.

14

Seniorrådet har årlige møder med Seniorudvalget, Trafikog Teknikudvalget og med borgmesteren. Oplever du, at Seniorrådet har mulighed for at påvirke beslutningerne?

– De hører, hvad vi siger.

Og der er sager, hvor vi kan se, at vi bestemt har haft en indflydelse. For eksempel seniorbofællesskaber og tandpleje på seniorcentrene. Transport til Telefonfabrikken har været et langt og sejt træk, og den seneste udmelding lyder positiv.

Hvilke del af Seniorrådets arbejde holder du mest af?

– At komme ud til borgerne og måske have mulighed for at løse problematikker, som kan gøre det bedre at leve i vores kommune. Jeg holder også af vores teammøder, hvor vi tager emner op, som er til glæde for borgerne.

Hvilke sager har du været særligt involveret i – og er der sager, du særligt brænder for?

– Jeg har været involveret i de trafikale udfordringer i kommunen. Jeg har også været ’prøvesmager’ på seniorcen-

trenes caféer og maden til de hjemmeboende samt været involveret i motion og aktiviteter i kommunen. Jeg har også arbejdet på, at medborgerne ikke bliver tabt i den digitale verden.

Har dit engagement i Seniorrådet givet dig personlige kompetencer eller oplevelser, som du sætter særlig pris på?

– Jeg har oplevet et super engageret samarbejde med resten af Seniorrådet. Har været ude i landet, hvor vi har hørt om forskellige måder at løse ældrepolitikken. Mødtes med vores nabokommuner, så vi kunne blive inspireret. Jeg synes, at vi i Gladsaxe har gode muligheder, men der er altid plads til forbedringer, så dét at blive ældre i vores kommune bliver rigtigt godt. Jeg er et praktisk menneske og egner mig mere til dét, end det meget papirarbejde, der følger med.

Derfor stiller jeg ikke op igen.

Navn: Birgit Poulsen Alder: 64 år Hvor længe har du siddet i Seniorrådet?

– I én valgperiode, altså næsten fire år.

Hvorfor valgte du at stille op til Seniorrådet i 2013?

– Det betyder meget for mig at tage aktivt del i det samfund, jeg lever i. At være 60 år i dag er for mange ikke det samme som at være i tresserne for 30 år siden. Seniorer i dag har andre behov og ønsker til deres kommune. Flere arbejder længere, de er aktive og bedre stillet økonomisk. Det kan en kommune nyde godt af, hvis den er indstillet på det. Den skal have tilbud til seniorerne, der ellers lægger deres aktivitet og forbrug i andre kommuner.

Der bor mange seniorer her i Gladsaxe, som efter et langt arbejdsliv har fået behov for hjælp. I starten af mit arbejdsliv virkede jeg som hjemmehjælper, og jeg oplever, at ressourcerne på flere områder er reducerede i forhold til tidligere. Seniorrådet var for mig en mulighed for at få indflydelse på de beslutninger, der tages i kommunen.

Hvor lang tid bruger du på seniorrådsarbejdet i gennemsnit på en uge eller måned?

– Alt i alt 15 til 20 timer om måneden med seniorrådsmøder med forberedelse og tid

på at forberede og holde tre til fire temamøder om året. Jeg er også med i 60+ bladets redaktion med tre årlige redaktionsmøder med nogen forberedelse og tid til at skrive indlæg.

Seniorrådet har årlige møder med Seniorudvalget, Trafikog Teknikudvalget og med borgmesteren. Oplever du, at Seniorrådet har mulighed for at påvirke beslutningerne?

– Jeg har kun oplevet imødekommenhed fra udvalgene, der lytter og har bakket op om enkelte af vores forslag. Jeg kunne dog godt ønske et større engagement fra Seniorudvalget.

Vi har for eksempel fået opbakning til den forebyggende mundhygiejne på seniorcentrene og arbejdet for et mere læsbart katalog over de kommunale ydelser, de såkaldte ’Kvalitetsstandarder’.

Vi har også taget initiativ til at få fokus på seniorbofællesskaber, og der er nu etableret en forening af interesserede borgere, som arbejder videre på at få det realiseret. Om der er konkret politisk opbakning, må fremtiden vise.

Hvilken del af Seniorrådets arbejde holder du mest af?

– At tage områder op, vi selv synes er vigtige, eller områder, der foreslås fra andre seniorer i kommunen. For eksempel prøvespisning og evaluering af

mad på seniorcentrene og af mad, der bringes ud. Eller forslag om en bedre offentlig trafik til Telefonfabrikken.

Hvilke sager har du været særligt involveret i – og er der sager, du særligt brænder for?

– Udover de nævnte så kunne jeg ønske, at belysningen i kommunen blev stærkt forbedret. Dele af kommunen henligger i mørke de fleste måneder om året. Det forhindrer mange seniorer i at gå ud sidst på dagen og om aftenen en stor del af året, og det er hæmmende for et aktivt, selvstændigt liv. Det gælder fortovene rigtig mange steder, hvor kun kørebanen er minimalt belyst. Søborg Hovedgade og Høje Gladsaxe er gode eksempler.

Har dit engagement i Seniorrådet givet dig nogle personlige kompetencer eller oplevelser, som du sætter særlig pris på?

– Det har været af stor værdi at møde kommunens ansatte og politikere, hvis arbejde for vores fælles bedste bør mødes med stor respekt. Der er mange ildsjæle, hvis engagement er energigivende, både når vi er enige, og når vi har forskellige holdninger. At få indsigt i, hvordan der arbejdes i en kommune, har været meget berigende for mig.

15

DANS

er den fornøjeligste form for motion

AF BENT GRØLSTED, FORMAND FOR GLAD DANS GLADSAXE

Om alderen er 60+ eller 50+ betyder mindre. Det vigtigste er, når man er nået dertil, at børnene er flyttet hjemmefra, og de sidste ambitioner om forfremmelse på jobbet er ved at være ovre, så har man tid og nye kræfter til at tænke nyt om sin fremtid og fritid.

16

Glad Dans Gladsaxe har et godt tilbud til alle, specielt i denne målgruppe. Motion er sundt, og især ved livets midtvej er det vigtigt at få begyndt. Foreningen startede tilbage i 1936 som en traditionel folkedanseforening, men for nogle år siden skiftede den navn til Glad Dans Gladsaxe, fordi repertoiret blev udvidet og moderniseret.

Glade mennesker og fornøjelig motion Det kan være svært at føle sig tiltrukket af kondiløb en efterårsdag eller vinterdag, gade op og ned. Her kommer dans ind som den fornøjeligste form for motion.

Den har mange andre fordele.

Dansen foregår med andre glade mennesker i Telefonfabrikken. Foreningens danseaften på Telefonfabrikken er hver onsdag. Dansetræningen ledes af eksamineret danseinstruktør Inge Schmeltz og altid til levende musik, der gør det lettere at lære de forskellige danse.

Dans giver motion og stiller krav til hjernen Det er også vigtigt for dit helbred at deltage socialt i en fornøjelig aktivitet.

Glad Dans Gladsaxe har et bredt repertoire af danse, blandt andet koreograferede turdanse, som stiller krav til hjernen. Hjernegymnastik er det vigtigste middel mod demens og Alzheimer.

Derudover holder vi andre events, for eksempel kursus i 1800-tallets selskabsdanse, som bruges til det store Nytårsbal i Grønnemose Skoles festsal, der hvert år i januar samler mellem 200 og 250 dansere fra hele Norden. Et stort arrangement, som foreningen får stor ros for.

Valg af leverandører til hjælp i dagligdagen Er du visiteret til hjælp, kan du vælge imellem følgende leverandører af praktisk hjælp, personlig pleje, tøjvask, madservice og indkøbsordning.

Praktisk hjælp og personlig pleje: Grøn Rengøring og Pleje, Human Care og Pleje Danmark.

Tøjvask og linnedservice: Trasbo og De Forenede Dampvaskerier.

Madservice: Det Danske Madhus.

Indkøbsordning: Intervare og Egebjerg Købmandsgård.

Hvis du ønsker at skifte leverandør, eller har du yderligere spørgsmål, så kontakt visitationen på sofvis@gladsaxe.dk eller på telefon 39 57 55 53 mellem kl. 9-14.

Vidste d

u

Danseaftener, Folkemusik Festival, fester og skovture Sidst på året, nærmere bestemt lørdag 28. oktober, holder foreningen Gladsaxe Folkemusik Festival på Telefonfabrikken.

Her er der musik fra tre scener og dans i dansesalene. Der er gratis entré, og alle er velkommen. Foruden de større arrangementer holder foreningen interne fester og skovtur for medlemmerne.

at: Du kan melde d ig ind i Vil du v Nanna ære me Klubbe d lem, så mandag n 8. jan m eld dig i 8. janua uar nd i klu r 2018 k Første fi bben l. 10-12 lm blive i Bibliog r vi derefter rafen. hver tor st torsdag 11. j anuar k sdag kl.

Til forår l. 12, og 12, et bliver der igen dog ikke i uge Et medl 7. a emskab koster 2 rrangeret bustu Har du 00 re. spørgsm ål, så rin kroner per sæs gaard p o g n. å telefon ti 44 98 57 l klubleder Gre the Sliv 60. s-

Få mere at vide…

Har dette vakt din interesse, eller har du spørgsmål til Glad Dans Gladsaxe, kan du se mere om foreningen og dens mange arrangementer på gladdans.dk, ligesom du også er velkommen til at kontakte formand Bent Grølsted på bent.grolsted@gmail.com eller på telefon 44 98 25 76.

ostat: il din p t ' u t t d d e r n e e t u v Vids 'Med r over bliver le ammen mmer Nord s 60+ ko å, at 60+ frem undt’ fra Post churer. o r b p R g s d o b t ’Me ifter Vær o mslage blade, tidsskr o a i v e kass lems re med d n a d me

17

Politiets råd og vejledning om tricktyverier

AF GITTE DALSKOV, KRIMINALASSISTENT, VESTEGNENS POLITI

Tricktyverier, hvor forurettede bliver snydt og frastjålet værdier såsom kontanter, kreditkort og smykker, har de seneste år desværre været stigende.

Dog er flere blevet mere opmærksomme og påpasselige, ligesom folk på gaden også i flere tilfælde har været med til at forhindre tricktyverier.

Derfor ser vi også flere tilfælde, hvor tricktyveriet forbliver ved forsøget.

Tricktyverier foregår dels i hjemmet hos den forurettede og dels på gaden i dagtimerne, fordi de fleste ældre ikke går ud efter mørkets frembrud. Tricktyvene fremstår altid velsoignerede og velklædte, og nogle gange har de børn med.

Den metode, som den typiske tricktyv benytter hos den ældre i hjemmet er, at udgive sig for at være hjemmehjælper, varmemester eller endda komme med blomster og angive, at de er den nye nabo.

18

Mens den ene tricktyv afleder, lister andre sig ind i hjemmet.

Tricktyvene har måske forinden afluret pinkoden til den forurettedes kreditkort og kan derfor hæve store beløb på deres konto.

Spørger ofte om vej til hospitalet Den største stigning ser vi i tricktyverier på gaden i dagtimerne. Den forurettede er typisk ude og handle, hvorunder pinkoden til kreditkortet aflures. Bagefter bliver forurettede antastet og afledt for eksempel ved, at der spørges om vej til hospitalet. Mens der bakses med kortet og vejen, stjæles kreditkortet, og der hæves hurtigt en stor sum penge.

På det seneste har vi set en stigning af tricktyverier, hvor gerningsmændene stjæler forurettedes smykker.

Gerningsmændene er ofte i bil og spørger om vej til hospitalet. En person springer ud af bilen og starter en samtale med forurettede om vejen til hospitalet. Kort efter vil tricktyven ’belønne’ forurettede for sin hjælpsomhed ved at sætte en guldkæde omkring hendes/hans hals – eller give hende/ham et knus. Herunder bytter tricktyven forurettedes guldkæde ud med en værdiløs. Ofte opdager forurettede først dette, når hun/ han er kommet hjem.

Et eksempel på et anmeldt tricktyveri i Gladsaxe i august

De korte råd mod tricktyveri på gaden er:

De korte råd vedrørende tricktyverier i hjemmet er:  Vær opmærksom. Luk kun personer ind, du kender  Brug dørspion og sikkerhedskæde og luk aldrig døren helt op. Sæt først sikkerhedskæden på, når det ringer på døren.  Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, varmemestre og andre. Bed altid om legitimation.  Lad ikke værdigenstande ligge fremme.

 Dæk altid din pinkode med hånden, når du bruger dit betalingskort.  Opbevar betalingskort og pung i inderlomme eller taske – lyn den og bær den foran.  Afvis, hvis personer på gaden henvender sig til dig – også selvom de beder om din hjælp.  Vær opmærksom. At følges med en god ven giver altid tryghed – ellers bed (eventuelt råb) forbipasserende om hjælp, hvis der sker noget unormalt.  Tænk dig om, når du går ud. Hvilken taske tager du med, kan den lynes?

Hvordan og hvor bæres tasken og pungen.  Anmeld altid tricktyveri til politiet – også selvom der kun er tale om et forsøg.

Forurettede, en kvinde på 80 år, har være ude og handle og betalt med dankort. Da hun går hjem, møder hun en kvinde og en mand, som senere følger efter kvinden og pludselig står i forurettedes stue og spørger om vej til hospitalet. Forurettede viser dem vej, og de forlader stedet. Forurettede opdager senere, at hendes dankort er stjålet, og at der er hævet penge på kortet.

Ønsker du at få politiet ud til et foredrag om tricktyveri? Ældreforeninger, seniorklubber og boligselskaber og lignende er altid velkomne til at kontakte kriminalassistent Gitte Dalskov fra Københavns Vestegns Politi, Lokalstation Gladsaxe, på GLA005@politi.dk for at booke et foredrag omkring gode råd mod tricktyveri.

Du kan også kontakte ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på sofeel@gladsaxe.dk eller på telefon 39 57 55 43.

19

Verdens dejligste

AF EA LYKKE ELSBORG, ÆLDREKONSULENT

naboer og husvenner – Jeg har verdens dejligste naboer – jeg kalder dem for mine husvenner. Sådan nogle kunne jeg godt unde andre at have, for med dem omkring sig, føler man sig tryg. Og det er vigtigt.

Ordene er sagt i al stilfærdighed og i stor taknemmelighed.

De kommer fra 98-årig Anna Johansen, som ved, hvad hun taler om. Hun taler om sine nærmeste naboer på vejen, hvor hun har boet siden 1967. Stedet er Knuds Allé i Stengårdskvarteret. En vej, hvor der er et godt naboskab blandt de unge børnefamilier, de yngre ægtepar, seniorerne og de ældre, der er gået på pension.

Stoppede først helt med arbejdet som 82-årig Anna gik først selv på pension som 70-årig. Hele sit liv har Anna haft nær tilknytning til sin arbejdsplads på Blindeinstituttet i København.

I 27 år boede hun og hendes mand i tjenesteboligen på Kastelsvej. Her voksede deres to børn op. Da Anna blev pensioneret som 70-årig, havde hun stadig lyst til at arbejde, og heldigvis var der brug for hende

20

som underviser og oversætter af lærebøger til punktskrift. Først som 82-årig stoppede Anna helt med arbejdet.

– Alle her på vejen er flinke og venlige, vi vinker til hinanden og hilser altid på hinanden, siger Anna. Og særligt mine husvenner, Marianne Clausen og Willy Møller, er utrolig dejlige og hjælpsomme overfor mig.

Fik venner som 90-årig Annas bekendtskab med Marianne og Willy startede for otte år siden – helt nøjagtigt til Annas 90-års fødselsdag.

Her inviterede hun alle sine naboer ind til fest i teltet i haven. Marianne og Willy mødte op og deltog i festlighederne, og så var rammerne sat for et varigt husvenskab.

Husvennerne hjælper Anna med alt muligt. De rydder hendes havegang for sne om vinteren og inviterer hende med på tur i deres bil. De har blandt andet besøgt Sophienholm, Botanisk Have og vist Anna de blomstrende kirsebærtræer på Bispebjerg. Og til jul inviterer de på Mariannes lækre sønderjyske æbleskiver med svesker i.

Anna værdsætter alt det, de gør for hende. Uden dem ville hverdagen se noget anderledes ud.

– Også i haven hjælper de mig, hvis der noget, jeg har svært ved. Det er ikke altid, jeg lige selv kan se det, men Marianne bemærker det, og så går Willy i aktion og klarer ærterne, siger Anna med et genert smil og peger ud i den store og frodige have, som er Annas oase.

TEMA: GODT NABOSKAB Bedre til at bede om hjælp Alle gode kræfter samles til alles glæde. Anna er med tiden blevet bedre til at bede andre om hjælp, skønt det stadig gør hende lidt genert. Helst vil hun klare det hele selv, men hun har indset, at det er nødvendigt at bede andre om hjælp indimellem. Og hun oplever kun, at folk er glade for at hjælpe.

Tryghed og nabohjælp

Anna og Marianne i haven.

For Annas børn og børnebørn betyder det meget, at Anna er omgivet af så gode og omsorgsfulde naboer. De hjælper naturligvis Anna, så meget de kan, men det giver en tryghed at vide, at nabohjælpen er nær. Og de har da også udvekslet telefonnumre, så de nemt kan ringe, hvis Anna ikke tager sin telefon.

Udover Annas to børn tæller familien også fire børnebørn og otte oldebørn. Det ældste oldebarn er 18 år, det yngste kun to år. Anna nyder alle aldre

Hit med historien Er du med i et dejligt naboskab, husvenskab eller deler du på anden vis et godt fællesskab på vejen, i kvarteret, i opgangen, i bebyggelsen? Og ønsker du at dele din historie med andre, så send os et par linjer i 60+ redaktionen på aeldrebladet@gladsaxe.dk

hos børnene og følger nøje med i deres liv. Anna har en meget nær og tæt kontakt til hele sin familie, også til familien i Jylland.

Fin bogordning Anna har en fin ordning med Gladsaxe Hovedbibliotek, der hver 4. uge sender gode bøger og kunstblade. Når Marianne kommer på besøg, sker det, at de sammen bladrer et kunstblad igennem og udveksler tanker om det, de ser.

Livet og hverdagene ville ikke være det samme Uden sine nære naboer og husvenner ville livet og hverdagene slet ikke være det samme.

– Vi udveksler også blade, og Marianne kommer med hjemmebagte boller eller en buket blomster. De inviterer mig også gerne på eftermiddagskaffe eller til middag, så jeg kan smage på en ny madret. De er utrolig flinke mennesker, omsorgsfulde og glade for at glæde andre og dele deres glæder med andre.

Det er meget flot, siger Anna og priser sig lykkelig over, at hun er så heldig at have netop Marianne og Willy som verdens dejligste naboer og husvenner.

21

AF EA LYKKE ELSBORG, ÆLDREKONSULENT

Der har altid været børn på vejen Den stille villavej i det rolige Stengårdskvarter, tæt på Lyngby og Bagsværd Sø og de grønne områder, er helt almindelig af udseende. Her er både dobbelt-, enkelt- og rækkehuse, fordelt på 20 husstande med 40-50 beboere. Her bor unge børnefamilier, par midt i livet med halvstore børn, enlige, ægtepar og seniorer. Udefra ligner det enhver anden villavej.

Men når det kommer til naboskabet, er vejen helt speciel. Den lille hyggelig oase er fyldt med en masse fællesaktiviteter året rundt, som gør vejen til et dejligt og trygt sted at leve, bo og vokse op.

En lille skøn grøn plet Vejen ender blindt og støder op til et større grønt areal, som kommunen i tidernes morgen har udlagt til fælles brug for vejens beboere. Denne grønne plet har fået stor betydning for alle på vejen, for det er her, man mødes til sociale aktiviteter. I gamle dage, da husene blev bygget tilbage i 1947-48, var det nyttehaver, men i takt med at både mænd og kvinder fik udearbejde, blev dyrkning i nyttehaverne mere eller mindre opgivet og en del sammenlagt til et fælles areal. Det grønne område er en parklignende plet med skur og lille legeplads, og beboerne er fælles om at holde det pænt.

22

Stærkt tilhørsforhold I et af husene bor Lea Møller og hendes mand. De har boet på vejen siden 1993. De flyttede ind på det, de troede var en helt almindelig vej, men som senere viste sig at rumme nogle unikke rammer og muligheder for socialt fællesskab. Og fællesskabet er vigtigt for dem begge.

Parret er meget glade for at bo på vejen og alle de sociale relationer, vejen har givet dem i årenes løb.

Deres barn er i dag fløjet fra reden, men de venskaber, han knyttede til andre børn på vejen, holder og udvikles stadig.

Tilknytningen og tilhørsforholdet er stærkt, og de unge, der nu selv er i gang med at stifte familie, håber, at de kan give deres børn de samme gode og trygge opvækstbetingelser, det gode naboskab, som de selv har nydt så godt af.

Organiseret fællesskab Det hele startede med en fastelavnsfest i 1974, som initiativrige beboere dengang gik sammen om at lave. Denne fastelavnsfest var startskuddet til den første fællesaktivitet, der kan dateres. Siden er fællesskabets aktiviteter blevet flere og organiseret, takket være vejlaug

TEMA: GODT NABOSKAB Vellykkede vejfester

og den årlige generalforsamling.

Her lægges planer for vejens aktiviteter og arrangementer, som udover fastelavnsfest også tæller den årlige vejfest, grillaftener hver 14. dag i sommerhalvåret, fælles oprydning, fælles græsslåning, sangaftener og senest et mosteri, hvor børn, unge og ældre mødes og sammen hælder havens æbler på flaske. Tovholdere holder styr på det hele, og har man glemt, hvornår der er fest, eller hvornår flaget skal hejses for at markere en beboers fødselsdag eller mærkedag, ja, så står det alt sammen på vejens hjemmeside.

– Den årlige vejfest må siges at være noget af en succes. Her deltager op mod 90 procent af beboerne og alle hygger sig sammen. Også grillaftenerne hver 14. dag er vellykkede og samler gennemsnitlig over halvdelen af vejens beboere i sommerhalvåret, fortæller Lea Møller. Beboerne prøver at holde konceptet enkelt og nemt at gå til. For bliver det for kompliceret, løber det ud i sandet, er deres erfaring. Alle skal kunne være med, bidrage og tage del. Det betyder noget for fællesskabet, at alle er med og yder, hvor de kan.

Goodwill og hjerteblod Til grillaftenerne tænder nogle af beboerne op i den store grill, og så dukker folk op ved 18.30-tiden og griller deres medbragte kød, som de bagefter nyder ved fællesbordene. Alt imens snakken går. Alle yder og tager del i det, de kan og har lyst til. Alt er baseret på interesse, goodwill og hjerteblod.

Deles om tingene Vejen deles om større ting som for eksempel haveredskaber, højtryksspuler, trailer og en høj stige. Der er ingen grund til, at alle anskaffer sig det.

De udveksler også gode råd og tips om for eksempel dygtige håndværkere. Altid er der en hjælpende hånd, hvis man har behov. Om det er til reparationer, eller hvis man bliver akut syg, så træder nogen til.

Hårfin balance Lea Møller gør opmærksom på, at der eksisterer et sæt uskrevne spilleregler omkring det gode naboskab og samværet, som ifølge hende er en hårfin balance, der er yderst vigtig at overholde, hvis fællesskabet skal vokse positivt.

– Vi har alle meget respekt for det private. Vi banker for eksempel altid på hos hinanden; vi går ikke bare ind. Vi interesserer os også for hinanden, og hvis vi taler om en af beboerne, som ikke er tilstede, så bunder det altid i interesse og omsorg, ikke i sladder, understreger hun.

Alle ved godt, at de næppe får mulighed for at etablere samme gode naboskab andre steder. En naboskab, hvor der knyttes stærke bånd mellem børn og ældre på kryds og tværs, og hvor børnene vokser op og bevarer venskaberne i voksenlivet – og et sted, hvor mange bliver rigtig gamle og er aktive til det sidste.

23

AF BRITT HEIDI BYLOV CHRISTOFFERSEN, FORMAND FOR THE HILL DANCERS

The Hill Dancers er en linedanceklub, der danser hver tirsdag og onsdag fra kl. 18.30 til 22. Vi danser i aulaen på Stengård Skole. Undervisningen foregår fra en scene i aulaen, hvilket gør det meget nemmere at se instruktøren, når der skal danses.

For tiden er vi 62 medlemmer, damer og herrer, fra 31 år og op til 83 år. Vi danser mest til countrymusik, men der kan også godt snige sig lidt ny musik ind.

Vi holder meget af det sociale samvær, vi har i klubben.

Linedance er en dejlig form for motion. Man får rørt musklerne – også lattermusklerne.

Flere af vores medlemmer har fortalt, at hvis de har en lidt dårlig dag og så kommer til dans, så bliver de i rigtig godt humør.

The Hill Dancers

3 instruktører i klubben Vi er tre instruktører i linedanceklubben. Jeg selv har danset linedance i 12 år og undervist i 10 år. Jeg er 52 år. Min ene datter på 31 år, som har danset i syv år og undervist i fem år og min anden datter på 26 år, som har danset i 10 år og har undervist i fire år.

Ved linedance behøver man ikke en partner for at danse.

Og en dans er sat op med 8 trin, som gentages gennem hele

24

musikstykket. En dans kan være på 16, 32, 48 eller 64 count, som svarer til trin. Man kan danse til næsten al slags musik.

Vi optræder også Vi optræder et par gange i løbet af en dansesæson. Vi optræder for eksempel hvert år til ’Gladsaxedagen’, og vi har også optrådt til ’Søborgnatten’ og ’Gladsaxe Loves Culture’.

hygger hen over en weekend.

Vi har blandt andet været i en cowboyby i Sverige og i ’Wester Camp’ på Lolland. For nylig har vi holdt den årlige udflugt, som ikke har noget med dansen at gøre. Vi mødtes til ’5-kamp’ på Bakken med kaffepause med kage i det grønne og fælles spisning. Det er vigtigt og dejligt at kunne mødes – også udenfor dansen.

Arrangementer og ture

I løbet af sæsonen holder vi også et par fester, og så har vi juleafslutning og sommerafslutning. Vores næste idé er at holde en stor fest 28. oktober, som vi kalder ’Knæk Cancer’, og hvor alt ubeskåret går til Knæk Cancer-indsamlingen.

Hvert år holder vi en klubtur, hvor vi tager afsted sammen og

Vil du vide mere?

Har dette vakt din interesse, eller vil du høre mere om The Hill Dancers, så kontakt formand Britt Heidi Bylov Christoffersen på britt@webnetmail.dk eller på telefon 21 70 68 80.

stem til kommunalvalget – når du har tid Der er flere måder, du kan komme til at sætte dit kryds til kommunal- og regionsrådsvalget 2017, selv om du er syg, svækket eller dårligt gående og ikke selv har mulighed for at gå eller køre til dit valgsted.

stem på et seniorcenter

Hvis uheldet er ude Hvis du er indlagt på et hospital, kan du brevstemme på hospitalet.

Det sørger hospitalet for.

stem i eget hjem

Du kan også stemme på et af Gladsaxe Kommunes seniorcentre. Du skal bare møde op med legitimation og dit valgkort onsdag 15. november i tidsrummet kl. 12-15.

Gratis kørsel til valgstedet

Du kan brevstemme i dit hjem.

Får du hjemmehjælp, så kan hjemmehjælperen give dig et ansøgningsskema om at brevstemme i hjemmet. Du kan også ringe til Folkeregistret på telefon 39 57 52 99 og få tilsendt et ansøgningsskema. Det foregår på den måde, at du får besøg af to tilforordnede, som hjælper dig med at brevstemme og sørger for, at alt går rigtigt for sig.

En tredje mulighed, hvis du ikke selv kan transportere dig til dit valgsted, er at blive kørt til dit valgsted på valgdagen 21. november.

Hvis du vil køres på valgdagen, så skal du give besked til Trænings- og Plejeafdelingen på telefon 39 57 55 43.

stem på Gladsaxe Rådhus og bibliotekerne Endelig kan du brevstemme i Rådhushallen fra 10. oktober til 17. november i den almindelige åbningstid. Fra 4. november til 17. november kan du også brevstemme på alle kommunens biblioteker i den del af bibliotekernes åbningstid, hvor der er biblioteksbetjening. Husk altid legitimation, hvis du vil brevstemme.

Læs mere om kommunalvalget i Gladsaxe på gladsaxe.dk/valg, hvor du også kan se hvor og hvornår, du kan stemme.

Café Vera slår dørene op – med åbent hus 11. oktober kl. 10-14.

Café Vera er stedet for dig, der godt kunne tænke dig at møde nye mennesker, få en god snak og nyde hyggeligt samvær med andre over en kop kaffe, te og en bid brød. Caféen er åben onsdage fra kl. 10-14, og du kan komme og gå, som det passer dig.Caféen er for seniorer i

Gladsaxe fra 50+, og de fremmødte finder fra gang til gang ud af, hvad de gerne vil bruge cafétimerne til. Der vil være god tid til at tale sammen, lytte til hinanden og få et godt grin.

Måske vil nogen gerne ud at gå en tur eller lave lidt mad. Det aftales i samråd med cafémut-

ter, Jane Bartolin. Er du interesseret, så kom og vær med, når der er åbent hus onsdag 11. oktober kl. 10-14. Du finder Café Vera på Gladsaxe Torv 2 B i lokalerne i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.

Vil du høre mere, så kontakt Jane Bartolin tirsdage mellem kl. 10-11 på telefon 20 46 20 03 eller Ea Lykke Elsborg på telefon 39 57 55 43.

Vi glæder os til at se dig i Café Vera.

25

Tjek af hørelse, syn og tænder på seniorcentrene Gladsaxe tilbyder, som en af de eneste kommuner, at komme ud til beboerne på seniorcentrene for at tjekke syn, tænder og høreapparater.

Tandplejer Huda Masri, optiker Clara Skaarup-Jørgensen og hørespecialist Anne Aaman Holzher kører rundt til alle seniorcentrene i kommunen for at gøre status på de ældres helbred.

AF EMILIE RØNDBJERG DAMSGAARD, JOURNALISTPRAKTIKANT

Tilfredshed blandt beboerne

26

Indtil videre har tilbuddet været en succes. En af de mange beboere, som nyder godt af tilbuddet er Ninna Bilfeldt, der bor på Seniorcenter Møllegården.

I dag har hun besøg af en optiker, der skal undersøge hendes syn. Bagefter er de enige om, at hun har brug for to par briller, som hun kan skifte mellem, når hun læser og ser fjernsyn.

– Det er noget, jeg er rigtig glad for.

Jeg er nemlig meget utryg ved at tage ud, og så vil jeg i øvrigt ikke ulejlige min familie eller være til last for dem. De har nok at se til i forvejen. De er alle tre rigtig søde, og jeg har fuld tiltro til deres ekspertise, siger Ninna Bilfeldt.

Formålet med indsatsen er at forebygge smerter og dårligt funktionsniveau samt at forebygge for eksempel faldulykker, isolation og manglende lyst til at spise.

Trygge og vante omgivelser Alle tre specialister har haft rigtig gode oplevelser med besøgene, der er en anderledes måde at arbejde på.

– Vi har ikke nøje afmålt tid til hver beboer, som en praktiserende optiker ville have afsat. Vi tager den tid, det tager, siger Clara Skaarup-Jørgensen. Reaktionerne fra beboerne har været gode. De er så glade for, at de får tilbud om forbedring af synet, hørelsen og samtidigt ved, at der kommer nogle ud til dem, som også har tid til dem.

At specialisterne tager ud på seniorcentrene betyder, at beboerne er fri for selv at opsøge hjælpen, og i stedet får hjælp i det miljø, som de kender. Og det er også en væsentlig detalje, der betyder rigtig meget for beboerne.

– Det er vigtigt, at der er tid til beboerne, og at det foregår stille og roligt og i de vante omgivelser. Så kommer der en mere afslappet atmosfære, og så kan vi finde ud af, hvad det er, der er galt, siger Anne Aaman Holzher.

Samarbejde med medarbejderne En del af besøget handler også om, at specialisterne får et godt samarbejde op at køre med medarbejderne, så de bedre kan hjælpe beboerne, hvis et høreapparat løber tør for strøm, et par briller er gået i stykker eller hvis beboeren skal have hjælp til tandbørstningen.

Få hjælp til at komme over sorg og krise Bruger du al din energi på at holde sammen på dig selv og ikke vise din følelsesmæssige smerte efter et tab eller krise?

Så er tilbuddet om at deltage i en sorggruppe i Forebyggelsescentret måske noget for dig.

Isolerer du dig? Er dit alkoholeller medicinforbrug steget?

Har du smerter i kroppen eller giver tilværelsen ikke længere mening for dig?

I sorggruppen kan du få hjælp og støtte til at forholde dig til din sorg eller krise. Du kan deltage i sorggruppen, hvis du for eksempel har mistet en ægtefælle, et barn eller en anden nær person, eller hvis du har været part i en svær skilsmisse eller haft en anden voldsom oplevelse og har svært ved at komme videre.

I gruppen er der mulighed for at holde 'lidt fri' fra det, der fylder og tale med andre i en lignende situation og derigennem opleve, at du ikke er alene.

Op til 10 personer deltager i gruppen, og der sker en løbende udskiftning, efterhånden som de enkelte føler sig klar til at undvære støtten.

Det er en psykoterapeut, der står for det, og følger op på den enkelte i relation til, hvor ved-

kommende er, og hvad den enkelte har brug for. Ved akut behov er der mulighed for at kontakte terapeuten på telefon 25 85 47 57 eller på sorggruppen@gladsaxe.dk

Tilmelding Møderne holdes i Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200. Vi kan ikke sige, hvor lang tid du har brug for gruppen, og der er derfor ingen tidsbegrænsning.

Du behøver ingen henvisning for at deltage i gruppen.

Inden du starter i gruppen, skal du dog have en samtale med terapeuten.

Der er løbende tilmelding.

Tilbuddet kører året rundt.

Som deltager i gruppen har du tavshedspligt.

Vil du vide mere, så ring eller skriv til psykoterapeut Hans Henrik Andresen på telefon 25 85 47 57 eller på sorggruppen@gladsaxe.dk

te, du at: Vidste fé for kræftram rladte ben Ca

te Å e og ef d ære n e r ø fter at v pår e s e c c r su edhar sto xe Hov vor a s d a l il G ,h flyttet t mødelokale 6 s , k hu bibliote dig har åbent 0. sta 16-17.3 t en caféen . l k g a o and eller bl k hver m a n s g få en Kom o ffe. kop ka

Vidste d

u

at: Fritage lser fra Digital gøres ti Po dsubeg rænsed st Folketin e get har b es afskaffe de to-år luttet at i ge midl fritagels ert er for D igital Po idige alle frita st, så gelser n u er gjo ubegræ r t nse tids Beslu t. tningen får stort ingen b set etydnin g for Gl borgern a d sa e, da 99 % af alle xeder var dem, fritaget i fo perman ent frita r vejen, var get.

27

Møder med Forvaltningen og politikerne I forbindelse med Seniorrådsmøderne afholder vi næsten hver gang møde med en medarbejder, der arbejder direkte med seniorer eller med emner af interesse for seniorer.

På møderne kan vil bl.a. få drøftet sager, hvor vi har modtaget klager fra borgerne, som vi i omfang og alvor har vurderet at have generel karakter. Seniorrådet må efter loven ikke behandle enkeltsager, men henvendelser er vi meget taknemmelige for, da de giver os et godt indtryk af eventuelle problemer, vi kan tage op. Vi har således holdt møder med chefer for seniorcentre, visitationen, hjemmeplejen mv, hvor vi har hørt problematikken set fra 'systemets' side, deres planer og vi er ofte fremkommet med forslag til forbedringer. Heldigvis fungerer tingene på seniorrådet normalt godt i Gladsaxe Kommune, og der er i det store og hele kun behov for mindre justeringer, der hurtigt bliver gennemført.

På møderne har vi også mulighed for at få en repræsentant for Forvaltningen til at uddybe politisk fremsatte forslag og høringsmateriale samt f.eks. detaljer om brugerundersøgelser samt nye funktioner i kommunen, f.eks. den nye borgerrådgiver.

Herudover holder vi møde med borgmesteren to gange om året og med Seniorudvalget og Trafik- og Teknikudvalget én gang årligt, hvor der bliver lejlighed til at diskutere mere principielle og langsigtede emner og politikker. Der blev således i år afholdt en interessant workshop med Seniorudvalget om Fremtidens Plejehjem.

Jeg skal ikke undlade på denne plads at gøre opmærksom på Seniorrådsvalget i oktober, som bliver nærmere omtalt inde i bladet. Det er vigtigt, at så mange seniorer som muligt afgiver deres stemme, da en høj stemmeprocent er medvirkende til at forøge Seniorrådets gennemslagskraft over for politikerne.

Seniorrådets medlemmer Carl-Erik Andersen, formand Telefon: 40 19 54 43 Mail: carl.e.andersen@gmail.com Inge Maria Mandrup, næstformand Telefon: 61 40 30 16 Mail: ingemandrup@hotmail.com Sussi Frølich Telefon: 28 97 64 87 Mail: smilsussi@gmail.com Charlotte Helsted Telefon: 30 30 36 45 Mail: charlottehelsted@yahoo.dk Bjarne Mogensen Telefon: 21 71 60 74 Mail.: bjmogensen@email.dk Tommy Olsen Telefon: 50 32 27 79 Mail: tommyo@webspeed.dk Birgit Poulsen Telefon: 20 88 07 23 Mail: birgitpoulsen01@yahoo.dk

Alle borgere over 60 år, som bor i Gladsaxe Kommune – samt deres pårørende, kan henvende sig til Seniorrådet med spørgsmål og forslag.

Alle henvendelser behandles seriøst og drøftes på det førstkommende møde i Seniorrådet.

Venlig hilsen Carl-Erik Andersen, formand for Seniorrådet

Vigtige telefonnumre til ældreområdet og Borgerservice Herle Klifoth, afdelingschef i Trænings- og Plejeafdelingen .....................................

Visitationen ...............................................................................................................

Det forebyggende team, træffetid man-fredag kl. 8-9 ..............................................

Lis Greisholm Christiansen, senioridrætsleder, træffetid man-fredag kl. 8-9 ..........

Ea Lykke Elsborg, ældrekonsulent ............................................................................

Borgerservice ............................................................................................................

39 57 55 25 39 57 55 53 21 76 43 84 29 36 81 80 39 57 55 43 39 57 50 00