INTERVIEW NIKOLAJ KOPPEL
BLÅ BOG · NIKOLAJ KOPPEL
OGSÅ I TIVOLI kan man finde have-ro som Koppel her gør i Den japanske Have.
FØDT 6. MARTS 1969 i Gentofte.
UDDANNET FRA DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM og har turneret som solopianist, men overraskede i 2000 ved at trække sig tilbage fra livet som udøvende musiker og kaste sig over journalistikken, bl.a. som redaktionschef på Euroman. Er i dag underdirektør i Tivoli, hvor han tidligere var musikchef.
BLEV KENDT I DEN BREDE OFFENTLIGHED VIA FORSKELLIGE TV-PROGRAMMER, bl.a. som dommer i DR’s ’Talent’konkurrencer og som vært på ’Aftenshowet’ og ved en lang række shows som fx Danmarks Indsamling tre år i træk.
BOR I EN 155 KVM STOR LEJLIGHED på Frederiksberg med hustruen, grafisk designer Sille Kroyer Koppel og børnene Simon på 18 og Emilie på 14 år.
HAR DE SENESTE FIRE ÅR haft sommerhus i Kikhavn i Nordsjælland og er nu begyndt at kigge efter hus.
Og netop kontrasten mellem hverdagen i byen og fridagene i sommerhuset er noget, Nikolaj Koppel sætter stadig større pris på. “I forhold til det hektiske arbejdsliv, jeg har i øvrigt, så er der jo noget utroligt håndgribeligt og konkret over at plante to blommetræer og så blive helt lykkelig over, at nu står de i blomst, når man kommer i sommerhuset næste gang. Og over at køre derop og tilbage en onsdag aften, fordi der har været lidt varmt, så de lige skal have noget vand,” fortæller han med en snert af kærlig selvironi, som er han stadig over rasket over – men egentlig også ret glad for – at erfare, at han overhovedet kan have det sådan med et par blommetræer.
“Yeah! Nu kører vi, drenge!”
Nikolaj Koppel skynder sig dog at understrege, at det mest er hustruen Sille, der tager slæbet i sommerhushaven. “Men jeg lader mig jo indskrive mere og mere i pligterne, ikke?,” siger han uden at lyde som om, han har det fjerneste imod det. “Igen, det er jo fantastisk, som man lige pludselig lærer... Jeg har jo aldrig været i byggemarkeder før for fire år siden, men så her for nylig, så højtryksspulede jeg da lige terrassen! Og også lige havemøblerne. Men okay, det er selvfølgelig også pænt nemt og kræver ikke så meget teknik, bare tid,” kommer det med et smil. Og tid er åbenbart også, hvad det har krævet for ham og hustruen Sille at kom-
me derhen, hvor mange andre par kommer i løbet af 20’erne og 30’erne: at begynde at kigge sig om efter det helt rigtige hus med den helt rigtige have til at udgøre den daglige bopæl. For hvor meget han end elsker lejligheden på Frederiksberg og nærheden
JEG HAR JO ALDRIG VÆRET I BYGGEMARKEDER FØR FOR FIRE ÅR SIDEN... til alting, så giver livet i byen ikke samme gennemførte oplevelse af årstidernes skiften, som han har fået i sommerhushaven og på de efterhånden mange køreture frem og tilbage fra Nordsjælland. “Fra april og jeg vil sige til og med oktober – det er jo trods alt mere end halvdelen af året – der har vi jo årstiderne i fuldt flor. Du har vinteren, der forsvinder, du har foråret i al sin pragt...,” siger Nikolaj Koppel og afbryder ivrigt sig selv: “Sådan en maj-morgen, hvor jeg kører fra sommerhuset på landet kl. 6 uden trafik – alt er bare fuldstændig lush (frodigt, red.), rapsmarkerne står i fuldt flor, der er hvide blomster langs landevejen, alt er bare sådan: ”Yeah, nu kører vi, drenge!”,” siger han og fortsætter på én gang entusiastisk og pædagogisk, som en slags forsinket belæring af den 25-årige Nikolaj Koppel: “Så kommer højsommeren, så kommer høstsæsonen, og så kommer efteråret – det
er der noget fantastisk over. At gå ud på terrassen og indsnuse alle de dér ting... det har jeg lært at se værdien af.” Men hvor forestiller han og den mange årige ægtefælle sig så, at de skal snuse haven, naturen og årstiderne ind – hvad er for dem en god beliggenhed? “En god beliggenhed uden for byen er jo, at man har en smuk have og privatliv. Det må godt være i nærheden af vand, men then again, jeg kender da nogen, der har huse, der ligger et pænt stykke fra vand, men hvor der er en eller anden feature ved netop haven... at der er et smukt fald ned til et skovbryn, eller at der ingen naboer er, eller lyset er helt fantastisk.”
Et hus med ’wow-faktor’
Selvom Nikolaj Koppel synes, det er svært at sætte fingeren på, hvad der vil gøre et hus til det helt rigtige for ham og hans familie, er han dog helt sikker på, at Sille og han begge vil vide det, når de finder det. “Vi er helt enige om, at hvis vi skal flytte fra vores lejlighed, som i parentes bemærket er virkelig, virkelig dejlig, så skal det være, fordi der er en eller anden – vi kalder det i mangel af bedre: ’wow-faktor’. Altså, der skal være et eller andet : ’Nåmen, det har en for vild udsigt!’ eller ’Det er jo helt perfekt i forhold til, at der er otte gamle æbletræer og udsigt’– altså, at der er et eller andet, jeg havde nær sagt ’money can’t buy’ – et eller andet særligt, et gammelt September 2016 VoresVilla
11