1 minute read

INDRETNING AF SALGSSTAND

Det er vigtigt at få en frise i toppen af standen for det er det eneste, man kan se på lang afstand. Prøv også at se, om I kan løfte standteltet bare 20 cm. op, så frisen kommer så højt op, at den kan ses på lang afstand Indret standen, så den virker åben. Undgå ét langt bord, som dækker hele facaden. Det gælder ikke om at have mange ens produkter fremvist, men derimod om at have mange forskellige produkter. I kan altid fylde op løbende.

Bagvæg og sidevægge må gerne fortælle noget om jeres produktion fx et stort billede af bigården. Det skal være med til at danne rammen om jeres produkter. Brug kun den øverste halvdel af bagvæggen til billeder og tekst, da den nederste del ikke kan ses alligevel pga. borde og produkter.

Advertisement

Danmarks Biavlerforening havde en stor bagvæg opstillet til Sorø Høstmarked. Her var bagvægge og sidevægge tænkt som formidling. Det giver kunderne noget at kigge på, og noget I kan tale med kunderne om. Det er en god idé at finde inspiration fra andre salgsstande. Se hvad du synes der er flot og fungerer, og så brug de teknikker i din egen salgsstand.

This article is from: