1 minute read

Vejledning, synlighed og netværk

Next Article
Gearet til vækst

Gearet til vækst

VEJLEDNING, SYNLIGHED OG

NETVÆRK

Advertisement

Erhvervschef Niels-Henrik Glisbjerg, Sorø Kommune

Den lokale erhvervsservice må efter Lov om erhvervsfremme kun yde service og vejledning og må under ingen omstændigheder være konkurrenceforvridende.

Den hjælp virksomheder kan få, må ikke være rådgivning. Erhvervsservice kan hjælpe med at finde den rette rådgiver, som kan yde kompetent bistand i forhold til den konkrete udfordring. Når en virksomhed eksempelvis vil i gang med eksport til Norge eller Tyskland, kan vi henvise dig til den helt rigtige ekspert i Udenrigsministeriet.

Sorø Erhverv har etableret et fast samarbejde med en stribe af private og nationale rådgivere, som vi løbende henviser til, som f.eks. revisorer, forretningsudviklere, reklamebureauer, pengeinstitutter, Eksportrådet, Væksthus Sjælland.

Synliggørelse af Sorø som erhvervskommune For at synliggøre Sorø som erhvervskommune, understøtter vi virksomheders muligheder for at komme ud i verden. Vi sørger bl.a. for en messestand på Elmia i Sverige og på HI-messen i Herning, hvor kommunens virksomheder er inviteret til at deltage i den fælles markedsføring af Sorø Kommune som en erhvervskommune.

Netværk giver vækst For at fremme netværk og videndeling, afholder Sorø Erhverv seminarer og arrangementer, hvor virksomheder får inspiration og mulighed for at mødes med andre lokale virksomheder inden for samme branche. Virksomhederne kan efterspørge temaer, så sørger vi for oplægsholder mv.

Løbende dialog Sorø Erhverv er i løbende dialog med kommunens øvrige forvaltninger om, hvordan rammerne for at drive virksomhed i kommunen kan forbedres.

Et eksempel er dialogmøde med håndværkerne i kommunen om udbud. Her bliver der fortalt om de projekter, kommunen arbejder med, og hvad der sker med de kommunale anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesopgaver det kommende år. Der vejledes også i, hvordan man danner konsortier, som kan give mindre virksomheder bedre muligheder for at byde ind på offentlige udbud.

This article is from: