3 minute read

Opstart med succes

OPSTART MED

DYRLÆGE // SARAH BECK

Advertisement

Sarah Beck 37 år, bor med sin kæreste og har 2 børn. Driver virksomheden Sorana Dyreklinik.

Hvad fik dig til at springe ud som selvstændig? - Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have foden under eget bord en dag. Jeg ville gerne have mere indflydelse på, hvordan min praksis skulle være. Særligt prioriterer jeg det tillidsforhold, jeg kan opbygge til klient/ patient. Det er vigtigt, at folk ikke bare er et nummer i rækken.

Det bedste ved at være selvstændig? - Integriteten og friheden til selv at tage beslutninger og selv kunne bestemme, hvilke værdier jeg vil arbejde efter, fx hvor lang tid, der sættes af til hver patient.

Det bedste råd til andre, der vil starte egen virksomhed? - Du skal tage imod den hjælp, du kan få. Jeg har jo ikke lært at drive selvstændig virksomhed på dyrlægestudiet. Jeg kontaktede derfor blandt andre erhvervsnetværket i Slagelse og A-kassen Dana, som hjalp mig med en forretningsplan. Jeg talte også med erhvervschefen i Sorø, som rådede mig til at kontakte Sorø Avis for at fortælle min historie. Endelig trak jeg på familie og venner, som tog billeder og gav mig feedback til min hjemmeside. Man skal ikke være for stolt til at bede om hjælp, for der er ingen, der kan det hele.

FAKTA OM SARAH • Sarah Beck er uddannet dyrlæge (cand.med.vet) fra 2006 • Sarah Beck har tidligere været ansat ved Gimlinge Dyreklinik, Warmsley & Partners, Michael F. Cave Surgery, Land & By Dyreklinik samt Falke Dyreklinik.

JEANETTE BERNHOLM

Jeanette Bernholm 43 år, gift og har en søn på 11 år. Driver i dag virksomheden Jeanette Bernholm foto.

Hvad fik dig til at springe ud som selvstændig? - Jeg var på vej til at ryge ud af dagpengesystemet. I stedet for kontant

SUCCES

FOTOGRAF //

hjælp sprang jeg ud som selvstændig mobilfrisør. Jeg skulle lave et fotogalleri på shutterstock.com til mit website, men havde ingen penge til at betale med, og så måtte jeg jo gøre det selv. Det udviklede sig til den forretning, jeg i dag satser på, nemlig fotografiet.

Det bedste ved at være selvstændig? - Man kan tage aktion på ting med det samme. Jeg bestemmer, at sådan bliver det, og så er der ingen, der trækker mig rundt i manegen. Samtidig får jeg lov til at arbejde med mange forskellige ting og mennesker.

Det bedste råd til andre, der vil starte egen virksomhed? - Spørg! Det værste, der kan ske, er at de siger nej. Skal jeg enten bruge en Cadillac eller en Harley i et fotoshoot, så er der næsten altid én i mit netværk, der kan hjælpe. Det kræver, at man tør spørge.

ELEFANTGÅRDEN // IKKE HELT I SKOVEN

Lokalt samarbejde mellem offentlig institution og privat virksomhed har skabt helt ny type havemøbler

Er du en af dem, der elsker naturmaterialer, tunge solide træstammer og havemøbler med gods i? Så kender du problemet med at flytte dem rundt i haven i takt med, at solen bevæger sig over himlen.

Elefantgården, som er et kommunalt beskæftigelsestilbud, er kommet med en innovativ løsning, som kombinerer møbler af massivt naturtræ lige fra skoven med håndtag og gummihjul.

Ideen til møblerne opstod efter henvendelse fra Comwell Sorø Storkro, der havde brug for havebænke til sine gæster, som nemt kunne flyttes rundt, men som samtidig skulle have det solide og naturlige skovlook. Resultatet blev ca. 30 bænke og borde, der er en mellemting mellem møbel og trillebør.

Møblerne er et rigtigt godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem private virksomheder og offentlige institutioner kan skabe innovation, siger teamleder Thue Brandbyge fra Elefantgården.

FAKTA OM JEANETTE • En mobilfrisør tager ud og klipper kunden i hjemmet • Jeanette er uddannet frisør, blomsterdekoratør og revisorassistent • Jeanette fotograferer i dag både for private og erhvervskunder.

This article is from: