2 minute read

Elektrogården

SORANSKE SPECIALISTER

POLSK HJEMMEBANE VINDER PÅ

Advertisement

Sorø installatør spiller knowhow-kortet i Polen. Specialistviden og ekstrem faglighed slår solidt polsk håndværk.

Mange danske virksomheder er rykket til udlandet for at øge konkurrencekraften gennem nem adgang til billigere arbejdskraft. Nu følger specialisterne efter med højtspecialiseret knowhow, men som leverandører til udflyttervirksomhederne. Det sker med dansk arbejdskraft og med gode dækningsgrader.

Elektrogården, som har hjemme på Metalvej i Sorø, er en af ”specialisterne”, som gør sig udenlands. Virksomheden servicerer en stor fabrik inden for levnedsmidler i Polen.

I 2008 flyttede levnedsmiddelvirksomheden en del af produktionen i Danmark til en helt ny fabrik i Polen. Fabrikken anvender højtspecialiseret elektronisk udstyr og måtte vende blikket mod Danmark for at finde ekspertisen til vedligehold og drift. Allerede i 2014, fastlagde Elektrogården standarderne for fabrikkens drift af el-tavler. Siden kom turen til PLC styringen, som er et programmerbart styresystem til produktionsmaskinerne. Knowhow og uddannelse er nøglen til successen. Ekspertisen skal udvikles i Danmark - Det er vigtigt for virksomheden og samfundet som helhed, at vi bliver ved med at være konkurrencedygtige, og at vi til stadighed kan levere knowhow og ekspertise. Derfor gør jeg også meget ud af at tage lærlinge ind, så vi bliver ved med at udvikle ekspertisen nu og i fremtiden.

Vi har i øjeblikket 7 lærlinge og aldrig mindre end 4 ad gangen, siger Carsten Hansen, el-installatør og indehaver af Elektrogården.

Omstilling i et foranderligt marked Carsten Hansen mener, at omstillingsparatheden er noget af det vigtigste for virksomhederne. Markedet er omskifteligt og ændringerne sker lynhurtigt. I de seneste år har der f.eks. været større udbud end efterspørgsel inden for Projekt- og entreprisemarkedet. Som modtræk har Elektrogården udviklet nicher, hvor virksomheden har kunnet gøre sig gældende. I øjeblikket gælder det specialviden om intelligente husinstallationer. - Så sent som i går, blev vi kaldt ud til et hus i området, hvor alt lys var ”nede”, og hvor man havde brug for hjælp til at få det ”op” at køre igen, fortæller Carsten. Bare det at bruge ord som ”nede” og ”oppe” i forhold til lys fortæller alt om udviklingen, ”tænd” og ”sluk” er manuelt og var noget, man gjorde i ”gamle dage”.

FAKTA - Elektrogården

Grundlagt af Bjarne Hansen 1972, har siden november 2011 haft hovedsæde på Metalvej i Sorø. Elektrogården har i dag ca. 25 medarbejdere, som løser opgaver inden for anlæg, drift og vedligehold af elektronik. Bl.a. servicerer og vedligeholder de elektriske systemer hos både virksomheder og private, samarbejder med Banedanmark og servicerer sikringsanlæg på Tølløsebanen. Virksomheden har autorisation i Danmark og Sverige, hvor der arbejdes på nyhusmarkedet i Stockholm og Sydsverige.

This article is from: