Vodskov Avis
31. juli 2012
Vodskov Avis
Vodskov Vestbjerg, Sulsted, Ajstrup, Tylstrup, Kraghede, Grindsted, Uggerhalne, Langholt, Vester Hassing, Stae og Bouet
11. Årgang - Nr. 31
Ugens Nyheder
Side 15
Tirsdag/Onsdag 31. Juli/1. August 2012
I sommerferieugerne bringer Vodskov Avis en række lokale beretninger fra de gode gamle dage. Det sker med venlig tilladelse fra Egnsmindesamlingen for Sulsted og Ajstrup Sogne. Hvem der har skrevet historien vides ikke, blot at det er en Vestbjergdreng fra omkring midten af trediverne. Historien blev bragt i Egnsmindesamlingens årsskrift for 2000.
Erindringer fra Vestbjerg omkring midten af trediverne
Østergaard, Mejlsted, Vestbjerg Af en Vestbjergdreng fra trediverne Vestbjerg ligger ved foden af den dengang meget stejle bakke. Datidens lastbiler var skrøbelige køretøjer med svag motorkraft, og det skete af samme grund. Man kørte i stå halvvejs oppe, det vil sige lidt nord for Tingvej, ja, så var der kun to muligheder, enten at læsse en del af bilen og hente senere, eller bakke til foden af bakken og prøve med et nyt tilløb. Bakken er senere gravet af to gange, og fyldet er lagt i ved foden af bakken. Nok om det! Moses tør it… Vestbjerg Mølle lå på bakken ved Tingvej 17. Omkring 1934 – 35 stoppede møllen, og vingerne blev demonteret. Mølleren hed Anders Mose – i dag tale kaldet ”Moses”. Det fortælles, da hans husholderske, som det hed dengang, havde været i pladsen i en snes år, havde hun overtalt Anders til, at de skulle giftes. Det gik da også fint, indtil de stod i Våbenhuset. Så udbrød Anders: - A´ tør it …, hvorefter de vendte tilbage til møllen, og alt fortsatte som før. På et tidspunkt blev Anders alene, og det sås tydeligt, at han havde svært ved at klare de mest almindelige ting. To købmænd Vestbjerg lå i et udpræget landbrugsområde og var servicecenter for samme. Ligesom andelsmejeriet, som var midtpunkt, kom landmændene med deres
mælk, og kunne så blive betjent af to købmænd, der handlende med alt lige fra almindelig kolonial til husgeråd, gødning, tjære, ja, sågar en rude skar købmanden, hvis en sådan var gået itu. Der var også benzin, petroleum og smøreolie, ja meget mere at finde i butikkerne. På vestsiden af landevejen, på hjørnet af Mejlstedvej, boede Thorvald Jensen, i
Kun tre vestbjergensere havde bil Syd for ”Gaden” lå Søndergaard tæt ud mod landevejen. Den brændte omkring 1936-37 og blev så genopført, hvor den nu ligger. På østsiden af landevejen længst mod syd boede karetmageren, dernæst mod nord købmand Jens Andersen, i daglig tale kaldet ”Købmand Andersen”. Han havde en grøn benzintank fra BP. Så var der træhandleren, som også reparerede sko og seletøj. Der kunne man også købe slik, tobak, arbejdstøj, legetøj, cykeldele og meget mere. Næste hus var et tofamiliershus. Her boede en enlig dame samt ”Kesse og Karen. Når der var spisetid, råbte
Sandstorm. Vestbjerg i maj 1938 (Foto: H. Dalhøj) daglig tale kaldet ”Købmand Thorvald”, som nordlige hus på vestsiden af landevejen. Hans benzinstander var den røde af mærket ”Standard”, nok bedre kendt som ”ESSO”. Dernæst mod syd lå mejeriet, som ophørte i 1941 – 42. Det blev så ombygget til forsamlingshus, og er senere (ca. 1988) taget i brug til andet formål. Så kom en lille marklod, som tilhørte karetmageren, som boede lige overfor. Så var der det lille stråtækte hus, hvor sadelmageren boede Umiddelbart syd for strakte sig ”Gaden”, som i dag udgøres af Tinesvej og en del af Vestbjerggaardsvej. Den fortsatte syd om den gamle skole, gennem Mejlstedgårdene, helt ud til vejen, som fører til Hvorupgaard.
Karen med høj røst ”Lamseben”, så skulle Kristian ind for at spise. Så var der en samling løvtræer med en sti igennem, som fortsatte ind til bakkerne. Igen et lille énfamiliehus med en ishytte, som var åben om sommeren. Så kommer vi til Jens Jensen, også kaldet ”Smed Jensen”, som var en dygtig håndværker, men til tider en ilter krabat. Han var i øvrigt én af de tre i Vestbjerg, som havde bil. De to andre var købmand Andersen og mejeristen Kristoffersen. Vestbjerg får vandværk Telefoncentralen var også hos smeden, og blev bestyret af hans kone og datter. Et bageri har der også været her, men er for længst nedlagt. Den sidste del af ovnen for-
svandt, da vejen blev udvidet. I 1986 måtte huset rives ned, sammen med en halv snes andre huse. Mellem Tingvej og smeden var en lille granplantage ”Smed Sørensen”, hvor alt foregik som i gamle dage med håndkraft og blæsebælg. Når han skulle smede hestesko eller gælle hjulringe, svang hans kone forhammeren. Det var også ham, der i 1946 tog initiativ til, at Vestbjerg fik vandværk. Inden starten af vandværket, som lå på Tingvej 6, gik bølgerne højt i det lille samfund. Der var vild uenighed om udstrækning af forsyningsområdet. Det var svært at skaffe rør, så det umuliggjorde at komme til komme til landbrugerne. Voldsom sandstorm Der var en stor, efter datiden, moderne frugtplantage med alle moderne hjælpemidler. Det var Garver Klitgaard fra Nørresundby, som ejede plantagen. Over indgangen, ca. midt på Vestbjerg Bakke, knejsede en stor betonportal med indskriften ”Egelund” og navnetræk i smedejern sirligt svungne bogstaver ”T.K”, udført af smed Jensen. På toppen af bakken lå endnu en ishytte. Mens vi stadigvæk er ved førkrigsårene, var området hjemsøgt af sandstorme. Hvert forår omkring 1937-38 var sandflugten så voldsom, at landevejen var spærret af ca. én meter sanddriver. Det var kun muligt at komme frem med hestekøretøjer eller at gå. Spæd start på Idrætsforening Omkring 1938 – 1939 fik Vestbjerg sin idrætsforening med en ganske spæd start med fodbold, lidt senere også håndbold, der for
Dilettant i Vestbjerg ”Af skade bliver man klog” opført i 1963. Bagerst fra venstre: Betty Knudsen, Carl Knudsen, Højer Olesen, Gerda Olesen, Thorkild Sørensen og Neumann Pedersen. Forrest fra venstre: Ellinor Christensen, Anna Larsen, Henry Larsen, Annalis Olesen og Jens Rubech. forbeholdt pigerne. Faciliteterne var ret primitive. Omklædningen foregik i grøftekanten i ly af et par buske. Målene bestod af et par stolper gravet i jorden, og en overligger boltet ovenpå. Net var der ingen af. Udfoldelsen foregik på en ujævn græsmark, udlånt af gården ”Høgholt”. Beliggenheden var lidt øst for benzintanken Hydro. I den lille granplantage ved Tingvej lå resterne af et gammelt dansegulv. Der blev opført et mindre savværk, som dog kun fik kort levetid. Vestbjerg har haft skole i ca. 300 år. Første spæde skridt blev taget på ”Vang Hovedgaard”. Den nuværende skole fra 1903 bruges i dag som ungdomsklub, hjemmeværn og bibliotek. Den nuværende skole på bakken er fra 1980.
Centralen og smedjen.
Lægdsrulle og hundetegn Sognefogeden, som bruges på ”Højgaard”, var stedets øvrighed. Der skulle man skrives i lægdsrullen, have hundetegn. Skulle man giftes, måtte man også til sognefogeden og igennem et mindre skifte, før han skrev under, og mange andre ombud var ham tildelt. I 1938 skete der noget, en stor bungalow opførtes på hjørnet på landevejen og Mejlstedvej. Lidt senere kom nok en benzintank, den gule fra Shell på adressen. Lidt senere blev området her nordfor omdannet til frugtplantage. Omkring 1950 blev området udstykket til parcelhusgrunde. Ca 10 år senere kom turen til Egelunds og Mølbjerggaards marker bag den gamle mølle. Boligområderne Tinesvej og vestpå mod jernbanen fulgte hurtigt efter.