Vodskov Avis
Side 16
24. april 2012
Tre veterangrave på Sulsted Kirkegård istandsat Mindet ved en højtidelighed på Dybbølsdagen 18. april Tekst og foto: Erik Amstrup
Erik Lottrup og Karl Møller foran Ole Christian Eriksens (Byrholt) gravsted.
n SULSTED: I onsdags var det den 18. april, og dermed 148 års dagen for ”Slaget ved Dybbøl” i 1964. Den danske hær bestod af godt 38.000 mand, der dels var militært ringe uddannede, havde for få befalingsmænd og forældede våben. Over for dem stod en talmæssigt langt større, mere veluddannet og moderne udrustet tysk hær, der var i stand til at gøre kort proces over de danske soldater. Hertugdømmerne Årsagen til krigshandlingerne var, at den tyske kansler Otto von Bismarck forlangte at få inddraget de to danske hertugdømmer Slesvig-Holsten og Lauenborg i det nye Tyskland, han var i færd med at danne. Det krav modsatte
den danske konge, som de to hertugdømmer hørte under, sig. Dermed var der lagt op til krig Det vil føre for vidt i denne artikel at beskrive de nærmere historiske omstændigheder.. Den 18. april 1864 klokken fire om morgen satte tyskerne ind med et seks timer langt bombardement mod de primitive danske skanser ved Dybbøl. Da kanonerne endelig tav, angreb 10.000 tyske soldater, og i løbet af blot et kvarter havde de løbet den danske hær over ende. Danskernes tab var på 5.000 soldater. 672 blev dræbt, 987 såret og 3.131 taget til fange. Tre veteraner fra Sulsted På Sulsted Kirkegård ligger tre af de danske soldater,
der deltog i slaget ved Dybbøl den 18. april, begravet. Sulsted Menighedsråd har fredet og vedligeholder gravene. På initiativ af Karl Møller og Erik Lottrup, der begge er tidligere medlemmer, er veterangravene nu blevet renoveret. Det er sket for at fastholde mindet om de tre lokale veteraner, Ole Christian Eriksen, Niels Larsen og Harald Branth. Det er dog kun Ole Christian Eriksens og Niels Larsens gravsteder, der stadig eksisterer. Harald Branths grav blev sløjfet for en del år siden. Til gengæld er hans store gravmonument bevaret og er ligesom de to andre veteraners gravstene netop blevet istandsat hos en stenhugger, således at de i dag fremtræder som nye. Nørresundby Bank og Nør-
resundby Rotary Klub har bekostet renoveringerne og udgivelsen af et lille mindeblad, hvor Karl Møller og Erik Lottrup fortæller om Slaget ved Dybbøl og samtidigt giver fine personskildringer af de tre krigsveteraner, der ligger begravet på Sulsted Kirkegård. Istandsatte grave De istandsatte grave og gravstene blev ”præsenteret” ved en lille højtidelighed på Sulsted Kirkegård onsdag eftermiddag, hvor nogle af de tre veteraners familiemedlemmer, repræsentanter fra Sulsted Menighedsråd, Nørresundby Bank, Rotary i Nørresundby, Forsvaret og flere andre var mødt op. Her viste Karl Møller og Erik Lottrup rundt og fortalte kort om de tre veteraner fra 1864-krigen, der efter hjemkomsten levede videre og havde deres daglige virke i Sulsted. Først i 1914 – altså 50 år senere! fandt den danske stat det betimeligt at hædre de gamle krigsveteraner med en krigsmedalje og en beskeden hæderspension på 100 kroner årligt. I 1924 blev de hædret med udnævnelse til Dannebrogsmænd. En temmelig sen anerkendelse og - tak for en kamp, hvor der blev kæmpet med livet som indsats!
Der blev lyttet opmærksomt til et stykke dramatisk Danmarkshistorie med lokalt Sulstedislæt. Ringer og DBM (Dannebrogsmand) Niels Larsens gravsted.
Godaw, mit navn er Carsten Juul fra Kærsgaard Køkkener Ring 96 32 39 29 – så kommer jeg hjem til dig og tegner dit nye køkken!
KÆRSGAARD KØKKENER
Punkt 1 - Kærsgaard Hjørringvej 42, 9400 Nørresundby De to initiativtagere til istandsættelserne viste rundt og fortalte om de tre krigsveteraners.