Vodskov Avis nr. 52 - 2017

Page 14

Vodskov Avis

SIDE 14

26. DECEMBER 2017 Leo Jensen, siger formanden for Sulsted Samråd, Frederik Frederiksen ved overrækkelsen Det er Sulsteds foreninger, der indsender begrundede forslag til Sulsted-prisen, der udover hæderen og æren også består af en glasskulptur, udført af den lokale kunstner Anny Hovaldt.

En veloplagt Carlsberg-direktør Jørgen Rüdinger fortæller på underholdende og saglig vis om de otte specialøl, der smages på i løbet af aftenen. Aftenen slutter først efter ”Klokken Ølle”. - Og der er allerede noget i gære til ølsmagningen i 2018, siger formanden for HHI’s Venner, Kai Jensen.

Børnene i Daginstitutionen Stokrosen i Vestbjerg bidrager med 6.750 kr. til årets Danmarksindsamling ”Intet barn må sulte”. Børnene laver en imponerende teaterforestilling – og sælger både kaffe og hjemmebagte kager, der går som varmt brød.

Michelle Fryhstyck og Per Faurholt Jensen består deres uddannelse som skilteteknikere hos Reklame i Vestbjerg, hvor de bl.a. har arbejdet med bilindpakning, bildekoration, små og store facadeskilte og klæb i alle størrelser. Per Faurholt Jensen består i øvrigt sin skilteteknikeruddannelse med en bronzemedalje og fortsætter efter læretiden som svend hos FR Reklame.

Der findes dem, der mener, at nutidens skoleungdom ikke har for mange brikker at flytte rundt medFordommen gælder dog næppe eleverne på Vestbjerg Skole, der sidste dag inden skolernes vinterferie holder skakdag. Skolen har uddannet fire playmakers fra 5. klasserne til at undervise de yngste klasser i det gamle spil. Henrik Pedersen fra Vestbjerg Skole fortæller, at skak er blevet meget populært som understøttende undervisning. Skak skærper både elevernes koncentrations- og abstraktionsevne – og lærer dem de sociale spilleregler. Blomsterpigen i Vodskov fejrer 10 års jubilæum. Da Dorte Hansen allerførste gang åbner sin blomsterbutik i det tidligere apoteksudsalg på Baldrianvej, er der ikke mange kunder i butikken. Det skyldes nemlig en voldsom snestorm med ufremkommelige veje. Forretningen blomstrer dog siden – og i 2010 kan Dorte Hansen flytte til større og mere centrale lokaler på Vodskovvej 32. Her ses Dorte Hansen med sine to medarbejdere Charlotte Jensen og Christina Schulz Sørensen.

Selvom det kun er februar, gør Venstre Hammer Bakker klar til byråds- og regionsrådsvalget den 21. november. Partiforeningen opstiller tre kandidater. Det er Mads Thomsen – Sulsted, Lotte Bibi Bach – Vodskov og Carsten Lange, Tylstrup.

Der er gang i byggeriet i Langholt. EM-Invest med de to ejere Morten Søgaard og Esben Veggerby holder rejsegilde på 14 nye lejligheder, der opføres på Bjerget, hvor der tidligere lå en møbelfabrik. Som udgangspunkt er de 90 kvm store lejligheder 3-værelses, men kan nemt gøres til 4-værelses.

Tylstrup Skole er blevet ombygget for et større millionbeløb. Der er flyttet om på faglokalerne, så de på en mere hensigtsmæssig måde lever op til nutidens krav. I den anledning inviterer skolen Tylstrups borgere til officiel indvielse. Hver af skolens elever får udleveret en T-shirt, som de skal dekorere med skolens logo. Repræsentanter fra Tylstrup Samråd møder op med to bolde til hver af skolens klasser. Efter rundvisningen i de nye faglokaler trakterer skolen med lækre friskbagte boller, juice og kaffe til både gæster og elever.

Den hurtigsnakkende kok Claus Holm, der især er kendt sine madprogrammer på TV2, besøger Vodskov Kro, hvor han assisterer kroens fastekokketeam Michael Andresen og Peter Ingvartsen med at tilberede lækre tapas ved et privat vinsmagningsarrangement. Det bliver ikke overraskende til et helt lille madshow, hvor Claus Holm understreger, at det er hans to Vodskovkolleger, der tilbereder det meste af maden.

SOLIDT HÅNDVÆRK! TØMRERFIRMAET DAN JENSEN A/S Luneborgvej 105 C. 9382 TYLSTRUP. TLF. 98 26 08 08 Dan.jensen@mail.dk www.tm-danjensen.dk

Sulsted Samråd uddeler Sulsted-prisen for tredje gang. I år bliver prisen givet til formanden for Egnsmindesamlingen for Sulsted og Ajstrup Sogne Rosalia Jensen. - Vi er taknemmelige for, at du – Rosalia – sammen med andre frivillige- arbejder videre med samme ildhu og engagement efter vor alt for tidligt afdøde ”stads-arkivar”

Så er det blevet fastelavn, og rundt omkring i sognegårde, sportshaller og ungdomsklubber slår festligt udklædte børn og voksne katten af tønden. De mest hårdtslående deltagere ender med at blive kåret som kattekonger og kattedronninger. Til beroligelse for landets republikanere kan vi oplyse, at der ikke følger apanage med til de royale titler. Kun en forgyldt papkrone, en fastelavnsbolle, en kop kakao og en pose slik. (Hvilket godt kunne være de remedier, der skulle bruges til et kup i en Olsen Banden-film.)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Vodskov Avis nr. 52 - 2017 by Vodskov Avis - Issuu