nesket har tilpasset sig forholdene efter den sidste istid. Læs mere om projekt Geopark Vestjylland på www.geoparkvestjylland.dk
GÅ PÅ OPDAGELSE I ”GUDERNES LAND” Udforsk Kløverstierne ved Gudum. Gudum er beliggende 10 km øst for Lemvig og 10 km vest for Struer. Områdets natur har simpelthen det hele: gravhøje, dale, slugter, skov, eng, lynghede og fjord. Afprøv de 4 nye Kløverstier i Gudums smukt kuperet landskab fra istiden. Vælg mellem • Kirke/kloster-ruten, grøn 2,5 km • Fiskebæk-ruten, blå 4,8 km • Fladå/Råbjerg-ruten, rød 7,9 km • Gudumlund-ruten, grå 13,1 km.
FERRING SØ Området omkring Ferring Sø har været igennem en omfattende renovering. En trampesti på 9 km er nu igen tilgæn-
gelig, nye flydebroer, 2 nye fjordshelters med bålplads og borde-bænkesæt gør Ferring Sø til et oplagt udflugtsmål. Nedenfor klitterne langs vandrestien blev der i samme forbindelse anlagt en ny cykelsti, der forbinder Vestkyststien – og gør, at du nu kommer endnu tættere på vandkanten på 2 hjul.
BOVBJERG KLINT Ved Bovbjerg har Vesterhavets angreb på landet dannet en stejl klint, hvor vi kan se de forskellige lag fra istiderne. Bovbjerg Fyr blev bygget i 1877. Dengang var der 251 meter fra fyret til skræntens kant. Siden har havet ædt omkring 120 meter. Under istiderne har isen, som en bulldozer, trykket lagene i klinten, så de mange steder står skråt. Enkelte steder er lagene endda blevet foldet. Hvis man ser godt efter, kan man se skrå lag i klinten lige neden for fyret. Fyret sender stadig sit lys ud over havet hver nat, og om dagen har det åbent for besøgende, hvor du kan se en udstilling om fyrets historie, skiftende kunstudstillinger eller besøge fyrets hyggelig café.
LEMVIG-THYBORØN TURISTGUIDE 2016
49