Tag på Øhop i Det Sydfynske Øhav ”…Ingen andre steder møder du et område med så mange beboede og ubeboede øer spredt ud over et af verdens største oversvømmede istidslandskaber...”
Millinge
Illumø
Svann
Indhold
Horne
Avernakø ….….….….….….….….….….….….….….….….… 4 Birkholm ….….….….….….….….….….….….….….….….… 6
F
Bjerne
Bøjden
Bjørnø ….….….….….….….….….….….….….….….….….… 8 Drejø….….….….….….….….….….….….….….….….….….… 10 Hjortø ….….….….….….….….….….….….….….….….….… 12 Lyø ….….….….….….….….….….….….….….….….….….… 14
Dyreborg
Skarø….….….….….….….….….….….….….….….….….….… 16 Strynø ….….….….….….….….….….….….….….….….….… 18 Svelmø ….….….….….….….….….….….….….….….….….… 20 Færdselsregler for øerne / Bookenshelter.dk / Bike Friends… 21 Geopark Det Sydfynske Øhav….….….….….….….….….….… 22
Lyø
Book dit Ø-hop ….….….….….….….….….….….….….….… 24
Lyø By
Averna Det Sydfynske Øhav er et af verdens største oversvømmede istidslandskaber... og er under fortsat forandring – hvilket adskiller øhavet fra de andre skandinaviske ”skærgårde”. Øerne har været beboet i årtusinder, og vores udnyttelse af hav og land har sat sine spor, som du stadig kan opleve i Øhavet. Ude på øerne er der en helt speciel stemning og ro. Øboerne er åbne og ærlige, der er fokus på de gode ting i livet, og tingene går i deres eget tempo. På øerne finder du både gode strande, specielle overnatningssteder og naturoplevelser ud over det sædvanlige. Velkommen til Øhavet!
Udgivet: Juli 2020 Redaktion: VisitFaaborg.dk Opsætning, design: Mads Sletbjerg, Christian Streich
2
Infobokse: Geopark Det Sydfynske Øhav Avernakø
Fotos: Geopark, Mikkel Jézéquel, Christian Streich
Stenstrup
Brændeskov Kirkeby
ninge Hundstrup Diernæs
Faaborg
Pejrup
Kaleko
Skårup
V. Aaby Katterød
Vester Skerninge
Aastrup Ulbølle
Ollerup
Svendborg
Bjørnø Ballen
Thurø By
Rantzausminde
Thurø
Vindeby Avernak By
akø
Svelmø Breininge
Munke
Skarø
Korshavn
Troense
Tåsinge
Skarø By
Landet
Lundby Drejø By
Drejø
Hjortø
Skovballe Hjelmshoved
Siø
Bjerreby
Rudkøbing
Søby Birkholm Egholm
Ærø
Bredholm
Ærøskøbing
Strynø
Langeland
Strynø By Strynø Kalv
Halmø
Marstal
3
Avernakø Trille
Information Avernakø
4
Galager Banke
Areal: 6 km2 Indbyggertal: 114 (2017) Dagligvarebutik: Ja Antal havnepladser: Avernakø Havn: 90 / Korshavn Bro: 25 www.avernak.dk Færger
4
K on gesø 6
Avernak By
Hovedsø
Skovhuse 10 12
Avernak Hoved
4
Faaborg - Lyø - Avernakø Sejltid 25 minutter eller 70 minutter ved afgange fra Lyø (trekantsejlads) Tel: +45 72 53 18 00 (Hverdage: 08 - 14) E-mail: oefaergen@fmk.dk www.oefaergen.fmk.dk
Avernakø Kirke
23
Ynglefuglereservat
Ørnebjerg 24
Adgang forbudt i perioden 01/3 - 15/7 markeret med skravering,
24
Cykelruter Vandrestier
Vældsbjerg
Munke 17
Rørmose
Avernakø Dødis Avernakø har ligesom Bjørnø og Ærø en karakteristisk langstrakt form i retningen sydøst-nordvest. Det skyldes isstrømmenes bevægelsesmønstre i sidste istid, samt isens forskellige måder at arbejde på. Store dele af Avernakøs landskab er skabt af gletsjeris, der ikke længere er i bevægelse. Deraf navnet dødis. Da isen smeltede, skabte smeltevandet et bakket landskab med mange lavninger, der i dag ofte indeholder småsøer og moser.
Der var engang, da den lange ø bestod af to selvstændige øer, nemlig Avernak og Korshavn. Øerne blev i 1937 forbundet med en dæmning, der bliver kaldt Drejet.
Historie: Avernakø omtales første gang i 1232. Det er i Valdermars Jordebog, hvor øerne i Det Sydfynske Øhav alle er nævnt i forbindelse med en opgørelse, ”Ø-listen” over kongens (Valdemar den 2.Sejr) besiddelser.
4
Der er gjort store og rige arkæologiske fund på Avernakø. Flinteredskaber dolke og økser - fra stenalderen findes i mange hjem på øen. Men det rigeste fund gjorde fæstebonden Hans Lauritsen den 16. april 1685 på en mark i Munke, da hans træplov stødte på en metalgenstand af guld. I alt seks offerskåle med soltegn lavet af det pureste guld, som forfædrene brugte ved deres religiøse ceremonier. Fem af de seks guldskåle er i dag på Nationalmuseet; den 6. blev i 1812 foræret til en fransk gesandt - som Avernakøs bidrag til Danmarks bod på den skæbnesvangre alliance med Napoleon.
Drejet: Under den økonomiske krise i 1930’erne blev der, som led i
beskæftigelsesarbejdet, bevilget penge til anlæg af en dæmning mellem de to øer. Avernakø var indtil 1937 to øer, der var ”forbundet” ved et ca. 700 meter langt drej mellem Avernak og Korshavn. Mange mennesker har igennem årene lidt druknedøden, når de ville forcere Drejet i stormvejr, så ”Ved fælles virke blev Drej til Vej” står der så ganske rigtigt på mindestenen ved Drejet og markerer samhørighed og udvikling mellem de to ø-samfund.
med bøgegrene og forårsblomster hver Pinselørdag.
Natur: Avernakø har en langstrakt form med en samlet kystlinie på 19 km strandlinie med gode badestrande og fiskepladser. Der er et rigt fugleliv. Samtidig er der i enkelte vandhuller mulighed for at se og høre den sjældne klokkefrø.
Turist: Pga. øens størrelse kan det anbefales at tage sin cykel med eller leje cykler ved havnen. Man kan også medbringe sin bil. Der er flere muligheder for overnatninger. Der findes både Hotel/B&B, ferielejligheder og fritidshuse. Der er også flere muligheder for naturcamping bl.a. ved lystbådehavnen på Avernakø. Du finder også spændende caféer og ø-produkter ved de små vejboder og gårdbutikker.
Majtræet: Majtræet er efterhånden blevet et vartegn for Avernakø. Majtræet er et frugtbarhedssymbol fra hedensk tid - en bøn til guderne om at få en god høst på marken. Majtræet fungerer i dag som øens officielle flagstang. Hvornår majtræet kom til Avernakø fortaber sig i historien, men traditionerne føres videre i Avernak By og i Munke, hvor majtræet kranses
Drejet 3
Nakkeodde
8
Vibensbjerg 12
Søen
16
9
27
Korshavn 9
100
200
300
32
Nattergalebjerg 11
Ørnebjerg
0
Ravnebjerg
13 11
400
Kappelodde
5
500
Revtrille
Birkholm Den lille lave moræneø Birkholm ligger mellem Tåsinge, Strynø og Hjortø i et meget lavvandet område og med de tre små holme Nyland, Store- og Lille Egholm som nærmeste naboer. Det lavvandede område er attraktivt for kajaksejlads. Den naturlige sejlrende Mørkedyb, som går tæt forbi øens lille færgeleje, er en tidligere smeltevandsflod fra sidste istid og en meget benyttet sejlrute, da vandet ellers er lavt og stenfyldt til begge sider.
Revet
Hyllensbanke
Historie: Birkholm er den fladeste af de beboede øer syd for Fyn, og det er svært at se øens top. Hyllensbanke ligger på øens nordvestlige del. Kun to meter rager den op over daglig vande. Ellers er Birkholm ganske flad og af samme grund beskyttet af dobbelte diger. Bydiget, der omslutter husene, er 2,8 meter højt og 2100 meter langt. Udenfor ligger lavere havdiger. Birkholm blev oversvømmet af stormfloden i 1872, og øboerne måtte kravle op på tagene. Igen i år 1874 var kun Hyllensbanke, øens højeste punkt, tørt. Ikke nok med disse to katastrofer: I 1876 brændte alle huse på nær to. Årstallet ”1876” er derfor at finde på mange husgavle – eftersom man efter de to stormflode og en brand genopbyggede øen. Igen i nyere tid 1976 brød havet gennem Birkholms yderdige, og store arealer mellem hav- og bydige blev sat under vand. Siden har beboerne på øen ofret hundredtusinder af kroner, så yderdiget i dag fremstår som fornyet og forstærket
Birkholm Havn Sandhoved 6
0
100
200
300
400
500
For kun 70 år siden var der 80 beboere på øen, som havde egen skole, købmand og mølle, og der blev dyrket landbrug. I midten af 1990-erne opgav den sidste landmand. Siden har øen ligget i brak og har i nogle år været afgræsset af kvier og får. Men nu breder tjørn, hyld og hybenroser sig ind over markerne. Beboerne har siden 2003 i fællesskab slået
arealerne, så udsigten bevares, og det åbne lands fugle får bedre betingelser.
Natur: Birkholm er den mest ”uberørte” af de beboede øer i Øhavet. Øen domineres af lysåbne naturområder, og kun på bydiget og i byen findes træer. Ikke mindst mellem husene vokser mange frugttræer. De braklagte marker præges af græsser. Særligt udenfor Bydiget og på de uinddigede arealer findes en artsrig strandoverdrevs- og strandengsflora.
Natur: Det er de lavere, kystnære, fugtige områder, der er de mest spændende fuglesteder. Den store kobbersneppe har én af sine få, fynske ynglepladser på de afgræssede enge, hvor der er mange rødben, viber, engpiber og gul vipstjert. Edderfugl, strandskade og stor præstekrave yngler på stranden, og i den højere bevoksning spids-, grå- og skeand. På øen findes ikke kolonirugende fugle. I byen er der en vrimmel af småfugle: Tornirisk, havesanger, gærdesmutte, svale, stær og hvid vipstjert.
Man kan være heldig at se sæler i det lave vand omkring øen og holmene, hvor også tusindvis af rastende knopsvaner opholder sig, mens de skifter fjer.
Information Birkholm Areal: 0,94 km2 Indbyggertal: 9 (2017) Dagligvarebutik: Nej Antal havnepladser: 40 www.birkholm-beboerforening.dk
På Birkholm lever sjældne padder som Grønbroget Tudse og Klokkefrø, der er blevet sat ud efter at have været forsvundet i en årrække.
Færger
En smal odde mod sydøst, Sandhoved, samt St.- og Ll. Egeholm er sårbare naturområder, hvor man skal undgå at færdes i perioden 1. marts - 15. juli
”Birkholmposten” Marstal-Birkholm Sejltid 25 min (2 gange dagligt / sommer og 1 gang dagligt om vinteren). E-mail: jan@seaconsult.dk / tel: +45 40 40 03 25 Der skal bestilles plads dagen før.
Haren findes overalt, og tidligere blev den fanget til eksport og blodfornyelse i andre bestande. I dag jages den én gang årligt. Nogle år huserer ræve, der går over isen om vinteren.
Ynglefuglereservat Adgang forbudt i perioden 01/3 - 15/7 markeret med skravering,
Turist: Øen har gode badestrande, og
Shelter
der er mulighed for overnatning i shelters og primitiv teltplads ved havnen. Der er ingen indkøbsmuligheder, så mad og drikke skal medbringes.
www.bookenshelter.dk
Der er ingen asfalterede veje på Birkholm, så al transport foregår til fods, på cykel eller med traktor.
Ledeblokke/Kinnediabas Vulkansk bjergart (lava) fra området lige syd for søen Vänern i Sverige. Her findes et par fladtoppede bjerge, såkaldte plateau-bjerge, der øverst har et dække af lava. Et af bjergene hedder Kinnekulle og det har lagt navn til kinnediabasen. Bjergarten blev dannet i Perm-tiden for ca. 250 mio. år siden og er en af de lettest genkendelige ledeblokke i Danmark.
7
Bjørnø Historie: Bjørnø er nævnt første gang i 1200 tallet med staveformen Byørnø, som stammer fra det gamle danske biorn, der betyder Bjørn: – Øen hvor der bor bjørne. Bjørnø har – som de andre danske småøer – sandsynligvis været bevokset med skov. Øen var fra 1200 tallet til 1900 tallet samlet på en besidders hånd. Først kronen og siden Holsteenshus.
Digerne
På Bjørnø har det nærmest været en dyd at smugle. I 1700-tallet var man konstant oppe at toppes med
7
12
Bjørnø By 11
myndighederne. For at få skik på forholdene ankom i 1752 en toldbåd fra Faaborg, men besætningen blev smidt på porten af øens mænd. Da de senere var af øen, vendte tolderne tilbage og øvede grove ting mod kvinder og børn. Det blev øen for meget, og en retssag medførte en bod på 50 rigsdaler til beboerne, men dommen betød også, at øboerne skulle være fri for toldvæsenets tiltale! To engelske krigsskibe var i 1808 i kamp med en lille kanonbåd fra Faaborg. Søslaget stod på ved Knastegrunden, og flere kanonkugler pillede øboerne senere ud af klinten og brugte dem til at male sennep med.
Natur: Bjørnø er en høj kuperet moræneø. Sydvestkysten er interessant for dem, der kan lide geologi.
16
Lysbjerg Robbersbanke
13
Gryderne
17
Havrebjerg Milebjerg
24
Højbjerg
Vandrestier
23
Holmene
Lillegrund
Odden 8
0
100
200
300
400
500
Information Bjørnø Bjørnø er kuperet med Højbjerg på 23 meter som højeste punkt. Bakkerne præger landskabet sammen med langsgående stengærder. Kun mod øst flader øen ud i et rev med et par småholme. Mod nordvest er en lille strandeng. Omtrent midt på øen, ude ved sydvestkysten, ligger en tørvemose. Der er ingen skov på Bjørnø, men lidt bevoksning nord for mosen. Den mest almindelige fugl på Bjørnø er digesvalen. I store dele af erosionsklinterne har den kolonier, og sandsynligvis er her flere end 1000 par. I mosen yngler hættemåger og langs kysterne få stormmåger og sølvmåger. På Bjørnø Holme er mindre stormmågekolonier, og knopsvanen har nogle få reder. Ellers er det almindelige strandfugle som strandskade, rødben, vibe, stor præstekrave, gravand, gråand og toppet skallesluger, der kan opleves på øen under et besøg. Bjørnø er præget af mosegrise. Mår og ræv vandrer over isen i hårde vintre. Den korte overfartstid betyder, at beboerne på Bjørnø kan passe et arbejde på Fyn. Derfor har Bjørnø i de sidste 20 år ikke oplevet en nævneværdig befolknings tilbagegang.
Areal: 1,5 km2 Indbyggertal: 32 (2017) Dagligvarebutik: Nej Antal havnepladser: 15 www.bjørnø.dk Færger Bjørnø-færgen Tel: +45 20 29 80 50 www.bjoernoefaergen.dk
Ler En vandretur langs klinterne på Bjørnøs sydkyst giver et godt indblik øens geologiske fortid. Her ses moræneler og smeltevandsaflejringer fra mindst tre isfremstød i sidste istid. Enkelte steder på øen er der også havaflejret ler med muslingeskaller fra sidste mellemistid som gletsjerne har æltet ind i istidslagene. Bjørnø har en langstrakt form i retningen sydøst-nordvest ligesom Avernakø og Ærø. Det skyldes, at de to sidste isfremstød i området kom fra sydøst og bevægede sig mod nordvest.
Turist: Der er flere daglige afgange med MS Lille Bjørn, som fungerer som postbåd og færge fra Faaborg. Sejltiden er ca.17 min. Havn og anløbsbro er på nordøstkysten mod Faaborg. Der findes både Bed & Breakfast, sommercafé, primitiv lejrplads og gode muligheder for badning og fiskeri.
Vidste du? Bjørnø er en bilfri ø. 9
Drejø Information Drejø Areal: 4,12 km Indbyggertal: 69 (2017) Dagligvarebutik: Ja Antal havnepladser: 45 Havnepladser Gammelhavn: 15 www.drejo.dk 2
Færger Svendborg - Skarø - Drejø Sejltid 75 minutter (trekantsejlads) Tel: +45 62 23 30 84 (Hverdage 09-12) E-mail: rederi@svendborg.dk www.svendborg-havn.dk/højestene Shelter www.bookenshelter.dk
Sten
Tre almindelige sten i Det Sydfynske Øhav Kinnediabas Vulkansk bjergart (lava) fra området lige syd for søen Vänern i Sverige. Bjergarten blev dannet i Perm-tiden for ca. 250 mio. år siden. Skånsk basalt Vulkansk bjergart (lava) fra det centrale Skåne i Sverige. Her lå der for ca. 170-100 mio. år siden op imod 100 små vulkaner. Skolithos-sandsten Aflejret i havet for ca. 530 mio. år siden. De lodrette ”rør” er spor efter gravende organismer, et såkaldt sporfossil. Denne særlige type hedder Skolithos og stammer fra Bornholm og Sydsverige.
10
Da Amtsprovsten i begyndelsen af 1800-tallet sagde til en 80-årig kone på Drejø: ”I Folk boe godt her, og Eders Øe ligger ret paa et ønskeligt Sted”, svarede konen: ”Ja, Faer! Én Miil til Taasinge, én Miil til Fyen og én til Ærø, Herre Gud! At dog Dreiøe er lagt midt i Verden”.
Historie: For 8.000 år siden steg havet, og et fastland syd for Fyn blev omdannet til et øhav. To af øerne var det kuperede ”Skoven” og det flade ”Drejø”. Siden har havet forbundet øerne med et drej (dragh – heraf navnet Draghø – Drejø). Fund i havet fortæller, at mennesker har boet her længe inden havet steg. Drejø omtales i Kong Valdemars Jordebog fra 1231: ”På Østræ Draghø findes Hjort, Dådyr, Hors og Hus”. Som den eneste af øerne omkring beskrives Drejø med hus, formentlig en kongelig jagthytte. Herefter er øen blevet bebygget, således at der i 1534 var 13 gårdmænd, der søgte kongen om tilladelse til at bygge egen Kirke, indviet 1535. Danmarks første evangelisk-lutherske Kirke opført i katolsk tid, og som aldrig har haft katolsk messe, skønt den blev opført før reformationen. I 1555 blev øerne Skarø, Hjortø og Birkholm lagt under Drejø pastorat, som indtil Kommunesammenlægningen i 1964 udgjorde eet sogn. Drejø By var et af Danmarks smukkeste og bedst bevarede landsbymiljøer. En varm sommerdag Skt. Hans aftens dag 1942 indtraf katastrofen, som alle havde frygtet, hvor 11 gårde og 7 huse, som lå tæt sammenbygget i Drejø By, blev flammernes
bytte i en kæmpebrand. Dengang en katastrofe, men øboerne genopbyggede deres by, som i dag er en spændende blanding af nyt og gammelt. Gl. Elmegaard midt i Drejø By er øens egns-museum og en af de få gårde, der undslap branden. På museet vises også den ene-stående Model af Drejø By før branden i 1942.
Natur: Et stort blomsterflor findes her langs kysten, heriblandt flere sjældne arter. For at få den største mangfoldighed skal engene afgræsses, hvilket de bliver af kvæg og får.
Nørrekilde 18
Næbbesodde
Skoven Tørvegraven
I det lave vand omkring Drejø giver ålegræsengene gode opvækstbetingelser for mange arter af fisk. Drejø har godt fiskevand på hele sydkysten – og meget fine badestrande.
Ikke mindre end 60 fuglearter yngler på øen, bl.a. Rørhøgen, hvor mindst 6 par yngler her. Også Havørne ses meget ofte svæve over øen.
Mod vest nær Skoven ligger Mejlehoved med et fuglereservat dog med adgangsbegrænsning fra 1. marts – 15. juli. I Skoven ligger også Drejøs højeste punkt – de 17 m høje klinter, som huser kolonier af Digesvaler.
På øens nordside ligger den gamle havn, som har et unikt miljø. Den er en af de sidste oprindelige naturhavne. Renden er 1,4 m dyb og altid afmærket. Flere trampestier fører rundt på øen, primært langs kysten. En af dem går til Nørresø, hvor et fugletårn er opsat.
Mejlhoved
Skovbro
0
100
200
Turist: Drejø er et yndet turistmål med mange udflugtsmål, gårdbutikker, café og naturoplevelser. Overnatningsmuligheder i feriehuse/ lejligheder, shelters og primitiv teltplads. Her er cykeludlejning og en Traktor Taxa.
300
400
Knappen
500
Langesodde
2
2
Hølleshoved
Drejet
Rodvæ 3
Drejø By 9
Drejø Kirke Søndersø
11
Hjortø Hjelmshoved
0
100
200
300
400
500
Danmark
Halen
Hjortø By
12
Information Hjortø Hjortø er en af de mindste øer i Øhavet, og tæller blot fem beboere. Det er en ret flad ø, hvorfor der er blevet bygget diger hele vejen rundt på øen for at sikre landbrugsjorden. Det højeste punkt er blot fem meter over havet. Havet rundt om øen er meget lavvandet og børnevenligt med smalle og ret stenede strande, og der kan vades fra den nordlige del af øen til den endnu mindre ø, Hjelmshoved, hvor to huse vidner om tidligere beboelse. Ved ekstremt lavvande kan der også vades til de to øer Mejlholm og Odden, som begge er Hjortøs græsningsholme for øens kreaturer - øerne ligger lidt længere mod øst over mod Tåsinge.
Natur: Hjortø er kendt for sine tidligere fangst af harer ved en stor årlig begivenhed, hvor jægere strømmede til øen for at deltage. Ved de legendariske harefangster trak man garn på tværs af øen nogle dage før fredningstiden i december. Harerne blev derefter solgt videre som ”nyt frisk blod” til fornyelse af andre harebestande i Danmark. Trods tidligere tiders ”hare-trawling”, er der stadig en stor bestand på øen.
Hjortø er i dag en frodig ø med et rigt fugleliv og flere sjældne padder, f.eks. Klokkefrø og Grønbroget Tudse. På strandengene vokser foruden almindelige strandplanter også de mere sjældne som Lav Hindebæger og Mangeblomstret Ranunkel.
Areal: 1 km2 Indbyggertal: 5 (2018) Dagligvarebutik: Nej Antal havnepladser: 20 www.hjorto.dk Færger
Den vestlige del af Hjortø, Halen, er sammen med de bittesmå holme, Danmark og Vibeholm, særlig sårbare naturområder, hvor al færdsel i perioden 1. marts - 15. juli bedes undgås pga. ynglefuglene. Det er en ø for gode naturoplevelser og stor fred og ro.
”Hjortøboen” Svendborg-Hjortø Sejltid 1 time Tel: 62 23 30 84 (hverdage 09:00-12:00). E-mail: rederi@svendborg.dk www.svendborg-havn.dk/hjortøboen Ynglefuglereservat
Turist: Der er ingen indkøbsmuligheder
Adgang forbudt i perioden 01/3 - 15/7 markeret med skravering,
på Hjortø, så man skal selv medbringe forplejning, såfremt man ønsker at overnatte på den primitive lejrplads, eller hvis man lejer privat fritidsbolig. Hvis man ikke er i egen båd, er det muligt at overnatte i nybyggede sheltere eller eget telt på en primitiv teltplads lige ved havnen.
Shelter www.bookenshelter.dk
Der er toiletfaciliteter, bad, drikkevand, grill og opladningsmuligheder for mobiltelefon på havnen.
Søpindsvin Søpindsvinet er et almindelig kendt fossil. Som alle andre fossiler er det dannet ved, at kalk og mineraler har erstattet de oprindelige dele af et dyr eller plante i takt med, at det rådner væk. De fleste søpindsvin vi finder i dag, blev dannet i Kridttiden for 145 til 65 millioner år siden.
13
Lyø
Lyø Trille
Lyø ligger sydvest for Faaborg og er den vestligste ø i Det Sydfynske Øhav. Ved ankomsten til Lyø bliver mange overraskede over stilheden, den rene luft, den smukke natur, havet og ikke mindst den gamle landsby med de mange bindingsværkshuse, som de synes ligner noget fra en Morten Korch film. Lyø oplevede aldrig udskiftningen
Revet 5
Lammehoved Vestersjo
i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, og derfor ligger gårdene stadig samlet omkring gadekær og giver landsbyen et unikt præg, som har givet den betegnelsen bevaringsværdig.
Historie: Valdemar Sejr spillede en særlig rolle på Lyø. En forårsdag i 1223, var kongen på jagt på Lyø. Her blev
Lyø Havn
Hvidklint
Kongens Made
Det Nye Land
10
11
9
22
25
LYØ BY
Bjerget 16
Klokkeøre
Østersjo
23 24
Slotsbanke 21
Cykelruter
Askov Banke 21
Vandrestier
11
Bøgebjerg
Korte Vandreruter
14
Pelles Grund 0
100
200
300
400
500
Information Lyø
kongen taget til fange af en af sine egne lensmænd, grev Henrik af Schwerin. Først tre år senere slap han fri. Det kostede ham 45.000 mark, hans afdøde dronnings sølv og væsentlige dele af de nordtyske besiddelser, hvor han sad i fangenskab. I 1500-tallet uddøde hele Lyøs befolkning efter epidemier og plyndringer. Øen blev genbefolket af 24 familier, der havde gjort oprør mod deres godsejer og fået beskeden: Enten forsvinder i til Lyø eller bliver henrettet! Flere af de 24 fæstegårde er siden blevet delt, der er kommet husmandssteder til og øvrige enkelthuse, men strukturen i bebyggelsen på Lyø stammer fra de 24 indvandrerfamiliers gårde. Der er flere fortidsminder på øen bl.a Klokkestenen er et flere tusinde år gammelt dyssekammer fra bondestenalderen. Den giver klare toner fra sig, når man slår på den. Mange fortællinger knytter sig til klokkestenen, blandt andet, at man må få et ønske opfyldt, når den afgiver sin lyd.
Areal: 6 km2 Indbyggertal: 99 (2017) Dagligvarebutik: Ja Antal havnepladser: 150 www.lyø.dk
1. marts til 15. juli, ligesom der i samme periode henstilles til de besøgende ikke at færdes på Det Ny Land pga. ynglende fugle og sårbar natur. Revet er mod nord et område der er dannet af strømaflejringer. Tidligere har det været brugt til råstofudvinding og i dag anvendes det til afgræsning for kreaturer. Den sandede grund og manglende næringsstoffer skaber grobund for helt specielle planter, der ikke trives andre steder. Området er præget af brakvandssøer, der er et eldorado for fuglelivet.
Færger Faaborg-Lyø-Avernakø-Faaborg Tel: +45 72 53 18 00 (Hverdage: 08.00 - 14.00.) E-mail: oefaergen@fmk.dk www.oefaergen.fmk.dk Seværdigheder Fortidsmindet Klokkestenen Ynglefuglereservat Adgang forbudt i perioden 01/3 - 15/7 markeret med skravering,
Turist: Lyø har flere gode badestrande og fine fiskepladser, der er noget for alle at opleve og tage sig til på Lyø. Der er sommercafé på øen. Har du lyst til at blive natten over? Så finder du både ferielejligheder, B&B, samt en primitiv teltplads.
Shelter www.bookenshelter.dk
Lyøs dale Istidslandskabet på Lyøs sydøstlige del domineres af to parallelle dale, hvis lige ikke findes noget andet sted i Det Sydfynske Øhav. Dalene er gennem hele deres længde adskilt af en smal bakkeryg med to toppunkter: Bjerget (16m) og Askovs Banke (21 m). Omtrent midtvejs slår dalene et karakteristisk ”knæk” og ændrer retning. De udmunder begge ved den nuværende kystlinje.
Natur: Øen har et meget varieret landskab, fladt mod vest og bakket mod øst med to frodige tunneldale, og med flotte udsigtssteder inde midt fra øen ud over Horneland i nord og mod Als i syd.
Efter sidste istid er dalbundene langsomt fyldt op med forskellige ferskvandsaflejringer fra søer og moser. Her findes også et af Lyøs vigtigste vådområder, Østersjo.
Fuglelivet er rigt og varieret med flere ynglefuglekolonier på Revet (et strandengområde) mod vest og ved Østersjo og Det Ny Land (en krumodde) mod øst. På Revet, som er udlagt som ynglefuglereservat, er der adgangsforbud fra
15
Skarø
ar Sk
Skarø Odde
ø
Re
v
Skarø, eller Skarre, betyder egentlig ”at dele” eller ”Øen der ligger ved udfald i havet på kanten af sejldybet”, hvilket passer meget godt, da øen ligger lige efter udsejlingen fra Svendborgsund.
Historie: Skarø var for ca. 4000 år siden landfast med Tåsinge og Drejø. Men havstigningen i Øhavet har omdannet
det relativt flade landskab til en ø. De første mennesker på Skarø kan spores tilbage til stenalderen, men op gennem tiden har øen primært været dækket af skov og brugt til jagt for kongerne. I højmiddelalderen (1200-tallet) blev øen bebygget, og skarøboerne levede af landbrug og fiskeri. Den sidste skov blev fældet i 1700-tallet, da Østerhoved blev opdyrket. I en periode hørte Skarø under Hvidkilde Gods – udskilt herfra i 1821. Under Svenskekrigene i 1669 var det ikke de blå-gule, der gjorde landgang og plyndrede øen – men danske søofficerer. Ellers er historien gået let hen over øen.
Revkær
4
Vesterbjerg
Skarø By
Østerhoved
Skarø Kirke 0
Hellebanke
100
Fælleden
16
Kalveodde
200
300
400
500
Byen ligger midt på øen og har været delt i to med hvert sit gadekær og fællesareal.
På Skarø er der ingen rovdyr, bortset fra husmår – så haren og ynglefuglene har gode vilkår.
Lidt væk fra byen ligger den lille Skarø Kirke. På kirkegården ligger to britiske piloter, som blev skudt ned under 2. Verdenskrig, begravet.
Både de to krumodder Kalveodde mod syd og Skarø Odde samt Revet mod nordvest af øen er sårbare områder, hvor der henstilles til begrænset adgang fra 1. marts - 15. juli, og Skarø Odde helt mod nord er ynglefuglereservat med adgangsforbud i samme periode.
I dag pendler en stor del af skarøboerne hver dag til Svendborg med færgen, og det gælder også skolebørnene. Flere og flere kan dog nu arbejde hjemmefra – eller har en selvstændig virksomhed takket været internetadgang. Mange kender Skarø Is, som er vokset fra at være en lille ø-virksomhed til et foretagende med afsætning til internationale firmaer m.m. En solstrålehistorie.
Natur: Øen byder på gode badestrande, dyre- og blomsterrige strandenge. Man kan bl.a. høre den sjældne grønbrogede Tudse kvække i vandhullerne i maj måned, hvor klyder og andre vadefugle yngler på strandengene.
Information Skarø Areal: 2 km2 Indbyggertal: 31 (2017) Dagligvarebutik: Nej Antal havnepladser: 50 www.skarø-beboerforening.dk Færger Svendborg - Skarø - Drejø Sejltid 35-55 minutter (trekantsejlads) Tel: +45 62 23 30 84 (Hverdage 09-12) E-mail: rederi@svendborg.dk www.svendborg-havn.dk/højestene
Der findes på Skarø gode afmærkede vandrestier, hvor der undervejs på ruterne er opsat “kaffepletter”, hvorfra det er helt perfekt at nyde Øhavet og ø-stemningen.
Ynglefuglereservat Adgang forbudt i perioden 01/3 - 15/7 markeret med skravering,
Turist: Mange kommer til Skarø med egen båd. Skarø Havn har ca. 50 gæstepladser. Derudover findes der både Bed & Breakfast, sommercafé, naturlejr- og teltpladser samt gode muligheder for badning og fiskeri.
Shelter www.bookenshelter.dk
Vættelys Vættelys er et fossil, man kan finde overalt i Det Sydfynske Øhav. Det er skallen fra en nu uddød gruppe af tiarmede blæksprutter, der hed belemniter. Skallen sad i bagenden af dyret og fungerede som afstivning og beskyttelse af indvoldene og hjalp dyret med at regulere opdrift og balance. Belemniterne uddøde samtidig med dinosaurerne for ca. 66 mio. år siden.
17
Strynø Information Strynø Areal: 5 km2 Indbyggertal: 182 (2018) Dagligvarebutik: Ja Antal havnepladser: 35 www.strynoe.dk Færger ”MF Strynø” Rudkøbing-Strynø Sejltid: 30 min Tel: +45 62 51 51 00 (Hverdage 09-10) www.langelandkommune.dk Shelter www.bookenshelter.dk
Bopladser I Det Sydfynske Øhav er der fundet omkring 40 undersøiske bopladser, og nogle af dem findes ud for Strynøs kyst. Der er fundet flere med køkkenmøddinger, der indeholder østers, hjertemusling, strandsnegl, blåmusling og østersømusling. Alt sammen god kost for stenalderens mennesker. I dag er østersen forsvundet fra området, da vandets saltholdighed er faldet siden stenalderen.
Strynøs højeste punkt ligger ca. 10 m.o.h., og de lave kyster har næsten diger overalt. Mod vest ligger øen Strynø Kalv (45 ha), der har været ubeboet siden ca. 1970. Midt på Strynø ligger Strynø by, der blev udskiftet i 1810 og udflyttet ca. 1840. I dag består byen hovedsageligt af små murstenshuse bygget i 1800-tallet til øens mange søfolk. Mange af husene fungerer i dag som fritidshuse. I byen står en af øens vartegn - majtræet, der egentlig er en stang. Strynø’s ”Majtræ” males og pyntes hvert år efter en gammel tradition. Fra færgehavnen for enden af Grevebroen er der forbindelse til Rudkøbing.
Historie: Den oprindelige beskæftigelse var landbrug og fiskeri, men da der var flere øboere end landbruget kunne skabe grundlag for, begyndte strynøboerne at tjene penge på havet. Søfartens udvikling i 1800-årene fik også en gruppe af sømandshusmænd til at etablerer sig. Deres huse dominerer stadig bebyggelsesbilledet i Strynø by. Havnen emmer af historie fra dengang dampskibe sørgede for transport og små skibe sejlede gods til og fra øerne. Strynøs tidligere ejer, Tranekær Gods, har bygget ”Grevemolen” der fører til færgens anløbsbro. Folketallet på Strynø toppede i 1906 med 787 indbyggere. Men en kraftig affolkning satte ind i 1960’erne. I dag er der ca. 180 fastboende – heraf ca. 40 børn, hvilket betyder, at Strynø er den eneste af småøerne i Øhavet, hvor der fortsat er skole (for 18 de mindre klasser).
Natur: På Strynø er der nu landbrugsjord og strandenge med kystsikring i form af diger rundt langs kysten. Skoven eksisterer ikke længere. Omkring Strynø ligger flere mindre holme som frodige små pletter i det lave vand. Ofte kan man se spættede Sæler ligge og hvile ude på revler og holme. Der er et meget rigt fugle- og planteliv på disse sårbare naturområder, og på flere af dem er der adgangsforbud i ynglesæsonen 1. marts – 15. juli. Det gælder Græsholm, Bredholm og Grensholm lige tre km vest for Strynø, som er ynglefuglereservater og under international fuglebeskyttelse. Specielt Bredholm er én af øhavets vigtigste rastepladser for flere gåsearter.
Turist: Der er teltplads ved havnen, overnatningsmuligheder, sommercafé, badestrand, en smuk gammel og fredet mølle, samt Øhavets Smakke– og Naturcenter. Smakkecenterets udstilling tager udgangspunkt i Øhavets natur og kulturhistorie. Men aktiviteterne på Smakkecenteret byder også på Kys Frøen aktiviteter samt at man kan lære at sejle smakkejolle.
Nørrestænge Bondeholm
Information Øksenæbbe Svelmø
Hundsøre Odde
Size: 1,5 km2 Population: 32 (2016)
8
12
Kirke Båker
Strynø Mølle
Strynø By Badestrande
Havn Grevebroen
Kaffeplet/Picknick
Vigen
Shelter Fiskepladser
9
0
100
200
300
400
500
Hagerne
19
Svelmø Øen består af en 15 m høj moræneknold med delvis tilgroede klinter og to drag, Svelmø Trille mod syd og Lille Svelmø (3 ha) mod nord, som er udgangspunkt for ebbevejen til Nab på Fyn. Befolkningstallet toppede i 1921 med 15 personer, der levede af landbrug drevet fra øens dobbeltgård med fælles gårdsplads. Denne brændte i 1976 og blev erstattet af et mindre hus, hvor øens fastboende har boet. Øen har i dag ingen fastboende. Information Svelmø Kidholm
Natur: Én af Øhavets største havterne- og
Skålholm
Areal: 27 ha Indbyggertal: ingen fastboende Antal havnepladser: 0 www.svelmø.dk
Ebbevej
Lille Svelmø Lille Vejle
stormmågekolonier findes her sammen med en stor hættemågekoloni. Digesvaler i Bremerhage klinterne på Store Svelmø. Kyststrækningen ved Svelmø er populær for kitesurfing grundet det store lavbundede havområde. En tur på fem km rundt om Store Svelmø er en stor naturoplevelse for strandvandreren, der ønsker ”den øde fornemmelse”.
Turist: I Åstrup, syv km øst fra Faaborg, viser et skilt mod Nakkebølle. Følg Østergyden mod Svelmø.
Græsholm
0
100
200
300
400
500
For at komme derud skal man vade ca. 500 m ad en ebbevej til Lille Svelmø, hvor vandet kan komme til at gå dig til lårene. Så turen er mest behagelig sidst på sommeren. Derefter fortsættes af den smalle Lille Svelmø videre til store Svelmø. Svelmø er i dag privat område. Besøg på øen skal derfor aftales med ejerne.
15
Svelmø Trille
20
Book en shelter omkring Øhavet På bookenshelter.dk finder du en lang række shelter- og teltpladser. Book direkte eller find oplysninger om bookning. Det koster noget at overnatte på de fleste pladser. Pengene går til lodsejerne til dækning af drift og vedligehold. Pas godt på naturen – der venter fantastiske friluftsoplevelser derude.
Øerne må gerne betrædes I Danmark har vi ikke en ”allemandsret”, som man kender fra Sverige og Norge, nok mere et kompliceret sæt regler. Specielt for Øerne i Øhavet er følgende regler værd at bemærke:
Overnat i en shelter, übernachtenten Sie im Freien, sleep in a shelter:
BOOKENSHELTER.DK
• Du må færdes til fods langs alle kyststrækninger. Kortvarigt ophold og badning er tilladt på alle strande. Afstand til nærmeste bebyggelse skal være mindst 50m. Undtaget er dog de steder hvor, der er adgangsforbud i ynglesæsonen 1. marts – 15. juli. • Hunde skal føres i snor fra 1/4 - 30/9. • På udyrkede arealer må du gå overalt – fra kl. 6 til solnedgang • Du må gerne bevæge dig til fods – f.eks. i dine vandrestøvler – uden for stierne på udyrkede arealer, både på de offentlige og private arealer. • Er du på cykeltur, skal du trække cyklen, hvis du vil skyde genvej hen over et udyrket areal. • Udyrkede arealer er på øerne strandenge, klitter, og overdrev. • På udyrkede offentlige arealer må du holde pause – døgnet rundt – hvis du holder dig mindst 50 meter fra beboelses- og driftsbygninger • Du må gerne sætte dig ned og tage en tår vand eller spise din madpakke på offentlige arealer, der ikke er opdyrkede. • Men du skal finde et rastested mindst 50 meter fra huse eller bygninger.
Bike Friends I Det Sydfynske Øhav har vi udviklet et lokalt forankret servicekoncept kaldet BikeFriends/CykelVenner. Ideen er simpel og bygget op om, at mange i lokalområderne er klar til byde dig velkommen også som cykelgæst. Så er uheldet ude på din tur - et fladt dæk, tom vandflaske – eller kan du ikke finde vej?
Cykelvenner Øhavet
Så kig efter Bike Friends klistermærket hos den lokale købmand, Café eller overnatningssted. Cykelvennen har både pumpe og lappegrej – men vil sikkert også gerne tilbyde meget mere. Servicen er naturligvis gratis!
21
21
Fakta om Geopark Det Sydfynske Øhav Areal: 2.733km2 Øhavets størrelse: 1.304 km2 Kystlinje: 551 km Det Sydfynske Øhav er et unikt område med international geologisk værdi. Særligt interessant er det, at Øhavet er et druknet istidslandskab; under havet findes stadig rester fra stenalderens bopladser og skove. Øerne i Øhavet er rester af dette landskab og udgjorde datidens bakketoppe. Det landskab, som istiden efterlod, har været, og er stadig, afgørende for naturens udvikling og menneskers livsvilkår. I Geopark Det Sydfynske Øhav har vi derfor fokus på bæredygtig lokal udvikling og beskyttelse af områdets ressourcer. Geopark Det Sydfynske Øhav består af de fire sydfynske kommuner: Langeland, Ærø, Svendborg og Faaborg-Midtfyn, samt det marine område i Øhavet. Geopark Det Sydfynske Øhav er en del af et internationalt netværk, der arbejder efter UNESCO’s kriterier for Global Geoparks.
Bjørnø Lyø Avernakø
Det Sydfynske Øhav
Drejø
Geologens pixi-bog Dødis er resterne af en gletsjer, der ikke længere er i bevægelse. Nu ligger de efterladte ismasser tilbage og smelter langsomt bort - lidt ligesom når de sidste snedriver hjemme i din have ligger tilbage i nogen tid. Når dødisen smeltede, blev ler, sand, grus, og sten liggende tilbage og skabte et ofte meget bakket landskab. Nogle dødisklumper efterlod lavninger (dødishuller) i terrænet, da de smeltede bort. Mange dødishuller indeholder i dag søer og moser. Moræne er en jordart, som består af en blanding af ler, sand, grus og sten efterladt af istidens gletsjere. Morænelandskabet kan oftest kendes på dets bølgende former, mange små søer og i nogle tilfælde større bakkedrag.
I Danmark er jordbunden i morænelandskabet ofte leret og derfor særdeles frugtbar. Krumodder ses flere steder langs kysterne i Det Sydfynske Øhav. De kendes på deres krumme form og dannes på lavt vand, når strøm og bølger fører sand og grus rundt om et fremspringende punkt på kysten. På læsiden af odden kan der opstå en lille vig med roligt vand. I takt med at odden vokser, kan den afsnøre vigen fra havet, så der opstår en lagune eller strandsø.
Ærø
Geoparkens tre internationale Geosites
FYN
Skarø
Klintholm Kalkgrave
I geoparken findes tre såkaldte Geosites. Det er områder af international geologiske værdi og de rummer unik dokumentation for jordens og landskabets dannelse. De tre Geosites er hele Det Sydfynske Øhav, Klintholm Kalkgrave og Ristinge Klint.
Det Sydfynske Øhav Det Sydfynske Øhav dækker ca. 1.304 km2 og er en stor del af geoparkens DNA. Ved sidste istids afslutning for ca. 11.700 år siden var Danmark landfast med Sydengland og Sydsverige. Det Sydfynske Øhav og Fyn var ét sammenhængende landområde med bakker, skove og søer. I takt med, at de sidste store iskapper over Nordamerika og Nordskandinavien smeltede, steg vandstanden i verdenshavene og de lavtliggende landområder syd for Fyn oversvømmedes. Kun de højeste dele af landskabet forblev oven vande og blev til de øer, vi kender i dag. Øhavets unikke natur med lavvandede områder, talrige småøer og en varieret kystlinje byder på rige muligheder for utallige naturoplevelser.
Tåsinge Hjortø
Birkholm
Langeland Avernakø
Ristinge Klint
Klintholm Kalkgrave Klintholm Kalkgrave, 18 km nordøst for Svendborg, er geologisk set unikke. Her kan man tydeligt se overgangen mellem to tidsperioder. Nederst ses den hvide kalk fra tidsperioden Danien, aflejret i et varmt tropisk hav. Adskilt af en skarp grænse ses herover grå mergel, aflejret i et koldt hav i den efterfølgende tidsperiode, kaldet Selandien. I en stor bunke opgravet kalk ovenfor graven kan man lede efter fossiler. Udover geologien er der rig mulighed for at opleve den sjældne klokkefrø i de små vandhuller og nyde kalkjordens unikke planter. Ristinge Klint Ristinge Klint er en del af Ristingehalvøen på Langeland. Klinten er to kilometer lang og op til 28 meter høj. Den blev skabt for 19-18.000 år siden af det Ungbaltiske Isfremstød, der kom fra sydøst. Gletsjeren brækkede jordlagene i stykker og skubbede dem op i store skråtstillede flager, inden isen gled videre henover den nydannede bakke på sin vej mod Østjylland. Nogle af lerlagene er aflejret i havet i sidste mellemistid og indeholder muslingeskaller. Det er i øvrigt karakteristisk for Ærø, Drejø, Avernakø, Bjørnø og flere andre øer, at de er langstrakte i retningen sydøst-nordvest. Det er netop den retning, den Ungbaltiske is bevægede sig i.
23
24
Design: Streich.dk
Book dit personlige Ø-hop i det Sydfynske Øhav på www.ø-hop.dk For at gøre det nemt og overskueligt for dig som ø-hopper, kan du på www.ø-hop.dk læse mere om øerne, færgerne, attraktioner samt booke dit eget personlige ø-hop.