Delfinen#160

NOV.10 FASCINATION

shc.dk IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.

FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING ...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT. Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende

# 160 NOV.10

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus. Tlf.: 89425469. Fax: 89425474 Oplag: 5000 ex.

Annoncer: Tom Poulsen. Tlf.: 28992317. Mail: annoncer@sr.au.dk

REDAKTIONEN SKRIBENTER Marie Ahlburg, Iris Barbulescu, Louise Bodin, Vanessa Salome Christophersen, Linnea Fonfara, Marie Lindberg Hansen, Simon Nørgaard Iversen, Marianne Trier Josefsen, Vibe Kiil, Linh Le, Svend Lokjær, Maria Maarbjerg, Ditte von Fintel Møller, Julia Sakskjær Nielsen, Jannie Pallesen, Anders Skeel, Birgitte Svejvig, Astrid E. Sørensen, Helene Tappe, Sigrid O. Thygesen, Dobriyana Tropankeva FOTO Anne Bay Davidsen, Maria Maarbjerg, Anja Karup Nielsen, Claudine Zia KLUMMESKRIBENT Christian Salling LAYOUT Julie Vestergaard Nissen REDAKTIONSCHEF Villads Andersen CHEFREDAKTØR (ansv.) Christoffer Hillgaard Pedersen DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Århus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk BESØG DELFINEN PÅ: www.delfinen-magasin.dk DELFINEN er også på facebook

Næste deadline er den 14. november 2010

DET REDAKTIONELLE

DELFINEN

4

M

ed konservative og liberale overskudsstemmer i ryggen har Frit Forum en reel mulighed for at stjæle en af Studenterrådets pladser i bestyrelsen. Det er godt nyt for spændingen i universitetsvalget.

Forhåbentlig er det også godt nyt for valgdeltagelsen, der plejer at ligge omkring 15 procent. Det er lavt, men ikke alarmerende. I hvert fald ikke hvis man spørger Studenterrådet.

De har egentlig ikke lyst til at føre valgkamp.

De vil hellere bruge tid og kræfter på at tale de studerendes sag. Ikke kun i bestyrelsen, men også ude på fagene og institutterne. Ingen kan så tvivl om Studenterrådets oprigtige engagement i de studerendes vilkår og rettigheder på Aarhus Universitet. Det giver heller ikke mening at kalde dem en venstreorienteret femte kolonne, som visse politiske modstandere har forsøgt i tidens løb.

Derimod kan man sætte spørgsmålstegn ved Studenterrådets evne til at engagere de studerende i demokratiet på Aarhus Universitetet.

ORD | CHRISTIAN SALLING

D

en observante læser bemærkede måske, at jeg for to måneder siden bortauktionerede

klummens spalteplads til den kandidat ved universitetsvalget, der bød højest. Det var mit håb at illustrere, hvordan medieeksponering i form af annoncer, plakater og så videre favoriserer den mest ressourcestærke kandidat.

Det er derfor med en vis beklagelse - og ikke

Den lave stemmeprocent ved de sidste mange valg peger på, at Studenterrådet fortsat mangler at vinde de studerendes gunst. Det er nemt at være overbevist om egne fortræffeligheder, men Studenterrådet taler først for alvor de studerendes sag, når de nyder opbakning hos mere end en brøkdel af de studerende på Aarhus Universitet.

Derfor skal Studenterrådet ikke se den lange valgkamp som en sten i skoen, men som en kærkommen mulighed for at tage permanent plads i de studerendes bevidsthed.

Frit Forum, Liberale Studerende og Konservative Studenter optræder med få undtagelser kun, når der er valgkamp på dagsordenen. Resten af året har politikerspirerne nok i at arrangere foredrag og drikke portvin uden at engagere sig synderligt

mindst undren - at jeg konstaterer, at jeg ikke har modtaget et eneste bud på min klumme. Ikke så meget som en klase bananer eller en flaske sur hvidvin er det blevet til. Ikke alene havde jeg kalkuleret med denne biindtægt til at supplere en utilstrækkelig SU. Det er selvfølgelig slemt nok i sig selv, men det allerværste er, at undertegnede dermed alligevel er blevet nødsaget til at belemre dig, kære læser, med endnu en klumme fra egen hånd.

Min tro på systemet og verdens orden er rystet i sin grundvold. Hvad i alverden kan man regne med, hvis ikke en politikers hunger efter selvpromovering og eksponering i medierne? Det er da først for alvor bekymrende, hvis folk, der søger at blive valgt til et embede, begynder at gøre det på fuldstændigt lige vilkår!

Det er næsten lige så slemt som klummeskribenter, der egentlig ikke har noget at sige. Sådan et eller andet Amalies Verden-syndrom, der synes at snige sig ind i fra højre og efterlade læseren med et indestængt ønske om, at idioten

i universitetsstruktur eller undervisningslokaler.

De tre udfordrere vil lave et studenterparlament for at puste liv i studenterpolitikken på Aarhus Universitet. Forslaget fremstår dog mere end en kende utroværdigt, så længe de politiske lister kun viser livstegn til universitetsvalget. Det er ikke nok at ville magten, man skal også vide af at bruge den.

Frit Forum og de andre mangler endnu at vise, at de har løsningerne på de problemer, der præger de studerendes hverdag.

At overbevise de studerende om dette kræver hårdt arbejde. Det kræver, at man er villig til at diskutere politik alle årets dage. Det skal både Studenterrådet og dets udfordrere huske på. Det nytter ikke noget at skyde skylden på systemet eller at sukke over endnu en valgkamp.

Studenterpolitikken skal ind i de studerendes hverdag. Hvorfor ikke starte med et brag af en valgkamp? 

snart begår litterært harakiri. Er verden da helt af lave?

Men ærligt talt: Den manglende interesse tyder efter min opfattelse på et foruroligende lavt ambitionsniveau. Hvor er rundsavene på albuerne og den kyniske magtkalkule? Hvis det her skal blive et ordentligt valg, man som den fjerde statsmagt kan brokke sig over, skal vi have anderledes ondskabsfulde boller på suppen. Den nuværende situation er simpelthen dårligt klummemateriale.

Lad os vende tilbage til de gode gamle dyder og få valgt nogle Sauron-agtige typer ind i universitetsbestyrelsen. Det er da til at forholde sig til. Og bevares, hvis de insisterer på at få monteret sådan et fjollet brændende øje, øre eller næse på toppen af Bogtårnet, så lad dem dog. 

DET REDAKTIONELLE

DELFINEN

Sendefladen under den nye DF-regering

5

Delfinen har kigget i krystalkuglen og set hinsides næste Folketingsvalg. Vi vil spare jer for detaljerne, så her kommer det vigtigste: DF vinder hele lortet og danner regering. Det får selvfølgelig vidtrækkende konsekvenser for det danske samfund. Du tænker: Ja ja, det er meget godt, men hvad kommer der i fjerneren? Søren Espersen takker nej til Udenrigsministeriet for i stedet at blive kulturminister. Efter at have sat Ingolf Gabold på hjul og stejle går han i gang med en omfattende ommøblering af DR’s sendeflade.

Danskerne kan se frem til følgende programmer: ESPERSEN OG ESPERSEN Det politiske analyseprogram ”Mogensen og Kristiansen” skifter besætning. Ind kommer et dynamithold bestående af ikke mindre end to ministre fra den DF-ledede regering. Lene Espersen fra det nyoprettede Ministerium For Nordjysk Værnemagerkultur vil for fremtiden dissekere det politiske spil på Christiansborg med kulturministeren selv, Søren Espersen. Han leder mit sit kronragede ydre tankerne hen på Henrik Qvortrup. Lene Espersen dropper pandevoksen i en uge og giver samme ro i studiet som Lotte Hansen

SVINEBARONEN Den marxistiske bonderøv Frank må lade livet til fordel for en livsbekræftende portrætserie om svinebaronen Ejnar fra Ansager i Vestjylland.

Ejnar har en drøm om at eje så mange svin som muligt og samtlige gårde i kommunen (efter sammenlægningen). Vi følger livet på Ejnars svinefarm. Den ene dag skal smågrisene kastreres, og Ejnar må have fat i et gammelt, glemt værktøj – en vaskeægte kastrationsbænk. Et par dage senere tager Ejnar et smut til Litauen for at inspicere sit udlandseventyr, men må i al hast vende hjem for at påvirke en gammel ven i kommunalbestyrelsen til at godkende en ny staldbygning på matriklen. Ak ja, det er hårdt arbejde at være svinebaron.

ALT MED BRØDRENE PRICE De åbenlyst kulturelitære Price-brødre var tæt på en fyreseddel. Kun deres nære slægtskab med Søs fra de borderline incestiøse ”Far til fire”-film redder dem fra arbejdsløshed. Faktisk bevirker magtskiftet i dansk politik, at James og Adam Price kommer endnu mere på skærmen. Ud over flagskibet ”Spise med Price”, kan de trivselsrunde brødre opleves i:

VILD MED DANSK Hvem har sagt, man ikke kan samle alt det gode i dansk fjernsyn? Med ”Vild med dansk” behøver familien kun at stene fredagsunderholdning ét sted. Her er talentshows, hvor unge som gamle bringer smilet frem hos publikum. Her er Dirch Passer-imitatorer og harmonikatræf. Og hvem sagde Østkyst Hustlers-potpourri? Undervejs i showet har vi også været i ”gemmerne” og fundet godbidder fra Linie 3’s banebrydende shows (alle ti!). Det bliver ikke kedeligt. Til sidst spiller Kresten Skomager op til folkedans. Det holder hele vejen til Nürnberg.

OG GL ÆD DIG

FLISER MED PRICE Alle kender til Price-brødrenes våbenkapløb i køkkenredskaber. Adam tager kampen op mod James i sit nye gør-det-selv-program. Sammen med Flemming Leth lærer han blandt andet seerne, hvordan de selv kan lave en røremaskine af en rulle stanniol og fem liter lindolie.

SÅ TI

L:

MARCIPANMANDEN – HISTORIEN OM GLISTRUP Historisk tv-drama om manden, der kæmpede mod papirnussere og elskede marcipanbrød.

KLIP OG KLISTER – MED KURT WESTERGAARD Lærer børnene alt de skal vide om ytringsfrihed.

VISE MED PRICE Det er ”Fællessang på Bakken” i ny indpakning.

James Price er som erfaren revykapelmester en oplagt vært for de musikalske finurligheder. Det synger og gynger på Dyrehavsbakken. Publikums gennemsnitsalder er faretruende tæt på tre cifre.

FISSE MED PRICE Seksualoplysningsprogram for de unge. Adam og James svarer på seernes spørgsmål om sex, kærlighed og rigeligt smør. Tonen er frisk og uhøjtidelig, og vanen tro garneres herlighederne med klip af farmand John Price i fuld sving.

SPOT

DELFINEN

6

Spot på: Aarhus Studenterradio Vi husker vel alle 90210’s David Silver som radio-DJ for hele West Beverly High. Den radiostation må i sandhed siges at være billedet på en rigtig studenterradio, men hvad med Århus’ egen studenterradio? Kan den måle sig med West Beverlys’? Delfinen sætter i denne måned SPOT på Aarhus Studenterradio.

ORD | HELENE TAPPE & MARIE LINDBERG HANSEN FOTO | CLAUDINE ZIA

Programmer Programmerne varierer bredt: Alt fra Bob Dylan hyldestprogrammer til lytter-engagerende programmer med phone-ins og konkurrencer, tilbud i Århus by og så fremdeles. Én af programbeskrivelserne på hjemmesiden lyder: Radio på slap line. Det lever indholdet i høj grad op til. Det er underholdende, langt fra traditionelt og altid uforudsigeligt. Programmerne er klart en legeplads for værterne, som udover at erhverve sig radioerfaring og endnu et punkt på CV’et, også får lov at udfolde sig kreativt, hvilket afspejler sig i programfladen.

Desværre er radioens programmer domineret af mandlige værter, og som kvindelige lyttere vil vi derfor komme med en ikke så stille bøn om, at der snart må være noget østrogen at spore i æteren.

Tilgængelighed Vi vil vædde med, at radioen ikke er det apparat, man ser oftest på det gængse kollegieværelse, og hvis den overhovedet står der, samler den garanteret støv i hjørnet. Det er næppe de bedste rammer, Aarhus Studenterradio har, for at blive hørt. Det kræver en meget aktiv bruger: Først skal støvet tørres af radioen og bagefter skal kanalen findes. Allerede her taber man en del lyttere. Heldigvis har Studenterradioen fulgt med udviklingen og lavet en netradio, som lytteren kan tune ind på via hjemmesiden. Det er desuden en oplagt mulighed for at følge radioens ”livewall” og chatte med værterne og de andre lyttere om programmet under udsendelsen.

Synlighed Aarhus Studenterradio ville have godt af at være mere højtråbende, mere frembrusende og ikke mindst mere synlig for de studerende.

Flere studerende aner overhovedet ikke, at studenterradioen eksisterer og har en endnu ringere forestilling om, hvad den egentlig har at byde på. Der er ingen reklamer eller opslag for studenterradioen, og manglende kendskab er jo ikke ligefrem et solidt grundlag for at lytte med.

Se mere og lyt med på www.aarhusstudenterradio.dk eller på 98,7FM. Programmerne sendes mandag-fredag, mellem 8-9 og igen fra 19-22.

erhvervsphd ErhvervsPhD – forskning for erhvervslivet Informationsmøde for virksomheder & studerende på Aarhus Universitet INTRODUKTION ErhvervsPhD-ordningen er et spændende alternativ til et almindeligt ph.d.-stipendium. Som ErhvervsPhDstuderende er du ansat i en virksomhed og tilbringer 50% af tiden der, mens de resterende 50% tilbringes på universitetet. Kom og bliv klogere på ordningen og hør tidligere og nuværende ErhvervsPhD-studerende samt virksomhedsrepræsentanter fortælle om deres erfaringer med ordningen. Eksemplerne er fra naturvidenskab og humaniora, men studerende fra alle studieretninger er velkomne.

PROGRAM 13:00 – 13:30 Forskning for erhvervslivet v/ professor og ph.d.-skoleleder Mogens Nielsen

14:30 – 15:30 ErhvervsPhD-ordningen i praksis: Du møder både nuværende ErhvervsPhD’er og en repræsentant for virksomheden

13:30 – 14:00 ErhvervsPhD-ordningen v/ konsulent for Forsknings- og Innovationsstyrelsen Jacob Alsted

Vælg mellem to spor A: ErhvervsPhD i det private v/ ErhvervsPhd-studerende, civilingeniør Sune Wolff og virksomhedsvejleder Henning Staun Nielsen, Terma A/S

14:00 – 14:30 Tilbageblik og erfaringer fra tidligere ErhvervsPhDstuderende hos B&O v/ ErhvervsPhD og civilingeniør Rasmus Engholm, Vestas

B: ErhvervsPhD i det offentlige v/ ErhvervsPhDstuderende, antropolog Nina Holm Vohnsen og virksomhedsvejleder Kit Lykketoft, MindLab 15:30 – 16:00 Forfriskning/samtale.

TID OG STED Torsdag den 18. november 2010 kl. 13:00 – 16:00 Konferencecentret, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Århus C, Bygning 1420, mødelokale 2.

TILMELDING SENEST 10. NOVEMBER VIA: www.outreach.au.dk/erhvervsphd

AU OUTREACH AARHUS UNIVERSITET

DELFINEN

8

DELFINEN DÆKKER VALGET

VALGET SKÅRET VALG PÅ AU

Studienævn, Akademisk råd, Phd-udvalg m.m.

22. -2

Valg til

BEST YRELSEN

2 plad

Det blodigste vigtigste valg

Er i val

Bestyrelsen er det øverste organ på AU

FRIT FORUM

KONSER STUDEN

POLITISK STÅSTED: - Socialdemokratisk.

POLITISK STÅST - Konservativt o

MÆRKESAG: - Vil have universitetet til at tage et større socialt ansvar gennem flere mentorordninger og feedback på opgaver.

MÆRKESAG: - Vil arbejde for universitetet, de danske sprog.

DIVERSE: - Valgforbundets bedste bud på en bestyrelsesplads.

DIVERSE: - Har kaldt Stud venstreorientere

UD I PAP

DELFINEN DÆKKERVALGET

DELFINEN

LISTERNE

25. nov

Kæmper om

STUDENTERRÅDET POLITISK STÅSTED: - Partipolitisk neutral.

Fagsrådsmedlemmer bestemmer politik.

dser i

MÆRKESAG: - Vil give en million til det studenterstyrede studiemiljø på de nye institutter og hovedområder.

DIVERSE: - Har siddet på de to bestyrelsespladser i mange år.

Vil lave et studenterparlament

lgforbund

RVATIVE NTER

9

LIBERALE STUDERENDE

TED: og borgerligt.

POLITISK STÅSTED: - Liberalt.

r en sprogpolitik på er forsvarer det

MÆRKESAG: - Vil arbejde imod universitetets planer om at give tilskud til kvindelige lektorer og professorer.

denterrådet “en et mastodont”.

DIVERSE: - Fik 176 stemmer ved valget sidste år. Det er færrest stemmer af alle i valgforbundet.

DELFINEN DÆKKER VALGET

DELFINEN

10

ORD | SIGRID O. THYGESEN FOTO | CLAUDINE ZIA

DELFINEN DÆKKERVALGET

DELFINEN

11

”

D

en studenterpolitiske debat er stendød. Det mener Frit Forum, Liberale Studerende og Konservative Studenter. I år går de sammen i et valgforbund. Deres eneste fælles mål er at indføre et studenterparlament med repræsentation af politiske partier for at genotplive debatten.

Fejlmedicinering, mener Studenterrådet. Et studenterparlament vil ikke gøre de studerende mere interesserede i studenterpolitik, snarere tværtimod.

Gennem flere år har kun hver syvende studerende stemt til bestyrelsesvalget på Aarhus Universitet. Den lave interesse for studenterpolitik skyldes, at debatten foregår i en osteklokke. Det mener Frit Forums spidskandidat Christian Rabjerg Madsen. ”Hvis debatten bliver løftet fra Studenterrådets egne mødelokaler ud i et studenterparlament, hvor de politiske lister er med, så vil der blive luftet langt flere holdninger i diskussionerne. Og det er jeg helt sikker på også vil øge interessen for studenterpolitik”, siger Christian Rabjerg Madsen.

Det er Studenterrådets spidskandidat Maria Juhler-Larsen ikke så sikker på. Hun

flasker. ”Hvad anderledes kan det nye listeforbund gøre, så det bliver mere synligt, at man sidder og diskuterer åbent? Vil de lave et internetforum, hvor de studerende kan se diskussionerne?”, spørger Maria Juhler-Larsen.

Studerende er sig selv nærmest Christian Rabjerg Madsen synes netop, at debatten om Den Faglige Udviklingsproces gik hen over hovedet på de fleste. Han mener ikke, at Studenterrådet formåede at få debatten ud blandt de studerende. Her ville et studenterparlament med politiske lister kunne øge interessen for studenterpolitik, mener Christian Rabjerg Madsen.

Ifølge Maria Juhler-Larsen er der en simpel forklaring på den manglende debat. Det skal handle om konkrete forhold på de enkelte studier, for at få de studerende op af stolen. Hun henviser til, at det var svært at starte en bred debat om den faglige udviklingsproces på naturvidenskab og sundhedsvidenskab, fordi ændringerne reelt ikke betød noget for de to områder.

Maria Juhler-Larsen er derimod bekymret for, at

hverdag er ligeglad med storpolitiske diskussioner omkring eksempelvis ligestilling blandt professorer. Det betyder derimod mere for ham, at han har adgang til ordentlige læsepladser”, siger Maria Juhler-Larsen.

Christian Rabjerg Madsen har en langt mere optimistisk opfattelse af de studerendes engagement i studenterpolitik. ”Hvis man kigger på tallene, udgør de studerende den gruppe, der har den største stemmedeltagelse ved Folketingsvalg. Det giver ikke mening, at de skulle være ligeglade inde på universitetet”, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han undrer sig over, at Studenterrådet ikke er mere villig til at se på, hvordan det nuværende system kan laves om, så der kommer mere debat om studenterpolitik. Maria Juhler-Larsen ser ikke nogen fornuft i at droppe det eksisterende Fællesråd: ”Vi vil altså ikke droppe et Fællesråd til fordel for et studenterparlament, som ingen ved bliver til noget eller om de studerende gider at engagere sig i”.

Det nye valgforbud mellem Frit Forum, Liberale Studerende og Konservative studenter

fremhæver, at der allerede er masser af åben debat i Fællesrådet, som er Studenterrådets øverste organ. For eksempel i form af de stormøder og demonstrationer der blev afholdt i forbindelse med Den Faglige Udviklingsproces.

Studenterparlamentet er gammel vin på nye

interessen for studenterpolitik vil dø helt ud, hvis man blander den med partipolitik. Hun frygter, at debatten kommer til at handle om nogle meget overordnede linjer, som i virkeligheden ikke interesserer de studerende. ”Jeg tror, den almindelige studerende i sin

håber ikke desto mindre, at de gennem en plads i universitetets bestyrelse kan indføre Studenterparlamentet. Det vil i så fald kræve en ændring af universitets vedtægter, hvilket kræver et flertal i universitetsbestyrelsen. Valget til bestyrelsen finder sted den 22. – 25. November. 

DELFINEN

12

DELFINEN DÆKKER VALGET

Valg med eller uden sofa

I den kommende tid vil diverse lister bejle til jeres gunst med rundstykker, æbleskiver og pjecer med ambitiøse målsætninger og flotte løfter. Faktum er dog, at hvis forestående valg bliver som det sidste, vil kun hver syvende af jer stemme. På den baggrund ser valgets suveræne vinder ud til at blive sofalisten. En vælger og en sofavælger fortæller om deres grunde til at ile til stemmeboksen – eller blive i sofaen.

ORD | ASTRID E. SØRENSEN FOTO | MARIA MAARBJERG

Hvorfor stemmer du ikke?

Sidste gang opdagede jeg først sent, at der var valg. Det hjalp ikke på det. Generelt føler jeg ikke, at jeg kender nok til de opstillede eller til det arbejde, som de skal lave. Det gør det svært at træffe et kvalificeret valg.

Tror du, at studenterpolitik kan gøre en forskel?

Ja, men ikke sådan som det ser ud nu. Lige nu, tror jeg, at den studenterpolitiske bevægelse har alt for lidt rod i det generelle studiemiljø til at kunne gøre en reel forskel. Det kan man jo også se på den meget lave stemmeprocent. Det betyder også, at det er svært at mobilisere til store protester eller lignede, da der ikke er nogen stærk, fælles platform at gøre det fra. Et godt eksempel er den kommende sammenlægning af fakulteter. I den forbindelse deltog jeg i studenterdemonstrationerne imod, men de var spredte og dårligt organiserede.

Hvad kunne få dig til at stemme?

Jeg stemte engang, fordi man fik æbleskiver, når man havde stemt. Men hvis jeg skal tage valget alvorligt, skal jeg føler, at det virkelig rykker ved noget, og at dem, der bliver valgt, har reel indflydelse. Jeg har ingen idé om, hvad de valgte laver mellem valgene, og det tror jeg ikke, der er ret mange, der har.

Hvorfor stemmer du?

Fordi jeg på den måde kan sørge for, at det er dygtige mennesker, der bliver valgt ind. Studenterdemokratiet er med til at sikre, at de studerende har et talerør i bestyrelsen. Jeg synes, det er vigtigt, da det er os studerende, der bedst kender til de forhold og problemstillinger, som vi møder i hverdagen. Derfor er valget min garanti for, at jeg bliver hørt i universitets højeste instans.

Hvorfor tror du, at så mange ikke stemmer?

Der er en meget lav synlighed omkring valget. Oplysningerne om valget kommer til folks universitetsmail. Hvor mange tjekker den jævnligt? På den måde kan man holde valg, uden at alle studerende er klare over det.

Derudover kan det være svært at gennemskue, hvad valget til bestyrelsen betyder, hvis man ikke i forvejen interesserer sig for studenterpolitik.

Hvad kan man gøre for at få folk til stemme?

Jeg tror, man skal blive bedre til at opreklamere valget. Først og fremmest tror jeg, man skal blive langt bedre til at synliggøre arbejdet imellem valgene, så folk bliver klar over, hvor meget det betyder at have studerende siddende i bestyrelsen. For eksempel har dette års studenterrepræsentanter sikret, at studienævnenes tilknytning til fagene huskes i den Faglige Udviklings Proces. Det er rigtig vigtigt for os som studerende.

ET BOLSJE FOR EN STEMME

DELFINEN DÆKKERVALGET

DELFINEN

13

Trods gratis rundstykker og gavmilde julemænd er stemmeprocenten lav ved bestyrelsesvalget. Studenterrådet og Frit Forum er uenige om årsagen.

ORD | JULIA SAKSKJÆR NIELSEN FOTO | MARIA MAARBJERG

Det er ikke nogen hemmelighed, at valgdeltagelsen på Aarhus Universitet er meget lav. Sidste år var stemmeprocenten til bestyrelsesvalget på 13,8%. Det er lavere end ved de fleste valg i den tredje verden.

Universitetsstuderende er ellers hyppige gæster i stemmeboksen ved både kommunalog folketingsvalg. Så hvorfor gider de ikke universitetsvalget? Frit Forums spidskandidat, Christian Rabjerg Madsen, har et kontant bud på det manglende engagement i valget. ”Den lave valgdeltagelse skyldes, at der er lige så lidt spænding som ved de valg, der afholdes i Congo”, siger han.

I år står valgkampen ellers til at blive tættere end tidligere. Frit Forum er gået i valgforbund med Liberale studerende og Konservative studenter. Sammen ønsker de at rejse sig mod den monopollignende tilstand, Studenterrådets massive overtal har medført de seneste år. Hvis valgforbundet havde eksisteret i 2009, ville kun 100 stemmer have holdt Frit Forum fra en plads i bestyrelsen Hos Studenterrådet er man opmærksom på, at der i år er større risiko for miste en bestyrelsesplads. Formand Thea P. Frederiksen glæder sig til en valgkamp, der bliver

Frit Forum. Men der er forskel på midlerne. Frit Forum har tradition for at dele rundstykker ud i kantinerne i dagene op til valget. På den måde får de en god snak med de studerende. ”Når vi deler rundstykker ud, forsøger vi at stille skarpt på de politiske spørgsmål, vi vil tage op i bestyrelsen,” fortæller Christian Rabjerg Madsen fra Frit Forum.

Studenterrådet vakte sidste år opsigt ved at klæde sig ud som julemænd og dele gaver ud i form af pakker med pebernødder og partiprogrammer. ”Det lokker jo folk til, og det synes jeg egentligt er meget ærligt. Vi vil gerne have folk hen og snakke med os,” siger formand Thea P. Frederiksen.

For Christian Rabjerg Madsen har jagten på opmærksomhed en bitter eftersmag. Det er efterhånden mange år siden, andre end Studenterrådet har vundet de studerendes to pladser i bestyrelsen. Christian Rabjerg Madsen mener, Studenterrådets dominans er stærkt medvirkende til den lave valgdeltagelse. ”Jeg synes, det er en sørgelig nekrolog over demokratiet på Aarhus Universitet, at næsten 9 ud af 10 studerende ikke stemmer. Det skal vi have lavet om på”, siger han.

Hos Studenterrådet har man en anden forklaring

spændingsfyldt og anderledes.

på den lave stemmeprocent. ”De studerende har det relativt godt i dag.

Der skal være noget galt, før de handler. Mange tænker nok, at andre tager sig af det,” siger Studenterrådets formand, Thea P. Frederiksen. 

En sørgelig nekrolog over demokratiet Traditionen tro er personlig kontakt med de studerende nøgleord for både Studenterrådet og

ERordringer D E L EJSE ed udf

R t studiejob m -e

at u for der d prog, n æ r B le s har formid kultur og g , o g in ie r r histo rejseerfa som du jobbet der så er svis rejsele ig. d d r e lejligh e noget fo måsk

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger henover sommersæsonen fra april til oktober.

Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

www.riisrejser.dk

DELFINEN DÆKKER VALGET

DELFINEN

14

Bestyrelsesvalg. Det lyder ikke særlig sexet, men valget til bestyrelsen har stor betydning for de studerende.

Ikke mindst fordi der sidder en rektor og et flertal af erhvervsfolk, der gerne vil bestemme, hvad universitetet skal.

ORD | VANESSA SALOME CHRISTOPHERSEN

N

ytter det overhovedet noget at stemme på en studerende til bestyrelsesvalget? Nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer er enige om, at de to repræsentanter for de studerende udfører et vigtigt arbejde. Først og fremmest ved at sikre, at de studerendes synspunkter bliver hørt. Men også for at holde rektor og erhvervsfolk i bestyrelsen i skak.

Bestyrelsen er det øverste organ på universitetet og de bestemmer, i hvilken retning universitetet skal gå.

Tidligere var der et internt flertal i bestyrelsen.

Det betød, at studerende og medarbejdere på universitetet tilsammen havde det sidste ord.

Sådan er det ikke længere. Af de 11 pladser i bestyrelsen udgør eksterne medlemmer nu de seks. Maja Buskbjerg, som sidder i bestyrelsen for Studenterrådet, mener, det eksterne flertal er et problem. ”De har nogle helt andre interesser, end vi studerende har. Og det kan mærkes, at man skal kæmpe for at få sine synspunkter igennem”, siger

Hun mener, at der er en klar skævvridning mellem de interne og de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Problemet er især, at de eksterne medlemmer ikke ved lige så meget om, hvad der foregår på universitetet som de studerende. ”Vi mærker det i vores hverdag helt konkret.

Har jeg nok timer på mit studie? Har jeg en fed fredagsbar?”, siger Maja Buskbjerg.

Mikael Bomholt sad i bestyrelsen fra 2008 til 2009. Han synes, snakken om skævvridning er overdreven. ”Folk tænker: Bestyrelsen? Er det ikke de der skide bankfolk, der sidder og kun tænker på penge? Men der sidder faktisk ingen bankfolk i bestyrelsen”, siger Mikael Bomholt

Maja Buskbjerg.

Hun kæmper for at få både studerende og forskere på dagsordenen. ”Lige nu virker det på ledelsen og bestyrelsen, som om forskning er vigtigere end uddannelse”, siger Maja Buskbjerg.

retningen, og om retningen er den rigtige”, siger Mikael Bomholt.

Også Maja Buskbjerg mener, det er vigtigt, at se bestyrelsen som mere end bare et blåstemplingsorgan. ”Universitetet har nogle særlige akademiske

Mere end bare blåstempling Mikael Bomholt har dog undret sig over, hvor meget enighed der var i bestyrelsen. Han mener, det er vigtigt med uenighed. ”Det er en god idé at diskutere, om man holder

interesser. De kan ikke kun varetages af et eksternt flertal”, siger hun.

Også rektoratet har en dagsorden, der ikke nødvendigvis svarer til de studerendes. Bestyrelsen ansætter rektor, som derfor ikke har stemmeret i bestyrelsen. Alligevel sidder han med ved møderne, og han kommer med forslag. Som en del af Den Faglige Udviklingsproces foreslog rektoratet, at der blev skåret ned i antallet af studienævn. Det ville eksempelvis betyde, at arkæologistuderende skulle træffe afgørelser om musikvidenskab. Det er ifølge Maja Buskbjerg blot et enkelt eksempel på, at rektoratet ikke altid tænker på de studerendes interesser. ”Ledelsen fokuserer alt for meget på forskning og alt for lidt på uddannelse. Og det kommer jo til at præge en bestyrelse”, siger Maja Buskbjerg.

Tidligere bestyrelsesmedlem Mikael Bomholt understreger, at bestyrelsen er fuldstændig frit stillet til at gå imod rektors forslag. Han har selv presset på for at få de studerendes sag igennem i forbindelse med udvidelsen af universitetets bygninger. Netop rollen som de studerendes talerør er vigtig ifølge Maja Buskbjerg. ”Vi skal råbe dem op og sige: Hey, der er faktisk nogen, der lever med de her beslutninger”, siger hun. 

DET REDAKTIONELLE

DELFINEN

15

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag?

Er du lige blevet kandidat?

Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner?

Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker.

Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster.

Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed.

Få flere informationer på: Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

2225 6015 3162 6209

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

16

TEMA: Fascination THE WORD IS ON YOUR LIPS Sex Magt Mord Muskler Mystik fristelser nyheder design dukker kendte hende ham din stirren dine tanker bleer kicks motion had fødder kunst kærlighed ærlighed Sidney scorer Lee bryster bryster bryster pludselig sagde hun JEG VED IKKE OM DEN SLAGS TANKER ER NORMALE triceps biceps dyre ting kærester singler sko opmærksomhed politik tv teater poesi puls klovneri klapsalver skulderklap penge talent natur byer biler meget sne lidt rock’n’roll SAY THE WORD bedste venner værste fjender flotte fyre smukke kvinder lyse hoveder folk der styrer sort snak kloge ord modeller smykker stjerner Strunge ragnarok von Trier lir whisky Pattinson Robert pengene mig mig mig DØDEN SKAL JO HA’ EN ÅRSAG strip striber tern terninger kort spil sport skam mad kys erigeret penis ad libitum light diet store navne alle de andre livet som sådan ekstremer helte skurke Lassie Lucky Luke lømler landeplager succes succes succes serier seere lyttere beskuere beundrere bejlere kelly steve david donna brandon dylan BOB DYLAN lukkede rum åbne pladser store muligheder små chancer originaler særlinge psykopater FAS-CI-NA-TION WE LIVE ON FASCINATION

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

17

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

18

DET HANDLER OM BRYSTER De var gode i filmene Wild Things og American Pie. I øjeblikket er de aktuelle sammen med Casper Christensen på plakaten til spillefilmen Klovn. Artiklens hovedpersoner (for der er nemlig to) har fascineret og forbløffet deres omgivelser gang på gang.

Det handler om bryster.

H

vad er det, der gør dem så fascinerende?

Selvom undertegnede er kvinde og godt nok indehaver af egne eksemplarer af ovennævnte, mente jeg alligevel, at jeg ville få brug for lidt hjælp til at opklare mysteriet om de bløde kvindelige fordele. Jeg satte mig for at opsøge de i befolkningen, der formentlig får mest nydelse ud af vores hovedpersoner: mændene. I øvrigt vurderede jeg, at en flok lettere berusede drenge ville være at foretrække til afhøringen. For sandheden skal jo høres fra…

Mystik Med et par veninder og en blok under armen tager jeg til fredagsbar. Vi lægger ud på medicin, hvor personlige erfaringer har vist, at der ofte er overvægt af mænd. Kommende læger, that’s is.

Men jeg møder ikke mange medicinstuderende til medicinernes fredagsbar denne fredag. I stedet møder jeg Johnni, Simon og Martin fra maskinmesterskolen. Som eneste kvinde

i selskabet starter vi sessionen med en vis forlegenhed. Fra min side. Drengene tager det med ophøjet ro og et glimt i øjet. Ikke noget der gør mig mindre genert.

Jeg starter lidt forsigtig med det meget enkle spørgsmål: Hvad er det, der er så godt ved bryster? ”Det er instinktivt”, forklarer Simon. ”Det er jo noget, vi har med fra barns ben. Det er det første, vi har set som børn, og hvor vi har fået vores mad fra”, overtager Martin.

Jeg mødte senere Jesper fra medicin og vennerne Rune og Brian, begge fra økonomi. ”Det er super kvindeligt” siger Rune. ”Det er mega frækt,” kvitterer Jesper.

Der er tilsyneladende også noget mystik omkring brysterne.

Jesper fra medicin forklarer: ”Det er noget med det skjulte. Vi kan fantasere om, hvad I gemmer under blusen.”

Søren fra statskundskab er enig. ”I har dem, og det har vi ikke. Det er noget med ikke at kunne få

det, man gerne vil have. Det er fedt, når I overlader lidt til fantasien”, siger han.

Antydningen af formerne under blusen fascinerer mere end et par nøgne bryster. Jeg må indrømme, at mine fordomme er blevet rystet en smule. Jeg troede, at alle drenge ville foretrække nøgne bryster i gadebilledet, men selv på stranden er det tildækkede look et must. ”Det er bedre med lidt bikini end slet ingen”, siger Jesper Til gården eller til gaden Den engelske zoolog Desmond Morris er kommet med et interessant bud på brysternes formål.

Egentlig er brysterne til for, at vores nyfødte børn kan få mad, men de har også et andet formål.

De fungerer som en slags lokkemad. Morris forklarer sin teori med, at da mennesket begyndte at gå oprejst, kunne hannerne ikke længere blive tiltrukket af kvindens numse og udsyn til skamlæberne, hvorfor brysterne har udviklet sig til

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

19

at skulle ligne en .. ja, røv.

Dette fører til mit næste spørgsmål til drengene: Hvad foretrækker I? Røv eller bryster? Svarene kan opsummeres ganske kort: Røv!

Selvom min rundspørge på omtrent 15 drenge muligvis ikke kan verificeres, synes jeg alligevel, at det er påfaldende mange. Jeg tillader mig i hvert fald at konkludere, at det er røven, der tænder.

Ifølge Morris er det jo også på grund af den, at brysterne er blevet til noget seksuelt.

Selvom røven åbenbart fascinerer drengene mest, kunne det være spændende at høre, hvordan en pige med relativt store bryster har det, når hun går ned ad gaden eller møder nye mandlige bekendte. Jeg spørger Maja fra statskundskab, der er indehaver af en D-skål. ”Det kommer lidt an på, hvad jeg har på, men tit kigger de meget. Og uden at de ved det, tror jeg. Det virker i hvert fald tit lidt ubevidst,” siger hun. Hun griner lidt af sin sidste bemærkning og fortsætter, ”man ved jo nok godt, hvad de tænker.

Selvom jeg egentlig godt kan blive lidt selvbevidst og tænke, om de bare tænker; ”Fuck, hun har store bryster”, og ikke andet. Jeg vil jo gerne være mere end bare hende med de store bryster”.

Men Maja skal ikke bekymre sig, for en af de interviewede drenge forklarer, at for ham betyder størrelsen intet. ”Bryster er noget intimt og vil altid være frækt. Uanset hvordan de ser ud. Sådan er det bare. Det er noget meget privat, som hun deler med mig, når vi har sex. Det er det, der gør, at bryster er fascinerende for mig.”

Små, runde og faste med en tokrone på toppen Hvis vi skal generalisere en smule – og det skal vi – så vil de fleste piger gerne have større bryster.

Primært fordi vi tror, at vores kærester gerne vil have, at vi har større bryster. Så er det sagt.

Heldigvis er det endnu en af mine fordomme, jeg kan vinke farvel til. ”De må ikke være for store, så hellere for små”, siger Jesper fra medicin, og uddyber ”de må ikke

komme til at hænge, og de sidder som regel bedre, når de er små. Så er de mere faste, og det er godt.”

Rune fra økonomi er enig, og tilføjer, at ”det er vigtigt, at de sidder rigtigt, og at de er runde. Det er som regel, når de er små, at det er tilfældet.”

Selv brystvorterne er der krav til. Simon fra maskinmesterskolen lægger ud: ”Det mørke område omkring selve brystvorten må helst ikke være større end en to-krone.” ”Aa-ah” afbryder Martin prompte, ”en fem-krone.

En to-krone er jo ingenting. Så udelukker du godt nok mange piger.”

Der ser heldigvis ud til at være håb for os alle sammen. Som et lille ekstra tip fik jeg endda at vide, at en hvid bluse, hvor man lige kan ane en sort bh indenunder, er ”noget af det frækkeste”. Så der er opskriften til næste outfit til fredagsbaren, piger. Enjoy. 

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

20

Jeg har serveret mad med oksekød for min vegetariske søster.

TEMA: FASCINATION

Du er ikke alene, hvis du synes, andres hemmeligheder er fascinerende.

Vi elsker det forbudte og tabubelagte. Nettet er en guldgrube af beskidte bekendelser om alt fra små narrestreger til incest.

TEKST | MARIE AHLBURG

Jeg bekymrer mig ikke om genbrug (Men jeg lader som om jeg gør) Det er nogle af de 500.000 hemmeligheder, folk har skrevet på postkort og sendt til Frank Warren, manden bag fænomenet www.postsecret.com.

I 2004 uddelte Frank Warren 3000 postkort og opfordrede folk til at sende deres hemmeligheder til ham. Postkortuddelingen stoppede, men folk blev ved med at sende hemmeligheder.

På postsecret.com kan du se et udsnit af hemmelighederne. Nogle er humoristiske, andre tragiske, skræmmende og triste. 375 millioner mennesker har indtil videre besøgt siden, der bliver opdateret med nye hemmeligheder hver søndag. Alene i løbet af de 24 timer, hvor jeg har skrevet på denne artikel, har over 500.000 besøgt hjemmesiden. Århusianernes saftige hemmeligheder På www.100hemmeligheder.dk kan man læse hemmeligheder indsamlet i et tilsvarende århusiansk projekt.

Om amerikanerne er mere anstændige, eller om det skyldes censur i udvælgelsen af hemmeligheder, ved jeg ikke, men hemmelighederne på den danske side er endnu mere saftige end på postsecret.com På 100hemmeligheder.dk kan man læse om anoreksi, lykkepiller, søskendesex, tyveri og utroskab Vi tror, det moderne menneske kan tale om alt, men PostSecrets popularitet vidner om, at tabuerne ikke døde. Der er stadig ting, vi ikke kan sige højt. Vi bliver lettede, når vi ser, andre har det ligesom os. Vi har nemlig brug for at vide, vi ikke er de eneste. Når vi læser andres hemmeligheder, føler vi os normale. Både når vi genkender os selv, og når vi læser hemmeligheder, der er så ekstreme, at vi kan sige til os selv, at sådan er vi i hvert fald ikke.

Skygge secrets Professor i psykologi, Henrik Høgh-Olesen, mener,

Jeg tisser i badet at vores interesse for hemmeligheder stammer fra urmennesket, der levede i mindre stammer.

Det hemmelige, det som ikke alle ved, har en særlig værdi i kampen mod andre om ressourcerne. Vores hjerner forstår ikke, at vi ikke har nogen fordel af at kende fremmedes hemmeligheder.

Henrik Høgh-Olesen mener, at vi fascineres af andres hemmeligheder, fordi vi lærer noget om, hvad der gemmer sig i andre menneskers skygge.

Det kan vi sammenligne med, hvad vi har i vores egen skygge.

Vi har trang til at bekende hemmeligheder Henrik Høgh-Olesen tror, at så mange sender hemmeligheder, fordi mennesket er programmeret til at føle skyld og skam, og derfor har en trang til at bekende.

Der er en lettelse forbundet med at dele sine hemmeligheder med andre og ikke at skulle gå med dem alene. Samtidig ved vi, at vi er anonyme, så andre ikke kan bruge det mod os.

Geneviève (navnet er ændret), der har sendt to hemmeligheder ind til PostSecret, fortæller, at det har virket terapeutisk for hende. I begge tilfælde var det første skridt på vejen til at få sagt hemmeligheden højt. ”Det hjalp mig at tænke mine hemmeligheder på en kreativ måde. Jeg kunne bedre forstå dem og indrømme dem overfor mig selv”, fortæller Geneviève.

Høgh-Olesen mener, det har en katarsisfunktion at sende en hemmelighed til PostSecret. Det er med andre ord en måde at afreagere på.

Måske er det ligefrem den skriftestol, vi mangler derhjemme: Det er dejligt at dele en hemmelighed, især når den stadig kan være hemmelig. 

Jeg løftede telefonrøret, mens min far talte med en prostitueret.

Jeg hørte alt.

DELFINEN

Jeg ved ikke, om den slags tanker er normale

Jeg elsker ét af mine børn

21

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

22

VILD MED BLEER Mads er en helt almindelig fyr på 25 år. Når han er hjemme, kan han godt lide at gå med ble. Han tænder faktisk på det.

TEKST | VANESSA SALOME CHRISTOPHERSEN & MARIANNE TRIER JOSEFSEN FOTO | CLAUDINE ZIA

”D

et er ligesom andre fascinationer med hensyn til sex”. Ordene tilhører Mads på 25 år. Han er infantilist. Det vil sige, at han er fascineret af ting, som man forbinder med babyer.

Mads tænder på at have ble på. ”Nogle gange er det hver dag, og andre gange er der pauser imellem”, siger han.

Når han skal tisse, tisser han ofte i bleen, men ikke altid. Bleen giver ham tryghed og gør, at han kan stresse af. Hans fascination af bleer har altså intet med rigtige børn at gøre. ”Man kan måske sammenligne det lidt med at tage en øl, når man kommer hjem fra arbejde. Så tager man måske en ble på i stedet for”, forklarer Mads.

Det er ikke kun derhjemme, Mads kan lide at have ble på. ”At gå ud og handler med ble på. Det kan godt tænde mig”, siger han.

Stjal bleer fra naboen Mads husker stadig den dag, det hele begyndte.

Dengang var han fem år. ”Jeg stjal nogle bleer fra vores genbo, som havde nogle yngre børn. Og så prøvede jeg dem bare”, fortæller Mads.

Dengang vidste han ikke, hvad det var, der drev ham. Han vidste heller ikke, at andre kunne lide at gå rundt med ble på. Han holdt det for sig selv. I starten handlede det kun om tryghed, men senere udviklede det sig til en seksuel fetich. Mads tænder ikke på at lege baby, selvom han har bodystocking og sut, som han har prøvet af. Det er mest bleerne, der fascinerer Mads.

En fetich, der ikke vil dø Det er ikke uproblematisk at være infantilist.

Hvordan siger man lige til sin kæreste: Hey skat, jeg kan faktisk godt lide at gå med ble? Det er ikke let, men Mads valgte alligevel at fortælle det til sin ekskæreste. Til Mads’ store overraskelse reagerede hun positivt, og de fik snakket rigtig meget om det. Det gik endda så langt, at hun var med på at bruge hans fetich seksuelt. Mads har ikke fortalt det til andre. Hvorfor ved han egentlig ikke. Det er jo heller ikke, fordi andre går hjem til mor og far og siger, at de er til lak og læder eller spanking.

Mads har flere gange overvejet at fortælle både familie og venner om det, og måske gør han det en dag. For Mads er det svært. Det har på mange måder været en indre kamp at være infantilist. Han har flere gange prøvet at smide sin fetich ud af

vinduet, og især da han var yngre, var det svært for ham at acceptere, at han er blebarn. Med tiden har han dog lært at acceptere sig selv og sin fetich ”Jeg har det rigtig fint med det i dag. Det er en stor del af mit liv”, siger Mads.

Til middag med ble på Mads har opdaget, at han ikke er den eneste, der er til bleer. ”Når man fandt ud af, at der var flere, var det ret befriende”, siger han.

På forummet diaper.dk er der lige nu 703 medlemmer, og der sidder formentlig flere derude og gemmer sig med deres ble. De er alle sammen forskellige og har forskellige måder at være

23

DELFINEN

Træt

TEMA: FASCINATION

af pasta og

keTchup?

Få 2 billette r til biograf en!

- så kom ind til os!

blebørn på, men på nettet kan de chatte og dele problemer og spørgsmål med hinanden. Mads har brugt sitet til at mødes med andre infantilister. Han har engang mødtes med et ungt par til en snak om bleer over en hyggelig middag. Efter maden fandt de det hyggeligt og naturligt at sidde lidt sammen med ble på. Men selv om Mads har fundet andre ligesindede gennem forummet, føler han stadig, at der er et tabu omkring hans fetich i Danmark,.

Det gør det svært at rejse sig og gå ud at fortælle andre, at man er til bleer. 

Book et møde og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Medbring denne annonce - vi kvitterer med to biografbilletter.

Find din afdeling på sparkron.dk/uddannelse

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

24

‘Fascination’ er ikke blot en dansabel sang af Alphabeat eller Bowie. Vi indretter vores liv, efter hvad og hvem vi finder fascinerende. Fascination handler om sex og magt.

ORD | LINNEA FONFARA FOTO | MARIA MAARBJERG

A

lle fascinationer kan ikke forklares på samme måde. Der er forskel på forelskelse, fascination og fetichisme. Men det er ikke tilfældigt, at vi fascineres af fodbold og celebrities. Professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen forklarer, at fascination af fodbold kan spores tilbage til urmenneskets stammekulturer. Han kalder fodbold en kampsport - en sport, hvor der foregår en kamp mellem hold. Holdets udsmykning, farver, logo og maskot er stammesymboler. Symboler, der udover at vise sammenhold, også er et billede på vores trang til at slutte os sammen i grupper. Det hele kan føres tilbage til urtidens kamp om ressourcer og mager. Mennesket er et socialt, hierarkisk dyr. De øverste i hierarkiet har magten. Samme hierarkiske orden findes blandt stammerne. En stamme bekriger en anden. Den stamme, der vinder, rykker op i hierarkiet og kan selvfølgelig tage for sig af den besejrede stammes midler og kvinder. Sådan foregår det ikke helt i dag, selvom minutterne efter slutfløjt i Parken kunne blive et kønt syn.

Vi tænder på de kendte Øverst i hierarkiet er alfadyret. Alfadyret har magt og parringsret. Man kunne kalde alfadyret førstevælgeren. Henrik Høgh-Olesen begrunder fascinationen af celebrities med, “at vi instinktivt er kodet til at orientere os efter dem, der er højere i hierarkiet end os selv”.

Fra et evolutionært synspunkt, giver det mening at kopiere individer med høj status. Alfadyret er dyret, der som regel avler mest afkom. At følge og kopiere alfadyret kan derfor give større overlevelsesmuligheder.

“Derfor er det essentiel viden, hvad alfadyret gør”, pointerer Henrik Høgh-Olesen. Celebrities er en slags moderne alfadyr De har anerkendelse, stærke ressourcer og gode parringsmuligheder.

Derfor følger vi med i stjernernes liv i de kulørte blade og på nettets gossipsider. Det betyder ikke noget for vores dagligdag, at Brad Pitt er optaget, men fordi han er det, er han ikke på listen over mulige partnere. ”Reality-tv har givet os endnu flere alfadyr og mere kamp mellem dem”, forklarer Henrik HøghOlesen. Tidligere var de, der kom i medierne, kloge, smukke eller meget specielle mennesker. Nu er der

flere medier, og alle kan blive kendte.

“Vejen til berømmelse gik gennem anerkendelse og vidnede om stærke ressourcer. Nu handler det bare om at være kendt”, fortæller Henrik HøghOlesen. Man skal bare være single og kunne feste som dem fra Paradise.

Høgh-Olesen citerer Lily Allens “The Fear”: “And I’ll take my clothes off and it will be shameless/‘Cause everyone know that’s how you get famous.”

Det er lige meget, hvorfor du er kendt, du skal bare være kendt. Hvis du er kendt, kan du omsætte din kendisstatus til parringsmuligheder i nattelivet.

Høgh-Olesen bruger Sidney Lee som eksempel.

Han kan score pigerne, fordi de kan genkende ham fra tv. Han skiller sig ud fra de ikke-kendte.

Fascinerende fallos Den franske forfatter Pascal Quignard forklarer etymologien bag ordet ‘fascination’. Fascination stammer fra det ‘fascinus’, som romerne brugte om fallos. Fascination er stirren på den erigerede penis. En ambivalent stirren, der reflekterer både frygt og usikkerhed, men også manglende evne til ikke at kigge på den. Betydningen kan derfor pege i retning af noget mere fetichistisk, der ofte er seksuelt betonet. Den passer også godt på det voyeuristiske element i reality-tv. Voyeurtingen bliver et pirringsmoment. Det er ægte, det skræmmer, og det får tæerne til at krumme sig sammen. Alligevel kan vi ikke lade være med at følge Amalies udskejelser på skærmen. 

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

25

LØB OG DR SUKKER handler om at udfordre sig selv. Delfinen tog med en flok ihærdige I BLODET Det løbere på træningstur forud for forårets Copenhagen Marathon.

ORD | DITTE VON FINTEL MØLLER OG BIRGITTE SVEJVIG FOTO | ANNE BAY DAVIDSEN

D

et er efterår i Århus. Bladene falder af træerne.

Det regner, og det blæser. Alligevel kan man ikke gå en tur på Ringgaden uden at blive overhalet af et dusin løbere i høj fart. Hvor får de energien fra, og hvorfor gider de overhovedet, tænker du nok en smule fascineret. Det besluttede vi os for at finde ud af en eftermiddag i oktober, hvor vi besøgte en af Århus’ mange små løbegrupper.

Torsdag: 15 Kilometer Klokken er 16.15, og vi står parate foran Friskoparken iført løbetøj og sko og venter på en lille flok unge løbere, som har lovet at tage os med ud på en ”lille nem rute på 15 kilometer.” Vi får kun lov at vente et par minutter, så dukker lederen Marie og fire andre unge piger og drenge op. Alle er klædt i det rigtige løbeudstyr. Vi spilder ikke tiden og sætter hurtigt i gang. Det handler om at holde sig varm.

Marie på 26 år er den eneste af gruppens medlemmer, der har løbet et maraton. Hun er ud af en løbefamilie og har deltaget i mindre løb, siden hun var barn. Med tre gennemførte maratonløb i bagagen valgte Marie at starte sin egen løbegruppe, da flere af hendes medstuderende viste interesse for løb.

Sæson for Maratontræning ”Lige nu træner vi til Copenhagen Marathon. Det ligger midt i maj, så der skulle være en god chance for at nå den rette form inden” råber Marie, da vi svinger ind på Brabrandstien.

Vi følger efter gruppen, så godt vi kan. Det er hårdt for os at tale, mens vi løber, men Marie og de andre ser ikke ud til at have de store problemer.

De småsludrer lystigt med hinanden undervejs.

Vi fornemmer, det bliver en hård tur, så vi vælger at fyre vores spørgsmål af så tidligt på turen som muligt. Hvorfor gider Marie overhovedet løbe maraton? ”Jeg har altid været god til at løbe, men følte ikke rigtigt at jeg kom nogen vegne. Derfor besluttede min storesøster og jeg os for, at vi ville gennemføre et maraton”, fortæller hun.

De trænede og trænede, og i 2004 gennemførte de deres første maraton, som var Copenhagen Marathon. Det krævede seriøs træning. Den sidste halvdel af træningsperioden løb de 10-15 kilometer hver anden dag og en længere tur på 20-25 kilometer en gang om ugen. ”Da dagen for det første maraton endelig kom, gik det bare derud af. Vi fyldte os med druesukker hele vejen for at holde blodsukkeret oppe. Ved de 32 km blev mine ben meget tunge og stive, og jeg følte, at jeg var nødt til at give op. Min søster var dog god til at presse mig, og vi fortsatte,” fortæller Marie.

Tid: 04.08.36 Da Marie når de 38 km, får hun det, man inden for løbeverdenen kalder ”runners high”: Et kick af uanede mængder energi. ”Jeg begyndte at spurte af sted. Jeg ville bare i mål. Jeg anede slet ikke, at jeg havde de kræfter”, mindes Marie, mens hun sørger for, at løbegruppen holder tempoet ud af stien.

Vi møder mange løbere undervejs og overhaler også en del af dem. Det er faktisk en fed fornemmelse, bliver vi hurtigt enige om. Selvom det er hårdt. ”Min samlede tid blev fire timer og otte

minutter,” fortæller Marie og fortsætter: ”Selvom mit mål var at komme under fire timer, kunne jeg alligevel ikke lade være med at tænke: ’Det er løgn, jeg har løbet en maraton, ‘ da jeg krydsede målstregen. Det var det vildeste.”

Efter næsten 10 kilometers løb mod Brabrand, indleder vi den lille løbegruppe på, at vi vil vende næsen hjem til computeren, så vi kan få skrevet vores artikel. Vi takker mange gange for den lille introduktion til maraton, og da vi vender om, råber Marie efter os: ”Vi ses til Copenhagen Marathon næste år.” ”Dream on,” råber vi tilbage. 

Maries maraton tips: Udstyret skal være i orden. Gode sko og et pulsur er vigtigt

    

Find en træningsplan på nettet. Der er mange at vælge mellem Spis mange kulhydtrater. Proteinpulver- og barer er ikke nødvendige Hvil ugen op til maratonet, så dine ben ikke er ømme

Start din egen løbegruppe eller find en på nettet – det er sjovere at have nogen at træne sammen med

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

26

666 klovne på omkring 40 kvadratmeter indhyllet i røg, latter og spiritusdampe. Hvem kan undgå at blive oversvømmet af fascination på Cirkuskroen? Eller måske ligefrem skræmt?

D

a jeg gik forbi Cirkuskroen første gang, ænsede jeg den ikke. Det gjorde jeg heller ikke anden eller tredje gang. Det var først den dag, jeg passerede stedet med en smøg i den ene hånd og en ugidelig lighter i den anden, at jeg virkelig så kroen. Jeg gik forbi det håndskrevne og ærlig talt lidt tarvelige skilt med en falmende klovn som kroens promoter og direkte ind i den største oversvømmelse af fascination længe.

Cirkuskroen er bestemt ikke blevet navngivet ved et tilfælde, om end navnet kunne være mere specifikt. Der er klovne i hver en afkrog! Jeg stod stille med tekoppeøjne lidt for længe, før jeg gik de få skridt op til baren, bestilte en øl, greb en pakke tændstikker og var hooked for altid.

The Holy Fool Klovnen har rødder tilbage til Biblen, hvor Kristus berører fjolset, der så pludselig optræder normal og velovervejet. The Holy Fool fungerer som et symbol på en liminal figur, der lever i grænselandet imellem kosmos og kaos, instinkter og civilisation, endda imellem det gode og det onde. Selvom klovnen kan besidde en sørgmodig og muligvis endda poetisk side, er han mest kendt for sin latterlighed og vanvittige opførsel.

Fælles for alle slags klovne er, at de ikke passer ind i omlæggende strukturer. Måske er det netop derfor, at nogle har sympati for klovne, og måske er det præcis derfor, andre frygter dem.

Klovnehulen Lyden af en rusten latter, terninger der bliver rystet en ekstra omgang og en øloplukker på hårdt arbejde, giver mig lyst til at blive længere, end jeg burde. Stamhundene Cleo og Wagner går rundt og tigger klap. Det er tydeligt at se, at de er vant til at omgås de fleste af krogæsterne.

Klovnene, der hænger fra loftet og står på hylderne, gør på en eller anden måde rummet mindre. Jeg føler mig som et barn, der har bygget en hule og inviteret alle sine dukkegæster. Her

er hyggeligt i den tilrøgede klovnehule, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om jeg ville mene det samme, hvis jeg var her alene. Alene ville jeg sandsynligvis forestille mig klovnen fra Stephen Kings ”Det onde” dukke op imellem de andre klovne med et uhyggeligt tandsæt, blod på samvittigheden og mord som agenda. Føj. Pludselig føler jeg, at de utallige klovne på Cirkuskroen kigger på mig.

Den farlige klovn Klovne er altid blevet fremstillet som onde.

Klovnekarakterer i film som ”Det onde”, ”Killer Klowns from Outer Space”, jokeren i ”Batman” og endda Krusty i ”The Simpsons” har alle været med til at ændre klovnens umiddelbare og ligefremme persona. Men er klovnens onde ansigt blevet skabt af medierne, eller har medierne valgt klovnen som karakter, fordi den i forvejen vakte frygt blandt publikum? Klovnen er upassende følsom.

Han er jaloux, grådig, beregnende, stortudende og højtgrinende. Han reagerer stærkt på alt. Den overdrevne brug af følelsesmæssige impulser er normbrydende, da klovnen stort set altid opfører sig, som han ikke bør, skal eller må. Selvom vi måske ikke kan identificere os med klovnens overreaktioner, kender vi alle hans forskellige følelser i større eller mindre grad. De fleste af os har for eksempel lyst til at bryde ud i latter, når vi ser en fremmed vælte harmløst på cyklen. I stedet spørger vi høfligt til personens fysiske velbefindende. Klovnen skraldgriner bare. Han frister os til normbrud og ekstremitet. Derfor er det måske slet ikke klovnen, vi frygter, men frigørelsen af vores egne undertrykte og upassende følelser?

Den grædende klovn Klovnen er i sig selv et paradoks. Han er ond, god, sørgmodig og glad. Det evige smil sminket på hans ansigt er paradoksalt. Han er ikke munter hele tiden. Den grædende klovn symboliserer ikke bare en todelt personlighed, men også en todeling af

selve livet.

Jostein Gaarder skriver i ”I Et Spejl, I En Gåde”: "Vi græder, når noget er trist. Ligesom vi også gerne fælder en tåre, når noget er smukt. Når noget er morsomt eller grimt, ler vi. Måske bliver vi triste, når noget er smukt, fordi vi ved, at det ikke vil vare for altid. Ligesom vi begynder at le, når noget er grimt, fordi vi forstår, at det bare skaber sig. Klovner er morsomme at se på, fordi de er så gyseligt grimme. Når de tager klovnemasken af foran sminkespejlet, bliver de meget smukke.

Derfor bliver klovner så triste og ulykkelige, hver gang de går ind i deres cirkusvogn og lukker døren hårdt i efter sig."

Vi ved, at der gemmer sig mindre morsomme sandheder bag klovnens evige smil. Sandheder vi ikke nødvendigvis har lyst til at blive mindet om. Også han skal dø. Klovnes påtagede udtryk og paradoksale opførsel determinerer en opmærksomhed, der ikke stemmer overens med vores lykkelige forglemmelse af livets evige paradoks: Livet findes ikke uden døden. Vi ved aldrig, hvor vi har klovnen. Han er ikke til at regne med. Han er som livets kerne – upålidelig, uforudsigelig, ukontrolleret og enormt påvirket af tilfældigheder. Vores kropsvarmende tro på kontrol bliver udfordret i klovnens nærvær. Skræmmende, det er han!

At klovnen symboliserer dikotomien imellem liv og død er måske en overanalyse, men der er en grund til, at de fleste har et deres tilhørsforhold til klovnen. Han kræver fuld opmærksomhed.

Opmærsomhedsiveren, der resulterer i uforudsigelighed og manglende kontrol, gør mange utilpasse måske endda direkte bange.

Hans opførsel minder lidt for meget om livets lunefuldhed eller om de normbrud, der frister. Det lader til, at de har indhyllet sig i klovnenes verden på Cirkus Kroen, når de knapper den næste øl op med et smil af rygertænder og en sætning, vi kender alt for godt: ”døden skal jo ha’ en årsag”. 

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

27

“HER ER 666 KLOVNE HER PÅ KROEN. HVIS IKKE DU TÆLLER DEM DER DRIKKER ØL VED BORDENE MED” FORTÆLLER EN STAMGÆST.

BARTENDEREN VISER SIN TATOVERING AF CIRKUSKROENS LOGO

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

28

FANKULTUR OG FLOKMENTALITET ”Nogle mennesker tror, at fodbold er et spørgsmål om liv og død. Jeg kan forsikre jer om, at det er meget vigtigere end det,” udtalte den legendariske fodboldmanager Bill Shankly engang. Men hvorfor? Hvorfor kaster millioner af mennesker verden over deres ubetingede kærlighed på ét fodboldhold, og hvorfor nærer de et afgrundsdybt had til et eller flere andre hold? Vi tager turen ind i hovedet på en dedikeret fodboldfan.

ORD | SVEND LOKJÆR FOTO | ANNE BAY DAVIDSEN

”Når de taber en kamp, bliver jeg virkelig træt af det hele. Jeg sidder med en følelse, hvor jeg ikke kan finde ud af, om jeg skal blive sur eller bare drikke mig ned. Et nederlag sætter sig, og det sidder i kroppen i mange dage efter.”

Ordene kommer fra Simon Pallesen, journaliststuderende. 24 år gammel, vejlenser af fødsel, men emigreret til Århus. Selvom ordene bliver udtalt med et smil på læben, er man ikke i tvivl om Simons seriøsitet. Man fornemmer frustrationen i stemmen over bare at tale om et nederlag.

På trods af sit østjyske tilhørsforhold har Simon kastet sin kærlighed på West Ham, et mandskab fra London, som havde sin absolutte glansperiode i 1960’erne med enkelte opblomstringer sidenhen, men som i de senere år har fristet en

”

Og efter kampen får man selvfølgelig også en del øl i hovedet. Uanset om kampen skal fejres eller begraves, er det jo sådan, man gør.

tilværelse i den tunge ende af den bedste engelske række. Hvordan går det til, at man dedikerer sig til en klub, der ligger 800 kilometer og en Nordsø fra hjembyen Vejle? ”Det startede, da jeg som 20-årig tog til London for at bo i et år. Min kammerat og jeg bestemte os egentlig bare for at holde med et hold, og så lå West Ham tættest på, hvor vi boede. Jeg blev hurtigt grebet af atmosfæren og intensiteten omkring kampene. Der er noget forførende ved den flokmentalitet, der hersker både på pubben før og efter kampen og på tilskuerpladserne under kampen”, siger Simon Pallesen.

Engelsk mentalitet gør en forskel Langdistanceforhold er sjældent succesfulde.

Alligevel varer Simons forhold til West Ham ved.

Simons forklarer det med den specielle fankultur i pubbernes og kulminernes hjemland. ”Mentaliteten i England er helt speciel. Der holder man med sit lokale hold, uanset hvor meget de stinker! Det er lige meget, om holdet spiller i toppen af rækken eller i røven af 4. division. Det lokale tilhørsforhold er det vigtigste.

Herhjemme holder alle jo bare med Brøndby eller FCK”, siger han.

Stemningen omkring kampene er også helt anderledes i England. En kamp er en begivenhed, der strækker sig over længere tid end blot de 90 minutter, kampen varer. Simon forklarer, hvordan fansenes fællesskab udgør en ligeså stor del af en kampdag som selve spillet på banen. ”En kampdag starter typisk på en pub flere timer før kampen.

Man mødes, synger klubsange, drikker øl og samles med klubben som fællesnævner.

Den stemning fortsætter på

Nyheder

TEMA: FASCINATION

DELFINEN

29

tilskuerpladserne under kampen. Det er en stemning, som skal opleves, for at man fuldt ud kan forstå den. Der er en helt speciel vibe”, forklarer Simon henført og med en passion i stemmen, som antyder, præcis hvilket indtryk mentaliteten i fællesskabet har gjort på ham.

Simon lægger ikke skjul på, at druk indgår som en fast bestanddel af lørdagsritualet. ”Og efter kampen får man selvfølgelig også en del øl i hovedet. Uanset om kampen skal fejres eller begraves, er det jo sådan, man gør”, siger han.

Kærlighed avler had Simon Pallesen fortæller, at den betingelsesløse kærlighed til én klub resulterer i foragt for- og had til en række andre klubber. Det er et had, han også føler, og som han mener er en naturlig del af det at være fodboldfan. ”Som West Ham-fan er Tottenham en af ærkefjenderne. De to klubber ligger geografisk tæt på hinanden, og så har Tottenham også flere tidligere West Ham-folk i staben. Hjemmekampen mod Tottenham ser jeg på stadion hvert år. Det er en kamp, hvor man mere end nogensinde mærker rivaliseringen mellem klubberne. Det er et af de årlige højdepunkter som West Ham-fan”, forklarer han.

Chelsea er en anden klub, som Simon har meget lidt til overs for. Chelsea blev købt af den russiske milliardær Roman Abramovich i 2003, og klubben har med hans penge i ryggen udviklet sig til at være et af engelsk fodbolds absolut bedste hold. At opnå succes på den måde er ifølge Simon foragteligt. ”Hvis man skal have succes på fodboldbanen, skal det gøres gennem hårdt arbejde. Fodbold er ikke kun succesbaseret. Det er ligeså meget et spørgsmål om at opnå succesen på den rigtige måde. Skal man have et godt hold, skal man gøre det ved at udvikle sine egne talenter og gøre dem til storspillere. Der er intet imponerende ved at vinde titler, bare fordi man har nogle Gazprom-millioner i hånden. Jeg vil langt hellere se West Ham ligge i bunden og skabe deres egne profiler på banen, end jeg vil vinde mesterskaber på Chelseas måde”, siger Simon Pallesen.

Hooligans og spånplader for vinduerne West Hams største rival er og bliver naboklubben Millwall. Hadet mellem de to London-klubber bunder i en 100 år gammel konflikt, hvor havnearbejdere fra Millwalls kvarter stjal arbejdspladser fra strejkende arbejdere fra Newham-området, hvor West Ham har deres hjemmebane. Konflikten mellem klubberne eskalerede i 1970’erne og 1980’erne, hvor de to klubber havde Englands mest berygtede hooligans. Da de to klubber spiller i hver deres division, går der flere år mellem, de mødes på banen. Det skete dog i august 2009, hvor hadet mellem dem brød ud i lys lue uden for banen. ”Opgøret mod Millwall var noget af det mest sindssyge, jeg har oplevet.

Alle pubs i området havde sat spånplader for vinduerne af frygt for at blive smadret. På stadion var flere afsnit rundt om Millwall-tilhængerne ryddet, fordi der ellers ville udbryde slagsmål mellem tilhængerne. Banen blev invaderet flere gange i løbet af kampen. Det var ekstremt”, fortæller Simon Pallesen.

Oplevelsen med de to klubbers hooligans var voldsom og et godt eksempel på, at hadet til den ene klub og kærligheden til den anden kan komme ud af kontrol. Simon mener dog, at problemerne med hooligans i høj grad er samfundets skyld. ”Folk, som tager deres klubfølelse ud til de ekstremer, har i forvejen sociale problemer. De er mennesker, som er socialt udsatte, og de ville formentlig opføre sig på den samme måde, selvom de ikke havde fodboldkampene som undskyldning for at slås og smadre ting”, siger han.

Selv om Simon godt kan føle hadet til en anden klub som en naturlig del af fankulturen, er der alligevel grænser. Man hader hinanden, mens kampen står på, men man skal kunne komme overens som mennesker uden at fodboldkulturen fører til vold og hærværk.

Hovedvægten i bogen er lagt på de konkrete lokaliteter, hvor der er tilknyt tet erindringer om fortiden, men også historiebrug og mindekulturen bliver inddraget. Det vil sige de ritualer, mindehøjtideligheder og jubilæer, som har udspillet sig på disse steder. Begrebet erindringssteder omfatter altså langt mere end det rumlige. Medvirkende til skabelsen af et erindringssted er først og fremmest, at der her foregår en fortolkning af fortiden. Det kan ske i form af rejsning af et mindesmærke eller i ritualiseret form på årsdage for begivenheder, der tillægges en særlig betydning. Om en lokalitet bliver til erindringssted afhænger ikke blot af, hvad der her erindres, men også af hvorfor det iscenesættes, hvordan det ”italesættes”, og hvem der tager aktivt del i erindringsprocessen.

Inge Adriansen, ph.d., er museumsinspektør ved Sønderborg Slot.

516 sider kr. 475,-

198,-

Ved efterårssemestrets begyndelse i 1935 (syv år efter, at Aarhus Universitet havde påbegyndt sin virksomhed) stod det første kollegium i Universitetsparken klar til at modtage sine beboere. Derfor fejres i september 2010 parkkollegiernes 75-års jubilæum - bl.a. med udgivelse af en bog skrevet af en tidligere kollegianer, tidligere rektor Henning Lehmann.

Bogen hedder Leopardspor, fordi den tager udgangspunkt i en kollegianersang, hvori man i 1948 fejrede genopbygningen af de fem første kollegier ved at udbring en skål for ´de sex leoparder på rad, de Bacchi gule katte på bakken´. Flere kollegier, og navnlig Kollegium IV, var blevet bombeskadet under krigen og man byggede nu Kollegium VI. Lehmann tilstræber at finde forskellige typer af spor efter de seks leoparder og de senere tilkomne tre geparder i Universitetsparkens østside 130 sider

kr. 148,-

Læsestativ i solidt egetræ

kun kr. 198,-

Stakkevis af viden

Stakbogladen

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

DELFINEN IN ENGLISH

DELFINEN

30

Saturday, the 2nd of October, the student’s house of Aarhus University celebrated their very own Oktoberfest. Many of you might have been there. For those of you who haven’t dared to cross the path of the Studenterhus, here is a brief description of what will probably be known as a more than great party from now on.

WORDS | IRIS BARBULESCU

Though the event started at 9 PM, by 9:30 everybody managed to make themselves at home. Those who were still waiting at the entrance queued anxiously while probably trying hard not start dancing. I know I was. Walking in, I noticed plenty of the students I had met during the Intro week. Some seated on the long rows of benches and some dancing next to the stage. All of them holding up giant jugs of beer picked up at the entrance. And let me tell you, drinking from those jugs was a constant exercise of strength and perseverance, an exercise we were all happy to oblige, given the considerable amount of hands raised in cheer and the endless line of youngsters waiting for beer.

The atmosphere was, as Danes would put it, “hygge”-ly, and the designated word of the evening would probably be “skål”. At least if you take it by numbers.

And while the DJ did a wonderful job in luring even the shyest of students onto the dance floor, I especially enjoyed the friendly damsels and gentlemen in lederhosen who mingled and danced and entertained us throughout the evening.

As the party went on long into the night, I left with a thought: how would it be if I spoke with the people that made this happen, and gave you a piece of their mind? So, days later I went ahead and met with Anne Thorø Nielsen, director of the Studenterhus, for a friendly chat Is this the first edition of Oktoberfest held by the Studenterhus?

“Yes, our former location did not allow us to have events that require such wide spaces. Now we have more logistical freedom and we are trying to make the best of it.”

How did the idea for such an event occur to you?

“First of all, we want to encourage international students to participate and integrate themselves in the social life of the university. That is why we have internationally-themed activities and parties throughout the year. Our international group is working hard for them.

And secondly, when we saw the hall room of the Student house, we just thought ’this would be perfect as the Oktoberfest tent. The decorations and long rows of tables just naturally fit in.’ It just had to be done.”

Was it hard to prepare and organize the event?

“No, the event itself was not hard to set up. We have many dedicated and helpful volunteers. Decorating the big hall and cleaning it up after the party was, however, more of a challenge. “ I noticed the traditional costumes…

“Yes. We had some of our volunteers wearing the lederhosen for the evening.

But the surprise of the evening was that there were other groups of people who brought their own German traditional costumes. That was quite unexpected.”

Will there be an Oktoberfest next year?

“We surely hope so. I mean, we think this year’s party was a success. Therefore we feel encouraged to have it next year too.”

What are the next international events at the Student House?

“We will be having the Halloween party on 30th of October. We have been celebrating Halloween for the past few years at the student house, so it became quite the tradition. There will be carved pumpkins, live music and, of course, a dress code.

And come December, we will have the Christmas dinner, probably in the first days of the month, so that the international students will be able to attend before going home for the holidays. This will give the new foreign students the chance to see what customs and traditions are practiced by the Danes.

Of course, all the students of Århus are invited to these activities and it is nice to see so many of them show up. They represent a good chance for the Danish and international students to mingle, interact and get to know each other.” 

DELFINEN IN ENGLISH

DELFINEN

31

7 reasons to visit Aarhus film festival: If you want to watch movies for free…

All of the screening at Aarhus film festival is free of charge. You just need to book a ticket in the cinema in order to ensure your place at the movie saloon.

If you are an international student…

Most of the movies are in English or with provided subtitles.

If you are fan of serious documentaries…

The festival offers an inside look in the different controversial aspects of human life such as migration, techno body, radicalism, underground, genocide and erosion. One of the highlights is the documentary “Enemies of the People” (2009)

by Thet Sambath & Rob Lemkin. The film tells the story of the genocide in Cambodia. The journalist Thet Sambath lost his parent in the Killing fields.

Years later he investigates both the simple soldiers and high political leaders for the reasons behind the genocide of the killed party members who were considered ‘Enemies of the People’.

After the movie there is going to be a special seminar organized in cooperation with Amnesty International. The journalist and author Mette Holm will share her vast knowledge of the UN International Court working in Cambodia during the period covered by the film.

If you are fan of the good old beer…

You can join “Drink the film” at Slagtehal 3 on Friday, 12 November, where you can chill out to the sounds of nice music and discuss the latest impressions of the festival with other film fans.

If you love swimming…

You can jump into the pool and in the same time enjoy selection of “waterproof” and exciting short films on the one of the signature events of the festival “Swim the film” on Thursday November 11 at Gellerupbadet.

WORDS | DOBRIYANA TROPANKEVA PHOTO | CLAUDINE ZIA

T

hree degrees Celsius, freezing wind and considerable amount of raindrops. I suppose this would categorize the Danish autumn perfectly. This kind of weather would also keep most of the people staying “hyggelig” back home. But Friday October 15 is a special date for Århus. The city is celebrating the “Night of culture” and the streets are flooded with people. The crazy autumn weather is just an extra challenge for the team behind the event “Walk The film”. The idea for this project is to screen open air short films using walls of different buildings in the Århus city centre as screen. The audience is walking together with the films from one place to another. The peculiar weather is not stopping the determined organizers.

They use quite inventively a baby-carriage to transport and protect the projector from the shower and screen the movies in the rain.

“Walk The film” is merely the prelude for a much bigger event: Aarhus Film Festival ( November 12-14), which presents a unique selection of the most awarded documentary and short movies from around the world. The festival’s director, Karen Rais-Nordentoft chose for this year motto the title “Reframe reality”, underlining the strong message that the selected movies share. 

If you like live music…

Join “Rock the Film” on Thursday November 11 at Voxhall. The evening will start with the movie Taqwacore, dedicated to Muslim punk rock. After that there will be a live performance by the Danish rock band The Bang Bang Brain.

If you want to escape from the raining autumn…

Enjoy “screenings in the rain” and hide in some of the cinemas of Aarhus film festival on the November 12-14.

32

Den Århus-baserede kunstner Søren Behncke har i de seneste år gjort sig bemærket med sine papskulpturer. Behncke går under aliasset ”Papfar”. Udover sine papskulpturer står han bag en række gadeaktioner, hvor byrummet forskønnes med forskellige papværke, der kommenterer omgivelserne.

Delfinen har mødt ham i atelieret til en lille snak om kunst, papsvaner, ølaber og guldhorn.

ORD | CHRISTIAN SALLING FOTO | PETER FUNCH, MIKKEL AMBY, MØSTINGS HUS, SØREN BEHNCKE

V

i sidder en torsdag formiddag i oktober i Sørens atelier i Århus. Diktafonen er død, men solen skinner og kaffen er dejlig varm, så den gode stemning skal ikke spoleres af den slags tekniske vanskeligheder. Der er ikke forberedt noget som helst. På spørgsmålet om, hvordan vi skal indlede interviewet og på en eller anden måde få snakket lidt om hans værker, lægger en veloplagt Søren Behncke derfor ud in medias res med en lille anekdote: ”For nogle år siden skulle jeg udstille på Møstings Hus. Bygningen er den her gamle klassicistiske slotsagtige tingest med en anlagt sø foran. Jeg valgte at tage udgangspunkt i stedet og besluttede mig for at bygge denne her kæmpe svane i pap, som skulle stå og spejle sig i vandet.

Det er jo et ret klassisk motiv i billedkunsten. I familie med hjorten ved skovsøen. Pap har to naturlige fjender: ild og vand, og noget af det interessante sker, når pappet kommer i forbindelse med netop de elementer og begynder at reagere på dem. Så jeg havde en ide om, at svanen skulle stå der og lige så stille gå i forfald. Inspirationen kom fra H.C. Andersens ”Den grimme ælling”, hvor jeg så bare ville fortsætte fortællingen derfra, hvor han slap den. Altså fra hvor svanen var ung og smuk, til den bliver gammel, forfalder og dør.

Nuvel. Jeg får i hvert fald bygget denne her ret store svane på størrelse med en lille personbil. Og som man i øvrigt kan håndtere som en anden Pippi Langstrømpe, der bærer på sin hest, for noget af det fine ved pap er jo, at det næsten ikke vejer

33

34 Der havde jeg gerne set, at nogen var brudt ind på museet og havde stjålet paphornene og måske lavet dem om til genbrugspapir eller sådan noget i den stil. Det var værket bestemt ikke blevet dårligere af, selvom køberen nok ikke ville være helt enig.

noget. Man kan uden større besvær tage denne her svane og drøne rundt med den i strakte arme.

Min kammerat, der er fotograf, havde lovet at komme og tage nogle billeder af udstillingen, men da han dagen efter ferniseringen, der vel har været en fredag eller sådan noget, kommer med sit kamera, er svanen forsvundet. Der vækker selvfølgelig en del opstandelse, og det ender vist også med en politianmeldelse. Jeg skal da også gerne indrømme, at jeg ville give min højre arm for at have set ordensmagtens ansigtsudtryk, da de inde på politigården modtager en anmeldelse om en forsvunden, to meter høj papsvane.

Svanemordet Nå. Kammeraten bevæger sig hjemad med uforrettet sag. På vej hjem passerer han Frederiksberg rådhus, som på daværende tidspunkt er under renovering. Og dér, 10-20 meter over jorden klemt ind i stilladset, står svanen sørme med underlig brækket hals og kigger på folk nedenfor.

Det har tydeligvis været nogle ølaber på bytur, der er kommet forbi og har set den her enorme svane stå og kede sig. Sådan én skal da med på tur, ikke? Og jeg må da indrømme, at det nok ikke har været noget helt dårligt syn med fire-fem gutter, der dingler af sted med kæmpesvanen på slæb for sidenhen at kravle op i det her stillads og deponere den i nattens mulm og mørke.

Min ven ringer så og får udstillingsstedet til at kontakte rådhuset. Kort efter tropper to rådhusbetjente så op som sådan nogle andre Kling og Klang-lignende typer med svanen under armen.

I sandhed et syn for guder.

Weekenden efter er den så gal igen. Denne gang ender svanen sine dage i søen. Har du set de der gør-det-selv-mekaniker ”Kend din Fiat”-

agtige bøger, hvor man ligesom kan se enkelt komponenterne spredt ud? Man skal forestille sig svanen ligge og flyde rundt, mens pappet ligesom allerede er gået i opløsning, og de her strimler og strukturelle fragmenter hænger og svæver i et vægtløst rum.

Pointen er, at tingene udviklede sig eller indviklede sig, om man vil, i en anden retning, end jeg havde regnet med. Det blev ikke det værk, der legede med vand, som jeg troede, det skulle.

Eller i hvert fald ikke på den måde, der oprindeligt var intenderet. Det var ikke umiddelbart tanken, at svanen skulle blive til sådan en gang papsvanemos. Men historien om svanens død er blevet langt mere spændende end den skulptur, jeg havde forestillet mig.

Det er den her uforudsigelige forgængelighedshistorie, som tiltaler mig meget ved papværkerne. Altså: Man ved ikke helt, hvordan tingene vil udvikle sig. Ofte bliver det meget mere interessant, end man nogensinde kunne have planlagt sig frem til. Og det er jo også et grundvilkår, når man arbejder med pap som materiale. Altså: det holder jo ikke skide godt, haha. Det eneste, jeg ærger mig over, er, at jeg aldrig fik det der Kling og Klang billede med betjentene og den halshuggede svane. Det havde virkelig været kronen på værket i fotoserien.”

For forgængeligt til museumfolk Søren Behnckes produktion dækker dog andet og mere end papskulpturer. Med en fortid som grafiker i bagagen producerer han også malerier, collager samt forskellige tryksager. Men det er med papskulpturerne, han for alvor fik sit gennembrud. ”Der er selvfølgelig en forskel på de ting, jeg laver til museer, og så papfaraktionerne ude i byen. De ting, der bliver solgt på et galleri eller

bliver udstillet på et museum, er jo anderledes tempererede end de værker, der foregår ude i ”den virkelige verden”. Pap er et meget forgængeligt materiale, hvilket gør det til en udfordring for museumsfolkene, De har jo en lovmæssig forpligtelse til at bevare værkerne, når de først er kommet på museum.

Stjæl min kunst De kunstneriske foræringer kommer, når tingene får lov at leve helt deres eget liv, og man ikke helt ved, hvad der sker. Jeg lavede for eksempel de her kopier af Guldhornene i pap, som blev solgt til en samler og sidenhen udstillet på Aros. Der havde jeg gerne set, at nogen var brudt ind på museet og havde stjålet paphornene og måske lavet dem om til genbrugspapir eller sådan noget i den stil. Det var værket bestemt ikke blevet dårligere af, selvom køberen nok ikke ville være helt enig. I dag er mine paphorn jo faktisk stadig, de eneste originale horn der er tilbage.

Men altså, der er jo en vis konflikt imellem det her med at lade tingene ske uforudsigeligt på gaden og så den etablerede kunstinstitution med gallerier, museer og samlere, hvor markedsværdien spiller en meget større rolle. Som kunstner er man jo nødt til at forholde sig til, at det er et kommercielt marked. Man vil jo også gerne leve af det, man laver. Men der skal jo både være plads til at lave den slags ting og så de her gadeaktioner, som ikke på samme måde har kommercielt potentiale. Jeg bilder mig selv ind, at der også sker noget med, den måde folk forholder sig til værkerne på, når de netop er lavet for at være forgængelige og dermed ikke rigtigt kan kommercialiseres. Og også i den forstand er pap jo pragtfuldt at arbejde med. Det koster ikke rigtigt noget.”

Telefon: +45 86 88 88 19 Klosterport 2 • 8000 Århus C

CANTINA

3 retter for 200,Cantina er det spanske ord for ”folkekøkken” – et sted hvor maden er velsmagende, robust og ikke mindst skabt af de friskeste råvarer.

CANblaus Cantina har plads til 200 spisende gæster, som kan nyde en fastlagt menu, stærkt inspireret af det catalanske bondekøkken og hvor 3 retter serveres for kun 200 kr.

Nyd en kande ægte kold sangria eller husets egne importerede rød- hvid eller rosevine til kun 250 kr. for en liter.

Menuen i Cantinaen skifter 3-4 gange om måneden, se den nuværende på www.canblau.dk og bliv inspireret af de aktuelle menuer når de skifter.

Cantinaen åbner hver dag kl. 18.

% 5 2 at inaen.

t b Can ldigt i a n r r inge af gy

e hele regnvisning t n de t på rem s.

e F u aba pas. kræv r t r e S dent ke ta kort tu ik udie % s derer st 5 2 u l k In

Besøg også vores Tapas Bar Læs mere på canblau.dk

36

1 2 3 4 STOPPER, PURPUR JAIPUR BEGYNDER Der er noget nærmest enestående ved at gå til en koncert, hvor man ikke kender de bands, der skal spille. Alle potentielle forventninger flagrer forvirrede rundt, for der er intet at holde dem op på. Man har måske hørt dem omtalt – kort – og kan huske, at det var positivt. Så det eneste, man har på forventningshorisonten, er, at nogen ude i verden godt kan lide dem (Hvem det var, og hvorfor har fortabt sig i nattågerne).

Ok. Helt på bar bund gik aftenens anmelder ikke til koncerten, men tre sange per band på MySpace kan næppe siges at give det store kendskab. Det er lidt som at smage forretten og bagefter at skulle udtale sig om hele den syvretters menu, som den lille velgarnerede ærtefidus repræsenterede.

Det er en indgangsvinkel. Og en genreindikator.

Aha, ørene stilles ind på den i stigende grad bredfavnende term ”indie” – og så af sted.

Purpur Jaipur Galten anføres som hjemstavn, men lyden og inspirationen må siges at være hentet noget længere vestpå – lad os kalde det England.

Musikalsk kan Fleet Foxes tages i hånden på en rejse 40-50 år tilbage i tiden, og så er vi ved at være der.

Guitarer, trommer, bas og en herlig hulens mængde vokalharmonier er kvartetten Purpur Jaipurs setup. Fine nedtonede melodier, der primært bæres af enkelte guitarfigurer med stor lyd på en bund af tunge, dynamiske og spartanske trommer. Purpur Jaipur fangede hurtigt publikums opmærksomhed på ganske uprætentiøs vis. Det helt simple i deres udtryk er klart deres force. Det lader melodierne stå forrest i lydbilledet, og deres stemmer er sunget godt ind på hinanden. Vi får små øjeblikke af magi, når stemmerne smelter helt

sammen i smuk harmoni.

Man kunne dog godt ønske sig, at der var mere bandkemi på scenen. De fire medlemmer stod relativt stationært hver for sig. Det skal ikke lægges dem til last, men de fremstod ikke som en helhed, hvilket sært kontrasterede det sammenspillede udtryk i musikken.

Desværre mistede Purpur Jaipur lidt taget i publikum omkring halvvejs i koncerten, hvor de spillede den, om man så kan sige, mere rockede del af deres repertoire. Numrene holdt ikke samme niveau, som de lagde ud med, og udmeldingen ”vi har aldrig spillet så lang en koncert før” må siges at være... ja, sigende. Efter alt at dømme er materialet endnu ikke til en længere koncert, men det er forhåbentligt kun et spørgsmål om tid.

Purpur Jaipur fik dog taget i publikum til sidst.

Snakken blandt publikum fortonede sig noget, og fokus var igen fortjent vendt mod scenen.

1234 1 2 3 4 er i gang med deres afskedsturné, hvilket aftenens koncert også bar præg af. Bandet, der musikalsk placerer sig i et melankoliinfiltreret indiehjørne, blander blandt andet Joy Division-mørke, Interpol-stringens og Blondiediscotrommer. Resultatet er svært appetitligt, når forsanger Rune Hedemans ubesværet lader sin mørke vokalklang flette sammen med et melodisk og ganske dansabelt lydbillede. Samtidig indtog han, med hvad der forekom som en vis tilbageholdenhed, scenen som det mest naturlige i verden.

Det var et velspillende band, der gik på scenen.

Og heldigvis også et band, der havde materiale til at bære en hel koncert. Fokus placerede sig helt naturligt på forsangeren, der nonchalant

slentrede rundt på scenen og tog en tur nede hos publikum. En af de sange, hvis titel blev hængende hos undertegnede, var den durkdrevne ”Sjöwahl og Wahlöö”, der stod tilbage som et af koncertens højdepunkter.

Bandet holdt generelt et højt niveau, både i forhold til at sende musikken udover scenekanten og få fat i publikum men så sandelig også i sangskrivningen. Der blev disket op med den ene sang efter den anden, hvor man som nyintroduceret tænkte, at et genlyt ville være helt på sin plads.

1 2 3 4 var denne aften et band med en mission om at skabe en intim stemning, så der kunne blive sagt ”farvel og tak”. Missionen lykkedes, og publikum - der efter alt at dømme bestod af fans, der også gerne ville sende et ”farvel og tak” den anden vej – var med fra start til slut. Der var ingen snak at spore, men derimod let dansen.

Men, som sidemanden pointerede, var det også lidt som at være på den første date, hvor daten straks deler ud af sit inderste. Man blev placeret midt i en intimsfære uden at have det mindste kendskab til nogen eller noget – og man fik en fornemmelse af at være inviteret til at bryde ind i en situation, hvor man ikke helt skulle være.

Situationsmærkværdighed til trods må man også give 1 2 3 4, at de formåede at skabe denne meget intime atmosfære, men desværre tangerede det lidt en lukket fest.

Når det er sagt, så var der ganske enkelt tale om en god koncert med et velspillende band, hvis sange ligger vel over gennemsnittet af meget andet, der kravler rundt på hitlisterne. Så missede man 1 2 3 4 som liveband, kan man gøre sig selv en tjeneste og investere i deres album. Og måske håbe på en gendannelse engang i fremtiden.

37

var på mange punkter forud for sin tid, men han nåede aldrig at blive krediteret for det. Georg og Edvard Brandes nægtede konsekvent at tillægge ham nogen som helst betydning. Manglen på anerkendelse skyldes, at han modsat de andre toneangivende kulturradikale aktører på den litterære scene var kulturkonservativ. Ja, ligefrem redaktør på den borgerlige avis Dagbladet.

I ”Jason med det gyldne skind” (i titlen stilles datidens occidentalisme til skue) møder man

I

samarbejde med Kunstrådets litteraturudvalg er Vilhelm Topsøes hovedværk fra 1875 netop blevet genudgivet i en tekstkritisk og kommenteret udgave. En genudgivelse, der skal applauderes for sine kulturbevarende og -formidlende egenskaber.

Med sit hovedværk præsterede Vilhelm Topsøe at gå det moderne gennembrud i bedene. Han

den danske læge og ingeniør Hastings, der igennem en årrække har forsøgt at gøre sin lykke i Indien. Bogen indledes med en symptomatisk allegori, der koncist formår at ramme datidens brydningsfelter, her udbasuneret i skibsturen mod Europa, hvor Hastings befinder sig midt i en polariserende diskussion mellem det britiske aristokrati og det franske bourgeoisi.

Man fornemmer allerede de spændingsfelter, Topsøe, som en af de første, søgte at beskrive.

Efter den indledende beskrivelse af den nye verden følger vi Hastings tilbagevenden til den sociale kontekst, han var en del af før afrejsen.

Der er på mange måder løbet meget vand i åen i mellemtiden. Hastings gamle skolekammerater er, som perspektiv til hans hårdt erhvervede

BURIED LÆGGER LÅG PÅ E

fter fem minutter i selskab med Buried får man en uudholdelig trang til at komme ud.

En trang, der både er filmens styrke og svaghed.

Buried er, som film er færrest. Som tilskuer flytter man sig ikke ud af stedet på noget som helst tidspunkt. Det betyder ikke, at filmen ikke flytter sig, men det gør det svært at få en fuldkommen filmoplevelse, uanset hvor anderledes og interessant filmprojektet er.

Filmen introduceres i bælgragende mørke ved en mands stønnen og klynken. Da manden efter noget tids fumlen får fat i en lighter og tænder den, ser han til sin forfærdelse undersiden af et kistelåg og indser, at han er levende begravet.

Efter en del panisk råberi finder vores hovedperson en telefon. Han ringer til alarmcentralen i USA. Vi bliver her bekendt med, at mandens navn er Paul Conroy. Han er lastbilchauffør i Irak, og at han er åbenbart blevet kidnappet og begravet af nogle vrede irakere. Conroy ringer dernæst frustreret rundt til adskillige andre. Blandt andet FBI, sin kone og militæret. Kidnapperen har nemlig telefoneret Conroy og fortalt, at hvis ikke løsesummen på ”five million money” bliver indfriet, må han acceptere sit irakiske gravsted. Conroy får adskillige andre ting

at se til nede i kisten, og fordi man netop tilbringer hele filmen under jorden, mærker man de nerver og frustrationer, en levende begravet må have. Det er også grunden til, at filmens skildring af forholdet mellem det udsatte individ og det kyniske bureaukrati er så vellykket og virkningsfuldt.

Men hvor er det lang tid at tilbringe med den samme person i den omtrent samme situation.

Efter pointen om, hvor ubehageligt det må være at ligge dernede, er feset ind, fiser filmen ud.

Burried er heldigvis ikke helt humorforladt, og der er nogle komiske afbræk, der letter den nervøse grundstemning i filmen. Flere gange sættes Conroys absurde situation op imod almindelige menneskers stille hverdag hjemme i USA, og ironien virker ligeså godt, som den er tiltrængt.

Det udligner dog ikke den lidt trivielle situation i kisten. Filmen får meget ud af sin idé om det klaustrofobiske mareridt, men når filmen er slut, sidder man alligevel tilbage med følelsen af, at der manglede et eller andet. På trods af de mange sindrige effekter, der bærer filmen langt hen ad vejen, og som alt i alt gør Buried til en ganske udmærket film, lægger filmens basale idé desværre også låg på sig selv.

driftskapital, blevet formuende. Heri ligger en ironisk dissonans mellem romanens titel og Hastings faktiske situation. Forandringerne til trods indleder Hastings et erotisk forhold til den aldrig realiserede barndomskærlighed, der dog nu er blevet gift med et af hans formuende og gode bekendtskaber. Vi bevidner et trekantsdrama, hvori driftskapitalen får to betydninger.

Gennem dramaet tager Topsøe afstand fra dannelsesromanens åndsliggørelse af forholdet og tager derimod, som der kort tid efter skulle blive god tradition for, det ubevidste til indtægt for forholdet. Det psykisk tærende forhold driver Hastings til Jylland, hvor han i splittelse må redefinere sig selv under overvejelse af jagten på det gyldne skind.

Jason med det gyldne skind er en god roman, der fungerer som et rammende tidsbillede på tiden lige inden det moderne gennembrud. Samtidig er bogen interessant, fordi den indledte det moderne gennembrud, men blev afvist som dilettantisk i et politisk forsøg på at henvise romanen til glemslen.

Dermed har personer, der tager ”det moderne gennembruds mænd” for pålydende, fået en chance for at udvide deres horisont. En chance, der bør benyttes. 

38

wild as the wind R

ORD| LINH LE

MICHELLE EISTRUP

olige om dagen, vilde om natten er hestene, hvilket kunstneren Michelle Eistrup gennem sin installation af fotografier, videoprojektion og lydcollage indfanger godt men overfladisk.

Udstillingen på Galleri Image viser den skarpe kontrast mellem dyrenes adfærd om dagen og om natten. Særligt er Michelle Eistrup optaget af to dele af hestenes ’rejse’: Turene til stranden og turene ind i natten. I centrum er fotografierne af en flok heste i et åbent strandterræn på Læsø, taget i dagtimerne, hvor de nærmest indgår i skulpturelle formationer. Hvilende og majestætiske.

at indfange fandenivoldskheden med snapshottet af en hvid hest, der stirrer lige ind i kameraet med sine isblå, hjemmesøgende øjne. Billedet er i virkeligheden sammensat af tre fotografier: Et af nattehimlen, et af hesten ude i skoven og et af hesten på stranden. Kombinationen giver beskueren et indblik i den ’rejse’, Eistrup er så fascineret af. Eistrup fortjener store klapsalver for værket, men det er desværre det eneste værk, der gør det værd at besøge Galleri Image. Man længes efter flere fotografier af dyrene i aktion om natten.

Fotografierne er i lyse nuancer. Nærmest drømmelignende. Beskueren genkender med det samme den velkendte, rolige oplevelse af en tur på stranden. Desværre ligner fotografierne hinanden, hvilket gør dem kedelige at se på i længden. Det er en skam, at de fylder halvdelen af udstillingen.

Fotografierne af nathestene er nemlig langt mere interessante. Når natten falder på, tager vildskaben over. De hurtige, sprælske bevægelser ikke er til at kontrollere og næsten umulige at fange med et kamera. I billederne efterlades konstant spor af skygger fra de tidligere bevægelser. Eistrup formår

Her ligger det uudnyttede potentiale gemt.

s aga

M

ere

in.

dk

n - mTS og rist R ine ch e l f med HgUen Anti d p å rview stillin

t u r tort inteaterfore te .s bl.a e af s Læ eldels anm

kul

GODTER TIL DE HÅRDE TIDER

SPIL TIL FORELÆSNING V

i kender det allesammen: Forelæseren har tilsyneladende glemt alt om den lille ryge/ tissepause. Dydsmønsteret på første række insisterer på at åbne en længere debat om, hvad en poststrukturalistisk tilgang ville gøre for stoffet.

Det hele resulterer i, at din koncentrationsevne kommer på hastigt tilbagetog, og noteskrivningen får præg af samme kvalitet som et Hanne Vibeke Holst-værk. Mange af os har nok oplevet, at musen helt af sig selv finder hen til Windows-ikonet ”spil” på laptopskærmen foran os. Men hvilken en af de udødelige Windows-klassikere er bedst?

Skak Skak er et af Windows’ mere avancerede spil. Du får både 3D-grafik og varierende sværhedsgrader.

Selvom det lyder umådeligt fristende, er en ordentlig skakduel desværre både lang og koncentrationskrævende. Det kan nemt føre til, at

du misser resten af forelæsningen. Skak er desuden et intellektuelt krævende spil, som i virkeligheden er det stik modsatte af, hvad man har brug midt i en kedelig forelæsning.

Dog vil jeg ikke dumpe spillet helt, da det bestemt kan bruges til at imponere sidemanden.

Modsat 7-kabale signalerer skak nemlig intellektuelt overskud.

Minestryger (testvinder) Minestryger er uden tvivl det perfekte forelæsningsspil. Det er underholdende og endda lidt adrenalinfremkaldende, da selv den mindste fejltagelse betyder, at det hele sprænger i luften.

Spillet får også point for at have forskellige sværhedsgrader og for at vare så længe, at man får et lille pusterum, men så kort at man højst sandsynlig ikke går glip af en central del af forelæsningen.

Hjerterfri Kortspillet, der hos de fleste udløser nostalgiske minder om regnvåde dage med familien i sommerhus. Desværre er det ikke blevet mærkbart sjovere, end det var dengang, man var 10. Et fint touch er dog, at man kan omdøbe sine 3 elektroniske modstandere. Så hvis du savner barndommens ferier med tante Berrit og farbror Ejner, kan du her genskabe lidt af magien.

Mahjong Mahjong er et avanceret kinesisk brætspil, der faktisk er ganske underholdende, når man lige har regnet den ud. Mahjong bevirker også, at du hurtigt får lært de kinesiske talskrifttegn fra 1-9.

Det ved man jo aldrig, hvornår man får brug for.

Selvom spillet både vinder på sit multikulturelle islæt og sin underholdningsværdi, er det lidt for langt til at være det perfekte forelæsningsspil.

SLÅET HJEM

Rydningen af Brorsons Kirke bringer politibetjenten, Bjørn, i et etisk dilemma...og det bliver ikke bedre af, at privatlivet ligner en slagmark.

»

GROTESK AKTUEL DRAMATIK FRA KATAPULT

ORD| MARIA MAARBJERG

FACE PÅ FILM

4. - 20. NOVEMBER

5. NOVEMBER...

D

STAND UP MAGNUS BETNÈR (S) Livets Ord. Mød Sveriges svar på Anden. 90 hæsblæsende minutter hvor intet er helligt!

Showet foregår på engelsk.

»

FOR FØRSTE GANG I ÅRHUS!

»

avid Fincher, som står bag Fight Club og Seven, har instrueret filmen, der er baseret på bogen ”The Accidental Billionaires” af Ben Mezrich om netværksfænomenet Facebook. Til hovedrollen har han valgt Jesse Eisenberg, der spiller supernørden Mark Zuckerberg, Facebooks grundlægger. Plottet er som sådan ganske banalt. Den unge Zuckerberg har grundlagt en succes.

Spørgsmålet er, om ideen til den er hans egen eller stjålet fra nogle medstuderende, som nu har slæbt ham i retten og kræver en del af kagen. Filmen er ganske enkelt, hvad man ville kunne betegne som en klassisk amerikansk advokatfilm, hvor der er flere uenige parter, der hver giver deres version af forløbet. Det hele afbrydes af flashbacks, der understøtter deres udsagn. Samtidig rejser filmen moralske spørgsmål om værdier her i livet, om vigtigheden af venskaber, og om hvad penge kan gøre ved de førnævnte venskaber. Dertil kommer den obligatoriske ulykkelige kærlighedshistorie, der efter nærmere research viste sig ikke at være helt i tråd med virkelighedens Mark Zuckerberg.

Plottet er set før. The Social Network skiller sig til gengæld ud ved at skildre den negative side af Zuckerberg. I stedet for en film med en helt, der må kæmpe en uretfærdig kamp mod de onde overmagter, som plakaten antyder, skildrer den mennesker med både dårlige og gode sider. Man sympatiserer ikke med en specifik karakter. Desværre tangerer rollerne til tider det stereotype. Af og til kan det endda virke som en parodi, hvilket gør filmen utroværdig. Det er lidt en skam, da det absolut ikke er skuespillet, der fejler noget. Uden behov for den helt store make-over spiller Eisenberg virkelig definitionen af en nørd. Karakteren er så nørdet, at man tilnærmelsesvis sidder og bliver irriteret på ham.

Det, der gør The Social Network så interessant, er dens vedkommenhed og aktualitet. Filmen ville dog næppe have fået den samme opmærksom, hvis det ikke var, fordi den omhandler noget, der vedrører stort set hele den vestlige verden. Facebook er en integreret del af vores hverdag. Hvad enten det er som praktisk mailfunktion, selviscenesættelse eller en almen overspringshandling i eksamenstiden.

Trods Facebooks popularitet er der næppe mange, der ved, hvor ideen kom fra. Er man interesseret i svaret, skal man ikke ty til The Social Network. Dette er underholdning og ikke en dokumentarfilm, som virkelighedens Zuckerberg næppe vil bryde sig om. Tværtimod har han allerede været ude og afvise flere af filmens centrale punkter.

Filmens styrke er, at den sætter spørgsmålstegn ved fænomenet Facebook. Hvorfor det er så vigtigt at fortælle hele vennekredsen om dagligdagens ordinære gøremål. Hvornår vi går i seng, og hvor meget vi glæder os til weekenden. Hvis man vil se stor filmkunst, bliver man svært skuffet over The Social Network. Så foreslår jeg, at man i stedet går på Facebook, hvor Delfinen har sin egen profil, som man frit kan tilmelde sig.

22. NOVEMBER

KULTURSALON KATH MAINLAND (UK)

Mød lederen af Edinburgh Fringe Festival, Kath Mainland i KulturSalon på Katapult.

Hvordan gør de? Og kan vi gøre det samme i Århus?

»»

ROSENSGADE 11 8000 ÅRH. BILLETTER & INFO KATAPULT.DK 8620 2699

Klokken 12 søndag kan du spille dig ud af dine uoverkommelige tømmermænd på Studenterhus Aarhus. Højskolejuntaen ryster posen, og hvis du får pladen fuld, kan du være så heldig at komme hjem med burgermenuer, kolde colaer eller hjemmelavede kastanjedyr.

07.

DEN 7.

NOVEMBER. TØMMERMÆNDSBANKO, STUDENTERHUS AARHUS, STAKLADEN

28.

12.

Litteraturhistories festforening, Apéritif, inviterer til maskebal på kasernen. Så find din flotteste, mest mystiske eller voldsomste maske frem fra gemmeren. Hvis du er så uheldig ikke at være indehaver af noget nær en maske, er litteraturhistorikerne så søde at dele nogle ud i indgangen.

Maskeraden begynder kl. 20.

DEN 12.NOVEMBER. MASKEBAL, LITTERATURHISTORIE, KASERNEN

Skyd hoften af led på forskud.

Universitetets Big Band spiller koncert på gyngen, og alle er inviteret til søndagsjazz for sølle 40 kr. i døren, hvis du husker dit studiekort.

DEN 28.

NOVEMBER. UNIVERSITETETS BIG BAND M. PERNILLE VALENTIN, GYNGEN

UNIKALENDEREN NOV. 2010

11.

26.

Lidt noget med at vinde priser, mest noget med at hygge sig med øl. Fysisk fredagsbar holder Nobelbar på syvende sal med udsigt over vor fagre by.

DEN 26.

NOVEMBER. NOBELBAR, FYSIK, FYSISK KANTINE.

Frit Forum stiller stolene klar til debat med Søren Krarup om stormoskéer og dansk identitet. Arrangementet er gratis.

DEN 11.

NOVEMBER. DEBAT MED SØREN KRARUP(DF). FRIT FORUM ÅRHUS

40

17.- 21.

13.

Fra den

12.

05.

04.- 20.

41

KULTURKALENDEREN NOV. 2010 SLÅET HJEM, TEATERFORESTILLING, TEATERKATAPULT Teaterforestilling om rydningen af Bronsons Kirken i 2009. Instruktøren Katrine Sekjær sætter spørgsmålstegn ved, om vi i Danmark selv lever op til de krav, vi nu stiller til de lande, vi fører krig i.

THE KISSAWAY TRAIL & FIGURINES, KONCERT, VOXHALL

Figurines er vendt frygtløst tilbage med deres selvbetitlede fjerde album, mens The Kissaway Trail har nået nye himmellag i

udlandet med den svære toer. Dans dig varm til to af den danske musikscenes mest velspillende navne på en kold fredag i november.

MORGENPREMIERE: LAGERFELD CONFIDENTIAL, FILMARRANGEMENT, ØST FOR PARADIS

Øst for Paradis lader hyggetæppet gå og inviterer inden for til kaffe, croissanter og dokumentarfilmen om modeikonet Karl

Lagerfeld. Det hele begynder kl. 08.00, og filmen starter kl. 08.30, så det er med at komme ud af fjerene.

HISTORY OF DISAPPEARANCE, UDSTILLING, ÅRHUS KUNSTBYGNING. Fra 70’ernes avant-garde over 80’ernes politisk skiftende tid frem til kunstnernes brug af

internettet. History of Disappearance tager fat på nogle af performancekunstens højdepunkter gennem tiden.

NYBYGGERNE, KUNSTFESTIVAL, RIDEHUSET

Kulturhus Århus, Litteratur På Scenen, Geiger og I Do Art sætter spæd kunstfestival i søen. Festivalen giver kunstnere og

kulturarrangører mulighed for at udføre og udfolde en række kunstneriske aktiviteter i og omkring Ridehuset. Intentionen er at

fange nogle af de tendenser, der præger kunstscenen inden for litteratur, billedkunst, scenekunst og musik.

Oprykninger i JAI-fodbold

Kutterjagt i Jagtforeningen

JAI-fodbolds herre 1 har netop sikret sig oprykning til serie 3. Det har længe været klubbens ambition at komme tilbage til serie 3, og træner Peter Sand blev ansat netop med denne ambition for øje. Det er nu lykkedes – tilmed i sikker stil! Med 7 point flere end nummer to, og med en overbevisende målscore på 33-9 forlader JAI nu serie 4 til fordel for det grønnere græs i serie 3.

Søndag d. 14. november afholder Jydsk Akademisk Jagtforening deres årlige kutterjagt, hvor edderfulge, gråænder, måger og andet vildt skal frygte for deres liv farvandet ud fra Grenå. Det er ifølge medlem Thomas Højen en rigtig god jagt, med en masse gode traditioner, der blandt andet omhandler fælles morgenmad, røde pølser, masser af frisk luft og gode jagtmuligheder. Sidste gang var de 12 mand af sted, og havde en rigtig god dag på den gamle fiskekutter, så forventningerne til årets jagt er høje.

Har du jagttegn og lyder det som noget for dig, så meld dig ind i foreningen og hop med på turen!

Se mere information om Jydsk Akademisk Jagtforening på www.jydskakademisk.dk

Klubbens serie 6-hold, bedre kendt som Diamanterne, valgte i denne sæson at vise at de ikke blot er de bedste rent socialt, men også kan spille god fodbold og de blev sikre vindere af deres pulje med hele 6 point ned til nærmeste forfølger. Om de vælger at rykke op eller forblive kongerne af Serie 6, er stadigvæk uvist.

JAIs fantastiske damer jubler efter de netop er kommet foran 1-0 (foto: Søren Riis)

Også på damesiden lugter det lidt af oprykning i JAI. Her skal Dame 1 spille oprykningskamp søndag d. 24. oktober mod arvefjenderne fra ASA. Damerne sikrede sig førstepladsen i puljen med en 1-0 sejr over Skovbakken, og nu står kun arbejderklubben ASA i vejen for akademikernes videre færd op i serie 1.

Det er en klar ambition fra klubbens side at rykke op i serie 1, og det er derfor håbet at pigerne kan leve op til drengenes oprykning. Vi krydser fingre!

Damer 1s topscore viser her flot teknik (foto: Søren Riis)

JAI-fodbold har i alt 3 damehold og 5 herrehold, og træner på Ellekærskolen og Katrinebjergskolen. Se mere på deres hjemmeside www.jai-fodbold.dk

Flere medaljer til Århus Universitets Ultimate Sidste gang der blev afholdt et ultimate DM, nærmere bestemt DM i mix blev det til metal af den ædleste klasse til Århus Universitets Ultimate – og det blev tilmed sikret dagen efter Idrætsdagen og Danmarks Største Fredagsbar! Weekenden efter stod den så på udendørs DM både for herrer og damer. Her blev der igen høstet medaljer, da både damerne og herrerne fik en andenplads og dermed hev sølvet med hjem til Århus. Begge hold måtte desværre se sig slået af Københavnerhold, som dermed hev guldet til Djævleøen. Men et stort tillykke med sølvet!

Dermed er udendørssæsonen sluttet, og indendørssæsonen skudt i gang. Århus Universitets Ultimate træner indendørs fra 1. oktober til 1. marts, og der er altid optag af nye medlemmer.

Se mere information på deres hjemmeside www.aarhusultimate.dk.

Stadig plads i motionscenteret Der er stadig pladser i AUS’ motionscenter! Så hvis du gerne vil have et fleksibelt og billigt at træne, så kig forbi vores kontor og meld dig ind.

Vores motionscenter har åbent hver dag fra 7.00-22.00, er udstyret med alle de nødvendig faciliteter til styrketræning samt kredsløbsmaskiner og kettlebells, og et års medlemskab koster kun max. 950,-.

Se mere information på vores hjemmeside ww.aus.dk

STUDENTERRÅDETS SIDER Alle sammen eller alle hver for sig?

Hvordan tror du, vi som studerende får mest indflydelse på universitetet?

Spørgsmålet bør du stille dig selv, inden du stemmer til valgene til studienævn, akademisk råd og universitetsbestyrelsen den 22. til 25. november. Dit svar bør være afgørende for, hvor du sætter dine kryds.

Bestyrelsen er det organ, der tager de overordnede beslutninger på universitetet. Det er også et sted, hvor der sidder mange fine mænd fra erhvervslivet og få studerende. Man kan spørge sig selv, hvorfor de skulle lytte til os. Det er der i hvert fald tre gode grunde til: 1. Vi studerende er en af universitetets primære indtægtskilder. Det betyder, at det for eksempel er virkelig dyrt, når vi falder fra vores studier.

2. Vi er universitetets største interessegruppe. På AU er vi cirka 39.000 studerende – står vi sammen, er vi mange.

3. Vi er universitetets vigtigste ambassadører. Gode uddannelser giver AU 39.000 positive ambassadører.

Studenterrådets spidskandidater til valget til universitetsbestyrelsen, Maja Viola Buskbjerg og Maria JuhlerLarsen. Foto: Lea Pasgaard.

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan.

Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C

Tlf.: 8942 5464 Fax: 8942 5474

For at vi kan bruge ovenstående argumenter, er to ting afgørende: Vi skal sikre en høj stemmeprocent ved valgene, og vi skal stå sammen.

Hvad angår stemmeprocenten, er det nemt i teorien men svært i praksis. Det er nødvendigt, at vi som studerende letter røven og får stemt.

Sammenholdet er for mig at se afgørende. Hvis vi står sammen, bliver bestyrelsen nødt til at lytte til os. Hvis vi derimod fremstår splittede, er det alt for nemt for ledelsen og de eksterne bestyrelsesmedlemmer at afskrive de studerendes input som særinteresser og egne idéer.

Du har nok gættet min holdning til indledningsspørgsmålet. Jeg synes, vi skal stille os sammen. Jeg tror, det er sådan, vi sikrer, at bestyrelsen lytter til de studerendes ønsker og erfaringer. ’Sammen står vi stærkest’ skal være mottoet, og derfor skal du stemme på en af Studenterrådets kandidater. Studenterrådet er nemlig den eneste organisation på universitetet, der stiller op til valg og samler studerende på tværs af fag og partipolitiske synspunkter.

Thea P. Frederiksen Formand for Studenterrådet

E-mail: sr@sr.au.dk www.sr.au.dk www.facebook.com/studenterraad

Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9- 14.30 Fre kl. 9-13

TEMA: UNIVERSITETSVALG STUDENTERRÅDET GØR DET... ... ALLEREDE! De partipolitiske lister bruger alle muligheder for at snakke om oprettelsen af et studenterparlament, men det findes ALLEREDE. Studenterrådets Fællesråds fungerer i praksis som det studenterparlament, de higer efter. Her sidder folk fra hele AU med et demokratisk mandat bag sig og diskuterer de ting, der er relevante for studerende.

... HVER GANG! De sidste mange år har Studenterrådet vundet valget og dermed besat de to pladser i bestyrelsen.

HVER GANG vores indvalgte går til bestyrelsesmøde, har de et demokratisk mandat i ryggen. Inden hvert møde bliver dagsordenen til bestyrelsesmødet diskuteret igennem af et udvalg under Fællesrådet, og der bliver stemt om, hvordan de skal forholde sig til hvert enkelt punkt.

… HELE ÅRET! Studenterrådet har to spidskandidater til posterne i universitetsbestyrelsen i år. Men engagementet i studenterpolitik rækker for Studenterrådets vedkommende langt ud over månederne lige omkring valget.

HELE ÅRET arbejder Studenterrådet som de studerendes interesseorganisation på Aarhus Universitet for at forbedre de studerendes vilkår. Vi deltager aktivt i debatten på universitetet, og er dit talerør over for både universitetsledelsen og politikerne.

Fællesrådet - Studenterrådets

… PÅ MANGE MÅDER! Studenterrådets arbejde for at forbedre de studerendes vilkår på AU foregår PÅ MANGE MÅDER. Studenterpolitisk interesseorganisation, der deltager i den politiske debat med de studerendes interesser for øjet.

Derudover forsøger Studenterrådet også at forbedre de studerendes tilværelse med en lang række servicetilbud. Studenterrådet arrangerer blandt andet Danmarks Største Fredagsbar samt Studiemessen. Vi har også en retshjælp, der er drevet af frivillige studerende, magasinet Delfinen og en lang række studierelevante kurser. Alt sammen noget, der gerne skulle gøre det sjovere og bedre at være studerende på AU.

… UDEN PARTIPOLITIK! Som en studenterpolitisk interesseorganisation er vores mål at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår. Selv om vi er en politisk organisation, kæmper vi vores kamp UDEN PARTIPOLITIK. Studenterrådet er ikke knyttet til noget politisk parti. Vores politik bliver vedtaget i Fællesrådet, som består af en række studerende, der kommer fra forskellige fag på universitetet. I Studenterrådet mener vi, at vi som studerende har en lang række fællesinteresser, som vi sammen bør kæmpe for. Disse interesser er ikke betinget af politisk tilhørsforhold, og derfor er Studenterrådets grundlag faglig repræsentation - og ikke politisk.

... PÅ ALLE NIVEAUER! Studenterrådet er aktivt PÅ ALLE NIVEAUER af universitetet. Vi har fagråd på de fleste studier, og studerende er valgt ind i de fleste studienævn og akademiske råd.

Det vil sige, at vores arbejde i bestyrelsen og generelt bliver kvalificeret af, at vi har en kæmpe stor vidensressource til rådighed. Vi deler vores viden og erfaringer, og det kommer alle studerende til gode hver dag.

studenterparlament

… OVER DET HELE! Der, hvor der træffes beslutninger, der berør de studerende, finder du Studenterrådet. Studenterrådet er repræsenteret OVER DET HELE for at sikre de studerende bedst mulig indflydelse på universitetet.

På dit studie finder du et fagråd, som er en del af Studenterrådet. Fagrådet sender repræsentanter til Fællesrådet, som er Studenterrådets øverste organ. Her diskuterer studerende fra alle studieretninger Studenterrådets politik og beslutter, hvordan Studenterrådet skal arbejde. Studenterrådet består altså af en bred sammensætning af studerende, der sammen kæmper din sag.

TEMA: UNIVERSITETSVALG

STUDENTERRÅDETS SPIDSKANDIDATER: Hvorfor genopstiller du op til universitetsbestyrelsen?

Jeg har været en af de studerendes to repræsentanter i bestyrelsen siden september 2009. Jeg har kæmpet hårdt for at præge bestyrelsen, så den sætter de studerendes interesserer i centrum for de langsigtede beslutninger for universitetet. Der er imidlertid stadig lang vej, før de studerendes interesser får det fokus, som vi fortjener. Derfor ønsker jeg at fortsætte med at påvirke bestyrelsen til at sætte dine interesser i centrum.

Hvad er din personlige mærkesag?

AU har den tvivlsomme ære at blive repræsenteret offentligt af nogle af de mest ihærdige forkæmpere for brugerbetaling på videregående uddannelser.

Vores rektor, Lauritz B. Holm Nielsen, mener blandt andet, at brugerbetaling skaber mere motiverede studerende. Sikke noget vrøvl! Det, der motiverer studerende, er spændende, relevante og gode uddannelser, og det skaber man altså ikke ved at lade studerende betale regningen. Brugerbetaling vil også betyde, at universitetet i endnu højere grad end i dag vil blive for elitens børn, der kommer fra veluddannede, boglige hjem, mens slagterens søn og den tosprogede knægt fra Gellerup ekskluderes. Jeg kæmper for et universitet for alle – og kæmper derfor mod brugerbetaling.

r g, 25 å skbjer r u B la io te Maja V ie, 8. semes r o t is Idéh

Hvordan vil du arbejde for denne sag?

Bestyrelsen må markere, at den ikke går ind for brugerbetaling, og at rektors udtalelser om brugerbetaling står for egen regning. Derfor har jeg allerede bedt om at få brugerbetaling på dagsordnen i bestyrelsen. Bestyrelsen har det økonomiske ansvar på AU, og jeg vil kæmpe for højere offentlige bevillinger til universitetet, frem for brugerbetaling. Jeg vil derudover arbejde for, at vores uddannelser bliver opprioriteret – også økonomisk.

Læs mere om Maja og hendes kandidatur på Facebookgruppen ’Stem Maja Viola Buskjbjerg i unibestyrelsen’.

Hvorfor stiller du op til universitetsbestyrelsen?

I foråret oplevede jeg, at der var langt fra den enkelte studerendes hverdag til, hvad de foretog sig i den øverste ledelse. Det var i forbindelse med den faglige udviklingsproces (FU), hvor det blandt andet blev besluttet at lægge de ni hovedområder sammen til fire og lave institut- og studienævnsstrukturen om. I denne proces var der fra start ikke lagt op til, at de studerende skulle inddrages. Jeg stiller derfor op til bestyrelsen for at sikre, at det bliver en selvfølge for AU’s ledelse, at de studerende i højere grad skal inddrages.

Hvad er din personlige mærkesag?

Min personlige mærkesag tager udgangspunkt i FU, hvor jeg opdagede, hvor lidt medbestemmelse de studerende i praksis har. Jeg mener, at det er vigtigt at inddrage de studerende i langt højere grad, når der tages beslutninger om blandt andet deres uddannelses indhold og rammerne for deres uddannelse.

Udover at inddrage de studerende i beslutningsprocessen er det også vigtigt at sikre den faglige debat blandt de studerende. Jeg har alt for ofte oplevet, at mine medstuderende ikke ved, hvad FU er. Det skal der laves om på.

Hvordan vil du arbejde for denne sag?

Mere konkret vil jeg gennem bestyrelsesarbejdet kæmpe for et fagligt flertal i bestyrelsen. Det vil sige, at medarbejdere og studerende tilsammen har flertal i bestyrelsen frem for eksterne bestyrelsesmedlemmer, der i dag er i overtal. Det er vigtigt, at dem, der har deres daglige gang på universitetet kan sidde med den endelige beslutning. Herudover vil jeg arbejde for flere åbne punkter til møderne, en højere grad af inddragelse af medarbejdere og studerende i bestyrelsens arbejde og sikre, at den enkelte studerende har viden om, hvad bestyrelsen foretager sig. Altså skal der være kortere vej fra de studerende til den øverste ledelse.

Læs mere om Maria og hendes kandidatur på www.facebook.com/stemmariajuhlerlarsen.

22 år arsen, L r r le h Ju meste Maria b, 5.se a k s d un Statsk

TEMA: UNIVERSITETSVALG STUDENTERRÅDET GÅR TIL VALG PÅ: UDDANNELSE FOR ALLE U-strategien A i ’ le al r fo se el n an ’Udd Brobygning for folkeskole- og gymansieelever

Flere og bedre mentorordninger

Det er ikke altid sjovt at gå på universitetet, når ens familie ikke forstår, hvad det er man laver, når man mangler et netværk til faglig hjælp, eller man ikke forstår fagets ’hemmelige’ koder.

Disse problemer er langt større for unge fra ikke-akademiske familier. Det er både moralsk og økonomisk forkert ikke at sikre, at flere unge fra ikke-akademiske hjem får en universitetsuddannelse.

Studenterrådet kæmper derfor for, at Aarhus Universitet påtager sig ansvar for at få et mere socialt alsidigt universitet. For eksempel skal folkeskole- og gymnasieelever inspireres til at tage en længerevarende uddannelse, ligesom der skal sikres gode mentorordninger på alle studier.

STUDIEMILJØ DER KNYTTER DIG TIL AU Når institutter og fakulteter slås sammen, hvad bliver der så af studiemiljøet? Foredragsrækker, fredagsbarer og andre faglige foreninger er med til at give de studerende et tilhørsforhold til Aarhus Universitet og deres fag.

Undersøgelser viser, at en stærk tilknytning til det enkelte studie er afgørende for at forhindre stress, ensomhed og deraf følgende frafald.

Studenterrådet vil arbejde for at universitetet skal afsætte en pulje på 1 million kroner, der skal sikre studiemiljøet efter sammenlægningerne.

l studiemiljøet

Pulje på 1 million ti

Studenterstyrede, fagnære rum Fælles IT-system

EN SU DER ER TIL AT LEVE AF tid Bevar SU i nomeret

+ 1 år

SU’en skal følge lønudviklingen Bedre SU for handicappede og forældre

Det er fint, at vi studerende ikke svælger i foie gras og lange dyre ferier. Men når der ikke er råd til de nødvendige bøger eller et ordentligt sted at bo, er det et problem. SU'en sikrer, at mange tager en uddannelse, og i fremtiden bliver der brug for endnu flere højtuddannede.

Studenterrådet kæmper derfor for, at SU'en ikke sættes ned. Gennem vores nationale organisation Danske Studerendes Fællesråd har vi forhandlet med samtlige af Folketingets partier og sikret store politiske resultater. Planerne om forkortelse af SU-perioden eller omlægning til lån er i denne omgang – forhåbentlig – taget af bordet. Ligesom i 2008 og 2009 var Studenterrådets protester og forhandlinger en stor del af dette.

Læs mere på stem-sr.au.dk

STUDENTERRÅDETS SIDER HVORFOR STEMMER DU TIL UNIVERSITETSVALGET?

Jonas Svenningsen, medicin:

Mads Fabricius, datalogi:

Claus Bjørn-Diderichsen,

Det er vigtigt at stemme, fordi studenterrepræsentanterne i bestyrelsen med deres mandat skal kunne sende et signal til de øvrige bestyrelsesmedlemmer om, at de studerende ikke er ligeglade med, hvad der sker. At vi ikke finder os i, at noget bliver proppet ned over hovedet på os.

Jeg mener, at det er de studerendes pligt at stemme. Hvis man vil have indflydelse på universitetet, er det også den eneste måde at blive hørt på.

Stemmeprocenten til universitetsvalget har været utrolig lav de seneste år, og det synes jeg er direkte pinligt. Jeg stemmer til universitetsvalget, fordi de studerende i bestyrelsen skal føle, at de har et bagland, og at de virkelig repræsenterer de studerende.

Det er virkelig nemt at stemme over nettet, så jeg mener ikke, at der er nogen undskyld for ikke at gøre det. Hvis de studerende ikke ved, hvem de vil stemme på, kan de i det mindste stemme blankt.

Jeg stemmer til universitets det er min chance for at få i på, hvem der står for den o studenterpolitik, og hvem de og forsvare mine interesser bestyrelsen.

Bestyrelsen tager sig af ma daglige opgaver. De bestem studiemiljøet skal være, hvo ne allokeres og den slags. D følgelig betydning for alle st

SMEDLEM NYT STYRELSE

onomi

år, læser øk Per Dalbjerg, 23 per@sr.au.dk

enterrådets styv valgt ind i Stud Per Dalbjerg ble tober 2010.

7. smødet den ok åd sr lle Fæ på relse andet være mråder vil blandt Et af Pers fokuso arbejde bliver terrådet og dets at sikre, at Studen derende. Det stu s de enkelte ho e ud gt nli sy e mer derende at r den enkelte stu skal være nemt fo bat. denterpolitiske de deltage i den stu e har nogle nd re de stu de r, at Per vil kæmpe fo som studean m mer, sådan at m ra e isk fys de go universitetet, at opholde sig på rende har lyst til fter. Dette er ingerne og bage både til forelæsn e med de els aktuelt i forbind ifølge Per meget ket er lagt lik eb øj i r laner, de mange bygningsp frem.

VIGTIGE DATOER I NO

VEMBE

5. - 7. november: Vil du møde studenterpo litikere fra hele landet? terrådet afholder politik konference for Danske S derendes Fællesråd. Ko ntakt Thea P. Frederiks thea@sr.au.dk, hvis du ønsker at deltage.

15. november: Studenterrådet afhold er sammen med rektor ate åbent møde, hvor de stu derende kan komme og på universitetets samled e ledelse, herunder de fi nye dekaner. Det sker kl. 12-13.30 i Studente rne mødelokale 2.

17. november: Fællesrådsmøde, Stu

denternes Hus.

22. - 25 november: Universitetsvalg.

STUDIERELEVANTE KURSER:

lighedsfølelse? 2/11 Perfektionstrang og utilstrække 1 og 27/11 kl. 10 20/1 r, olde gsh Bliv den bedste oplæ Studieøkonomi, 10/11 kl. 15-18 7.

Eksamenssamtaler, 29/11 kl. 14-1 u.dk eller hent en Læs mere om kurserne på www.sr.a der på Studenterrådets sekretariat.