Issuu on Google+

DELFINEN # 165


D-A-D

FE L.O.C. ST CAMILLE JONES KATO & FRIENDS FREDAG 17. JUNI 2011 KL. 18.00 UNIVERSITETSPARKEN I AARHUS FEST FOR FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET GRATIS KONCERT FOR ALLE STUDERENDE OG ANSATTE

VI ER BLEVET ET UNIVERSITET MED STØRRE SAMMENHÆNG. DET FEJRER AARHUS UNIVERSITET MED EN KÆMPE KONCERT.

FORUD FOR KONCERTEN ER DER LOKALE ARRANGEMENTER FOR STUDERENDE, HOVEDOMRÅDER OG ADMINISTRATION. FIND PROGRAM OG PRAKTISKE OPLYSNINGER PÅ www.au.dk/fest

FREMTIDENS


# 165 MAJ.11

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Frederik Nielsens Vej 2-4, 8000 Aarhus. Oplag: 5000 ex. Annoncer: Tom Poulsen. Tlf.: 28992317. Mail: annoncer@sr.au.dk

REDAKTIONEN SKRIBENTER Marie Ahlburg, Iris Barbulescu, Louise Bodin, Linnea Fonfara, Rasmus Bach Frandsen, Vibe Kiil, Svend Lokjær, Magnus Scherman, Anders Skeel, Astrid E. Sørensen FOTOGRAFER Anne Bay Davidsen, Maria Maarbjerg, Anja Karoline Karup Nielsen, Claudine Zia ILLUSTRATORER Helene Møberg Johansen, Julie Vestergaard Nissen TEGNERE Sophie Christophe, Amalie Holst Bloch KLUMMESKRIBENT Rune Søndergaard REDAKTØR Jannie Pallesen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Julie Vestergaard Nissen CHEFREDAKTØRER Villads Andersen & Christoffer Hillgaard Pedersen (ansv.) FORSIDE Helene Møberg Johansen DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. SKRIV TIL DELFINEN PÅ delfinen@sr.au.dk BESØG DELFINEN PÅ delfinen-magasin.dk FØLG DELFINEN PÅ facebook.com/delfinenmagasin Næste deadline er den 17. juli 2011


SOMMEREN 1990. Redaktionen på Århus H møder ind for at lave årets første udgave af de studerendes magasin. Der er bare ét problem. Studenterrådets styrelse er kommet dem i forkøbet. De har kuppet Århus H’s redaktion, og selv skrevet semesterstartsnummeret. Forud går en række uoverensstemmelser mellem Århus H’s redaktion og styrelsen om culottesteg, rod og – ikke mindst, bladets redaktionelle linje. Redaktionen på Århus H er trætte af at dele kontorer med styrelsen, der roder i de fælles lokaler, og truer med at holde op, hvis der ikke kommer orden i sagerne. Styrelsen er til gengæld trætte af, at Århus H hellere vil skrive om Sophus Claussen og erotiske tegneserier end om boligmangel og studenterpolitik. Godt nok har Studenterrådet en side bagerst i Århus H, men det er ikke nok. Bladet skal repræsentere Studenterrådets profil, og kræfter i styrelsen foreslår ligefrem, at Århus H for fremtiden skal hedde Studenterrådets Nyhedsbrev. Det

pladser i Delfinens redaktion og gennemtrumfer en konfrontatorisk, studenterpolitisk linje. Transformationen fra sfærisk studentermagasin til topstyret propagandaorgan er komplet. Studenterrådet får hurtigt armene ned igen. Kun ét år efter overtagelsen af de studerendes magasin, går Studentersamvirket konkurs i 1991 efter flere års katastrofal økonomisk styring. Studenterrådet må tigge nådsensbrød hos universitetet for at opretholde sine aktiviteter, herunder Delfinen. Kort tid efter begynder de at løsne deres jerngreb om bladets redaktion, delvist i erkendelse af manglende tid og ressourcer. Langsomt, men sikkert, gør Delfinen sig fri af Studenterrådet, om end der stadig er et betragteligt sammenfald mellem styrelsen og Delfinens redaktion.

omstrukturerede blad ender dog med at få navnet Delfinen, men Studenterrådets øgede indflydelse er til at tage og føle på. Styrelsen får to faste

men ellers er Delfinen fri til at være de studerendes magasin uden styrelsesmedlemmer i redaktionen. Det er en god ting. Politik er politik, og journalistik

Foråret 2011. De studerendes magasin hedder stadig Delfinen, men ellers er sporene fra kuppet i 1990 så godt som slettet. Studenterrådet har som bekendt sine faste fem sider bagerst i magasinet,

er journalistik. Delfinen er i dag et sprudlende magasin, der i det seneste år tilmed er blevet udvidet med en tv-afdeling. Delfinen tøver ikke med at råbe op, når de studerende bliver udnyttet, eller deres interesser er på spil. Det sker uden diktat fra nogen styrelse. Frihed, kreativitet og virketrang går hånd i hånd. Også på Delfinen. Det blodige kup i 1990 står som en skamstøtte over magtfuldkommenhed og opportunisme i studenterpolitikken på Aarhus Universitet. Det er en hændelse, der aldrig må gå i glemmebogen. Der vil igen komme en dag, hvor Delfinens redaktionelle frihed er i fare. Dengang som nu er det fristende at anvende de studerendes magasin som megafon for budskaber til de studerende. Men der hverken kan eller bør være et filter mellem Delfinens redaktion og de studerende. Delfinen skal have friheden til at forholde sig kritisk til alle magthavere, hvem de så end måtte repræsentere. Den redaktionelle frihed må aldrig blive ofret på den gode sags alter. Her helliger målet aldrig midlerne.  c/h

ORD | RUNE SØNDERGAARD

VELKOMMEN TIL DET SIDSTE SKUD i min klummebøsse. Min redaktør takker af, og jeg følger efter. Jeg er snart færdig med mit studium, og jeg kan høre virkeligheden glamme uden for Nobelparken. Derfor skrev jeg i sidste nummer af Delfinen om iværksætteri som en mulig vej ud af den ventende a-kassesump. Desværre er sandheden jo nok, at også jeg ender på offentlig overførselsindkomst og synker til bunds i systemet og det sociale hierarki. Ak! Heldigvis er jeg ikke alene om denne vanskæbne. Jeg deler den med mange andre studerende, og jeg vil derfor bruge min sidste spalteplads til at skrive en top fire om forskellige muligheder for trøst og opmuntring for os samfundssnyltere in spe. Det sker ud fra følgende knivskarpe betragtning: Menneskedyret er af natur nederdrægtigt og skadefro. Ligesom min succes kun har betydning, hvis andre samtidig har fiasko, så finder mennesket trøst i næstens armod. Vi bærer lidelse bedre, når vi ved, at andre også lider. Det er måske nok en trist erkendelse, men det åbner også for mange

skadefryd at hente i Niels Lyhnes kranke skæbne. (Spoiler). Ud over dens desillusionerede titelperson og hans vanskelige død ulmer bogen af trøstesløs tragik fra første til sidste side. Her er virkelig noget at hente for den arbejdsløse akademiker. Hvis du mere er til økonomi og deslige, så fordyb dig i Thomas Manns debutroman om finanshuset Buddenbrook og dens sociale og økonomiske deroute. Borgerlig degeneration. I loooooove it. Følg eventuelt op med Aakjærs Vredens børn og Steinbecks Vredens druer. Læs om arbejderklassens slidsomme kamp for overlevelse, medens du selv ligger henslængt i samfundsbetalte silkelagner.

gratis fornøjelser i den kommende langtidsledighed. For eksempel:

følger hovedpersonernes flersidede nedture i Requiem for a dream. Følg eventuelt op med filmperler som Gøgereden og Lilja 4-ever. De sætter et passende perspektiv på din egen selvfede elendighed.

Lån og læs forfaldsromaner som Niels Lyhne og Huset Buddenbrook Er du depri over dit meningsløse liv, så er der

4

Lej og se film om narkomaner og alkoholbumser Smut i Blockbuster og fyld kurven med billige favoritfilm om samfundets bundfald. Du indser, hvor heldig og privilegeret du er, når du møder socialrealistiske skæbner som Kaj i Bænken og

Følg med i nyhedsstrømmen Nyhederne er fyldt med katastrofer og menneskelig lidelse, der kan fjerne fokus fra besværet med at svare på jobannoncer. Det er en fornøjelse at være arbejdsløs i Danmark frem for at være på røven i Afrika. Læs om verdenshistorien Endelig kan du, hvis du er helt i kulkælderen, søge trøst i verdenshistorien. Der er fyldt til randen med vemod. Begræns dig fortrøstningsfuldt til det tyvende århundrede, der rummer nok potentielt materiale, og fornøj dig eksempelvis med Solsjenitsyns magnus opus Gulag Øhavet eller følg med i DR2’s endeløse serie af dokumentarer om Anden Verdenskrig og holocaust. Se verden ovenfra: Der er nok af smerte, min ven. Med disse ord vil jeg lade tæppet falde for min klummeserie. Jeg ønske jer alle en god sommer og et godt liv – arbejdsløs eller ej. 


5


‌‌DELFINOGRAFI | MARIA MAARBJERG [PÅSKE I HVIDERUSLAND]


START

Eksamensperiode slå 2, 4 eller 6 for at bestå og rykke videre

Terning og spillebrikker medfølger ikke. Brug eventuelt viskelæderstumper e. lign.

To gange om året er der eksamen. Spilleren skal da slå det angivne antal øjne for at kunne rykke videre i næste omgang.

Felter med ? betyder, at spilleren skal trække et chancekort fra bunken og gøre, som kortet siger.

NB! Har I travlt, kan I spille den såkaldte Charlotte Sahl-Madsen-udgave, hvor man bliver kandidat efter tre omgange.

Spillets formål: Den første, der passserer start fem gange, vinder spillet og kan kalde sig kandidat.

Eksamensperiode slå 1, 3 eller 5 for at bestå og rykke videre

c/h


Du mangler penge til at supplere SU’en, så du får dig en flise. Du er glad, kunderne er glade, og pengene er jo gode nok. Din institutleder er dog knap så glad, da hun får det at vide.

Du finder Rune Stubagers gamle vandrenote. Ryk 4 felter frem.

Du har haft en sjov aften i byen. Lidt for sjov. Et par uger senere viser det sig, du skal have et barn. Det ville selvfølgelig være sjovere, hvis du kendte barnets far/mor... Sid over en omgang, mens du får styr på dit liv.

Du er skoletræt, og har mest lyst til at sidde på RisRas. Så finder du et glas Ritalin på Statsbibliotekets toilet. Nu kører det. Ryk 5 felter frem.

Ryk 2 felter tilbage.

Ups. Du har glemt at få en forhåndsgodkendelse til dit udvekslingsophold i Bucharest. Dine 20 ECTS for ”Tværmediel forståelse af skopudsere i den postmoderne virkelighed”

Din cykel er flad, så du stjæler en scooter med en skruetrækker. Nu kører det.

hænger i en tynd tråd.

Efter et hektisk kampvalg bliver du valgt ind i Studenterrådets styrelse. Så skal du have en næsepiercing.

Du finder Kasper Lipperts gamle vandrenote.

Der er desværre ventetid.

Ryk 3 felter tilbage.

Ryk 3 felter frem. Slå 2, 4 eller 6 for at få merit. Hvis ikke, så ryk 3 felter tilbage.

Du tager i fredagsbar. Du bliver fuld. I dagene efter halter du og må sidde i en badering. Til næste fredagsbar vil ingen tale med dig – eller spille bordfodbold. Du får god tid til studierne. Ryk 2 felter frem.

Sid over en omgang.

Du må desværre konstatere, at Medievidenskab ikke er parat til en bacheloropgave om dværgeporno.

Du kommer ind på økonomistudiet. Yes! Voldtægtsanklagen fra sommerferien i Bulgarien nager dog stadig. Du bruger en del tid i retten.

Sid over en omgang, mens du tænker på nye ideer.

Ryk 3 felter tilbage.

Du misser et afsnit af Gossip Girl. Så er det svært at passe sit jurastudium. Ryk 2 felter tilbage.

Du har kravat og soverkammerøjne. Du

Du har svært at følge med i timerne. Afleveringerne går det heller ikke så godt

kan desuden snakke længe om ingenting. Det går rent ind hos din vejleder på Filosofi.

med. Men du kan stjæle dine holdkammeraters Apple-produkter og sælge dem.

Ryk 5 felter frem.

Ryk 3 felter frem.

Cognac og cigarer kl. 10 om formiddagen. Det

Du er dum som en dør. Du skal være mekaniker, ikke

fungerer måske i Mad Men, men ikke i Søauditoriet. Du får en skriftlig advarsel.

læge. Men du kan bunde øl hurtigt, og du kan padle en båd. Så det er jo godt nok.

Ryk 2 felter tilbage. Ryk 6 felter frem.


[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag? Er du lige blevet kandidat? Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner? Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker. Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster. Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed. Få flere informationer på:

2225 6015 3162 6209

Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

11


Fra stenkaster til glashus Gilberto Gil er ikke som de fleste. Han sang sig selv i fængsel i 1960’erne,

har udgivet mere end 50 album, vundet grammyer, og så har han været kulturminister i verdens femtestørste land, Brasilien. Delfinen har fanget ham i Århus til en kort snak om magt. I det politiske system og gennem kulturen.

HVIS DU EN DAG skulle blive ramt af lysten til at tjekke op på, hvad de danske ministre lavede, inden de besatte taburetterne, kan du godt forberede dig på at læse om lange uddannelser, ledende stillinger i erhvervslivet og uendeligt mange bestyrelse- og udvalgsposter. Alt i alt velegnede politikere, men gabende læsning. Hvis du derimod skulle få trang til at kigge Brasiliens ministre efter i sømmene, støder du stensikkert på navnet Gilberto Gil, og så bliver CV-læsning pludselig noget mere interessant. Efter fem år som kulturminister, takkede Gilberto Gil af i 2008. Han kan se

London videreudviklede han sin musik og mødte bands som The Rolling Stones, The Beatles og Pink Floyd. Da Gil kom tilbage til Brasilien involverede han sig i borgerrettighedsog miljøgrupper ved siden af sin musik, som især efter eksilårene var blevet et internationalt fænomen. På trods af sit store politiske engagement havde Gil aldrig ønsket at blive politiker med slips og tætpakket kalender. I 1987 blev Mr. Tropicalismo imidlertid valgt ind i lokalbestyrelsen i sin hjemstat, Bahia. Han startede som kultursekretær i millionbyen Salvador, hvor han havde startet sin karriere

tilbage på en karriere med mange roller. Både som fængslet protestsanger og som højtstående repræsentant for det system, han selv har kritiseret. Da Gilberto Gil var på lynvisit i Århus den 4. april, spurgte Delfinen Gil, hvor han føler, han havde mest magt. Som kritiker eller som minister? ”De er to forskellige slags magt. Et ministerium repræsenterer en politisk magt, så man gennem regeringsmæssige strukturer kan få indflydelse på folks liv, hvilket en regering naturligt gør eller burde gøre. Det er en ting. Noget andet er kultur og kulturens magt. Musikkens magt, dansens magt, malerkunstens magt, teaterets og filmenes magt. De påvirker folks liv indirekte. Det kan være idéer, følelser eller fortolkninger af livet. Men det er ikke det samme som politik, og det har ikke noget med fysisk magt at gøre, på samme måde som politik eller penge ” siger Gilberto Gil. Gilberto Gil er ikke hvem som helst. Eller det vil sige: det var han, indtil han i 1960’erne grundlagde kulturbevægelsen ”Tropicalismo” sammen med sin ven Caetano Veloso. Idéen bag Tropicalismo var, ifølge Gil selv, at genopfriske brasilianernes opfattelse af kunst, og hvordan man skulle forholde sig til nye politiske situationer. Gil spillede guitar og sang med politiske undertoner. Musikken var vigtig for tropicalismoen. ”Musik gav den brasilianske modstandsbevægelse en mulighed for at ytre sig gennem sangene,” sagde Gil til det amerikanske radioprogram Democrazy Now i juni 2008. Men ytringerne blev for problematiske for det daværende brasilianske militærdiktatur. ”De havde en mistanke om, at vi kunne mobilisere samfundet imod dem med de idéer, vi bragte på banen. Med vores idéer om frihed, ytringsfrihed og om at kæmpe for

to årtier tidligere, og de politiske poster voksede i størrelse de efterfølgende år. I 2003 var Gil en regionalpolitiker med et globalt omdømme, da Luiz Inácio Lula da Silva ved en sammenkomst betragtede Gils dreadlocks, og sagde ”dem vil jeg have”. Luiz Inácio Lula da Silva havde året inden vundet det brasilianske præsidentvalg, og sætningen var et åbent tilbud om at få kulturministerposten. Gil accepterede, og Lula fik dreadlocks i sin regering. Med udnævnelsen blev Gil, med et brasiliansk udtryk, selv det glas, han havde kastet sten efter i sine unge dage. Dog uden datidens diktatoriske tilstande. Rollen som systemkritiker blev suppleret med rollen som repræsentant for selve systemet, og den atypiske politiker, som stadig spillede musik, skulle nu for alvor til at vise sit værd på den etablerede politiske scene. ”Udfordringen var at gå fra at være noget symbolsk til faktisk at udrette noget konkret,” sagde han i efteråret 2008 i BBC’s HardTalk.

rettigheder,” sagde Gil til Democrazy Now.

som en kunstner og en politiker som en politiker. De er to forskellige ting, men de kan også forenes,” siger den levende legende, inden han et par minutter senere forlader Nobelparken i en lille Peugeot med retning mod Musikhuset. Hvor ellers. 

Dreadlocks i regeringen Gil blev først fængslet af diktaturet og siden sendt i husarrest. I 1969 fik han besked på at forlade Brasilien. Efter to uger i Paris flyttede han til London, hvor han tilbragte tre år i eksil. I

12

Kunst og politik kan forenes Tilbage til spørgsmålet om politisk magt versus kulturel magt. Gilberto Gil understreger, at de to magttyper ikke altid kan adskilles. ”Hvis vi kigger på, hvilken rolle kulturel handel har i dag, begynder vi at se en forbindelse mellem politisk magt og kulturel magt. Simpelthen fordi kultur i et vist omfang er blevet et politisk og økonomisk instrument”, siger Gilberto Gil til Delifnen. Selvom Gil er det klassiske eksempel på, at kulturen kan give politisk luft under vingerne, ønsker han ikke, at kulturen skal bruges politisk. ”Jeg foretrækker at blive ved med at tænke på en kunstner


13


my friends think I’ve gone crazy, my judgement’s getting kinda hazy my steeze is gonna be affected if I keep it up like a love sick crackhead because your love, your love, your love, is my drug Ke$ha

14


15


16


17


MAN VED, AT DET ER FORÅR, når århusianske studerende begynder at snakke om sejlads, heats og øl i samme sætning. Foråret forbindes også tit med en lettelse over, at den lange vinter er forbi, og vi igen kan lade jakken ligge hjemme. Nogle gange sammen med fornuften. Ifølge mange er foråret i hvert fald tæt forbundet med vores trang til at blive mere… åbne. Jeg tager ud for at høre ungdommen, om den er blevet forårskåd. Missionen er yderst risikabel for mit omdømme. Er jeg SU-Carrie i Sex & The Students? Eller er jeg bare hende, der går rundt og spørger tilfældige folk, om de er liderlige? Forhåbentligt synes de, det er sjovt at snakke om. Jeg skal have svar. Mine to kære (og i øvrigt mandlige) redaktører vil så gerne have en saftig artikel. Hvad sagde de nu? Sex, forår og rock’n’roll! Jeg tager på rov. Jeg forsøger mig først på Passage Vinstuen, men der er desværre ikke meget held. Folket har åbenbart droppet deres ugentlige quiz-aften til fordel for Champions League. Jeg som troede, vi slap for fodbold efter sidste år. Waka waka og alt det der. Næste aften er der Bodega Bar på Børglum Kollegiet. For at det ikke skal være løgn, lyder det som om, at aftenens temasang er den om Knalde Kalle. Ham der kilder pigernes hvemhvad-hvor. Ham der både kan håndtere en drink i sin højre hånd, en booty i sin venstre og få pigerne til at spinde som en yoyo. Besynderligt passende for aftenens formål: ølsvendene og barcadipigerne skal lokkes til at åbne deres hjerter.. eller bukser. Undertegnede residerer selv på ovennævnte kollegium, så der foreligger en mulig interessekonflikt i forhold til nogle af svarene. Men de er ærlige, er de. Jeg

18

starter meget uskyldigt med at spørge Kirstine fra Handelshøjskolen, om hun mener, at hun er forårskåd. ”Det er jeg helt sikkert. Det bliver varmere, og man får lyst til at smide tøjet. Det er også nemmere at flirte på en måde. Man bliver mere udadvendt”, siger hun. Lige liderlig året rundt Det med at blive mere udadvendt, er der flere, der kan nikke genkendende til. Sivert fra Datalogi konstaterer, at det gode vejr gør ham i bedre humør, og derved gør ham mere udadvendt. Men han mener ikke, at vejret har betydning for hans kådhed. ”Jeg er lige liderlig hele året. Det har ikke noget med årstiden at gøre,” fortæller han. Jeg nikker forstående og noterer, at jeg bør være påpasselig med at frekventere datalogernes fredagsbar for eftertiden. Martin er enig med Sivert. Han er elektroingeniør, og besidder en, ifølge ham selv, heldig fordel. ”Jeg er jo to meter høj. Jeg kan kigge lige ned i pigernes kavalergange”, siger han. Jeg rødmer en smule og hanker op i toppen, da jeg opdager, at jeg viser en smule kavalergang i aften. Jeg og mine 163 cm skynder sig hurtigt videre. Jeg møder Lea fra tandlægeskolen og spørger hende, om hun scorer mere, når det er forår. ”Det ved jeg ikke rigtigt, men det er klart, at det bliver nemmere, når folk er mere ude. Jeg tror, jeg

ret ubevidst bliver mere udadvendt. Og så er der jo også pludselig flere måder at komme i kontakt med andre på”, siger hun og fortsætter: ”Man kan jo tilfældigvis komme til at kaste sin frisbee hen mod den, man gerne vil i kontakt med”, forklarer hun med et glimt i øjet. Så drengene skal altså holde øje med fnisene piger, der sender frisbees på afveje eller skyder med andre Amors pile i forklædning. Alle kneb gælder i krig og kærlighed. Nogle er dog mindre optimistiske i forhold til at score mere om foråret. Maja fra statskundskab fortæller, at det er blevet sværere for hende at score i de lune forårsnætter. ”Nu er det jo lyst klokken fem om morgenen”, siger hun. Måske jeg skulle foreslå hende at stille sig under den to meter høje Martin. Jeg lader være. For ham fejler selvtilliden til gengæld ingenting. ”Jeg scorer hver weekend.. vent! Jo, hver weekend”, siger elektroingeniøren eftertænksomt. Tore fra medicin scorer også mere om foråret. ”Det er, fordi jeg har mindre tøj på”, mener han.


Alle går rundt og forelsker sig Jeg møder også et par mere romantiske drenge fra medicin.Thomas og Kristian. De forelsker sig ikke mere om foråret. Det kommer an på pigen og ikke årstiden. Andre af de adspurgte mener nu alligevel, at de to ting godt kunne hænge sammen. Lea fra tandlægeskolen har bemærket, at hendes forhold som oftest er indledt om foråret. Men er der sådan helt oprigtigt noget om, at vi forelsker os mere, når det bliver varmt? Eller har vi kollektivt pisket en stemning op? Sexologen, Sascha Munch forklarer den kemiske proces, der sker, når solen rammer vores blege vinterkinder. ”Dopamin-produktionen øges, når vi får noget sol. Dopamin giver os en følelse af lykke. Når vi møder et menneske første gang frigives signalstoffet serotonin. Kombineret med dopaminen kan vi altså komme til at føle en forelskelse”, siger Sascha Munk. Hun understreger, at stofferne også stimulerer lystfølelsen. Så der er faktisk noget om snakken.

Forår og sommer er også tiden for landeplager, der skal få os ud af fjerene og ud i solen. Det er ikke kun Knalde Kalle, der kan. Sidste år skulle vi døjes med både fodbold og Shakira på én gang. Waka waka betyder i øvrigt ”gør det” på afrikansk. Lige noget for Nike. Eller vores Bodega Bargæster. Så waka waka da. No pun intended. 

shc.dk

SKAF 1 NYT

MEDLEM OG

SCOR

R 2 BIO BILLETTE

Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 30. juni 2011.

19


DE ITALIENSKE MYNDIGHEDER SENDER UNDERVISERE TIL DANMARK UDEN AT SKELE TIL RELEVANTE KVALIFIKATIONER. DET RAMMER DE STUDERENDE PÅ ITALIENSK, DER NU VÆLGER AT UDVANDRE FRA TIMERNE. INSTITUTLEDEREN PÅ SPROG, LITTERATUR OG KULTUR ERKENDER PROBLEMET, MEN PÅPEGER SAMTIDIG, AT BRUGEN AF INDFØDTE LEKTORER ER MERE END VELKOMMEN PÅ DET ØKONOMISK TRÆNGTE FAG.

ITALIENSK FOR BEGYNDERE IKKE ALLE UNDERVISERE på Italienskstudiet er udvalgt af Aarhus Universitet. De såkaldt indfødte lektorer på Italiensk udvælges 2000 km væk i det italienske udenrigsministerium og undervisningsministerium i Rom. Ordningen giver studiet en gratis lektor, men garanterer ikke, at den indfødte lektor besidder egenskaberne til at give en kvalificeret undervisning. Det har Anna Fransgård mærket. Hun læser italiensk på 2. semester. ”Lige som det meste af klassen synes jeg, at vores indfødte lektors undervisning er yderst mangelfuld. Jeg føler overhovedet ikke, at hun har kompetencerne til at undervise på universitetsniveau. Selvfølgelig taler hun italiensk, men det er ikke nok,” siger Anna Fransgård. En indfødt lektor er en udenlandsk underviser, som bruges på universitetets sproguddannelser for at sikre, at de studerende får så meget af det valgte fags oprindelige kultur ind i undervisningen som muligt. På Italiensk er der ikke midler til at betale en indfødt lektor, og derfor kan afdelingen i Århus ikke selv stille specifikke krav. Den nuværende indfødte lektor har eksempelvis aldrig studeret fonetik, selvom fonetik er lektorens undervisningsområde på AU. Det resulterer nu i, at hun sidder med på skolebænken side om side med de studerende og bliver undervist i fonetik af sin kollega, for så i den efterfølgende time at indtage rollen som underviser alene. Det er der dog ikke noget mærkeligt i ifølge Institutleder på Sprog, Litteratur og Kultur, Sven Halse. ”Kollegial supervision er et almindeligt princip, som vi bruger til gensidig dygtiggørelse. Hvis kolleger har brug for hinandens støtte til at blive bedre, er det almindeligt, at man bruger hinanden til det,” siger Sven Halse. De studerende er imidlertid ikke tilfredse med ordningen. De manglende kvalifikationer hos den

20

lektor, som i teorien skulle berige undervisningen med et originalt indspark, får nemlig de studerende til at udvandre fra netop de fag, hun underviser i. ”Jeg får ikke noget ud af undervisningen. Jeg undrer mig meget over, at det har kunnet stå på i flere år. Vi er de første, som råber op, mens de tidligere årgange har ladet stå til. Jeg forstår slet ikke, at det her sker på universitetet”, siger Anna Fransgård, der nu har søgt og fået bevilliget dispensation fra den indfødte lektors timer. Den italienske stat bestemmer Den økonomiske situation på Italiensk gør, at ansættelsen bliver overladt til de italienske myndigheder. På Spansk, Brasiliansk, Tysk, Engelsk og Fransk stiller afdelingerne selv de specifikke krav til ansøgerne, interviewer de interessante kandidater og finder på den måde den bedst egnede til jobbet. Vedkommende ansættes på en kontrakt, der hovedsageligt betales af AU, og som typisk er på to eller tre år. På grund af italienskstudiets beskedne størrelse, må man overlade ansættelsesproceduren til de italienske myndigheder. De udvælger de indfødte lektorer på baggrund af en multiple choice-prøve i det ”relevante” sprog, der ifølge ministerierne er engelsk i Danmark. Prøven tester udelukkende den kommende indfødte lektor i engelske gloser og indeholder hverken spørgsmål om italiensk sprog, samfund eller kultur. Ud over engelskprøven som primært bedømmelsesgrundlag, kigges der også på anciennitet og andre titler. Når prøven er bestået, vælger den nu officielt kvalificerede lektor et universitet, som så udelukkende kan bedømme den kommende kollega ud fra vedkommendes CV. Det ansøgte universitet kan afslå forslagene fra Rom tre gange, og kan til sidst blive nødt til at acceptere, fordi de italienske ministerier betaler

gildet og derfor også sætter rammerne. Lektor Francesco Caviglia var inden sin fastansættelse på AU’s italienskafdeling indfødt lektor. Han kender til kvalifikationssystemet i Italien. ”Testen omhandler hverken kulturkendskab, pædagogiske egenskaber eller undervisning af italiensk som andetsprog, og derfor er den utilstrækkelig. Kriterierne, som bruges i dag, eller lektorens tidligere arbejdserfaringer garanterer ikke, at universiteterne får en indfødt lektor med de passende egenskaber,” siger Francesco Caviglia, der peger på, at mange italienske undervisere ikke har kvalifikationerne til at kunne undervise italiensk som fremmedsprog. Institutleder på SLK, Sven Halse, er enig i, at ansættelsesordningen ikke er uden problemer. ”Det system, som den italienske stat kører med, hvor vi ikke har indflydelse på hvem, der bliver ansat, synes vi ikke er heldigt. Min forgænger har sammen med den forrige dekan været på ambassaden og forelagt vores ønske om at få indblik i ansøgerbunken og få medtaleret i ansøgningsproceduren. Det blev afvist med argumentet, at det er en sag for den italienske stat. Det har vi måtte tage til efterretning. Til gengæld betaler den italienske stat hele baduljen, og det er en gestus, vi er glade for,” siger Sven Halse. Vil redefinere rammerne Som tidligere tyskstuderende har Sven Halse selv haft glæde af en indfødt lektor. Han ser det udenlandske, autentiske aftryk som en vigtig del af undervisningen.Også i fremtiden. ”Jeg mener, at kvaliteten skal højnes på alle tænkelige fronter. Ingen tvivl om det. Men bundlinjen er, at jeg ved budgetforhandlingerne ikke kan forlange en lektor mere for at holde vores førsteårsstuderende 100 procent tilfredse.


studenterhus århus - hele byens studenterhus

live

maj 05 fRe

8newbees night: i samarbejde med

the malpractice

supp: sunny sunny drum machine

dør: kl. 20 pris: 20/60 (forsalg)

karrierekanonen - finalen!

06 fRe 07 løR

dør: kl. 20 pris: 50 (forsalg)

raunchy supp: malrun dør: kl. 21 pris: 70/90

scarlet chives + keith canisius

12 toRs 14 løR 14 løR

dør: kl. 20 pris: 50 /70 (forsalg)

eurovision mgp - på storskærm dør: kl. 20 pris: gratis

moduleret mgp - live live electronica remix af mgp

dør: kl. 20 pris: gratis

stine kinck + silja

19 toRs 21 løR

dør: kl. 20 pris: 50/70 (forsalg)

the olympics supp: hay hay + rangleklods Det økonomiske ræsonnement findes ikke, når der starter 14 om året, og kun en tredjedel af dem gennemfører. Sådan hænger virkeligheden sammen,” siger Svend Halse. Netop italienskfagets størrelse placerer det mellem to mulige løsninger på problemet. Holdet, der på nuværende tidspunkt består af syv studerende, er for småt til selv at betale en fjerde lektor, men kan ikke gå ind under den såkaldte småfagsbevilling, der gør det muligt for universiteterne at udbyde meget små fag. Et af kravene lyder, at et småfag kun må udbydes på ét dansk universitet. Da Italiensk også udbydes i København, kan faget altså ikke kategoriseres som et småfag, selvom antallet af studerende på Italiensk i Århus er lavere end på andre nuværende småfag. Den italienske stat har indtil nu doneret to indfødte lektorer til Danmark. Den ene på Aarhus Universitet, den anden på København Universitet. Fremover vil Danmark dog kun have få tildelt én indfødt lektor, som vil være tilknyttet Københavns Universitet. Dermed vil Aarhus Universitet i fremtiden stå uden den sponsorerede lektor, og det, håber Sven Halse, giver lejlighed til at redefinere rammerne. ”Jeg håber på en anden ansættelsesprocedure for den indfødte lektor, men det kræver ledelsesmæssig opbakning på niveauer over mig, og den opbakning arbejder jeg på at skabe. Derudover er det også et åbent økonomisk spørgsmål”, siger Sven Halse. I mellemtiden tager Anna Fransgård sagen i egen hånd. I juli skal hun på sprogskole i Italien sammen med nogle andre fra holdet, der heller ikke har været tilfredse med undervisningen. På den måde får de også mulighed for at opleve deres fags oprindelige kultur uden hjælp fra en indfødt lektor. 

dør: kl. 21 pris: 50/70 (forsalg)

ladylion + airbreak + keith finland

26 toRs 28 løR

dør: kl. 20 pris: 40/60 (forsalg)

vinnie who

dør: kl. 24 pris: 50/70 (forsalg)

events

8international nights

door: kl. 20 price: see studenterhusaarhus.dk

søndags salsa

dør: kl.18 pris: se studenterhusaarhus.dk

pub quiz

every tuesday hver søn mandage

dør: kl. 20 pris: gratis

business fight night

04 ons

spilaften for alvor for studerende og virksomheder

dør: kl. 16 pris: 75

job crawl

05 toRs

karrierebussen kører - skal du med? start: kl. 10 pris: gratis

secondhand bazar

07 løR 11 ons 11 ons

dør: kl. 12 pris: gratis

karriere med cand. tips til jobsamtalen dør: kl. 14 pris: gratis

u21 em presents: århus bordfodboldturnering dør/pris: se studenterhusaarhus.dk

innovation day

12 - 13

release: magtens segl

26 toRs

24 timers konceptudvikling start/pris: se studenterhusaarhus.dk

danmarkshistorien.dk udgiver computerspil dør: kl. 15 - 19 pris: gratis

priser og tider er med forbehold for ændringer tjek altid:

www.studenterhusaarhus.dk stakladen, nordre ringgade 3, 8000 Århus C

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

21 Århus Kommune


FORÅR, SOMMER, EFTERÅR, VINTER OG FORÅR IGEN FOTOREPORTAGE | ANJA KAROLINE KARUP NIELSEN


Smuk melankoli Når The Raveonettes udgiver en ny plade, kan man vide sig sikker på to ting: du er ikke et øjeblik i tvivl om, at du lytter til The Raveonettes, og pladen lyder på ingen måde som nogen af deres andre plader. Inden for deres veldefinerede musikalske område præsterer de at forny, gentænke og udvide udtrykket uden at give køb på deres særkende.

PÅ DERES FEMTE REGULÆRE ALBUM, Raven In The Grave, har The Raveonettes ladet sidste albums mere renskurede og poppede udtryk ligge. I stedet dyrkes melankolien i mindre snoede kompositioner, hvor stemningen vejer tungere end catchy pophooks. Man skal nu ikke fortvivle og tro, at den gode og fine melodi er pist væk – ”catchy” synes at være indlejret i The Raveonettes’ DNA. For at få et bedre indtryk af Raven In The Grave skal man blot starte fra begyndelsen. Pladens første nummer og single ”Recharge & Revolt” frembringer en gennemhullet lydmur med et fængende og fremaddrivende beat, skarpskåren guitar og en cirkulerende melodi. Musikken folder sig ind over og omkring sangene, så pladen får et meget ærligt, privat og ligefrem sårbart udtryk. Af og til træder vokalen helt frem i lydbilledet. Det kan man høre på ”Forget That You’re Young”, hvor Sharin Foos’ spinkle stemme i sin egen hvisken har fundet en styrke, man ikke har hørt før. Både ømt, kælent og smerteligt klinger hendes stemme, når det glemte stikker hovedet frem og gør sig gældende. Hvor Sharin Foo udtrykker en nyfunden spinkel styrke i sin stemme, så er Sune Wagners vokal drænet for en hver form for patos. I stedet klinger

Nummeret ”Evil Seed” flyder naturligt fra et helt nedbarberet udtryk til koncentrerede og knugende støjflader og tilbage igen. Det er stramt komponeret, og man hører, hvordan musikken folder sig ind over sig selv og melodien. Men til trods for at Raven In The Grave som helhed er kendetegnet ved netop denne folden sig indover sig selv, så er det endelige resultat udadvendt og indbydende. Man er aldrig i tvivl om, at det er The Raveonettes man lytter til. Og med Raven In The Grave har de formået at lave et album, der udtrykker de ændringer i deres musikalske udtryk, som de har gennemgået på deres tidligere plader. Pladen er både veldefineret og selvstændig. Den dyrker melankolien på en unik og delikat måde. Det er en plade med et hudløst ærligt udtryk, der både besnærer og knuger lytteren med sin indadvendte sarthed uden at give afkald på et fængende hook. Det er ikke en oplagt sommerplade, som The Raveonettes har sendt på gaden, men selv i sol og varme har vellavet og smuk melankoli sin plads. 

den ganske smukt og udtrykstomt – som en resigneret kommentar til teksternes bevægelse i melankolien. Det giver en interessant spænding mellem deres vokaler.

Universal Music

The Raveonettets, Raven In The Grave,

Med det populære program Dokumania på DR2, Cannes-succesen Armadillo og en af Europas største dokumentarfilmfestivaler, CPH:DOX, er dokumentargenren for alvor blevet biografmateriale i Danmark. For fem år siden var det utænkeligt for de fleste at tage i biografen for at se en dokumentar - det er det ikke længere. Når 00’ernes finanskrise bliver gennemgået, er der mere end god grund til at gå tidens trend i møde. Inside Job er den hidtil mest dybdegående dokumentar om finanskrisens ophav og den grundlæggende økonomiske problematik, der stadig lurer.

INSIDE JOB ER EN RIGTIG SNAKKE-DOKUMENTAR. Der er nogle nævneværdige billeder af Islands natur og af New Yorks Manhattan, men ellers er der ikke meget kræs for øjnene. Det er tydeligt, at det er menneskene og samtaleindholdet, det drejer sig om. Der bliver, i løbet af de cirka to timer dokumentaren varer, snakket, diskuteret, antaget, formuleret, postuleret, bortforklaret, talt efter munden og løjet en frygtelig masse om, hvad der er sket under finanskrisen. Med udgangspunkt i Islands økonomi, der vendte på en tallerken på få år, tager filmen afsæt i krisens historiske begyndelsespunkt i 80’erne. Dereguleringen af banksektoren bliver katalysatoren for de næste mange års kammerateri, lobbyisme, gambling og forsikringsfusk. Den manglende kontrol med bankerne og lånerne giver frit spil for børsmæglernes og bankmændenes primitive drifter, og indlader dem på at spille min-er-større-end-din-spillet, hvor få ender med 6 private jets og mange med ingenting. I Inside Job bliver de interviewede udspurgt og undersøgt i et mere nøgternt lys end i mange

28

andre af disse film, om end den subjektive faktor ikke er umærkbar. Kombineret med den omfattende række af magtfulde nøglepersoner og folk, der besidder stor viden om den økonomiske verden, fremstår argumenterne umiddelbart stærkere og mere klart end i tidligere dokumentarer om emnet. Et af de mere originale elementer i Inside Job er den stærke insinuering af, at visse universitetsprofessorer i økonomi har fiflet med videnskabelige undersøgelser til fordel for interessegrupper, der kan bruge forskernes ekspertudtalelse til legitimere deres gøren og laden. Det er et herligt videnskabsetisk sidestykke for alle studerende. I en tidligere og også velkendt dokumentar om samme tema, Capitalism: A Love Story (2009), brugte Michael Moore mindre tale og mere følelse. Der var mere kanal 4 over det og mere

følelsesmæssig nærhed i neddykningen i enkelte cases, hvor personer ved første givne økonomiske fordelagtighed blev røvrendt af de firmaer, de havde dedikeret deres liv til. Det havde sin underholdningsværdi og gennemslagskraft, men Inside Job lader hellere en tidligere guvernør, en skatteminister eller en professor gøre rede for sine synspunkter til gavn for det brede udsyn og den dybere indsigt. Mange biografgængere har det for vane at diskutere en film over en kop kaffe efter biografturen, men i tilfældet Inside Job kan det anbefales at indtage den opkvikkende drik inden. To timer er lang tid i selskab med høje herrer og kompetente fruer omkring et emne, de fleste af os må indrømme, vi ikke har den indsigtsfulde forståelse af, og det kan uden forberedelse være svært at holde koncentrationen om det ellers vigtige og vedkommende emne. 


Velklingende melankolsk jazz TIL 7. MAJ

”Time for time vender livet tilbage./ Men siden da husker jeg intet,/ og nu skraber i dag mod i morgen,/ hvor mine erindringer begynder.”

ALKOHOL, JOINTS OG EN ENKELT HVID STRIBE...

ELIXIR

Nyt dansk attitudeteater fra undergrundsteatret GelderaK. Fire mænds venskab forankret i en eksplosion af rusmidler

Med disse vers afslutter Søren Ulrik Thomsens sin digtsamling Det skabtes vaklen fra 1996. Få vers kunne bedre introducere hans seneste digtsamling Rystet spejl.

RYSTET SPEJL HANDLER OM FORHOLDET MELLEM TID, ERINDRING OG DØD. Livet er forgængeligt, bundet til tiden og kan ikke tænkes uden døden. Digtene i samlingen minder os på den ene side om dødens evige nærvær, men er på den anden side en opfordring til læseren om at gribe det liv, der stadig er. Som det hedder i et af de første digte: ”Men i næste sekund/ har jeg indhentet alle tredive år/ og hen under aften/ oven i købet fået en fremtid/ før natten tar mig tilbage”. Livet, fremtiden og lyset skal vælges. Selv når jeget befinder sig ”hen under aften”, ikke langt fra natten og den uundgåelige død, er der en fremtid, der kan – og må – gribes. Erindring spiller en helt central rolle i digtsamlingen. Erindringen forbinder to modsatrettede følelser: fravær og nærvær. Jeget har mistet den, han elsker: ”Mit liv blev et halvt århundrede kortere/ da du døde og efterlod mig”. Det er imidlertid gennem erindringen, den døde forbliver nærværende for jeget. Et af samlingens, efter min mening, bedste digte understreger netop den pointe: ”Hvert år på denne dato/ der tilfældigvis blev din fødselsdag/ tager vi toget til Århus/ for at besøge din grav/ som nu engang er det sted her i verden/ hvor du ikke er./ På turen op gennem byen køber vi blomster/ og taler som på enhver anden dag/ indtil vi står foran stenen./ Og på vej hjem regner det altid./ Eftersom intet af dette giver mening/ og alligevel finder sted/ må det være af største betydning”. Også digtsamlingens titel, Rystet spejl, peger på den mistede kærlighed og mindets dobbelte karakter. Tiden slører minderne som en rystet genspejling, men kun gennem disse slørede erindringer, digtene, kan den fraværende holdes i live. En af de helt store styrker i Rystet spejl er Thomsens fintfølende fornemmelse for forholdet mellem sprog og musik. Thomsens store sproglige og musikalske talent gennemsyrer digtsamlingen. Digtene i Rystet spejl lyder mest af alt som velklingende, blød, melankolsk jazzmusik. Med Thomsens egen formulering, klinger digtene ”som musik der lyder fra et andet rum./ På the Waldorf-Astoria. Mens det regner”. Rystet spejl er en ualmindelig velkomponeret digtsamling med digte af højeste kvalitet. Thomsen har blik for nuancerne. Rystet spejl kan synes tung, fordi døden er konstant nærværende i digtene. Men det er hele pointen. Kun gennem en erkendelse af døden som betingelse og forudsætning for livet bliver mennesket i stand til at forvandle mørke til lys, død til liv og vinter til forår. Selvom det er vinter, ”blomstrer de sorte roser i sneen” i Thomsens vellykkede digtsamling.  Søren Ulrik Thomsen, Rystet spejl 2011, Gyldendal

12. - 21. MAJ

DEN EVIGE ÆGTEMAND

PSYKOLOGISK THRILLER FRA FØR FREUD! Teatertruppen Stormen tager livtag med Dostojevskij.

21. MAJ KL. 20:30 Stuart Lynch’s new performance is a complete hit: exciting, wild and promising.

Janus Kodal, POLITIKEN

SAMSTAG DE LUXE//LYNCH CONCERT En tryllebindende rejse i Modern Dance Theatre, Live Art og eksperimenterende stemme kompositioner.

30. MAJ kl. 19:30

VÆRT TOMMY NIELSEN

COMEDY BINGO

Comedy Bingo er ligesom pakkeleg - bare uden den idiot, der slår en sekser og tager din gave! Masser af præmier..

»»

ROSENSGADE 11 8000 ÅRH. BILLETTER & INFO KATAPULT.DK 8620 2699

29


ORD | ASTRID E. SØRENSEN FOTO | ANNE BAY DAVIDSEN

SÅ ER DET SKET IGEN. Bøgen er sprunget ud, anemonerne blomstrer i skovbunden, og plørede studerende danser lambada i uniparken. Men til en dansk sommer hører ikke kun ølbowling og blomsterplukning, næh nej der skal også is til og gerne masser af det. Delfinen tester de bedste issteder i Århus.

30


HELT KLART DET STED i testen med de bedste omgivelser til isspisning: Her kan man både spise sin is i det hyggelige cafemiljøs meget bløde sofa eller ved cafébordene udenfor med udsigt til Århus Å. Isen er lækker, og udvalget er bredt. Jeg var meget begejstret for chokoladeisen, der havde et pift af chili, og kastanjeisen, som smagte af koncentreret parisisk romantik. Min medtester syntes dog, at isen næsten var for smagfuld og kraftig. Smagen var simpelthen så intens, at det var svært at spise sig igennem 3 kugler uden at føle sig helt overvældet. Alt i alt er Suppestegogis' is som en kraftig forårsforelskelse: vidunderlig og eksplosiv, men også umulig at fastholde. Mit råd er at indtage den i mindre portioner, så du har chancen for at udvikle et langt og lykkeligt kærlighedsforhold.

PARADIS En klassiker, næsten alle kender, og næsten alle synes om. Isen hos Paradis var også ganske udmærket, om end ikke en oplevelse jeg vil huske for evigt. Isen var frisk, og jordbærsorbetten smagte som om, der rent faktisk var puttet et bær eller to i. Dog manglede de smagsvarianter, vi prøvede, lidt karakter. De smagte simpelthen af for lidt, og var lidt for pæne og klassiske. Isen hos Paradis er lidt ligesom sex i missionæren: Det går sgu aldrig helt galt, men noget stort festfyrværkeri bliver det heller ikke.

COLDSTONE

MANU MANU ER EN LILLE ITALIENSK ISCAFÉ, der ved et uheld ikke befinder sig et sted i Toscana, men derimod i Østjylland. Indehaveren er italiensk, og det er stemningen og isen også. Selv navnene på de forskellige smagsvarianter er skrevet på italiensk. Sorbetterne er en lille eksotisk rejse i sig selv, men jeg vil også fremhæve varianten med rosin og rom, som har en afrundet og blød smag, der gør, at den er god til mere våde og kolde forårsdage (som vi nok ikke kommer udenom heroppe i Norden). Slutteligt har Manu indført et genialt koncept: når man køber to kugler is til 25 kroner, må man vælge fire varianter.

Rygtet siger, at MASTER FATMAN DRIKKER EN LITER FLØDE, lige inden han går på scenen for at afrunde stemmen. Hvis fløde giver en blødere stemme, ville jeg efter mit besøg på Coldstone have et stemmebånd af ren angorauld. Det eneste, jeg fik, var en meget insisterende kvalme. Det så ellers indbydende ud. Vælg én ud af 16 isvarianter, og få den blandet med frugt, kagestykker, slik, chokoladesovs, karamel, eller hvad du ellers begærer. Desværre var min chokoladeis og min venindes jordbæris nærmest flydende, og måske er der bare en grund til, at ingen før har hældt knuste Oreokiks i is. Vi stod begge tilbage med en følelse af at have indtaget flere kalorier, end Amin Jensen gør på en uge.

Tandlæge Charlotte Martens Ljungmann

Katrinebjergvej 65 8200 Århus N Tlf.: 8610 4944 mail@martens-ljungmann.dk www.martens-ljungmann.dk

31


De er magteliten, der trækker i trådene bag den glittede facade. De optræder sjældent offentligt, med mindre der er brug for modelfotos af behårede mandeben eller voksne mennesker i ble. Og nu forlader de os. I sæsonens sidste nummer giver Delfinen nu ordet til redaktionens egne lejrkommandanter. De afgående redaktører.

RET SKAL VÆRE RET. Planen var egentlig, at denne skribent skulle have været en tur omkring en swingerklub. Arbejdstitlen var ”bunkepul i forstæderne”. Af den ene og den anden grund gik den plan i vasken. I stedet taler Delfinens chefredaktører, Villads Andersen og Christoffer Hillgaard Pedersen, ud i deres sidste nummer af Delfinen. De er modvilligt gået med at afgive deres redaktionsret, der er overladt til Delfinens layouter, Julie Vestergaard Nissen. Hun skal sikre, at de to chefredaktører ikke ser deres snit til at opnå en omgang personlig eksponering. Dermed er scenen sat til en snak om ambitioner, personlige mål, højdepunkter og bristede drømme gennem det seneste år på universitetets uafhængige studentermagasin. Med en serie af artikler, der spænder over alt fra studenterpolitik over store bryster til semi-alkoholisme, fra fixiecykling over flere virkelighedsfjerne politikere til bondefangere og så i øvrigt tilbage til flere bryster, virker det første spørgsmål til redaktørerne oplagt. Hvad var jeres ambitioner for Delfinen, da I startede som redaktører?

32

”Halvdelen af os havde store planer om, at nu skulle vi virkelig bruge Delfinen til at vælte systemet. Men efter Christoffer havde sagt: ’Villads, vi kigger på det’, blev der ligesom aldrig talt mere om det”, siger Villads Andersen. ”Nej, men Delfinen skulle jo tage udgangspunkt i, hvad vores skribenter gad skrive om. For vi gad fandme ikke skrive noget selv. Jeg gjorde i hvert fald ikke”, fortæller Christoffer Hillgaard Pedersen dybt alvorligt, mens han understreger, at dovenskab generelt har været en drivende faktor for hans engagement på Delfinen. ”Det var blandt andet derfor, vi indførte en fotogruppe. Så kunne vi altid fylde bladet ud med billeder, når artiklerne ikke var lange eller gode nok. Det er bare at sende fotograferne ud og skyde nogle shots af noget med bryster og rock’n’roll”, supplerer Villads. Delfinen er ikke en akademisk skraldespand Godt hjulpet på vej af en runde Ceres Top er niveauet i interviewet allerede lavt. Villads uddyber deres ideer om Delfinens indhold.

”Ganske vist er Delfinen et universitetsmagasin, men hvis man sidder og læser om Bourdieu 37 timer om ugen, gider man sgu ikke bruge sin frokostpause på en halvklunset artikel om Habermas’ offentlighedsteori. Det har aldrig været Delfinens rolle”, siger han. I hvad der viser sig at blive en konstant tendens i interviewet, bryder Christoffer ind: ”Delfinen skulle ikke være en skraldespand for folks opgaver. Der var tidligere en tendens til, at en eller anden skrev ind, at ’jeg har skrevet den her opgave om tværmedialitet i…’ ” ”...’østeuropæisk kulturarv, og den har jeg fået en god karakter for. Var det ikke noget, I kunne tænke jer at trykke?’ ”, supplerer Villads. Begge redaktører vender opgivende øjnene mod himlen. De nærer begge en unaturlig forkærlighed for Euroman, og har således som mål at favne bredt, både hvad angår artikelemner og læserskare. ”De er så højrøvede på kasernen” ”Vi føler, at vi er nået ud til en gruppe læsere, som ikke har gidet Delfinen tidligere”, siger Christoffer.


”Selvfølgelig findes der også folk, som har elsket det akademiske og det tunge sprog, som Delfinen tidligere har haft,” forklarer Villads. ”…det er sgu da kun fordi, de tidligere har fået trykt deres eget lort i bladet,” supplerer Christoffer. De to redaktører fortæller, at det nye, mindre akademiske Delfinen faktisk læses mest på de naturvidenskabelige uddannelser. Overraskende, i betragtning af at Delfinen primært skrives af humanister. Undertegnede havde nok egentlig forestillet sig, at det var på de æstetiske gange, at Delfinen blev revet af hylderne. ”Det er så meget en myte, at Delfinen bliver læst af mange på kasernen”, byder Villads ind, inden Christoffer afbryder: ”De er så højrøvede på kasernen. Jeg ved ikke, om det er fordi, de bare ikke læser, men i stedet låner en William Blake-bog, som de lægger på natbordet, inden de går ind og ser Paradise Hotel.” Jeg leder talen ind på højdepunkterne i de to redaktørers år på Delfinen. Trods intentionerne om at gøre Delfinen til et mere rock’n’rollet magasin, viser det sig, at de mere seriøse emner,

der brænder igennem. Januar måneds historie om MyCard, der bondefanger studerende, nævner de begge som en stor succes. Desuden er de stolte over DelfinenTV og den ekstra dimension i dækningen af universitetsvalget. ”Altså, universitetsvalget havde en større valgdeltagelse i år, end det har haft i umindelige tider. Det tillægger vi selvfølgelig vores egen indsats,” griner Christoffer, der selv gav den som en anden Martin Krasnik i DelfinenTV’s valgdebat i efteråret til stor morskab for mange. ”Men generelt har højdepunkterne været de blade, hvor vi har opnået den helt rigtige balance af undersøgende journalistik, rock’n’roll, reportager og så videre. De blade med højt niveau over hele linjen, og hvor vi har formået at favne bredt”, siger Villads diplomatisk og tilpas kedeligt til, at vi springer videre til de personlige højdepunkter. Blebukser og behåring Selv om man ikke har set de to redaktørers navn på meget journalistisk materiale i det seneste år, har de begge lavet adskillige cameos i bladet: Den ene

redaktør måtte stå model, da der skulle tages foto til artiklen om voksenbabyer. Den anden redaktørs ualmindeligt behårede ben også har haft en fremtrædende rolle i en enkelt artikel. ”Villads er jo sindssygt behåret!, bryder Christoffer ind. Her finder både Villads og undertegnede det nødvendigt at minde Christoffer om, at han i journalistikkens tjeneste har været iklædt ikke mindre end to voksenbleer. Det får den ansvarshavende redaktør til at tie stille et øjeblik, inden han fortæller videre om sit virkelige personlige højdepunkt. ”Magten! Det har været helt fantastisk at have al den magt. Jeg er jo ikke særlig høj eller særlig flot, så hvad fanden gør jeg nu? Det er sgu en alvorlig ting. Hvad jeg skal snakke med folk om til fester? Jeg har været vant til at have garanti for en tredive minutters monolog, allerede inden folk nåede at sige, hvad de hed. Det her kommer til at slå bunden ud af mit sociale liv!”, siger Christoffer. 

33


34


NU ER VI FLYTTET ENDNU TÆTTERE PÅ DIG! SOMMERENS LAVPRISREJSEMÅL FRA AARHUS LUFTHAVN

SPANIEN, NORGE, ENGLAND OG POLEN Lavprisruter til bl.a. Barcelona (marts-april), Alicante (juli), Malaga, Oslo, London og Gdansk. Se mere på www.aar.dk

-nemt, hurtigt og bekvemt

ER VI LIGGMIN. 5 2 N U K 5 FRA E4

svej Rander

Mod Randers E45 46 Sø

E45

fte

nv ej

Mod Skanderborg

Mod Grenå nds rsla en Dju orvej t o m

Mod Ebeltoft

Aarhus -tæt på dig • www.aar.dk

35


Rollespil er andet og mere end gaffatape og gummiører. For kæresteparret Lars og Kathrine handler det om at skabe en personlighed, fra de små særheder og accenter til de hjemmesyede kostumer.

36


LARS OG KATHRINE er henholdsvis 24 og 23 år. Han læser fysik, hun jura. De har været kærester siden gymnasiet, og har spillet liverollespil lige så længe. For dem er rollespillet en slags teater - det går ud på at spille en rolle. Med årene har de begge fået, hvad de beskriver som en “akademisk tilgang til rollespillet”. De er blevet mere kræsne. “Vi har ikke råd eller tid til at spille hver måned. Vi vælger et par enkelte, store scenarier ud, og går amok i udstyr og kostumer”, forklarer Kathrine. Forberedelserne fylder mere end før. De elsker at kreere deres karakterer. Ikke kun kostumet, men også selve den personlighed, de skal spille. Det giver ikke noget kick at spille fysisk aggressive roller. De foretrækker, hvad Lars kalder “investigations- og intrigerollespil”. De tager derfor ikke til “smadrelives” med 13-årige orker, men sørger for at komme til de bedste rollespil. Og det er de store sommerscenarier. Om sommeren er studielivet på standby. Resten af året går med at spille “pen and paper”, som ikke-liveversionen af rollespil hedder. Og researche til sommerens scenarier. Lars kan godt lide at give sine karakterer små særheder. Helst karikerede karakterbrister. I rollespillet er der ikke nogen hovedperson, som man kender det fra film, tv-serier og teaterstykker. Alligevel vil alle gerne være hovedpersonen. Det gælder derfor om at udstyre sin karakter med enten det fedeste kostume eller den mest iøjenfaldende personlighed. Gerne begge dele. Personlighedens særheder kan være alt fra

narkolepsi, bondsk accent eller, hvis du spiller en præst, hele tiden at tale messende. Lars vil gerne have sine medspillere til at huske sin karakter, men ikke nødvendigvis for noget godt. Lidt ligesom Don Draper. Ifølge Lars er TV-serier faktisk et rigtig godt sted at hente inspiration til sin karakter. “I en serie som NCIS, hvor der er mange skiftende karakterer, husker man dem for det, der skiller dem ud”, siger Lars. Inspirationen til kostumer kommer ikke kun fra Lord of the Rings-filmene eller periodedramaer. Horsens middelalderfestival og Moesgaard middelaldertræf er årlige udflugtsmål for Lars og Kathrine. Det er nemlig gode steder at købe udstyr og tjekke flotte dragter ud. Lerkrus og bæltespænder. Benperler og lædersko. Alle detaljerne skal være i orden. Det er fristende at tro, rollespillere bruger nogle af tingene til hverdag. Men faktisk er det kun lershotsglassene og måske et læderbælte, der bliver brugt til daglig. “Man adskiller tingene”, siger Kathrine. På et tidspunkt dannede parret en gruppe, Monstercrew, som tog til rollespilsscenarier for at spille nogle på forhånd skrevne karakterer. En slags liverollespils-lejesvende. For eksempel tog de til vampyrliverollespil for at spille alle dem, der blev spist. “Det er jo bare noget, vi leger. Det handler om at være med. Hvis man har haft nogle fede oplevelser, når man kommer hjem, har man vundet”, siger Kathrine. 

Vi glæder os til at se dig indenfor. Altid minimum 40 lækre tapas samt et spændende spansk (naturligvis) vinkort. Læs meget info på www.cAnblau.dk

37

Klosterport 2 • 8000 Århus C • Telefon: 86888819 • www.cAnblau.dk


PhD – Pretty Hard to Do As the last of the deadlines for the PhDs starting this September have passed, many students might find themselves wondering about the of reaching their academic dream place. It is no easy task, but having read the following four step guide you will be slightly more ready.

details

procedural

1. Tune in to your programme. First, one must be acquainted with the types of doctoral programmes made available by Aarhus University. This is probably the first decision to be made when considering what path to tread. The openings are organized in three categories, depending on the number of year of formal education and the chosen field of expertise. •

There is the classic type of PhD fellowship, called 5+3; five stands for the years of education completed: 3 years for the Bachelor’s degree and 2 years for the Master’s, while the three represents the time allocated for the PhD itself. The second type is the 4+4 PhD. It is a more recent model, which integrates the last year of the Master’s studies into the first year of the doctoral programme. While the first part focuses itself on finishing the MA and attending classes, the second one takes on the academic communication and teaching tasks, which are required of every soon-to-be PhD. The third and last type of PhD programmes is the industrial one. In this type of project, the student is employed by a company and enrolled in a doctoral programme at the university at the same time. Which means that during the three years of the fellowship, it is required of him or her to divide the time between a full time job and the academic demands of the doctoral programme.

2. Fear the Deadline It is of vital importance for the eager undergrad to be aware of the deadlines for applying. While it is true that a proposal can be written overnight – with the help of a caffeine overdose – doing that would be highly unadvisable. Just choosing the

38

topic takes time and square meters of books. And once the topic is decided upon, comes the task of finding an advisor. “A good supervisor is crucial as a PhD student you may not be able to judge whether your ideas are sufficiently original, or may be too ambitious to be successfully carried out” says Juanna Schrøter Joensen, PhD graduate in Economics at Aarhus University. 3. Writing the proposal – all about the hype So, now the zealous student knows what type of programme to apply to and in what field, and if lucky, the exact topic of the proposal. It is important to mention that while the existence of a good research topic is vital, one should not worry about sticking 100 percent to the proposal. In the first month of the PhD, the student, with the help of the advisor adjust the terms and details of the plan of research, so that it fits better to the time frame and to the student’s own abilities. The admission procedures differ from faculty to faculty, but quite a large number ask the student to create a research proposal. The length of the proposal itself may vary; for example, the Graduate Schools of Humanities requires a five page long proposal, while the Graduate School of Social Sciences has different requirements regarding the type of PhD scholarship: three-page long proposal for the 4+4 programme and a five page long proposal for the 5+3 fellowship. The Graduate School of Educational Research seems to be more permissive, allowing the student to express his or her intentions within the 10 pages of the proposal. Whatever the length, when getting down to brass, the contents of the paper are very similar, regarding the case. Each proposal requires an introduction, a research background or a theoretical background. He or she is asked then to formulate a hypothesis, to ask the right question and to suggest a possible answer. An experimental

design is to follow the hypothesis. In some cases applicants are encouraged to write some form of provisory results as well. Obviously, since no research have been made, this serves more of a motivational purpose than a truly scientific one. Each proposal should also contain a part where the student reason why should his or her study should be accepted and what importance it would have in the academic world or, be it the case, what financial advantages would it bring. Whatevever the requirement – imposed structure or not – some qualities are a must. First, there is eloquence and relevance. The capacity for synthesis is a close second, having heard many colleagues grumble about the impossibility of squeezing hundreds of pages of theories and cases and ideas into a such a small space. Having realistic expectations is also a vital trait, which informs the committee on the efficiency of your planning and foreseeing skills. While the proposal is the one part where students work the hardest, a heavy factor in the balance is one’s academical past. All the academical results are considered, the work experience, the extracurricular activities are also looked upon and analyzed. 4. So once you press “Submit”... The cases where preparing and applying took over the studying part are not rare. Many a time once the process is over and the application is submitted, students will find themselves a little bit out of practice academically. The books that were supposed to be read for class were replaced by the research cases needed for the PhD proposal and time spent in class might have turned into time spent in the artificial light of the library’s basement. But this is no irremediable problem. With patience and determination, getting back on track should take little time. The two or three months of waiting for the answer though...that is what gives a jolt to the heart. 


TIPS FROM PHD WANNABES:

Jakup Michaelsen, 31, Faculty of Humanities “The experience was quite harrowing, but at the same time immensely satisfying. It was probably the most intensive and rewarding couple of weeks of my entire time at university. Although the project description is only five pages long, the preparation time was as extensive as for a 15-page exam paper. And working on those five pages was also as time consuming as one - albeit with an inverse writing-editing ratio. My advice for future applicants is to pick a research area they have a deep prior knowledge about and build on that. If you’re starting from a shallow understanding of your topic expect spending twice as much time in preliminary research.”

Pericle Negescu, 24, Aarhus School of Business “The proposal made me structure my ideas in a very efficient way, and being forced to compress everything into three pages meant having only two pages of methodological and theoretical basis. When you have a huge databae filled with relevant information, looking for references is not a challenge, but creating a starting point for a complex project, is. A good tip would be to get a clear picture of what you want to write about (proposal-wise) and why (to what ends), before embarking on this whole process.”

In the past five years, the number of PhD students has increased with 527. So in this case, for the ones willing to apply the more, the merrier However, this does not mean that the competition is less tough. It would seem that the highest number of students belong to the Faculty of Health Sciences (504 in 2009). In the same year Aarhus University was proud host of 311 foreign PhD students. And as a fun fact, the average age of PhD graduation at AU is 35.8, though the Graduate School of Educational Sciences has a somewhat older average of 41.

393 sider kr. 445,Stakbogladen

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

39


19-22. maj AFGANGS- OG ELEVUDSTILLING. AARHUS KUNSTAKADEMI OG CERES Afgangseleverne udstiller på Ceres, de andre på Kunstakademiet. Der er kun mulighed for stor og visionær kunst, så det er nu, du skal finde din indre Michael Jeppesen frem. Fernisering torsdag den 19. maj klokken 15.00 på Ceres og klokken 17 på akademiet.

12. maj MATCHPOINTS SEMINAR, SØAUDITORIERNE Giganternes kamp: Vestager, Messerschmidt, Wammen, Khader, Lykkeberg, Gotfredsen, Krause-Kjær, Aamund og mange flere. Politikere, mediehoveder og samfundsdebattører i lystig kamp på ord om demokratiet anno 2011. De intellektuelles svar på kapsejladsen. Studerende: 50 kroner.

17. juni FEST I UNIPARKEN. Universitetet er blevet et universitet med større sammenhæng. Det skal fejres med noget så opfindsomt som D-A-D, L-O.C, Camille Jones, Kato & Friends, en ordentlig skefuld alkohol og dejligt junivejr. Har du sommerferie, så nyd det. Har du eksamener, så skyd dem.

15. juni FOREDRAG VED INGA SEMPÉ. LYNFABRIKKEN. Den franskfødte designer Inga Sempé gæster Lynfabrikken, hvor hun fortæller om filosofien bag sine designs. Det koster en flad halvtresser i døren. Vel mødt.

UNIKALENDEREN MAJ 2011


04. 13. 14. 12.-19. 27./28.

KULTURKALENDEREN MAJ 2011 BUSINESS FIGHT NIGHT, STUDENTERHUS ÅRHUS Kom på Studenterhus Århus og prøv live matador. Find tre medsammensvorne og stil op til kamp mod jakkesættene fra erhvervslivet. Spillet hedder Reagens og udfordrer dig i typiske virksomhedsproblematikker. Arrangementet koster 75 kroner.

KURT VILE, VOXHALL Delfinen anmeldte Kurt Viles seneste album Smoke Ring For My Halo i sidste måned og var henrykt. På Gaffa er de enige og kandiderer pladen til årets bedste. Nu spiller han i Århus og kan opleves for kun 150 kroner.

MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED 2011, MEJLGADE ”Kultur kan ikke købes, kun skabes!” står der på hjemmesiden, og derfor byder Mejlgade op til dans mellem kulturelle initiativtagere i Århus. Her er tale om én stor gadefest, hvor midlet er musik, kunst og teater og målet glæde og samhørighed. Mejlgade bliver for en stund ”a field beyond right and wrong”.

ILT11 FESTIVAL

Der skal pustes ilt i teaterlivet i midten af maj. ILT (Internationalt Levende Teater) er et unikt samarbejde mellem flere af byens teatre, hvis fælles mål er at skabe inspiration og udvikling i teatermiljøet i Århus. Vær ikke nærig kom og del din oxygen.

SPOT FESTIVAL Er det mon nødvendigt at skrive i kalenderen? Af frygt for at sørgelige episoder a la ”var det virkelig den weekend? Der var jeg i sommerhus i Skagen…” får I hermed en sidste reminder med på vejen. SPOT! SNART!!!!!!


JAI Håndbold i 3. division? JAI håndbolds 1. Herrer har i den forgangne sæson spillet i Jyllandsserien. Holdet har haft masser af succes og vundet langt de fleste af deres kampe. I 18 kampe blev det til 30 point fordelt på 14 sejre, 2 uafgjorte kampe og kun 2 nederlag. Det er et rigtig flot resultat og burde være rigeligt til at sikre oprykning til 3. division. Alligevel ved holdet ikke om de er købt eller solgt, selvom det nu er en måned siden de spillede deres sidste kamp. AUS’ udsendte har talt med formanden for JAI Håndbold, Anna Heide om situationen. Kan du prøve at beskrive hvordan det er at være JAI’er i øjeblikket? ”Vi er jo selvfølgelig vanvittigt spændte på hvad resultatet af denne sag bliver, da det jo betyder om vores 1. herrer endelig skal prøve kræfter med 3. division, hvilket vi synes ville være meget fortjent. Holdet har de to forrige sæsoner også været meget tæt på at rykke op, og derfor har oprykning i denne sæson været et stort mål. I den sidste kamp skulle vi møde HK Århus Nord, hvor vi med en sejr var sikret oprykning, hvorimod et nederlag ville knuse oprykningsdrømmene. Klubben bakkede super op om holdet og flere end 40 JAI’ere havde taget turen til Skæring Hallen for at heppe på holdet, som nærmest følte de spillede på hjemmebane med den store tilskueropbakning fra både JAI’erne samt forældre og venner fra nær og fjern. Det var en vanvittigt spændende, intens og tæt kamp, som sluttede med at JAI ved stillingen 28-28 i de sidste sekunder blev snydt for et klokkeklart straffekast, der kunne havde sikret dem sejren! I stedet blev kampen fløjtet af og resultatet blev uafgjort, hvilket betyder at vi nu er afhængige af hvad DHF beslutter i en sag på Fyn!”

Du henviser til den verserende sag om brug af en ulovlig spiller i 1. divisionsklubben Fåborg, hvor der hersker tvivl om hvorvidt tidligere GOG spiller, Jakob Larsen, har været spilleberettiget for Fåborg eller ej. Hvad mener du om at en skrivebordsafgørelse i 1. division skal afgøre hvorvidt I rykker op eller ej? ”Sportsligt er det jo forfærdeligt. Der har været tre rigtigt gode hold i puljen og alle fortjener i princippet at rykke op – hvilket også er utroligt man ikke er sikret, når man ender med 30 point – men nu bliver det altså en i stedet Jacob Larsens sjuskethed og DHF’s beslutning, der kommer til at afgøre det for os. Så vi krydser selvfølgelig bare fingre for at kendelse falder ud til vores fordel!”

Elitesatsningen gælder både dame og herresiden og målet er på sigt, at cementere sig som de dominerende i toppen af den danske volleyball elite. Aarhus har tidligere kunne præsentere danske mestre indenfor sporten, og den erfaring skal der bygges videre på. ”Vi står i øjeblikket med en større talentmasse, og har i de seneste sæsoner gjort meget for at fremme ungdommen. Vi har ungdomslandsholdspillere som også i fremtiden skal sikres støtte og den bedst mulige træning. De skal i samarbejde med mere erfarne spillere danne holdgrundlaget for Aarhus Volleyball.”

AUS.dk nu også på engelsk AUS´ hjemmeside www.aus.dk er nu blevet opdateret med informationer omkring de tilbud AUS har, klubberne, hvor de spiller osv. på engelsk.

ASV med i ny elitesatsning Arbejdet omkring den århusianske volleyball elite skal optimeres, og derfor har en gruppe initiativtagere for nyligt stiftet en helt ny klub, med netop det formål at fremme sportens betingelser i byen. Aarhus Volleyball er et samarbejde mellem tre af byens store klubber, Skovbakken Volleyball, IF Lyseng Volleyball og Aarhus Studenternes Volleyballforening bedre kendt som ASV.

Så fremover kan der trygt henvises til www.aus.dk hvis en udvekslingsstuderende søger informationer om at dyrke sport i Aarhus. De er selvfølgelig forsat, lige som alle andre, velkomne til at kontakt os pr. mail eller komme forbi kontoret i vores åbningstid.


STUDENTERRÅDETS SIDER Studiemiljø ftw! Den 17. juni er der kæmpe fest i universitetsparken. Det er universitetet og os fra Studenterrådet, der byder indenfor. Anledningen er fremtidens Aarhus Universitet. Studenterrådet sætter til festen fokus på studiemiljø. På de næste sider kan du læse mere om festen, hvem der kommer og spiller, studiemiljø og hvorfor Studenterrådet i det hele taget er med til holde en fest efter en proces, vi ad mange omgange har kritiseret. Én enkelt fest kan dog ikke gøre det for studiemiljøet alene. Det kræver en større indsats. Studenterrådet har gennem den faglige udviklingsproces fremført et krav om, at studiemiljøet kommer på dagsordenen. Blandt andet har vi kæmpet for, at universitetet afsætter penge til studiemiljøet på de nye hovedområder. AU’s studiemiljøundersøgelse fra 2007 viste, at et godt studiemiljø med en stærk faglig identitet, gode sociale fællesskaber og et højt timetal er de vigtigste ingredienser, hvis man skal forhindre stress, depressioner og frafald blandt de studerende. Derfor har Studenterrådet været med til at sikre 8 millioner til studiemiljøet, og derfor skyder vi den 6. maj en kampagne for studiemiljøet i gang. Vi vil nemlig sikre, at studiemiljøet ikke bliver glemt eller nedprioriteret i en tid med flytninger og usikkerhed. Studiemiljøet skal samlet set stærkere ud af den faglige udviklingsproces – og det sikrer studerende og ledelsen bedst hånd i hånd.

Thea. P Frederiksen Formand for Studenterrådet

FORÅR PÅ AARHUS UNIVERSITET. Foto: AU-foto.

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Fra fagrådene på alle uddannelser, Studienævn og Akademisk Råd til

Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: Fax: E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Facebook.com/studenterraad Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13


STUDENTERRÅDETS SIDER KÆMPE FEST FOR DET NYE UNIVERSITET Aarhus Universitet har fået ny struktur, og det skal fejres. Den 17. juni er der fest og koncerter for de studerende og ansatte i universitetsparken. Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

FUSIONSFEST. Da Aarhus Universitet i 2007 fusionerede med Handelshøjskolen afholdt universitetet en kæmpe koncert i universitetsparken, hvor flere tusinde studerende deltog. Universitetet er endnu engang blevet reformeret med en ny struktur, og derfor er der igen koncert og fest i universitetsparken for universitetets studerende og ansatte. Sæt kryds i kalenderen den 17. juni 2011. Foto: Poul Ib Henriksen.

Processen har været lang og til tider uigennemskuelig. Men nu er det her. Det nye Aarhus Universitet. Universitetsledelsen har besluttet, at overgangen til den nye organisationsstruktur skal markeres med et kæmpe koncertarrangement i universitetsparken den 17. juni. Studenterrådet vil gerne være med til at skabe fællesskabsfølelse og en universitetsånd på det nye AU, og rådet har derfor været med til at arrangere den store fest. ”Studenterrådet vil gerne bakke op om motivationen og visionen for det fremtidige universitet, men vi fejrer ikke den bagvedliggende proces. Den har vi fra starten kritiseret for at være topstyret og ekskluderende i forhold til de studerende og ansattes indflydelse,” fastslår Thea P. Frederiksen, der er formand for Studenterrådet. Tættere sammen For Studenterrådet handler den 17. juni om at skabe en dag, der kan bringe universitetets mange tusinde studerende tættere sammen på tværs af studier og

geografi. Alle skal føle sig som en del af Aarhus Universitet. Det gælder også dem, der kommer fra universitetets ”yderområder”. Derfor har Studenterrådet været med til at sørge for, at der bliver sendt busser af sted fra DPU i København og HIH i Herning, så studerende herfra også kan være med til at fejre det nye universitet. ”Aarhus Universitet er ikke bare de gule bygninger ved Ringgaden. Det er vigtigt at huske, så alle får en oplevelse af at være en del af universitetet og fællesskabet,” siger formanden. Studenterrådet har gennem hele den faglige udviklingsproces forsøgt at sætte studiemiljø på dagsordenen, og rådet håber nu, at festen bliver startskudet for et universitet med det gode studiemiljø i centrum. Selv om festen for mange studerendes vedkommende måske ligger midt i eksamensperioden, håber Studenterrådets formand, at rigtig mange alligevel vil møde op for at fejre det nye universitet: ”Der er fed musik fra klokken 18 til 24,

billig mad og kolde øl, så vi håber, at mange studerende vil bruge det som et break fra eksamenslæsningen.”

MUSIKPROGRAM Lille scene: • • •

The Eyes Kato + Friends (Johnson, U$O og Jon)

The William Blakes

Store scene: • • •

Camille Jones L.O.C. D-A-D


STUDENTERRÅDETS SIDER HVAD ØNSKER DU DIG I STUDIEMILJØ-GAVE? Studenterrådet laver i maj en studiemiljøkampagne, hvor de studerende kan ønske sig bedre studievejledning, læsepladser eller andet, der er vigtigt i deres hverdag på universitetet. Af Maria Juhler-Larsen og Heidi Klokker Andersen

Studiemiljø handler nemlig ikke bare om klasselokaler og læsepladser, men også om god studievejledning, social tilknytning og plads til forskellighed. Der er altså tale om både fysiske og psykiske rammer, og disse går ofte hånd i hånd. Derfor er det vigtigt at lave en samlet indsats for at sikre de studerendes velvære gennem studietiden. Vi skal sikre, at de studerende ikke sidder på gulvet til forelæsninger, og at foreninger ikke bliver nødt til at lukke, fordi der ikke er lokaler nok. Derudover er det ikke rimeligt, at de studerende er nødt til at tage hjem, fordi der ikke er læsepladser nok. Det er vigtigt for den enkelte studerende, men det er i særdeleshed også vigtigt for universitetet. Flere undersøgelser viser nemlig, at studiemiljøet er afgørende for gennemførelsesprocenten og de studerendes velvære. Studenterrådet skyder den 6. maj gang i en studiemiljøkampagne, hvor der vil være events i kantiner og fredagsbarer. Den forløber som en ønskekampagne, hvor de studerende kan udfylde post-

kort, deltage i exit-polls og lignende. Her kan de ønske sig flere læsepladser, god studievejledning eller noget helt tredje. Meningen er, at alle ønskerne fra postkortene skal danne grundlag for de krav, Studenterrådet vil stille til ledelsen. Otte millioner til studiemiljøet Studenterrådet har dog allerede sat studiemiljø på dagsordenen og været med til at sikre, at der er blevet sat otte millioner kroner af til studiemiljøet i forbindelse med de kommende flytninger af studier. Nu handler det om at få disse midler anvendt på den bedste måde. Én kampagne kan ikke alene sikre, at vores studiemiljø ikke forværres. Derfor vil Studenterrådet hele året have studiemiljø i højsædet og arbejde for, at det forbedres. Studiemiljø kommer ofte nedefra og handler om at få skabt både sociale og faglige miljøer. Derfor ønsker vi i efteråret at få skabt et samarbejde på tværs af foreninger, fagråd og organisationer, fordi det er her, studiemiljøet i særdeleshed skabes. Et netværk på tværs vil kunne stå stærkere over for ledelsen

VIND BILLETTER TIL

og vil kunne dele erfaringer og viden på området. Så klip postkortet nedenfor ud, afkryds dine ønsker og aflevér det på Studenterrådet eller i en af de store postkasser, vi har sat op i kantinerne fra den 6. maj og ugen frem. Vi sørger for, at ledelsen får dit postkort, og du deltager automatisk i konkurrencen om to billetter til NorthSide Festivalen den 11. til 12. juni. Vinderne vil blive direkte kontaktet og offentliggjort på www.sr.au.dk.


STUDENTERRÅDETS SIDER MØD STUDENTERRÅDET PÅ NORTHSIDE FESTIVAL Studenterrådet ved Aarhus Universitet bliver en del af dette års udgave af den århusianske NorthSide Festival. Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

NorthSide Festivalen har efter eget udsagn vokseværk. Og der er måske noget om snakken. For årets århusianske byfestival er i år blevet udvidet til to dage, og musikprogrammet er spækket til med store udenlandske og danske navne som for eksempel Band of Horses, Suede og Tina Dickow. Et af festivalens erklærede mål er at skabe en af Danmarks mest brugerinvolverende musikfestivaller, og det er her Studenterrådet kommer ind i billedet. For når NorthSide Festival den 11. til 12. juni rykker ind i Ådalen ved Søren Frichs Vej, rykker Studenterrådet med og ind bag disken i en af barerne. Når ud til flere mennesker Studenterrådet har takket ja til at stå i bar, fordi festivalen er en helt nyt platform, som vil give Studenterrådet mulighed for at nå ud til en masse mennesker. ”Vi vil få mulighed for at tale med en masse mennesker, vi normalt ikke taler med. Selvom vi er Studenterråd for de

NORTHSIDE FESTIVAL. 2010 var NorthSide Festivalens første leveår. Dengang foregik koncenterne på Tangkrogen, men i år er festivalen rykket til Ådalen ved Søren Frichs Vej. Pressefoto.

studerende på Aarhus Universitet, så er der mange af vores budskaber, som meget gerne tåler at blive hørt og set af andre. For eksempel kæmper vi for en boliggaranti for alle, der skal læse en uddannelse i Århus,” siger Niels Dyrholm, der er næstformand for Studenterrådet. En anden væsentlig grund til, at Studenterrådet har valgt at engagere sig i NorthSide Festivalen, er, at rådet gerne

Jeg ønsker mig...

(afkryds dine tre vigtigste ønsker for dit studiemiljø)

... flere gruppepladser/-rum ... flere læsepladser ... at bevare min fredagsbar ... undervisere tæt på mig

vil bakke op om, at der skal være en stor musikfestival i Århus. ”Det er et fedt program, og det er et seriøst stykke arbejde, der ligger bag hele arrangementet. Det vil vi gerne støtte. I Studenterrådet glæder vi os meget til at deltage, og vi håber at se en masse studerende på festivalen og i vores bar på pladsen,” siger næstformanden.

Studenterrådet ønsker at forbedre studiemiljøet på AU og sikre studerendes fysiske og psykiske rammer. Hvad er det vigtigste ved studiemiljøet på dit studie?

Afkryds og aflever postkortet i den røde postkasse i din kantine eller på Studenterrådets sekretariat. Ved aflevering deltager du i konkurrencen om 2 billetter til NORTHSIDE FESTIVAL. Har du spørgsmål eller kommentarer – skriv til: studiemiljoe@sr.au.dk

... en god studievejledning - tæt på ... studenterstyrede lokaler

Rektor ved AU

... andet:

Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus C

Jeg læser: E-mail: (Ved angivelse af mailadresse deltager du i konkurrencen om to NorthSidebilletter og tilmeldes SR’s nyhedsbrev)

Ingen porto


STUDENTERRÅDETS SIDER

FØLG STUDENT ERRÅDET PÅ FACEBOOK

SALGSMEDHJÆ

PER

Hvis du har lyst til at følge med i, hv ad der sker i Studen terrådet, kan du melde dig ind i Studente rrådets gruppe på Facebook. Som medlem af gruppe n modtager du inv itationer til arrang ementer og opdateringe r om, hvad Studen terrådet laver. Du kan også læse om Studenterrådets holdninger til, hv ad der rør sig inden for det studenterpoliti ske område samt de ltage i debatter m ed studenterpolitikerne og de andre med lemmer af gruppen. Læs mere på: ww w.facebook.com / studenterrad.

Therese Peters en er pr. 1. april blevet ansat som salgsmedhjælpe r i Studenterrådet. Therese læser en gelsk og virksomhedskommun ikation på 4. semester, og hend es ansvarsområder i Studenterrå det bliver blandt andet annoncea dministration og indledende salgs arbejde. Kontakt: salg@sr. au.dk

KOORDINATOR PÅ NORTHSIDE Studenterrådet indtager en af de store barer på den århusianske NorthSide Festival den 11. til 12. juni. Til at koordinere arbejdet på festivalen har Studenterrådet ansat Rikke Andersen. Hun kan kontaktes på: northside@sr.au.dk.

NSDISTRIBUTIO ANSVARLIG

S SÆT KRYD REN: I KALENDE

r Startskud fo Den 6. maj: iljøm ie d dets stu Studenterrå kampagne. 2. juni: Mød Den 11. - 1 hSide det på Nort Studenterrå Festival. cert i i: Gratis kon Den 17. jun blandt parken med universitets . og L.O.C andet D-A-D

ril t har pr. 1. ap Studenterråde , en Andreas ansat Anders undskab på 2. sk at st r der læse distributionssemester, som s skal blandt er ansvarlig. And n re udsendelse andet koordine le al til en pakk af studiestarts de. en er ud st e ny ution@sr.au.dk Kontakt: distrib

NYT STYREL

SESMEDLEM

Heidi Klokker Andersen blev på fællesrådsmødet den 4. april valgt ind i Studenterråde styrelse. Heidi ts læser statskun dskab på 4. semester og har gennem he le sit studie væ studenterpoliti ret sk aktiv i Stats Rådet. Heidis tivation for stud moenterpolitisk ar bejde kommer af hendes stor e interesse fo r studiemiljøe AU. I sit arbe t på jde i Studenter rådet vil hun bl andet fokusere andt på udvekslings studerende og deres tilknytni ng til de øvrig e studerende Aarhus Unive på rsitet. Kontakt: klokke r@sr.au.dk


BAND OF HORSES EDITORS UK // ELBOW UK INTERPOL US THE STREETS UK TINA DICKOW // SUEDE UK WHITE LIES UK (US)

(

(

)

(

)

)

(

)

(

(

)

CRYSTAL CASTLES CA // DE ENESTE TO // FALLULAH SØREN HUSS // THE FLOOR IS MADE OF LAVA THE NAKED AND FAMOUS NZ THE RUMOUR SAID FIRE // THE VACCINES UK THOMAS DYBDAHL N // TURBOWEEKEND VETO M.FL. (

)

(

)

(

( )

S U H R A A

UNI · 2011 J . 2 1 .1 1 · N ÅDALE

)

)


Delfinen#165