Vigersted & Kværkeby - Lokalnyt - Nr. 2 - 2025

Page 1


VIGERSTED

& KVÆRKEBY

LOKALNYT

Hilsen fra redaktionen 2

Vigersted Børnehus 3

Vigersted Skole 4

Fuglereservatet 6

Vigersted Idrætsforening 7

Kværkeby Friskole 10

Vigersted Forsamlingshus 12

Kværkeby Idrætsforening 13

Vigersted Lokalråd 16

De grønne pigespejdere 18

Kværkeby Fjellebro

HILSEN FRA REDAKTIONEN

DET

TAGER MANGE ÅR AT FÅ GAMLE VENNER

Jeg har på denne plads, i denne klumme, skrevet en del om fællesskab, om hvor mange aktiviteter, der er i lokalområdet og hvad vi i Fjellebro, Kværkeby og Vigersted kan udrette, hvis vi går sammen om arrangementer. På en lidt mere sørgelig (vil nogle mene) baggrund, så har Region Sjællands projekt grusgrav ved Rusgårdsbakke (kort info side 5) gjort det tydeligt, at sammenhold er nødvendigt for måske at kunne gøre en forskel.

Eksempler er talrige, og jeg tænker, at der er mange mennesker i lokalområdet, som har fortællinger om f.eks. »da vi byggede klubhuset i KIF« eller det arbejde, der bliver lagt nu i renoveringen af Vigersted Forsamlingshus.

Idrætsforeningernes arbejde nu og før i tiden hænger tæt sammen med vores områdes historie og identitet - ja er med til at forme fællesskaberne nu og her. Det fylder i vores liv, og det er noget vi vender tilbage til igen og igen - også som vores fortællinger om levet liv og fællesskaber.

Jeg har i mange år haft et citat med mig, som lyder: »Alle disse dage, som kom og gik / ikke vidste jeg, at de var livet«. Det er den svenske digter, Stig Johansson, som så kort opsummerer et levet liv. At alle vores livs dage, alt hvad vi indgår i af relationer og aktiviteter - at alt dette - ja, det er selve livet!

Nutid og fortid med fællesskab kan så også være en overskrift for det der sker i Mandeklubben i Kværkeby og i Voksenklubben i Vigersted Forsamlingshus. Her holdes historier og fortællinger i live - fordi de livsfortællinger ikke bare er historie men også vidner om, at vi lever vores liv sammen. Tirsdagscaféen i Vigersted Sognegård er nu også et tilbud, hvor aktuelle spørgsmål bliver diskuteret (et udvalg af dagens aviser, lokale som landsdækkende ligger fremme), men også erfaringer og viden deles hen over kaffe og kage (se side 21).

Og altid lægger lokalområdet og -foreninger et stort arbejde i at vores børn og unge tidligt lærer fællesskabets værdi og bliver en del af det. Når jeg i skrivende stund netop har set årets konfirmander springe ud, så er det at se en flok unge mennesker der fælles vokser med opgaven at tage ansvar for livet - og netop ansvar for fællesskaberne. Jeg kan se, hvordan de unge begynder at tage favntag med livet, hvordan måske spirende venskaber tager skridtet videre fra barndommen og ind i et gryende voksenliv. Her tror jeg, at vi kan mødes - unge som gamle - i en fælles problematik, nemlig at »det tager mange år at få gamle venner«. Og det tager mange år at få stærke fællesskaber.

Men i »Alle disse dage, som kom og gik / ikke vidste jeg, at de var livet‹, der formes vores fælles styrke og identitet - her kan vi sammen finde den rigtige vej for vores (lokale) liv.

På redaktionens vegne Jens Vollmer

LOKALNYT UDGIVES AF: Vigersteds og Kværkebys Menighedsråd samt institutioner og foreninger.

REDAKTION: Jens Vollmer (ansvarshavende), Birthe Sørensen (kasserer), og Pia Rinas.

ANNONCER PR. ÅR: Pris: 1.300 kr. inkl. moms for 4 annoncer, kontakt Birthe Sørensen · tlf. 30 68 85 06 · birthe_88@outlook.dk

FORENINGER PR. ÅR: (inkl. moms): 1/1 side 1.550 kr. inkl. moms . Mindre indlæg pr. gang min. 750 kr.

BIDRAG TIL LOKALNYT: reg. nr. 1551 konto nr. 451 5706. Indlæg kan sendes til: jv@km.dk

DEADLINE:

Nr. 3·2025: deadline 29. juli - udkommer 30. aug. - 3. sep. Nr. 4·2025: deadline 22. oktober - udkommer 22. - 26. november.

OPLAG: Omdeles gratis til 1137 husstande fire gange årligt.

FORSIDEFOTO: Kim Due Stender

LAYOUT & TRYK: Videbæk Bogtrykkeri · tlf. 97 17 34 08

VIGERSTED BØRNEHUS

Siden sidst er der sket meget i Vigersted Børnehus. Som de fleste allerede ved valgte byrådet i foråret at opsige lejekontrakten med Gården som betyder at afdelingen Gården ophører som kommunalt dagtilbud ved udgangen af august. Det er vi naturligvis kede af, men vi ved at der bliver arbejdet på højtryk for at Lillebjerggård børnehave kan køre videre som privat dagtilbud, som det før har været.

Påskefrokost

Huset har vi langt om længe opstartet madordning i institutionen. Det vil sige at børnene får alle måltider i institutionen tilberedt og serveret. Børnene øver mere selvstændighed omkring madsituationerne ved selv at være med til at smøre deres mad når vi har »smør-selv-dag«, og der bliver serveret spændende og varierende lune retter. Børnene udviser rigtig meget mad-mod og har virkelig taget godt imod madordningen og vores køkkendame Jette. Børnene vil på sigt få lov til at være mere med i køkkenet og hele tilberedningen, borddækning og oprydning. Selve måltidet bliver også set som en pædagogisk aktivitet, der er med til at udvikle børnene.

Vi har sagt farvel til vores store Uglegruppe som nu er rykket i Spireforløb inden det nye skoleår starter. De tog sammen med nogle af pædagogerne på afskedstur til Legejunglen, hvor de fik løbet, leget og hygget sig. Vi ønsker naturligvis både dem og deres forældre alt det bedste fremover.

Som et nyt pædagogisk tiltag i huset er vi begyndt at have »Science Torsdag/Nysgerrige børn«. Vi har blandt andet undersøgt, hvad der sker hvis man tænder ild i nogle tændstikker som står i vand og sætter et glas henover. Det var meget fascinerende for børnene at se, hvordan vandet blev suget op i glasset. Vi har også undersøgt hvad der sker hvis vi hælder kanel i noget vand, kommer opvaskemiddel på fingeren og dypper den i vandet. Det samme eksperiment gjorde vi også med kardemomme. Det var en kæmpe succes.

Ligeledes er der indtrådt ny bestyrelse og der er i den forbindelse kommet ny formand for bestyrelsen. Kontaktoplysninger nederst på siden.

Hartmann

Her ses eksperimentet hvor vi fik vand til at stige inde i et glas.

Vi laver ikke kun mad i køkkenet. Vi benytter også vores store flotte bålhytte til at lave mad.

Her er vi ude og gå en tur i lokalområdet. Vi vil forsøge at indføre en fast ugentlig turdag fremover.

VIGERSTED BØRNEHUS

Formand for bestyrelsen

Mary Petersen

Tlf. 53312801

petersen360@gmail.com

Leder i Vigersted Børnehus

Maria Celine Sørensen

Tlf. 57627081

Macs@ringsted.dk

inspireret smør-selv frokost i børnehaven.

SPIRESTART PÅ VIGERSTED SKOLE

Den 1. maj er en helt særlig dag på Vigersted Skole, hvor næste skoleårs børnehaveklassebørn starter i SFO. Det er en spændende tid for både børnene og deres forældre, når de siger farvel til børnehaven og goddag til skolen. Der følger mange forandringer, nye vaner og nye ansigter med. Derfor har Ringsted Kommune arrangeret en tidlig opstart, så børnene har god tid til at vænne sig til skolens rammer og rutiner, inden de skal begynde at lære bogstaver og tal.

FORBEREDELSE OG BESØG

Vigersted Skole modtager hovedsageligt børn fra Vigersted Børnehus, både afd. Huset og afd. Gården. Børnene og deres forældre har ved flere lejligheder besøgt skolen og mødt de voksne, som de skal se mest til i spireperioden og i børnehaveklassen.

Der har blandt andet været:

• Åbent Hus i november måned i forbindelse med indskrivningen til skole

VIGERSTED SKOLE

Ågerupvej 1, 4100 Ringsted

Tlf. 57 62 76 00

E-mail: vigerstedskole@ringsted.dk www.vigersted-skole.dk

Skoleleder

Marie Schomann Christiansen tlf. 21 18 29 05

Viceskoleleder

Hans Peter Stokholm tlf. 31 62 76 03

Souschef SFO

Jesper Sidenius Hvid tlf. 57 62 76 30 / 20 22 38 64

Forperson for Skolebestyrelsen

Malene Møller Holm

• Forskellige besøgsdage, hvor børnene har besøgt skolen, eller hvor skolens voksne har besøgt børnehaven

• Leg- og bevægelsesforløb i Sportscentret, hvor børnene tager afsted med de voksne fra børnehaven, og senere med de voksne fra skolen

• Korte overleveringssamtaler, hvor forældrene sammen med børnehavens personale har fortalt skolens personale om deres barn

PRAKTISK INFORMATION OG SPØRGSMÅL

Lige inden SFO-starten er forældrene inviteret til et kort møde med praktisk info om de første dage. Der opstår selvfølgelig mange spørgsmål, når ens mest dyrebare eje skal starte i skole! Skal vi have købt en skoletaske? Skal mor, far eller andre omsorgspersoner med på den første dag? Er der dage med ture ud af huset? Og meget mere.

Vi glæder os meget til at lære de nye børn og deres familier at kende!

Marie Schomann

Skolen er på besøg i børnehaven. Der blev arbejdet kreativt, og bagefter var det tid til frokost.

Michael Chiamchanthuek Smålodsvej 35, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 52 57 Mobil 40 51 40 75

MANGE CHOKEREDE OVER PLANER OM GRUSGRAVNING

Mange borgere i Vigersted og Kværkeby har på det sidste haft travlt med at sende indsigelser i forbindelse med planerne om en stor grusgrav mellem Vigersted, Værkevad og Ortved. Omfanget er faldet de fleste for brystet.

Som det ser ud, kan det i værste fald ende med at hele det store bakkelandskab med Tvillingehøjene forsvinder i et stort hul i jorden.

Det helt unikke bakkelandskab, »Rusgårdsbakke«, indgår i råstofplanen.

Her ses det planlagte graveområde mellem Vigersted og Ortved.

Det har vist sig, at meget få er informeret om planerne.

Det virker til, at Region Sjælland bevidst har valgt kun at informere meget få parter i sagen, samtidig med at de forsøger at hastebehandle planen.

Indsigelser skulle være indsendt til regionen senest den 22. maj, hvilket flere har gjort.

Peter Hansen

TJR Blomster Blomster til enhver begivenhed. Ring 20789080 eller www.tjrblomster.dk

Følg mig på

Danskernes foretrukne bank 16 år i træk

Fuglereservatet er det gode fristed for fugle og mennesker. Det er skabt for at give gode betingelser for fugle, insekter og dyr. Og det kan vi se, der bliver sat pris på. Aldrig har der været lokaliseret flere forskellige arter end netop nu. I nærheden af 170 fuglearter er det blevet til siden reservatets grundlæggelse den 15. maj 1970.

Naturperlen blev skabt af en ihærdig naturelsker - Gunner Goddik - og i 2010 blev reservatet overtaget af en frivillig forening med det formål at værne om naturværdierne og bevare reservatet for fremtiden. Foreningen sikrer gennem medlemskontingenter, at reservatet altid er besøgsværdigt og at der hvert år kan gennemføres omkring 20 arrangementer for medlemmer og borgerne i det nære samfund.

Vi tilbyder bl.a. fugleture, fiskedag for børn og voksne, snapsetur, kriblekrable for børn, smag på naturen og flere eksterne ture til fuglelokaliteter - og meget, meget mere. Hyggelige arbejdsdage bliver der også plads til.

SOMMEREN VENTER I FUGLERESERVATET

KOMMENDE ARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

• 15. juni kl. 10.00: De Vilde Blomsters Dag. Bjergvej 77 ved p-pladsen.

• 18. juni kl. 19.00: For menihederne i Vigersted og Kværkeby lokalområder. Bjergvej 77 ved p-pladsen.

• 17. august kl. 10.00: Snapse fortællinger i reservatet. Bjergvej 77 ved p-pladsen.

KOMMENDE ARRANGEMENTER FOR MEDLEMMER

Kan ses på hjemmesiden: www.fuglereservat.dk

INDMELDELSE FOR EN HUSSTAND

• Betal 200 kr. til konto 68231022168 eller på MobilePay/ GetPaid 31852. Send herefter en mail til Peter på kasse@ fuglereservat.dk og opgiv dit navn, adresse, telefon og mail. Så modtager du et medlemskort på mail, når betalingen er registreret. Du modtager også 56 nyhedsbreve om året. Husk at medlemskabet følger kalenderåret.

WWW.FUGLERESERVAT.DK

På hjemmesiden kan du altid se de sidste begivenheder og kommende arrangementer.

Ebbe Holm, tlf. 29 28 79 43 Peter Hansen, tlf. 20 83 60 90

SÆR-ARRANGEMENT

I fællesskab med menighedsrådene i Vigersted og Kværkeby arrangeres en rundtur i Fuglereservatet. Her vil der være mulighed for at høre nattergalen og få lidt historie om naturperlen i vores lokalområde. Deltagelse er gratis og alle er velkommen. Der bydes på en lille forfriskning undervejs. Ingen tilmelding. Vi håber, vi ses.

Onsdag den 18. juni kl. 19 - Bjergvej 77 - ved p-pladsen

www.vigersted-if.dk

VELKOMMEN TIL EN NY SÆSON, NYE HOLD, NYE TIDER OG NYE INSTRUKTØRER!

Søndag den 10. august kl. 20.00 åbner tilmeldingen til den 87. sæson i VIF. Holdene begynder i uge 36 (men Vakse Voksne venter til uge 38). På alle hold er man velkomne til at få en prøvetime eller to, før man melder sig til (men vær opmærksom på, at nogle hold hurtigt bliver fyldt, da antallet af pladser er begrænset).

Mange hold går igen, nogle har fået andre instruktører og tider, et nyt er kommet til og et enkelt hold er desværre udgået. Så kender du en zumba- eller yoga-instruktør eller har du en instruktør til et helt nyt hold, så hører vi meget gerne fra dig.

UNGDOMS-CROSSGYM

Hvis man går i 0.-4. klasse og er vild med springgymnastik, så er springlopperne (og evt. det nye hulahop-hold), der hvor man skal søge hen, hvilket også blev demonstreret til årets opvisning i marts. Foto: Kim Formsgaard

Hvis man kender en teenager, der gerne vil blive stærkere på den smarte, sjove og rigtige måde, så send dem hen i Vigersted Hallen fredag kl. 15.30-16.30. Her vil cross-gym-instruktør Ida Ruthmann tage godt imod de unge. Ida er vant til at være instruktør på de voksnes crossgym-hold, men vil tilrettelægge træningen efter aldersgruppen. Fordelen ved crossgym er, at man træner individuelt, så alle uanset niveau kan være med og kan kæmpe med sig selv om at blive bedre. Lungerne får noget at lave, der vil komme sved på panden, men også smil på læben. Fokus vil være på funktionel træning, hvor der arbejdes med egenvægt, men der vil også bruges barbells (vægtstænger), kettlebells, dumbbells (håndvægte), wallballs og box. Hvis man går i 5.-9. klasse, så skal man være velkommen på holdet.

Gymnastikafdelingen i VIF ledes i fællesskab af gymnastikinstruktør

Mette Skibsted & inlinersinstruktør

Lene Lundgren. Formand.gym.vif@ gmail.com. Foto: Kim Formsgaard

HULAHOP-HOLDET - FOR ØVEDE GYMNASTER

SOM GERNE VIL MERE)

Ved årets gymnastikopvisning var det tydeligt, at der var en flok springlopper (0.-4. klasse), som havde øvet sig ekstra meget. Denne delmængde af springlopperne er blevet til hulahop-holdet, der har planer om at træne 3 gange om ugen og muligvis på sigt deltage i konkurrencer og opvisninger.

For at tilmelde sig Hulahop holdet er det en forudsætning, at man har gået enten på springlopperne eller andet gymnastikhold - så de grundlæggende basiselementer er på plads. Og man skal have lysten til at træne et par gange om ugen og ikke bare lege på redskaberne.

VELKOMMEN TIL EN NY, MEN ERFAREN INSTRUKTØR!

VIFs seniorgymnastikhold Vakse voksne har i årevis haft glæde af instruktør Berit Galberg, som efter mange års tro tjeneste velfortjent takker af. Susanne Vandborg har mange års erfaring som instruktør og har til vores store glæde lyst til at føre Vakse Voksne videre. Eftersom Susanne har et andet hold torsdag formiddag, så er Vakse voksne flyttet til torsdag eftermiddag kl. 14.00-15.30 i Vigersted Forsamlingshus. Vi håber, at både nye og tidligere deltagere på holdet, vil tage godt imod ændringerne.

På vegne af gymnastikafdelingen i VIF

Mette Skibsted & Lene Lundgren Formand.gym.vif@gmail.com

Vakse voksne kan se frem til at Susanne Vandborg overtager VIF’s seniorgymnastikhold, som flyttes til torsdag kl. 14-15.30 i Vigersted Forsamlingshus fra uge 38. Foto: Kim Formsgaard

VIF SÆSON 2025/2026

Ret til ændringer forbeholdes, da halfordeling desværre ikke er på plads ved redaktionens slutning

Tilmeldingen åbner søndag den 10. august kl. 20.00 og foregår efter princippet først til mølle…

Tilmelding foregår via Klubmodul på www.vigersted-if.dk

Holdene begynder i uge 36 (Vakse voksne dog først i uge 38).

Forældre/barn-gymnastik

1-4 år, søskende er velkomne

Lørdag kl. 9.00-10.15,Vigersted Hallen.

Minispring 4-6 år

Tirsdag kl. 16.00-16.55, Vigersted Hallen.

Springlopperne 0.-4. klasse

Tirsdag kl.17.00-17.55, Vigersted Hallen

Hulahop-holdet - kræver at man har gået på springlopperne

Tirsdag kl.17.00-17.55 Vigersted Hallen

X-dag kl. xx, andet sted end Vigersted

Fredag kl. 16.45-17.45, Vigersted Hallen

CrossGym Kidz 5.-9. klasse

Fredag kl. 15.30-16.30, Vigersted Hallen

Inliners familiehold

Tirsdag kl. 19.00-19.55, Vigersted Hallen

Torsdag kl. 18.00-18.55, Vigersted Hallen

Hyggebold

Torsdag kl. 19.00-19.55, Vigersted Hallen

Basketball

Søndag kl. 19.00-19.55, Vigersted Hallen

Jumping® fitness for unge (fra 14 år) og voksne

Mandag kl. 19.15-20.15, Gymnastiksalen på Vigersted Skole

Torsdag kl. 17.15-18.15, Gymnastiksalen på Vigersted Skole

Hatha Yoga

Mandag kl. 17.15-18.45, Gymnastiksalen på Vigersted Skole

Vakse voksne - gymnastik og samvær for seniorer

Torsdag kl. 14.00-15.30, Vigersted Forsamlingshus

Har du spørgsmål, vil være instruktør eller har du idéer til et hold, er du velkommen til at skrive til forkvinderne i gymnastikafdelingen Mette Skibsted Suldrup & Lene Lundgren: formand.gym.vif@gmail.com.

www.vigersted-if.dk

TRÆNINGSCENTRET

I Vigersted er vi udstyret med et fint og velfungerende træningscenter, der blev grundlagt i oktober 2007. Medlemstallet har været stigende lige siden. P.t har vi over 300 medlemmer, som kommer og træner på hver deres måde og alt efter behov.

Vi kan i bestyrelsen byde velkommen til et nyt medlem, nemlig Lasse Madsen, som gerne vil yde et stykke frivilligt arbejde sammen med resten af bestyrelsen. Det sætter vi stor pris på.

Man kan melde sig ind via vores hjemmeside, man betaler et indmeldelsesgebyr på 200 kr. Det koster 100 kr. om måneden og man binder sig for 6 måneder ad gangen. Udover at kunne træne i centeret, kan man også dyrke crossgym og bodybike 3 til 4 gange om ugen, samt seniorfitness hver lørdag fra 9 til 10, (hvis man altså er fyldt 60+)

Har man brug for hjælp eller instruktion, kan man til hver en tid kontakte vores dygtige instruktører, som man finder på vores hjemmeside.

Vores hjemmeside er i skrivende stund i fuld gang med at blive moderniseret og ajourført på bestyrelse, instruktører og diverse. Vi håber at kunne vise en ny og opdateret hjemmeside i nær fremtid.

https://vigersted-if.dk/aktivitet/traeningscenter/

Derudover er der fast instruktør på i træningscenteret, hver tirsdag i tidsrummet 19.00 til 21.30.

Nyindkøbt ski-maskine.

Vi har lige indkøbt en ny ski-maskine, som har været ønsket af medlemmer.

Centeret er åbent fra kl. 4.00 til 23.00 alle ugens 7 dage, og vores erfaring er, at det bliver brugt på alle tidspunkter og alle ugens dage.

Folk, der arbejder i og for centeret, er alle ulønnet og alle indtægter i træningscenteret bliver brugt til udvikling og vedligeholdelse af maskiner og faciliteter der vedrører træningscenteret.

Når du melder dig ind, skal det ske på vores egen hjemmeside og IKKE på klubmodul.

Med venlig hilsen Charlotte Nørgaard Jørgensen

EFTERLYSNING: HISTORISKE FOTOS

VOKSENKLUBBEN

Voksenklubben er en hyggeklub, men også aktiv lokalhistorie, og lige nu søger vi historiske fotos fra hele Vigersted Sogn af huse, gårde, personer, folk i arbejde, landskaber m.m. Vi tænker os fotos fra hele 1900-tallet fra start til slut. Gamle fotos fortæller meget. Kan vi låne dine til indscanning? Ring til Bjarne, tlf. 23 49 08 94 eller send mail til angan@live.dk og få lidt mere at vide.

HÅNDSKREVNE LIVSSKILDRINGER

Postkort 1944: Hestehavegård, Ågerup

Fra Tulle Olsen har vi arvet en række erindringsskrivelser, nedfældet i 80’erne og 90’erne af ældre borgerne i sognet. Disse håndskrevne beretninger, hvoraf nogle går helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, har vi »oversat« til maskinskrift og lagt ud på hjemmesiden torbendan.dk, hvor du nu kan læse dem.

VI GÅR PÅ SOMMERFERIE

Et møde i Voksenklubben starter og slutter med en sang. Ellers har vi ingen dagsorden, men lader snakken gå om alt muligt. Ofte har nogen dog forberedt et indlæg om et interessant emne. Alle og enhver er velkomne. Det er hver anden mandag kl. 14.30 - 16.30 i forsamlingshuset, og det er helt gratis og uforpligtende. Lige nu er Voksenklubben dog gået på sommerferie. Vi starter igen mandag den 1. september. Se næste nummer af LokalNyt.

Ingrid Danielsen ingrid.danielsen@gmail.com

BESTYRELSEN

Sæson 2024/2025 er netop afsluttet, men et nyt år er netop begyndt for bestyrelsen efter en god generalforsamling, der som vanen tro blev afholdt den 3. onsdag i marts.

Bestyrelsen består af de samme medlemmer som sidste år og fortsat med et forretningsudvalg som »forperson« for VIF.

Hvis man har lyst til at hjælpe eller har ideer til nye tiltag er man altid velkommen til at kontakte os. Vi kan ofte have brug for hjælp fra øvrige lokale kræfter for at fuldføre arrangementer, så byd endelig ind - og tak fordi I støtter op om foreningen og vores arrangementer.

VIGERSTED IDRÆTSFORENING: Vigerstedhallen, Ågerupvej 1, Ringsted Niels Larsen, tlf. 31 62 76 07, www.vigersted-if.dk

VIF’S FORRETNINGSUDVALG: Signe Andersen, Pernille Kongsbak Abrahamsen, Charlotte Sharpe og Thomas Friis

KONTAKT VIF: vigerstedif2022@gmail.com

VIGERSTED DILLETANTEN 2025 - SØGER NYE OG GAMLE SKUESPILLERE FRA 15 ÅR

OG OPEFTER

Vi er en lille forening, der har eksisteret i mere end 40 år. Vi holder til i Vigersted forsamlingshus og er en del af Vigersted idrætsforening.

Går du med en skuespiller i maven, og har du lyst til at prøve kræfter på de skrå brædder, så er det måske dig vi har brug for. Det eneste det kræver er, at du kan overholde VIF´s retningslinjer for god ro og orden, at du kan samarbejde og selvfølgelig lide at stå på scenen.

Vi afholder første møde onsdag den 4. juni kl. 19.00 ved Vigersted gadekær.

Hvis du har nogle sjove ideer og skøre indslag, så medbring dem gerne til mødet.

Du kan kontakte Heidi på tlf. 28944428, hvis ovenstående lyder som noget for lige netop dig.

Med venlig hilsen Vigersted Dilettantforestilling

www.kvaerkebyfriskole.dk

EMNEUGE PÅ KVÆRKEBY FRISKOLE - BYEN

I ugen op til påske havde Kværkeby Friskole emneuge. Emnet var BYEN. Igennem ugen blev der arbejdet i forskellige boder. Om torsdagen kom forældre og venner af skolen og deltog i skolefesten. Emneugen sluttede fredag. Et af holdene var et reportagehold, der hver dag lavede en lille film og afsluttede ugen med en lille avis. Nedenfor et uddrag fra denne.

UDDRAG FRA

KVÆRKEBY TIDENDE

Redaktion: Maja Olsen, Adelina Isufi Jacobsen, Kristian Stuckert og Louise Nielsen

NYE BODER I ÅRETS BY-UGE

- en snak med folkene bag Casinoet og Rideskolen.

Det ene af årets nye påfund til byen finder vi inde i fjerdes klasselokale. Her holder casinoet »Spillebulen« til.

Her kan man prøve hele seks forskellige spil, inklusiv deres mest populære indslag: Roulette Spillet. Idéen bag casinoet er baseret på, at elever og lærere i fællesskab har kombineret deres interesser, hvad de synes, der er sjovt og hvad de hver især synes der kunne være fedt at lave i casinoet. Den ene af frontmændene i »Spillebulen«, Daniel, udtaler ligeledes »så har jeg selv spillet en del, så der er lidt erfaring derfra også.«

Casinoet har været en af de mest populære boder i årets by, dog nævner de selv, at flere piger hjertens gerne må besøge boden. »Vi har mange besøgende, særligt drenge!« »Vi kunne godt bruge lidt flere piger, men jeg synes det er gået godt« udtaler Daniel. frontmanden Morten supplerer til dette: »Jeg synes overordnet, at ugen er gået rigtig godt. "Det har været hyggeligt, og vi har fået noget at lave sammen.«

Det andet nye indslag i byen har været Rideskolen. Her kan man prøve tre forskellige ting; en træktur, en ridetur på ridebanen og at udfylde et hestepas. Idéen bag denne stand er ligeledes fundet i fællesskab. “Vi har snakket med de andre på rideskolen om, hvad vi kunne tænke os at lave” udtaler Helle, den ene af instruktørerne på rideskolen.

»Det er gået fantastisk« udtaler Helle, da vi spørger ind til, hvordan ugen er gået. »De (eleverne) arbejder godt og holder deres tider, så de fint kan passe deres vagter«.

Forældrene kan se frem til at prøve de samme ting, træk ture, rideture og udfylde et hestepas, hvis de har lyst til det. Desuden bliver der ligeledes arbejdet på at få sat noget ringridning på benene. »Vi har også en quiz!« tilføjer Sinnet, rideskolens anden instruktør: »Det er meget vigtigt!«

DET ER EN SMULE NERVEPIRRENDE

Eksklusivt interview med bandet i kroen.

Vi fanger bandet midt i at øve sig på at optræde nede i byens kro, Den Gyldne Hankat. Da de har meget travlt, svarer de kort på vores spørgsmål. De nævner, at de for eksempel vil spille sangene »Kiss Me«, »Joana« og »Faduma«. Disse sange skal ligeledes spilles i kroen torsdag aften, hvor forældrene også kan opleve dem live. »Det føles en smule nervepirrende« udtaler forsanger Ida.

Vi spørger dem ligeledes ind til deres kommende eksamen, da de alle skal op i musik-valgfaget. En eksamen de ikke glæder sig til. De nævner, at de skal op i historie og teori omkring musik, så de har meget at se til.

Det er ofte lederens rolle - vi har fået et par bevingede ord med på vejen

I et eksklusivt interview med skolens leder, Bjarne, udtaler han sig således, da han blev spurgt ind til byen og hans tanker omkring den:

Byen er et sjovt begreb. Vi kender jo alle sammen byen. Byen fra gamle dage, byen fra nyere tid, byen med mange huse og mange forskellige ting. Meget af det har vi jo kunnet skabe her på skolen, fordi vi har rammen omkring den by vi laver. Vi kan se at rigtig, rigtig mange er optaget af det og synes det er sjovt. På den led, så lever byen op til mine forventninger. Men jeg tænkte også, at de ting, som vi gør nu med byen, er meget konkrete, man kan tage det i hånden, man kan mærke det. Man handler, som man jo også gør i byen, og man laver ting, og man laver aktiviteter. Det er der jo, og det er rigtig godt! og det er noget som rigtig mange synes er sjovt. At få lov at være med på den måde. Det er lederens opgave at sikre økonomien, da sådanne projekter jo oftest koster lidt. »Det er ofte lederens rolle« udtaler han som en sidste kommentar.

Ordtrolden fængede.

Den 23. marts skete der et nyt initiativ i Vigersted Forsamlingshus. Vi fik besøg søndag eftermiddag af børnebogsforfatteren Maria Rørbæk, som leverede sit show om Ordtrolden for 55 fremmødte på en meget fængende måde. Publikum bestod af børn mellem 3-8 år og deres forældre og bedsteforældre. Støtteforeningen havde fået tilskud fra Kulturstyrelsen, så derfor var arrangementet gratis. Børnene fik frugt og juice, de voksne måtte købe sig til deres forplejning. Flere deltagere satte for første gang deres ben i forsamlingshuset. Vi håber de vender tilbage.

Vi fik desværre afslag på vores ansøgning til Veluxfonden om hjælp til akustikforbedring i store sal. Vi er i gang med at finde andre muligheder.

Nu krydser vi fingre for, at Nordeas renoveringsfond vil hjælpe os med at få nyt tag på huset. Vi har skaffet tæt på 800.000, og håber de vil komme med 750.000 kroner.

FORSAMLINGSHUSET

Vigersted Forsamlingshus drives af bestyrelsen i Støtteforeningen for Vigersted Forsamlingshus.

Bestyrelsen arbejder frivilligt og ulønnet.

HUSK

Alle kan foreslå arrangementer i Vigersted Forsamlingshus. Det kræver blot, at en arrangementsgruppe byder ind med det praktiske arbejde, samt rengøring.

NYT FRA FORSAMLINGSHUSET

Der var generalforsamling den 12. marts. Referatet kan læses på vores hjemmeside: www.vigersted-forsamlingshusvfh.dk under fanen »Sådan drives forsamlingshuset«.

Der er fuld skrue på udlejninger til private livsbegivenheder. Alle weekender frem til midten af september er lejet ud, men skulle I have behov for at leje lokaler, kan I alligevel ringe til 40 50 50 98 (Mathea). Der kan være kommet et afbud.

Vi håber stadig på flere medlemmer i Støtteforeningen, som ejer og drifter huset. Det koster 300 kr. for en husstand. For det beløb får man nyhedsbrev et par gange om måneden. Dertil mulighed for at deltage i generalforsamlingen og information om kommende arrangementer. For øjeblikket har vi 72 husstande som medlemmer. Det er lige i underkanten, idet mange fonde gerne vil vide, hvor stor opbakningen i lokalområdet er.

For øjeblikket er der 4 faste brugergrupper. Billard klubben har lokale på 1. sal og spiller fast torsdag formiddag og mandag aften. Kontakt Anders Piil 30 89 99 95 eller Niels Arentoft 29 67 51 94 for deltagelse.

Fællesspisergruppen laver fællesspisning en gang om måneden. De kan sagtens bruge flere hænder. Man kan følge med på Facebookgruppen »De frivillige til fællesspisning i Vigersted«.

SÅDAN BLIVER DU MEDLEM

Indbetal 300 kr. på kontonummer 4426 4955189086 eller på MobilePay 156978. Husk navn og mailadresse.

Voksenklubben mødes hver anden mandag i lille sal. For nylig var de værter ved et fornøjeligt arrangement, hvor de fortalte om at være ung i Vigersted i 60´erne og 70´erne. Det lokale rockband »The Hicks« stod for musikken, der var fra dengang.

Vakse Voksne er gået på sommerpause, men vender tilbage i efteråret.

KOMMENDE ARRANGEMENTER:

12. juni kl. 19.00: Vinsmagning, portugisisk vin. Arrangør: Støtteforeningen og Regionals. Læs mere på hjemmesiden under fanen »Det sker i forsamlingshuset«.

17. juni kl. 17.30: Fællesspisning: Mexicanske Enchiladas.

Alle kan arrangere hændelser i forsamlingshuset i Støtteforeningens regi. Det kræver en arrangementsgruppe, der står for opsætning, reklame, barpasning, rengøring, billetsalg.

Bestyrelsen skal med på råd, og vi bistår også med vejledning og hjælp.

Tidligere arrangementer har været storskærm ved sportsarrangementer og MGP, bankospil og musikbingo, foredrag, spilleeftermiddage og koncerter.

Kom endelig med idéer. Skriv til vigerstedforsamlingshus@gmail.com

Med venlig hilsen Torben Dan Jensen

Voksenklubben leverede et brag af en aften.

www.kvaerkebyif.dk

VELKOMMEN TIL

KVÆRKEBY IF

Vi har fået nye medlemmer i vores bestyrelse. Lad os præsentere:

Mikkel Jacobsen, Jonas Morbech og Jens Krogh.

Stort varmt velkommen i bestyrelsen til alle 3. De er allerede godt i gang med spændende opgaver.

Hvis du har spørgsmål eller forslag, er du velkommen til at kontakte formand: Dorthe Kubel tlf. 40636262.

KVÆRKEBY IDRÆTSFORENING www.kvaerkebyif.dk

Klubhuset, Kværkebyvej 6A, 4100 Ringsted

Formand Dorthe Kubel

Tlf. 40 63 62 62

KIF’s venner www.kifs-venner.dk,

Formand Shirley Mejnert

Tlf. 30 28 05 77

KVÆRKEBY TENNIS

Jubiii - Endelig er sæsonen begyndt - men du kan stadig nå at være med på vores 2 gode tennisbaner. Banerne ligger afskærmet med træer, så det næsten er deres egen lille oase i det ene hjørne af klubbens areal.

Tennisafdelingen har et samarbejde med de omkringliggende klubber, hvor de arrangerer fælles træninger.

Det er muligt at spille tennis i Kværkeby, selv om du er helt ny, om du har makker - eller du er dig selv. Så kontakt formanden, så vil han guide dig til, hvordan du bliver en del af dette pragtfulde selskab.

Du kan kontakte formand Tommy Hansen på tlf. 28 30 64 77, hvis der er nogen spørgsmål.

Facebook Gruppe: Kværkeby IF Tennis Samt info på www.kvaerkebyif.dk/tennis

KVÆRKEBY IF FODBOLD

Vi spiller igen fodbold på græs på vores dejlige baner i Kværkeby. Det er et fantastisk miljø vi har i vores klub, så kom endelig forbi og mærk energien.

Vi har følgende hold af både drenge og piger, samlet og hver for sig:

Forældre/barn fodbold: Tirsdag fra kl. 17.00-18.00

Årgang 2018-2019: Mandag-onsdag kl. 17.00-18.15

Årgang 2017: Mandag-onsdag kl. 17.00-18.15

Årgang 2015-2016: Mandag-onsdag kl. 17.10-18:25

Årgang 2013-2014: Mandag-onsdag kl. 17.00-18.45

Årgang 2010-2012: Mandag-onsdag kl. 17.30-19.00

Årgang 2009-2011: Mandag-onsdag kl. 17.00-19.30

Herresenior: Mandag-onsdag kl. 18.30-20.00

Du kommer bare: Du kan prøve 3 gange før du tilmelder dig.

Osted Slagter og selskabslokale v/ Kennet Hansen Fugletoften 6, Osted tlf. 46 49 70 44 www.slawter.dk

www.kvaerkebyif.dk

KVÆRKEBY IF MODTAGER ÅRETS IDRÆTSPRIS: ET FÆLLESSKAB, DER MÆRKES HELT IND I HJERTET

Ringsted kommune inviterede til Galla aften, hvor man hylder de frivillige. Der uddeles forskellige priser. Minsandten vandt Kværkeby IF Trelleborgfondens idrætspris 2025.

Ved overrækkelsen af årets idrætspris fra Trelleborgfonden var det en tydeligt rørt formand for Kværkeby IF, der modtog prisen på vegne af hele foreningen. Kværkeby IF er en af Sjællands ældste idrætsforeninger, stiftet helt tilbage i 1867 - og alligevel er klubben fuld af liv, energi og engagement.

Prisen er en stor anerkendelse af det fællesskab, der gennem generationer har kendetegnet klubben. Det særlige ved Kværkeby IF er svært at sætte ord på - Det er noget, man mærker. Et nærvær, en omsorg og en inkluderende ånd, hvor alle er velkomne, uanset alder eller økonomisk baggrund. Klubben gør en særlig indsats for at sikre, at ingen bliver udelukket fra fællesskabet –blandt andet ved at søge støtte til dem, der har svært ved at betale kontingent.

Fællesskabet styrkes ikke kun på banen, men også udenfor, gennem fællesspisninger, bedsteforældredage, træningslejre og sociale arrangementer, hvor unge og gamle mødes på tværs. Et særligt øjeblik blev delt, da tidligere spillere vendte hjem for at deltage i et internt stævne - og sluttede dagen i det velkendte klubhus, hvor gamle minder blev genoplivet over bordfodbold og fælleshygge.

Klubhuset rummer ikke blot minder, men også »Tutten« - et lille hjørne med slik og nærvær, hvor Jytte i hele 39 år har budt børn og voksne velkommen. For mange af de yngste er det næsten utænkeligt, at Jytte ikke faktisk bor der. Når hun har brug for en hjælpende hånd, træder spillerne til - for sådan er det i Kværkeby IF: Man løfter i flok.

Klubben er netop blevet godkendt som DBU-børneklub og for-

manden understreger, at alle børn skal føle sig som »noget for nogen«. Ved sæsonafslutningen får alle en pokal - Ikke for at være bedst, men for at være med.

Alt i klubben drives af frivillige kræfter og ildsjæle, der lægger tid, energi og hjerte i at skabe de bedst mulige rammer for både børn og voksne. Når der indkaldes til arbejdsdag, møder folk op - seniorer maler bænke og klipper hæk med glæde, fordi fællesskabet er stærkere end opgaven.

Som den gamle Kværkeby-vals så fint udtrykker det: »Selv om du ikke har verdensry, så er der dejligt i Kværkeby.«

FEST - YAAAAH, SÅ ER DET TID TIL AT SIKRE DIG BILLET

TIL 2025 BEDSTE FEST

Lørdag den 14. september kl. 18.00

Slår Kværkeby IF nemlig endnu engang dørene op til en fantastisk fest på Kværkeby Friskole. I år kan vi præsentere hele 2 kunstnere. Nemlig LEGENDARISKE Harske Hubbi og POPlic Service. Harske Hubbi blev kendt i reklamefilmen Polle fra Snave og Polle Fiction for 27 år siden. Hubbi sender sit publikum tilbage til midten af firserne på Fyn og giver dem alle de største hits fra dengang.

Det sker på fynsk med masser af snak hen over pladerne som til halballerne tilbage i 80’erne: Ab mæ labberne! U på dansgållet! Chok-chok-chok! Det er leifi! Det æ utidig! Det æ syfyns hærlige humørbombe som går ballalajka og leverer total satisfaction på følgende områder:

• Totaaaaal i orden musiksmag-smag-smag!

• POPlic Service er et engageret, servicemindet poporkester der spiller kopimusik. POPlic Service spiller hits fra de seneste 6 årtier af bl.a. Little Richard, Bee Gees, AHA, Avicii, Rasmus Seebach, Pharrel Williams, Shakira, Justin Timberlake, Robbie Williams og mange flere. POPlic Service har tre lead-vokaler, som er med til at forme og variere musikken, sammen med det tilpassede og varierede lydbillede. POPlic Service har korstemmer i verdensklasse og spiller musik, der virker til alle fester!

• Rønnede Købmanden er med os igen i år, og sørger for en lækker buffet til alles maver.

• Vores hus DJ Stuckert er selvfølgelig også klar ved pulten.

• Baren er fyldt med en masse lækre drikkevarer til formidable priser. Et oplagt og feststemt bartender crew er klar til at servicere jer.

Hele denne aften får i til den nette sum af 395 kr. ex gebyr. Billetter købes på Billetfix.dk: KIF Fest - Harske Hubbi & POPlic Service. Er man flere der gerne vil sidde ved samme bord, så skal man sende en mail til Linda@kvaerkebyif.dk

Vigersted Lokalråd har siden sidst deltaget i forskellige møder med Ringsted Kommune, heriblandt Plan og Bolig Udvalget, for bl.a. at drøfte større temaer der berører landsbyer og landdistrikter til den kommende Kommuneplan 2026-2038. Dette omhandler bl.a. hvilke områder der tiltænkes til boligområder, mulige områder for skovrejsning, naturområder, energi anlæg samt beskyttelse af drikkevand. Lige netop omkring beskyttelse af drikkevand, er der et kommende projekt under opsejling lidt udenfor Vigersted, nemlig omkring Kildepladsen nær Bjerghytten. Det er et spændende projekt hvor der i den kommende tid, vil skulle ske nogle tiltag, og som vi vil informere mere om så snart vi ved mere.

VIGERSTED LOKALRÅD

TIL LANDS OG TIL VANDS…

Lokalrådet har også været i dialog med Kommunen vedr. Bymidten, og særligt omkring Søen der breder sig. Vi havde et forslag med i form af en »regnvands-regulator«, som dog

blev forkastet i første omgang. Vi håber dog inderligt på en udstrakt hjælpende hånd fra Kommunen, med at få løst de stigende vandmængder, og som Lokalrådet presser på for at få løst.

SANKT HANS

Den 23. juni arrangerer Lokalrådet Sankt Hans i Vigersted, på Sportspladsen ved Børnehaven. Vi regner med at det bliver rigtig hyggeligt som altid. Grillene er klar fra kl. 17.00 til fri afbenyttelse, inkl. tilhørende grill-tænger. Traditionen tro vil der være bål-tale, og efter talen tændes bålet, og der synges fællessang. Tag familie, venner og naboer med, og slå jer ned på græsset og nyd jeres medbragte madkurve og drikkevarer. Medbring tæpper eller borde/

stole efter behov. Tag gerne bolde og andre lege-ting med, så børnene kan rende og lege sammen. Parkering er mulig ved Børnehuset, hallen og skolen.

Vi håber at se rigtig mange til en hyggelig Sankt Hans aften.

VÆLGERMØDE

DEN 5. NOVEMBER

I forbindelse med det kommende Kommunalvalg, er der Vælgermøde i Vigersted Forsamlingshus den 5. november kl. 19.00, hvor de lokale Politikere kommer og vil svare på spørgsmål.

Så sæt kryds i kalenderen, dørene åbner kl. 18.00, hvor der kan købes en tår at drikke inden det starter - håber vi ses!

Med venlig hilsen

Dan Sharpe, formand for Vigersted Lokalråd

PORCELÆNUDLEJNING

Foreningen udlejer porcelæn, bestik og popcornmaskine til rimelige priser.

Kontakt Finn Andersen, Fjellebrovang 27, tlf. 28 57 84 31 eller mail: fia@ringsted.dk

www.skovlycamping.dk

SKAL DU HAVE BOD PÅ KILDEMARKEDET?

Sæt kryds i kalenderen, også hvis du vil være gæst på markedspladsen:

Søndag den 14. september kl. 11.30-15.30.

I år er det 20 år siden vi holdt det første Kildemarked. Bymidten er blevet ændret fra dengang, men Kildemarkedet er fulgt med og holdes nu på bredden af den smukke sø.

Lokale borgere kan få en gratis bodplads på ca. 3x3 meter. Fyld din bod med hvad du har i gemmerne eller få en bod, hvor du sælger eget håndværk eller vare fra din gårdbutik.

Kontakt Marianne

Piil på mail: morpiil@ piil-gruppen.dk. Her skal du oplyse navn, adresse, mailadresse og hvad du ønsker at sælge i boden. Du skal selv medbringe bord, stol, parasol og andet til boden.

Hvis du deler boden, med en anden, skal du oplyse mailadresse på vedkommende, så alle kan få tilsendt:

RETNINGSLINJER FOR KILDEMARKEDET

Så undgås misforståelser på selve markedsdagen. Max 2 bodpladser pr. husstand.

Vi glæder os, til en rigtig hyggelig familiedag med masser af boder, underholdning og hyggeligt samvær.

Mange markedshilsner fra kildemarkedsmadammerne Christina og Marianne

DE GRØNNE PIGESPEJDERE

pigespejder.dk/vigersted

VIDSTE DU, AT PIGESPEJDERNE HAR DERES EGEN LEDERUDDANNELSE?

Når vores medlemmer er 11-12 år, bliver de tilbudt at komme på første modul af pigespejdernes interne lederuddannelse. Kurset hedder UnglederSTART og her lærer man om De grønne pigespejdere og om at være på kursus.

Herefter følger en kursusrække med Ungleder 1, Ungleder 2, Ungleder 3 og Ungleder X, som vores medlemmer kan deltage i. Som regel tager man et modul hvert eller hvert andet år, så man som 16-18-årig har gennemført hele lederuddannelsen.

I påsken var 4 seniorspejdere af sted på Ungleder 1 i Vejle sammen med 41 andre pigespejdere fra hele landet. For vores piger var det en unik mulighed for at møde nye mennesker fra andre dele af landet, tilegne sig

nye kompetencer og ikke mindst at udvikle sig personligt. Foruden nye spejderfærdigheder, nye venskaber og inspiration til lederskab, er det også tydeligt, at pigerne efterfølgende er blevet mere reflekterende over, hvad det vil sige at være grøn pigespejder og leder.

Når man er gået i gang med modulerne, afprøver man samtidig sin nye viden i praksis. F.eks. arrangerer vores seniorer spejdermøder for gruppens yngste medlemmer, hvilket altid er en kæmpe succes. På den måde får vores medlemmer erfaring med at arrangere og afholde arrangementer på et tidligt tidspunkt i livet. Og vi ved, at det er egenskaber, mange også gør brug af senere i livet.

Ina Lindemark

NAT I NATUREN

Åbent arrangement for alle piger fra 6 år < med deres forælder/bedsteforælder

Kom og prøv at sove i telt til »Nat i naturen«.

Drømmer du om at prøve at sove udenfor i naturen med din datter, men ikke lige ved, hvordan eller mangler det rigtige udstyr? Så får du chancen den 30. - 31. august, hvor pigespejderne afholder »Nat i naturen« i Bjerghytten. Arrangementet er åbent for alle piger fra 6+ år, og du kan vælge, om du vil sove i telt, shelter eller hængekøje i vores bålhytte. Vi har faciliteterne, du skal bare selv medbringe en sovepose og et liggeunderlag - så sørger vi for telte, mad og øvrigt udstyr.

Vi mødes lørdag den 30. august kl. 16.00, hvor vi slår telte op. Bagefter laver vi aftensmad sammen over bål og hygger os om bålet, til vi skal sove. Næste morgen laver vi morgenmad sammen over bål og pakker ned igen. Vi slutter omkring kl. 9.00 søndag den 31. august.

Du kan læse mere om arrangementet på vores hjemmeside, hvor du også tilmelder dig. Bemærk, at der er begrænset antal pladser. Arrangementet finder du her: pigespejder.dk/vigersted/kalender

KONTAKT INFO

De grønne pigespejdere i Vigersted

Bjergvej 89 · 4100 Ringsted www.pigespejder.dk/vigersted vigersted@pigespejder.dk

Smutter 0.-2. klasse

mødes mandage kl. 16.30-18.00

Tina Lund Lassen, mobil 28910297

Spejdere 3.-5. klasse mødes mandage kl. 18.15-19.45

Sanne Madsen, mobil 71906609

Seniorer 6.-10. klasse mødes mandage kl. 18.15-19.45

Ina Lindemark, mobil 25781918

Rangere 18 år < mødes efter aftale

Sofie Larsen, mobil 52583028

Der øves pionering på Ungleder 1. Bålhygge.

Vi skal også lave mad over bål til »Nat i naturen«.
Kursister på Ungleder 1.

KVÆRKEBY FJELLEBRO LANDSBYFORENING

Følg os på facebook

GENERALFORSAMLING

I vores landsbyforening har vi afholdt generalforsamling. Der var et pænt fremmøde i år, og vi startede traditionen tro med spisning. Derefter kunne vi afholde valget til den nye bestyrelse. Hele den siddende bestyrelse blev genvalgt.

Efter valghandlingen var der flere spørgsmål til aktuelle ting i vores lokalområde. Trafikforholdene gennem Kværkeby var et af dem. Der køres for stærkt, og der er for mange lastbiler, der bruger Kværkebyvej som nem gennemkørselsvej. Landsbyforeningen har i samarbejde med medarbejder fra Ringsted Kommune gennemgået trafikforholdene, og de aktuelle trafikændringer i landsbyen er blevet til i et samarbejde mellem Kværkeby Fjellebro Landsbyforening og kommunen. Det er dog ikke alle ønsker, vi har fået opfyldt. Vi så gerne, at »lastbilgennemkørsel forbudt«-skilt opsat!

Nyt stort boligområde nordvest for Kværkeby, udvidelse af industriområdet vest for Kværkeby tættere ind mod landsbyen og støjvolden mod motorvejen var andre emner, der blev debatteret denne aften. Det var ikke alt, der kunne svares på, men landsbyforeningens bestyrelse har fået masser af input til arbejdet i bestyrelsen.

LANDSBYFORENINGEN OG RINGSTED KOMMUNE

Generalforsamlingen og efterfølgende henvendelser fra lokale borgere har fået bestyrelsen til at kontakte Ringsted Kommunes Tekniske Forvaltning for at få svar på konkrete spørgsmål. Så aktuelt afventer vi svar på flere spørgsmål og ønsker fra Landsbyforeningens bestyrelse. Vi har længe ventet på støjvolden mod motorvejen. Hvornår sker der noget? Jordmodervej bruges mere og mere af lastbiler, personbiler og cyklister. Vi har i landsbyforeningen et ønske om, at der etableres en dobbeltrettet cykelsti fra Kværkeby til industriområdet. Samtidigt ønskes et: »lastbilkørsel forbudt-skilt og 60 km-skilt« opsat på Jordmodervej i begge ender. Vi er i bestyrelsen bekendt med flere tiltag, end de her nævnte, som kommer til at berøre vores sogn, og nu vil vi godt have svar på disse tiltag, inden det kommende valg.

Kværkeby Fjellebro Landsbyforening håber på fortsat god opbakning til vores forening. I er selvfølgelig altid velkomne til at kontakte en fra bestyrelsen, hvis I har ideer til arrangementer eller forslag til noget, der kan styrke vores lokalområde.

BESTYRELSEN 2025

Formand

Finn Andersen

Fjellebrovang 27, 4100 Ringsted

Mobil: 2857 8431

Mail: fjellebro1@outlook.dk

Næstformand

Christina Timmol

Køgevej 245, 4100 Ringsted

Mobil: 51801588

Mail: timmol@mail.dk

Kasserer

Emmy Maria Lønholm

Bjergvej 40, 4100 Ringsted

Mobil: 40733697

Mail: emli@mail.dk

Sekretær

Kirsten Johannesen

Adamshøjvej 18, 4100 Ringsted Mobil: 2242 9886

Mail: Ahv4100@gmail.com

Medlem

Niels Christian Engelsborg Kirkevej 24, 4100 Ringsted Mobil: 51396139 ncengelsborgvoss@gmail.com

Medlem

Jytte Poulsen

Bjergvej 44, 4100 Ringsted Mobil: 2257 5227

Mail: morpoul@gmail.com

Sct. Bendtsgade 6, st, 4100 Ringsted Tlf: 70 25 41 00 www.vinogvin.dk ringsted@vinogvin.dk

Roskildevej 398 4100 Ringsted Tlf. 57528908

Åbningstider: Mandag – fredag: 05:00 - 22:00 Lørdag – Søndag: 07:00 - 22:00

Benzin, diesel, fastfood, dagligvarer, blomster, Espresso House kaffe, tips & lotto, spillehal trailerudlejning og NY vaskehal

FOR MÆND SÅMÆND

Mandeklubben i Kværkeby afslutter »sæsonen« med en byvandring i Kværkeby sammen med Mogens Mogensen. Vi starter turen på Rosengaarden, herefter en lille bytur - Kværkebyvej - med et aftalt besøg hos kikkert-shoppen.

Det er tirsdag den 10. juni kl. 10.00

Første gang efter sommerferien er tirsdag d. 12. august - vel mødt!

NY KORDEGN

Vi har måttet tage afsked med vores kordegn, Pia Morsing. Heldigvis har vores tidligere kordegn, Marianne Piil, mulighed for at træde til, igen, for en begrænset periode.

Marianne er på kirkekontoret hver onsdag fra 10-13. Det er på Vigerstedvej 2.

KALKNING AF KVÆRKEBY KIRKE

I slutningen af april har Kværkeby Kirke haft besøg at Dansk Kirke Kalk til en grundig gennemgang. Først blev alle kirkens overflader damprenset - alger ophober sig under kalken, og det er derfor vigtigt at komme i bund.

Under gennemgangen fandt man en datosten, som de havde kalket så let at den fortsat er synlig.

Næste proces var sandkalk, som skal binde og fjerne de største ujævnheder, derefter almindelig kalk, og til afslutning en omgang kalk-vand.

Der er blevet brugt ca. 300 kg kalk på hele processen - men så står kirken også flot, og var klar til årets konfirmatiomer - kom selv forbi og tag den i øjesyn.

Martin Pedersen

SAMTALE OG SJÆLESORG

Din sognepræst er uddannet til den gode og den svære samtale og har tavshedspligt! Ring og aftal på tlf. 29 67 71 10. Du kan også maile til: jv@km.dk

VOKSENKORET

Hvis du har lyst til at synge … sammen med andre, så er du velkommen til at møde op, når Vigersted og Kværkebys Voksenkor synger. Det gør de hver tirsdag kl. 19.00 i Vigersted konfirmandstue.

Hovedgaden 12 • 4140 Borup

Telefonummer til alle afdelinger 57 52 73 48

Åbningstider alle dage: Butik og slagter kl. 8 - 20 Bageri kl. 6 - 20

Datosten indmuret i Kværkeby Kirke.
Kværkeby Kirke under kalkningsprocessen.

SOGNEUDFLUGT TIL ORØ

Onsdag den 3. september tager vi på årets sogneudflugt - og turen går til Orø. Her skal vi på ø-rundtur med den lokale guide, Ole Nielsen. Han fortæller os øens spændende historie, hvordan ø-livet fungerer - lige fra stenalderen til i dag. Vi skal besøge Kulturbeholderen, spise på Orø Kro, se den gamle kirke og drikke kaffe på den gamle museumsgård, Hestebedgaard.

Afgang fra Kværkeby kl. 8.45 og fra Vigersted kl. 9.00. Hjemkost til Vigersted og Kværkeby cirka 18.15

Turen koster 250 kr. pr. person. Tilmelding og betaling til Kirkekontoret på Vigerstedvej 2 - onsdage kl. 10.00-13.00. Der er frist onsdag den 27. august.

TIRSDAGSCAFÉ - HVER ANDEN TIRSDAG

Vigersted Sognegård har nu åbnet tirsdagscaféen. Her kan du møde andre medborgere over en kop kaffe og få en lille snak om, hvad der sker omkring os i lokalsamfundet. Du kan også bare drikke kaffen stille og roligt, mens du læser aviserne.

I starten prøver vi os lidt frem, så der er ikke noget fastlagt program. Derfor lytter vi meget til ønsker til tirsdagscaféen. Tirsdagscafeén har åbent hver anden tirsdag i ulige uger fra kl. 10-12. Vi glæder os til at se dig. Ved spørgsmål ring gerne til Annette på tlf. 21 63 27 10 eller til Peter på tlf. 20 83 60 90.

HIMMELSK YOGA

I præstegårdshaven i Vigersted

Har du lyst til at dyrke yoga ude i det fri? Nyde fællesskabet, når vi sammen arbejder kroppen igennem i roligt tempo midt i alt det grønne?

Med nærvær i bevægebanen og på åndedrættet giver vi sindet en pause. Ved at åbne, forlænge og twiste kroppen øger du din bevægelighed og skaber mere plads og rum til din sjæl. Vi slutter af med afspænding/meditation hver gang.

Vi mødes følgende dage kl. 12.00-13.30:

BABYSALMESANG

Kom til babysalmesang i Kværkeby Kirke med Linnéa Villén. Det er seks onsdage i sensommeren, og vi starter onsdag den 5. august kl. 9.30. Sidste gang er onsdag den 9. september. Tilmelding direkte til Linnéa på: linneavillen@gmail.com

Vi plejer at slutte af med en kop the, kaffe og en lille kage - der er mulighed for at pusle på stedet. Vel mødt!

STUDIEORLOV

I tre måneder har jeg, Jens Volmer, fået mulighed for at tage en studieorlov. Det betyder, at fra 1. august til udgangen af oktober vil jeg være i gang med at »studere«. Biskop Ulla Thorbjørn Hansen har fundet en præstevikar for perioden. Det bliver Susanne Rousing, som skal varetage præsteembedet i Vigersted og Kværkeby Kirker i perioden. Susanne er en erfaren præst, som kan indgå med det samme i samarbejdet med medarbejdere og menighed. Bl.a. vil hun påbegynde konfirmandundervisningen af næste års konfirmander. Susanne kommer fra et længere vikariat ved kirkerne i Dianalund.

8. juni, 15. juni, 22. juni, 29. juni, 7. september, 13. september, 21. september og 28. september

Det er gratis at deltage. Medbring yogamåtte/liggeunderlag, et tæppe samt »lag på lag«-tøj efter vejret og vand. Vi rykker indendørs ved regn.

Tilmelding via SMS på tlf. 6066 9008

Håber vi ses!

Bedste hilsner Yogainstruktør, Mette Friis-Mikkelsen og Vigersted Kirke

vigersted-kvaerkeby.dk

STORT TILLYKKE TIL ÅRETS KONFIRMANDER

Lørdag d. 3/5 - 12.00 i

11.

i

10. maj kl. 10.30 i Kværkeby Kirke - fra venstre: Elias, Peter, Merle, Alma og Thor.
3. maj kl. 11.00 i Vigersted Kirke - fra venstre: Kaya, Ane, Sidse, Isabella, Jonathan, Simon og William.
10. maj kl. 11.30 i Kværkeby Kirke - fra venstre: Tristan, Elias, Karla, Matilde, Enya og Sylvester.
4. maj kl. 10.30 i Vigersted Kirke fra venstre: Freya, Albert, Bastian Kasper.
maj kl.10.30
Kværkeby Kirke fra venstre: Aksel, Louise og Magnus
Vigersted Kirke fra venstre: Emilie, Katrine, Magnus, Mads og Vilfred

VIGERSTED SOGN

DÅB

15.02 Abel Sohn Martlev

SIDEN SIDST

24.04 Emilie Marie Brerup Nielsen

KONFIRMATIONER

03.05 Oliver Stepien Rasmussen

William Max Due Stender

Jonathan Martinius Juel

Hansen

Ane Friis-Mikkelsen

Sidse Elisabeth Olesen

Isabella Marie Cordes

Kaya Molin Pedersen

Simon Fagerli-Nielsen

Emilie Marie Brerup Nielsen

Vilfred Ellekrog Zeuthen

Carl Magnus Mathiasen

Katrine Søgaard Nielsen

Mads Walling Lodal

Mogensen

Frederik Kragelund Bjerring

04.05 Bastian Cordes Wegener

Albert Ravn Møller

Kasper Brunstedt Sharpe

Freya Emilie Dybvad Bruus

Madsen

VIELSE & VELSIGNELSE

01.04

Kristine Irene Bjerggaard

Larsen og Karsten

Weesgaard Gadekær

10.05

Maria Nolte Bager og

Frederik Bjørn Klarskov

Hansen

DØDE OG BEGRAVEDE

01.02 Thorkil Møller

20.02 Marianne Sand

22.03 Ruth Nielsen

24.03 Ruta Vibeke Rovsing Jørgensen

29.03 Inga Magnild Husum

29.04 Gerda Elisabeth Hansen

01.05 Helge Olsen

PLEJECENTER ORTVED

Roskildevej 498, Ringsted

Tlf. 57 62 77 40

Leder Gitte Haraszuk

Tlf. 57 62 77 40

KVÆRKEBY SOGN

DÅB

17.04 Magna Christa Backer

10.05 Matilde Nova Lund Gustavsen

KONFIRMATIONER

10.05 Merle Ivalo Lind Nielsen

Peter Wilhelm Stuckert

Thor Erez-Knudsen

Elias Suhr Hansen

Alma Sofia Mayland

Thomsen

Elias Pihl

Sylvester Vestel Puggaard

Enya Haugsted Christiansen

Karla Bille-Stauner

Tristan Villads Kjær Dansted

Matilde Nova Lund Gustavsen

11.05 Magnus Dam Andersen

Aksel Holdt Christensen

Louise Fox Maule

DØDE OG BEGRAVEDE

08.04 Erik Lund Magnussen

HVOR HENVENDER MAN SIG VED DÅB, BEGRAVELSE MM.?

DÅB - aftales med sognepræsten.

VIELSE - aftales først med sognepræsten. Dernæst henvender man sig til rådhuset i bopælskommunen. Her udstedes en prøvelsesattest, gyldig i 4 måneder.

BEGRAVELSE/BISÆTTELSE - kontakt sognepræsten. Aftale om gravsted og evt. pasning af gravsted - kontakt graveren. Ansvars- og omsorgserklæring, navngivning, navneændring og anmeldelse af dødsfald foregår digitalt via Borger.dk. Har du brug for hjælp, så kontakt sognepræsten.

Sognepræst Jens Vollmer

Vigerstedvej 2 · 4100 Ringsted · tlf. 29677110 · jv@km.dk · Fridag mandag

Kordegn og sekretær stillingen er vacant. Kontor: onsdage 10-13 i Vigersted, Vigerstedvej 2

Graver Lis Mikkelsen ·

Graverkontoret · Kværkebyvej 70 · tlf. 41153708 · Fridag mandag.

Graver Arne Mikkelsen ·

Graverkontoret · Vigerstedvej 2 · tlf. 31707333 · Fridag mandag.

Organist Hans Maaløe - pt. sygemeldt - tlf. 21439175 · hans@ maaloe.com. Fridag mandag.

Kirkesanger Kirsten Lybecker

Avnsbjergvej 42 · 4174 Jystrup · tlf. 41575561 · Fridag mandag.

VIGERSTED MENIGHEDSRÅD

Formand Birgitte Ottosen · Vigerstedvej 2C · 4100 Ringsted tlf. 28920128 · birgotte@gmail.com

Næstformand Marianne Piil · Snekkerupvej 74 · 4100 Ringsted tlf. 30828450 · morpiil@piil-gruppen.dk

Kasserer Carl Peter Hansen ·

Vigersted Bygade 2 · 4100 Ringsted tlf. 20836090 · peterhansen@os.dk

Kirkeværge Søren Holger Hansen · Nebsmøllevej 1 · 4100 Ringsted tlf. 53702500 · soeren@nebsmollevej.dk

Sekretær Dorte Hansen

Nebsmøllevej 1 · 4100 Ringsted tlf. 52374726 · dorte@hvedevarme.dk

Medlem Annette Kuur ·

Rusgårds Bakke 15 · 4100 Ringsted tlf. 21632710 · annette_kuur@hotmail.com

Medlem og kontaktperson

Jens Vollmer

Suppleant Mette Friis-Mikkelsen

Ågerupvej 44 · 4100 Ringsted tlf. 60 66 90 08 · mette.friis-mikkelsen@outlook.dk

Suppleant Mariann Hansen

Vigersted Bygade 2 · 4100 Ringsted tlf. 22 93 30 57 · pema@os.dk

KVÆRKEBY MENIGHEDSRÅD

Formand og kontaktperson

Martin Pedersen · tlf. 20283051 · martinp@pc.dk

Næstformand Birgit Nielsen ·

Nordbæksvej 68 · 4100 Ringsted tlf. 53130197 · birgitnielsen@mail123.dk

Kasserer og sekretær Annette Hansen · Rosengårdsvænget 13 · 4100 Ringsted · tlf. 24931022 · annette-hansen1960@hotmail.com

Kirkeværge Gurli Birkholm Petersen · Bjergvej 52 · 4100 Ringsted tlf. 40875592 · gurli.k.by@gmail.com

Medlem Iris Bremer Henriksen · tlf. 20205270 · info@enh-ent.dk

Medlem Jens Vollmer

Suppleanter Ingelise Madsen og Betina Haukohl Murphy

KALENDER

1. juni 09.00 10.30 6. søndag efter påske · Gudstjeneste

8. juni 09.00 10.30 Pinsedag · Gudstjeneste

9. juni 10.30 2. pinsedag · Gudstjeneste

12. juni 19.00 Vinsmagning (T+E)

15. juni 09.00 10.30 Trinitatis · Gudstjeneste

Kværkeby Kirke

Vigersted Kirke

Vigersted Kirke

Kværkeby Kirke

Vigersted Kirke

Vigersted Forsamlingshus

Kværkeby Kirke

Vigersted Kirke

15. juni 10.00 Fuglereservatet: De Vilde Blomsters Dag Bjergvej 77

17. juni 17.30 Fællesspisning (T+E)

18. juni 19.00 Fællesarrangement: nattergale-tur i Fuglereservatet. Alle er velkomne - se mere på side 6

22. juni 09.00 1. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste

23. juni 17.00 Sankt Hans i Vigersted

29. juni 09.00 10.30 2. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste

6. juli 09.00 10.30 3. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste

12. juli Dåbslørdag i Vigersted (HJK)

13. juli 09.00 4. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste (HJK)

20. juli 09.00 5. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste (HJK)

27. juli 09.00 6. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste (HJK)

3. aug. 09.00

10.30 7. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste (SR)

10. aug. 09.00

10.30 8. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste (SR)

17. aug. 09.00

10.30 9. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste (SR)

24. aug. 09.00

10.30 10. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste (SR)

30. aug. 16.00 »Nat i naturen« - overnatning til 31/8 med pigespejderne

31. aug. 09.00 10.30 11. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste (SR)

1. sep. 14.30 Voksenklubben

7. sep. 09.00 10.30 12. søndag efter trinitatis · Gudstjeneste (SR)

13. sep. 18.80 Fest i Kværkeby (T+E)

Vigersted Forsamlingshus

Bjergvej 77

Vigersted Kirke

Vigerste Sportspladsen ved børnehuset

Vigersted Kirke

Kværkeby Kirke

Kværkeby Kirke

Vigersted Kirke

Vigersted Kirke

Kværkeby Kirke

Kværkeby Kirke

Vigersted Kirke

Vigersted Kirke

Kværkeby Kirke

Kværkeby Kirke

Vigersted Kirke

Vigersted Kirke

Kværkeby Kirke

Kværkeby Kirke

Vigersted Kirke

Bjerghytten

Vigersted Kirke

Kværkeby Kirke

Vigersted Forsamlingshus

Kværkeby Kirke

Vigersted Kirke

Kværkeby Friskole

14. sep. 10.30 13. søndag efter trinitatis · Høstgudstjeneste (SR) Vigersted Kirke

14. sep. 11.30 Kildemarked Vigersted

Vises

Bymidten i Vigersted

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTER PÅ PLEJECENTER ORTVED

5/6 v. Hans Jørgen Hovgaard Kronsgaard

19/6 v. Hans Jørgen Hovgaard Kronsgaard

3/7 v. Hans Jørgen Hovgaard Kronsgaard

17/7 v. Hans Jørgen Hovgaard Kronsgaard

7/8 v. Hans Jørgen Hovgaard Kronsgaard

21/8 v. Hans Jørgen Hovgaard Kronsgaard

Alle tjenester er kl. 10.30.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.