Præsten har ordet
Kristus komme på skyer ledsaget af engle og basunklang og hente alle troende - både de levende og døde - op til sig i himlen. Dér i himlen skal vi alle samles og være sammen i evighed. Sådan skal vi alle møde Kristus, og gense dem vi holdt af og elskede i livet på jorden. Ingen vil forsvinde og blive borte i mørket, for Gud kender sine og passer på alle. Ligesådan vil vi kunne genkende vores kære, for i evighedslivet er man nok forvandlet, men ingen vil være anonyme. Der vil være et lys og en varme som overstråler savn og mangel. Og det er den tro på håbet om gensyn og glæde vi fejrer på Alle Helgens dag. Og derfor tænder vi symbolsk lys på gravene, så vi allerede nu gør hvad vi kan for at fortrænge mørket. Selve opfyldelsen af troens forestilling om Kristi genkomst er med tiden skudt længere og længere ud i uendeligheden, men det forhindrer ikke, at man kan drømme om den - og tro på drømmen.
Det evige liv Det er efterår, vi nærmer os adventstid og jul, men undervejs på kirkeårets hjul møder vi en helligdag, en tvetydig højtid, som er et levn fra den katolske tid. Vi fejrer Alle Helgen siger vi i kirken, vel vidende at folk som flest ikke opfatter Alle Helgen som en entydigt festlig dag. For i vores tradition er det blevet en dag, hvor vi mindes dem vi har mistet. Savnet mærkes stadig stærkt hos de af os, der senest har måttet sige farvel til én af vores kære, og for andre er dagen præget af vemod. Ikke desto mindre findes der i vores kristne arvegods altså også grund til at glæde sig på Alle Helgens dag. Grunden findes i de håbefulde forestillinger om det evige liv, som skildres i de bibelske fortællinger. Den store fortælling i Det Nye Testamentes bøger er som bekendt, at Jesus gik i døden for troen på frelse til liv. Og videre at Gud lod ham opstå fra de døde, for at vise og overbevise om, at Gud virkelig har sat sin universelle magt bag sin vilje til liv i evighed. På den måde er der banet en vej for at tro på det evige liv, selvom forgængelighed og død stadig er mærkbare vilkår i verden. Med tro på liv i evighed er vi allerede frelste, selvom troens håb endnu ikke er helt indfriet her på jorden. Allerede indfriet og dog endnu ikke helt. Det hører med til forventningen, at der skal komme en endelig befrielse fra forgængelighed og død: at Jesus en dag vil komme igen i Kristi skikkelse. Som den salvede himmelkonge skal
Johannes Åbenbaring skildrer den mest fantastiske drøm i det bibelske billedgalleri. Det er skildringen af Johannes’ vision af en himmelsk gudstjeneste. Forestillingen er, at der hele tiden - også i dette øjeblik - er en gudstjeneste i Guds himmelske tronsal. Læs selv! Alene beskrivelsen af Guds tronsal er fantastisk. I Åbenb. kap. 4 og 7 udfoldes forestillingen om en overjordisk gudstjeneste med englekor og orkester, fælles sang og lovprisning i Guds nærvær lys og herlighed. En fest, der får al sorg og smerte et menneske kan opleve på jorden til at blegne. Glædelig Alle Helgen! Dorte Fabrin Beltoft
6