Kirkeblad for Rindum & Ringkøbing sogne - Nr. 4-2025

Page 1


&

Foto: Silvia Falcone

Vejviser

FÆLLES KIRKEKONTOR

Kirkepladsen 1, 6950 Ringkøbing · tlf. 6120 1314 · ringkoebing.sogn@km.dk · Åbent tirsdag til fredag kl. 9.00 - 13.00.

Kordegne Hanne Raabjerg og Chamilla F. Østergaard

FÆLLES KIRKEGÅRDSKONTOR

Enghavevej 48, 6950 Ringkøbing · tlf. 5155 9755 · rk-kirkegaarden@mail.dk · Åbent mandag-fredag kl. 10.00 - 11.30.

Kirkegårdsleder Kim Hunskjær.

RINDUM SOGN · www.rindumkirke.dk

Sognepræst (kbf.) Mogens Thams, Isagervej 8, Rindum · tlf. 9732 0629 / 2329 0639 · moth@km.dk

Sognepræst Maj-Brit Hvid Christensen · tlf. 29 29 28 04 · mbhc@km.dk

Organist Stillingen er vakant.

Kirke- og kulturmedarbejder Simone Frøkjær · tlf. 5172 3764 · kk@rindumkirke.dk

Kirketjener Vibeke D. Skytte · tlf. 4018 7481 · vibekeds@gmail.com

Rindum Kirkehus Rindumvej 2.

RINGKØBING SOGN · www.ringkobingkirke.dk

Sognepræst (kbf.) Jørgen Moeslund · tlf. 5040 6557 · jpm@km.dk

Provst Margrethe Koch · tlf. 4013 6432 · mdk@km.dk

Organist Klaus V. Jensen · tlf. 2032 4340 · kvj@youmail.dk

Kirketjener Janni Andersen · tlf. 4020 5533 · janni.andersen18@gmail.com

Kirketjener Klaus Bak Højgaard · tlf. 4020 0883 · klausbak62@gmail.com

Ringkøbing Kirkehus Kirkepladsen 1.

MENIGHEDSRÅDSMØDER

Ringkøbing Sogn: Alle dage kl. 19.00 i Ringkøbing Kirkehus

Onsdag den 17. september • Torsdag den 23. oktober • Onsdag den 12. november.

Dagsorden kan ses på hjemmesiden www.ringkobingkirke.dk

Rindum Sogn: Alle dage i Rindum Kirkehus

Tirsdag den 30. september kl. 17.00 • Onsdag den 12. november kl. 16.30.

Dagsordenen kan se på hjemmesiden www.rindumkirke.dk

KIRKEBIL

Ringkøbing Kirke: Hvis du har behov for transport til gudstjeneste i Ringkøbing Kirke, vil vi gerne forsøge at finde en løsning. Kontakt da kirkekontoret på 6120 1314.

Rindum Kirke: Ved ønske om kirkebil kontaktes sognepræst Mogens Thams.

KIRKEBLADET

Udgivere: Rindum og

Ringkøbing Menighedsråd

Forsidefoto: Silvia Falcone

Redaktion: Simone Frøkjær, Mogens Thams, Jørgen Moeslund, Margrethe Koch, Karin Hørup Mortensen

Næste blad: Dækker december-februar 2026. Stof til næste kirkeblad modtages af Simone Frøkjær kk@rindumkirke.dk senest 6. september.

Layout og produktion: kirkebladet.nu · 9717 3408

For enden af gangen

Da min far blev indlagt på sygehuset, besøgte jeg ham, så ofte jeg kunne. En oplevelse har sat sig i min erindring fra disse besøg. Vi vidste fra starten, at fars sygdom var alvorlig og frygtede, hvor det bar hen.

Han var på en stue for enden af gangen på sygehuset; ja, for enden af den lange, lange gang. Når jeg skulle afsted og hjem, gik far med ud på gangen for at sige farvel, og så fulgte det forløb, som jeg ofte har tænkt over. Jeg gik mod udgangen, mens far blev stående dernede for enden. Jeg vendte mig af og til om og vinkede til ham, og han vinkede igen. Men for hver gang, blev han mindre og mindre. Da jeg nåede udgangen, vinkede jeg en sidste gang, og nu var han meget lille og næsten forsvundet ud af billedet. Jeg gik ud, men kunne ikke lade være, kiggede ind gennem vinduespartiet i døren, og nu var han der ikke mere, han var gået ind på stuen.

Denne afsked har sat sig, fordi det lige fra første gang far kom på sygehus, blev et billede på det, der sidenhen skete. En sygdom, der kom til og gradvist skilte mig fra den far, som jeg holdt så meget af, for til sidst at skille mig helt fra ham.

Lige fra starten af sygdomsforløbet havde jeg den fornemmelse, og oplevelsen på sygehusgangen blev et billede herpå. Far døde ca. et halvt år efter, han blev indlagt første gang.

I mit virke som præst har jeg ofte mødt mennesker, som har fortalt mig, at de ikke er bange for at dø, men kede af, at de ikke længere skal være en del af det liv, som de holder af og deler med andre.

Når sygdom kommer til, er det som at blive sat på en stue for enden af gangen, og ens kære går fra stuen ud til det liv, der kalder på dem. Som den sygdomsramte ville man så gerne følge med, og som pårørende ville man så gerne, at de kunne.

Ufrivilligt kommer en afstand ind mellem dem og os og til sidst skiller døden endegyldigt, nu er der ikke længere »nogen på gangen«.

Det er sorgens og savnets årsag, en adskillelse fra den, eller dem, vi holder af.

På forsiden af dette kirkeblad er et billede af min datter og vores hund. De vandrer afsted, mens jeg bliver stående. Et billede taget fra den tilbageblivendes perspektiv. Sorg og savn er både hos den, der må blive tilbage og dem, der må gå videre.

Allehelgensdag er i vores kirker en mindedag for vores døde. Selv om det er nogle år siden, at min far døde, så er han stadig i min erindring, og da ikke mindst allehelgensdag. Jeg ser ham for mig, måske lille og fjern, men alligevel i nærheden. Og måske, hvorfor ikke, ser han mig, for vi lever med et håb for øje.

Det er dét allehelgensdag går ud på, nemlig at give os et sted og en anledning til at leve sammen med vores døde. Selv om de ikke fysisk er til stede, så er de i vores tanker med det, de var og bragte til os. Ja, de er der endnu; vi er adskilt og alligevel ikke, for i kirkens store budskab lyder, at grænsen og afstanden mellem død og levende ikke er som i dette jordiske liv. Hos Gud går vi ikke fra hinanden, på hver sin side af dødens grænse, men sammen mod et evigt lys, hvor Gud er alt i alle.

Mogens Thams Sognepræst i Rindum

04 SEP

Det sker i vores kirker

Foredrag

Historien om Røde

Kors-huset

Torsdag den 4. september kl. 16.30 i Ringkøbing Kirkehus ved Anita Borup

Anita Borup er daglig leder af Røde Korshuset i Østergade i Ringkøbing.

Hun vil fortælle om husets historie og udvikling fra café til fællesskabshus med mange forskelligartede aktiviteter.

Gratis entré.

Debat om dåbsritual

02 OKT

25 NOV

Koncerter i Ringkøbing Kirke

Torsdag den 2. oktober kl. 19.00: Fortællekoncert »Stop tiden« til fordel for Headspace ved Tina Wiberg.

Tirsdag den 25. november kl. 19.00: Julekoncert med Holmens Vokalensemble ved organist og dirigent Jakob Lorentzen samt operasanger og musikformidler JensChristian Wandt.

I 2022 nedsatte de danske biskopper en kommission, som skal se på, om der er brug for et nyt dåbsritual, om det nuværende blot trænger til en let revision, eller det er godt nok, som det er. Kommissionen består af en broget skare af præster, teologer, menighedsrådsmedlemmer, folk med forstand på hhv. det danske sprog og moderne forældre. En enkelt organist, en højskoleforstander og en fra KFUM og KFUK er der også blevet plads til.

I april sendte kommissionen en midtvejsrapport ud, hvor de fremlægger 3 modeller for et ændret dåbsritual. De beder nu os alle sammen om at diskutere de 3 modeller, evt. afprøve dem og meget gerne give vores holdninger til kende skriftligt inden årets udløb. På baggrund af de tilbagemeldinger, der kommer, vil kommission så bruge 2026 til at overveje, om der skal laves et nyt dåbsritual. Sådan et vil i givet fald blive fremlagt til godkendelse hos biskopperne og autorisation hos kongen i 2027.

Distriktsforeningen af menighedsråd her i Ringkøbing og Ringkøbing provsti er gået sammen om en aften, hvor vi tager fat på debatten. Det foregår i Ringkøbing kirkehus, onsdag den 8. oktober kl. 19.00. Sognepræst Mogens Thams holder et kort oplæg, inden vi kaster os ud i diskussionen. Læs mere om de ændringer, kommissionen foreslår, og læs rapporten på www.folkekirken.dk

Menighedsmøder

for Rindum og Ringkøbing Sogne

05 OKT

I Ringkøbing: Søndag den 5. oktober kl. 11.40, efter søndagens højmesse.

Efter en let frokost vil menighedsrådet orientere om arbejdet i sognet. Kommentarer og spørgsmål modtages gerne. Der vil særligt være fokus på gudstjenestens liturgi, idet menighedsrådet foreslår en mindre justering af gudstjenestens forløb i Ringkøbing Kirke.

26 OKT

I Rindum: Søndag den 26. oktober kl. 11.40, efter søndagens højmesse.

Kirkefrokost og menighedsmøde, som er en anledning til at se både tilbage og fremad på livet i Rindum Kirke og menighedsrådets arbejde. Menighedsrådet vil orientere herom og modtager meget gerne spørgsmål og kommentarer til deres arbejde.

Alle er velkomne.

Fredslyset

kommer til Ringkøbing

Onsdag den 26. november kl. 19.00

Vi mødes ved museet og går gennem byen med vores medbragte lygter/fakler til Ringkøbing Kirke.

Efter andagten ved Jørgen Moselund er der kaffe og kage i Ringkøbing Kirkehus.

Håber mange vil komme og være med!

Med venlig hilsen

Sct. Georgs gildet i Ringkøbing

Minikonfirmand i

efteråret 2025 i Rindum Kirke

Torsdag den 18. september starter minikonfirmanderne op i Rindum Kirke. Minikonfirmand er et tilbud, som henvender sig til 3. klasse. Forløbet handler om at gøre børnene fortrolige med kirken og kirkens rum.

18 SEP

Minikonfirmandforløbet vil bestå i at lytte til historier fra bibelen, lave skuespil, tegne, synge og meget andet. Eleverne bliver hentet på skolen, når de har fri kl. 13.00 og fulgt til kirkehuset, hvor undervisningen vil begynde.

Minikonfirmandforløbet afsluttes søndag den 1. februar 2026, hvor minikonfirmanderne vil deltage aktivt i gudstjenesten, hvorefter der er frokost for minikonfirmanderne og deres forældre, og her modtager de deres bibel og diplom for deltagelse i forløbet.

Hvis man allerede nu er interesseret i at høre mere, er man velkommen til at kontakte Kirke- og kulturmedarbejder Simone Frøkjær tlf. 51 72 37 64 eller kk@rindumkirke.dk

Det sker i vores

Allehelgensdag

Allehelgen er som højtid blevet mere kendt og populær blandt kirkens medlemmer gennem de seneste år. Der er mange, der vælger at gå til gudstjeneste på Allehelgens dag, fordi dagen er sat af til et helt særligt formål. Allehelgens dag er nemlig den dag, hvor vi i fællesskab mindes de døde.

Traditionen går helt tilbage til den første kristne kirke. Her var det vigtigt at mindes de kristne, der var blevet dræbt under myndighedernes forfølgelser af de kristne. Man mindede dem typisk på deres dødsdag, og det førte med tiden til, at der blev et utal af helgendage hen over året. Til sidst besluttede man derfor at fastlægge allehelgensdag. Så var man sikker på, at ingen blev glemt.

I dag har vi bredt dagens betydning ud. Vores tanker går til de mennesker, som vi selv har levet med, elsket og mistet. Alle de pårørende, der har haft begravelse eller bisættelse fra vores kirker og kapel bliver derfor særligt inviteret til gudstjenesten. Der mindes vi i fællesskab de afdøde. Det sker særligt ved, at navnene på alle de bisatte og begravede fra sognet læses op efter prædikenen, mens kirkegængerne står op. På den måde viser vi respekt for de afdøde, og vi viser, at ingen skal glemmes i den kristne kirke, fordi ingen er glemt af Gud.

Den respekt viser vi, uanset om den afdøde var som en helgen for os, eller om han eller hun snarere satte spor gennem smerte og svigt. Dermed understreger vi også budskabet om Guds tilgivelse, der ikke er forbeholdt hans helgener, men særligt gælder den, der har allermest brug for tilgivelse. Vi mindes altså på allehelgensdag, og det er vigtigt, at vi har dette rum for sorg, taknemmelighed og eftertanke. Men når vi som kristne mindes vores kære, må vi også føje håb til minderne. Vi har lov til at håbe på at se vores kære igen, fordi Gud oprejste Jesus fra graven. Det var netop i dødens mørke, at Guds lys fandt vej og skabte nyt og evigt liv. Det var her, det kristne håb blev født. Derfor må vi også på allehelgensdag lægge os selv og vores kære - levende som døde - i hænderne på Gud.

Sognepræst Jørgen Paakjær Moeslund

Der er følgende gudstjenester på allehelgensdag

Søndag den 2. november

Rindum:

9.00 Gudstjeneste i Rindum Kirke ved Mogens Thams.

10.30 Gudstjeneste i Rindum Kirke ved Mogens Thams.

Ringkøbing

10.30 Gudstjeneste i Ringkøbing Kirke ved Margrethe Koch.

Fra kl. 10.00 er der stille orgelmusik og mulighed for at tænde lys i kirken.

14.00 Gudstjeneste i Ringkøbing Kirkegårdskapel ved Margrethe Koch.

Fra kl. 13.30 er der stille orgelmusik og mulighed for at tænde lys i kapellet.

Menighedsplejen Rindum & Ringkøbing

Aflastningstjenesten

I hjem, hvor en ægtefælle er alvorligt syg eller dement, er der mulighed for at få en aflaster ud i cirka 3 timer om ugen i de gamle Ringkøbing og Holmsland kommuner.

Kontakt: Ruth Grysbæk · tlf. 23 46 92 63 · rk-gry@webspeed.dk

Besøgstjeneste

I besøgstjenesten er der mulighed for at få besøg en times tid om ugen hos ældre i eget hjem og på plejehjem, handicappede på institutioner og hos flygtninge.

Kontakt:

Rindum Sogn: Meta Storgaard Christiansen · tlf. 21 74 53 91 · metaogkristen@gmail.com

Ringkøbing Sogn: Vera Proustgaard · tlf. 40 38 31 61 · verap@webspeed.dk

Ringkøbing Plejehjem: Marie Nørby · tlf. 51 95 69 50 · knud@volvonet.dk

Kontakt til flygtningefamilier: Anne Grethe Vang Nielsen · tlf. 21 77 89 48 · annegret@post.tele.dk

Plejehjemsgudstjenester

Ringkøbing Plejehjem

Følgende tirsdage sangandagt kl. 10.30: 16. sept., 14. okt., 11. nov.

Følgende tirsdage gudstjeneste med altergang kl. 14.30: 2. sept., 28. okt., 25. nov.

Ældrecentret Fjordparken i Rindum

Følgende onsdage sangandagt kl. 10.30: 3. sept., 8. okt., 5. nov., 3. dec.

Følgende onsdage gudstjeneste med altergang kl. 14.30: 22. okt., 19. nov.

Holmehusene i Rindum

Følgende tirsdage gudstjeneste kl. 16.00: 16. sept., 21. okt., 18. nov.

Kirke & kaffe

Tirsdag den 30. september kl. 14.30 i Rindum Kirke og Kirkehus.

Gudstjeneste i Rindum Kirke efterfulgt af hyggeligt samvær i kirkehuset.

Foreningskalender

Tirsdag 2. 19.30 Fællesmøde med IMU. Karsten Hauge Mortensen, Ringkøbing.

Lørdag 6. Samfundslørdag. Pastor Kasper Andreas Bergholt, Hedensted.

Tirsdag 9. 09.30

Tirsdag 9. 19.30

Onsdag 10. 14.30

Bedemand Thorkild Vad, Videbæk. Mulige overvejelser om livets sidste fase.

Anders Holm, lektor ved Københavns Universitet: Grundtvighvem var han egentlig?

Seniormøde ved Leo Poulsen, Tarm.

Missionshuset Indre Mission

Missionshuset Indre Mission

Menighedscentret Brogårdsvej 4 Formiddagscaféen

Ringkøbing Kirkehus Grundtvigsk Forum

Hos Lene og Torben, Nordsøvej 135 Luthersk Mission

Torsdag 11. 19.30 Møde ved Bent Larsen, Esbjerg. Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Tirsdag 16. 18.00 Høstfest ved Søren Andersen, Tarm.

Torsdag 18. 19.30 Missionær Heri Eltør, Aulum.

Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Missionshuset Indre Mission

Onsdag 24. 19.30 Musik for fred! Duoen Anders Singh Vesterdahl og Henrik Goldschmidt. Spillestedet Generator Grundtvigsk Forum

Torsdag 25. 19.30 Sangaften ved Inger Kamstrup, Holstebro. Missionshuset Indre Mission

Torsdag 25. 19.30 Møde ved Jørgen Enevoldsen, Ølgod

Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Tirsdag 30. 10.00 Seniorbibelkreds Missionshuset. Indre Mission Oktober

Torsdag 2. 19.30

Tirsdag 7. 09.30

Onsdag 8. 14.30

Torsdag 9. 19.00

Torsdag 16. 19.30

Tirsdag 21. 19.30

Fredag 24. 19.30

Lørdag 25.

Tirsdag 28. 10.00

Sognepræst Peter KrabbeLarsen, Ikast.

Anders H. Vindum, Ordet og Israel: Israel 2 år efter 7. okt.

Seniormøde ved Søren Eriksen, Skjern.

Bedemøde og derefter møde ved Ole Pedersen, Herning.

Møde ved Ole Pedersen, Herning

Birgitte Bech, tidl. sognepræst. Emne: Mellem lidelse og glæde - Peter Brandes.

Bibelkreds ved Peter Olsen, Hillerød.

Menighedscentret Brogårdsvej 4

Hos Ellen og Kurt, Markskellet 3

Rindum Kirke Luthersk Mission

Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Ringkøbing Kirkehus Grundtvigsk forum

Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Bibelkursus ved Peter Olsen. Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Seniorbibelkreds. Missionshuset Indre Mission

Tirsdag 4. 19.30

Tirsdag 4. 19.30

Onsdag 5. 14.30

Tirsdag 11. 09.30

Torsdag 20. 19.30

Torsdag 20. 19.30

Tirsdag 25. 10.00

Foreningskalender

Fællesmøde med IMU. Studenterpræst Mikael Grønhøj Skovgård, Gjellerup.

Fællesmøde ved Anders Kronborg, Sædding.

Seniormøde.

Marianne Karsmose, Agape: Håb - også på mørke dage.

Missionshuset. Indre Mission

Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Hos Solveig og Kaj, Kærbyvej 12. Luthersk Mission

Menighedscentret Brogårdsvej 4 Formiddagscaféen

Fællesmøde med Luthersk Mission Rindum Kirkehus Indre Mission

Fællesmøde med IM ved Kristian Andersen, Tarm.

Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Seniorbibelkreds. Missionshuset Indre Mission

Tirsdag 25. 19.30 Sasja Mathiasen Stopa, seniorforsker, Aarhus Universitet: Tillid.

Torsdag 27. 19.30 Adventsfest. Pensioneret sognepræst Holger Haldrup, Kolding. Fællesspisning af medbragt mad kl. 18.30.

Torsdag 27. 19.30 Vi synger julen ind ved Merete Steffensen, Skjern.

Ringkøbing Kirkehus Grundtvigsk forum

Missionshuset Indre Mission

Luthersk Missionsforening - LM

Mødested: Kirkehuset, Rindumvej 2, hvor andet ikke nævnes.

Kontaktperson: Kaj Birkmose, tlf. 97 32 13 66.

Luthersk Missionsforening - Seniormøder

Kontaktpersoner: Ellen og Kurt Andersen, tlf. 60 15 80 27 og Åse og Martin Laursen, tlf. 26 28 40 27

Luthersk Missions Ungdom – LMU

LMU - Ingen oplysninger.

Kontaktperson: Kaj Birkmose, tlf. 97 32 13 66.

Indre Mission - IM www.ringkoebing.indremission.dk

Mødested: Missionshuset, Brogårdsvej 4.

Kontaktperson: Margit Kloster, tlf. 29 91 99 27.

Indre Missions Unge – IMU

Mødested: Missionshuset, Brogårdsvej 4. Der henvises til Indre Missions hjemmeside.

Formiddagscaféen

www.ringkoebing.indremission.dk

Mødested: Menighedscentret, Brogårdsvej 4.

Kontaktperson: Poul Sørensen, tlf. 30 22 67 12.

Rindum Kirkehus Luthersk Mission Kontakt

Grundtvigsk Forum

Mødested: Ringkøbing Kirkehus, Kirkepladsen 1.

Kontaktperson: Ole Lange, tlf. 97 33 70 11, hokl@km.dk.

Ved foredragene i Ringkøbing Kirkehus: Tilmelding sker til Margit Buur tlf./sms 22280161 eller påmargitbuur@gmail.com.

KFUM Spejderne www.spejder6950.dk

Familiespejder 3-6 år: Morten Andersen, tlf. 30 23 53 82.

Ulve 0.-3. klasse: Daniel Jensen, tlf. 24 93 80 87. Junior/Tropspejder 4.-8. klasse: Daniel Jensen, tlf. 24 93 80 87. Gruppeleder Jens Pedersen, tlf. 22 75 20 02.

September

Øvrige arrangementer til kalenderen

Tirsdag 2. 09.30

Litteraturkreds ved Karen Rindom mødes første gang efter sommerferien

Tirsdag 2. 14.00 Nørkeklub mødes første gang efter sommerferien

Torsdag 11. 09.00 Morgensang

Ringkøbing Kirkehus

Ringkøbing Kirkehus

Ringkøbing Kirke

Torsdag 11. 10.00 Babysalmesang nyt hold starter op Rindum Kirkehus

Torsdag 18. 13.00 Minikonfirmand starter op Rindum Kirkehus

Torsdag 18. 19.30 Litteraturkreds ved Ruth Villadsen mødes første gang efter sommerferien

Onsdag 24. 16.30 Fyraftenssang ved menighedsrådsmedlem Henny Færge Rabjerg

Torsdag 25. 09.30 Litteraturkreds ved Anne Marie Juul Larsen mødes første gang efter sommerferien

Fredag 26. 09.00 Morgensang

Ringkøbing Kirkehus

Ringkøbing Kirkehus

Ringkøbing Kirkehus

Ringkøbing Kirke Oktober

Onsdag 8. 09.45 Sanggudstjeneste

Torsdag 9. 09.00 Morgensang

Onsdag 22. 16.30 Fyraftenssang ved købstadschef Caroline Byg Ejstrup

Fredag 24. 09.00 Morgensang

Rindum Kirke

Ringkøbing Kirkehus

Ringkøbing Kirkehus

Ringkøbing Kirke November

Torsdag 6. 09.00 Morgensang

Onsdag 19. 16.30 Fyraftenssang ved menighedsrådsmedlem Karin Hørup Mortensen

Fredag 21. 09.00 Morgensang

Ringkøbing Kirke

Ringkøbing Kirkehus

Ringkøbing Kirke

Onsdag 26. 09.45 Sanggudstjeneste Rindum Kirke

Glimt fra konfirmation 2025

Gudstjenesteliste

Nu begynder de nye konfirmander

September er lig med konfirmandopstart. Nu bliver der igen summen af unge liv i konfirmandstuerne og kirkerne. Nu kan man igen komme ud for at møde en bunke af tasker og jakker på gulvet eller en bunke af unge mennesker, der har stablet sig sammen på en stol eller i en sofa. Nu går det derudad med konfirmationsforberedelse hver onsdag eftermiddag, indtil vi når frem til det lysende mål i april og maj 2026: konfirmationen. Den har konfirmanderne nok alle tænkt på, for de fleste har jo været med til en konfirmation før. Til gengæld står de unge måske mere tøvende over for konfirmationsforberedelsen: Hvad skal der ske i kirkehuset og kirken? Hvordan bevæger man sig i kirkens rum? Hvordan taler man med en præst, en organist, en kirketjener eller en kirke- og kulturmedarbejder?

Alt dette finder konfirmanderne hurtigt ud af, og de bliver mere og mere fortrolige med os undervisere og med kirkens univers i det hele taget. Og det er netop det, der er konfirmationsforberedelsens formål: at konfirmanderne skal opnå en fortrolighed med den kirke, som de hører til i, og som de senere skal være med til at bære videre som voksne.

Fortroligheden opnås både med kroppen og med hjernen. Hjernens fortrolighed kommer af at lære den kristne tros indhold at kende. Derfor skal konfirmanderne arbejde med de bibelske fortællinger og kirkens ritualer, Fadervor, trosbekendelsen og alt det andet, der hører med. Kroppens fortrolighed kommer af at være til stede i det, man ikke kender. Det er altså en slags øvelse. En øvelse, som konfirmanderne særligt får ved at gå i kirke sammen med alle de andre kirkegængere. Kirkegangen er derfor også en vigtig del af forberedelsen. Forhåbentlig går det sådan, at konfirmanderne i løbet af året får opøvet både hjernens og kroppens fortrolighed med deres kristne tro. For da får konfirmanderne noget værdifuldt med sig. De får trygheden i at vide, at Gud er fortrolig med dem, kender dem og elsker dem, som de er. De får trøsten i syndernes forladelse og det kristne håb, der strømmer fra Jesu død og opstandelse. Og de får bevidstheden om, at der er brug for dem. At Gud har brug for deres indsats i sin kamp for kærlighed og retfærdighed.

Vi glæder os til at tage imod konfirmanderne i kirke og kirkehus, og vi glæder os til selv at blive fortrolige med dem.

Sognepræst Jørgen Paakjær Moeslund

Søren Palmelund

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Kirkeblad for Rindum & Ringkøbing sogne - Nr. 4-2025 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu