


Af stiftsvikarpræst Pia Chalmer Rasmussen
Der er noget dragende over døre. Deres farver, former og udskæringer. Vinduerne, der slipper lys ind. Og hele den symbolik, de bærer. Tænk bare på eventyret om Løven, Heksen og Garderobeskabet. De fire søskende Peter, Susan, Edmund og Lucy finder en åben dør i et klædeskab, som fører dem ind i det magiske land Narnia.
Døre fascinerer. Drager. Ikke bare i eventyr. Men også i den virkelige verden. En god veninde af mig tager altid billeder af døre på sine rejser. Utallige billeder. Og det har smittet af på mig. For dørene kalder på vores fantasi. De får os til at tænke over de mange slags døre, der findes i vores liv – de åbne, de lukkede og dem, der står på klem.
Døre er tærskler. De markerer begyndelser og slutninger. Noget nyt og ukendt. Noget gammel og velkendt eller noget, der er uigenkaldeligt slut. Der er noget rituelt over dem – som overgange i livet. Nogle døre husker vi tydeligt og klart. Som døren ind til vores barndomshjem. For mig var det en dør ind til noget trygt og godt. Eller måske døren ind til eksamenslokalet, som blev lukket bag os, mens vi stod uden for med en blanding af nervøsitet og håb. Eller døren, der smækkede i hovedet på os, da en, vi elskede, gik sin vej – og aldrig kom tilbage.
Der er døre, vi åbner med forventning. Døre, der smækkes med vrede eller sorg. Døre, vi ikke har nøglen til. Døre til fortiden. Til døden. Til et nyt forhold. Til et nyt liv. Døre til tilgivelse. Til afklaring. Til os selv. Og så er der de døre,
som står vidt åbne eller bare lidt på klem – og som inviterer os ind i noget, vi ikke helt forstår, men som alligevel føles rigtigt. Dåben er en sådan dør. En dør, der bliver åbnet for os, også før vi selv ved, hvad det betyder. En dør ind til et fællesskab. Ind i Guds løfter. Og den dør lukkes ikke igen. Heller ikke selv om vi går langt væk fra den.
I min erfaring som præst – og som menneske – er det ofte mødet med de mange døre i livet, der peger i retning af dén sidstnævnte dør. For det er her ved disse døre, hvad end de er smertelige eller glædelige, at spørgsmålene begynder at presse sig på. Hvad er meningen? Hvem er jeg nu? Hvorfor sker det her? Og midt i de spørgsmål kan det ske, at der er noget, der rører sig. Noget der trækker. Noget, der minder én om netop dén åbne dør, dåbens dør, som man måske har glemt. Men som alligevel aldrig helt har lukket sig.
Sådan var det for forfatteren Jens Christian Grøndahl. Han siger: »Der er en dør, som har stået på klem hele mit liv. Og det trækker hele tiden gennem den dør.« Han sætter ord på det at leve med en åben dør til kristendommen. Ikke som en afklaret tro, men som en livslang åbenhed. Et gennemtræk af noget, han hverken helt kan forklare eller lukke ude.
Jeg tror, der er mange, der går rundt med den slags dør på klem. Og lader det trække lidt fra den. Lader lyset slippe ind gennem sprækken. Sprækken fra den kristne håbsfortælling. Her hvor Jesus blandt andet siger om sig selv: »Jeg er døren«. Og et andet sted: »Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i«.
Det er åbne, håbefulde ord, fulde af trøst og mod. Uanset hvor mange lukkede døre vi har mødt eller selv har smækket, så er der én dør, der altid står åben. Og den er Guds. Tilliden til den åbne dør gør det muligt at leve med både åbne og lukkede døre i vores liv. For hvad end der sker, så er det allervigtigste sted altid åbent. Måske hjælper tilliden til dén åbne dør os til selv at åbne døren for andre. For at være åben – det er ikke bare et ord. Det er en holdning. En måde at være til i verden på. En måde at tage imod det uforståelige på. Og måske er det lige netop i det åbne, vi finder noget, vi ikke vidste vi søgte. Sådan var det i hvert fald for de fire søskende i eventyret. De fandt en verden fuld af magi. Alt det får billederne af døre mig til at tænke på. Du kan selv føje flere til. Og huske på, at der er én dør, der aldrig lukkes i. Den står åben.
VEJLBY SOGNEGÅRD
Sogneaften onsdag d. 17. september kl. 19.00
Sogneaften med provst Anja Grønne Mathiassen, Grenaa, der fortæller om, hvad hun har lært af at bo 21 år i udlandet. Foredraget tager os med fra Vestjylland til New York, New Zealand, Australien og ender i Norddjurs Provsti. Det handler om et liv, der ikke blev som forventet. En fortælling om et anderledes, men meningsfyldt præsteliv, præget af 11. september i New York, jordskælv og terror i New Zealand, samt oversvømmelser og skovbrande i Australien. Foredraget vil kredse om spørgsmål som: Hvad gør det ved en at bo i et fremmed land? Hvor finder man et hjem? Og hvad betyder det egentligt »at finde hjem?«
Kaffe og brød kan købes.
Onsdag d. 10. september kl. 19.30
Søndag d. 21. september
Turen starter ved Vejlby Kirke i Allingåbro kl. 14.00 og går mod Auning via Banestien. Undervejs vil turlederne Antoniett og Marie holde sammen på tropperne og sørge for at alle er tilbage ved kirken kl. 16.00, hvor koncerten starter. Turen er på 6 km og er velegnet til både vandrere og kørestolsbrugere. Der er afsat 3 timer til tur og koncert. Hvis man vil nøjes med musikken og ikke ønsker at vandre, åbner dørene kl. 15.45
Billetter på turbinen.dk pris 150 kr. Max antal deltagere på vandreturen: 50.
»Der venter publikum en stor musikalsk oplevelse, når Thomas Buttenschøn går på scenen bevæbnet med sin særlige kombination af populære ørehængere og nærværende showmanship. Den populære sanger, musiker og entertainer er blandt andet kendt for at forene smuk poesi og store følelser med humor, finurligheder og hverdagsfortællinger. Han har altid noget på hjerte, og han har i den grad ordet i sin magt. Når han tilmed kombinerer sin fortælleglæde med fantastisk musik, er der garanti for sange, som bare kalder på at blive lyttet til.«
Kom og bliv klogere på B.S. Ingemann og hør nogle af de smukke tekster og toner i den særlige version, som de tre dygtige musikere kan levere. Aftenen vil forme sig som en sang og musikfortælling om digteren B.S. Ingemanns liv og digterunivers. Trioen genfortolker hans vidunderlige sange og fortæller om ham i hans samtid, romantikken. Det er den lille historie i den store historie.
Arrangementet varer ca. 5 kvarter inkl. en kort pause midtvejs, hvor menighedsrådene byder på en lille forfriskning.
Onsdag d. 5. november kl. 19.30
Ud over at være præst i Fornæs i den østligste del af Djursland er Peter Danielsen en dygtig sanger og guitarist. Vi skal høre ham fremføre nogle af de sange, som Leonard Cohen og Johnny Cash har gjort kendte over det meste af verden.
Søndag d. 28. september kl. 11.00 i Vivild Sognehus
Vi fejrer at høsten er kommet godt i hus. Da kirken som bekendt er lukket sker fejringen i sognehuset, som bliver pyntet til anledningen. Vi opfordrer til som tak for Guds gaver at lægge et beløb, som vil gå til Folkekirkens nødhjælp.
Efter gudstjenesten er der mulighed for at deltage i en høstfrokost i sognehuset. Af hensyn til indkøb bedes tilmelding til frokost givet til Knud Christensen, tlf. 21 70 31 44 eller knudegon@post1.tele.dk senest d. 19. september.
Søndag d. 5. oktober kl. 11.00 i Vejlby Kirke
Traditionen tro holder vi høstgudstjeneste i Vejlby Kirke som tak for årets afgrøder, hvorfor vi også samler ind til Folkekirkens Nødhjælp, hvorigennem vi kan hjælpe dem, der ikke har så meget som os!
Spejderne bærer årets afgrøder ind i kirken ved gudstjenestens begyndelse, og disse afgrøder sælges ved en auktion til fordel for spejderhjælpen, i sognegården efter høstfrokosten. Pris for frokosten 50 kr. for voksne, børn gratis, drikkevarer kan købes.
Sogneaften tirsdag d. 21. oktober kl. 19.00
Bettina Buhl og Benno Blæsild er begge uddannet historikere og har gennem et langt arbejdsliv beskæftiget sig med mangfoldige aspekter af Danmarkshistorien. Dette foredrag giver et usædvanligt indblik i arbejdet bag museernes facader. Vi skal til Grønland, Svendborg, Odense, Odder, Den gamle by, Fregatten Jylland og Det grønne Museum … vi skal på udgravning, på fjeldvandring, ombord på Kongeskibet Dannebrog, kravle på skibsdæk med dronningen, skyde med skarpt som i 1864 og til begravelsesgilder i 1700 tallets landsbyer.
Foredraget giver et indblik i arbejdet som TVkonsulent for Badehotellet, på vurderingsopgave med »Hvad er det værd – og Hvem byder bedst«, tidligt op til Go Morgen Danmark, som TVvært »redde piskeriset i sovsen inden det drukner«. Anekdoterne vil give kulturhistoriske indblik i de mange arbejdsopgaver – lige fra opsyn med fortidsminder på Grønland, skibs og skipperhistorier, antikviteter, livets og årstidernes traditioner, til fortællinger om den danske madkultur gennem 15.000 år.
Søndag d. 2. november
Alle Helgen er traditionelt den dag, vi i kirken mindes dem, vi har mistet.
Vi markerer denne dag med en gudstjeneste i Vivild Sognehus kl. 15.30 og Vejlby Kirke kl. 17.00.
I forbindelse med gudstjenesten vil navnene på dem, som er døde i det forgangne år – og som har boet i eller haft tilknytning til sognene – læses op.
Gudstjenesten veksler mellem musik, salmer, bønner, læsninger og refleksioner og giver tid til eftertanke.
Undervejs i gudstjenesten vil der være mulighed for at tænde et lys. Ønskes navnet på afdøde ikke oplæst, bedes du kontakte sognepræst Pia Chalmer Rasmussen pr. mail: pira@km.dk senest fredag d. 31. oktober kl. 10.00.
Efter gudstjenesten vil der være mulighed for tage et gravlys med sig, som man kan sætte på dét gravsted, hvor ens kære er begravet/bisat.
Mandag d. 8. september kl.19.00
Vi skal se filmen: »Det sidste paradis på jord« – pris 50 kr.
Tågen ligger tæt, regnen siler, og vinden blæser koldt i det danskfærøske drama »Det sidste Paradis på jord«. Ikke just det, de fleste ville forbinde med Paradis. Men for den unge mand Kári (fint portrætteret af Sámal H. Hansen) er den lille bygd det bedste sted i verden. Det er her, tæt på naturen, han føler sig hjemme, det er her, han kan mæke den mor, han har mistet til sygdom. Og det er i øvrigt også det eneste sted, han kender. Så mens alle hans jævnaldrende drømmer om at komme væk – på skoler i udlandet eller til søs – drømmer Kári om bare at få lov til at blive. Men det er ikke så let, når fiskefabrikken trues af lukning, og alle synes at have opgivet det lille samfund. Ikke mindst hans søster Silja, der kæmper med sorg og ensomhed, men nægter at lukke Kári ind, når han kejtet forsøger.
»Det sidste paradis på jord« er instrueret af færøske Sakaris Stórá, og det er den første film nogensinde, der er optaget på den afsidesliggende ø Suðuroy på Færøerne.
Onsdag d. 26. november kl. 19.00
Vi synger adventssange sammen med Henning Rasmussen og Per Møller i Vivild Sognehus.
Adventssange er en god måde at fylde adventstiden, som en forberedelse til den kommende jul. Vi har mange forberedelser til julen, men forbereder vi os også til det egentlige: at modtage Jesus, verdens frelser.
Der vil også være mulighed for at foreslå sange!
Kaffe og brød kan købes.
VIVILD GYMNASTIK OG IDRÆTSEFTERSKOLE
Lørdag d. 1. november
Under ledelse af den prisbelønnede sanger og dirigent Ole Jørgensen, skal vi opleve en koncert med gospelsangere, der er håndplukket til netop dette kor.
Kl. 14.00 vil sanger og dirigent Ole Jørgensen, undervise de børn, der har lyst til at komme og prøve at synge gospel.
Kl. 16.00 begynder selve koncerten.
Der er ingen tilmelding og arrangementet er gratis. Der bliver mulighed for at købe kaffe og brød.
Menighedsrådene i Vestre pastorat
Torsdag d. 27. november kl. 16.15
Kirkeligt arrangement i VGI’s foredragssal, da kirken er lukket. Efterfølgende tænding af juletræ på Dagli’Brugsens parkeringsplads.
Vi følger op på den gode tradition og laver et festligt og hyggeligt arrangement ud af det, når byens juletræ skal tændes. Dog er der den forskel, at vi starter i VGI’s foredragssal, da kirken er lukket på grund af den igangværende istandsættelse. Sognets og valgmenighedens præster sørger for et hyggeligt arrangement i foredragssalen, hvorefter vi går til brugsens parkeringsplads. Her står juletræet klar til at blive tændt. Julemanden og nissemor vil ankomme standsmæssigt i hestekøretøj, og vil stå for tænding af træet samt sang og underholdning for børnene. Der vil være godteposer til børnene. Yderligere serveres gløgg og æbleskiver. Når tiden nærmer sig vil yderligere information og eventuelle ændringer blive slået op.
Arrangementet er et samarbejde mellem borgerforeningen, Dagli’Brugsen, Norddjurslands Valgmenighed og Vivild sognemenighed.
Konfirmander i Vivild Kirke 4. maj 2025
Konfirmander i Vejlby Kirke 11. maj 2025
I Vivild Sognehus og Vejlby Sognegård indbyder vi hver torsdag til sognecafe mellem kl. 10 og 12.
Hvad er en sognecafe?
Stedet hvor vi på foranledning af cafe Grenaa mødes til hyggeligt samvær!
Stedet hvor der altid er kaffe på kanden og en bid brød til!
Stedet hvor forskellige emner vendes!
Stedet hvor vi hjælper hinanden med tips og ideer og måske en telefon, der ikke makker ret!
Du er også velkommen i fællesskabet, enten hver torsdag eller når det passer ind i dine øvrige planer
Sognecafeerne hos os begyndte under coronaen i april 2020 på foranledning af cafe Grenaa (KFUM’s sociale arbejde) og Norddjurs Provsti. De efterlyste steder der ville stille udendørs lokaliteter til rådighed, samt frivillige medarbejdere. Vi meldte os sammen med ca. 20 andre steder i Norddjurs Provsti. I begyndelsen mødtes vi 1 time 2 gange om ugen og udleverede mad til de fremmødte. Den ene dag en »varm« ret, og den anden dag tørvarer fra fødevarebanken.
Henover sommeren fik vi lov at flytte indenfor og sad med afstand ved bordene. Vi havde åbent 1 gang om ugen, og der var kaffe og brød til alle de fremmødte. Vi er fortsat, og har mange brugere, der giver udtryk for hvor glade de er for at være med!!
Her er også plads til dig!!
Der er pt. 11 cafeer rundt i Norddjurs Provsti. Grethe Friberg
Døbt i Vejlby Kirke 20. april
Emilia Juliane Hansen Jeppesen
Døbt i Vejlby Kirke 7. juni
Caja Staack Kjær Madsen
Døbt i Vejlby Kirke 27. april
Frida Møller Søndergård
Emma
Oliver
Asger
Af Knud Christensen, formand for Vivild Menighedsråd
I bladet for de forrige 3 måneder skrev jeg om lukning af Vivild Kirke. Den sidste gudstjeneste før lukningen blev holdt den 18. maj. Jeg skriver dette indlæg i starten af juni, hvor vi indtil nu har haft 2 gudstjenester i sognehuset. Dette har fungeret udmærket, men alligevel glæder vi os til at åbne en flot og nyrenoveret kirke igen, forhåbentlig til jul.
Overskriften kunne også have heddet »lukket«. Dette synes dog mere negativt ladet, og selvom kirken er lukket, er der jo stadig mulighed for at holde gudstjenester i sognehuset, som i perioden både vil være åben for disse samt for de sædvanlige aktiviteter som foredrag og torsdagscafé mv. Forsidebilledet viser, hvordan vores gode graverpersonale har lavet et flot pyntet alter. Et ganske almindeligt bord er pyntet med hvid dug og flot blomsteropsætning. Til søndagsgudstjenesterne i almindelighed er pladsen i sognehuset tilstrækkelig. Når vi i slutningen af november skal afholde det traditionelle juletræstændingsarrangement forventer vi dog ikke, at der vil være tilstrækkelig plads. Derfor har vi bedt Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole om at stille deres flotte foredragssal til rådighed for den kirkelige del af arrangementet.
Ordet »åben« kan også bruges i andre sammenhænge end noget fysisk. Vi kan have et åbent sind og være interesseret i ens omgivelser. Her tænker jeg både på naturen og på ens medmennesker. Som kristne skal vi elske vores næste. Det kan være svært at være »den barmhjertige samaritaner« hvis vi går
med skyklapper og ikke ser hvad næsten har behov for. Ligeledes kan vore medmennesker ikke vide, hvordan de kan hjælpe os, hvis vi ikke åbner op omkring vore egne behov. Nogle gange kan behovet måske blot være at blive vist interesse og forståelse for en sorg eller bekymring. I andre tilfælde kan en depression eller i allerværste fald et selvmord måske undgås, hvis der er åbenhed, og denne bliver imødeset med omsorg og medfølelse.
Her i starten af juni, hvor dette skrives, har der været byggemøder i kirken. Der er fuld gang i klargøring til renoveringen. Orglet pakkes ind, så der ikke kommer støv og snavs i piber og andre følsomme dele. Alter er pakket ind, og inventaret bliver taget ned for restaurering.
Samme dag har vi gennemgået præsteboligen med henblik på at klarlægge hvad der skal gøres for at få den gjort klar til at huse den kommende præst. Der var også tale om en form for afleveringssyn efter præstens enke var flyttet ud.
Bygninger giver i øjeblikket menighedsrådet en del arbejde. Herudover er der også opgaver vedrørende personale. I øjeblikket er præstestillingen i Ørsted genopslået i håb om at få flere ansøgere og udvælge den helt rigtige til området her. Da vi jo som bekendt er en del af Nordvestdjurs pastorat med 13 kirker, skal vi også deltage i valget af præsten i Ørsted. Når præsteboligen i Vivild er klar, skal vi lave
Tirsdag d. 23. september kl. 9.00
Tirsdag d. 21. oktober kl. 9.00
Tirsdag d. 26. november kl. 9.00
stillingsopslag til ny præst, afvikle prøveprædiken, ansættelsessamtaler og valg af præst. Vi håber på god deltagelse i gudstjenesterne i Sognehuset, og at der fortsat er interesse for de foredrag, koncerter og andet, som vi tilbyder i samarbejde med Vejlby sogn, storpastoratet, valgmenighed og/eller øvrige organisationer. Følg med i mulighederne her i bladet, på vores hjemmeside, Facebook samt i ugeavisen. Vi håber du får lyst til at møde op til nogle af arrangementerne og naturligvis også meget gerne til gudstjenesterne.
Redaktion: Pia Chalmer Rasmussen, Aase Højlund Nielsen, Aksel Nielsen, Knud Christensen, Kathrine Øster gaardJensen og Grethe Friberg (ansvh.) Hovedgaden 124, Allingåbro, tlf. 2174 2261. Mail: grethe.friberg@gmail.com
OBS!!
Stof til bladet afleveres senest den 26. september 2025 til Grethe Friberg
Vi kan åbne døre og lukke dem igen!
Vi kan åbne rum eller lukke igen
Vi kan møde andre mennesker med åbenhed og nysgerrighed
Vi kan møde kirken og troen med et åbent sind
Åbnet kirke
Når disse linier læses har vi formentligt igen åbnet op for den »gamle« del af kirken i Vejlby, efter en mindre renovering. Vi har fået fjernet de gamle meget lange bænke, fået træpodiet under bænkene brudt op, fyldt hullet op og lagt klinker som i resten af kirken, dvs vi har fået et gulv i samme plan, og møbleret med løse stole. Det vil fremover betyde, at vi kan bruge rummet til forskellige arrangementer: små koncerter med det gamle orgel, små andagter, sætte borde op til kirkekaffe og meget andet, kun fantasien sætter grænser.
Åben kirke
Vejlby Kirke er en kirke, der er åben i kirkegårdspersonalets arbejdstid, det betyder du frit kan besøge kirken i dagtimerne. Det kan være du her brug for en stund i stilhed, og her står kirken og kirkerummet til din disposition. Et godt sted til stilhed og eftertanke, som du er velkommen til at gøre brug af. Har du brug for et andet menneske at tale med, det kan være du står med svære problemer i dit liv, det kan være du har spørgsmål til troen på Gud eller noget helt andet, så har du mulighed for at henvende dig til en af vore præster, der står til rådighed for dig. Præ
sterne vil ikke kun tale med sognebørnene omkring dåb og begravelser, men kan bruges i alle livets situationer, og er ikke længere væk end et telefonopkald – gør brug af det!!
Åbne fællesskaber
Menighedsrådene arrangerer sogneaftner, koncerter og andet, som alle er velkomne til at deltage i, her kræves ikke medlemskab af folkekirken eller andet, alle kan frit deltage, følg med i vore aktiviteter i kirkebladet, kirkesiderne hver uge i lokalavisen, hjemmeside og facebook. Desuden indbyder vi til sognecafe hver torsdag mellem kl.10.00 og 12.00, både Vejlby Sognegård og Vivild Sognehus – se en mere fyldig omtale på s. 6 i dette blad.
Åbenhed
Alle sogne »styres« af et menighedsråd, der er valgt af sognets medlemmer til at varetage kirkens liv. Et menighedsråd skal ansætte personale, være arbejdsgiver for personalet undtagen præsterne, sørge for bygningernes vedligeholdelse, arrangere foredrag og koncerter, ja menighedsrådet har ansvar for kirkens liv og vækst. Alle menighedsrådsmøder er offentlige, d.v.s. du kan deltage i rådets møder dog uden tale og stemmeret. Referater fra menighedsrådsmøder ligger offentligt tilgængelige på sognenes hjemmesider. Vi er altid åbne for nye ideer eller forslag til arrangementer, eller andre ting du synes menighedsrådet skal tage sig af. Henvend dig frimodigt, hvis du har noget på hjerte!!
MENIGHEDSRÅDSMØDER I VEJLBY SOGNEGÅRD
Onsdag d. 3. september kl. 19.00
Onsdag d. 1. oktober kl. 19.00
Fælles med Vivild
Onsdag d. 8. oktober kl. 19.00
Onsdag d. 19. november kl. 19.00
VEJLBY KIRKES KLOKKESPIL SPILLER AUTOMATISK
September:
Kl. 9.00 Lysets engel går med glans
Kl. 12.00 Du kom med alt hvad der var dig
Kl. 15.00 Det lysner over agres felt
Kl. 18.00 Nu går solen sin vej
Oktober:
Kl. 9.00 Nu rinder solen op af østerlide
Kl. 12.00 Sensommervise
Kl. 15.00 Marken er mejet
Kl. 18.00 Den lyse dag forgangen er
November:
Kl. 9.00 I østen stiger solen op
Kl. 12.00 Troen er ikke en klippe
Kl. 15.00 Regnvejrsdag i november
Kl. 18.00 November går tungt gennem byen
KFUM-SPEJDERNE, VIVILD GRUPPE
Dækker hele Langhøjskolens skoledistrikt. Møde en gang om ugen.
Se Facebook: KFUM Spejderne Vivild gruppe vedrørende mødesteder, møder, arrangementer m.v.
GRUPPELEDELSE
Kasserer: Heidi Nonbo.
Gruppeleder: Tim Skuldbøl. Tlf. 4248 4888.
Spejderleder: Denis Kristensen. Tlf. 4050 5550.
MØDER
Bævere og Ulve, 0.3. kl.: Onsdage kl. 16.3018.00
Spejdere fra 4. kl.: Onsdage kl. 16.3018.00
Spejdergården, Århusvej 41A, Vivild
VEJLBY
DE GRØNNE PIGESPEJDERE Allingåbro Gruppen.
SMUTTER: Piger i 0.3. kl. Møder torsdage kl. 16.3018.00.
SPEJDERE: Fra 4. klasse og opefter.
Møder torsdage kl. 18.0019.30.
Møderne holdes i Spejderhuset, Ådalsvej 3, 8961 Allingåbro. Evt. spørgsmål kan rettes til gruppeleder Estrid, email: estridhansen@outlook.dk tlf. 2083 1459.
KFUM-SPEJDERNE I ALLINGÅBRO
KFUM spejderne Allingåbrogruppe har grundet mangel på medlemmer valgt at lægge Bæver og Ulveenhederne i midlertidig dvale.
BÆVER 0.1. klasse ULVE 2.3. klasse
Hvis du og dine venner kan tælle til 7 eller flere, og kunne du/I tænke jer at blive spejdere, kan du/I kontakte:
Bæver og Ulveleder: AmalieJanni Kjerside Sletterhage 5193 0596 amalie.spejdermail@gmail.com
Gruppeleder: Lissa Pedersen 3190 1952land.skov@vestdjursnet.dk
Møderne foregår i Vivild Missionshus, Århusvej 8, kl. 19.00, hvor intet andet er anført. Alle er velkomne!
Torsdag d. 4. Møde v. Kristian Feldmose Randers.
Torsdag d. 11 Møde v. Grethe Friberg, Alingåbro. Mandag d. 15. Cafeaften – Bed for Djursland.
Torsdag d. 18. Høstfest v. Joachim Berthelsen, Rønde.
Torsdag d. 25. Møde v. Jørgen Bloch, Randers.
OKTOBER
Torsdag d. 2. Oktobermøde i Ørum Kirke og Sognegård.
Torsdag d. 9. Temaaften Luk 18, 914.
Torsdag d. 16. Intet møde
Onsdag d. 22. Pigefrdag i Genesisi.
Torsdag d. 23. kl. 18.00 fællesspisning
Torsdag d. 30 Møde v. Thomas Kirk. Åbyhøj.
NOVEMBER
Torsdag d. 6. Møde v. Egild Kildeholm Jensen, Rønde. Torsdag d. 13. Kredsens efterårsmøde i Rønde.
Torsdag d. 20. Møde v. Grethe Friberg, Allingåbro. Torsdag d. 27. Temaaften Luk. 15.
Attester udskrives ikke længere automatisk, medmindre der er tale om dåb eller vielse i folkekirken. Får du brug for fødselsattest eller attest efter en navneændring af dit barn, kan du rekvirere den med NemID på www.borger.dk. For borgere uden NemID eller borgere, der af en eller anden grund ikke er i stand til at fremsende digitale anmeldelser, kan blanketter hentes via siden www.personregistrering.dk eller ved at rette henvendelse til kordegn Lisa Boye Knudsen, Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning, tlf. 8648 1312 eller email: lbk@km.dk. Træffetid tirsdag til fredag kl. 9 14.
SEPTEMBER
Mandag d. 8. kl. 19.00 Filmaften Ørsted Bio
Tirsdag d. 9. kl. 9.3011.30 Vi strikker dåbsklude Vejlby Sognegård
Onsdag d. 10. kl. 19.30 Koncert Vejlby Kirke
Onsdag d. 17. kl. 19.00 Sogneaften Vejlby Sognegård
Søndag d. 21. kl.14.00 Kørestolsvandring Vejlby Kirke
OKTOBER
Tirsdag d. 14. kl. 9.3011.30 Vi strikker dåbsklude Vejlby Sognegård
Tirsdag d. 21. kl. 19.00 Sogneaften Vejlby Sognegård
NOVEMBER
Lørdag d. 1. kl. 14.00 kl. 16.00 Prøv at synge gospel Koncert V.G.I.
Onsdag d. 5. kl. 19.30 Koncert Vejlby Kirke
Tirsdag d. 11. kl. 9.3011.30 Vi strikker dåbsklude Vejlby Sognegård
Onsdag d. 26. kl. 19.00 Sogneaften Vivild Sognehus
Torsdag d. 27. kl. 16.15 Juletræstænding V.G.I.
Se mere om de enkelte arrangementer inde i bladet, på hjemmesiden og Facebook
sker ved henv. til kordegn Lisa Boye Knudsen
Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning. Tlf. 8648 1312 eller email: lbk@km.dk
Kathrine ØstergaardJensen, tlf. 2173 5407
Peter de Place Ahrndt, tlf. 6171 5192
Hver torsdag kl. 10-12 i Vivild Sognehus og Vejlby Sognegård
Kom og få en god snak over en kop kaffe med brød og deltag i et hyggeligt samvær! Det er gratis at deltage!!
Præster:
Pia Chalmer Rasmussen – tlf. 2367 6433. E mail: pira@km.dk – Træffes ikke om mandagen
Inger Lise Gram – tlf. 42 68 73 60 E mail: ingerlisegram@gmail.com
Lise Edelberg Andersen – tlf. 8648 1302. E mail: Lea@km.dk
Charlotte B. Johansen – tlf. 8648 3308. E mail: cbjo@km.dk
Pia Zinkernagel Sørensen – tlf. 2290 8872. E mail: pisa@km.dk
Kordegn Lisa Boye Knudsen, tlf. 8648 1312. Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning. E mail: lbk@km.dk.
Træffes tirsdag til fredag kl. 9.00 14.00
Organist Per Møller, tlf. 8639 4048. E mail: prm@km.dk
Kirkesanger Henning Rasmussen, tlf. 2061 9934. E mail: gl.kirkevej6@mail.dk
Kirkens hjemmeside: www.vivild-vejlby.dk – www.sogn.dk
Menighedsrådsformand Knud Egon Christensen, Søndermarksvej 3, Vivild, 8961 Allingåbro Tlf. 2170 3144. E mail: knudegon@post1.tele.dk
Graver Ruben Verner Feldborg Larsen.
Graverkontor Præstegårdsvej 3, Vivild, 8961 Allingåbro. Tlf. 8648 6804. E mail: vivildkirkegaard@mail.dk
Træffetid: 12.30 13.00 undtagen mandag.
Kirkeværge Hans Dideriksen, Auningvej 62, Vivild, 8961 Allingåbro. Tlf 2946 2068. Email: isakslund@gmail.com
Sognehuset Præstegårdsvej 1, Vivild
Kirkebil Vivild Taxi, 8648 6477.
Menighedsrådsformand Grethe Friberg, Hovedgaden 124, 8961 Allingåbro, tlf. 2174 2261. E mail: grethe.friberg@gmail.com
Graver Karina Poulsen
Graverkontor Gl. Kirkevej 14, 8961 Allingåbro Tlf. 8648 0360 / 5186 0369. Email: vejlbykirkegaard@mail.dk
Træffes bedst tirsdag til torsdag kl. 12.30 13.00.
Kirkeværge Susi Østberg, Nordkystvejen 5, 8961 Allingåbro Tlf. 2278 2427. E mail: susioestberg@hotmail.com
Sognegården Kirkestien 7, 8961 Allingåbro
Kirkebil Vivild Taxi, 8648 6477.
DAG KIRKEÅRET
VIVILD SOGNEHUS
VEJLBY KIRKE SEPTEMBER
Søndag d. 7. 12. s. e. trinitatis (Se Vejlby) 11.00 CBJ
Søndag d. 14. 13. s. e. trinitatis 09.30 PCR Kirkekaffe 11.00 PCR
Søndag d. 21. 14. s. e. trinitatis (Se Vejlby) 09.30 PCR Kirkekaffe
Søndag d. 28. 15. s. e. trinitatis 11.00 PCR Høstgudstjeneste 09.30 PCR OKTOBER
Søndag d. 5. 16. s. e. trinitatis 09.30 PCR 11.00 PCR Høstgudstjeneste
Søndag d. 12. 17. s. e. trinitatis (Se Vejlby) 09.30 NN
Søndag d. 19. 18. s. e. trinitatis (Se Vejlby) 09.30 LE
Søndag d. 26. 19. s. e. trinitatis 09.30 PCR Kirkekaffe 11.00 PCR NOVEMBER
Søndag d. 2. Alle Helgen 15.30 PCR 17.00 PCR
Søndag d. 9. 21. s. e. trinitatis (Se Vejlby ) 09.30 CBJ Kirkekaffe
Søndag d. 16. 22. s. e. trinitatis 09.30 PCR 11.00 PCR
Søndag d. 23. S. s. i kirkeåret (Se Vejlby) 09.30 PCR
Søndag d. 30 1. s. i advent 09.30 PCR Kirkekaffe 11.00 PCR Kirkekaffe
Præst: PCR = Pia Chalmer Rasmussen · CBJ = Charlotte Bjarning Johansen · LE = Lise Edelberg
Onsdag 3/9 kl. 14.30 Pia Chalmer Rasmussen
Onsdag 1/10 kl. 14.30 Pia Zinckernagel Sørensen
Onsdag 5/11 kl. 14.30 Karen Marianne Kristensen
KIRKEBIL Kan benyttes til gudstjeneserne i Vivild og Vejlby kirker. Ring senest kl. 18.00 dagen før til Vivild Taxi 8648 6477.
PARKERING VED VEJLBY KIRKE
Er du dårlig gående, rollator eller kørestolsbruger, er det muligt at par kere på begge sider af våbenhuset.