Jeg ved ikke, hvordan du har det med forandringer. Mon du tænker det er nemt, spændende og at der ikke kan ske for få forandring,og at det ikke kan gå hurtigt nok? Eller tænker du, at forandring ikke er af det gode - at der ikke er nogen grund til at skippe det, der allerede fungerer godt?
Når forandringens vinde blæser, er der nogle som bygger læhegn og andre bygger vindmøller. Vi er bare SÅ forskellige.
Rundt omkring os sker der til stadighed forandringer. Nogle fører os et godt sted hen, og andre ville vi helst have været foruden.
I dette blad kan du læse om forandringer, som vi helst ville være for uden. Den 23. oktober 2025 var flere personaler fra bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening samlet for at dygtiggøre sig i forhold til observation og pleje af mennesker med en udviklingshæmning og med udvikling af en demensdiagnose. Demens er en lidelse, som ikke kan helbredes, men det er vigtigt, at vi ved, hvordan vi møder mennesker som rammes af denne sygdom. Det kan du læse mere om på side 3-5
KH BLADET
Medlemsblad for Kristelig Handicapforening
Forside: Miriam Randi Bjerg Gregersen
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri
Ansvarshavende redaktør: Tove Søgaard
Redaktør: Miriam Randi Bjerg Gregersen
Næste nummer udkommer: Uge 8 2026
En forandringstid er også kommet til Trehuse, hvor Monica Neimanas er tiltrådt som leder 1. oktober 2025. Velkommen til Monica og vi vil ønske alle på Trehuse, både beboere, personale og pårørende en god og spændende tid med plads til forandringer. Læs mere om Monica på side 6-7.
Kristelig Handicapforenings økonomi har også forandret sig og det har givet anledning til, at landskontoret skal forandre aftaler, abonnementer, og arbejdsgange. Det står vi midt i og vi vil informere jer om ændringerne, så snart som muligt. En af forandringer vil være, at der i 2026 udkommer 3 KH-blade istedet for 4 som i de foregående år.
Rigtig mange tak til alle jer, som har støttet os økonomisk, det er utroligt vigtigt. Vores taknemmelighed vil vi også gerne kvittere for, ved at sende to juleophæng til jer, som betænker os med et økonomisk bidrag i november eller december. Se de flotte ophæng på side 13 og mød designeren bag.
Rigtig god læselyst og Guds fred og alt godt. Tove Søgaard
Til eftertanke
Demens hos mennesker med udviklingshandicap
Beboerne på bofællesskaberne tilknyttet KH bliver ældre, og personalet skal derfor oftere og oftere forholde sig til mistanken om demens.
Demens er en kompleks sygdom, som påvirker både kognition, adfærd og livskvalitet. Når den opstår hos mennesker med udviklingshandicap, stiller det særlige krav til både opsporing, støtte og samarbejde. Derfor var der besøg af Nationalt Videnscenter for demens til uddannelsesdag i vores sundhedsfaglige netværk. De to kursusholdere underviste om demens generelt, men særligt om demens hos mennesker med udviklingshandicap.
Hvad er demens?
Demens er et samlet begreb for de sygdomme i hjernen, som opstår i løbet af voksenlivet, og svækker hukommelsen og andre intellektuelle funktioner, fordi nervernes evne til at kommunikere forhindres. Demens er altså ikke en naturlig følge af at blive gammel, men risikoen for at udvikle demens stiger med alderen.
Den hyppigst forekomne demenssygdom er Alzheimer. Omkring 72% af de demensramte har Alzheimer. Alzheimer opstår ved, at produktionen af signalstoffet Acetylkolin svækkes. Nervecellerne i hjernen skal bruge acetylkolin til at sende signaler til hinanden. Når produktionen af acetylkolin svækkes, får nervecellerne altså svært ved at give signaler til hinanden, og man mister hjernefunktioner.
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
En anden grund til demenssygdomme kan være en øget produktion af amyloid, som vil sætte sig på forbindelserne mellem hjernecellerne og blokerer muligheden for at sende signaler.
Fælles for demenssygdommene er, at den udvikler sig over tid, og derfor skal symptomer på demens have været til stede i minimum et halvt år, inden man kan tale om mistanke om demens.
En særlig sårbar gruppe
Mennesker med udviklingshandicap lever i dag længere end tidligere, og det betyder, at flere oplever aldersrelaterede sygdomme, herunder demens. Særligt personer med Downs syndrom har en genetisk øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom allerede fra 30-40-årsalderen, fordi det ekstra 21. kromosom medfører øget produktion af amyloid, som skader hjernecellerne ved at lave knuder på forbindelserne.
Men også personer med andre udviklingshandicap har en øget risiko for at udvikle demens, og det kan være vanskeligt at skelne mellem symptomer på demens og personens eksisterende funktionsnedsættelser. Derfor er det afgørende at kende beboerens vaner og livshistorie godt, og
screene jævnligt, for at kunne være opmærksom på eventuelle forandringer over tid, som giver anledning til mistanke om demens.
Tidlige tegn og observationer
Demens udvikler sig altså gradvist. De første tegn kan være subtile og let at overse, især når personen i forvejen har behov for støtte. Eksempler på tidlige tegn kan være, at personen trækker sig socialt, bliver mere ængstelig, glemmer aftaler, ændrer rutiner, mister overblik over måltider eller personlig hygiejne, får sproglige ændringer eller får et øget behov for hjælp og nærvær. Alt dette kan i forvejen være udfordringer for mennesker med et udviklingshandicap, og derfor kan det være en hjælp at gøre brug af observationsskemaer, så man kan følge ændringer i funktionsevne og adfærd.
Flere af kursets deltagere kunne fortælle, at de på bofællesskaberne allerede nu sørger for at lave de relevante observationer og får dem dokumenteret, så de er forberedte.
Demens kan ikke helbredes
Der findes ikke en medicin, som kan kurere demens, men det betyder ikke, at diagnoser skal undlades, for der er mulighed for medicinsk at sænke farten på udviklingen. Det er vigtigt at understrege, at personalet eller pårørende ikke selv kan stille en demensdiagnose. Men de spiller en central rolle i at samle og formidle observationer til lægen. Diagnostik kan være vanskelig, fordi mange symptomer også kan skyldes andre forhold – fx infektioner, depression, søvnforstyrrelser eller sansetab. Derfor er det vigtigt at tænke bredt og samarbejde tæt med både lægepersonale, pårørende og evt. specialister.
Inddragelse af pårørende som en nøgle til forståelse og tryghed
Pårørende har ofte et unikt kendskab til beboerens personlighed, vaner og tidligere funktionsniveau. De ser beboeren med mellemrum og kan derfor lettere få øje på forandringer, som personalet, der ser beboeren dagligt, måske ikke bemærker i samme grad. Det er derfor vigtigt, at de pårørende også kender til symptomerne på demens, og ikke tøver med at tale med personalet om det, hvis der opstår ændringer på nogle af de områder, som kan give anledning til mistanke om demens.
I og med, at udviklingen kan ske over lang tid, så kan det også være en hjælp, hvis de pårørende noterer, hvad de oplever, så det kan blive delt med personalet og senere
Tom Kitwoods blomst, som viser de grundlæggende psykologiske behov.
lægen. Det kan være små ting som ændret påklædning, anderledes måde at tale på eller ændret kontaktbehov. Beboerne kan også få behov for ekstra støtte fra de pårørende i processen, for eksempel til at finde meningsfulde aktiviteter, som beboeren tidligere har haft glæde af, og som kan bruges i en personcentreret tilgang. Der findes flere livshistorieredskaber, som kan bruges til at skabe tryghed og genkendelighed i hverdagen.
Et konkret eksempel: En mor til en beboer med Downs syndrom bemærkede, at hendes datter begyndte at undgå trapper og blev urolig ved lyde, hun tidligere ikke reagerede på. Personalet havde ikke tillagt det betydning, men sammen kunne de se et mønster, som førte til en lægehenvisning og senere en demensdiagnose.
Personcentreret omsorg og værdighed
Når man får demens, kan ens behov ændre sig markant, og det er derfor vigtigt at se mennesket bag demenssygdommen og arbejde personcentreret. Tom Kitwood, psykolog og professor, har udviklet teorien bag personcentreret omsorg, som er et redskab til huske alle de områder af livet, hvor forandringer kan opstå. At se mennesket bag sygdomen er også vigtigt hos mennesker med udviklingshandicap, som får demens. Derfor kan det være nødvendigt at justere pædagogiske tilgange og støtteformer. Personcentreret omsorg handler om at tage udgangspunkt i den enkeltes personlighed, livshistorie, helbred, neuropatologi og socialpsykologi, så værdigheden kan bevares, når funktionsevnen svækkes.
Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg er et redskab til at se mennesket bag sygdommen.
Det kan fx betyde, at man sørger for at skabe trygge og genkendelige rammer i hverdagen. Det er også vigtigt, at de sociale relationer støttes, så ensomhed kan forebygges. Et helt konkret redskab er at bruge nærvær, musik og sansestimuli som smertelindring.
Noget, som i forvejen kan være en udfordring hos mennesker med et udviklingshandicap, er, at spotte når der opleves smerte eller ubehag. Dette kan blive endnu vanskeligere når en demenssygdom kommer til. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på alle de små tegn, som kunne være udtryk for smerte.
Generelt er det vigtigt at være særligt opmærksom på, om alle de basale behov bliver opfyldt, og om de grundlæggende psykologiske behov mødes.
Når sygdommen skrider frem
I takt med at demenssygdommen udvikler sig, vil behovet for støtte stige. Det kan blive nødvendigt at overveje palliativ pleje og at tage stilling til, hvordan man bedst støtter beboeren i den sidste tid. Det er en stor belastning at skulle flytte, når man har demens, og derfor bør man så vidt muligt undgå flytninger, hvilket heller ikke er intentionen hos nogle af de bofællesskaber, som er repræsenterede på den sundhedsfaglige netværksdag.
En indsats, som er lige så vigtig, når en beboer får demens, er, at inddrage de øvrige beboere, som kan reagere på forandringer hos en medbeboer. Meget kan hjælpes på vej ved at forklare hvorfor forandringen sker, men dialog er også vigtigt for at være med til at skabe forståelse og tryghed.
Opmærksomhed
Demens hos mennesker med udviklingshandicap kræver opmærksomhed, viden og samarbejde, og derfor er det vig-
Hvornår bør man have mistanke om demens?
1. Glemsomhed
2. Usikker orientering
3. Ting bliver væk
4. Besvær med at udføre praktiske opgaver
5. Problemer med at finde ord og navne
6. Svigtende dømmekraft
7. Mangel på initiativ
8. Forandring i humør og personlighed
9. Svigtende interesse for socialt samvær
10. Problemer med at tænke abstrakt
Flere af disse symptomer skal have været tilstede i minimum et halvt år, før man kan tale om mistanke om demens.
tigt, at der er et godt samarbejde mellem pædagogisk og sundhedsfagligt personale, så man sammen og systematisk kan opspore fysiske sygdomme og sikre en helhedsorienteret indsats. Heldigvis tyder samlingen i sundhedsnetværket på, at personalet på bofællesskaberne har et godt kendskab til beboerne, observerer forandringer systematisk og arbejder personcentreret – i tæt dialog med pårørende. Så selvom det er hårdt at være vidne til, at nogen udvikler demens, så er personalerne klar til at være med til at sikre en værdig og meningsfuld hverdag, også når livet tager en ny drejning.
Nationalt Videnscenter for Demens
er tilknyttet Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og den tilhørende forskningsenhed. Den arbejder med forskning, uddannelse og formidling af viden om demens til fagfolk på tværs af sektorer i hele Danmark.
Enheden blev indviet i 2007, med økonomisk støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sygekassernes Helsefond.
Videnscenterets hjemmeside har en omfattende vidensbank om demens, samt tal, statistikker og forskningsnyheder. Du kan læse om demens og se de gratis e-læringsvideoer ”ABC Demens” på https:// videnscenterfordemens. dk/da
De kognitive funktioner, som udfordres ved demens.
Portræt af Monica Neimanas:
En rejse med hjerte og retning - vejen til TreHuse
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Det er med både ydmyghed og begejstring, Monica er trådt ind ad døren til Trehuse i Høje Tåstrup den 1. oktober 2025. Hun er ny i rollen som leder, men langt fra ny i arbejdet med mennesker. Med en baggrund som sygeplejerske og med mange års erfaring fra social- og psykiatriområdet, bringer hun både faglighed og varme med sig ind i huset.
Når man møder Monica Neimanas, mærker man hurtigt, at hun er et menneske med dybe rødder og et klart kompas. Det første, hun beskriver sig selv som, er hustru, mor, farmor, veninde og datter, for hendes identitet er tæt knyttet til det nære netværk – familie, venner og menighed – og det er her, hun henter både energi og retning. Monica er oprindeligt fra Hillerød, men boede det meste af sin barndom i Rødovre, i en kristen familie. I dag bor hun i Måløv, 17 km fra TreHuse, med sin mand og bruger sin fritid på netværk, familie, film, bøger, gåture og er tilknyttet Københavnerkirken – alt sammen noget, der afspejler hendes sans for både refleksion og relationer.
Jeg vil vise, at jeg er her...
området i socialpsykiatrien. Hun har haft roller som konsulent, faglig leder og koordinator, og har altid haft det kristne menneskesyn og et helhedsorienteret blik i sit arbejde med mennesket – en tilgang, hun nu bringer med sig til Trehuse. ”Vi skal se hele mennesker – både det sundhedsfaglige og det socialfaglige skal spille sammen,” siger hun.
Vejen til Trehuse
Professionelt har Monica været sygeplejerske siden 1990 og har de seneste ti år arbejdet med udvikling af sundheds-
Monicas vej til Trehuse har været både kort og lang. Kort, fordi hun først blev opmærksom på den ledige stilling i august og startede allerede i oktober. Lang, fordi hun i mange år har fulgt Kristelig Handicapforening på afstand. Hun har familie, der har været involveret i foreningen, og har gennem netværk og kirkelige relationer haft kendskab
til både TreHuse og det værdigrundlag, der bærer stedet og Kristelig Handicapforening.
I Monicas netværk er der mange, som har relationer til TreHuse, men det var først midt i august, hun blev opmærksom på den ledige stilling. Det var en samtale med veninder, med tæt tilknytning til TreHuse, der satte skub i beslutningen om at søge lederstillingen på TreHuse. Monica læste op på værdierne, målgruppen og organisationen og mærkede, at det gav mening. “Jeg tænkte, det prøver jeg,” siger hun.
Vejen til TreHuse har også været både personlig og meningsfuld. Allerede som ung blev hun bevidst om Kristelig Handicapforening, fordi hun fulgte med på sidelinjen, mens hendes tante og onkel søgte efter et hjem til deres søn, som nu bor på et af Kristelig Handicapforenings hjem. ”Jeg har faktisk fuldt udviklingen af deres ønske om at finde et sted for deres søn, da han blev voksen. Og hele tanken om at danne hjem for unge, som man ønsker, har de kristne værdier, ser jeg som en kæmpe værdi, for det giver en tryghed at lade sit barn blive voksen på et sted, hvor medarbejdere, rammer og grundlag hviler på det kristne menneskesyn,” siger Monica.
En varm velkomst
trådte ind ad døren. ”Så jeg har allerede måtte skabe ændringer, men de er modtaget med stor forståelse. Så på den måde har jeg fået en meget hurtig start, og der er mange store opgaver forude, men jeg glæder mig,” siger Monica.
Hun oplever, at der er en stærk kultur og struktur i huset, og ser frem til at bygge videre på det fundament, der allerede er lagt, sammen med medarbejderne og beboere.
Drømme og visioner
Man kan mærke, at beboerne er fyldt med nogle rigtig gode
værdier, og det smitter
- både i relationerne og i måden, opgaverne bliver løst på.
Monicas drøm for Trehuse er klar: tryghed, sikkerhed og glæde – for beboere, medarbejdere og pårørende. Hun ser trivsel som en forudsætning for udvikling og ønsker at skabe et miljø, hvor alle føler sig set og værdsat. “Mennesker kalder noget frem i hinanden,” siger hun og understreger, at det gode samspil mellem beboere og medarbejdere er noget helt særligt ved TreHuse.
Med 20 faste medarbejdere og omkring 5 faste vikarer er der både hjerte og faglighed til stede. ”Man skal kunne handle og agere – men det kræver viden, og viden kræver tid,” siger hun.
”Jeg er blevet modtaget helt fantastisk”, fortæller Monica, selvom starten har været intens. Hun fortæller om en åben og nysgerrig modtagelse fra både medarbejdere og beboere. “Jeg har kunnet mærke roen og ånden i huset fra første dag, og den dedikation, der er i huset til beboerne,” siger hun. Hun har prioriteret at være synlig, selvom der er mange administrative opgaver, der kræver hendes opmærksomhed. “Jeg vil vise, at jeg er her,” siger hun – og det er blevet mødt med forståelse og opbakning.
Selvom lederrollen er ny for hende, har der været nogle nødvendige beslutninger, som skulle træffes så snart hun
Monica Neimanas
Uddannet sygeplejerske i 1990 Uddannet narrativ familieterapeut i 2024
Efteruddannelser:
Kognitiv miljøterapi fra Kognitiv Center i Aarhus (2017)
Personligt lederskab, Ledelse, fra Center for offentlig kompetenceudvikling (2018)
Organisations- og arbejdspsykologi, Ledelse, fra Copenhagen Business Academy (2021)
Monica drømmer om, at hun som leder på TreHuse får lov at være en leder, som både ser det enkelte menneske og den store sammenhæng. En leder, der bygger bro mellem faglighed og værdier – og som har hjertet med i alt, hvad hun gør.
Et sted med potentiale
Selvom Monica kun har været på TreHuse i kort tid, har hun allerede fået øje på stedets potentiale. Hun mærker, at medarbejderne brænder for deres arbejde og har en stærk vilje til at bevare og udvikle det gode, der allerede findes. Hun ved, at der ligger en stor opgave foran hende med at lære rutiner og strukturer at kende og med at finde det, som skal ændres, men hun glæder sig: “Jeg trives med at kunne handle,” siger hun – og hun går til opgaven med både håb og energi.
Noget af det, der særligt har gjort indtryk på Monica, er den måde værdier og menneskesyn gennemsyrer hverdagen på Trehuse. “Der er en ordentlighed her,” siger hun. “Man kan mærke, at beboerne er fyldt med nogle rigtig gode værdier, og det smitter – både i relationerne og i måden, opgaverne bliver løst på.” Samtidig giver medarbejderne udtryk for, at de holder af beboerne, og hun ser en tydelig synergi, hvor mennesker kalder det bedste frem i hinanden. Monica oplever, at det netop er denne substans og dette miljø, der gør TreHuse til noget særligt – og hun ser det som sin fornemste opgave at værne om netop dét.
VI ER I HAVEN
Blomster, musik og smil - i ”haven”
Frøfestivals tur i haven var farverig og fuld af glæde, også selvom der skete så meget, at man kunne blive helt træt. Træt i kroppen, træt i hovedet og træt i smilebåndene.
Årets Frøfestival var ikke velsignet ved verdens bedste udevejr, men PYT – for haven var flyttet indenfor på Frøstruphave Efterskole, så vi kunne bare blive sammen indenfor; i haven.
Og her blev der festet!
Scenen - weekendens
centrale sted
En del af programmet, både fredag og lørdag, har talentshow som fortegn. Der er nemlig Talentshow begge dage, og nogle timer inden er der en generalprøve, så alle bliver klar, og alt kan klappe til showet. Og så er det selvfølgelig også en mulighed for at komme ti at optræde hele to gange, selvom man ikke får lov at give hele sit nummer til generalprøven.
val gør det nemlig ikke så meget, om man kan huske hele sangen, synger i en rigtig mikrofon eller ikke har mulighed for at danse rundt på scenen. Alle får det samme hyldest af publikum!
Så det er trygt at at være sig selv og optræde til Talentshow, og den oplevelse smitter af på de andre samlinger i hallen. Man kan være næsten sikker på, at der altid dukker et par ekstra ansigter op på scenen, end dem der var planlagte.
Til talentshow på frøfestival gør det nemlig ikke så meget, om man kan huske hele sangen...
Mange af deltagerne i talentshowet har gjort noget helt særligt ud af, hvordan de ser ud, og så har de helt sikkert øvet sig. Det er en stor oplevelse at få lov at optræde og stå på scenen. Særligt fordi der er et fremragende publikum som hepper på alle de optrædende. Til Talentshow på Frøfesti-
Det er noget af det, som gør Frøfestival til noget unikt.
Blomster fra Herningcenteret
Noget andet, som gør Frøfestival unikt, er, at man aldrig er i tvivl om, hvad årets tema er, når man ankommer til Frøstruphave Efterskole. En del af årets pynt blev hentet hjem fra Herningcenteret, som i sommers havde store, flotte blomster lavet i papir hængende og stående, og vi fik lov til at låne dem. Tak til Herningcenteret!
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Uden mad og drikke… og frivillige…
… så var der ingen, som kom igennem en hel frøfestival, så der er nogen, vi skal sige TAK til. Tove Munk har været en del af køkkenholdet i 21 år, og efterhånden er det meste af hendes familie troppet op for at lave mad til deltagerne i løbet af weekenden.
De seneste år har Tove stået for alt fra planlægning af menu til indkøb og opgavefordelingen, når maden skulle laves. Det er sejt! Der skulle købes mange meter rugbrød, koges tusindvis af kartofler og bages mange boller!
Derfor skal der lyde en stor TAK til Tove og hendes flok, for de mange år, de har givet timer og dage til Frøfestival!
Der er flere frivillige på Frøfestival, som er med til at få weekenden til at blive en succes.
Så der skal også lyde en stor tak til Frida og Jonas, som sørgede for lys og skærm, Lars som var trofast ved lyd-mixeren, Lars som var trofast ved lyd-mixeren, Hans og Fin, der hjalp med at få scenen sat op, Jonna, Inger og Mads, som sørgede for en masse op-pyntning og mange andre praktiske opgaver, Christina og hendes familie som sørgede for dejlig lovsang, Karsten der guidede deltagerne på scenen til talentshows, Maria, Lisbeth og Linda som holdt workshops, Marianne som holdt oplæg til forældrecafé. Heidi som stod i boden, Elin i informationen, Karl Johan, Morten og børnene som hjalp, hvor de kunne, Frøen der blandede sig i tide og utide og Nicolai som tog billeder af alt og alle! Man kan kun håbe, at de alle kommer og hjælper igen næste år, og måske endda, at flere får lyst til at komme og hjælpe.
Tak for i år! Du kan allerede begynde at glæde dig til Frøfestival 2026!
På de næste sider kan du se billeder fra Frøfestival i haven.
Vi har i år placeret billederne sådan, at du kan tage siderne ud og bruge dem som plakat.
TAK til de frivillige i køkkenet
TAK til Lars for perfekt lyd. TAK til Herning Centeret for lån af blomster.
Velkommen til årsmøde 2026
Kristelig Handicapforening indkalder til generalforsamling
anden lørdag i marts
den 14. kl. 9.30 - 15.30
Udover generalforsamlingen, vil der være foredrag om etik, handicap og omsorg ved Jacob Birkler.
For mig giver det god mening
Jacob Birkler er filosof og forfatter med speciale i etik og sundhedsfaglig filosofi. Han er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet og har en ph.d. i medicinsk etik fra Syddansk Universitet. Gennem sin karriere har han haft et særligt fokus på etiske dilemmaer i omsorgsarbejde – herunder i relation til mennesker med handicap.
Jacob Birkler har i mange år undervist på sundhedsuddannelser og bidraget til udviklingen af etisk refleksion i praksis. Han har været formand for Det Etiske Råd (2011–2016), hvor han bl.a. har beskæftiget sig med spørgsmål om menneskesyn, værdighed og autonomi – centrale temaer i arbejdet med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
I sine bøger og foredrag sætter han fokus på, hvordan vi som samfund og fagpersoner møder det sårbare menneske.
Jacob Birkler er en engageret debattør og formidler, der med stor indsigt og nærvær formår at gøre komplekse etiske spørgsmål relevante og tilgængelige – også i relation til handicapområdet, hvor respekt, omsorg og faglighed skal gå hånd i hånd.
Vi glæder os til at se dig!
”For mig giver det god mening at støtte Kristelig Handicapforening, fordi jeg har stor respekt for det arbejde, foreningen gør for mennesker med handicap – ud fra et kristent grundsyn. Jeg vil gerne støtte foreningens arbejde, og det passer mig rigtig godt at gøre det gennem noget kreativt. Jeg holder meget af processen med at designe og 3D-printe, og det er meningsfuldt, når det, jeg laver, kan indgå i en sammenhæng som denne.
Juleophængene, som jeg har designet og printet, rummer klassiske julemotiver sammen med foreningens slogan “Elsket og værdifuld” og logoet med hjertet og korset. Det får mig til at tænke på ordene fra Johannesevangeliet 3,16: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” I dette vers såvel som i ophængene er der, som jeg ser det, både et jule- og et påskebudskab, der minder os om Guds ubetingede kærlighed og frelsestanker til os mennesker, uanset om vi er udfordret af et handicap eller ej.
Jeg håber, at ophængene kan være med til at understrege for donorerne, hvor stor betydning deres støtte har. At de må opleve dem som en oprigtig tak fra foreningen – og som en påmindelse om, at de er både elskede og værdifulde.”
Send en julegave
til Kristelig Handicapforening og få vores nye juleophæng som tak
Vi har fået designet vores helt eget julepynt af Henning Søgaard i form af to 3D-printede julekugler med skønne julemotiver.
Vores kerneord ’Elsket og Værdifuld’ indgår, for det har vi brug for at blive mindet om - også til jul.
Glædelig jul fra os i Kristelig Handicapforening
Sådan gør du:
Send os en gave i løbet af november eller december. Du bestemmer selv beløbet. Sender du os minimum 150 kr., så sender vi dig de to juleophæng som tak.
• Send en gave via MobilePay: 86834: Skriv i kommentarfeltet: ’Ja tak’ + din adresse
• Eller send en gave via vores hjemmeside og udfyld formularen for ’Giv et bidrag’, så kan du betale med dankort: https://k-h.dk/stoet-kh/giv-et-bidrag-2/
• Eller overfør via netbank til: Reg.nr.: 9570 - Kontonr.: 13954976 og skriv ’Ja tak’ + din adresse i kommentarfeltet
Størrelse: Diameter: 7,5 cm • Tykkelse: 2 mm • Materiale: hvid plast
Har du spørgsmål? Kontakt os gerne på: info@k-h.dk
Giv en gave via k-h.dk
Tip: Hvis vi skal nå at sende dig juleophængene inden jul, skal vi have modtaget din gave senest den 17. december
Hiv ud og hæng op!
2026
KURSER & ARRANGEMENTER
Velkommen til undervisning og fællesskab med kristent grundlag
I Kristelig Handicapforening tilbyder vi hvert år en række arrangementer, workshops og kurser til mennesker med særlige behov, til pårørende og til medarbejdere inden for specialområdet. Her får du et overblik over tilbudene for 2026.. Tilmeld dig på vores hjemmeside! Vi håber at se dig!
Store Workshop Dag
På denne dag samler vi flere forskellige workshop tilbud. Deltagerne kan vælge at følge den samme workshop hele dagen eller skifte efter frokost. Kom og vær med til en dejlig dag med masser af fællesskab. Kom og vær med til en dejlig dag med masser af fællesskab.
- det er overskriften for januarkurset 2026 på DBI, hvor KH er medarrangører. Kurset byder på en lang række spændende foredrag og seminarer med udgangspunkt i menneskesyn, teologi, psykologi, filosofi, kirke og forkyndelse.
Se mere på: https://dbi.edu/events/event/ januarkursus-om-identitet-og-sjaelesorg/ eller på Facebook: https:// www.facebook.com/ events/1423258942505836/
Dato: 21.-23. januar 2026
Sted: Leifsgade 33, 6. sal, 2300 København S
Dato: afhænger hvor meget, man deltager - se DBIs hjemmeside
Tilmeldingsfrist: 8. januar.
Pris:
Oplyses senere
Underviser:
Flere forskellige
Tilmeldingsfrist: 7. maj
Fordrag ved Jacob Birkler: om etik, handicap og omsorg.
Derudover vil der være generalforsamling.
Dato: Lørdag den 14. marts 2026
Sted: Vejle Missionshus, Olgasvej 14, 7100 Vejle
Pris: 150 kr.
Tilmeldingsfrist: 9. marts. Årsmøde
Tilbud for mennesker med særlige behov
Tilbud for alle
Med hjerte, mund og hænder
Dato: 27. juli - 31. juli 2026
Sted: Mørkholt Strand
Camping, Hagenvej 105B, 7080 Børkop
Tilmeldingsfrist: Oplysning om tilmelding kommer på hjemmesiden.
Tilmeldingsfrist: Oplysning om program og tilmelding kommer på hjemmesiden efter 1. juni.
for medarbejdere inden for specialområdet
Sanseintegration og Low arrousel
Fokus for dagen vil være, at øge personalets evne til at identificere sanse- og stresssignaler tidligt – og reagere Low Arousal-orienteret, så vi forebygger eskalation og styrker borgerens tryghed og deltagelse i hverdagen.
Der vil under hele kursusdagen være fokus på relevante øvelser i små grupper, således at det bliver så praksisnært og brugbart så muligt.
Dato: 29. oktober 2026
Sted: Jens Baggsens Vej 71, 8200 Aarhus N
Pris: 950 kr. for medlemmer, 1.450 kr. for ikke-medlemmer
Autisme
og Tro
Vi har et netværk for forældre til børn med en diagnose inden for autismespektret. Der er netværk både i Jylland og på Sjælland. Der er samlinger 2 gange årligt i både Jylland og på Sjælland.
Hold øje med vores hjemmeside for datoeri efteråret og info om den enkelte samling.
Er du forældre til et barn med en autismespektrum diagnose, kan du blive medlem af vores facebookgruppe: forældrenetværk: autisme og tro
Underviser: Pernille Baastrup Jensen, social- og sundhedsfaglig konsulent ansat ved Landsbyen Sølund Tilmeldingsfrist: 8. oktober.
Kurset henvender sig primært til ansatte på specialområdet.
Kursus for fagpersonale i foråret/forsommeren.
Vi arbejder på det - hold øje med hjemmesiden!
Har
du forslag til fremtidens kurser?
Vi tager altid gerne imod forslag til kurser og workshops. Har du en god idé, så del den med os på info@k-h.dk.
Ved afbud
Ved alle vores arrangementer gælder det, at ved afbud senere end en uge før arrangementets start betales fuld pris. Hiv ud og
hæng op!
20-års jubilæum på Ganerbo
Det er så
dejligt,
når der på bofællesskaberne kan fejres jubilæer, og i efteråret kom turen til Ganerbo, som fejrede, at de har eksisteret i 20 år.
Marianne har boet på Ganerbo i al den tid bofællesskabet har eksisteret, og hun er derfor en af dem, som allerbedst kan fortælle, hvordan det er at bo på Ganerbo.
”Jeg er glad for at bo på Ganerbo. Vi laver mange forskellige ting. Til jul bager vi og holder adventshygge for familierne og os beboere. Jeg nyder forskellige cykelture i naturen og byen. Jeg elsker at lave noget med hænderne ved Ganerbos kreabord og nyder at strikke og se film, læse blade og høre lydbøger i min lejlighed. Jeg kan også godt lide at være i Å stuen og Solstuen, når vi hygger os sammen – beboerne og personalet. Der tager jeg gerne mit strikketøj med. Jeg ser med glæde tilbage på Ganerbos 20-års jubilæum, når der holdes bildag på Ganerbo, og vi har grill hygge. Jeg har også været med på Frøfestival og møde de andre beboere fra KH hjem. Jeg nyder, når vi ser de andre,” fortæller Marianne.
Inger Pedersen var ikke bare med til jubilæet, men har været med helt fra starten. Hun fortæller: ”Jeg er mor til Rita, som boede hjemme indtil hun flyttede på Ganerbo for 20 år siden, og vi var også med helt fra starten af oprettelsen af Ganerbo. Vi var nogle stykker, som mødtes mange gange, og Ove Nielsen ringede rundt for at få nogle med på ideen, mens jeg
kendte Mariannes mor, og hende kontaktede jeg. Det var rigtig svært at finde et sted, hvor vi kunne få lov at oprette Ganerbo, men heldigvis lykkedes det.”
Anne Karin Fris er ansat på Ganerbo, og fortæller hvorfor lige netop Ganerbo er værd at fejre med en stor jubulæumsfest: ”Jeg har kun været her i 2 ½ år. Jeg trives rigtigt godt. Her er god ledelse og gode kollegaer. Jeg oplever at blive mødt med en ubetinget kærlighed. Jeg lærer rigtigt meget af beboerneogså det at bede i umiddelbar tillid. Mødet er så ubetinget og tillidsfuldt.”
Tillykke til Ganerbo med de 20 år!
Nyhed på shoppen!
Vi er glade for at have indgået et samarbejde med Forlagsgruppen Lohse, så vi nu er forhandlere af ”Jeg skubber dig”, som udkom tidligere i år.
To venner, en kørestol, 800 kilometer på Caminoen
Lohse forlag skriver om bogen: ”Justin og Patrick har været bedste venner hele livet. De voksede op sammen, gik i skole sammen og var forlovere til hinandens bryllupper. Da Justin bliver diagnosticeret med en alvorlig sygdom, der gradvis gør ham lam i både arme og ben, stiller Patrick op. Han hjælper med at pleje sin ven i et omfang, som ingen af dem kunne have forestillet sig. Begge nægter de dog at lade sygdommen definere deres liv eller begrænse deres venskab.
En dag hører Justin om Camino de Santiago – den 800 km lange pilgrimsrute gennem Spanien – og spørger Patrick, om de mon kan gennemføre turen sammen. Uden tøven svarer Patrick: ”Jeg skubber dig.”
Bogen er en rejseberetning fyldt med kærlighed, humor og dyb mening. Den viser, hvad ægte venskab handler om – og hvad det vil sige ikke at skulle bære livet alene. Og den minder os om, hvad tro og k ærlighed kan sætte os i stand til at gøre.”
Introduktion til nye bestyrelsesmedlemmer
Du kan læse et uddrag af bogen på k-h.dk, og samtidig bestille bogen i shoppen til 279,95 kr.
Leder- og bestyrelseskonference
Hvert år mødes ledere og bestyrelsesmedlemmer fra bofællesskaberne til leder- og bestyrelseskonference. I år kom Jon Krogh fra Selveje Danmark og underviste om bestyrelsens ansvar og opgaver, hvilket gav anledning til mange gode samtaler. Særligt blev der sat fokus på, hvordan bestyrelserne kan have fokus på værdier og formål.
Som en del af leder- bestyrelseskonferencen blev et nyt tiltag præsenteret. På baggrund af den nye strategi, som blev præsenteret på årsmødet 2025, vil der fra 2026 blive afholdt en introduktion til bofællesskabernes nye bestyrelsesmedlemmer. Introduktionen har til formål at sikre, at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt får indsigt i bofællesskabets forhold og forstår bestyrelsens arbejde. Introduktionen vil have fokus på, hvad bestyrelsens arbejde og rolle er, hvilke lovgivninger og retningslinjer, det er vigtigt at have kendskab til, og derforuden hvilke andre opgaver, der er i bestyrelsen.
Introduktionen vil blive et online møde på ca. halvanden time, som tager hensyn til, at det er frivillige, som sidder i bestyrelserne. Derfor vil mødet foregå i aftentimerne.
Introduktionen vil i første omgang blive afholdt 1-2 gange årligt, og datoer vil blive informeret direkte til bestyrelserne.
KH-bladet i 2026
I 2026 vil du modtage KH-bladet tre gange i stedet for fire.
Du vil modtage nr. 1 i februar, nr. 2 i juni og nr. 3 i november.
Du kan finde de senere års magasiner online på www.Issue.dk (se QR-kode).
Status på den økonomiske situation
I august udsendte Kristelig Handicapforening et råb om økonomisk hjælp på baggrund af et afslag på ULFRI-midler på 250.000kr. Det er med stor taknemlighed, at foreningen har modtaget økonomisk støtte og den 31. oktober var der kommet 155.000 mere i gaver til foreningen end sidste år. Der er dog stadig brug for ekstra støtte i år og i fremtiden, så der skal også lyde en særlig tak til der, som har valgt at blive fastgivere.
I rigtig mange år har det ikke har været nødvendigt at have særligt fokus på indsamlinger, men vi vil I fremtiden have større brug for økonomisk opbakning til Kristelig Handicapforening end tidligere. Så derfor TAK for jeres opbakning.
Vi gør os umage for at dele de vigtigste nyheder fra Kristelig Handicapforening én gang om måneden, og drømmer om, at vi kommer i kontakt med alle vores medlemmer den vej. Får du den ikke, så tilmeld dig Kristelig Handicapforenings nyhedsmail via QR-koden eller på www.k-h.dk
Kristelig Handicapforening
Formål:
Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund:
• at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende.
• at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser.
• at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier.
Husk at melde flytning eller andre ændrede kontaktoplysninger til landskontoret
Ledige boliger i bofællesskaberne
• Der er pt ingen ledige boliger
Bliv medlem | Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret.
Kontingent | 275 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for par om året.
Støt | Kristelig Handicapforening er afhængig af andres gavmildhed. Du kan støtte foreningens arbejde økonomisk med enkelte bidrag, betænkning i arv og som fastgiver med automatiske betalinger i selvvalgt interval. Læs mere på k-h. dk/stoet-kh/
Giv en gave i dag | via MobilePay ved at scanne QR-koden eller skriv 86834 i modtagerfeltet.
Er du pårørende til et menneske med udviklingshandicap, som ønsker en lejlighed i et af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Kontakt da Tove Søgaard på tove@k-h.dk eller tlf. 30 66 40 84 for en plads på interesselisten – den centrale oversigt over potentielt kommende beboere.
- en andagt fra andagtssamlingen ”Jeg er kærlighed”
AF LINDA IVERSEN
FRA IM-MUSIK
Luk. 14, 16: Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange.
Lyt til ”Jeg er kærlighed”
Har du været til en fest? Måske har du selv holdt en fest. Når vi fester, er det fordi, vi har noget at fejre. Der findes mange slags fester, fx fødselsdagsfest, dåbsfest, julefest og sommerfest. Nogle gange fester vi også bare, fordi vi har lyst til det – fordi vi er glade for livet og hinanden.
Det er godt at holde fest, så vi kan være glade sammen med hinanden. Når man holder fest, er der mange ting at forberede, fx hvor vi skal være og hvad vi skal spise. Det vigtigste er at invitere gæster til festen. Jeg tror, det ville være en kedeligt fest, hvis jeg sad helt alene.
Jesus kan godt lide at feste. I bibelen kan vi læse, at han var med til fest, og han fortalte, at Gud forbereder en kæmpe fest. Jeg er inviteret med til Guds fest. Du er inviteret med til Guds fest. Alle mennesker, er inviteret med til Guds fest.
Jeg synes, det kan være lidt svært at forstå det med Guds store fest. Den skal nemlig holdes på ”den nye jord”. Det er der,
