INDHOLD
3 | Vi har alle brug for at høre til
6 | Fysisk nærvær er vigtig for vores trivsel
9 | Rapport om overdødelighed
10 | Highlights fra temadag
12 | Med hjerte, mund og hænder 14
15 | Jubilæum på Skærvebo
16 | Hannes Kreahjørne
17 | Frøfestival
20 | Andagt
KH BLADET
Medlemsblad for Kristelig Handicapforening
Forside: Hjerte, mund og hænder. Foto: En venlig tysk dame, som kom til undsætning, da Tove forsøgte at tage en selfie med de andre.
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S
Ansvarshavende redaktør: Tove Søgaard
Redaktør: Miriam Randi Bjerg Gregersen
Næste nummer udkommer: December 2024
LEDER
Her
hører jeg til...
Når jeg møder venner, som jeg måske ikke ser så tit, kommer jeg som oftest til at føle, at her hører jeg til. Der er flere ting som gør, at jeg får denne følelse. Noget der får mig til at føle sådan er, når mennesker jeg møder husker hvad jeg hedder og kalder mig ved navn. Mit navn er en stor del af min identitet og er et vigtigt kendetegn på, hvem jeg er. At mit navn bliver nævnt betyder, at jeg er husket og genkendt.
Når mennesker mødes, og samtalen er i gang, sker det ofte at fælles relationer bliver opdaget. Det kan være fælles bekendte, slægtskab eller gamle venskaber, som bliver genopdaget. Det giver en god fornemmelse af at have en fælles reference og dermed et tilhørsforhold.
Jeg oplever det også helt særligt, når jeg mødes med mennesker jeg ikke har set i længere tid - gensynsglæde, kram og smil giver en rigtig god fornemmelse af at høre til. Og netop denne følelse, har jeg en forventning om bliver fremkaldt allerførst i oktober, når jeg mødes med mange skønne mennesker på FRØFESTIVAL. Kendt, genkendt og gensynsglæde bobler frem, og det er helt fantastisk. Jeg glæder mig. Læs mere på side 17.
Jeg har også prøvet at komme til arrangementer, hvor der inden arrangementet bliver sendt en deltagerliste ud. Jeg får med det samme lyst til at tjekke ud, om der er nogen jeg kender. Hvis jeg er så heldig, at der er deltagere, som jeg kender, så giver det mig en god fornemmelse og forventning om, at komme sammen med nogen som jeg kender, nogen at dele oplevelsen med, nogen at tale med og følges med. Det giver tryghed.
Det sker af og til, at jeg kommer et sted, hvor jeg ikke kender nogen.
Det kan være lidt utrygt. Det er ikke rart at føle sig alene. Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, men når man ikke ønsker at være alene, kan en følelse af ensomhed nemt blive fremkaldt. Det kan være både svært og trist. Men bliver jeg bedt om at hjælpe med et eller andet, oplever at min hjælp er nødvendig, så giver det med det samme en god fornemmelse af at være en del af fællesskabet. Det kan du læse mere om på side 3-5, hvor Frederik Svinth deler ud af sine tanker om ensomhed og om at høre til.
MEN det er noget helt særligt at komme i et ukendt fællesskab, hvor vi har troen tilfælles, for troen giver en samhørighed. Allermest fordi vi er værdifulde og kendte af vores himmelske Far.
Tove Søgaard, Landsleder i Kristelig Handicapforening
Foto: Miriam Randi Bjerg Gregersen
Frederik Svinth holder foredrag over emnet ensomhed. Foto: Pressefoto.
Vi har alle brug for at høre til
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Ensomhed er kendt af alle - særlig når man mangler oplevelsen af at høre til. ”At høre til - det modsatte af ensomhed” er titlen på Frederik Svinths første bog, som han skrev og udgav i 2020. Det er hans tanker om ensomhed og om at høre til, som denne artikel kommer til at kredse om. Jeg taler med Frederik en fredag i august og har her samlet nogle af de tanker, der kom frem i samtalen.
Måske har du set Frederik før. Han har været med i Løvens
Hule på DR1 og er direktør i virksomheden SNAK, som udvikler spil, der skaber samtale og fællesskab. Desuden holder han foredrag. Han har mindst holdt 1000 af dem. Og så skriver han bøger. Men han har en ambition om at arbejde ikke skal fylde livet, så han tager sig også god tid til at være sammen med sin kone og 4 børn hjemme på Djursland.
Vi behøver at behøves –det er lidt det samme som at sige, at vi hører til.
for tungt, så da jeg læste en norsk filosof beskrive det at høre til som det modsatte af ensomhed, så var der noget i mig, som blev ramt. Så mit udgangspunkt for at beskæftige mig med at høre til kommer af min egen oplevelse af ensomhed.” Filosoffen hedder Lars Svendsen og har skrevet bogen ’Ensomhedens filosofi’.
Hvor står dit køleskab?
Mit første spørgsmål til Frederik er, hvorfor det at høre til er så vigtigt for ham, at han har skrevet en bog om det. ”Jeg havde lyst til at skrive en bog om ensomhed, men det blev
Frederik uddyber følelsen af at høre til med en sammenligning: ”Hvis du er sulten, men ved hvor køleskabet står, så har du mulighed for at få stillet din sult og få fyldt maven. Det giver en ro. På samme måde giver det ro for os, når vi har mennesker i vores liv og steder, vi hører til, også selvom vi kan glemme det en gang imellem.”
I sin bog beskriver Frederik, at der er fire dimensioner, som det er vigtigt at høre til i: i dig selv, i familien, hos vennerne og i fællesskabet. ”Så når jeg mister fodfæstet i en af dimensionerne, så kan det være en hjælp at minde sig selv om, hvor køleskabet står i de andre relationer i ens liv”, siger Frederik. Han understreger, at det ikke betyder, at man skal lade sig nøje med at have tre tilhørssteder, for vi har brug for alle fire. Han tilføjer, at når vi er kristne og troende mennesker, så er vi heldige at have et ekstra tilhørssted –nemlig hos Gud.
En følelse eller en tilstand?
Hvordan opdager man, at det er ensomhed, man oplever? Og er det farligt at føle sig ensom? Frederik fortæller, at noget han ville ønske, han havde opdaget tidligere, er, at der er forskel på, om ensomhed kommer i form af en følelse eller som en tilstand. ”Når man har en følelse af ensomhed, så er det ofte fordi man har en drøm eller længsel efter noget i de relationer, man har, som ikke bliver opfyldt. Vi ændrer os i løbet af vores liv, og har vi et ansvar for at finde ud af, hvad det er, vi drømmer om og længes efter. Når jeg gør det, kan jeg opdage, hvad der gør mig ensom, så jeg kan handle på det. Hvis jeg er ked af, at jeg ser mine venner for lidt, så må jeg jo forsøge at lave nogle aftaler. Hvis jeg synes, vi taler for meget om fodbold, så kan det være vi skal tage i skoven næste gang. Det giver en handlekraft at tage ejerskab over min følelse af ensomhed”, siger Frederik. Er ensomheden derimod blevet en tilstand, fordi man ikke har ret mange mennesker i sit liv, så er det en anden sag. Hvis man har mistet lysten til at handle på ensomheden, og har mistet håbet om at det kan ændre sig, så er ”kuren” ikke at tage sig sammen. Der er det vanskeligt at ændre noget selv, fordi det gør for ondt. ”Så skal man tage meget små skridt”, siger Frederik. ”Det kan være svært at være tæt på mennesker, der har det sådan, fordi de ikke selv kan handle, men det eneste, man der kan gøre, er at hjælpe med at lave små planer. Og så er det vigtigt, at man er der, fordi de selv har mistet handlekraften.”
ikke lukker sig om sig selv, og lever af sin identitet som handicappet, men i stedet finder mod til at få relationer med mennesker uden handicaps. Og mon ikke det gælder alle? At det er vigtigt, at vi er åbne for relationer med nogen, som ikke minder om os selv? ”Ellers bliver vi slanger, der spiser vores egne haler”, siger Frederik.
Jeg havde lyst til at skrive en bog om ensomhed, men det blev for tungt, så da jeg læste en norsk filosof beskrive det at høre til som det modsatte af ensomhed, så var der noget i mig, som blev ramt.
Vi har brug for at nogen behøver os Nu kommer noget af det vigtigste – for hvordan hjælper man andre til at opleve, at de hører til? Det tætteste man kan komme følelsen af at vide, at man hører til, er, når der er nogen, der behøver os. ”Når vi taler om et venskab, så er der et tomrum, som man selv skal fylde ud”, fortæller Frederik. ”Det er vigtigt at fortælle sine venner, at man har brug for dem”. I en af sine podcasts fortæller han, at når nogen behøver os, så ved vi, at vi er valgt til og har en plads. ”Du ved, at du hører til, når du ved, at nogen har brug for dig. Frederik uddyber ved at beskrive, at der i et venskab er et tomrum, som man selv skal fylde ud. ”Jeg skal selv beslutte, at jeg ved, at du synes, jeg er værdifuld. Jeg kan se det ud fra nogle af dine handlinger, men jeg skal selv være med til at sige, at du har brug for mig. Når vi italesætter behovet for hinanden, gør vi tomrummet lidt mindre. Vi behøver at behøves – det er lidt det samme som at sige at vi hører til.”
Samtalen den fredag i august slutter af med, at Frederik kommer i tanke om en pointe, som han husker fra et oplæg om forpligtelse af Leif Andersen. ”Forpligtelse er lidt i tråd med det, at vi er der for hinanden. Pligt er et krav udefra; det er noget, du skal, fordi du skal. Forpligtelse derimod er noget du gør, fordi du elsker mig. Fordi kærlighed – derfor vil jeg. Jeg kan vildt godt lide Leif Andersen, og mens han havde en klump i halsen, kom han med et sødt citat: Nogen kan også bare føle sig forpligtet til at lade sig bære. Det, at tillade andre at bære sig, er også en form for forpligtelse i kærlighedens navn”, slutter Frederik.
Handicaps og ensomhed
Frederik fortæller, at han har været både hjælper og foredragsholder på Egmont Højskole og STU og han har oplevet, at jo mindre kognitivt udfordret man er, jo større er sandsynligheden for, at man oplever ensomhed. Hvis man har et veludviklet hoved, men har svært ved at give udtryk for hvad man føler og tænker, så er det svært at danne relationer. Frederik opfordrer til, at mennesker med handicaps
Og hermed slutter artiklen om samtale med Frederik Svinth. Hvis du vil høre flere tanker fra ham, så læs om hans bog på næste side, eller find hans podcast ”Rebellens Overlevelsesguide”.
Fysisk nærvær er vigtig for vores trivsel
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Hudsult kan opleves som et svært emne at tale om. Måske fordi vi er bange for de grænseoverskridelser, som man kan frygte opstår ved fysisk kontakt. Men netop for at undgå at grænser overskrides, er det vigtigt, at vi lærer at sætte ord på hudsult.
For at vi kan være mennesker, så har vi brug for andre. Vi har brug for at høre til, vi har brug for at være i relationer, brug for nogen at spejle os i og brug for at have fysisk kontakt med andre. Men har man ikke en kæreste, ægtefælle eller børn og er flyttet væk fra sine forældre, så kan behovet for fysisk kontakt med andre mennesker let blive noget, man kommer i underskud af – man kommer til at opleve hudsult.
Det er grundlæggende for vores udvikling, at vi har kontakt hud mod hud.
Det er et emne, de færreste tager op i en smalltalk, men i Kristelig Handicapforening drømmer vi om, at hudsult er noget vores venner, I læsere, får lyst og mod til at italesætte.
Nedbryd tabuer
Til november har vi en kursusdag om Hudsult, hvor foredragsholder, forfatter og psykoterapeut Sara Palmqvist Gaarn-Larsen kommer og underviser. Vi har spurgt hende, hvorfor det er vigtigt, at vi beskæftiger os med seksualitet og dermed om hudsult.
“Seksualitet er halvdelen af vores identitet. Og så fylder det naturligvis meget i os selv, vores relationer og i samfundet - derfor er det vigtigt, at vi beskæftiger os med sek-
sualitet,” siger Sara og fortsætter, ”Der er et behov for, at vi nedbryder de tabuer, som er alle steder og lærer at tale om det, uden folk kommer til skade. Den tabufrie seksualitet er nok utopi, men vi må forsøge. Jo mere vi taler om det, jo mindre skamfrit bliver det at tale om seksualitet. Særligt hvis vi undgår at have et holdningsbaseret udgangspunkt”. Sara fremhæver, at der særligt i kirkelige miljøer kan opstå en tavshed omkring seksualitet, fordi der har været et stort fokus på, hvad man må og ikke må, som er fulgt op af skam, hvis ikke man har kunnet leve op til de standarder, der er lagt. ”Det er bare ikke den måde, vi ser, Jesus møde mennesker på – han talte med folk og havde ingen tabuer,” siger hun.
Fysisk kontakt er vigtigt for vores trivsel
”Hudsult er heller ikke noget, man taler om, men når jeg er ude at lave oplæg for forældre, så fortæller jeg, at de skal sørge for at have fysisk kontakt med deres drenge. Tit er misbrug af porno koblet med hudsult.” Vi er relationelle, vi mennesker. Vi har alle brug for at være tætte på andre men-
Jeg er ikke alene, for Faderen er med mig
Citat Jesus (Joh 16,32)
Kampen mod overdødelighed hos mennesker med et udviklingshandicap - du kan være med!
Organisationer står sammen og kalder på politisk og social handling, så den handicapbetingede ulighed i sundhed kan mindskes.
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Den gennemsnitlige levealder for mennesker med et udviklingshandicap er hele 20 år lavere end for resten af befolkningen. Det er resultatet af rapporten ”Dødelighed blandt 18-74-årige med udviklingshandicap”, som er lavet af Statens Institut for Folkesundhed og finansieret af Helsefonden via Foreningen LEV.
Fokus for rapporten er, at mange af de tidlige dødsfald sker på baggrund af sygdomme, som kunne være forebygget eller behandlet, hvis man havde opdaget det i tide. Eksempelvis viser rapporten, at risikoen for at dø af for sen opsporing er 51% større, hvis man har et udviklingshandicap end for resten af befolkningen.
Det er ikke rare tal, og derfor har LEV sammen med Dansk Sygeplejeråd og Epilepsiforeningen lavet en række løsningsforslag, som forhåbentlig kan være med til at nedbringe den store ulighed. Et af løsningsforslagene er et udgående sundhedsfagligt team, som kan hjælpe og støtte beboere på botilbud og være med til at skabe en god og sund hverdag.
Kender du til et bofællesskab, som kunne have gavn af at stile efter et Sundhedstjek-diplom, så find en vejledning på LEVs hjemmeside. Foto: LEV
Alle som opholder sig på et botilbud har krav på Sundhedstjekket.
Du kan finde rapporten: “Dødelighed blandt 18-74-årige med udviklingshandicaps” på Statens institut for Folkesundheds hjemmeside. Foto: LEV.
Det vil give mulighed for en tæt støtte i vaneændringer, og samtidig vil det sundhedsfaglige team kunne følge beboernes sundhedstilstand.
Et andet løsningsforslag som fremhæves er, at indføre fast lægetilknytning til alle botilbud, så samarbejdet mellem læge og det daglige personale bliver tættere. I 2022 blev det en forpligtigelse for de praktiserende læger at indgå i en styrkende sundhedsindsats til personer på botilbud. Alle beboere på et botilbud, som har betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne tilbydes - og har krav på - Sundhedstjekket, hvis de er 18 år eller derover.
Udfordringen er, at første sundhedstjek ikke sker automatisk. Kun hvis personale eller pårørende er opmærksomme på tilbuddet, sikres det, at sundhedstjekket bliver en realitet. LEV har derfor opstartet en kampagne for at sikre endnu flere sundhedstjek. På deres hjemmeside fremgår det af listen over sundhedstjekkede botilbud, at ca. 180 botilbud har fået LEV´s Sundhedstjek Diplom i 2024, som man får, hvis alle beboere har fået Sundhedstjekket. Lad os håbe, at mange flere følger trop, så de mange tidlige dødsfald kan undgås.
Er du interesseret i at vide mere om sundhedstjekket, så besøg LEVs hjemmeside: lev.dk
Kirsten Callesen underviser om autismens fysiologiske grundlag.
Vi vil gerne hjælpe med til, at alle kan opleve at de hører til
Det blev en af de store drømme og håb med temadag om autisme og fællesskabets muligheder og udfordringer.
Den 28. maj 2024 afholdt Kristelig Handicapforening, i samarbejde med Menighedsfakultetet, en vellykket temadag på TORVET i Aarhus. Omkring 50 deltagere fra forskellige kirkelige miljøer var samlet for at udforske autisme og fællesskabets muligheder og udfordringer.
Indsigtsfuld undervisning og praktiske eksempler
Psykolog Kristen Callesen var dagens hovedunderviser. Hun delte dybdegående indsigt i autismens fysiologiske grundlag. En vigtig pointe var, at vi må forstå autisme som en medfødt tilstand, præget af neurologiske forhold, for at undgå misforståelser om dårlig opførsel.
Som en del af dagens vidensdeling om erfaringer i praksis, præsenterede Oline Kobbersmed sit bud på ”Best practice” - baseret på omfattende research og erfaringer. Kommunikation og tryghed blev fremhævet som nøgleelementer for
succesfuld inklusion. Læs Olines 5 fund på side 11, sammen med et uddrag af deltagernes gode erfaringer. Desuden bidrog Andreas Ø. Nielsen og Marianne Holst Nielsen med argumenter for, hvordan kristne værdier kan fremme en inkluderende tilgang til mennesker med autisme
Ændring i perspektiv:
Fra forstyrrelse til tilstand
Landsleder Tove Søgaard opsamlede dagens indhold, med en opfordring til at bruge begrebet ”autisme-tilstand” i stedet for ”autisme-forstyrrelse”, som Kirsten Callesen havde præsenteret tidligere på dagen. Dette understøtter et kristent menneskesyn, der ser hver enkelt person som elsket og værdifuldt.
Forhåbentlig kommer der flere lignende temadage i fremtiden.
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Foto: Miriam Randi Bjerg Gregersen
Temadagens deltagere blev både beriget med solid undervisning, lækker mad og gode interne samtaler.
Værktøjskasse
De 5 fund i Oline Kobbersmeds undersøgelse af god praksis i kirke og fællesskaber ift børn og unge med ASF
1. fund: Struktur - både i forhold til tid og indhold. Kan optimeres med Nest-pædagogik.
2. fund: Fokus på fortællingen - som man eksempelvis gør i Godly Play
3. fund: Konkrete aktiviteter
4. fund: Sang og musik - udløser oxytoxin
5. fund: Trygge relationer med god kommunikation
Som en del af temadagen delte deltagerne deres gode erfaringer med mennesker med autisme i deres fællesskaber og menigheder.
Her kan du læse et uddrag af det som blev delt:
• Når der er tale om børn, er det vigtigt at have gode aftaler og fortrolighed med forældrene før et event/forløb.
• Det kan være en stor hjælp, at vedkommende har en konkret opgave/rolle til en gudstjeneste eller samling.
• Inddrag logisk tænkning – apologetik – Det giver plads til den autistiske hjerne.
• Rolige sange skaber ofte et miljø, som kan give ro til nervesystemet.
• Tydelighed eller genkendelse i, hvordan en gudstjeneste eller et møde er bygget op.
• Mulighed for flere aktiviteter giver en mulighed for, at man ikke er tvunget til at være hvor alle andre er.
Fotos: Miriam Randi Bjerg Gregersen
Campingchefen: Vi rækker hænderne op og siger ”juhu!”
Vi har spurgt Ole Korsholm Nielsen, som er campingchef på Mørkholt Strand Camping, om hvordan de oplever bibelcampingen: med hjerte mund og hænder på campingpladsen. Han fortæller:
”Det er dejligt at have en campingplads, hvor vi har plads til at kunne afholde en alternativ camping.
Vi oplever, at de gæster, som ellers bor på pladsen, er sammen med deltagerne, uden det er planlagt. Både til måltiderne, og når der ikke er programpunkter.
I år var en schweizisk familie gæster, og de kom en dag ind og spiste traditionel dansk flæskesteg, men de fik også gode snakke, og gav efterfølgende udtryk for, at mødet med deltagerne havde været en meget værdifuld oplevelse. Der indgås fællesskaber mellem gæster og deltagere – det er der, vi rækker hænderne op og siger juhu! Andre gæster hjælper deltagerne, og der bliver rakt ud fra begge grupper. Der er ikke det samme filter, som let kan være der i resten af sæsonen. Det er en vigtig del af vores arbejde at skabe en god stemning, og det er deltagerne med til at sørge for.
Vi er glade for at have faciliteterne, så det kan lade sig gøre at lægge plads til bibelcampingen, men faktisk giver det os også mulighed for at udvikle pladsen til det bedre. I år har vi for eksempel fået trappe i stedet for en stige i poolen, så nu kan man også komme i poolen selvom man har fysiske udfordringer og ikke kan komme op eller ned af en stige. Så campens deltagere gør vores faciliteter bedre ved at have de behov de har.”
Ole hilser fra alle medarbejderne og siger tak for en fantastisk uge.
Hvad er
det bedste for dig ved at være med på Med hjerte, mund og hænder?
Benjamin Mørkholt er et dejligt sted, fjorden er fin og poolen er dejlig. Maden smager fantastisk og det er super at feste med dejlige mennesker. Det er første gang jeg sover her, og jeg har sovet rigtigt godt.
Karsten
Jeg synes, det er meget inspirerende, og jeg lærer af at være i et fællesskab, hvor jeg får lov til at være lige præcis, den jeg er. Jeg er glad og taknemmelig.
Anne Mette
Det er super, og jeg kommer igen til næste år. Det er kærligheden i vores fællesskab.
Mikkelsen
fra dagen.
Skærvebos 25-års
jubilæum
Den 8. juni fejrede Skærvebo, at det er 25 år siden der blev holdt indvielse og de første beboere flyttede ind den 3. august 1999. Der var fest og glade dage, da Skærvebo åbnede dørene for at fejre jubilæum.
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
En af de fremmødte til jubilæumsdagen var Herdis Mikkelsen. Hun fortæller: ”Det var en ”fortryllende” dag, hvor blandt andet tryllekunstneren Kenneth tog kontrollen, til stor morskab og undren for store og små.
Og så er der jo ingen fest uden taler - og dem var der en del af. Historien om Skærvebo blev ridset op, og der blev givet gode ønsker for fremtiden. Taknemmelighed var det store og gennemgående ord!
Vi mærkede også tydeligt, at musik og sang fylder meget på Skærvebo, som blev bevist denne dag med sang- og rytmeglæde!
Vi fejrer jubilæet med stolthed og taknemmelighed
Vejret var van”d”vittigt og trængte sig ind i selve festteltet og gjorde det nødvendigt med støvler og paraply udenfor.
For at være helt vandtætte havde nogen også sikret sig med regnslag indenfor! Men humøret var heldigvis stadig højt!
Vi var ikke kun i teltet, men også indenfor, hvor der var god og varm hygge ved spisebordene. Snakken gik godt, og der blev udvekslet gensynshilsner og nyheder.
Som et evigt minde om dagen, var endnu en tryllekunstner igang udendørs. En hjertevarm bænk med omsorgsfulde hænder blev skabt i træ af artart.dk”.
Som en del af planlægningen til dagen, havde et udvalg sat gang i et jubilæumsskrift til lejligheden, hvor de havde udvalgt billeder fra opstarten, og skrevet lidt om, hvordan
Skærvebo opstod. Hvad der stod kan du læse her: ”For 25 år siden så en gruppe forældre og pårørende, et behov for oprettelse af et kristent hjem/bofællesskab for vores voksne børn med nedsat funktionsniveau. Vores vision var klar: Skærvebo skulle bygges på kristne værdier, hvor alle er elsket og værdifulde, og hver beboer skulle være aktør i eget liv. Inspireret af Kristelig Handicapforening og med støtte fra Hovedbestyrelse, fortsatte en lokal bestyrelse projektet med stor entusiasme. Vi ønskede således at skabe et hjem for vores voksne børn/pårørende, et sted med en meningsfuld hverdag. Med Peder Jakobsen i spidsen fik vi hurtigt kommunen, kirken og lokalsamfundet med os. Responsen var overvældende positiv, og med støtte fra borgmesteren i Hedensted, som blev en del af bestyrelsen de første år, gik det hurtigt med at realisere Skærvebo. Under byggefasen ændrede lovgivningen sig, så vi kunne ansætte nattevagter, og dermed rumme beboere med døgnpleje behov. Dette åbnede dørene for endnu flere med nedsat funktionsniveau. I dag, 25 år senere, står Skærvebo som et levende bevis på, hvad fællesskab, tro og engagement kan opnå. Det er et hjem/bofællesskab fyldt med kærlighed og respekt. Vi fejrer jubilæet med stolthed og taknemmelighed, og ser frem til mange flere gode år.”
Herdis
og Isak Pedersen har taget billederne
Varm op til Frøfestival med øreringe eller
nøglering
Inden længe er der Frøfestival, og årets tema er ’Frøfestival i biografen’. Måske kan du næsten heller ikke vente med at komme af sted? En del af ventetiden kan du fordrive ved at lave noget Frøfestival pynt eller tilbehør Brug krympeplast til at lave øreringe, vedhæng, nøgleringe eller noget helt fjerde i Frøfestival-stil. Fordelen ved krympeplast er, at du kan tegne og farvelægge i forholdsvis stor scala, men når plasten krymper i ovnen, bliver det småt og fint, men stadig med flotte detaljer – ret magisk!
DET SKAL DU BRUGE:
• Krympeplast af typen mat transparant. Kan købes mange steder, fx Bilka, Bog&Ide og online
• Grafikken fra årets Frøfestival på print – Se mere under ”Sådan gør du”.
• Farveblyanter og evt. en sort tusch, der kan tegne på krympeplast, fx en permanent tusch
• Hultang og saks
• Nøglering og smykketilbehør – smykketænger ørehængere/stikkere, o-ringe
• Lim – jeg bruger Loctite Super Glue fra Rema1000
• En ovn, bageplade og bagepapir
SÅDAN GØR DU:
1. Scan QR-koden og print dokumentet med årets Frøfestivalgrafik. Du kan også finde den på k-h.dk under ”Hannes Kreahjørne”.
2. Læg krympeplasten oven på den ønskede grafik og tegn efter. Jeg tegner op med en sort tusch, men det er ikke nødvendigt. Farvelæg med farveblyanter. Sørg for at tegne på den matte side af krympeplasten. Jeg har brugt første side med de mindste motiver.
3. Klip dit motiv ud. Vær lidt forsigtig for krympeplasten kan godt flække lidt. Klip et par millimeter uden om dit motiv.
4. Lav hul med hultangen. Det er vigtigt, du får lavet hul, inden plasten krympes og husk at hullet også krymper!
5. Læg motiverne på en bageplade med bagepapir og sæt det i en forvarmet ovn på 1700
6. Hold øje med det i ovnen - både fordi det er sjovt, og fordi det går ret hurtigt. Tingene vil begynde at bule op og krølle sig lidt sammen. Herefter folder det sig ud igen og lægger sig fladt, og så er det færdigt. Hvis noget ikke skulle have foldet sig helt ud igen, så læg det evt. i pres umiddelbart efter, du tager det ud af ovnen, mens det stadig er varmt.
7. Når det er kølet af, kan du sætte øreringe i, enten ved hjælp af o-ringe eller ved at lime en ørestik på. Du kan også nøjes med at sætte en o-ring i, så er det et vedhæng, eller du kan lave det til en nøglering –og alt muligt andet. Måske har du selv en rigtig god idé.
God fornøjelse og jeg håber, vi ses på Frøfestival
Del meget gerne dit resultat på instagram med hashtag: #hanneskreahjørne #kristelighandicapforening #elsketogværdifuld #frøfestival 2024
Kh. Hanne
TIP: Du kan også bruge det, du får lavet som pynt og hænge det op, der hvor du bor. Brug da siderne med de større figurer.
Invitation
Frøfestival 2024 • i biografen • 4. - 6. oktober
Vi glæder os til endnu en gang at afholde Frøfestival!
Det bliver et brag af en festlig weekend med masser af stjerner på den røde løber!
Kom på besøg på Frøfestival: Hvis du ikke har tilmeldt dig endnu, kan du stadig nå det.
Vi håber at se mange af jer til årets fest!
Læse mere og tilmeld dig på hjemmesiden ved at scanne QR-koden:
https://k-h.dk/kalender/froefestival-2024/
Medvirkende
Maj-Britt Vibe & Good Vibes spiller op til fest fredag aften.
Mai-Britt Maagaard står for kreaworkshop.
Line Maagaard fra ‘Teater i hjertet’ står for dramaworkshop.
Oline Kobbersmed laver Godly Play.
David Ingemansen holder oplæg til forældrecafé og holder andagt lørdag aften.
Jakob Damm Knudsen, sognepræst i Gl. Haderslev Kirke, holder gudstjeneste søndag BIOGRAF
Maj-Britt Vibe & Good Vibes
Knudsen
Bofællesskaber
Elmebo
Elmevej 4 B | 4293 Dianalund | tlf. 5828 6890 |web: elmebo.dk
Frøjkgården
Thorsvej 71 | 7500 Holstebro | tlf. 9611 6790 | web: www.frojkgaarden.dk
Ganerbo
Klostervej 108 | 6900 Skjern | tlf. 9736 1929 | web: ganerbo.dk
Heragården
Koustrup Allé 15 B, Lind | 7400 Herning tlf. 9627 3100 | web: heragaarden.dk
Hjertebo
Hvamvej 105 | 9620 Aalestrup | tlf. 8776 9000 | web: hjertebo.dk
Kernehuset
Rugvænget 60 | 8643 Ans | tlf. 8688 8628 | web: kernehuset-ans.dk
INTERESSERET I EN LEJLIGHED?
Skærvebo og Annekset
Haremarksvej 76 | 8723 Løsning | tlf. 7565 0990 | web: skaervebo.dk
Solglimt
Nørrevænget 1 | 7480 Vildbjerg | tlf. 2469 7800 | web: solglimt-vildbjerg.dk
Sydhjørnet
Grønnegade 3 | 6580 Vamdrup | tlf. 2452 8998 | web: sydhjornet.dk
TreHusE
Frødalen 5 | 2630 Høje-Taastrup | tlf. 4330 0070 | web: trehuse.dk
Valmuen
Kannikevangen 12 | 3720 Aakirkeby | tlf. 5697 0717 | web: valmuen-aakirkeby.dk
Østbækhjemmet
Industrivej 19 | 6870 Ølgod | tlf. 7524 5947 | web: ostbaekhjemmet.dk
• Heragården
• Valmuen
Modtag vores nyhedsbrev
Tilmeld dig Kristelig Handicapforenings nyhedsbrev på www.k-h.dk - og bliv opdateret om seneste nyt hver måned.
Er du pårørende til et menneske med udviklingshandicap, som ønsker en lejlighed i et af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Kontakt da Tove Søgaard på tove@k-h.dk eller tlf. 30 66 40 84 for en plads på interesselisten – den centrale oversigt over potentielt kommende beboere.
Kristelig Handicapforening
Formål:
Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund:
• at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende.
• at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser.
• at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier.
Landskontor
Katrinebjergvej 75 | 8200 Århus N tlf. 8741 0138 | mail: info@k-h.dk | web: www.k-h.dk
Formand Thomas Bjerg Mikkelsen tlf. 6010 7880 | mail: formand@k-h.dk
Landsleder Tove Søgaard tlf. 3066 4084 | mail: tove@k-h.dk
Event- og materialeansvarlig
Hanne Damtoft Sangill tlf. 2374 0138 | mail: hanne@k-h.dk
Kommunikations- og sekretariatskoordinator
Miriam Randi Bjerg Gregersen tlf. 2934 0138 | mail: miriam@k-h.dk
Husk at melde flytning eller andre ændrede kontaktoplysninger til landskontoret
Bliv medlem | Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret.
Kontingent | 250 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året.
Muligheder for at støtte økonomisk | Kristelig Handicapforening er afhængig af andres gavmildhed. Du kan støtte foreningens arbejde økonomisk med enkelte bidrag, betænkning i arv og som fastgiver med automatiske betalinger i selvvalgt interval. Læs mere på k-h.dk/ stoet-kh/
Giv en gave i dag | via MobilePay ved at scanne QR-koden eller skriv 86834 i modtagerfeltet.
ANDAGT
En sommervarme der holder ved
AF SIGNE
BÆKGAARD
APPEL, ANSAT
PÅ SOLGLIMT
I løbet af sommeren er noget af det jeg nyder mest på de lyse sommeraftner at lave bål. Et bål giver den skønneste stemning og gør de lyse sommeraftner lidt længere.
Når man sidder omkring et bål, er der oftest en særlig nærhed, stemning og sammenhold. Bålet samler os. Ind under aften bliver det lidt køligere, og så rykker vi tættere sammen for at holde varmen.
Det er også omkring et bål at vi både har dybe samtaler, men også kan sidde helt stille sammen og bare lytte til bålets knitren.
Når jeg laver bål, mindes jeg altid noget særligt, nemlig da jeg var barn og var på sheltertur med min børneklub. Der blev der holdt en særlig andagt, inden vi skulle hoppe i soveposerne. Den blev først holdt, når det var blevet helt mørkt, ilden var brændt helt ud, og der kun var gløderne tilbage. Så samlede vores leder gløderne, så det lignede et kors. Et varmt, rødglødende kors.
Hvad han sagde med det kors kan jeg faktisk ikke huske, men stemningen og det at se og mærke varmen fra det rødglødende kors har sat sig som et klart billede hos mig og er noget jeg mindes med glæde.
Når jeg nu forestiller mig korset i gløderne mærker jeg varmen, der kommer fra det; en varme som kan opleves på samme måde som Jesu varme, en varme, der omslutter os og fylder vores hjerter.
Jeg husker også det særlige lys gløderne gav, når de næsten udbrændte gløder blev samlet og pludselig lyste mere op igen, og jeg igen kunne skimte mine kammerater omkring bålet. Lyset fra gløderne minder mig om mit eget liv, hvordan jeg selv kan være ved at brænde ud, men når jeg samles med venner, familie eller andre giver det mig ny energi.
”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” Johannesevangeliet 8,12
Hvor er det fantastisk at vide, at vi har et lys i Jesus, og vi derfor aldrig skal vandre alene på livets vej. Jesus er lyset, der ligesom gløderne får de lyse sommeraftner til at fortsætte og giver en glødende sommervarme der holder ved helt ind i de mørke måneder.