KH BLADET
Kristelig Handicapforening | Nr. 3·2023
Det handler jo om at blive set
AF REGITZE FUHRMANN
I de sidste 25 år har Karsten Auerbach kunnet leve af sin kunst, hvor samarbejdet med psykiatrien i de seneste år har fyldt en del. Men hvad er det kunsten kan i en psykiatrisk kontekst? Hvad er det, der sker, i mødet mellem kunst og psykisk sårbarhed? Jeg har taget turen til Fyn, for at få nogle svar fra et menneske, som i særlig grad har befundet sig i netop dette møde.
For 20 år siden stod der en ung pige udenfor Karstens dør og spurgte, om hun ikke måtte få lidt undervisning i atelieret, for hun havde hørt, at kreativitet skulle være godt mod hendes spiseforstyrrelse. Det måtte hun selvfølgelig gerne, og flere kom lidt tilfældigt til hen over årene og havde i en periode i deres liv deres gang i Karstens atelier.
Flere år senere kom en familie på besøg i atelieret. Da Karsten åbnede døren, stod der en smuk, ung pige og smilede stort til ham. Det var den første spiseforstyrrede, der var kommet i atelieret, og som nu ville vise den del af sit liv til sin kæreste og svigerfamilie. Og hun fortalte Karsten, hvad det havde betydet for hende at komme hos ham, hvad det
at få en praksis med at tegne og male, havde betydet for, at hun blev rask. Og lige der spirede en nysgerrighed på forholdet mellem kunst og psykiatri. ”Jeg tænkte jo bare, at jeg gerne ville undersøge, hvad det var, vi havde gjort rigtigt” fortæller Karsten.
Det diagnosefrie behandlingsrum
Af forskellige veje førte nysgerrigheden til et samarbejde med Afdeling for Spiseforstyrrelse i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense, som sammen med Karsten startede et forskningsprojekt om, hvad kunst kan gøre for psykiatriske patienter.
”I forhold til spiseforstyrrede så ved man fra forskning på området, at spiseforstyrrede generelt har meget svært ved at sætte ord på deres følelser, på det, der er svært for dem. Og det, man primært tilbyder dem i det danske sundhedsvæsen, er samtaleterapi. Det harmonerer ikke særligt godt. Det, som jeg har gjort, er at tilbyde dem en anden måde at udtrykke sig på. Ved meget langsomt at give dem nogle redskaber og færdigheder, i første omgang bare gennem leg og teknikker, så får de et sprog, hvor de kan få noget af alt det, som de bærer på indeni, ud.”
Jeg tænkte jo bare, at jeg gerne
ville undersøge, hvad det var, vi havde gjort rigtigt.
det også det, som patienterne oplever. Når de træder ind i rummet, træder de ind i et diagnosefrit rum. Selvfølgelig bærer de deres diagnose med sig. Men de bliver set som noget andet end patienterne med spiseforstyrrelser. Her er noget andet i fokus. ”Det er jo det, der gør kunsten speciel i forhold til andre aktiviteter. At kunsten både er en aktivitet, men samtidig også skaber et rum, hvor du ikke skal behandles. Her må du gerne bare være.”
Kunst og perfektionisme
”Det handler jo om at blive set. For hvad er det, kunsten kan? Hvad er det for et rum, som kunsten skaber? Det er jeg meget optaget af. Hvad er det for et rum, vi skaber sammen? Vi er nødt til at nå en forståelse af, at i psykiatrien er det her rum helt anderledes end andre behandlingsrum. Og der er heldigvis stor interesse for det.” Og heldigvis er
”Jeg har altid arbejdet ud fra, at min kunst skulle give noget godt til andre mennesker. Der findes kunst, hvor man får en fornemmelse af, at det er nogen, som har kastet alle deres dårlige følelser op på et lærred. Og hvis jeg har haft det sådan, så har jeg placeret det på en hylde. For det var kun for mig selv, den smerte og angst, som var kommet ud på lærredet. Men så en dag fik jeg en fornemmelse af, at nu skulle de ikke bare ligge der længere, jeg skulle prøve at bearbejde dem på en måde. Og så kom ideen om at bruge guldet til mig. Fra at have været noget meget abstrakt indeni mig selv, lagde jeg helt fysisk bladguldet – Guds nærvær – rundt om min smerte. Det forunderlige, der så skete, var, at de folk der kom forbi mit atelier i løbet af sommeren, de købte de her billeder. Og det er jo det vilde, ved at arbejde med kunst, at der findes andre mennesker ude i verden, som forstår noget af det ordløse, du har indeni dig.”
Og på samme måde kan alle, som ikke kæmper med en psykiatrisk diagnose, også have gavn af kunsten.
Vi kan alle have godt af at træde ind i et rum, hvor der er noget andet på spil end det, der ellers fylder mest i vores liv. Og i mødet med det kreative kan vi også i særlig grad få
”Det her er et af de billeder, som har haft størst betydning for mig. Da vores drenge var seks og otte år gamle solgte vi vores hus og rejste et år til Østen. Men også til en masse små øer, der lå ret langt ude, hvor der ikke rigtig kom andre turister. Var det uansvarligt at gøre med sine børn? Hvad kan der ske? Hvis man bliver ved med at tænke sådan, så kan man til sidst snuble i sit eget sikkerhedsnet. Vi vil så gerne være sikre på alting. Billedet her hjalp mig til at se den frygt, jeg havde i mig. På den måde synliggør kunsten noget for mig, og den holder mig også fast. Den rejse er det allervigtigste, vi har gjort sammen som familie.”
Craft-psykologi
Mange af os har nok mærket det, når vi er i gang med et kreativt projekt. Men hvad er det egentlig, der sker i hjernen, når vi arbejder med noget kreativt? Det har psykolog, håndarbejdslærer og ph.d. Anne Kirketerp beskrevet i en bog om netop psykologien bag craft.
Craft-psykologi giver et bredt indblik i, hvorfor håndarbejde ikke blot er hyggeligt tidsfordriv. Det giver os nemlig en lang række sundhedsfremmende fysiske og psykologiske sideeffekter.
Når du laver craft, vil du opleve en øget trivsel, da du tilfredsstiller tre grundlæggende behov for kompetenceudvikling, samhørighed og autonomi. Du vil gennem craft opnå positive emotioner (f.eks. glæde, interesse, taknemmelighed, stolthed), fordi du arbejder med aktiviteter, som er indre-motiverede, altså passionsbårne, og fordi du oplever at mestre og fuldføre en opgave. For at opnå dette er det vigtigt, at du arbejder i et såkaldt flow, hvor du finder en balance mellem udfordringer og færdigheder, som medfører en meningsfuld selvforglemmelse. Du skal have ro og kontrol over din opmærksomhed, når du arbejder med craft, hvilket får tankerne og kroppen til at være til stede i nuet. Du får ligeledes en oplevelse af mening, fordi du oplever at mestre noget fysisk. Og så øger det også din intelligens, at indøve nye, taktilt svære ting, da det stimulerer hjernen og derved beskytter mod nedbrydning af hjerneceller.
Illustration fra hjemmesiden annekirketerp.dk
Anne Kirketerp kommer i bogen med et resumé af de mest relevante forskningsbaserede resultater indenfor craft-psykologi. Her er det veldokumenteret, at craft:
Reducerer stress og sænker blodtrykket.
Reducerer drepression og angst.
Lindrer psykiske sygdomme.
Bremser tidlige stadier af demens.
Fjerner fokus på kronisk smerte.
Øger velvære, trivsel, livsglæde og følelsen af at være nyttig, samt tilfredsstillelse ved at præstere noget, der skaber værdi for andre.
Stimulerer neuroplasticiteten.
Styrker muskulær bevægelighed.
Reducerer ensomhed og social isolation.
Så der er mange gode grunde til at begive sig ud i kreative projekter
CRAFT-PSYKOLOGI ER:
• Psykologien bag menneskers passionsbårne engagement i skabelsen af noget materielt, hvor både processen (aktiviteten) og produktet er belønninger.
• Craft-psykologi identificerer og teoriunderbygger de psykologiske effekter ved at udføre craft, og åbner muligheden for bevidst at fremme trivsel samt modvirke psykisk mistrivsel gennem craft.
CRAFT ER:
• En samlebetegnelse for både håndarbejde og hobbybetonet håndværk f.eks. strik, vævning, broderi, papirklip, snitning, keramikdrejning og snedkeri.
LÆS BOGEN:
• CRAFT PSYKOLOGI. Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk. Anne Kirketerp, Forlaget Mailand 2020.
Kernehuset:
Udendørs krea på Kernehuset. (Fotos af Inge Bjerrum).
Annekset, Skærvebo
Troels Krøyer har sit helt eget kunstneriske udtryk med mange detaljer og snørklede mønstre og former. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da han fik mulighed for at arbejde med kunsten til hverdag på Kunstskolen Snurretoppen i Horsens. (Fotos taget af Annekset).
TreHusE
”I januar besluttede pædagogisk udvalg på Trehuse, at vi ville forsøge at have en eftermiddag med krea en gang om ugen. Det kom sig af, at nogle beboere havde efterspurgt det, og at vi syntes, det kunne være med til at få nogle af vores beboere ud af deres lejligheder og med i et mindre fællesskab, måske med andre beboere, som de ikke så tit var sammen med. Vi oplever, at det kan være svært for flere af vores beboere selv at finde på aktiviteter om eftermiddagen og i weekenderne, og de har brug for, at vi faciliterer nogle aktiviteter.
Flere af vores beboere er i forvejen glade for at tegne, sy eller lave perler. Og nogen gør det allerede alene.
Nu har Torsdagskrea, så været i gang i nogle måneder, og det er ofte de samme 3-5 beboere, der er med hver uge, men vi arbejder stadig med at ændre og tilpasse det til beboernes behov, så det kan udfordre og flytte beboerne lidt ud af deres komfortzone. Samtidig med at det bliver et frirum. Beboerne vil helst tegne eller lave perleplader til krea, men vi har også malet fastelavnstønde og presset blomster.”
Therese Vang, pædagogmedhjælper TreHusE (Fotos af Therese Vang, bortset fra det ene, hvor det fremgår på billedets titel)
Kreastund, Victoria og Markus.
Kreaprojekter.
Blomsterpresning (Victoria og Elisabeth plukker).
Elisbaeth laver perler (taget af Julie Dahlin).
Elisabeth laver et papir til hendes billede.
Elisabeth viser sit færdige billede frem.
VARME-, TYNGDEOG KØLEPUDER
til lindring og en påmindelse om Guds kærlighed
På bagsiden af dette blad skriver jeg om, hvordan jeg oplever kreativitet som noget Gud har givet os, så det bor i os mennesker, fordi vi ligner Gud. Jeg oplever, at kreativiteten kan være et redskab i formidlingen af Guds ord - her kan Guds ord blive mere konkret og noget, vi bogstavelig talt kan tage og føle på. I denne udgave af ’Hannes kreahjørne’ viser jeg, hvordan man selv kan lave et hjerte, der kan varmes, som en formidling af Guds kærlighed til hver og en af os. Det bliver konkret og sanseligt med et blødt varmt hjerte mellem hænderne. Og der er utallige eksempler på, hvordan kreative aktiviteter kan bruges som et redskab til forkyndelsen af Guds ord. Her åbnes der op for at formidle Guds ord via andre sanser end ved at lytte.
Jeg synes, det er ret fantastisk, når man kan kombinere kreative aktiviteter med formidling af Guds ord, og når jeg kan fremstille noget, der er nyttigt, så har jeg (eller andre) glæde af både processen og produktet!
I formidling af Guds kærlighed kan jeg bruge hjertepuden, når den har været en tur i microovnen. Så kan jeg helt konkret sanse hjertets form og varmen fra hjertet. Den varme hjertepude kan naturligvis også bruges til at lindre, der hvor man er øm.
Jeg døjer selv af og til med nakkespændinger, og da kan det være rart at lægge en varmepude hen over nakken. Mens jeg skriver dette, er det sommer og meget varmt udenfor, derfor kan det også være rart med en kølepude, der har været en tur i fryseren, eller måske blot i køleskabet. Og tyngden fra puderne kan også for nogle give en ro i kroppen. Puderne har altså flere funktionsmuligheder.
Stoffet, jeg har brugt, er henholdsvis et sengesæt og et lagen, som jeg har fundet i genbrug. Det er godt at bruge, da det er 100% bomuld og derfor kan tåle en tur i microovnen. Stoffet skal også være forholdsvist kraftigt og fast.
I den lange varmepude har jeg brugt vindruekerner, da de både kan tåle en tur i microovnen og i fryseren/køleskab. I hjertepuden har jeg brugt hvedekerner, da den kun skal kunne tåle at blive varmet i microovnen (og jeg er i tvivl om, om hvedekerner kan tåle frost).
Til den lange pude har jeg fulgt vejledningen fra Selfmade/ Stof og Stil: den kan du finde ved at scanne QR-koden eller ved at taste linket: www.selfmade.com/ da-dk/workshop/creative-guides/syning/ sadan-syer-du-din-egen-kole-varmepude og ellers kan du følge min vejledning herunder.
Det skal du bruge:
• Stofrester naturmateriale – evt. fra genbrug
• Symaskine
• Tråd
• Stofsaks
• Målebånd
• Stofkridt eller blyant
• Kerner til fyld
• Evt. Hjerteskabelon
- download den via QR-koden
• Evt. strygejern
SÅDAN GØR DU:
VARME-/KØLE-/TYNGDEPUDE:
Start evt. med at læse vejledningen fra Selfmade.
1. Klip to stykker stof i målene: 22 cm x 70 cm.
2. Fold en af de lange kanter på begge stykker stof 1 cm om til vrangen. Jeg satte nåle i, du kan også evt. presse folden med strygejern.
3. Sy de to stykker på 22 x 70 cm sammen, ret mod ret, langs de tre sider (sy ikke siden, hvor du har foldet 1 cm om til vrang).
4. Klip hjørnerne af og vend det nu med retten ud.
5. Sy nu ned igennem begge stykker stof, så der bliver 8 kanaler. Ifølge vejledningen fra Selfmade skal du måle ud. Jeg foldede i stedet stoffet på midten og trykkede. Derved kom der en fold, jeg kunne sy efter. Derefter kunne jeg folde den ene side ind til midten, jeg lige havde syet, trykke, og sy efter den fold. Og sådan blev jeg ved at finde midten, trykke, og sy efter fold, til jeg havde 8 lige store kamre. Det behøver ikke at være perfekt og præcist!
6. Fyld kerner i kamrene. Jeg brugte 1 kg. vindruekerner, dvs. der skulle 125 g kerner i hvert kammer. Jeg brugte en toiletrulle som tragt.
7. Til slut syede jeg puden sammen i den kant, jeg startede med at folde 1 cm om til vrang. Jeg syede ca. 3-5 mm fra kanten.
HJERTEPUDEN:
1. Print hjerteskabelonen og klip den ud (eller tegn og klip dit helt eget hjerte )
2. Læg skabelonen oven på dit stof og klip to hjerter.
3. Jeg klippede et ekstra lille hjerte og satte det fast på et af hjertestykkerne med nåle og syede hjertet fast med tæt zig-zagsøm.
4. Læg de to hjertestykker ret mod ret og sy dem sammen med 1 cm sømrum. Husk at efterlade et hul, så du har et vendehul.
5. Vend retten ud og fyld kerner i. Jeg brugte en toiletrulle som tragt, og jeg brugte hvedekerner som fyld.
6. Fold kanterne ca. 1 cm om til ret og sy vendehullet sammen.
God fornøjelse! Kh.
Hanne
Lav puderne til dig selv eller giv dem i gave - det er en gave, der helt bogstaveligt kan varme
De er ret enkle at lave, så de fleste kan være med - evt. med lidt hjælp - og så er der en lejlighed til at få brugt sine stofrester, eller tage en tur i genbrug
Opstart af aSport
Lørdag den 2. september startede aSport op, et aktivitetstilbud til autister og deres familier under Kristelig Handicapforening.
Det var en dejlig dag med stikbold i solen og tid til hygge, samvær, brætspil og snacks.
Næste gang er lørdag den 24. februar 2024. Vi glæder os til at se en masse friske deltagere.
Du kan læse mere om aSport på vores hjemmeside eller på aSports egen Facebookside ”aSport”.
Officiel undskyldning til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen
Sidste år kastede den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933 til 1980 lys over et mørkt kapitel i dansk historie. Børn, unge og voksne blev udsat for svigt og overgreb under statens varetægt.
Derfor gav social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil den 11. september en undskyldning til de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der har været udsat for svigt og overgreb. Arrangementet blev afholdt på Comwell Bygholm Park i Horsens.
Foto: Les Kaner.
Invitation
Frøfestival 2023 - På Noas Ark
20. års jubilæum
Den 6. - 8. oktober afholder vi Frøfestival for 20. gang! Og vi håber at se rigtig mange til årets fest.
Særligt vil vi i år invitere dem, der var med til at starte Frøfestival op dengang for 20 år siden. Så hvis du selv var med fra starten, håber vi, du vil kigge forbi i løbet af årets Frøfestival - og hvis du kender nogen, du mener skal komme forbi, så prik endelig til dem! Kom gerne hele weekenden, og hvis ikke hele weekenden kan afsættes, så kom gerne lørdag aften til festaften eller til en festlig gudstjeneste søndag. Vi håber at se mange både nye og velkendte ansigter.
Læs mere og tilmeld dig på vores hjemmeside: https://k-h.dk/ kalender/ froefestival-2023/
To gange i ugens løb var vi til fremragende koncerter med vores helt eget Gospelkor.
Med Hjerte, Mund & Hænder
AF TOVE SØGAARD, LANDSLEDER I KRISTELIG HANDICAPFORENING
Bibelcampingen Med hjerte mund og hænder 2023 blev igen i år afholdt på Mørkholt
Strand Camping. Forventningerne til ugen var store, og flere gik omkring på pladsen og kiggede spændt efter, om venner fra sidste år ville komme.
Mange forventninger blev indfriet, og gensynsglæden var stor. Forventninger om at møde venner, forventninger om at høre musik, forkyndelse og aktiviteter, som vi kendte fra tidligere, blev også indfriet.
Fællesskabet om Bibelens budskab og med hinanden er værdifulde. Det oplevede vi ved hygge i forteltene og i hytterne, ved ture til vandet og tid til is og fællesspisning i Mørkholts café.
Som noget nyt i år var der en gospelworkshop for deltagere i alle aldre, som medvirkede ved onsdagens aftensarrangement, og som landsleder i IM-Musik Linda Kofoed Iversen stod for. Linda oplevede selv, at det var fantastisk at være med og være en del af fællesskabet, hvor der var et særligt nærvær blandt deltagerne.
Der var både kendte og nye talere, og alle gav hver deres bidrag til, at evangeliet om Jesus blev delt.
Hver dag begyndte med en kort morgenandagt, og derefter var der gode muligheder for kreativitet, spil, besøg i poolen - ja, næsten lige, hvad den enkelte havde lyst til.
Om eftermiddagen var der møde med forkyndelse, og efter aftensmaden - som man kunne lave selv eller købe i cafeteriet - mødtes vi igen for at være sammen om ord fra Bibelen fortalt af en tryllekunstner, en multikunstner eller gennem musik. Alt i alt Guds ord på mange måder. Budskabet om at vi er elskede af og utrolig værdifulde for Gud, og at Han ønsker at give os sin overstrømmende kærlighed gennem Jesus, var helt centralt i det, vi var sammen om.
Stor tak til alle der var med til at gøre Med Hjerte, Mund og Hænder 2023 til en helt igennem god oplevelse. Vi glæder os allerede til uge 31 i 2024.
Du kan se mange flere billeder på vores hjemmeside k-h.dk.
Oddrun Rønne fortalte om Zakæus, som utroligt gerne ville se Jesus.
Flere fandt også sammen for at spille, og det blev til stor glæde også for os, som lyttede.
Skønt, når nye aldersgrupper finder ind i fællesskabet.
Vi elsker at synge, og i år havde vi et helt fantastisk band med os hele ugen. Linda og Karsten Iversen, Marie og William Wendel.
Hver formiddag var der mulighed for at lave forskellige kreative aktiviteter. Der var mulighed for at male, bygge Lego, lave perler - eller bare snakke og hyggeligt samvær.
Sprint forkyndte evangeliet for os og fortalte ud fra lignelsen om den fortabte søn.
Hans Jørn Østerby åbnede Bibelen og dramatiserede budskabet for os.
På tur i Amerikanerbiler
De helt store smil kom især frem, da den lokale klub for Amerikanerbiler, Van Nuys Car Club Holstebro, gav køreture i deres flotte biler. Der var store smil og vind i håret, da både beboere og pårørende skulle ud på en tur. Og motorerne blev flittigt fotograferet. Forholdet til lokalsamfundet, er da også noget af det, som er særligt for Frøjkgården, ifølge Anette Holm. ”Frøjkgården er jo et tilbud, som har skrevet den gode historie, det er et sted, som der står stor respekt omkring. Og som kommune er vi glade for, at vi kan supplere hinanden, så vi kan skabe de bedste forhold og tilbud til vores borgere.”
Dagen bød også på fællessang, og formand for Kristelig Handicapforening, Thomas Bjerg Mikkelsen, rundede dagen af med trylleshow for alle i teltet, til stor glæde for både børn og voksne.
”Det er gået op i en højere enhed”
Der var store smil og vind i håret, da både beboere og pårørende skulle ud på en tur.
Connie, beboer på Frøjkgården, har siddet med i festudvalget og har været med til at planlægge dagen. Og selvom sådan en dag også godt kan være en udfordring for mange af beboerne, var hun godt tilfreds. ”Jeg synes, at det er gået op i en højere enhed. Som nogen sagde, da vi stod og skulle have kage, så er der er en god og glad stemning. Som beboer kan det godt være lidt svært, at der er så meget lyd. Der er en masse indtryk, som kan være svære at nå at filtrere. Men det har været godt, at jeg har haft nogen omkring mig, som jeg kender. Det har gjort, at jeg har kunnet være med, selvom der har været mange mennesker. Det har også været en sjov dag. Der har været lidt af hvert, man kunne lave, og der har hele dagen været en særlig fællesskabsstemning.”
Og i sidste ende er det jo netop beboerne, det hele handler om på Frøjkgården, som Trine Braüner, medlem af bestyrelsen for Frøjkgården, understregede i en andagt, som hun holdt sidst på dagen. ”Rigtig mange tak til beboerne, for at gøre Frøjkgården til et skønt sted at være. Tak for alt det, som I bidrager med hver dag.”
aSport
aSport er et sports-/aktivitetskoncept for autistiske børn/unge/voksne og hele deres familie. Konceptet er struktureret og forudsigeligt til gavn for autistfamilier og indeholder følgende tre elementer:
1. Indslusning af familierne
2. Autismevenlige sportsaktiviteter
3. Let forplejning
KONCEPT
Enhver person med autisme uanset funktionsniveau kan deltage sammen med sin familie. Det handler om at lege og at lykkes. En aSport-dags mål er en succesfuld familieoplevelse, hvor den enkelte person føler sig værdifuld og elsket. Den enkelte familie tager ved et aSport-arrangement ansvar for sin egen familie. aSport skaber rammerne.
BAGGRUND
Konceptet er baseret på viden om det ofte usynlige handicap autisme, så tilgangen til autisterne bliver korrekt med positivt og anerkendende fokus, rummelighed, struktur, forudsigelighed og ro.
VÆRDIGRUNDLAG
aSport er tilknyttet Kristelig Handicapforening, fordi vi deler KH’s værdigrundlag, herunder det kristne livs- og menneskesyn.
KONTAKTPERSON
Koordinator Maj-Britt Møller, maj-britt@dryp.dk
Næste gang den den 24. februar 2024.
Læs mere på aSporst Facebookside ”aSport”
Kalender
Læs mere på k-h.dk/kalender
6. - 8. okt. Frøfestival 2023
2. nov. Musikworkshop
9. nov. Kursus: Påvirkning med respekt
18. nov. Netværkssamling: Autisme og tro Vest
Stubbekøbing-etsærligtstedtilsærligebehov STU-uddannelseogbeskyttetbeskæftigelsemedbotilbudtil ungemellem17og30 år.Derer16pladseroghandicaptilgængelighedoveralt.Hverdagenvekslermellemteoretiske ogpraktiskefag,praktikker,arbejdeoglokaltengagement. LivogJobFondeneroprettetafLutherskMission.
KontaktLivogJobpåtlf54441705 mail@livogjob.dk•www.livogjob.dk
LivogJob
FondenS/I
ANDAGT
Skabt i den skabende Guds billede
DAMTOFT
SANGILL
”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det,” 1. Mos. 1, 27.
Ordet ’kreativ’ forbinder mange af os måske med at få gode ideer, eller at sidde og klippe-klistre eller på anden vis nørkle med noget - mest for hyggens skyld, og måske mest noget for børn... Ordet ’kreativ’ er en afledning af det latinske ’creare’, som betyder ’at skabe’, hvilket er noget. jeg forbinder med Gud.
Vi er alle skabt i den skabende Guds billede. Vi er ikke Gud, så vi kan ikke skabe liv. Men vi ligner ham, og det betyder blandt andet, tror jeg, at der ligger en trang i os til at være kreative, til at skabe. Det giver os en tilfredsstillelse at lave noget og at opleve, at det blev godt. Ligesom Gud var tilfreds, da han så ”alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.” 1. Mos. 1, 31.
Det er forskelligt, hvordan vi bruger vores kreativitet. For nogle er det gennem gør-det-selv projekter, havearbejde, ved at skrive, male, sy, strikke, hækle, gennem træarbejde, at lave musik eller ved at lave mad - listen er lang.
Jeg mærker selv denne trang, og for mig er det at være kreativ på forskellig vis helt afgørende for min trivsel. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at lave noget med mine hænder, at få nye ideer, planlægge projektet, at udføre ideen og se resultatet. Mine kreative udfoldelser kan både ske gennem velkendt materiale, men det er også spændende at prøve at give sig i kast med noget nyt. Nuvel - det bliver ikke altid kønt, og resultaterne er ofte langt fra perfekte. Men det gør ikke noget (minder jeg mig selv om) - det handler i høj grad også om processen (selvom vi også gerne må være stolte af resultatet). For det gør godt at flytte fokus til noget helt konkret mellem vores hænder. Det kan give hjernen en (tiltrængt) pause. Når jeg får en pause fra mine egne tanker, er der plads til at lukke andet ind. Jeg oplever, at det øger min koncentration, når jeg fx sidder med mit hækletøj i missionshuset. Uden noget mellem hænderne vandrer mine tanker, og jeg hører ikke nær så meget af talen, som hvis jeg sidder og hækler. Så for mig er kreativiteten også en måde at gøre mig mere lydhør, og jeg oplever på forskellig vis at kunne bruge det som et redskab i min relation til Gud.
Det er sundt for os at dyrke vores kreative side. Det rummer potentialet til både at give dig mere ro og velvære og kan styrke din relation til Gud.