INDHOLD
3 | Reportage fra Årsmødet 2023.
6 | Læs om KHs nye sang ”Jeg er kærlighed”.
8 | ”Det skal være godt at være på Elmebo”. Mød Ida og Michael, det nye lederpar på Elmebo.
10 | Reportage fra HELkonferencen med fokus på den papirløse gudstjeneste.
13 | Den inkluderende gudstjeneste. Interview med Jakob Damm Knudsen om HEL-konferencen.
15 | Hannes Kreahjørne: Pressede blomster i ramme.
16 | ”Mit arbejde skal betyde noget for mennesker”. Præsentation af KHs nye medarbejder Regitze Fuhrmann.
Alle mennesker er mennesker
KH BLADET
Medlemsblad for Kristelig Handicapforening
Forside: Videbæk Bogtrykkeri A·S
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S
Ansvarshavende redaktør: Tove Søgaard
Redaktør: Regitze Fuhrmann
Næste nummer udkommer: September 2023
LEDER
Den etiske stemme
Handicapområdet har været underfinansieret i mange år, og ser vi på den aktuelle udvikling, er der desværre meget, som tyder på, at problemet blot vil blive forværret i fremtiden. De pressede budgetter på den ene side og borgernes forventninger på den anden side sætter vores velfærd i et massivt, og også stigende, pres.
Netop i en sådan situation er det særligt afgørende, at de politiske beslutninger hviler på klare etiske principper.
Vores input til politikerne og ikke mindst den nuværende SVM-regering er derfor også, at den etiske stemme skal helt ind i maskinrummet, hvor de politiske løsninger udtænkes. Og det er ikke gjort ved at sende et spørgsmål til høring i Etisk Råd. Alle, der arbejder med at finde løsninger på fremtidens velfærd, skal selv klædes på til at kunne arbejde med etiske spørgsmål.
Ellers vil økonomien altid trænge sig ind foran den menneskelige moral og etik.
Virkeligheden er, at vi som mennesker og samfund ikke uden videre behandler andre med værdighed og respekt, selv om vi har viljen til det. Respekt er noget, som vi må lære at udtrykke. Vi må finde de rigtige ord og det rette kropssprog, som gør den følt og overbevisende. Vi må finde frem til det sprog og de handlinger, der griber hen over ulighedens grænser.
Derfor er det også særligt påkrævende, at vi fra Kristelig Handicapforenings side, med udgangspunkt i vores menneskesyn, stiller konkrete krav til samfundet om at lade værdighed og respekt udmønte sig i praksis - og at etiske dimensioner i forbindelse med behandling af de sociale sager må have forrang i forhold til økonomiske tilskyndelser.
Thomas Bjerg Mikkelsen, formand
Årsmøde 2023
Kristelig Handicapforening holdt årsmøde i Vejle den 11. marts. Med 90 deltagere var missionshuset fyldt godt op med både mennesker, god stemning og relevante indslag.
Både medlemmer, ansatte og pårørende var samlet til en spændende dag, hvor indholdet var næsten ligeså varieret som vejret, som bød på regn, sne, hagl og solskin. Der var både generalforsamling, oplæg af tidligere folketingsmedlem og politiker Bertel Haarder og præsentation af Kristelig handicapforenings nye sang på programmet, men også god tid til snak og fællesskab ved bordene.
Han lagde stor vægt på betydningen af frie fællesskaber i vores
velfærdssamfund.
Dagen startede med generalforsamling, hvor formand Thomas Bjerg Mikkelsen i sin formandsberetning lagde vægt på Kristelig Handicapforenings berettigelse i et velfærdssamfund, som kun vil blive mere presset de kommende år. Her har vi en særlig stemme i den etiske debat på området,
som vi skal bruge. ”Der er brug for en etisk stemme til at holde samfundet fast på, at ethvert menneske har krav på værdighed og respekt og ligeværdig behandling, vi har brug for Kristelig Handicapforenings indsats for at skabe en kirke og et samfund, der ikke bare kan rumme mennesker med udviklingshandicap, men som også udgør et ligeværdigt fællesskab for alle,” understregede formanden.
Efter en god og positiv drøftelse og en enstemmig godkendelse af formandsberetning og regnskab, var det tid til frokost. Igen i år forkælede IM i Vejle os med lækker forplejning hele dagen. Tak for det!
AF REGITZE FUHRMANN
Nu var det tid til Bertel Haarders oplæg om “Ressourcer, muligheder og begrænsninger i en velfærdsstat, hvor er vi på vej hen?”, som mange havde set frem til. Oplægget var en blanding af historier og erfaringer fra hans liv som politiker, men også fra hans personlige møde med systemet som far til en multihandicappet søn. Han lagde stor vægt på betydningen af frie fællesskaber i vores velfærdssamfund, og pointerede flere gange, hvor betydningsfulde ikke-statslige institutioner er for hele samfundet, og hvor vigtigt det er, at private initiativer behandles lige så godt, som de offentlige. Her blev mange af os bekræftet i, hvor vigtig en plads Kristelig Handicapforening og bofællesskaberne har i vores samfund, som Bertel Haarder også selv sagde tak for.
Herefter blev Kristelig Handicapforenings nye sang “Jeg er kærlighed” præsenteret og sunget af os alle under kyndig ledelse af Linda Kofoed Iversen, landsleder for IM Musik. Du kan læse mere om sangen på side 6 her i bladet.
Vi har brug for Kristelig Handicapforenings indsats for at skabe en kirke og et samfund, der ikke bare kan rumme mennesker med udviklingshandicap, men som også udgør et ligeværdigt fællesskab for alle.
Vi er fulde af taknemmelighed over et veloverstået årsmøde. Det er meget meningsfyldt at mødes både ansatte, pårørende og beboere. Som Sidsel Jakobsen, Pædagogisk leder på Skærvebo, så fint sagde det: “Man oplever at være en del af en større sammenhæng, af et større fællesskab.” Tak til alle som deltog. Her fra landskontoret glæder vi os til fortsat i 2023 at arbejde for respektfuld og ligeværdig behandling af alle mennesker.
Vores egen sang
JEG ER KÆRLIGHED
Kristelig Handicapforening har fået sin egen sang! Du kan høre sangen og se videoen på vores hjemmeside, på Facebook og på youtube.
”En søndag sad jeg til en gudstjeneste og lyttede til en smuk sang, som blev opført af organist Thomas Kallehave Kristensen i forbindelse med en dåb. Den smukke melodi og den enkle tekst om Guds kærlige omsorg for barnet rørte mig. Derfor tog jeg initiativ til at få sangen spillet ind. Nu har den tilmed blevet smukt illustreret af Anita Koldtoft.”
Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Kristelig Handicapforening
”Blandingen af smuk tekst, simpel melodi og skønne tegninger gjorde, at jeg på flere måder men på én gang blev mindet om Guds sandhed - om hans ufattelig store kærlighed til mig. Jeg tror også, at det var stærkt, ikke kun at se mit barn gennem Guds øjne, men at kunne se mig selv igen i Guds øjne. Hvor tørster vi efter, og har bare behov for at være favnet af Guds rene kærlighed. At blive mindet om, at vi bliver holdt om af Guds rene kærlighed midt i vores menneskelige magtesløshed og i vores udfordringer er så vigtigt. Videoen var sådan en trøst.”
Rebecca Pedersen
Min kærlighed er nåderig og stor. Den vokser, og den gror, som intet andet her på jord. Men hvad er det med denne kærlighed, der altid varer ved og møder dig med ro og fred?
Den kommer fra et sted, hvor børn i evighed, kan lege trygt i paradisets fred. Hos Jesus findes denne herlighed. En simpel, klar besked: Jeg er kærlighed.
Min kærlighed er ægte, ren og sand, som dåbens klare vand, der fører dig til livets land. Jeg skabte dig mit barn som skrøbelig af længsel indeni. Nu er du den, jeg lever i.
Jeg smiler stolt, fordi du er af stor værdi og har en plads hos mig i Himmerig. Jeg elsker dig fra nu til evig tid. En simpel, klar besked: Jeg er kærlighed.
Med englesang og spil vi altid feste vil.
Jeg fryder mig, fordi du hører til. Jeg elsker dig fra nu til evig tid. En simpel, klar besked: Jeg er kærlighed.
Illustration af Anita Koldtoft
Datoer for aSport
aSport starter op den 2. september 2023 kl. 10.00.
aSport er et sports-/aktivitetskoncept for autistiske børn/ unge/voksne og hele deres familie.
Konceptet er struktureret og forudsigeligt til gavn for autist-familier. Læs mere på aSports facebookside ”aSport”.
LEV har fået ny direktør
Marie Louise Johannessen er ny direktør i Lev. Hun kommer fra en stilling som chef for uddannelsesafdelingen i Børns Vilkår, og har desuden tidligere arbejdet i Institut for Menneskerettigheder og Kræftens Bekæmpelse. Vi glæder os til samarbejdet!
TAK til alle nye fastgivere
Den 1. april sluttede vores fastgiverkampagne. Tusind tak til alle nye fastgivere! At modtage faste gaver har en enorm betydning for Kristelig Handicapforening, og de visioner vi kan have for fremtiden. Du kan selvfølgelig stadig blive fastgiver.
Læs mere på vores hjemmeside under Støt
Book en aften med KH
Vil du gerne vide mere om Kristelig Handicapforening? Sætte fokus på diakoni i din kirke eller i dit fællesskab?
Få mere viden om Bibelens omtale af menneskets værdi og samfundets syn på mennesker med udviklingshandicap?
Så skal du booke en aften med Kristelig Handicapforening!
Du kan læse meget mere om talere og emner på vores hjemmeside.
Foto: Christina Brorson
Det skal være godt at være på Elmebo
AF REGITZE FUHRMANN
Den 1. marts startede Ida og Michael Nørgaard som nyt lederpar på Elmebo. De brænder for, at Elmebo skal være et godt sted at være for både beboere, ansatte og gæster.
Selvom jobbet som lederpar er nyt, er livet på Elmebo det ikke for Ida og Michael. Deres historie med Elmebo går helt tilbage til, da Michael som 19årig fik sit første job på Elmebo som medhjælper. ”Elmebo er en del af vores liv. Det er jo et sted, vi altid har holdt kontakten til” som Ida fortæller. Og historien med Elmebo er også det, som er drivkraften i deres virke som lederpar. ”For os er
Her skal der være plads til smil og grin og kærlighed og varme og frustration. Alt det, som vi kender fra et hjem.
det vigtigt, at Elmebo er det hjem, som det har været i snart 28 år, og at det fortsætter med at være det. Det har vi hjerte for. Det synes jeg, er en vigtig ting, og det vil vi gerne være med til at bære videre; den kultur, som er her” fortæller Michael. Og hjemmet er netop det, som Michael og Ida synes, også skal kendetegne Elmebo fremover: ”Det vigtigste er, at Elmebo skal være et hjem mere end
en institution. Vi kan ikke løbe fra, at vi er en institution, det er vi jo, og vi har nogle ansatte og nogle regler, der skal overholdes, men mest af alt er det beboernes hjem. Her skal der være plads til smil og grin og kærlighed og varme og frustration. Alt det, som vi kender fra et hjem. Og så skal det også være et godt sted at arbejde, så det er et sted man taler godt om. Så andre også har lyst til at komme herhen,” uddyber Michael.
Nye roller og nye sko
Det er tydeligt, at Ida og Michael kender Elmebo godt, men rollen som lederpar er ny for dem. De har dog haft god tid og hjælp til at vænne sig til de nye roller, da det tidligere lederpar Jette og Preben har været på Elmebo sammen med dem den første måned. Det har gjort indgangen til det nye job lettere, men nu glæder de sig også til at tage rigtig fat: ”Vi kender ikke Elmebo uden Jette og Preben. Det er der jo ikke nogen af os, der gør, så vi glæder os til, at vi skal gøre det helt, at vi helt tager over. Men det bliver også med en stor ærefrygt for det store arbejde, som de har gjort her på Elmebo,” siger Michael og fortsætter ”Den første dag vi var her, var der en fra bestyrelsen, som bød velkommen, og han sagde: ”mange gange taler man om det her med at udfylde de store sko, men det vigtige er jo, at I finder jeres sko.” Det har vi taget til os, og vi vil prøve at gøre det på vores måde. Det er vi jo kun lige gået i gang med, og det kommer til at tage noget tid. Vi har ikke noget ønske om at lave en masse om, men det er jo klart, at der bliver ting, som vi kommer til at gøre på en anden måde, fordi vi er os. Det er jeg sikker på, at vi finder vores vej i.”
Kristelig Handicapforening er en ressource
Jeg ser det som en stor ressource, at vi har en organisation som Kristelig Handicapforening bag os.
Som støtter os og står ved det, som vi gerne vil her.
Det er med en god portion glæde og forventning, at Ida og Michael nu også bliver knyttet tættere på Kristelig Handicapforening. ”Jeg synes, at det er fedt at være en del af en organisation, som kommer med nogle gode tiltag, f.eks. workshops og Frøfestival, som vi kan deltage i, og også kurser og netværk for medarbejdere. Det håber jeg, at vi kan få prioriteret at sende folk afsted til, både ansatte og beboere. Jeg ser det som en stor ressource, at vi har en organisation som Kristelig Handicapforening bag os. Som støtter os og står ved det, som vi gerne vil her,” fortæller Michael og fremhæver også Kristelig Handicapforenings lederforum: ”Jeg håber, at Kristelig handicapforenings lederforum bliver et sted, hvor vi kan få relation til nogle mennesker, som står i samme situation som os selv. Måske kan vi finde nogen, som vi også kan sparre med i et mindre netværk. Og så håber vi, at lederforum også bliver et sted, hvor vi sammen kan få noget faglig viden om nogle ting, som rør sig på vores bofællesskaber.”
• Ida og Michael Nørgaard
• 42 og 44 år, forældre til tre store piger.
• Er begge uddannet pædagoger.
• Ida har tidligere været ansat som medhjælper på Elmebo, og har i de seneste år arbejdet i vuggestue.
• Michael har været ansat på Elmebo af flere omgange som både medhjælper, vikar og pædagog. Har de sidste syv år arbejdet som konsulent for DFS.
REPORTAGE FRA HEL-KONFERENCE
Fokus på den papirløse gudstjeneste
AF HANNE DAMTOFT SANGILL, EVENT- OG MATERIALEANSVARLIG I KRISTELIG HANDICAPFORENING
I januar tog Tove Søgaard og jeg til Norge for at deltage i HEL-konferencen 2023. HEL er en fællesbetegnelse for inkluderingsarbejdet i den norske kirke, og visionen er et ligeværdigt fællesskab, hvor alle mennesker har en plads og bidrager, med de gaver, de er blevet udrustet med - uanset funktionsniveau, for som der stod i programmet for konferencen: ”Kirken bliver ikke HEL før alle bliver regnet med og har funnet sin plass”.
Inkluderende gudstjeneste
og en følelse af at høre til HEL-konferencen blev i år afholdt for 6. gang, og der var knap 250 deltagere på konferencen, der strakte sig over tre dage og blev afholdt i Lund Kirke i Kristiansand. Hel står for: Et helt menneske - Et helt samfund - Et helt liv - En hel kirke.
I år lå HEL-konferencens hovedfokus på, hvordan vi laver en gudstjeneste for alle. En HEL-gudstjeneste har som mål, at alle de, der gerne vil komme i kirken, kan komme og høre til i kirken på deres egne præmisser. Altså en inkluderende gudstjeneste, hvor alle føler et tilhørsforhold til kirken og den samlede menighed. Som et middel til at opnå dette er gudstjenesterne kendetegnet ved, at sanserne kommer i spil og menigheden inddrages aktivt. Som et tillæg hertil har Rune Rasmussen, der er specialpræst i inkluderende
kirkeliv og er en af kræfterne bag HEL-konferencen, udviklet et bud på en gudstjeneste, der kan inkludere alle: den papirløse gudstjeneste. Han ser den papirløse gudstjeneste, som et led i og en hjælp til at skabe en inkluderende gudstjeneste, hvor alle føler, de hører til. For det er ikke nok blot at være til stede.
Mangfoldighed giver dig en plads ved bordet.
Mangfoldighed giver dig en plads ved bordet. Inkludering giver dig en stemme ved bordet. Tilhørsforhold skabes når din stemme bliver lyttet til og taget alvorlig.
(Citat fra Gudstjeneste for alle. Byggeklosser for en papirløs gudstjeneste (min oversættelse))
Så når vi taler om en inkluderende gudstjeneste, er det i den udvidede betydning, at alle ikke blot føler, de har lov til at være der, men at de hører til og er en ligeværdig del af fællesskabet.
Den papirløse gudstjenesteen universelt udformet gudstjeneste
Langt de fleste vil sikkert erklære sig enige i, at gudstjenester skal være tilgængelig for alle. Faktum er bare, at vi ikke ser mange mennesker med særlige behov til en almindelig gudstjeneste. Hvordan får vi koblet holdning med handling? Det har Rune Rasmussen et bud på. Man taler om universel udformning i forhold til blandt andet læring. Det er en mangfoldig læringsform, hvor sanserne kommer i spil. Det har Rune set et behov for også at tage med i udformningen af gudstjenester, hvor han mener, vi skal have fokus på mere end at lytte; vi skal tænke totalformidling.
Under konferencen holdt Rune et oplæg, hvor han præsenterede sin bog Gudstjeneste for alle. Byggeklosser for en papirløs gudstjeneste, som beskriver Runes bud på en universelt udformet gudstjeneste. Kort ridset op handler det om at lave en gudstjeneste, der bygger på deltagelse, ekko og gentagelse. Liturgien er forenklet, men følger kirkens traditionelle liturgi.
Ekkoliturgi
Udover Runes præsentation af konceptet om den papirløse gudstjeneste, så fik vi som deltagere også lov til selv at opleve og deltage i denne gudstjenesteform i løbet af konferencen tre gange. Her oplevede vi det, der kaldes for ’ekkoliturgi’ eller ’call and response’, som er et helt centralt element i den pa-
Inkludering
giver dig en stemme ved bordet. bevægelse. Foto: Hanne Damtoft Sangill.
”Gudstjeneste for alle” af Rune Rasmussen. Foto: Hanne Damtoft Sangill.
ste. Ekkoliturgi handler om, at den liturgiske leder først siger en linje, hvorefter menigheden gentager denne linje. Ekkoliturgi kan bruges under de forskellige liturgiske elementer i en gudstjeneste og også i forhold til sang, hvor en forsanger synger en linje, hvorefter den gentages af menigheden. Ved brug af ekkoliturgi opnår man, at flere oplever at kunne være en del af det, der sker, da man ikke skal kunne læse og følge med på enten papir eller skærm. Og derudover oplever man at være deltagende i gudstjenesten, og at vi er fælles om gudstjenesten. Med andre ord: ekkoliturgi er inkluderende. Vi oplevede i løbet af disse gudstjenester, hvordan målgruppen blev inddraget i og var en aktiv del af gudstjenesten. Flere var med til at synge for eller til at bede, og en ung pige dramatiserede bibelteksten til en af gudstjenesterne. I sin bog henviser Rune flere gange til 1. Kor 12, 12-27: vi er alle ét legeme i Kristus. Det betyder også, at vi som kirke er kaldet til at være kirke for alle - ellers er kirken ikke hel.
Rune præsenterer i sin bog ikke alene baggrunden for konceptet ’den papirløse gudstjeneste’, han har også udviklet forenklede udgaver af de forskellige liturgiske elementer i en gudstjeneste med praktiske anvisninger, som findes til slut i bogen. Der er også sange, noder og piktogrammer for tegn, der kan understøtte det, der kommunikeres med ord. Derved er det nemt at plukke de elementer, man kan bruge i den sammenhæng, man selv står i. (Se billede)
Drømmen om én fælles gudstjeneste
Drømmen er én gudstjeneste, der kan være for alle. Rune mener ikke, vi nødvendigvis skal erstatte de almindelige gudstjenester med papirløse gudstjenester. Det, han taler for, er, at man kan tage enkelte elementer/byggeklodser ud og bruge i almindelige gudstjenester, til spaghettigudstjenester, til HEL-gudstjenester og hvad vi ellers har af særgudstjenester. Omvendt påpeger han, at det kræver mange ressourcer at skulle tilrettelægge mange særgudstjenester med hver sin målgruppe - tænk hvis vi kunne samle alle til én gudstjeneste?
Et er Norge - hvordan står det til i Danmark?
Tilhørsforhold skabes, når din stemme bliver lyttet til og taget alvorligt.
Oplevelsen Tove og jeg står tilbage med fra konferencen i Norge er, at de i Norge har et større fokus på at skabe en inkluderende kirke. De er nået noget længere, er vores fornemmelse, end vi er i Danmark. Men hvordan står det til i Danmark i forhold til at have en inkluderende kirke?
I januar havde tidsskriftet ’Kritisk forum for praktisk teologi’ inklusion i kirken som tema. Her bliver der gjort status efter 10 år med inklusion i folkeskolen. For lovændringen fra 2012 omkring inklusion af børn med særlige behov i folkeskolen har haft den effekt, at også folkekirken har haft øget fokus på inklusion af mennesker med særlige behov. Så hvordan ser det ud nu?
Sendelsessang. Foto: Hanne Damtoft Sangill.
Lars Nymark Heilesen, der er lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) tager spørgsmålet op i sin artikel i tidsskriftet ”Hvor er det lige, vi er?” Han konstaterer, at ”forpligtende konventioner (FNs handicapkonvention 2006 red.), retsgrundlag - og teologi - samvirker i øjeblikket, når det gælder inklusion i kirken.” Han peger på, at ”kirken og særlige behov” blev et defineret fagområde i 2016 i den almene efteruddannelse på FUV, så der sker udvikling på området. FUV tilbyder flere kortere kurser i forhold til konfirmationsforberedelse for børn med særlige behov. Hvert andet år udbyder de en længerevarende specialuddannelse, der strækker sig over fire semestre. Her er der fokus på at arbejde inkluderende med mennesker med særlige behov - også udover konfirmationsalderen. I denne specialuddannelse er der blandt andet fokus på den inkluderende gudstjeneste. Lars Nymark Heilesen understreger, at arbejdet for at inkludere mennesker med særlige behov er tydeligst i forhold til konfirmationsalderen, mens det er noget mere utydeligt, når vi kommer forbi konfirmationsalderen. Det skyldes, at der i 2014 kom en ny ”Anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation”, hvor der står, at alle børn skal tilbydes konfirmandundervisning - her er arbejdet altså blandt andet forankret i et retsgrundlag og biskoppelig vejledning, mens arbejdet for voksne med særlige behov afhænger af lokale initiativer og lokale ressourcer.
Lars Nymark Heilesen har den lidt nedslående konklusion at
Stigende bevidstgørelse om særlige behov og små konkrete skridt mod en inkluderende kultur i menigheden tegner altså den aktuelle inklusionssituation i folkekirken. Der er nogen, der altid bliver glemt. Mennesker, som er anderledes, mennesker med udviklingshæmning hører blandt dem. De mennesker er oftest ikke synlige i en menigheds daglige liv; de kommer ikke til søndagsgudstjenesten; de sidder ikke i menighedsrådets planlægningsudvalg. Det i sig selv er anledning til at overse og glemme dem. At vi her deler tunnelsyn med den omgivende kultur, stiller ikke vores sag bedre.
Har du lyst til at vide mere?
• Rune Rasmussen, Gudstjeneste for alle. Byggeklosser for en papirløs gudstjeneste, iko forlaget
• Runes hjemmeside, hvor du bl.a. kan se videoklip med ekkoliturgi i praksis: www.ekkoliturgi.art
• Kritisk forum for praktisk teologi #169 Inklusion i kirken er frit tilgængelig her: www.kfpt.dk
Jakob Damm Knudsen, sognepræst i Gl. Haderslev Kirke med ansvar for specialgudstjenester og specialkonfirmander, var med på HEL konference i Kristiansand. Foto: Christina Brorson
Den inkluderende gudstjeneste
Alterbillede i Lund Kirke. Foto: Tove Søgaard
AF REGITZE FUHRMANN
Jakob Damm Knudsen, sognepræst i Gl. Haderslev Kirke med ansvar for specialgudstjenester og specialkonfirmander, var med på HEL konference i Kristiansand, som i år handlede om den inkluderende gudstjeneste. Men er en gudstjeneste for alle målet?
HEL ønskede med dette års konference, at give et bud på, hvordan en gudstjeneste for alle – uanset funktionsniveau – kunne se ud. For hele den menneskelige mangfoldighed hører hjemme i kirkens rum og i kirkens fællesskab. Men er vi som kirkeligt fællesskab faktisk klar til at rumme hinanden? Og hvad vil det kræve?
Jeg har spurgt Jakob Damm Knudsen, som var med for første gang, hvad hans indtryk af konferencen var:
Kan vi lære noget af den Norske Kirke i inklusionsarbejdet? Det lyder i hvert fald som om, at der er et andet fokus på det i Norge end i Danmark.
Jeg tror, at det er en smuk tanke, at man kan lave en gudstjeneste, som er for alle, men den gudstjeneste vi blev præsenteret for på konferencen, var ikke en jeg følte, var for mig.
”Jeg var meget imponeret. Det med at de havde så mange faggrupper repræsenteret, og kan få så mange deltagere til at komme og arbejde med det her emne, det siger mig, at der er en anden tradition for det i Norge end i Danmark. Der var f.eks. tre biskopper med. Det er jeg stadig lidt slået over. Og at de ikke bare klippede snoren over, men var med til hele konferencen, det, synes jeg, var helt vildt. Det vidner om, at det er et emne, som bliver set som meget vigtigt.”
”Ja, det kan vi. Vi lærte egentlig, at det ikke handler om inklusion. De (den Norske Kirke red.) synes, at man skal gå skridtet videre. Man skal ikke blive inkluderet, men være en del af menigheden. Men der er masser vi kan lære, synes jeg. Fokus på området er stort, det kan vi godt blive udfordret af i Danmark, hvor vores fokus på målgruppen desværre ikke er så stort. En af de konkrete ting, som jeg tog med fra konferencen, var ekkosang. Det kan et eller andet.
Jeg har været præst i Norge i et halvt år, så jeg kender til den norske model, hvor de har rigtig meget papir, som man skal følge med i, og det bliver den her inkluderende, papirløse gudstjeneste med ekkosang et opgør med. Der er masser af sang i den her gudstjeneste, for det er der også i den traditionelle norske, men her bare med ekkosang.”
Og hvad er en ekkosang?
”Det er en måde at synge på, hvor præsten eller en forsanger synger en linje, og så synger menigheden lige efter den samme linje. Hvis jeg skal overføre det her til danske forhold, vil jeg gerne beholde nogle af de ting, som, jeg synes, er værdifulde i den danske, netop de genkendelige salmer. Vi skal synge Krist stod op af døde, når det er påske, og Dejlig er jorden, når det er jul. Det skal vi ikke smide ud og erstatte med ekkosang, men måske kan vi have en salme til vores gudstjeneste for udviklingshæmmede, som er en ekkosang. Det vil jeg prøve at implementere her i min kirke. Men i den her målgruppe, jeg arbejder med, er forandringer noget, som skal ske stille og roligt.”
Synes du, at konferencen lykkedes med at lave en inkluderende gudstjeneste?
”Jeg synes nok, at jeg har det lidt svært med formålet. Jeg tror, at det er en smuk tanke, at man kan lave en gudstjeneste, som er for alle, men den gudstjeneste vi blev præsenteret for på konferencen, var ikke en jeg følte, var for mig. Jeg ville simpelthen mangle noget, hvis jeg var til sådan en hver søndag.”
Hvordan tænker du det selv ind, når du holder gudstjenester og arbejder med det her område: skal vi være inkluderende i den almindelige højmesse om søndagen, skal vi lave tiltag, der gør, at den bliver mere inkluderende?
I forældrenetværket Autisme og Tro blev forkyndelse hurtigt et emne som blev omtalt, netop fordi den forkyndelse med ord og det fællesskab, som typisk er i kirker og menigheder, ikke retter sig til denne målgruppe: mennesker med autismelignende udfordringer.
Bofællesskaber, som er medlem af Kristelig Handicapforening, er inviteret til at være en del af et netværk, som har fokus på forkyndelse, som skal være inkluderende og enkel i forhold til mennesker med et udviklingshandicap.
Tove Søgaard, landsleder i Kristelig Handicapforening, kan sagtens se HEL-gudstjenestekonceptet i brug til mennesker med et udviklingshandicap. Men er en gudstjeneste for alle målet?
Den almindelige gudstjeneste kan, også uden at miste sin liturgi, godt tage elementer i brug, som gør gudstjenesten mere nærværende, forståelig og involverende, det har vi alle brug for.
Eller er det bedre med særgudstjenester, som jo bliver lavet på rigtig mange forskellige områder, f.eks. også på plejehjem og for børnehaver?
”I min kirke vælger vi en både-og-løsning, som jeg synes, virker for os. Vi gør det i forhold til børn, hvor vi har en spaghettigudstjeneste om onsdagen og så har vi indimellem en familiegudstjeneste, som ligger om søndagen i stedet for en højmesse. På samme måde har vi nogle særgudstjenester for mennesker med særlige behov, men også én gudstjeneste om året, som er til en højmesse, hvor alle er velkomne. Og jeg ved godt, at det også skræmmer nogle væk, men det gør familiegudstjenesten også. Håbet var, at hele menigheden kunne mødes der. I praksis sker det ikke så meget, men det er stadig håbet, og jeg synes også, at det er et stærkt signal at sende, at arbejdet med mennesker med særlige behov er en rigtig vigtig gren af vores arbejde.”
Fokus på forkyndelse i
KH
I Kristelig Handicapforening har vi fokus på forkyndelse. I foreningens formålsparagraf står der, at vi skal arbejde for forkyndelsen af evangeliet for mennesker med et udviklingshandicap og deres pårørende. I foreningen har vi to særlige netværk, som har dette fokus.
”Helt overordnet betragtet skal et kristent menighedsfællesskab ikke være ekskluderende. Det er ikke det, som vi er kaldet til. At kende evangeliets sandhed indeholder ikke en mulighed for eksklusion. Det betyder ikke, at alle gudstjenester skal være målrettet alle behov, men vi har en opgave som kirke i at kunne rumme alle. Der er mange forskellige behov, og disse forskellige behov kan få hver deres plads og prioritering. Den almindelige gudstjeneste kan, også uden at miste sin liturgi, godt tage elementer i brug, som gør gudstjenesten mere nærværende, forståelig og involverende, det har vi alle brug for. Særgudstjenester for børn, ældre og forskellige handicaps skal også have sin plads, men det må ikke betyde, at alle ikke er velkomne til den ordinære højmesse”, fortæller Tove.
Er vi som kirkeligt fællesskab faktisk klar til at rumme hinanden? Og hvad vil det kræve?
”Udfordringen er, om den almindelige, ordinære gudstjeneste med de kendte, vante rammer er klar til at påtage sig opgaven. Det kan godt være bekymrende. Der skal som oftest ikke ske ret meget uvant, før vi undrer os eller bemærker forandringer. Vi er rummelige over for mennesker, bare de ikke er så forskellige fra de fleste. Den almindelige, danske højmesse er meget traditionsbundet og meget nem at genkende. Det kan bestemt også have sine fordele, men denne forudsigelighed må ikke hindre os i at være tolerante og rummelige. Vi skal hele tiden øve os i at udfordre vores egne grænser og komfort. Kendskab giver venskab og hvem – også i en menighed - vil ikke gerne have venner.
En mor til en ung fyr med Downs sagde en gang til mig: Tænk, hvis en fra menigheden ville være kirkeven med min søn. De kunne følges ad, og de kunne være i fællesskabet sammen. Det giver mening og værdi – helt sikkert for begge parter.”
BYD NATUREN INDENFOR
og glæd dig over farverne hele året rundt!
Med disse blomsterbilleder kan du bevare blomsterne og farverne fra foråret, sommeren og sensommeren.
Gå på jagt i haven, grøftekanten, skoven, ved stranden osv. Læg mærke til alle de forskellige og forunderlige farver og former, Gud har beriget os med.
Du skal bruge:
• Blomster, blade, planter
• Blomsterpresse eller gamle tunge bøger, du ikke har kær…
• Ramme. Mine rammer er fra Ikea og hedder Lerboda – der er flere typer i Lerboda serien.
• Man ville også sagtens kunne bruge en almindelig ramme og sætte papir bag blomsterne.
SÅDAN GØR DU:
Trin 1: Ud i naturen og find de blomster eller planter, du vil bruge. OBS: blomsterne eller planterne må ikke være for kraftige/tykke.
Trin 2: Læg blomsterne eller planterne i pres –vent 1-2 uger. Tiden afhænger af, hvad du presser.
Trin 3: Læg de pressede blomster og planter i ramme.
Trin 4: Nyd synet
Del gerne på instagram med hashtag: #hanneskreahjørne #kristelighandicapforening #elsketogværdifuld
God fornøjelse!
Kh. Hanne
TIP
Lav bogmærker m.m. ved at laminere de pressede blomster.
NOGET HELT SPECIELT!
Mød Jesus med alle sanser
Bibelcamping:
Med hjerte, mund og hænder
Mørkholt Strand Camping den 24. - 28. juli 2023
For 10. gang - det skal fejres
Velkommen
til vores bibelcamping
på Mørkholt Strand Camping
Vi ønsker, at mennesker med særlige behov kan mødes på bibelcamping. Kom gerne som familie eller tag pårørende/personale med.
Hver dag vil der være visuel forkyndelse/bibelfortælling for alle aldre. Nogle gange med trylleri og andre overraskelser - glæd jer!
Derudover skal vi være sammen om bøn og masser af lovsang.
Vi vil dele liv, og tænde lys. Efter morgenandagt er der mulighed for at være kreativ, bade, spille og hygge. Du kan købe bøger, CD’er og småting fra Lohse, og Kristelig Handicapforening vil også have en bod.
NYHED: Som noget nyt vil der være Gospel Kids Special ved Linda Iversen. Det er for alle i alderen 4-99 år, som har lyst til at bruge hele kroppen, mens vi synger.
Der øves i Lysningen.
NYHED
Gospel Kids Speciel ved Linda K. Iversen
Koret øver i Lysningen.
Vi ønsker et super godt fællesskab sammen med Jesus og hinanden - vi glæder os meget til at være sammen med netop dig!
Koret synger onsdag aften og slutter af med at medvirke ved afslutningsmødet fredag.
Bofællesskaber
Elmebo
Elmevej 4 B | 4293 Dianalund | tlf. 5828 6890 |web: elmebo.dk
Frøjkgården
Thorsvej 71-73 | 7500 Holstebro | tlf. 9611 6790 | web: www.frojkgaarden.dk
Ganerbo
Klostervej 108 | 6900 Skjern | tlf. 9736 1929 | web: ganerbo.dk
Heragården
Koustrup Allé 15 B, Lind | 7400 Herning tlf. 9627 3100 | web: heragaarden.dk
Hjertebo
Hvamvej 105 | 9620 Aalestrup | tlf. 8776 9000 | web: hjertebo.dk
Kernehuset
Rugvænget 60 | 8643 Ans | tlf. 8688 8628 | web: kernehuset-ans.dk
INTERESSERET I EN LEJLIGHED?
Skærvebo og Annekset
Haremarksvej 76 | 8723 Løsning | tlf. 7565 0990 | web: skaervebo.dk
Solglimt
Nørrevænget 1 | 7480 Vildbjerg | tlf. 2469 7800 | web: solglimt-vildbjerg.dk
Sydhjørnet
Grønnegade 3 | 6580 Vamdrup | tlf. 2452 8998 | web: sydhjornet.dk
TreHusE
Frødalen 5 | 2630 Høje-Taastrup | tlf. 4330 0070 | web: trehuse.dk
Valmuen
Kannikevangen 12 | 3720 Aakirkeby | tlf. 5697 0717 | web: valmuen-aakirkeby.dk
Østbækhjemmet
Industrivej 19 | 6870 Ølgod | tlf. 7524 5947 | web: ostbaekhjemmet.dk
• Heragården
• Solglimt
• Valmuen
Modtag vores nyhedsbrev
Tilmeld dig Kristelig Handicapforenings nyhedsbrev på www.k-h.dk - og bliv opdateret om seneste nyt hver måned.
Er du pårørende til et menneske med udviklingshandicap, som ønsker en lejlighed i et af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Kontakt da Tove Søgaard på tove@k-h.dk eller tlf. 30 66 40 84 for en plads på interesselisten – den centrale oversigt over potentielt kommende beboere.
Kristelig Handicapforening
Formål:
Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund:
• at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende.
• at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser.
• at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier.
Landskontor
Katrinebjergvej 75 | 8200 Århus N tlf. 8741 0138 | mail: info@k-h.dk | web: www.k-h.dk
Formand Thomas Bjerg Mikkelsen tlf. 6010 7880 | mail: formand@k-h.dk
Landsleder Tove Søgaard tlf. 3066 4084 | mail: tove@k-h.dk
Event- og sekretariatskoordinator
Hanne Damtoft Sangill tlf. 2374 0138 | mail: hanne@k-h.dk
Journalist og
kommunikationsansvarlig
Regitze Fuhrmann
tlf. 29 34 01 38 | mail: regitze@k-h.dk
Bliv medlem | Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret.
Kontingent | 250 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året.
Husk at melde flytning til landskontoret
Støt KH økonomisk | Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS.
Gaver kan indbetales på gironummer 207-2645 eller bankkonto: 9570 3385131259. Det er også muligt at indbetale engangsgaver med dankort via hjemmesiden.
ANDAGT
Alle mennesker er mennesker
Alle mennesker sætter spor på sin måde, om de er små eller store.
Alle mennesker lever i samme landskab.
I landskabet finder der anderledes mennesker overalt.
For Gud er vi alle værdifulde og store, uanset hvem vi er, og hvor vi kommer fra.
De anderledes mennesker gemmer sig bag store sten. Stenene er så tunge, at de har brug for hjælp til at flytte dem.
Jeg er et anderledes menneske, fordi jeg har en hjerneskade.
Jeg gemte mig bag en stor, mørk sten fra jeg var helt lille, fordi jeg følte mig anderledes end alle andre.
Derfor var jeg usynlig i landskabet.
Gud hjalp mig til at flytte den store sten væk, som jeg gemte mig bag.
Han forstår mine bønner, selvom det er svært at forstå mine ord.
Mine dage blev gode og trygge.
Hvis jeg bliver bange og ked af det, og nu gemmer mig bag stenen i landskabet, så kan jeg selv vælte stenen væk, for Gud giver mig styrke og kærlighed.
For Gud er ingen for lille eller for stor.
Alle er vi født perfekte i hans helhed.
Det er muligt at få opfyldt sine drømme, hvis du har mod og styrke til at finde din plads i landskabet.
Det giver os frihed og ligeværd.
Vi lever alle under samme himmel, og i Guds rige er der plads til alle.
Alle mennesker er mennesker.
Alle mennesker sætter spor.
Januar 2023 / Oversat af Hanne Damtoft Sangill
Knut Nicolai Myhre læser sine digte op på HEL-konferencen.
DIGT AF KNUT NICOLAI MYHRE