”Et liv med (ufrivillig) tyngde”
Interview med sognepræst Sørine
Gotfredsen 7
9 | Kursusindstik
Læs om de spændende kurser i 2024!
16 | Den 15. marts starter årets lodseddelsalg!
20 | Andagt:
”Styrken i den magtesløse kærlighed”
Kære læser
2024 er allerede godt i gang. Gøremål som er godt planlagte og andre som er kommet helt bag på os.
Medlemsblad for Kristelig Handicapforening
Forside: Videbæk Bogtrykkeri A·S
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S
Ansvarshavende redaktør: Tove Søgaard
Redaktør: Regitze Fuhrmann
Næste nummer udkommer: Maj 2024
Danmark har fået en ny regent, en Konge, det kom bag på os, men har bestemt fyldt meget i vores medier siden. Det, som jeg blandt andet vil huske, er, at Kong Frederik sagde tydeligt, at han har brug for støtte - fra flere - og fra det, som er større end os. Det er også en bevidsthed, som årets taler på Kristelig Handicapforenings årsmøde, Sørine Gotfredsen, deler med os. I artiklen, som findes her i KH-Bladet, fortæller Sørine om, hvordan hun kan se tilbage på udfordringer i sit liv, hvor hun fik kræfter til at klare det, som ellers ville have været umuligt at se hen imod. Vores samfund og kultur stiller meget i udsigt, blandt andet at der næsten er et krav eller en forventning om lykke, og i hvert fald din egen formåen til at blive lykkelig. Sørine folder dette ud i en samtale med Regitze. Glæd dig til at læse den her i bladet. Regitze bliver dog ikke redaktør på flere artikler i KH-Bladet, det er ærgerligt, men læs mere om det på side 13.
Som nævnt har vi årsmøde, og det er den 9. marts 2024 i Vejle. Vi glæder os til at møde jer, og håber at så mange som muligt vil komme denne dag. Både for at være med til generalforsamlingen om formiddagen og bestemt også til eftermiddagens program. Velkommen!
Det er også tiden nu, hvor jeg vil gøre opmærksom på årets lodseddelsalg. Vi har brug for jer til at sælge. Vi har delt landet ind i områder og med koordinatorer. Kontakt os endelig - vi er parate på landskontoret til at hjælpe jer i gang. Der er mange gevinster; ikke mindst for vores forening, i den økonomiske gevinst der er med salget. Tak, fordi I vil hjælpe.
Med dette blad kommer også et program med mange af de tilbud om kurser, workshop og aktiviteter, som vi glæder os til i det kommende år. Det er SÅ vigtigt, at vi mødes og beriges og beriger hinanden, det er nemlig det, et fællesskab kan. Tak for jeres prioritering og opbakning til dette.
Tove Søgaard, Landsleder
vigtigheden af at huske tilbage på alt det, man overvandt, og hente kræfter ud af det.
Hvordan finder man så mening i et liv med modgang?
På et eller andet tidspunkt i de fleste menneskers liv kommer der et punkt, hvor man revurderer det, som man troede, man kunne regne med i livet. Modsætningsforholdet mellem det, man som ung troede, at man skulle opnå, og så det, som blev realiteterne. Når man står ved det punkt, er det meget vigtigt, at man ikke lader sig overvinde af mismod over alt det, som ikke lykkedes, men at man derimod får afstemt sit indre med en realistisk tilgang til, hvad livet overhovedet er.
Vi lever i en periode i historien, hvor vi har opbygget en forestilling om, at livet skal gå fremad, at alt hele tiden skal blive lettere. Det er en byrde, som vi er blevet pålagt af en moderne forestilling om, at mennesket langt hen ad vejen former sin egen skæbne og definerer sig selv. Vi har ofte i denne tid en skæv forestilling om, hvad vi kan forvente af livet. Vi tager det i for høj grad for givet, at alt vil lykkes for os.
Hvis man har det som et ideal, at jeg skal være et lykkeligt menneske, så vil man blive overmandet af de øjeblikke, hvor man ikke kan mærke lykken. Derfor er det også en lille smule uansvarligt, når forældre siger til deres børn ”du kan gøre præcis, hvad du vil, bare du bliver lykkelig”. Forældrene tror, at de sætter barnet fri, men i virkeligheden har de forsynet det med en meget stor byrde. Barnet vil måske føle sig forpligtet på at blive lykkeligt.
Jeg tror på, at vi kan hente kræfter i troen. Vi kan have en tillid til, at der er noget på spil i verden, som er større end mig, og som dermed også kan opfylde mig.
Jeg tror også, at man kan forklare en del af kvalerne hos mennesker i dag med forestillingen om, hvor lykkeligt det skal føles at være menneske. Begrebet lykke er blevet en forbandelse for os på mange måder. Personligt opfatter jeg lykke som forbigående strejf. Man kan godt sammenligne det lidt med følelsen af salighed. Man kan have øjeblikke i livet, hvor man har det som om, at man ikke har nogen alder eller nogen historie, men bare er fuldstændig i et med eksistensen. Det vil jeg opfatte som lykkelige øjeblikke, men også som et glimt af salighed, en forsmag på evighedens salighed.
Men på et tidspunkt i livet støder vi ind i virkeligheden, og vi bliver nødt til at revurdere opfattelsen af, hvad det overhovedet vil sige at være til. Det er her i mødet med virkeligheden, at man kan øve sig i at få taknemmeligheden for alt det, man trods alt har til at fylde mere end forestillingen om alt det, man troede, man skulle få.
Søren Kierkegaard kredser meget om netop denne skævhed i tilværelsen. Han fremhæver i sine opbyggelige taler, at jo svagere du er, jo stærkere er Gud i dig. Det er en vigtig formaning om, at alt det, der føles som afsavn og sorg i mig, kan blive til en tro på at være dén, der skal opretholdes af Gud.
Kierkegaard skriver en meget berømt tale til Regine, som han var forlovet med, men forlod. I talen skriver han, at det er sådan med mennesker, at det først er i det øjeblik, at de mister noget, at de for alvor kan erfare Guds Ånd. Alt det man selv ønskede for ens liv, tager Gud og bytter til noget andet. Det er en tanke, som jeg virkelig selv har brugt meget, for den understreger, at de største kræfter kommer til os udefra.
Kan man så overhovedet tale om lykke?
Om at blive lykkelig?
Lykke er jo et begreb, som er blevet voldsomt trivialiseret i vores tid. Både fordi vi har en forestilling om, at det er noget, vi har krav på, men også fordi vi ofte tror, at lykke er en tilstand. Men lykke er snarere bittesmå glimt, som vi kan være heldige at opleve en gang imellem.
Man kan ikke planlægge lykken, og man kan ikke selv stræbe efter den. Man kan naturligvis stræbe efter at få et godt og trygt liv, og på den måde i en eller anden grad blive tilfreds. Men man skal virkelig være varsom med at stræbe efter lykke, for den kan aldrig holdes fast.
Hvad siger Bibelen om tyngde og modstand?
I Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente, som er en tekst, jeg holder meget af, står ordene ”alt er tomhed”. I teksten er der en tilsyneladende resigneret stemme, der siger, at det ikke giver nogen dybere mening at være menneske.
Men implicit i budskabet forstås det, at Gud findes, og du skal først og fremmest gøre alt, hvad du kan for at være til stede, mens du har dette liv, for det er kort. Når der står, at alt er tomhed, og at ingenting giver mening, så opfatter jeg det som en besked om, at man ikke skal stræbe efter at komme til at forstå, hvorfor man er her.
Hvis man lever med en stor byrde, så skal man ikke tro, at der er en bestemt mening med det. Du er ikke bevidst blevet pålagt byrden, det er ikke en straf. Menneskets evige længsel efter at få forklaret og gennemlyst hvorfor livet er, som det er, advarer Prædikeren imod og siger: ”nu skal du bare leve det liv, du har fået”. Du skal ikke forstå alting, for det bliver en byrde for dig. Man må acceptere vilkårene for ens liv og indrette sig efter dem. Og på den måde få det allerbedste ud af livet, mens man har tid her på jorden.
I Det Nye Testamente er tilgangen, at byrden er pålagt os fra syndefaldet. Det skal være byrdefuldt at være menneske. Adam bliver sendt ud i verden med beskeden om, at han skal slide og slæbe for at overleve, og kvinden får den besked, at hun skal lide, når hun føder sine børn. Mennesket
pålægges besvær, lidelse og smerte ved syndefaldet. Det er den mytologiske forklaring på, hvorfor livet ikke er let.
Men Det Nye Testamente bliver et svar på den lidelsesfulde tilværelse, da vi her får at vide, at ja, det er lidelsesfuldt at leve, men Jesus er trådt ind i verden for at lide sammen med dig. Det Nye testamente tager ikke lidelsen væk, men lader Gud træde helt hen til os, så vi kan støtte os op ad ham, mens vi lever. Man skal endelig ikke tro, at man kan slå op i Bibelen og få at vide, at nu vil livet holde op med at gøre ondt. Nej, livet gør ondt, men Jesus er kommet ind i verden for at mærke smerten på samme måde som os.
Og det er faktisk sådan, at når mennesker lider meget, så er noget af det smukkeste, man kan sige til dem, at Jesus kom ind i verden, netop fordi du lider. Nu går han turen for din skyld, så du ikke skal lide alene. Det er en solidaritetstanke, som mennesket finder meget stor trøst i. Det ville jo være forfærdeligt at sige, at Jesus kom ind i verden, for at du ikke skal lide. Det ville ikke modsvare virkeligheden. Derimod lider han sammen med dig, og han går turen op til bjerget med korset på ryggen, for at vi ikke skal gå den tur alene. Det er den bibelske trøst i forhold til lidelse, og selvom det kan være svært at forestille sig, at det virkelig hjælper, så letter det at vide, at man ikke er alene.
Hvordan har du selv mærket tyngden?
Der er faser i alle menneskeliv, hvor man føler sig fortabt, og det har jeg bestemt også prøvet. Som ung var jeg overbevist om, at jeg ville blive et meget ensomt menneske. Jeg havde svært ved at se mig selv i verden og indgå i de rammer, som livet består af. Så jeg har bestemt erfaret at leve med et alt for stort vemod og en al for stor mangel på håb i forhold til fremtiden. Men med tiden, og i kraft af at jeg blev et troende menneske, har jeg erfaret friheden i at lægge byrden over på noget andet. Den følelse af, at man ikke
skal bære det alene; og følelsen af, at der er kræfter til stede, som man er modtager af, som kommer til mig, uden at jeg selv skal præstere noget for at få dem, har jeg mere og mere integreret i min bevidsthed som sandt, og som noget jeg simpelthen forlader mig på, når jeg mangler kræfterne selv. Man kan formå mere i kraft af troen og i tillid til, at der findes håb. For håbet er der altid, også selvom mennesket ikke håber. Det eksisterer som sin egen kraft, og håbet er her, også selvom du ikke kan mærke det. Fornemmelsen af at blive modsagt midt i elendighed er virkelig blevet stærkere hos mig med årene.
Hvor henter du selv livskraft, når du mærker tyngden?
Som jeg sagde tidligere, så tror jeg meget på vigtigheden af at vende blikket bagud. Vi skal spørge os selv: hvordan var det sidste gang, jeg var så ked af det? Og hvordan kom jeg videre? Jeg henter livskraft i erfaringen af, at man lever videre. Mennesket opsamler erfaring af, at livskraften findes gennem livet, og derfor skal vi værne om de minder og øjeblikke vi har, hvor livskraften bliver tydelig for os.
Og så henter jeg livskraft i musik. Jeg tror, at musik er den højeste kunstform, der findes, og det er i høj grad gennem musik og menneskets evne til at synge, at vi inspireres til at tro på, at livet er større end os. Jeg henter livskraft ved at tro på, at der findes noget guddommeligt i os, der gør, at vi kan skabe noget så smukt som musik. Som jeg beskriver det i min bog ”Livskraft” har jeg hele livet hentet kræfter i Kim Larsens musik og stemme. Musik er en guddommelig kunstform, som vi har fået foræret af Gud.
Så tror jeg også, at vi får livskraft af at mærke de store naturkræfter omkring os. Det er i naturen, at vi får følelsen af at være en lillebitte brik i et stort skaberværk. Det kan fylde os med taknemmelighed, at noget så stort og smukt som naturen findes. Og skønheden kan fylde os med håb.
Og sidst får vi livskraft fra de menneskelige relationer, som vi har i vores liv. Vi får livskraft af at mærke, at der er andre, der sætter os højt, måske ligefrem elsker os. Vi får livskraft af at erfare menneskers godhed. Når mennesker elsker hinanden, så er det en slags billede af Guds kærlighed til os. Vi er et genskin af Guds kærlighed, og når vi elsker hinanden, så bliver vi også mindet om, at den helt store kærlighed findes.
Hvis vi skal dykke lidt ned i vores målgruppe – mennesker med udviklingshandicap - hvordan tænker du så, at vi som samfund skal rumme mennesker med handicap? Hvilken plads har de krav på?
De har naturligvis krav på den samme plads som alle andre. Når vi taler om handicap, er der nogle ting, der er helt indlysende at tage fat på, f.eks. aktiv dødshjælp, hvor vi debatterer, hvad et værdigt menneskeliv er. Det må virkelig få mange mennesker med handicap til at føle sig ubehageligt til mode. Der sker en graduering mellem værdige liv, som er utrolig farlig at bevæge sig ud i. Jeg er indædt modstander af legalisering af aktiv dødshjælp, for det vil formentligt nære den måde at opfatte mennesker med handicap på. Som dem vi kan undvære. Det er så brutalt, at det virkelig bekymrer mig.
Hvad skal vi gøre som samfund for at ændre det? For at de får en naturlig plads?
Man skal for eksempel lade være med at legalisere aktiv dødshjælp. Men jeg tror, at en enorm synliggørelse helt fra Folkeskolen og frem, vil gøre en forskel. Der er en stor sproglig, pædagogisk oplysningsopgave, der ikke er blevet løftet. Mennesker med handicap indgår stort set ikke i nogen dagsordner, heller ikke politiske, og vi må integrere dem mere i den offentlige samtale, så vi får et mere naturligt syn på mennesker med handicap.
Hvad tror du det gør ved alle os andre, at vi har et samfund – eller er på vej til at skabe et - hvor der simpelthen ikke er plads til mennesker med handicap?
Det er her i mødet med virkeligheden, at man kan øve sig i at få taknemmeligheden for alt det man trods alt har til at fylde mere end forestillingen om alt det, man burde have haft.
Den bevægelse, som vi uhyggeligt nok allerede befinder os i, hvor vi vil komme til at sondre mellem værdige og ikke værdige liv, skubber mennesker med handicap ud på et sidespor. Og jo mindre de fylder i vores retorik og i den offentlige samtale, jo nemmere er det at nå frem til den holdning, at der måske er nogen, som vi ikke længere har brug for i det her samfund. Det er vi allesammen i fare for. Ingen vil vedkende sig den kynisme, men det er ingen hemmelighed, at sproget bevæger sig i den retning, og det påvirker os allesammen.
Men man kan også se den modsatte tendes i samfundet, hvor mennesker med handicap er nogle, man bliver oversentimental i synet på. En letkøbt, oversentimental tilgang til mennesker med handicap bliver så nemt nedladende. Man gør dem til en undtagelse, gør dem til noget andet end andre. Det kan man godt undre sig over i vores fremskredne, humanistiske samfund, og det er, som om synet på mennesker med handicap på en eller anden måde ikke rigtig er fulgt med. Mange mennesker aner simpelthen ikke, hvordan de skal forholde sig til mennesker med handicap. De fremkalder en meget stor berøringsangst i os.
Sørine Gotfredsen
• Uddannet journalist og teolog
• Præst i Jesuskirken i Valby
• Forfatter til en lang række bøger og fast kommentator og anmelder på Kristeligt Dagblad og Berlingske
• Gift med Henrik Flødstrup
Hvad kan vores modsvar være på deres vegne?
Jeg håber, at debatten om aktiv dødshjælp også kan blive et positivt vendepunkt. For når tingene bliver sat så meget på spidsen, som de gør i debatten nu, vil flere og flere forhåbentligt begynde - hvis der bliver råbt højt nok - at sige, at det her går ikke. Hvad er det for en måde, vi taler om mennesker på? Ligeså skræmmende som debatten om aktiv dødshjælp er, ligeså meget kan man også håbe på, at den kan tydeliggøre den retning, vores samfund uheldigvis bevæger sig i, og dermed få folk til at tage afstand. Det er nu, vi skal råbe op.
Årsmøde 2024
Hør Sørine Gotfredsen holde oplæg på vores årsmøde lørdag den 9. marts i Vejle Missionshus. Du tilmelder dig på vores hjemmeside k-h.dk.
en flad ledelsesstruktur, og det kunne jeg se mig selv i. Der skal være flere skuldre, der bærer. Det, tror jeg, giver det bedste resultat. Både for mig og for Solglimt. Jeg vil gerne være meget inddragende. Jeg kan godt lide at være tæt på medarbejderne og kan lide det samspil, som kommer ud af det. Jeg kommer til at kende alle medarbejderne på Solglimt, det var noget af det, der tiltalte mig meget ved stillingen.”
At arbejde med mennesker med udviklingshandicap er ikke nyt for Jørgen, selvom det er mange år siden, at han sidst havde det tæt inde på livet.
men med mine medarbejdere. Sammen skal vi skabe et godt og trygt hjem for beboerne, som har brug for de rammer, som Solglimt kan tilbyde. De skal have omsorg, så de kan trives bedst muligt.”
Ingen revolution
Hvad fremtiden for Solglimt byder på, må tiden vise.
Jeg kan godt lide værdierne, og at de kristne rammer er der. Det samler os, at vi er enige om værdierne, og det gør noget ved den måde, vi møder mennesker på og møder beboerne.
”Mine praktikker under min uddannelse og mit første job var med mennesker med udviklingshandicap, så jeg kender til det, selvom det jo er ved at være mange år siden. Men jeg har altid tænkt, at det ville jeg gerne tilbage til på et tidspunkt. Og det er så blevet nu.”
Og at det netop er i et bofællesskab, betyder meget. ”Det her med at skabe hjem, det vil jeg gerne være med til sam-
”Jeg starter med at stikke fingeren i jorden. Jeg skal ikke revolutionere noget. Jeg er nok mere typen, der får øje på nogle ting hen ad vejen. Og så kan vi stille og roligt ændre noget, hvis der er brug for det. Jeg skal lige lande i det og lære Solglimt at kende først. Hvilken kultur er der på Solglimt? Hvad ønsker medarbejderne og beboerne? Hvem er de pårørende? Jeg glæder mig til at lære dem allesammen at kende.”
For en teamplayer kan det være ensomt at starte som leder, så derfor ser Jørgen frem til at kunne sætte et team omkring sig. ”Det kan jo godt være en udfordring, at jeg står alene med det i begyndelsen. Jeg skal først finde ud af, hvilke kompetencer der er brug for, før vi ansætter nogen. Vi skal finde fælles fodslag - ledelse og medarbejdere - i forhold til, hvad vi ønsker for Solglimt. Det skal der være god tid til. Og i den periode er det dejligt, at man kan søge sparring hos Kristelig Handicapforening. Det bliver godt, at få nogle kollegaer i ledernetværket. Det glæder jeg mig meget til at blive en del af.”
Når Jørgen går hjem fra arbejde, er der heldigvis også god sparring at få på hjemmefronten.
”Mine kone og jeg bruger meget hinanden til at læsse af på og til at give sparring. Vi går en tur næsten hver dag efter arbejde, hvor vi snakker hinandens arbejdsdag igennem.”
Det er også udendørs, at Jørgen tanker energi til arbejdslivet. ”Jeg godt lide at løbe en tur i skoven, det giver god energi i det hele taget at være fysisk aktiv.”
Jørgen Engholm Andersen
• Gift med Gurli, som han har fire børn i alderen 12-19 år sammen med
• 48 år og bor i Skjern
• Uddannet pædagog med efteruddannelse i ledelse og som coach.
• Tidligere leder på bl.a. værested og varmestue hos Blå Kors og på friplejehjem.
aSport er et sports-/aktivitetskoncept for autistiske børn/unge/voksne og hele deres familie. Konceptet er struktureret og forudsigeligt til gavn for autistfamilier og indeholder følgende tre elementer: 1. Indslusning af familierne | 2. Autismevenlige sportsaktiviteter | 3. Let forplejning.
Koncept
Enhver person med autisme uanset funktionsniveau kan deltage sammen med sin familie. Det handler om at lege og at lykkes. En aSportdags mål er en succesfuld familieoplevelse, hvor den enkelte person føler sig værdifuld og elsket. Den enkelte familie tager ved et aSport-arrangement ansvar for sin egen familie. aSport skaber rammerne.
Læs mere på aSports facebookside: aSport.nu
Dato: Lørdag den 24. februar
Sted: Brændgårdvej 4, 7400 Herning
Musikworkshop er for dem, der er friske på hiphop og rappe rytmer, calypso, indianersang m.m. Gælder det dig, så kom og deltag i denne musikworkshop!
Vi skal danse og synge sange fra nær og fjern, spille, rappe og være glade sammen, når alverdens rytmer får gulvet til at gynge - og vi garanterer, du får varmen.
Tag løstsiddende tøj på og find din indre rytme-and frem.
Dato: Onsdag den 10. april
Sted: Trehuse, Frødalen 5, 2630 Høje-Taastrup
Pris: 450 kr. for deltager og 150 kr. for ledsagere
Underviser: Connie Pilgaard
Tilmeldingsfrist: 25. marts
Tilbudformennesker medsærligebehov
Store workshop dag
Som noget nyt vil vi samle flere workshops på én dag - så vi lancerer: Store workshop dag.
Der vil være tre forskellige workshops, man kan melde sig på:
• Musikworkshop
• Kreaworkshop
• Udelivsworkshop
Som deltager kan du vælge at tilmelde dig én workshop og følge den hele dagen, eller du kan tilmelde dig to forskellige workshops og skifte efter frokost.
Læs meget mere om dagen på hjemmesiden.
Vi glæder os til en festlig dag med masser af fællesskab!
Dato: Torsdag den 23. maj kl. 9.30 - 15.30
Sted: Mørkholt Strand Camping, Hagenvej 105B, 7080 Børkop
Pris: 550 kr. for deltagere og 150 kr.for ledsagere
Tilmeldingsfrist: 1. maj
Autisme og fællesskabets muligheder og
udfordringer: Temadag
Er du involveret lokalt med minikonfirmander eller andet kirkeligt børne- og ungdomsarbejde, eller er du ansat i et netværk eller organisation som konsulent eller leder, hvor du står med et ansvar eller en opgave i forhold til at kunne møde og inkludere børn og unge med en autisme spektrum forstyrrelse (ASF), så er temadagen for dig.
Formålet med dagen er:
• At give en grundlæggende forståelse for autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og neurodiversitet.
• At give konkrete redskaber både til den enkelte og til fællesskabet
Underviser: Kirsten Callesen m.fl.
Dato: Tirsdag den 28. maj
Sted: Aarhus, Torvet
Læs mere på k-h.dk
TTil sommer samles vi igen til ’Med hjerte, mund og hænder’ - som kan fejre 10 års jubilæum. Der vil være visuel forkyndelse/ bibelfortælling og bøn, så alle kan være med. Masser af lovsang, vidnesbyrd, dele liv, workshops, leg, spil og naturligvis hygge. Målet er et supergodt fællesskab sammen med Jesus og hinanden.
Igen i år vil der være Gospel Kids Special. Kom og vær med i koret, der øver og optræder i løbet af dagene.
Alle er hjertelig velkomne.
Dato: 29. juli - 2. august
Sted: Mørkholt Strand Camping
Læs mere på k-h.dk og på bibelcampingmorkholt.dk/ vore-tilbud/hjerte-mund-oghaender/
“Life is like a box of chocolates. You never know what you’re gonna get”. Sådan sagde Forrest Gump i filmen af samme navn. Og vi vil heller ikke afsløre alt endnu omkring årets Frøfestival, men det bliver en æske fyldt med lækkerier, overraskelser og søde sager, for vi skal med ’Frøfestival i biografen’. Sikkert og vist er det, at der kommer store stjerner på den røde løber - for I kommer! Det bliver et brag af en weekend med fest, sang, dans, workshops, venskab og fællesskab med Gud.
Find hyggetøjet frem eller det helt store skrud og kom med til årets fest.
Vi glæder os til at se dig, som har været med mange gange og dig, som kommer med for første gang.
Dato: 4. - 6. oktober
Sted: Frøstruphave Efterskole, Frøstrupvej 140, 6830 Nørre Nebel
Se mere info om festivalen, pris og tilmelding på k-h.dk efter 1. juni 2024.
40-års jubilæum
Søndag den 10. december holdt Østbækhjemmet 40- års jubilæumsfest. Det var en dejlig dag med mange glade venner af huset. Der var gode tilbageblik gennem de sidste 40 år, hygge, snak, god mad og dejlig musik.
Vi vil gerne sige tak for alle dem, der var med til at gøre det til en festlig dag, og for alle de hilsner, vi har fået.
Regitze Fuhrmann, journalist og kommunikationsansvarlig i Kristelig Handicapforening, stoppede med udgangen af januar, da hun flytter tilbage til Sjælland med sin familie.
Tove udtaler:
”Regitze Fuhrmann blev hentet ind som ekstern hjælp i en overgangsperiode i januar 2023, og det blev heldigvis til en fastansættelse kort efter og ikke bare som nødhjælp.
Jeg havde bestemt håbet, at vores samarbejde skulle vare ved, men jeg har fuld respekt for den afgørelse som Regitze og hendes familie har truffet.
Regitze har på fineste vis bidraget til at videreføre vores kerneopgave og vist et positivt engagement og har bidraget konstruktivt til teamsamarbejdet på landskontoret. Regitze har også sat spor hos os med sin hurtighed og præcise måde at løse opgaverne på. Tak for det. Vi vil ønske alt godt!”
For Regitze har det været en meget positiv oplevelse at arbejde i Kristelig Handicapforening: ”Særligt Frøfestival 2023 gjorde et stort indtryk på mig. Det var en fest at være med til, og møderne med en masse dejlige mennesker har sat varige, positive spor i mit liv.
Og så vil jeg gerne sige tak til alle beboere, pårørende, ansatte, samarbejdspartnere og medlemmer i Kristelig Handicapforening for at tage så godt imod mig, og for at gøre mit arbejde spændende og meningsfyldt!”
Bente Hahn Hoffmeyer blev født den 12. marts 1976 i Vodskov, hvor hun også voksede op med sin familie. Som ung flyttede hun på Sdr. Lundgård i Gjellerup og derefter på Heragården i Lind. I marts 2015 flyttede Bente ind på Solglimt i Vildbjerg.
Bente havde et stort drive og energi. Hun var selvstændig, og ville gerne klare sig selv. Hun havde stor opfindsomhed i forhold til at løse de udfordringer, hun mødte i sin hverdag.
Bente fandt job som avisbud i Vildbjerg i 2016. Et job, som hun passede med stort engagement og ansvarlighed uanset vind, vejr og tidspunkt på dagen. Hvis en avis ikke var leveret korrekt, plagede det Bente, når hun kom hjem, og oftest var hun afsted igen for at rette op på fejlen.
Hun blev et kendt ansigt i Vildbjerg på hendes mange skridt rundt til sine kunder i byen. Bente satte pris på at få en snak med de mennesker, hun mødte på ruten.
På Solglimt bidrog Bente også med sin energi og sit drive. Hun var en del af fællesskabet gennem gode snakke med hendes venner på Solglimt og hygge i fællesstuen.
Bente kunne lide at spille vendespil, lave sin egen mad og se en god film.
Bente var kendt for sit dejlige grin, sjove indfald og hendes store omsorg for venner, familie og bekendte. Hvert år inviterede Bente familie og venner til sin fødselsdag. Det var en dag hun planlagde i god tid, og som hun glædede sig meget til.
Bente sov stille ind med sin faster ved sin side på Gødstrup sygehus den 28.12.2023 efter kort tids sygdom. Ære være Bentes minde.
Igennem de sidste 5 år har Kristelig Handicapforening inviteret til Forældrenetværk Autisme og Tro, både i Øst- og i Vestdanmark. Det er et netværk, som er godt og meningsfyldt for mange. Netværket tilbyder temadage med foredrag og samtaler i netværk. For at udvikle dette har vi spurgt blandt deltagerne hvilke behov og nye tiltag, der er brug for.
Det, som allerfleste har efterlyst, er, at vi skal udbrede kendskabet til autismespektret i kirker og menigheder.
En arbejdsgruppe som bistår Kristelig Handicapforening med at udvikle Autisme og Tro har givet ideer og input til, at der arrangeres en temadag.
Formålet med temadagen er følgende:
• At give en grundlæggende forståelse for autismespektrum forstyrrelser (ASF) og neurodiversitet.
• At give konkrete redskaber både til den enkelte og til fællesskabet – til f.eks. aktiviteter, i gudstjenesten, til minikonfirmand/konfirmand, i ungdomsforeningen, i klubben - eller der hvor mødet mellem unge, børn og voksne er udfordret.
Temadagen bliver afholdt i Aarhus den 28. maj. Sæt kryds i kalenderen! Find invitationen på vores hjemmeside og tilmeld dig der.
I skrivende stund ligger der stadig et tykt lag sne udenfor. Det betyder, det er sværere for fuglene at finde mad. Samtidig er det hyggeligt at se på havens fugle tæt på, og så er det en god ide med noget foder, der kan lokke dem tæt på. Jeg har lavet fuglefoderhuse af brugte konservesglas. Jeg har været på jagt i genbrug efter bl.a. bælte og grydeske af træ, men måske har du også noget liggende derhjemme, du kan bruge.
• Et glas - fx et stort konservesglas, fx fra rødbeder
• Grydeske af træ eller en stump rundstok
• Bælte
• Limpistol
• Hultang
• Fuglefoder
• Evt. poscatuscher
1. Lim grydeskeen/rundstokken fast til glasset med limpistol.
2. Spænd bæltet rundt om glasset. Lav et hul med hultangen, så bæltet sidder så stramt som muligt rundt om glasset - sørg for at ophænget hænger lige over grydeskeen/ rundstokken.
3. Læg lim ind mellem bæltet og glasset, så det sidder bedre sammen og ikke rutsjer rundt
OBS. Det er hyggeligt at dekorere, men måske holder det ikke så længe…
6. Læg foder i fuglefoderhuset og så er det ud i haven og finde et træ at hænge fuglefoderhuset op i - gerne så du kan holde øje med fugleaktiviteten inde i varmen
4. Tilpas længden på bæltestroppen så den ikke bliver for lang. Brug et af hullerne, der allerede er i bæltet til at sætte en snor i til ophæng (jeg brugte lædersnor) eller lav et nyt hul med hultangen.
5. Du kan nu vælge at sige, at du er færdig. Du kan også vælge at dekorere dit fuglefoderhus med poscatuscher, og her er det kun fantasien, der sætter grænser.
Del meget gerne dit resultat på instagram med hashtag: #hanneskreahjørne #kristelighandicapforening #elsketogværdifuld
I stedet for at smide æbler ud, der er blevet kedelige, så brug dem som fuglefoder i stedet
Hanne
9.30 Formiddagskaffe
9.50 Sang og indledning
10.00 Generalforsamling
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Bestyrelsens beretning om arbejdet i det forløbne år
3. Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af det reviderede regnskab
4. Drøftelse og godkendelse af beretningerne og regnskab
5. Valg til bestyrelsen. På valg er Thomas Bjerg Mikkelsen, Bjarne Ingemansen og Lars Bækgaard
6. Valg af registreret eller statsautoriseret revisor
7. Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent
8. Eventuelt
12.00 Frokost
13.00 Foredrag del 1 ved præst, journalist og forfatter Sørine Gotfredsen.
13.45 Kaffe
14.15 Foredrag del 2 - fortsættelse ved Sørine Gotfredsen. Herefter mulighed for spørgsmål.
15.00 Workshop-indslag
15.30 Afslutning af årsmødet
Vedtægter og indkomne forslag kan læses på www.k-h.dk
Bofællesskaber
Elmebo
Elmevej 4 B | 4293 Dianalund | tlf. 5828 6890 |web: elmebo.dk
Frøjkgården
Thorsvej 71 | 7500 Holstebro | tlf. 9611 6790 | web: www.frojkgaarden.dk
Ganerbo
Klostervej 108 | 6900 Skjern | tlf. 9736 1929 | web: ganerbo.dk
Heragården
Koustrup Allé 15 B, Lind | 7400 Herning tlf. 9627 3100 | web: heragaarden.dk
Hjertebo
Hvamvej 105 | 9620 Aalestrup | tlf. 8776 9000 | web: hjertebo.dk
Kernehuset
Rugvænget 60 | 8643 Ans | tlf. 8688 8628 | web: kernehuset-ans.dk
INTERESSERET I EN LEJLIGHED?
Skærvebo og Annekset
Haremarksvej 76 | 8723 Løsning | tlf. 7565 0990 | web: skaervebo.dk
Solglimt
Nørrevænget 1 | 7480 Vildbjerg | tlf. 2469 7800 | web: solglimt-vildbjerg.dk
Sydhjørnet
Grønnegade 3 | 6580 Vamdrup | tlf. 2452 8998 | web: sydhjornet.dk
TreHusE
Frødalen 5 | 2630 Høje-Taastrup | tlf. 4330 0070 | web: trehuse.dk
Valmuen
Kannikevangen 12 | 3720 Aakirkeby | tlf. 5697 0717 | web: valmuen-aakirkeby.dk
Østbækhjemmet
Industrivej 19 | 6870 Ølgod | tlf. 7524 5947 | web: ostbaekhjemmet.dk
• Heragården
• Valmuen
• Solglimt
Modtag vores nyhedsbrev
Tilmeld dig Kristelig Handicapforenings nyhedsbrev på www.k-h.dk - og bliv opdateret om seneste nyt hver måned.
Er du pårørende til et menneske med udviklingshandicap, som ønsker en lejlighed i et af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Kontakt da Tove Søgaard på tove@k-h.dk eller tlf. 30 66 40 84 for en plads på interesselisten – den centrale oversigt over potentielt kommende beboere.
Formål:
Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund:
• at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende.
• at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser.
• at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier.
Landskontor
Katrinebjergvej 75 | 8200 Århus N tlf. 8741 0138 | mail: info@k-h.dk | web: www.k-h.dk
Formand Thomas Bjerg Mikkelsen tlf. 6010 7880 | mail: formand@k-h.dk
Landsleder Tove Søgaard tlf. 3066 4084 | mail: tove@k-h.dk
Event- og materialeansvarlig
Hanne Damtoft Sangill tlf. 2374 0138 | mail: hanne@k-h.dk
Kommunikations- og sekretariatskoordinator
Ny medarbejder på vej
Bliv medlem | Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret.
Kontingent | 250 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året.
Husk at melde flytning til landskontoret
Støt KH økonomisk | Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS.
Gaver kan indbetales på gironummer 207-2645 eller bankkonto: 9570 3385131259. Det er også muligt at indbetale engangsgaver med dankort via hjemmesiden.
AF ANDREAS
ØSTERLUND
NIELSEN, FREELANCE
TEOLOG OG DEL
AF FORKYNDELSESNETVÆRKET
I AUTISME & TRO
Herren svarede: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.”… Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed… For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.
Andet Korintherbrev 12,9-10
Afmagt er destruktivt og kan få det værste op i os. Afmagt får os til at råbe og gå i krig og blive skilt, får os til at fortvivle og forbitres. Afmagt overfor vores eget eller en nærtståendes handicap, mistrivsel, diagnose; afmagt overfor systemet og reglerne. Afmagt overfor mørket i vores eget sind og hjerte. Afmagt kan få os til at miste tilliden til Gud. Der er ingen grund til at idealisere eller idyllisere afmagt og svaghed.
Styrke er og har vel altid været et alment ideal. Fysisk, æstetisk, social, mental og intellektuel styrke; ressourcer til at lykkes og bidrage. Ønsket om styrke peger i to modsatte retninger. Det er både en syndig jagt på selv at være gud og samtidig en længsel efter den fuldkommenhed, som Gud en dag vil forvandle verden til. Men styrke har en tendens til at isolere os, den gør os uafhængige. Dermed svækker styrke også vores tillid til Gud. Der er ingen grund til at idealisere eller glorificere magt og styrke.
Paulus synes ikke desto mindre at have fundet et tilfredsstillende forhold til afmagt og styrke. Eller rettere, Gud har ført ham dertil - på den hårde måde. Ligesom patriarken Jakob, der fik navnet Israel, efter at han havde fået et slag på hoften i kamp med Herren, og apostlen Peter, klippen, der blev sat til at lede de første kristne, efter at han havde fornægtet Jesus. Helbredelsesprædikanten John Wimber erklærede med reference til Jakob: “Stol aldrig på en leder, der ikke halter”. Præsten og psykologen Henry Nouwen skrev om “den sårede helbreder”. Frem for alt: Vi tror på og følger en korsfæstet Herre!
Guds kærlighed og nåde i Jesus Kristus er den solide platform, hvorfra vi kan elske af hele vores hjerte og af hele vores forstand og af hele vores styrke. For dér er vi ikke længere ansvarlige for konsekvensen eller resultatet, men kun for at elske. Jesu nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab er afmagtens heling og styrkens heling. Når vi er magtesløse er det anledningen til at åbne os for Guds styrke i og gennem os. Vi stoler på Gud, som er kærlighed, og derfor har vi styrken til at blive ved med at elske uden at lade os bremse af vores afmagt. For kærlighed handler ikke om at opnå eller udrette eller løse. Derfor har Guds og vores kærlighed styrken til at sætte fri og forvandle på et meget dybere og mere gennemgribende plan.
Når vi er magtesløse, så er vi stærke.