GIERSLEV, ØRSLEV SOLBJERG SOGNE Kirkeblad
Oktober - Februar
2025/2026
113 · 35. årgang
OM DET GODE LIV...
Der er så meget, der kan trykke… synger vi i en sang, der kun er blevet mere og mere populær i de seneste år. Livstræet hedder den, og i versene udfoldes alle de måder, hvorpå livet visner mellem hænderne på os, når det kun går op i arbejde, tankeløs tidsfordriv, magt og skødesløs omgang med hinanden. Man føler sig næsten helt trykket af sangen alene, men så kommer det fængende omkvæd heldigvis med opfordringen til i stedet at lege i livstræets krone… føle at livet er stort… skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port… Det er jo dejligt, at der er et alternativ til den grå, kedelige og livshæmmende tilværelse, men det bliver også en anelse diffust – det med at lege i livstræets krone, for hvad er det mon for et livstræ?
Det er selvfølgelig billedtale, som appellerer til vores indre fantasi og følelser, tanker omkring de stunder og miljøer, hvor livet føles godt. Man kan måske ligefrem kalde det for det lykkelige liv, men så bliver det hurtigt
diffust igen, for hvad er i grunden lykke?
Det er der flere bud på. Mange vil formentlig mene, at det har noget at gøre med penge… George Harrison, guitaristen fra The Beatles, gav engang udtryk for, at de (bandet) havde været så heldige at blive enormt rige i en tidlig alder. Det heldige bestod i, at de derved blev sat fri fra at jagte penge, der viste sig ikke at være ensbetydende med det lykkelige liv. De blev sat fri fra rigdommens sirenesang, der ellers lokker og styrer så mange menneskers tanker og handlinger. Tja - det er måske lettest sagt, når man har en bugnende bankkonto og alle fordelene ved at kunne leve et privilegeret liv, men ikke desto mindre er det tankevækkende.
Den østrigske psykiater og filosof Victor Frankl skrev engang: »Lykke er den utilsigtede bivirkning af at leve et meningsfuldt liv.« Lykken er således ikke et bestemt mål, rigdom eksem-
(fortsættes næste side)
Vester Løve Kirke
Gierslev Kirke
(fortsat fra forsiden)
pelvis, som vi kan sigte efter, ramme, udstoppe og hænge på væggen. Den findes frit i det liv, vi slår øjnene op til hver morgen, og hvor bestræbelsen må være at gøre det så godt, som vi nu kan, dér hvor vi har vores gang. Her kan lykken stille indfinde sig som en sommerfugl, der lander på vores skuldre.
Bevares - det er ikke let at være menneske, og vi fyldes let af alle mulige forventninger og krav både fra andre og fra os selv. Det kan være svært at leve op til, medmindre man har det som manden, der skrev i sin dagbog: »Jeg er den perfekte mand! Jeg ryger ikke, drikker ikke, spiller ikke kort og er aldrig ude og buldre om natten. Jeg er aldrig min kone utro. Jeg går tidligt i seng og står tidligt op - og så arbejder jeg stabilt hver dag og dyrker dagligt motion. Men selvfølgelig vil alt det nok ændre sig, når jeg kommer ud af spjældet...«
Tja, det gør det måske, men der er ikke desto mindre håb forude. Og nu indledte jeg med at henvise til sangen om livstræet. Den kunne også fint tolkes som en henvisning til kristendommen, hvor Gud så at sige kastede rebstigen ned fra livstræets krone i kraft af sin søn Jesus Kristus. Han åbnede vejen til himlen og forkyndte evighedens horisont, og med hele sin krop og sjæl kæmpede han mod de destruktive magter, som hæmmer livet og truer med at slå os til jorden. Tør vi tro på det, får vi håbet og kærligheden som medgift og hvem ved, måske også det lykkelige liv om ikke før så hinsides. Lad os lege i livstræets krone… Det er en stående invitation fra Vorherre.
Med ønsket om en glædelig sensommer og efterår, sender jeg de bedste hilsner
Sognepræst Andreas Norbjerg
Vi er ved at gøre klar til Sognekorets 5. sæson. Vi er et blandet kor, hvor sang og hyggeligt samvær går hånd i hånd. Vi synger nye og gamle danske sange og salmer. Alle kan være med uanset alder og kor-erfaring. Det eneste krav: Du skal være glad for at synge!
Vi mødes hver onsdag aften i Gierslev Sognegård kl. 19.00 - 20.30. Første gang bliver onsdag den 7. januar 2026, og vi øver til gudstjenesten skærtorsdag. Vi planlægger også at afholde vores årlige koncert omkring påsketid. Hver øveaften har en lille kaffepause indlagt, så der også bliver tid til lidt snak på tværs.
Vi håber at se gamle som nye kormedlemmer onsdag den 7. januar 2025 kl. 19.00 i Gierslev Sognegård.
Alle bedes tilmelde sig hos sognepræst Andreas Norbjerg på e-mail: andno@km.dk
Hilsen fra korledere Susanne Lund og Heidi Olsen
AKTIV-gruppen
AKTIV-gruppen mø des igen i efteråret, og der er både fore drag, fortælling om Storm P, julehygge og meget mere på programmet, foruden naturligvis fælles hygge, sang og snak, kaffe og kage.
Alle er hjertelig velkomne.
Vi mødes i Gierslev sognegård, og datoerne fremgår af kalenderen sidst i kirkebladet.
ARRANGEMENTER I DEN KOMMENDE TID
Foredrag i AKTIV-gruppen
med Karen Zubari og Maria Kerkling
ONSDAG DEN 22.OKTOBER KL.14.30
Karen Zubari er digter og Maria Kerkling er sanger og sangskriver. Før kaffen præsenteres publikum for en blanding af Karens digte og Marias sange. Karens digte er ofte finurlige fortællinger med en let humor, og Marias sange kalder sindet til eftertanke. Efter kaffen har Karen og Maria fundet et udpluk af årstidssange, som de holder af, og de fleste skal vi synge som fællessange.
I GIERSLEV SOGNEGÅRD
Alle er hjertelig velkomne.
BUSK-gudstjeneste
SØNDAG DEN 2. NOVEMBER KL. 10.30
I SOLBJERG KIRKE
Kom til en familievenlig gudstjeneste, hvor De grønne pigespejdere fra Solbjerg giver præsten en hjælpende hånd med at gøre det hele ekstra spændende.
Og denne søndag skal det handle om både Halloween og Allehelgens, - det bliver (u)hyggeligt godt, satser vi på.
Alle er hjertelig velkomne.
Festgudstjeneste i forbindelse med genåbning af Ørslev Kirke
SØNDAG DEN 26. OKTOBER KL. 10.30 I ØRSLEV KIRKE
Den gamle kirke, der er i århundreder har ligget på kirkebakken og dannet ramme om livets allerstørste begivenheder, er nu åben igen!
Den har de seneste måneder været lukket pga. en grundig restaurering indvendig, og det hele er blevet så fint, - kom og se, når vi denne søndag holder genåbningsgudstjeneste og slutter af med lidt godt at spise - vi får besøg af en pølsevogn.
Kom og vær med!
Allehelgens mindegudstjeneste
SØNDAG DEN 2. NOVEMBER KL. 19.00
I GIERSLEV KIRKE
En stille gudstjeneste med smuk musik og lystænding, hvor vi mindes årets døde.
Alle er hjertelig velkomne.
Så
syng da
Danmark
- fra lejrbål til fodboldskrål
FOREDRAG MED LASSE SKOVGAARD - ONSDAG DEN 12. NOVEMBER KL. 19.00 I GIERSLEV SOGNEGÅRD
Fællessangen har vind i sejlene i disse år. Vi synger på livet løs - i kor, rundt om bålet, i kirken, og i mange andre sammenhænge. Mennesker har alle dage sunget sammen - med forskellige mål for øje. For at få arbejdet i marken til at glide nemmere, for at styrke nationalfølelsen, for at dyrke et fællesskab. Og fordi vi simpelthen ikke kan lade være!
I foredraget hører vi om de forskellige typer af fællessang, og sammen agerer vi kor, højskoleforsamling, spejderlejr, familiefest og tilskuere til en landskamp. Og vi får rørt både sang- og lattermuskler! Lasse Skovgaard er bl.a. forsker og programleder i Sangens Hus og har de sidste 15 år holdt utallige foredrag om musik og sundhed rundt om i Danmark.
Alle er hjertelig velkomne.
Luciaoptog og adventskoncert
ONSDAG DEN 10. DECEMBER KL. 18.30 I GIERSLEV KIRKE
Det er efterhånden blevet en fast tradition at fejre adventstiden med Luciaoptog og en festlig koncert med koret Silversingers. Vi indbyder i hvert fald igen i år til en smuk og velklingende adventsfejring i lysets og fællesskabets tegn.
Nytårsandagt på årets sidste dag
ONSDAG DEN 31. DECEMBER KL. 15.00 I GIERSLEV KIRKE
Der vil som altid være tale om en kort, men stemningsfuld andagt på årets sidste dag med smukke toner og fællessang samt ord til glæde og eftertanke. Vi slutter af med bobler og kransekage.
Familiegudstjeneste og fastelavnsfejring
SØNDAG DEN 15. FEBRUAR MED START KL. 10.00 I ØRSLEV KIRKE
Alle er hjertelig velkomne - små som store, mennesker som minions eller hvem, der nu har lyst!
TILLYKKE TIL DE DØBTE
Ellen Grøn døbt den 1. juni i Gierslev Kirke
Oliver Thulstrup Larsen døbt den 7. juni i Vester Løve Kirke
Asta Mødekjær Larsen døbt den 9. juni i Ørslev Kirke
Alma Elkjær Rohde Hansen døbt den 21. juni i Solbjerg Kirke
Matheo Petersen døbt den 29. juni i Ørslev Kirke
Mynte Alexandersen Rønn døbt den 27. juli i Solbjerg Kirke
Conrad Mads Broe døbt den 16. august i Solbjerg Kirke
Nora Birch Deleuran døbt den 23. august i Solbjerg Kirke
Ella Mølgaard Krogholt døbt den 30. august i Vester Løve Kirke
Mason James Fries døbt den 30. august i Vester Løve Kirke
Lilian Kathaleya Memita Lasson døbt den 31. august i Vester Løve Kirke
TILLYKKE TIL DE VIEDE
Nicklas og Simone Elkjær Rohde Hansen viet den 21. juni i Solbjerg Kirke
Susanne Jensen og Jeppe Fischer Jensen viet den 28. juni i Ørslev Kirke
Camilla Egsmark Christensen og Anders Borup viet den 5. juli i Ørslev Kirke
Kontaktoplysninger
Sognepræst
Andreas Norbjerg
Ørslev Præstegård
Ørslev Hovedgade 2
4200 Slagelse, tlf. 58 26 70 50
Mail: andno@km.dk
Træffes bedst på hverdage, undtagen mandag, som er fridag.
Graver
Graverfunktionen varetages i hele pastoratet af Sct. Olai Kirkegårdsforvaltning, der kan kontaktes på tlf. 59 51 27 85 eller e-mail: kontor@kalundborgkirkegaard.dk
Sct. Olai Kirkegårdsforvaltning har egen hjemmeside: www.kalundborgkirkegaard.dk
Organist
Birger Andersen, tlf. 20 63 48 11
Kirkesanger i Vester Løve Stillingen er vakant
Kirkesanger i Gierslev
Marianne Andersen, tlf. 61 28 25 12
Kirkesanger i Solbjerg Stillingen er vakant
Kirkesanger i Ørslev
Annette Kaae, tlf. 29 89 96 93
Menighedsrådsformand
Carina Hjort Jensen, e-mail: 7231CAJ@km.dk
SCAN QR KODEN MED DIN SMARTPHONE
Husk, at du altid kan følge med i, hvad der sker og er sket her i sognene på vores hjemmeside: www.1234kirker.dk
Pastoratet har i øvrigt sin egen side på facebooksøg under Gierslev, Ørslev og Solbjerg sogne, og bliv venner med os.
Kirkeværge Ørslev Kirke
Tina Maj-Britt Jensen, tlf. 40 35 63 86
Kirkeværge Solbjerg Kirke
Freddy Kristensen, tlf. 30 27 32 87
Kirkeværge Gierslev Kirke
Henning Nielsen, tlf. 20 29 74 21
Kirkeværge Vester Løve Kirke
Annita Ingrid Jørgensen, tlf. 42 18 24 94
Fælles hjemmeside for Kirkerne: www.1234kirker.dk
KALENDER
for Gierslev, Ørslev og Solbjerg sogne
Gudstjenester
SEPTEMBER
Søndag den 28/9, 15. s. e. trin. Vester Løve Kirke kl. 10.30
OKTOBER
Søndag den 5/10, 16. s. e. trin. Solbjerg Kirke kl. 10.30
Søndag den 12/10, 17. s. e. trin. Vester Løve Kirke kl. 9.00 - Mogens Hagen
Søndag den 19/10, 18. s. e. trin. Gierslev Kirke kl. 9.00 - Mogens Hagen
Torsdag den 23/10 Vester Løve Kirke kl. 19.00
Søndag den 26/10, 19. s. e. trin. Ørslev Kirke kl. 10.30 - Genåbningsgudstj.
NOVEMBER
Søndag den 2/11, Allehelgen Solbjerg Kirke kl. 10.30 - BUSK-gudstjeneste Gierslev Kirke kl. 19.00 - Mindegudstjeneste
Søndag den 9/11, 21. s. e. trin. Vester Løve Kirke kl. 10.30
Søndag den 16/11, 22. s. e. trin. Gierslev Kirke kl. 10.30
Søndag den 23/11, S. s. i kirkeåret Ørslev Kirke kl. 9.00 - Mogens Hagen
Onsdag den 26/11 Ørslev Kirke kl. 19.00
Søndag den 30/11, 1. s. i advent Solbjerg Kirke kl. 10.30
DECEMBER
Søndag den 7/12, 2. s. i advent Vester Løve Kirke kl. 10.30
Søndag den 14/12, 3. s. i advent Gierslev Kirke kl. 9.00 - Mogens Hagen
Søndag den 21/12, 4. s. i advent Ørslev Kirke kl. 10.30
Onsdag den 24/12, Juleaftensdag Vester Løve Kirke kl. 11.00
Solbjerg Kirke kl. 14.00
Gierslev Kirke kl. 15.00
Ørslev Kirke kl. 16.00
Torsdag den 25/12, Juledag Gierslev Kirke kl. 10.30
Fredag den 26/12, 2. Juledag Ørslev Kirke kl. 10.30
Søndag den 28/12, Julesøndag Vester Løve Kirke kl. 10.30
Onsdag den 31/12, Nytårsaften Gierslev Kirke kl. 15.00
JANUAR
Søndag den 4/1, Helligtrekonger Vester Løve Kirke kl. 9.00 - Mogens Hagen
Søndag den 11/1, 1. s. e. h.3.k. Solbjerg Kirke kl. 10.30
Søndag den 18/1, 2. s. e. h.3.k. Vester Løve Kirke kl. 10.30
Torsdag den 22/1
Solbjerg Kirke kl. 19.00
Søndag den 25/1, S. s. e. h.3.k. Ørslev Kirke kl. 10.30
FEBRUAR
Søndag den 1/2, Septuagesima Gierslev Kirke kl. 10.30
Torsdag den 5/2 Vester Løve Kirke kl. 19.00
Søndag den 8/2, Seksagesima Solbjerg Kirke kl. 9.00 - Mogens Hagen
Søndag den 15/2, Fastelavn Ørslev Kirke kl. 10.00 - Familiegudstjeneste
Søndag den 22/2, 1. s. i fasten Solbjerg Kirke kl. 10.30
Torsdag den 26/2 Ørslev Kirke kl. 19.00
Arrangementer
AKTIV-GRUPPEN MØDES
22. oktober kl. 14.30-17.00
i Gierslev Sognegård.
26. november kl. 14.30-17.00 i Gierslev Sognegård.
10. december kl. 14.30-17.00 i Gierslev Sognegård.
SEPTEMBER
Sogneaften om dåben
Tirsdag den 30. september kl. 19.00 i Gierslev Sognegård.
OKTOBER
Foredrag med Karen Zubari og Maria Kerkling
Onsdag den 22. oktober kl.14.30 i Gierslev Sognegård.
NOVEMBER
Foredrag med Lasse Skovgaard: Så syng da Danmark –fra lejrbål til fodboldskrål
Onsdag den 12. november kl. 19.00 i Gierslev Sognegård.
DECEMBER
Luciaoptog og adventskoncert med Silversingers
Onsdag den 10. december kl. 18.30 i Gierslev Kirke.
Alle arrangementer og særlige gudstjenester er beskrevet inde i bladet.
Alle gudstjenester er ved sognepræst Andreas Norbjerg, medmindre andet er nævnt.
Gudstjenestelisten er udarbejdet af menighedsrådet. Der tages forbehold for ændringer.