Dollerup, Ravnstrup og Finderup kirkeblad - Nr. 1 - 2026
KIRKE & SOGN
DOLLERUP FINDERUP RAVNSTRUP HALD EGE
VELLYKKET SOMMERUDFLUGT
Vi havde en dejlig sommerudflugt til Frederiks Kirke, Stordalen og parken ved Hald Hovedgård. Henning Ringgaard Lauridsen fortalte så levende, og vi blev alle klogere på vores danske historie.
Det er mennesker det gælder…
Johannes Møllehave har skrevet en salme om kejser Augustus.
Alle skal skrives i mandtal, Kejseren kræver de skal.
Alle skal skrives på lister, Kejseren kræver et tal. Det er ikke men’sker det gælder, når kejseren tæller.
Han tæller fordi de skal skrives i skat, det er penge det gælder, når kejseren tæller. Derfor vil han have en folketælling af hele verden, hele hans verden.
Englene der imod kommer med glædesbudskab til hele folket. Forskellen på de to budskaber er måden, man ser på mennesker. Er et menneske en person, forskellig fra alle andre mennesker, der bærer Guds billede i sig, eller er mennesket et CPR nummer sorteret og registreret og på plads i systemet? Kejseren ville have mennesker på plads. Når han sagde til, så begyndte de at fare rundt, og når han gav et tegn, så standsede de.
Hver søger frem til sin hjemby, Alle må vandre ved nat.
Alle skal skrives i mandtal, Kejseren kræver sin skat. Det er ikke men’sker det gælder når Kejseren tæller.
Da Gud kom, sad han ikke højt i sit palads. Gud kom ikke med en forordning, befaling eller et lovforslag. Gud kom selv, og gjorde små mennesker til en del af sin store historie. Gud bøjede sit ansigt over os og vi blev set, ikke
som en gruppe, ikke som hedninger eller jøder, ikke som mænd eller kvinder, ikke som barn eller voksen, men som os. Derved fik vi betydning og værdighed som menneske.
Hyrderne var ikke bare hyrder – de var dem man ikke regnede med. De er pludselig Guds sendebud. Kvinder var ikke bare kvinder –upålidelige, halve mennesker. Det blev en kvinde, der bragte Guds søn ind i verden, og siden til påske blev det også kvinder, der forkyndte hans glædelige budskab. Børn var ikke bare børn, dem der skulle til for at forsørge de gamle engang. De var pludselig de vigtigste i Guds rige.
Gud kom som en far, der tager hånd om sine børn. Gud kom på en gang som den største magt og den største magtesløshed.
Josef må gå med Maria, De finder plads i en stald. Alle skal skrives i mandtal. Kejseren elsker kun tal.
Det er ikke men’sker det gælder når kejseren tæller.
Augustus havde magten, og det er der mange andre magthavere der har haft, både før Augustus og siden op igennem tiden – og dog. Der er en guddommelig humorists pointe i fødselsberetningen. Augustus sætter hele verden i bevægelse med sin folketælling, men under den sættes der også andre kræfter i gang, kræfter som han
ikke aner noget om, og som han ikke kan stille noget op imod. Fjernt fra Rom rejser Josef og Maria til Betlehem, fordi Josef er af Davids hus og slægt og derfor skal tælles i Betlehem. Augustus, som troede at han bestemte alt, blev blot brugt til at fremme Guds mål. Augustus og barnet, der blev født i Betlehem, har begge magt, men hvilken magt har de?
Augustus’ magt har vi set skride sammen ikke mindst i vor tid, men den rejser sig fra tid til anden og tiltager sig igen magten. Den magt gør meget ondt, men den har kun en tid. Det skal vi tænke på, hvis vi har svært ved at holde modet oppe i tunge og mørke tider.
Barnets magt kan synes så svag, og dog er det den magt, der virkelig kan besejre verden.
Barnets magt sætter sig igennem i kærlighed. Den tvinger ingen, men har man en gang oplevet kærlighedens magt, bliver man aldrig fri af den igen.
Den nat kom det nye til verden, Et barn der blev født i en stald.
Den nat blev det nye forkyndt os, At Gud kender ikke til tal
For Gud er det men’sker det gælder Mens kejseren tæller.
Lad det også blandt os i denne advent og jul være mennesker der tæller.
Glædelig advent og jul.
Marianne Koch
PRÆSENTATION AF MARIANNE KOCH
Mit navn er Marianne Koch, jeg har været sognepræst i 34 år, først 7 år i Vor Frelsers Kirke Horsens og 27 år som sognepræst i Viborg Domkirke. For to år siden gik jeg på pension.
Det har været 34 vidunderlige år i Guds tjeneste fyldt med store oplevelser og dejlige nærværende daglige gøremål. Hvad har været det vigtigste i min tjeneste – mennesker, at hjælpe i det gode og svære ting i livet. Der kommer et tidspunkt i livet, hvor kræfterne ikke er hvad de før har været, og derfor måtte det slutte, da stillingen ved Viborg Domkirke har mangeartede opgaver.
Det er en stor glæde for mig, at der stadig er brug for mig til at holde gudstjeneste. Nu har jeg fået den glæde at det er hos jer, og jeg glæder mig til at møde menigheden, og til at møde og samarbejde med kirkernes gravere, sangere, organister og jeres præst.
En af de nyere salmer fylder mig altid med ro og glæde:
Gud kendte mig fra moderskød og fulgte mine år, han under mig i dag mit brød og signer mine kår.
Jeg finder ikke tid og sted, hvor han er ikke med.
756, v. 3 – digtet af K.L. Aastrup
Sådan har mit liv været, og det er det, jeg ønsker at videregive i min tjeneste.
Venlig hilsen Marianne Koch
PRÆSENTATION AF ASTRID KARNER
Jeg hedder Astrid Karner Vagnby, og jeg har været sognepræst i Sdr. Rind og Vinkel sogne siden 1. september i år. Sammen med min mand er jeg derfor også lige flyttet fra Viborg, hvor vi kommer fra, til Vinkel præstegård. Udover rollen som sognepræst er jeg også korshærspræst i varmestuen i Viborg. Her kan man finde mig hver onsdag, både nede i varmestuen og sammen med en ungdomsklub på 1. sal – Klub K.
Sammen med Hanne Ellemann Rytter skal jeg varetage konfirmationsforberedelserne og konfirmationen af dette års konfirmander. Jeg glæder mig til at lære de unge mennesker at kende og følge dem på et lille stykke af deres vej i livet. Jeg glæder mig til at møde jer forældre, menighederne i jeres kirker og samarbejdet med kollegaer og frivillige.
Kontakt: Mandag er fast fridag, jeg kan kontaktes på telefon 29 33 64 06 eller mail akv@km.dk
SYNG JULEN IND I RAVNSTRUP
Traditionen tro vil vi atter synge julen ind i Ravnstrup Kirke. Vi vil synge vore elskede julesalmer og sange, og der er, som altid, plads til jeres ønsker.
Vi mødes tirsdag 2. december kl. 19.00, og
efter aftenen i kirken serverer menighedsrådet kaffe, te og klejner i sognehuset.
Vi glæder os til at se jer.
Ravnstrup/Finderup Menighedsråd
SYNG JULEN IND I DOLLERUP
Vi synger julen ind i Dollerup Kirke tirsdag 9. december kl. 19.00. Julen og julesangene har altid stået de fleste mennesker nær – traditionen tro gør vi det igen i fællesskab i den smukke og hyggelige kirke i Dollerup Bakker.
Kom til en hyggelig aftenstund, hvor der vil være kaffe og julegodter efter vi har sunget af karsken bælg. Glæd dig til en aften fyldt med varme, stemning og de elskede julesange.
Dollerup Menighedsråd og organist, kirkesanger og præst
JULEKONCERT I FINDERUP KIRKE
Torsdag 11. december kl. 19.00
Kom og syng med og få julelys i øjnene. Operasanger og organist
Anders og Henriette L. Hald med familien synger julen ind med kendte julesange og salmer fra Danmark og Europa. Glæd dig bl.a. til kendte europæiske julesange som Stille Nacht, Julenat og Nu tændes tusind julelys.
Jo Der er noget i luften, når Wagnertenor Anders sammen med sine døtre Leonore og Gabriella og organisterne Henriette og Søren gennem sang, ord og toner udstråler den ægte julestemning. Lyt til krystalklare toner om barnet i krybben. En stemningsfuld koncert hvor budskabet klinger lige ind i hjertet, når En stjerne skinner i nat. Koncertdeltagerne bliver også en del af fællessalmer og levende lys.
Anders Hald har sunget på operahuse i både Danmark og Tyskland og er bl.a. kendt fra rollen som Samson og roller i Tryllefløjten og adskillige andre operaer
Igennem sang, ord og toner formidles den klassiske genre på en festlig og folkelig måde, hvor operasanger
Anders Halds kraftfulde tenor fylder kirkens rum i samklang med hans børns unge stemmer. Familien fører sikkert de tilhørende gennem en musikalsk rejse på en smuk, rørende og vedkommende måde, og lader kirken være mødestedet for flere generationer. Alle kan gå opløftet hjem med hjertet fyldt af glade toner
Glæd jer til en julerejse gennem vinterlandskabet med kendte og elskede danske og internationale julesange og salmer. Der fortælles om traditionerne ind under jul, og vi rejser med sang, ord og toner gennem Danmark og Tyskland og ind i hjertet af Østrig.
I koncerten indgår tre fællessalmer, så vi alle kan synge julen ind sammen. Oplev Finderup Kirke stråle af levende lys og toner fra julens smukkeste og elskede værker. Lyt til krystalklare toner krydret med under og overstemmer om barnet i krybben.
Gratis entré.
Vel mødt – Ravnstrup-Finderup Sognes Menighedsråd Der serveres rødvin og klejner
Familien Hald
NOVEMBER
2. november Allehelgensdag Hald Ege 9.00
Præst: Trine Kofoed.
6. november Torsdag Ravnstrup Sognehus 14.00 Sognecafé – se omtale.
9. november 21. s. e. trinitatis Allehelgensdag
Dollerup Hald Ege 9.30 11.00
16. november 22. s. e. trinitatis Ravnstrup Finderup 9.30 11.00
23. november Sidste s. i kirkeåret Dollerup Hald Ege 9.30 11.00
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
Præst: Marianne Koch.
26. november Onsdag Hald Ege 19.00 Julekoncert – se omtale.
30. november 1. s. i advent Ravnstrup
DECEMBER
KALENDER NOVEMBER
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
2. december Tirsdag Ravnstrup 19.00 Syng julen ind – se omtale.
4. december Torsdag Hald Ege Kirke 14.00 Idé og udvikling. Præst: Hanne Ellemann Rytter.
7. december 2. s. i advent Hald Ege Dollerup 9.30 11.00
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
9. december Tirsdag Dollerup 19.00 Syng julen ind – se omtale. Organist, kirkesanger og præst.
11. december Torsdag Finderup 19.00 Julekoncert med Anders og Henriette Hald – se omtale.
14. december 3. s. i advent, Lucia Ravnstrup Finderup 9.30 11.00
Præst: Marianne Koch.
18. december Torsdag Hald Ege 10.15 Jul for friskolen
19. december Fredag Hald Ege Skoles juleafslutning Hald Ege 8.30 10.30 12.00
21. december 4. s. i advent Dollerup Hald Ege 9.30 11.00
24. december Juleaften Finderup Dollerup Ravnstrup Hald Ege 13.00 13.00 15.00 15.00
25. december Juledag Ravnstrup 10.00
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
Udskolingen. Astrid Karner Vagnby og Hanne Ellemann Rytter. Indskolingen. Hanne Ellemann Rytter. Mellemtrinnet. Hanne Ellemann Rytter.
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
Præst: Marianne Koch.
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
Præst: Marianne Koch.
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
NOVEMBER - MARTS
DECEMBER
26. december 2. juledag Søndermarkskirken 10.00
28. december Julesøndag Hald Ege 10.00
Præst: Thit Kirkeby Hinrup.
Præst: Marianne Koch.
31. december Nytårsaften Ravnstrup 13.00 Præst: Hanne Ellemann Rytter.
JANUAR
4. januar Helligtrekonger Dollerup Hald Ege 9.30 11.00
11. januar 1. s. e. h. 3 k. Ravnstrup Finderup 9.30 11.00
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
Præst: Marianne Koch.
15. januar Ranvstrup Sognehus 14.00 Sognecafé.
18. januar 2. s. e. h. 3 k. Dollerup Hald Ege 9.30 11.00
25. januar Sidste s. e. h. 3 k. Ravnstrup Finderup 9.30 11.00
Præst: Hanne Ellemann Rytter. Menighedsmøde i sognehuset i Hald Ege – se omtale.
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
27. januar Tirsdag Hald Ege 12.00 Nytårsfrokost – se omtale.
FEBRUAR
1. februar Septuagesima Dollerup Hald Ege 9.30 11.00
8. februar Seksagesima Ravnstrup Finderup 9.30 11.00
15. februar Fastelavnssøndag Hald Ege Dollerup 9.30 11.00
22. februar 1. s. i fasten Ravnstrup Finderup 9.30 11.00
Præst: Marianne Koch.
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
Præst: Marianne Koch.
26. februar Ranvstrup Sognehus 14.00 Sognecafé.
MARTS
1. marts 2. s. i fasten Dollerup Hald Ege 9.30 11.00
Præst: Hanne Ellemann Rytter.
26. marts Ranvstrup Sognehus 14.00 Sognecafé.
KIRKEBIL Det er muligt at komme i kirke med kirkebil – kontakt præsten hvis du har brug for det på
KIRKEKAFFE Der er kirkekaffe efter hver den sidste gudstjeneste.
MENIGHEDSMØDE
Søndag 18. januar afholder Dollerup Menighedsråd menighedsmøde i Sognehuset efter gudstjenesten i Hald Ege Kirke. Rådet vil redegøre for regnskabet og det kommende budget. Der vil også blive fortalt om arbejdet det forløbne år og om planerne for det kom
mende. Der vil være lidt godt til ganen, så kom og få en snak med os om menighedsrådsarbejdet, måske har du et spørgsmål eller et ønske, du vil dele med os.
Kirsten Odgaard Dollerup Menighedsråd
HUSK! HUSK! HUSK!
ÅRETS JULEKONCERT
I HALD EGE KIRKE
Onsdag 26. november kl. 19.00-20.30
Vi minder om, at der jo afholdes julekoncert i Hald Ege Kirke med trioen »Den Gamle Sangskat«. Koncerten er annonceret i kirkeblad nr. 4 og på pastoratets hjemmeside. Billetprisen er 150 kr., som bestilles og indbetales på mobilpay nr. 22 53 13 54, mrk. Julekoncert. Eller mail til: lisbeth.hesselberg@outlook.com eller tlf. 21 4471 54.
ET PAR JULESALMERS HISTORIE
I Danmark har vi rigtig mange skønne julesalmer og sange, og vi har hver vores favoritter. Bag mange af disse er der historier om deres oprindelse, nogle mere sandfærdige end andre, det kommer jeg ind på lidt senere. Melodierne til disse tekster er jo også værd at dvæle ved, også disse har jo en historie.
En af de mest kendte julesalmer er »Glade jul, dejlige jul«, den er udbredt over store dele af verden. Hos os er teksten skrevet af B. S. Ingemann i 1850 og 1852 og har nummer 120 i salmebogen. Melodien er skrevet af Franz Gruber i 1818. Salmens tilblivelse er en fantastisk historie, måske er den ikke helt sand, men nu får I den alligevel, i den version, jeg kender. Egentlig var salmen slet ikke dansk, den var tysk og hed »Stille Nacht, Heilige Nacht«. Salmen er digtet af en mand, der hed Joseph Mohr. Han var hjælpepræst ved Sct. Nikolauskirken i Oberndorf.
Salmen havde ikke nogen melodi, men den 24. december 1818 fik den en på en lidt usædvanlig måde. Da organisten skulle øve, ville orglet ikke spille. Det viste sig, at en mus havde gnavet i orglets ædlere dele, og en midnatsmesse uden musik, det var ikke så godt. Kirken havde et børnekor og to guitarer, så nu måtte organisten i en fart skrive en melodi til hjælpepræstens tekst, så de i det mindste kunne optræde med et enkelt musikalsk indslag. Siden blev denne lille sang en af de bedste kendte i verden, da den er oversat til rigtig mange sprog.
En anden salme, som jeg tror alle kender er »Det kimer nu til julefest«, til den knytter der sig også en historie.
Salmen er oprindeligt skrevet af Martin Luther i 1535 og gendigtet af N. F. S. Grundtvig i 1817 og bearbejdet 1852. Den har nummer 94 i salmebogen. Melodien er skrevet af Carl Christian Nicolaj Balle i 1850. Han var præst i Vesterbølle i Vesthimmerland.
Pastor Balle var født i København i 1805, han blev student i Horsens 20 år senere, og efter at have taget teologisk kandidateksamen i hovestaden og arbejdet som lærer, fik han sit første embede i Thyregodlund Sogn, hvor Grundtvig havde boet i sine unge år. Han var en meget foretagsom mand og komponerede flere andre melodier bl.a. til Bror
Die Stille Nacht Kapelle Oberndorf, Salzburgerland.
sons »I denne søde juletid«. Som komponist var han amatør, men en meget dygtig amatør. Da han fik idéen til melodien til »Det kimer nu til julefest«, siges det, at han fik inspiration fra den gamle klokke i Vesterbølle, fordi den ikke rigtig havde klang, men nærmere en kimen. Balles melodi er jævn, folkelig og usentimental. Det særlige ved melodien er, at den næsten hele vejen holder sig inden for et snævert toneområde, indtil den i næstsidste takt springer op på en høj tone, som skulle være inspireret af den gamle klokkes lyd. Da kirken fik en ny klokke, fik den teksten: Det kimer for den høje gæst.
Med disse to små historier om et par af vore elskede julesalmer, vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul og et velsignet nytår.
Bente Winther
Hver fredag i Hald Ege Sognehus fra kl. 9.30
Babysalmesang hver fredag kl. 9.30. Opstart fredag 9. januar.
Musik, motorik, sang og nærvær er nøgleordene for samværet mellem dig og din baby. Der er rig mulighed for at møde andre mødre/fædre på barsel fra lokalområdet. Der er efterfølgende hygge over kaffen.
Idrætscenter tilbyder vi den ideelle ramme stor som lille, og med mulighed hallerne. Med en hyggelig atmosfære vores lyse og indbydende lokaler kan begivenhed, du drømmer om til fx barnedåb, mindestund, fødselsdag og bryllup. høre nærmere på info@heic.dk selskabslokaler, køkken og hal, eller læs på heic.dk.
Laila Trier
– så ring på 29 33 62 98 for at få en aftale.
VELKOMMEN I RAVNSTRUP SOGNEHUS
Ravnstrup Menighedsråd vil gerne fortsætte vort hyggelige arrangement i vort sognehus i vinter og forår 2026. Det drejer sig om sognecaféen. Alle er hjertelig velkomne. (Sognehuset er det lille hus ved siden af kirken).
SOGNECAFÉ
Er primært med henblik på samvær. Man kunne f.eks. spille brætspil, høre en historie eller tage sit håndarbejde med.
Sognecaféen er følgende datoer kl. 14.00-16.00: 15. januar, 26. februar og 26. marts.