Page 1

KIRKEN iAKTION ÅRSBERETNING 2013

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

1


INDHOLD

3 Forord 4 Beretning fra stiftsrådet 6 Kirkelig undervisning for voksne 8 Kirken i aktion 16 Kirkelig Initiativpris 2013 17 Bøn om vækst på Lolland-Falster 18 Lys og mørke i det musikalske univers 19 Dåben 20 Nadver 22 Vielse 24 Begravelse 26 Af- og tilgang af stiftets præster 27 Valg til provstiudvalg og stiftsråd

2

Redaktion: Biskop Steen Skovsgaard (ansvarshavende redaktør), Stiftsrådsformand Bent Normann Olsen, Stiftskontorchef Helle Samson, kontorfuldmægtig Marianne Schwartz, bispesekretær Tanja B. Sørensen.

Lolland-Falsters Stift, Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F. Tlf.: 54 85 02 11 /mail: lfstift@km.dk www.flstift.dk

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S

ISBN: 87-91376-51-1

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

Oplag: 1400 stk.


KIRKEN I AKTION Denne årsberetning fra Lolland-Falsters Stift har vi kaldt for: Kirken i aktion. Forsidebilledet er fra friluftsgudstjenesten i Rewentlovsparken juni 2013, hvor sognepræst Pia Pape skænker vinen op ved altergangen for to piger. Det er et godt eksempel på kirken i aktion. Men der er mange andre, sådan som det fremgår af de følgende sider. Der er beretning og orienteringer fra stiftsrådsformand og biskop, og der er et par sider, som i ord og billeder viser kirken i mange farver. Men fremfor alt er fortæller årsberetningen også om, hvad der skal ske, og hvilke planer der er for det kommende år i Lolland-Falsters Stift.

KIRKENS AKTIONSRADIUS

Når man taler om kirken i aktion, så kan man også tale om en aktionsradius. Og for kirken er den meget stor. Den rækker længere ud end kirkens mure og kirkegårdsdiget, for kirken er for hele sognet, ja for hele verden. Jesus sendte sine disciple ud i verden med ordene om, at de skulle gøre alle folkeslagene til hans disciple. Alle skal med andre ord høre om og møde budskabet om Guds kærlighed til verden. Det sker på mange forskellige måder, ved mange forskellige ”aktioner”, ved dåben, ved gudstjenesterne, i fællesskabet - og det sker i undervisningen.

»IDET I LÆRER DEM«

Ved udsendelsen af disciplene siger Jesus også: »Idet I lærer dem«. Undervisning i kristendommen er altså en vigtig opgave for kirken. Tro er ikke bare følelser, det er også viden. Det er vigtigt at vide noget om troen, og at få mulighed for sammen med andre at tænke på og give udtryk for, hvad man tror på, og hvad det med Gud og os i grunden går ud på. Det er et område, som vi her i stiftet vil tage op i det kommende år. Vi har nemlig valgt at sætte fokus på den kirkelige undervisning i de kommende 2-3 år, og det skal blive spændende at se nye ideer og initiativer blomstre rundt om i sognene. Der vil under alle omstændigheder blive lagt op til, at præster og menigheder bliver inspireret til at gå i gang med – evt. i fællesskab med andre - at løfte denne vigtige opgave.

KIRKELIGE HANDLINGER

Endelig har vi bedt fire præster om at skrive en kort artikel til årsberetningen om henholdsvis: Vielse, begravelse, dåb og nadver. Det er de traditionelle kirkelige handlinger, hvor man for alvor kan tale om kirken i aktion. I disse handlinger viser kirken sin store folkelige berettigelse og møder her den allerstørste opbakning og forståelse. Kirken i aktion. Til trøst og til glæde for alle! God læselyst På redaktionens vegne Steen Skovsgaard

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

3


BERETNING fra Stiftsrådet Men hvad har Stiftsrådet lavet i disse 4 år? Beslutningerne tages naturligvis i møder, hvor der har været afholdt 15 i perioden. Dertil skal lægges udvalgsmøder og deltagelse i diverse invitationer. Perioden er blevet brugt til at vurdere, hvilken udvalgsstruktur der er mest effektiv for at få mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed. Stiftsrådet vælger: 1. Mellemkirkeligt udvalg 2. Strukturudvalg 3. Innovationsudvalg 4. Stiftsdagsudvalg. Af stiftsrådsformand Bent Normann Olsen Perioden for Stiftsrådets arbejde er ved at løbe ud. Der skal være nyvalg til efteråret, og et nyt stiftsråd kan træde til. Derfor vil beretningen denne gang være en status over de vigtigste opgaver, der er blevet behandlet og løst. Det økonomiske grundlag for vores arbejde er det bindende stiftsbidrag, der har været nogenlunde konstant de sidste år. Der vil dog ske en justering i 2014 begrundet i en større indsats på undervisningsområdet. Procentuelt ligger vi relativ lavt, men målt på forbrug pr. medlem af folkekirken, ligger vi over gennemsnittet. Vi er derfor helt bevidste om, at hver gang vi forhøjer bidraget, formindskes forbrugsmulighederne for menighedsrådene i stiftet.

4

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

Herudover vælger biskoppen sine rådgivende udvalg. Det har været til overvejelse, om stiftet skulle være med i rækken af Danske Kirkedage, som afholdes hvert 3. år. Konklusionen er blevet, at vi hverken har økonomi eller frivillige i et antal, der kan måles med de netop afholdte dage i Aalborg i maj måned. Det er dog ikke udelukket, at vi kan lave en mindre udgave af kirkedage i mellemperioden, hvis finansieringen kan findes. Stiftsrådet står bag etableringen af en kirkerute på Nordøstfalster, der skal fungere som en sløjfe til »Munkeruten«, der går over Stubbekøbing. QR-koder ved kirkerne skal fortælle om kirkens historie, og vejkort vil vise placeringer af indkøbsmuligheder, overnatninger, historiske markeringer mv. En manual til efterfølgelse vil være tilgængelig, så andre kan


arbejde videre med tilsvarende eksempler på gang- og cykelruter i tilknytning til vore kirker. Her er en udfordring til menighedsrådene om at samarbejde for at få endnu flere til at interessere sig for livet på landet. Ruten åbnes med en markering i september måned i år. Stiftsrådets »mange« penge fordeles til store og små projekter, der har relevans for livet i stiftet. Eksempler på tildelinger er: a) Film om stiftet er udsendt som tillæg til stiftsbogen. b) På sporet af Jesus og konfirmandevent c) Fyld Danmarks kirker d) Argentinadag til støtte for danske menigheder i Argentina e) Teologistuderende i præstepraktik f) D. G. Monrad mindet g) Opsparing til Luther-jubilæum, blot for at nævne nogle aktiviteter, der har været til behandling i rådet. Når det bindende stiftsbidrag hæves i 2014 er det også begrundet i, at der er behov for en styrkelse af kommunikationen, hvilket forudsætter flere timer til en medarbejder for at påtage sig dette arbejde. Rent praktisk er det et samarbejde mellem Stiftsrådet og stiftsadministrationen for at styrke området.

Stiftsrådet har ydet støtte til udskrivelse af en prisopgave på 15.000,00 kr. til undersøgelse af, hvad folkekirkemedlemmer i LollandFalsters Stift tænker og mener om folkekirken i stiftet, hvad der er deres ønsker, behov og forventninger. Prisopgaven udskrives i samarbejde med Københavns Universitets Teologiske Fakultet. Der er nedsat et bedømmelsesudvalg, der vurderer bidragene. Der arbejdes målrettet på en styrkelse af børne- og voksenundervisning i de kommende år. Selv om der overalt i stiftet gøres en fin indsats for at undervise i kirkelige spørgsmål, så vil rådet støtte en udbygning af dette område. Rundt i stiftet tages der mange forskellige initiativer for at aktualisere, levendegøre eller fremme kirkelige interesser, derfor blev det besluttet at indstifte »Lolland-Falsters Stifts Kirkelige Initiativpris«, som er omtalt på side 16. Biskoppens temahæfte: »Hvad mener I?« har været en stor succes, både i stiftet og i resten af Danmark. Det er hæftet, som menighedsrådene har savnet som inspiration til at diskutere »liv og vækst« i sognet. Stiftsrådet har løst mange opgaver ud fra de ressourcer, der har været til rådighed, men der er nye udfordringer til et nyvalgt Stiftsråd, der tiltræder med det nye kirkeårs begyndelse. Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

5


KIRKELIG UNDERVISNING i Lolland-Falsters Stift

NYT FOKUSOMRÅDE Stiftsrådet har besluttet, at undervisning i den kristne tro skal være fokusområde for de kommende to år. Det er noget forholdsvist nyt på den måde at koncentrere indsatsen til et bestemt område. Selvom vi tidligere har haft fokus på gudstjenester og diakoni, så har det ikke været helt så klart defineret og målrettet, som det vi nu forsøger med undervisning. Det betyder vel at mærke ikke, at alt andet så bliver ligegyldigt eller lades ude af syne. Det er heller ikke udtryk for, at biskop og stiftsråd ønsker at topstyre de kirkelige aktiviteter; men det er et forsøg på at se, om vi ved at samle kræfterne og opmærksomheden og koncentrere indsatsen og samarbejdet omkring et bestemt kirkeligt område, kan inspirere til nye initiativer og styrke samarbejdet præster og sogne imellem. Undervisningen i den kristne tro for voksne er et efterspurgt område. Der er mange, som giver udtryk for, at de gerne vil lære mere om den kristne tro, ligesom præster og menighedsråd efterlyser inspiration. Endelig er der også dem, som kan se en fordel i at samarbejde om denne vigtige opgave. Det er alt det, som fokusområdet forhåbentlig kan være med til at udvikle. Der er nedsat en styregruppe, som består af 6

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

følgende medlemmer: biskop Steen Skovsgaard, provst Anne Birgitte Villadsen, sognepræst Hanne Lundsgaard, sognepræst Kasper Høyer, menighedsrådsformand og stiftsrådsrepræsentant Knud Brusgaard, menighedsrådsformand Susan Rasmussen, sognepræst Susanne Oxholm Bay Rasmussen, og Marianne Schwartz er sekretær. Styregruppen har dermed repræsentation fra menighedsrådene, stiftsrådet, provstierne, præsterne, provsterne, Religionspædagogisk Udvalg og Folkekirkens Skoletjeneste. Kirkelig undervisning vil derfor være et tema, som vi kommer til at berøre i mange forskellige sammenhænge.

STIFTSPRÆSTESTÆVNE Allerførst vil det ske på det årlige stiftspræstestævne. Her samles alle stiftets præster til et to-dages møde den 21. – 22. august 2013 i Maribo. Stævnet har fået overskriften: ”Idet I lærer dem”, og der vil blive sat fokus på dåb, dåbsoplæring af voksne m.v.

STIFTSDAG FOR MENIGHEDSRÅDENE Den 9. november 2013 arrangeres der stiftsdag for menighedsrådene. Her vil der være foredrag og workshops under temaet: ”Hvad skal man fortælle folk om kristendom, og


FOR VOKSNE hvordan skal man gøre det?”. Lektor Hans Ravn Iversen vil lægge op til samtale om kristendomsformidling, og lektor Erling Andersen vil lægge op til samtale om og evaluering af arbejdshæftet: ”Hvad mener I?”. Det var et hæfte som biskop Steen Skovsgaard udsendte ved juletid sidste år til stiftets menighedsråd.

og facitlister, men en mulighed for at gå på opdagelse i vores egne og andres billeder og forståelse af troen. Deltagerne vælger sig selv ind på de emner, der interesserer dem mest, og udforsker i fællesskab, hvordan vi ser og forstår nogle af de store spørgsmål i kristendommen, såsom: Hvem er Gud? Hvad er et menneske? Hvad er kirkens opgave?

Styregruppen håber, at disse arrangementer vil give inspiration til, at der dannes nogle netværk, som kan være med til at styrke den FÆLLES KIRKEDAG 2014 kirkelige undervisning lokalt. Der afholdes en fælles kirkedag onsdag den 2. april 2014 med påsken som fokus. Sognene HVAD TROR VI PÅ? og uddannelsesinstitutionerne vil modtage tilbud om at deltage og være med i forbereDen 18. september 2014 afholdes et debatmødelserne til kirkedagen. Der er planer om de om den kristne tro i Sognets Hus kl. 19.00kunstudstillinger, madprøver og nye hånd21.45. I første omgang er det for menighedsværksarbejder, der alle har som tema at forrådsmedlemmer; men hvis der er plads vil tælle om påsken – ligesom der vil blive udder også være mulighed for, at andre interesarbejdet et påskemagasin, der fortæller om, serede kan deltage. Der indledes med en kort hvorfor vi fejrer påske, påskedagenes betydgudstjeneste i Maribo Domkirke v. biskop ning m.v. Derudover arbejdes der på at kunne Steen Skovsgaard, og derefter lægges der op tilbyde studiekredse og andre arrangementer til debat i sognets hus om spørgsmålet: Hvad i de lokale kirker og sogne op til den 2. april. tror vi på? Formålet med aftenen er at give Dagen afsluttes med en rockgudstjeneste i deltagerne mulighed for at reflektere over syv Maribo Domkirke med deltagelse af sognestore trosspørgsmål – efter eget valg – og vi præst Per Vibskov og U2 pop-gruppen: Die håber at kunne samle essensen af samtalerne Herren. til inspiration for et kommende studiemateFå opdateringer på facebook/Fælles Kirkedag riale om, hvad vi tror på. 2014, facebook/Die Herren i Maribo DomDette bliver altså ikke en aften med foredrag kirke eller følg med på www.lfstift.dk

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

7


KIRKENi AKTION

Kommende udfordringer for Lolland-Falsters Stift Af biskop Steen Skovsgaard

KOMISK ELLER ALVORLIG STYRING AF FOLKEKIRKEN Vi befinder vi os midt i en vigtig strukturdebat for folkekirkens fremtidige styrelse. Der er udarbejdet et debatoplæg fra ”Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken”, ligesom der afholdes orienterings- og debatmøder rundt om i landet. Her i stiftet blev der afholdt et velbesøgt debatmøde den 6. juni, hvor mange spørgsmål blev vendt. Debatoplægget kan læses i sin fulde længde på stiftets hjemmeside, og et hovedspørgsmål er oprettelse af et evt. folkekirkeråd, og om det bedre vil være i stand til at løse fremtidens udfordringer for folkekirken? I skrivende stund har jeg ikke skrevet mit høringssvar, og jeg er da heller ikke færdig med at overveje de mange modeller og muligheder. Men jeg vil da gerne afsløre, at jeg står tøvende overfor forslaget om oprettelse af et folkekirkeråd, noget mere tøvende end min navnkundige forgænger biskop D.G.Monrad, hvem jeg ellers er enig om mangt og meget. Monrad arbejdede ihærdigt i flere år på at få indført en synode for folkekirken. For, som han skriver et sted: ”det får et næsten komisk anstrøg, når vi ser en bekendelsesløs rigsdag med et alvorligt ansigt træde op som synode.” 8

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

Og det kan han jo have ret i. Omvendt kan man spørge, om det komiske ved den nuværende ordning ikke kan være at foretrække fremfor et folkekirkeråds alvorlige ansigt. Jeg er i hvert fald ikke overbevist om, at et sådant folkekirkeråd bedre vil kunne sikre folkekirkens bredde end den nuværende ordning kan. Nu kan vi jo skælde ud på politikerne, når de f.eks. indfører et ritual for vielse af homoseksuelle, og vi kan alligevel blive sammen med vore mange forskellige holdninger; men spørgsmålet er, om vi fortsat ville kunne det, hvis det var et folkekirkeråd, som besluttede det? Eller tør vi omvendt tro, at et folkekirkeråd ville vise større skønsomhed og omtanke? Vi befinder os som nævnt midt i debatten, og der bliver luftet mange meninger og holdninger. Domprovst fra Odense, Henrik Wigh-Poulsen, forudså i et indlæg i Dansk Kirketidende, at der nok ikke sker andet, end at der bliver foretaget nogle mindre justeringer af kirkeordningen, med det resultat, at: ”Folkekirken skumpler videre med al den indforståethed, skønsomhed, inkonsekvens, anarki, magtdeling, sædvane og fætter-kusinefest, men altså med det bette råd som figenblad. Og det er jeg for min part såmænd udmærket tilfreds med.” Og sådan har jeg det faktisk også. Jeg tror


I en levende menighed er der gudstjenester, undervisning i kristendom og diakoni (socialt hjælpearbejde). Og så er kirken i sit inderste væsen i mission. Den er i alle sine aktiviteter kaldet til at gå ud med det glædelige budskab om Jesus Kristus.

nok, at jeg foretrækker den komiske og indimellem anarkistiske og umulige styring af folkekirken, fremfor et evt. folkekirkeråds alvorlige ansigt.

PEJLEMÆRKER FOR FOLKEKIRKEN

I oplægget til en ny og mere moderne styringsstruktur for folkekirken opregnes 6 pejlemærker for folkekirken. 1. Nært forhold mellem staten og folkekirken 2. Folkekirkens tilstedeværelse overalt. 3. Præstens uafhængighed. 4. Rummelighed og frihed. 5. 2200 menigheder – én folkekirke. 6. Demokratisk legitimitet Det er godt med sådanne pejlemærker at styre efter, så man hele tiden ved hvor man er, og så man bedre kan holde kursen. Som et pejlemærke for folkekirken i Lolland-Falsters Stift har vi sat overskriften: ”Levende menigheder”. Det er det, som vi på forskellig måde arbejder på og styrer ef-

Projektet skal komme med forslag til, hvordan folkekirken kan blive endnu bedre til at være kirke sammen med de mennesker, der bor på landet i dagens Danmark.

ter. I en levende menighed er der gudstjenester, undervisning i kristendom samt diakoni (socialt hjælpearbejde). Og så er kirken fremfor alt i mission. Det betyder, at den i alle sine aktiviteter er kaldet til at gå ud med det glædelige budskab om Jesus Kristus. Som udfordringer for det kommende år kan nævnes:

KIRKEN PÅ LANDET - FOKUS PÅ DE SÆRLIGE UDFORDRINGER

Herfra stiftet tog vi for et par år siden initiativ til at sætte fokus på de særlige udfordringer, som det er at være kirke på landet. Det er blevet til et samarbejdsprojekt: »Kirken på Landet« mellem Lolland-Falster Stift, Grundtvigsk Forum og Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Projektet skal komme med forslag til, hvordan folkekirken kan blive endnu bedre til at være kirke sammen med de mennesker, der bor på landet i dagens Danmark. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som herfra stiftet er repræsenteret ved provst emer. Holger Villadsen, sognepræst Christina Rygaard Kristiansen og menighedsrådsmedlem Mogens Hess. De er i færd med at arrangere en konference i marts 2014 for særligt indbudte. Samtidig vil der i samarbejde med Aarhus Universitet blive gennemført nogle undersøgelser af folkekirkens funktion og betydning i små landsogne. Endvidere vil der blive etableret et netværk om at være kirke på landet. Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

9


REFUGIET LOLLAND-FALSTER - FOLKEKIRKELIGE ERHVERVSRETRÆTER Også her er der udfordringer i det kommende år. Sognepræst Mette Marie Trankjær er blevet formand for bestyrelsen for refugiet, som i det forløbne år har gennemført en række retræter for erhvervsledere. Det er et spændende arbejde og et nyt og anderledes område for folkekirken at bevæge sig ind på. Vi kan glæde os over, at tilbuddet om disse retræter bliver godt modtaget, og disse retræter vil fortsat blive tilbudt og udviklet på Maribo Kloster. Flere oplysninger kan findes på www.refugietlollandfalster.dk.

KLOSTERRUTEN - PILGRIMS- OG VANDRERUTE Sognepræst Elizabeth Knox-Seith, KappelLangø-Vestenskov-Arninge pastorat, har fået tillagt en 25 % forpligtelse som retræte- og pilgrimspræst. Denne arbejdsopgave er et forsøg på at gå nye veje. Også helt konkret! For én af hendes opgaver vil være at udarbejde et nyt afsnit af den såkaldte ”Klosterrute”, som er en pilgrims- og turistvandrerute, der bevæger sig gennem hele Danmark. Ruten er skabt med henblik på at gøre både turister og pilgrimme kendte med de kulturelle og kirkelige ”skatte”, som ligger i det danske landskab, og som man

10

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

kan opdage, hvis man bevæger sig ud i det. Lolland-Falster er som bekendt rig på kirker og historiske ”guldæg”, og gennem Klosterruten kan vi hjælpe besøgende med at gå på opdagelse i vort område. Udarbejdelsen af Klosterruten vil ske i samarbejde med mange lokale aktører, herunder naturligvis de lokale kirker.

PRISOPGAVE OM MØDET MED FOLKEKIRKEN Stiftsrådet har udskrevet en prisopgave, som skal have fokus på den kirkelige undervisning. Der ønskes beskrevet, som det hedder i formuleringen: ”..om og i givet fald hvordan den kirkelige undervisning, herunder oplevelsen af mødet med kirken, kan komme i positivt samspil med livet og erfaringsverdenen blandt folkekirkens medlemmer i stiftet”. Vi regner med, at der bliver fokusinterviews med mennesker fra otte sogne i stiftet, og opgaven vil blive udskrevet umiddelbart efter sommerferien.

FOLKEKIRKEN OG FRIVILLIGT ARBEJDE Rasmus Birch, som er sociologistuderende, har tidligere lavet en specialeopgave om vores kirkegangsstatistik, som var en stor hjælp for at få et overblik og klarhed over nogle konklusioner m.h.t. kirkegangen. Han er i gang med at forberede en lidt større afhandling om forholdet mellem religion og

Foto: Gitte Volsmann


frivilligt arbejde, og her har han valgt at tage udgangspunkt i Lolland-Falsters Stift. Mens vi venter på, at folkekirken får et studie- og videnscenter, er det godt at kunne indgå sådanne samarbejder med uddannelsesinstitutionerne og unge studerende.

BISKOPPENS VISITATSER Når biskoppen kommer på et anmeldt besøg i sognet kaldes det for en visitats. På en sådan visitats kan præst og menighedsråd få lejlighed til at gennemtænke og drøfte kirkens lokale udfordringer med biskoppen, ligesom biskoppen forhåbentlig kan være med til at inspirere og opmuntre både præst og menighed til det fortsatte kirkelige arbejde. I efteråret 2013 indledes en ny visitatsrunde, som betyder, at biskoppen - sammen med den stedlige provst - indenfor de næste 4-5 år vil besøge alle stiftets pastorater. Visitatsen vil finde sted om søndagen, og der indledes med højmesse, hvor præsten prædiker, og biskoppen slutter gudstjenesten af med en visitatstale. Derefter mødes præst og menighedsråd for sammen med provst og biskop at drøfte pastoratets anliggender og de tanker og spørgsmål, som måtte være aktuelle i de enkelte pastorater. Datoerne for visitatserne vil fremgå af dagspresse, kirkebladene og www.lfstift.dk.

Pinsegudstjeneste

KIRKETÆLLING Vi fortsætter med kirketællingerne her i Lolland-Falsters Stift, og der er nu udarbejdet et nyt indberetningssystem. Det betyder, at det er lettere at indberette, samtidig med at sognene nu bedre kan se og arbejde med tallene. Der er nu også mulighed for at indberette kirkelige handlinger; men vi har fortsat i høj grad fokus på messefaldene. Provst, præst og menighedsråd arbejder ihærdigt på at mindske antallet af aflyste gudstjenester. Og vi kan da også glæde os over, at kurven for aflyste gudstjenester ser ud til at være knækket.

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

11


UD UNDER ÅBEN HIMMEL! OM VIELSER I DET FRI Der har i de senere år været lagt et stigende pres på præster om at foretage vielser i det fri. Måske kan man se det som et resultat af, at friluftsgudstjenester er blevet så populære rundt om i landet. Man vil gerne ud under åben himmel! Hidtil har der været en aftale mellem biskopperne om ikke at tillade vielser i det fri; men efter mange overvejelser og drøftelser – også med præsterne – er biskopperne nu blevet enige om at åbne op for muligheden. Selvom de understreger, at kirkerummet fortsat er det naturlige sted for et bryllup i folkekirken, så er de nu indstillet på, i en forsøgsperiode på to år, at imødekomme brudepars ønske om vielse på et sted, de har en særlig tilknytning til. Det forudsættes, at brudeparret og præsten bliver enige om stedet, ligesom det understreges, at præsten har frihed til at nægte at forestå en sådan vielse. Der er mange spørgsmål, som på nuværende tidspunkt ikke helt er afklaret – og der dukker sikkert også spørgsmål op, som ingen har forudset. Derfor er der også tale om en prøveperiode, ligesom både præst og brudepar efterfølgende skal udfylde et evalueringsskema. På den baggrund vil det blive vurderet, hvorvidt reglerne er tilstrækkeligt klare, og om det er en ordning, som bør fortsætte. 12

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift


Biskopperne finder, at kirkerummet fortsat er det naturlige sted for et bryllup i folkekirken, men er indstillet på, i en forsøgsperiode på to år, at imødekomme brudepars ønske om vielse på et sted, de har en særlig tilknytning til, såfremt brudeparret og præsten er enige herom.

FAKTA OM KIRKEGÆNGERSTATISTIK

Pr. 1. januar 2013 var 84,8 % af indbyggerne på Lolland og Falster medlemmer af Folkekirken. Det svarer til 89.005 personer. Kilde: www.kirkestatistik.dk

I 2012 BLEV

• 754 børn døbt • 921 unge mennesker konfirmeret • der foretaget 211 kirkelige vielser og 24 kirkelige velsignelser • der foretaget 1.276 begravelser I perioden fra 1. januar 2011 til midt november 2012, har der været 210.334 besøgende i stiftets 110 kirker. Samtidig er der registreret 7045 gudstjenester. Sociologstuderende Rasmus Birch, Rapport om stiftets kirkegængerstatistik 2012

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

13


KIRKEN HAR SÅ MANGE Børnejulegudstjeneste den 24/12 i Klosterkirken. Kirken var fyldt med forventningsfulde og glade børn og voksne til en kort børnegudstjeneste med salmer, fagter, fortælling og fødselsdagssang for Jesus.

Spaghettigudstjeneste i Lindeskovkirken ved sognepræst Jannie Edelberg Nielsen og sognemedhjælper Erik Christophersen. Her er man ved at gøre klar til én af favoritterne - sangen »Jeg vil synge og hoppe af glæde« - at forkynde det bedste budskab nogensinde kan kun være festligt!

»De Grønne Spillemænd« medvirker ved Møllegudstjenesten i Torkilstrup Sogn den 16. juni 2013.

14

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift


FARVER

I anledning af Den internationale strikkedag søndag den 9. juni blev der holdt »Strikkegudstjeneste« i Sdr. Kirkeby Kirke kl.14.00. Overalt rundt omkring i verden kom strikkeglade mennesker frem i det offentlige rum og viste deres passion for strikkehåndværket. Sognepræst Tom Friis holdt en spændende og nærværende prædiken, som bl.a. handlede om håndarbejdets kunst, mens strikkepindene klirrede lystigt. Billedet viser nogle af de strikkeglade kvinder på vej ud af Sdr. Kirkeby Kirke.

Krybbespil i samarbejde med lærerne på Østofte skole.

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

15


Stiftsrådet har for første gang uddelt en kirkelig initiativpris. Det er stiftets innovationsudvalg, som fik ideen til denne pris, og det er også dette udvalg, som udvælger vinderen. Udover æren og et fornemt diplom består prisen i et smukt og enkelt kors, som overrækkes til vinderen ved det årlige landemode. Prisen skal gå til et særligt godt initiativ, som andre sogne/pastorater kan have glæde af - et hvilket som helst arrangement, møde, gudstjeneste m.v., som er afprøvet med succes i sognet/pastoratet.

PRISUDDELING TIL KONFIRMANDPROJEKT

På Landemodet 2013 overrakte stiftsrådsformand Bent Normann Olsen årets initiativpris til sognepræst Søren Winther Nielsen og hans konfirmandprojekt. Søren Winther Nielsen begyndte i 2010 sammen med et konfirmandhold og deres forældre at bygge en lille trækirke i et hjørne af præstegårdens gårdsplads. Kirkebyggeriet blev fortsat af de efterfølgende konfirmandhold. Et fast led i byggeriet har været, at man begyndte med en andagt, inden man gik i gang med arbejdet. Det fælles arbejde har givet anledning til mange gode samtaler. Projektet har medført en øget interesse for kirken i al almindelighed og konfirmandundervisningen i særdeleshed, såvel hos de kommende konfirmander som hos deres forældre. Trækirken ”indvies” den 22. september af biskop Steen Skovsgaard. Der var i år nomineret fire projekter til den kirkelige initiativpris. De tre øvrige var: 1. Sognepræst Susanne Oxholm Bay Jacobsen, Købelev Vindeby, som var indstillet for et særligt initiativ, hvor hun har tilbudt at hjælpe sognets beboere hjælp til NemID. Det er jo en klassisk opgave for den lokale sognepræst at hjælpe menigheden med at læse og skrive breve – og Susanne Oxholm valgte at tage denne gamle opgave op. 2. Sognepræst Marianne Eilskov Hansen var indstillet for det initiativ, som hun sammen med Rødby og Omegns menighedsplejer har etableret ved oprettelsen af en mini-højskole. Det er et diakonalt arbejde, hvor hun i samarbejde med andre i sognet giver deltagerne mulighed både for undervisning, men også for at skabe et netværk og et fællesskab.

16

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

3. Kordegn Janne Hansen var indstillet til prisen som en anerkendelse af det arbejde, som hun i 10 år har udført ved at lave scrapbøger af artikler fra Folketidende om kirkelivet i Lolland-Falster.


BØN OM VÆKST PÅ LOLLAND-FALSTER I forbindelse med Business Lolland-Falsters slogan ”Mærk nærværet nyd væksten” skrev biskop Steen Skovsgaard denne bøn til brug mellem påske og pinse Vi takker dig Gud for vort sogn og sted, hvor vi har fået lov at leve og virke. Tak for vort område, for Lolland-Falster, for de muligheder, udfordringer og smukke områder, som er en del af vores hverdag. Vi takker og beder for de mennesker, som arbejder ihærdigt på at gøre Lolland-Falster til et endnu smukkere og endnu mere attraktivt sted af være: For vore politikere, vore erhvervsfolk, offentligt ansatte, kunstnere - ja, for alle, som er med til at forme og farve og udvikle vort område. Vi beder om lykke og fremgang for Lolland-Falster, om nærvær og vækst, mod og fantasi, kærlighed og omsorg. Åbn du være øjne og hjerter, så vi ser, hvad der er vores opgave, og hvor der er brug for os. Biskop Steen Skovsgaard

17

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

17


LYS OG MØRKE I DET MUSIKALSKE UNIVERS Mange af Anne Linnets sange handler givetvis om de identitetsspørgsmål, der dukker op livet igennem, men der er mange eksempler på, at kristendommen har sat sit præg og vil blive ved med det i fortolkningerne. Det er ikke nogen hemmelighed, at Anne Linnet indledte et samarbejde med præst og forfatter Johannes Møllehave i 1989, som blev til albummet ”Min sang”. Flere af de sange er blevet til sanghits. Det oplevede vi også da Anne Linnet gæstede Gundslev kirke i foråret for at give koncert i kirken. Vi hørte bl.a. Anne Linnet synge: ”Tusind stykker”, om ”mit hjerte kan gå itu” og flere af de populære sange i Anne Linnets store produktion, som blev mødt med klapsalver fra kirken. Sangen ”Lille Messias” blev valgt fra, da den ikke passede ind til den forårstid, som vi stod midt i, selvom flere af koncertgængerne gerne så, at Anne Linnet sang den. I stedet for fik vi mange andre dejlige sange. Bl.a. fik vi som det sidste nummer i repertoiret, Anne Linnets sang ”Forårsdag”. Alle sang med, så kirkens tag næsten løftede sig. Hvorfor er denne sang blevet så populær? Det er den, fordi de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv kender til tekstens budskab: ”at, alt det vi har grædt igennem livet” – ”det svinder på en forårsdag”. Vi mennesker længes mod lyset igen og igen, især når vi har oplevet at skulle gå igennem mørket ved at stå overfor døden og miste dem vi allermest holdt af. Anne Linnet ved om nogen, hvad det vil sige at miste, og har haft mange tab på samme tid. Indenfor samme år, 1979, da hun var 26 år gammel, mistede hun både sit ægteskab, sin far og har haft flere andre tab. I forbindelse med udgivelsen af sin bog ”Testamentet” sidste år, fortæller Anne Linnet bl.a. til Kristeligt Dagblad, hvordan hendes kunstneriske evner bruges i en musikalsk og mental proces. Hun bevæger sig i et musikalsk univers, for at ”hele sig selv efter brud, smerte, sorg og savn”. I bogen skriver Anne Linnet efter sin elskede far kirurg Peder LinnetJepsens død i 1979, at ”Lille Peder er vendt hjem”. Hvad Anne Linnet helt præcist tænker om ”det at vende hjem” ved vi ikke. Men vi ved, at Anne Linnet

18

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

tit har sunget ”at falde i levende hænder” som er et billede på opstandelsen og det evige liv. Til gengæld ved vi at Anne Linnet har valgt at leve i lyset og som hun siger til Kr. Dagblads journalist: ”Sondringen mellem det gode og det onde ligger der hele tiden i min historie, det er den dobbelthed, jeg tager med mig ind i mit musikalske univers”… Og…”alle mennesker har brug for noget at tro på, og jeg mærkede heldigvis, at jeg havde tillid til verden, og til at den også ville være der i morgen”… og…”Jeg går kun ind i et projekt, hvis jeg føler, jeg kan give det noget kærlighed og det er også en slags tro”. Kirken er ikke fremmed for Anne Linnet. Af de mange koncerter, som hun efterhånden har afviklet, er det blevet til ca. 600 stk. i forskellige kirkerum. I kirkerummet kan Anne Linnet finde ro og koncentration og hun har ”altid følt sig velsignet på en eller anden måde og har sin egen lille tro”, og finder, at ”det er det helt store aktiv ved folkekirken, at man kan komme og sætte sig og nyde den ro, der er i rummet, uanset hvordan man tror”. Er det ikke præcis sådan mange moderne mennesker i dag forholder sig til kirke og tro?  Sognepræst Nina Morthorst Kilde: ”Arven fra Anne Linnet”, Artikel af Jannie Schjødt Kold, Kr. Dagblad, 9.nov.2012.


Af Sognepræst Susanne Oxholm Bay Jacobsen

DÅBEN Dåben har siden kirkens spæde begyndelse været en fast bestanddel af kristendommen. Dåbens ritual har dog ikke altid set ud, som det gør i dag. For Luther var dåben, hvis dåbsritual vi overtog ved reformationens indførelse, en ny begyndelse til et liv som kristen. Ifølge Luther modtager den døbte troen og kan derved træde ind i et nyt liv med Gud som far. I tilgift får man også nåden og tilgivelsen. I dag, når dåbsritualet lyder i Den danske Folkekirke, er det et mere simpelt ritual end tidligere, dog stadig med dybe rødder i Luthers dåbsritual. De fleste danskere bærer deres børn til dåb. Og hvorfor egentlig det i denne højteknologiske verden? Det kan næsten ikke siges bedre end salmedigteren Svein Ellingsen gør i salme 448: Fyldt af bæven foran ukendt fremtid lægger vi vort barn i dine hænder. Det, som sker i dåben, gør os trygge. Når man velsignes med et lille barn, kan verden pludselig virke stor og truende. Man kan føle, hvor lille mennesket virkelig er, og hvor afmægtig vi dybest set er. Når man vælger dåb, så tror jeg, det er fordi, man hå-

Man kan sige, at vi gives den største og mest ødsle gave i dåben: nemlig Jesus selv… ber på, at Gud vil være der og værne om det lille menneske, også når man ikke selv kan. I dåben får vi korset som fortegn, det betyder, at barnet træder ind i en lang tradition, et kristent fællesskab, som binder os sammen med vores næste, vores forfædre - historisk set, og med den treenige Gud. I dåben gives livet på ny, om man kan sige det på den måde, for her gives livet med Gud – vi får tegn på Guds kærlighed og løftet om, at han vil være med os alle dage indtil verdens ende – intet kan skille os fra Gud. Man kan sige, at vi gives den største og mest ødsle gave i dåben: nemlig Jesus selv, som Gud lod føde, for at give os alt: sin kærlighed, sin velsignelse og sig selv. I dåben siges til hver af os, at selve tilværelsen er en gave, som vi uforskyldt får givet, og som vi hver dag kan glædes over og tage imod. Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

19


NADVER I den nat, da han blev forrådt. Nadveren er det ene af Folkekirkens to sakramenter - det andet er dåben. De kristne har fejret nadveren sammen siden Jesu tid. Det er Jesus selv, der har indstiftet den. Det skete den sidste aften, han levede i frihed. Hvad går det ud på, og er det ikke kannibalisme, når Jesus rækker disciplene brød og vin og siger, at det er hans legeme og blod? Nu er det sådan, at nok bliver brød og vin mere end blot brød og vin; men det ændrer jo ikke struktur og natur og bliver pludselig til noget andet. Brød og vin bliver det synlige tegn på noget andet. Dette andet er, at Jesus - at Gud selv giver sig fuldstændig til os.

Gud giver os i nadveren vore synders forladelse.

20

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

Af sognepræst Anne-Lene Fredericsson Det, der er så selvfølgeligt og naturligt for os, at Gud er kærlig, god, viser omsorg og så videre, er ikke gældende for de billeder, som ikke-kristne kan have af deres gud. Her kan guden være en streng og retfærdig herre og dommer. Han kan være en snyder og bedrager eller noget helt tredje. Jesus, Guds Søn, viser os i nadveren, at Han vil være sammen med os. Nadveren som handling i gudstjenesten betyder på een gang og samme tid: At Gud selv er til stede, og at brød og vin forvandles til noget andet, når indstiftelsesordene lyder, fordi Han vil det. Gud giver os i nadveren vore synders forladelse. Dette har fået mange til at afholde sig fra at deltage i nadveren, fordi det er blevet forstået som noget, man kun kan deltage i, hvis man er særlig from eller rigtig kristen eller alle mulige andre domme, man fælder over sig selv og sit liv. Det bedste argument imod en sådan opfattelse er, at alle er vi sammen om, at vi ikke kan leve op til buddet om at elske Gud af hele hjertet og vort medmenneske som os


…nadveren er blevet forstået som noget, man kun kan deltage i, hvis man er særlig from eller rigtig kristen eller alle mulige andre domme, man fælder over sig selv og sit liv.

selv. Ingen af os er uden synd. Alle har vi brug for Guds tilgivelse.

spise og drikke sammen med os og give os syndernes forladelse.

Vi kan se, hvem det var, Jesus holdt nadver med for første gang i verdenshistorien – hvem, der sad med til bords i Jerusalem den sidste aften, Jesus var fri og i live. Det var Judas, som forrådte ham, Peter, som fornægtede ham. De andre disciple faldt i søvn, løj eller løb deres vej. Der var ingen af dem, der stod frem i den nat, han blev forrådt, og talte Guds sag. De havde hver især travlt med at hytte deres eget skind.

Dette er tegnet på Guds store kærlighed til os mennesker. Han inviterer os hver søndag i gudstjenesten til helt bogstaveligt i nadveren at have fællesskab med ham. Det er så op til os, om vi vil tage imod indbydelsen, når præstens siger: I den nat, da Han blev forrådt…

Det er selvfølgelig ikke særlig fordelagtigt for dem, men det viser os, at når Vor Herre vil spise og drikke med dem og vidste, at de ville svigte ham senere, så kan vi også være med i fællesskabet omkring nadverbordet. Vor Herre vil hver gang indstiftelsesordene lyder forvandle brød og vin til sit legeme og blod som billede på fællesskab med ham som billede på hans nærvær med os tværs gennem historien og som et billede af vores fællesskab med alle kristne alle steder og til alle tider. Han kender os, så der er også plads til os ved Herrens bord. Han har selv indbudt os, og han kender os. Han ved, hvordan vi er. Alligevel vil han i nadveren

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

21


VIELSE Når vi mennesker forelsker os, vil vi bestandigheden. Vi tror på, at denne ene er den eneste ene, nu og altid. Der er således allerede et element af evighed i vores forhold. Vi tager vores elskede i hånden og valfarter til kirken – eller det sidste nye: Kirken kommer til de giftelystne – så vi kan give vores ja til hinanden foran Gud og mennesker. Og det gør vi ganske klogt i, også ifølge Søren Kierkegaard. I »Ægteskabets æstetiske Gyldighed« fra storværket Enten-Eller, argumenterer Kierkegaard for, at den romantiske kærlighed – dvs. det erotiske, det sanselige, den umiddelbare trang til den anden, som kendetegner den første forelskelse – sagtens kan indeholdes i ægteskabet, og at ægteskabet tilmed er den sande forklarelse af den romantiske kærlighed og ikke dens tilintetgørelse.

22

Af sognepræst Ida Støckel Rolle selv forandre sig. En fare, som vil resultere i forskellige former for ulykkelig kærlighed: Man kan elske uden at finde genkærlighed. Eller man kan blive elsket, når man ikke længere selv elsker. Det eneste, der kan frelse kærligheden ud af det timelige, er at få tilføjet en evighedsdimension til kærligheden, således at den får bestandighed. Dette kan ifølge Kierkegaard kun ske igennem en »Viljesbestemmelse.« Og en sådan viljesbestemmelse er ægteskabet.

Problemet for den romantiske kærlighed er den forandringens fare, som lurer i tiden. Ens elskede kan forandre sig, eller man kan

Det konstituerende for et ægteskab er ifølge Kierkegaard kærligheden, forstået som elskoven: Det æstetiske og sanselige. Ægteskabet skal ikke fremkalde elskoven, men forudsætter den derimod som et nærværende. Dvs. for Kierkegaard ville man være helt på afveje med et fornuftsægteskab, der jo mangler det erotiske element og derfor er ligeså uetisk som det er uæstetisk. Det evige er ikke med i et fornuftsægteskab, der beror på en forstandsberegning, for en sådan er altid timelig.

Man kan elske uden at finde genkærlighed. Eller man kan blive elsket, når man ikke længere selv elsker.

Vielsen er ifølge Kierkegaard forsættet. Vielsen er den villede kontinuitet. Vielsen er modstanden mod forandringens farer. Som sådan knytter vielsen kærligheden til ægteskabet og bevarer den i det, idet de elskende takker Gud for deres kærlighed. Denne taksigelse er forenet med et indre gerningsmoment: Det,

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift


…kærligheden altså skal undergå evighedens forandring, for det er kun når det er pligt at elske, at kærligheden er sikret mod forandring.

at ville holde fast i denne kærlighed, dvs. det gode forsæt, som de elskende har for deres kærlighed, gør, at den tilføjes et etisk element. Når de elskende således henfører deres kærlighed til Gud, så vil denne tak give kærligheden et absolut evighedspræg, ligesom forsættet og forpligtelsen gør det samme. Kierkegaard siger, at man ikke kan beslutte sig for, hvem man vil elske, men man kan beslutte sig for, at man vil vedblive at elske. Og i vielsen får den beslutning, som allerede er taget – beslutningen om at ville det her menneske for altid – en religiøs dimension. Der en naturlig trang i os mennesker til kærlighed. Vi har en trang til at elske og blive elsket. Men på trods af denne trang, så må kærligheden alligevel fordres, da angsten for ikke at blive elsket går ind og ødelægger trangen til at elske. Kontinuiteten må altså komme igennem et krav udefra. Når man skal elske, sådan som kristendommen kræver af os, begrundes kærligheden på evigheden og ifølge Kierkegaard tager denne »Evighedens Betryggethed« al angst bort. At det er en pligt at elske virker måske nok som en modsigelse; oftest forbinder vi ikke kærligheden med en pligt. Det er normalt heller ikke det, som brudepar forbinder med

deres kærlighed. Vi tænker vel, at et bud ikke kan skabe den kærlighed, som det kræver. Det samme tænkte Kierkegaard faktisk. Derfor er der også kun tale om en tilsyneladende modsigelse, fordi pligten til at elske ikke ophæver trangen til at elske, som har været i mennesket lige fra Skabelsen af. For Kierkegaard var det således intet problem at forene kærlighed og pligt: Pligten skaber ikke kærligheden, men pligten regulerer kærligheden, hvis denne er styret af angsten for ikke at være elsket og dermed er selvisk. Pligten er en fordring om, at forandringens fare skal fjernes. Afslutningsvis kan man sige, at kærligheden altså skal undergå evighedens forandring, for det er kun når det er pligt at elske, at kærligheden er sikret mod forandring. Kun sådan kan kærlighedens evighed sikres, ifølge Kierkegaard. Evighedsdimensionen er ikke særlig godt funderet i forelskelsens rus – nok vil intentionen og lysten til det bestandige være til stede – men evighedsdimensionen mangler en bevidst fundering på det etiske. Det kræver derfor en viljesbeslutning for at bestandigheden kan komme til, og det kan blive til den etiske, ægteskabelige kærlighed. En viljesbeslutning, som kommer til udtryk i det løfte, der aflægges i vielsen.

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

23


Af sognepræst Tom Friis

BEGRAVELSE Når man har været mange gange til dåb og begravelse, lægger man måske mærke til, at nogle ord går igen i de to ritualer. Det er disse ord fra 1. Petersbrev: »Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde«. Ved dåben betyder det, at vi forlader det gamle liv – så at sige drukner og dør - og genfødes til et nyt liv som kristne mennesker.

… dåben og begravelsen for mange mennesker er henholdsvis den første og den sidste gang, de er i kirken. For rigtig mange vil det endda være den samme kirke. Indgang og udgang!

24

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

Ved begravelsen betyder de samme ord, at det kristne menneske forlader livet og verden med løftet om et evigt liv i Guds rige. Profeten Jonas bliver tit brugt som eksempel: Han er tre dage i hvalfiskens bug, sådan som Kristus var tre dage i dødsriget; men Jonas er også som et menneske, der gennemgår en »voldsom dåb«, hvor han forlader sit gamle liv og stiger genfødt og forvandlet op af vandet. Når man begynder at filosofere i de baner, så kan man jo heller ikke undgå at bemærke, at dåben og begravelsen for mange mennesker er henholdsvis den første og den sidste gang, de er i kirken. For rigtig mange vil det endda være den samme kirke. Indgang og udgang! Dåbskjoler og ligklæder er englenes tøj! Fra evighed og til evighed! Og begge gange vil der være hænder, der bærer os ind og ud af Guds hus. Det er stort at tænke på, og godt at der er højt til loftet i kirken!


Hvis jeg skal sætte ord på, hvad der er rigtigt godt og stærkt ved begravelsen i kirken, så må det være netop det: At vi bliver båret igennem af noget der er større end os! Ritual og kirkerum er som usynlige hænder, der bærer os igennem noget af det allersværeste. Ellers var det måske slet ikke til at bære?

den at gøre. De kommer alle steder fra for at være lige præcis i den kirke på den dag for at tage afsked med en, som de alle har haft en forbindelse til. Hvis vi tog et billede af dem alle sammen, ville sandsynligheden for, at lige præcis de mennesker kunne samles en gang til senere hen, nærmest være lig nul!

Derfor kan vi også godt tale om, at en begravelse var smuk. Jeg tror begravelser er nødvendige for, at vi mennesker overhovedet kan forstå evangeliet og opstandelsesbudskabet. Der kommer jo heller ikke noget lys påskemorgen og nyt liv, uden der har været en mørk langfredag og en død. Døden får et menneske til at tænke over livets skrøbelighed og meningen med det hele!

Begravelsen vil for mange ikke kun være en afsked med et menneske, men også en afsked med en gren af familien og en afsked med et sted i Danmark. Og alligevel knyttes der også nye og stærke bånd igennem begravelsen. For vi sætter pris på de mennesker, der kommer for at dele sorgen med os i kirken. »Sorrig og glæde de vandre til hobe«, men det er i nøden og i sorgen, man finder ud af, hvem de sande venner er – dem, som vil gå på vejen gennem livet sammen med os, alle dage indtil verdens ende.

Begravelser kan være ligeså forskellige, som mennesker er forskellige. Nogen ønsker slet ikke nogen højtidelig afsked, andre vil ikke efterlade sig spor på jorden og forsvinder ud over havet som aske i vinden. Jeg kan personligt godt lide, at vore navne og tal bliver stående på en sten på kirkegården, så man kan se, vi har været på jorden og sat vore aftryk. Det er ikke tilfældigt, at historien om Jesus hedder Det Nye Testamente! Et testamente er en sidste vilje, det, som bliver stående, når vi ikke er her mere. Da Jesus tager afsked med sine venner, gør han meget ud af at knytte et bånd mellem himmel og jord, der skal holde langt ud i fremtiden. Selvom han forlader dem, vil han alligevel være sammen med dem helt til verdens ende. Begravelsen i kirken har noget af det samme over sig, når det virkelig lykkes. Det, som alle har til fælles, er ham eller hende, der ligger i kisten. Gamle venner, gamle kolleger, naboer og forskellige grene af familien, der ellers ikke har noget med hinan-

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

25


AF- OG TILGANG af stiftets præster TILGANG

Ida Støckel Rolle ansat pr 1. juli 2012 Nysted-Vantore Pastorat Martin Egerup ansat pr. 15. juli 2012 Sankt Nikolai Pastorat, Nakskov Henrik Gade Jensen ansat pr. 1. november 2012 Gloslunde-GræshaveDannemare-Tillitze Pastorat Elizabeth Knox-Seith ansat pr. 1. april 2013 Kappel-Langø-Vestenskov-Arninge Pastorat Kenneth Bjørnholt Jacobsen ansat pr. 15. juni 2013 Slemminge-Fjelde-Våbensted-Engestofte Pastorat

26

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

AFGANG

Jens Christian Nielsen Nysted-Vantore Pastorat Karin Andersen Sankt Nikolai Pastorat, Nakskov Michael Foersom Gloslunde-GræshaveDannemare-Tillitze Pastorat Jim Sander Christensen Kappel-Langø-Vestenskov-Arninge Pastorat Ulla Skou Rasmussen Slemminge-Fjelde-Våbensted-Engestofte Pastorat

Maribo Domkirke


VALG TIL PROVSTIUDVALG OG STIFTSRÅD Af provst Anne Birgitte Villadsen, Lolland Østre provsti I efteråret skal der være valg til provstiudvalg og stiftsråd. Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den lokale folkekirkelige økonomi. Det er provstiudvalget, der fastsætter rammerne for de kirkelige kassers budgetter, og dermed det beløb der skal udskrives i kirkeskat til de enkelte kasser. Desuden er provstiudvalget på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder godkendende instans i forhold til menighedsrådenes beslutninger. Så der er meget, især vedr. »mursten«, der kommer ind over provstiudvalgets bord! I øjeblikket er der 4-6 medlemmer i provstiudvalget samt provsten, der er født medlem. Det er på det orienterende møde forud for valget, det bestemmes hvor mange såkaldt »læge« medlemmer eller menighedsrepræsentanter der skal være, efter den seneste bekendtgørelse mindst 4 og højest 8. Desuden skal der som noget nyt også være en repræsentant for provstiets præster med i provstiudvalget. Stiftsrådet bestyrer kirkernes og præsteembedernes kapitaler, fastlægger stiftets udvalgsstruktur og følger udvalgenes arbejde, drøfter emner vedrørende det kirkelige liv i stiftet og udskriver et stiftsbidrag, som højest kan være én procent af den lokale ligning, og som bruges til kommunikation,

formidling af kristendom og forskellige udviklingsprojekter på stiftsplan. Til stiftsrådet skal der vælges 2 menighedsrepræsentanter fra hvert provsti. Foruden disse 2 gange 4 »læge« medlemmer, som det handler om i Lolland-Falsters Stift, består stiftsrådet af biskoppen, domprovsten, en provst til og 3 præster. Det er menighedsrådsmedlemmer, der vælger menighedsrepræsentanterne såvel til provstiudvalg som til stiftsråd. Derimod behøver man ikke at være med i et menighedsråd for at stille op, men man skal dog opfylde betingelserne for at kunne vælges til et menighedsråd. De fire provstiudvalg i stiftet afholder hver et offentligt orienterende møde i tidsrummet 12. august til 1. september 2013. På dette møde vil der blive gjort rede for provstiudvalgets og stiftsrådets virksomhed, orienteret om reglerne for valget, fastsat antal læge medlemmer til provstiudvalget, valgt en valgbestyrelse og evt. forsøgt opstillet kandidatlister. Mødedatoerne kan findes på www.lfstift.dk. Alle er velkomne. Alle regler om valgene, herunder også valg af præste- og provsterepræsentanter, kan læses i Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd, BEK nr. 839 af 28/06/2013 (www.retsinformation.dk). Provstiudvalg og stiftsråd vælges for 4 år og begynder den nye funktionsperiode den 1. november 2013.

Kirken i aktion! Årsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

27


28

Kirken i aktion! Ă…rsberetning 2013 - Lolland-Falsters Stift

ISBN 87-91376-51-1

Kirken i Aktion - 2013  

Lolland/Falster Årsberetning 2013

Kirken i Aktion - 2013  

Lolland/Falster Årsberetning 2013