2 minute read

Café Sult er klar til at slukke tørsten

Viborg Bryghus står nu klar på køl til sultne og tørstige gæster i Nykøbings hyggeligste café.

Hvis man lægger vejen forbi Nykøbing Mors, har man i de seneste par år haft en god grund til at stille bilen og begive sig forbi Havnegade, hvor Café Sult har adresse. Forleden blev besøgene på det hyggelige spisested kun endnu bedre, da menukortet blev opgraderet, så man nu også kan få Viborg-øl til sin mad.

Advertisement

- Min mand er fra Viborg, og jeg har i lang tid smagt på øllene fra Viborg Bryghus, når jeg besøgte mine svigerforældre, som begge er meget aktive frivillige i bryghuset.

Dermed har jeg også tydeligt kunne smage, at der laves virkelig gode øl og mange spændende varianter, så da jeg gerne vil kunne tilbyde mine gæster noget forskelligt, tænkte jeg, at Viborg Bryghus ville være en god tilføjelse, siger Café Sults indehaver, Jane Grøn Thaagaard Jacobsen, om sit valg.

Drømmen om sit eget

I tre årtier arbejdede hun som køkkenchef på Skyom Idrætsefterskole, men da hun rundede et skarpt hjørne syntes hun, der skulle ske noget nyt. Den dengang 50-årige Jane Thaagaard havde øjnet, at lokalerne på Havnegade i Nykøbing Mors havde stået tomme længe, så hun begyndte at drømme om at have sin egen café.

- Og til sidst sagde min familie, at den ikke ville høre på al min snak mere: Nu måtte jeg gøre noget ved det. Jeg gik jo og drømte, og familien bad mig om at gøre noget ved det, så det gjorde jeg – og det endte med, at gav det en chance, fortæller hun.

Café Sult slog dørene op i 2019, og knap et år senere kvittede Jane Grøn Thaagaard Jacobsen jobbet på efterskolen, hvor hun ellers havde arbejdet sideløbende med de mange timer som caféejer.

Trodsede Corona

To uger efter beslutningen om udelukkende at satse på sin café ramte corona hele landet, og alting lukkede ned, mindes Jane Grøn Thaagaard Jacobsen.

Den noget særprægede begyndelse på livet som selvstændig restauratør fik hende dog ikke til at tabe modet. Hun så muligheder, serverede take away og begyndte at lave tapas. Særligt det sidstnævnte har hun stor glæde af i dag, hvor de lækre fristelser langes over disken i stor stil.

Og efter at samfundet blev normaliseret igen, mundbindene røg i skraldespandene og folk atter kunne komme hjemmefra, har Café Sult virkelig fået mættet mange besøgende, fortæller Jane Thaagaard begejstret.

- Jeg har virkelig travlt og har fået et godt bundfæste. Vi har gæster, som kører fra både Viborg, Skive og endda fra Jelling. Café Sult laver stort set alt på menukortet selv, og Jane Thaagaard sætter en ære i at lave samtlige retter fra bunden. Selv dressinger og brød er skabt i eget køkken.

Og nu knapper hun altså også gerne en læskende Viborg-øl op til gæsterne på Café Sult.

Banker ligner hinanden. Men der er mennesker til forskel.

Vi er en bank, der er tæt på dig. Dit hjem. Dit arbejde. Din klub. Det er det, der gør os til din lokale bank.

Vi har en ambition om at være Danmarks stærkeste lokalbank. Det betyder, at vi kender vores kunder og bakker op om det lokalområde, vi er en del af.

Kontakt os og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

This article is from: