DAGLIGE REFLEKSIONER PÅ I GJELLERUP KIRKE
GUDSTJENESTE ER NOGET, VI FEJRER SAMMEN Coronatiden var for kirkerne en krisesituation, som har understreget det vigtige samspil mellem præst og menighed, mener sognepræst i Gjellerup Kirke Inge Marie Kirketerp Hansen. Da kirkerne lukkede, blev det for hende en anledning til at reflektere, både offentligt i form af daglige refleksioner på kirkens Facebookside og personligt over gudstjenestens liturgi. Tekst: Inge Haandsbæk Vestergaard . Foto: Henrik Vinther Krogh
Kender du det, når man for hver tøjvask har et nyt antal enlige strømper, som tilsyneladende ikke har en partner? Bor der et sokkeædende væsen i tørretumbleren, som får dig til at stå tilbage med halvtreds enlige sokker? Og hvad siger det om vores liv, at der nogle gange bare er ting, der ikke giver mening eller går op – ting, vi er afmægtige over for? Det skrev sognepræst i Gjellerup Kirke Inge Marie Kirketerp Hansen en refleksion over på kirkens Facebookside. Det var i april 2020, coronaforåret. Store dele af Danmark lukkede ned for at forhindre smittespredning, og det g jaldt også folkekirken, hvor kirkebygningerne for første gang siden kristendommen kom til Danmark var lukkede. Derfor måtte folkekirkens præster tænke kreativt; hvordan kan vi blive ved med
4 | VIBORG STIFT
at være kirke, når vi ikke kan mødes i kirken? Det kom der forskellige tiltag ud af. Facebookrefleksionerne i Gjellerup Kirke var et af dem. ”Det var jo det muliges kunst i den periode. Apostlen Paulus skrev breve til menighederne for 2000 år siden og prædikede til dem i sine breve, fordi de ikke kunne mødes. Kirkens måde at række ud til menigheden på under corona var nok lidt det samme. I en krisesituation gør man tingene på nye måder”, fortæller Inge Marie Kirketerp Hansen. Sammen med kollegaerne Brian Krüger Iversen og Mikael Grønhøj Skovgård begyndte de fra nedlukningen den 13. marts og frem til sommerferien på skift hver dag at lægge en refleksion op på kirkens Facebookside. Refleksionen bestod af et billede og en tekst,
som tog udgangspunkt i en oplevelse, observation eller et tema fra præstens eget liv, som så blev bundet sammen med kristendommens budskaber. Som eksempelvis strømpevildnisset i Inge Marie Kirketerp Hansens tørretumbler, der mindede hende om de ting i tilværelsen, man ikke selv kan styre – coronavirus, afmægtighed og de svære sider af livet. Men at der bag det hele er en kærlighed fra Gud, og en vilje til at lytte til og tage imod alle, som er forvirrede og sætter spørgsmålstegn ved meningen med livets kaos. Der var mange, som læste med på de daglige refleksioner, og det nye format har måske været med til at forkynde på en ny måde, fortæller Inge Marie Kirketerp Hansen: ”Evangeliet kan jo netop kun høres og tages imod, når det giver mening i folks liv der, hvor
